Medlemmer: Til stede Med afbud Uden afbud Lars Hvilsted Rasmussen (dekan, formand)

Transkript

1 Til akademisk råd Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej Aalborg Øst Lasse Panny Pedersen Telefon: Dato: Sagsnr.: Indkaldelse til møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, onsdag den 9. september 2015, kl , NOVI 6, Alfred Nobelsvej 21, mødelokale A Medlemmer: Til stede Med afbud Uden afbud Lars Hvilsted Rasmussen (dekan, formand) VIP-repræsentanter: Pascal Madeleine Lasse Riis Østergaard Diana Stentoft Carsten Dahl Mørch Torben Moos Jan Jesper Andreasen Søren Risom Kristensen Bodil Steen Rasmussen Ulrik Baandrup Rasmus W. Licht X Studenter repræsentanter: Michael Sloth Trabjerg Amalie Højmose Simoni Vakant Vakant Observatører: Susanne Nielsen Lundis (TAP) Christina Øllegaard Elmer (TAP) OBS mødet indledes med et lukket punkt, som behandles uden deltagelse fra observatører. Søren Pihlkjær Hjortshøj, nytiltrådt institutleder/forskningschef deltager under punkt 5. Dini Boer, fakultetskontorets ph.d.-kontor deltager under punkterne Kristian Østergaard Sørensen, fakultetskontor ph.d.-kontor deltager under punkterne

2 Dagsorden: (kl :50) 1. Lukket punkt (OBS behandles uden deltagelse fra observatører) Der udsendes ikke bilag til punktet. Åbent møde: (kl. 12:50-12:55) 2. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde , den 9. september Godkendelse af referat fra akademisk råds møde , den 17. juni 2015 Bilag : Foreløbigt referat fra akademisk råds møde den , den 17. juni 2015 (kl. 12:55-13:10) 4. Akademisk råd medlemmer og valg 2015 a. Orientering om proces ifm. besættelse af vakante pladser i valgruppe 3 (studerende) i SUND akademisk råd Bilag a: Sagsfremstilling b. Orientering om korrespondance med rektorsekretariatet vedr. høring om valgdata Bilag b-1: Sagsfremstilling Bilag b-2: SUND høringssvar, 17. august 2015 Bilag b-3: Uddybende redegørelse, 28. august 2015 (kl. 13:10-13:25) 5. Præsentation af Søren Pihlkjær Hjortshøj, ny institutleder ved Klinisk Institut og forskningschef ved Aalborg Universitetshospital (kl. 13:25-13:55) 6. Høring vedrørende ny AAU strategi og orientering om implementeringen af strategien Bilag a: Sagsfremstilling Bilag b: Udkast til AAU Strategi Høringsdokument Bilag c: AAU strategiproces frem til nu (Pause kl. 13:55-14:10) (kl. 14:10-14:25) 7. Godkendelse af revision af SUND s retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed herunder revision af pligterklæring Bilag a: Sagsfremstilling Bilag b: Udkast. Revideret udgave af SUND s retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed Bilag c: Udkast. Revideret pligterklæring for indlevering af ph.d.-afhandlinger Bilag d: Mail fra Peter Frederiksen, den 8. april 2015 Bilag e: Den danske kodeks for integritet i forskning (OBS baggrundsmateriale - forventes ikke læst) (kl. 14:25-14:30) 8. Godkendelse af mødeplan for SUND akademisk råd

3 Bilag : Sagsfremstilling (kl. 14:30-14:40) 9. Meddelelser a. Sager godkendt af dekanen Bilag a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden den 9. juni til den 1. september b. Ekstra skriftlig høring vedr. godkendelsessager i SUND akademisk råd primo oktober 10. Eventuelt Lukket møde: (kl. 14:40-15:00) 11. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. lektorat (stillings nr ) in oral and maxillofacial surgery ved Klinisk Institut Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksternt medlem af bedømmelsesudvalget 12. Fortroligt - Tildeling af doktorgrad (dr.scient.) til Ernst Albin Hansen Bilag : Indstilling fra opponenter 13. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. antagelse af Stefanos Volianitis doktorafhandling Cardiovascular control during whole body exercise med henblik på erhvervelse af doktorgraden (dr.scient.) Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, kandidatens CV, CV for medlemmer af bedømmelsesudvalget samt sammenfatning 14. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. antagelse af Stefanos Brian Cairns s doktorafhandling The Role of Gluamate and Peripheral N-Methyl-D-Aspartate (NMDA) Receptors in Masticatory Muscle Pain Mechanisms med henblik på erhvervelse af doktorgraden (dr.med.) Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, kandidatens CV, CV for medlemmer af bedømmelsesudvalget samt sammenfatning 15. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.med. Sten Rasmussen, Klinisk Institut. Afhandlingens titel: Multimodal pain management after arthroscopic surgery Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget 16. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.polyt. Michael Brun Jensen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel: Reliable Assessment of the Human Nociceptive Withdrawal Reflex and Reflex Receptive Fields Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget 17. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.scient. Andrew J.T. Stevenson, Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel: Interlimb communication: Crossed responses in the human biceps femoris muscle Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget

4 Til akademisk råd Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej Aalborg Øst Lasse Panny Pedersen Telefon: Dato: Sagsnr.: Foreløbigt referat fra møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, onsdag den 17. juni 2015, kl , NOVI 6, Alfred Nobelsvej 21, mødelokale A Medlemmer: Til stede Med afbud Uden afbud Lars Hvilsted Rasmussen (dekan, formand) X VIP-repræsentanter: Pascal Madeleine Lasse Riis Østergaard Diana Stentoft Carsten Dahl Mørch Torben Moos Jan Jesper Andreasen Søren Risom Kristensen Bodil Steen Rasmussen Ulrik Baandrup Rasmus W. Licht X X X X X X X X X X Studenter repræsentanter: Anders Boutrup Pedersen Michael Sloth Trabjerg Ahmad Sear Rashidi Amalie Højmose Simoni X X X X Observatører: Susanne Nielsen Lundis (TAP) Christina Øllegaard Elmer (TAP) Frederik Heinen (ph.d.-studerende) X X X Kristian Vagn Nielsen og Troels Hedegaard Dissing, fakultetskontorets enhed for økonomisk strategi og udvikling deltager under punkt 3. Anne Kielgast Andersen, AAU s valgsekretariat deltager under punkt 4 (Afbud) Dini Boer, fakultetskontorets HR-Center deltager under punkt 9-16 Bodil Brander Christensen deltager under hele mødet (Afbud) Jette Thorsen Gade deltager under hele mødet Lasse Panny Pedersen deltager under hele mødet (referent) Mødet begyndte kl. 12:35 og sluttede kl. 14:

5 Referat: Åbent møde: (kl :50) 1. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde den 17. juni 2015 Ad 1. Lars Hvilsted Rasmussen indledte mødet med at konstatere: - at mødet er indkaldt med lovlig varsel. Dagsorden og bilag er udsendt tirsdag den 10. juni (5 hverdage før mødet) - at akademisk råd er beslutningsdygtigt idet 10 ud af 15 medlemmer er til stede ved mødets begyndelse. Den foreliggende dagsorden for akademisk råds møde blev herefter godkendt. 2. Godkendelse af referat fra akademisk råds møde den Bilag : Foreløbigt referat fra akademisk råds møde den 6. maj 2015 Ad. 2. Der indkom ingen bemærkninger til referat fra akademisk råds møde , den 6. maj 2015, der blev godkendt.. (kl :15) 3. Drøftelse og indstilling af budgetprincipper for 2016 til dekanen Bilag a: Sagsfremstilling Bilag b: SUND Budgetprincipper til AR Ad. 3. Kristian Vagn Nielsen og Troels Hedegaard Dissing deltog under punktet. Lars Hvilsted Rasmussen indledte punktet. Det forventes, at AAU s bestyrelse vedtager ny budgetmodel for fordeling af forskningsmidler samt for finansiering af AAU fælles service, som har været i høring ved akademisk råd i april Dette (ud over hvad der måtte være af strategiske begrundelser for evt. ændringer af budgetprincipper på SUND) giver anledning til at vurdere hidtidig budgetprincipper på SUND. Det indstilles, at akademisk råd drøfter og herefter indstiller til dekanen, at fakultetets budgetmodel videreføres uændret fra Budget 2015, herunder at beskatningen af institutternes eksterne virksomhed fastholdes på 10 %. Kristian Vagn Nielsen præsenterede herefter forslaget til SUND budgetprincipper Kristian Vagn Nielsen tilføjede, at der er nedsat en administrativ arbejdsgruppe, som skal gennemføre en større gennemarbejdning af fakultetets principper og modeller forud for budget

6 2017. Diana Stentoft kommenterede, at akademisk råd gerne vil holdes opdateret om arbejdsgruppens arbejde. Akademisk råd bakkede op om forslaget. Der indkom følgende kommentarer: Diana Stentoft spurgte til hvordan de øvrige fakulteters budgetprincipper for 2016 ser ud. Kristian Vagn Nielsen svarede, at der TEKNAT arbejdes med budgetprincipper, der beskatter institutterne med den fulde takst til AAU FÆLLES SERVICE på 17,9 % af hjemtagne eksterne midler samtidig med at taksterne i takstkataloget hæves. Dermed sker omfordeling med en øget tilføring af midler til institutterne men ligeledes en højere beskatning af eksterne midler. Alt i alt forventes samme resultat. Lars Hvilsted Rasmussen kommenterede, at rektor har givet fakulteterne frihed til selv at fastlægge interne budgetprincipper, og at SUND foreslår den præsenterede model for ikke at påvirke forskernes incitament i ansøgningen om eksterne midler i en negativ retning. Diana Stentoft og Pascal Madeleine spurgte til, om forskellene i budgetprincipper ikke kan føre udfordringer i forhold til fælles projekter på tværs af fakulteterne? Kan det tænkes, at projekterne vil blive flyttet til institutter, der beskattes lavere end grad end andre? Lars Hvilsted Rasmussen kommenterede, at der er opmærksomhed på, at der kan være udfordringer ved forskellene i fakulteternes budgetprincipper. Kommentarerne vedrørende flytning af projekter blev taget til efterretning. Punktet blev afsluttet. Akademisk råd indstiller de forelagte budgetprincipper for SUND for 2016 til dekanen. Det blev aftalt, at akademisk råd løbende holdes opdateret vedrørende arbejdet i arbejdsgruppen vedr. budget (kl. 13:15 13:45) 4. Evaluering af akademisk råd Bilag a: Sagsfremstilling Bilag b: Resultat af spørgeskemaundersøgelse. Evaluering af SUND akademisk råd 2015 Bilag c: Oversigt over områder behandlet af SUND akademisk råd (maj) Bilag d: Oversigt over mødedeltagelse ved ordinære og ekstraordinære møder (maj) Bilag e: Vedtægt for den selvejende institution, Aalborg Universitet Ad. 4. Anne Kielgast Andersen fra AAU valgsekretariatet under studieforvaltningen skulle have deltaget under punktet, men var nødsaget til at melde afbud. Lars Hvilsted Rasmussen indledte punktet. I efteråret 2015 afholdes ordinært valg for alle ansatte og studerende til AAU s styrende organer (herunder akademisk råd). I den forbindelse udsendes snarligt en høring vedrørende akademisk råds ønske til akademisk råds størrelse og evt. områderepræsentation i forbindelse med valget. På akademisk møde den 6. maj 2015 blev det besluttet, at gennemføre en evaluering af akademisk råd på næstekommende møde den 17. juni I den forbindelse er der gennemført

7 en spørgeskemaundersøgelse blandt akademisk råds medlemmer og observatører. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen var udsendt forud for mødet. Akademisk råd tog resultaterne fra undersøgelsen til efterretning. Lars Hvilsted Rasmussen indledte drøftelsen vedrørende akademisk råds størrelse og fordeling. Akademisk råds størrelse Der var der enighed om, at akademisk råds nuværende størrelse (15 medlemmer) er passende. Det var udelukkende positive oplevelser med det udvidet akademiske råd, som giver mulighed for diversitet i rådets drøftelser. Områderepræsentation Der var enighed om, at områderepræsentation for valggruppe 1 vil være fordelagtigt i forhold til SUND akademisk råd, for at sikre diversitet i rådets sammensætning ved at sikre at begge institutter bliver repræsenteret. Fordelingen af pladserne mellem institutterne blev drøftet, og der blev nået til enighed om følgende ønske til områderepræsentation for valggruppe 1: - 5 VIP pladser til Institut for Medicin og Sundhedsteknologi - 4 VIP pladser til Klinisk Institut - 1 VIP plads til ph.d.-studerende Efter mødet i akademisk råd er fakultetet blevet opmærksom på, at det ifølge AAU s valgregler ikke er muligt, at lave områderepræsentation i forhold til stillingskategorier. Dermed er det ikke muligt, at reservere en plads til de ph.d.-studerende. Akademisk råd ønskede ikke områderepræsentation for valggruppe 3, da dette forventes at kunne medføre udfordringer i forhold til at få besat pladserne. Observatørposter Akademisk råd drøftede hvorvidt de ph.d.-studerende skal have et fast medlem eller forsat være repræsenteret via en observatørpost. Der var stor opbakning til at fastsætte at en af pladserne i valggruppe 1 fremover reserveres til de ph.d.-studerende, for at sikre at denne forholdsvis store gruppe ligeledes bliver hørt og har stemmeret i forhold til rådets arbejde. Det blev foreslået, at de ph.d.-studerende forsat skal have en observatørpost, som kan tilbydes til det institut, som ikke får en ph.d.-studerende valgt ind som medlem. Efter mødet i akademisk råd er fakultetet blevet opmærksom på, at det ifølge AAU s valgregler ikke er muligt, at lave områderepræsentation i forhold til stillingskategorier. Dermed er det ikke muligt, at reservere en plads til de ph.d.-studerende. Der indkaldes til ekstraordinært møde i akademisk råd i august 2015 for at drøfte høring vedr. områderepræsentation. Ulrik Baandrup kommenterede, at det kunne være en god idé at tilbyde Sygehus Vendsyssel en observatørpost for at sikre tilknytningen til AAU, hvis der ikke vælges et medlem ind herfra. Det blev besluttet ikke at ændre på observatørstrukturen før det nye akademiske råd er på plads efter valget. Forslagene til mulige observatørposter tages med i drøftelsen efter valget. (Pause kl. 13:45 14:00)

8 (kl. 14:00 14:20) 5. Drøftelse og godkendelse af ny procedure for bedømmelse af kliniske lektorer Bilag a: Sagsfremstilling Bilag b: Høringsbrev Notat vedr. bedømmelse af kliniske lektorer den 9. juni 2015 Ad. 5. Lars Hvilsted Rasmussen indledte punktet. På opfordring fra Klinisk Institut har fakultetet udarbejdet et forslag til ny procedure for bedømmelse af kliniske lektorer på SUND. Baggrunden er en bekymring for, om der stilles tilstrækkelig høje krav til de kliniske lektorer, og om bedømmelsesprocessen er tilstrækkelig. Klinisk Institut ønsker at sikre kvaliteten og ensartethed med de øvrige kliniske institutter i Danmark. De kliniske lektorer spiller en særdeles central rolle på lægekandidatuddannelsen, og derfor er det afgørende, at de har både faglige (forskningsbaseret undervisning) og pædagogiske kompetencer. Endvidere findes der en bekymring for, om vi er mildere end på de øvrige sundhedsvidenskabelige fakulteter. Den hidtidige praksis for bedømmelse af de kliniske lektorer har bestået af to interne bedømmere. De nye procedurer indebærer en række ændringer af den hidtidige procedure herunder at bedømmelsesudvalgene fremover skal have følgende sammensætning: - én intern bedømmer (formand) - to eksterne bedømmere Derudover vil nedsættelsen af bedømmelsesudvalgene for kliniske lektorer skulle behandles på akademisk råd på samme vis som det er tilfældet for øvrige videnskabelige stillinger. Akademisk råd bakkede op om forslaget og fremhævede, at det er et fint signal i forhold til kvalitetssikringen af medicin uddannelsen. Søren Risom Kristensen spurgte til, om der skal laves nye bedømmelser for de allerede ansatte kliniske lektorer, hvis deres stillinger skal genbesættes? Der skal ikke foretages nybedømmelse i forbindelse med forlængelser. Den nye procedure blev herefter godkendt. (kl. 14:20 14:40) 6. Orientering og drøftelse forslag om AAU strategi for forskningsdata management Bilag a: Sagsfremstilling (BBC) Bilag b: Høringsbrev vedr. forslag til AAU strategi for forskningsdata management Bilag c: Forslag til AAU strategi for DM Ad. 6. Forslag til AAU strategi for forskningsdata management, som er udarbejdet af Programmet for Forskning & Formidling under AAU s It-strategiske Råd, er sendt i høring hos dekaner, institutledere og afdelingschefer under AAU Fælles Service. Lars Hvilsted Rasmussen spurgte til om akademisk råd havde kommentarer i forhold til høringsmaterialet, som dekanen bør tage med i sit høringssvar. Der indkom følgende kommentarer til høringsmaterialet:

9 - Finansiering af strategien. Hvordan vil AAU FÆLLES SERVICE og fakultetets økonomi blive påvirket af strategien og implementeringen af denne? - Brugerperspektiv. Hvordan sikres brugerne driftssikker support for brugerne? Hvem bliver den ansvarlige i ITS? - Tidshorisont. Hvordan sikres tilbud til understøttelse af forskerne i forhold til forskningsdata management på kortere sigt? - Samarbejde med Region Nordjylland. Hvordan er Klinisk Institut, der it-mæssigt fungerer som en del af Region Nordjyllands it-organisation, tænkt ind i strategien? Pascal Madeleine foreslog, at der inviteres repræsentanter for ITS og RN IT med i forhold til planlægningsprocessen af it på NAU byggeriet. (kl. 14:40 14:45) 7. Meddelelser a. Sager godkendt af dekanen Bilag a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden fra den 27. april 2015 til den 8. juni 2015 Ad. 7a. Medtaget til orientering der indkom ingen bemærkninger.. b. Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 12. marts 2015 Bilag b: Godkendt referat fra ph.d.-udvalgsmøde den 12. marts 2015 Ad. 7b. Medtaget til orientering der indkom ingen bemærkninger. c. AAU årsrapport 2014 Bilag c: AAU årsrapport 2014 Ad. 7c. Medtaget til orientering der indkom ingen bemærkninger. d. Status for AAU s strategiproces Ad. 7d. Lars Hvilsted Rasmussen orienterede om status AAU s strategiproces. De fem strategigrupper har indlevet deres rapport til direktionen. Der arbejdes nu på formulering af strategien. Den 22. juni præsenteres udkast til strategien for bestyrelsen, som her har mulighed for at komme med kommentarer og ændringsforslag. Når strategien bliver godkendt nedsættes en række tværfakultære arbejdsgrupper, som skal arbejde med implementeringen af strategien. Der oprettes en arbejdsgruppe for hvert af de oprindelig fem områder, og hver gruppe får en direktionsansvarlig som formand. e. Status for institutionsakkreditering Ad. 7e. Lars Hvilsted Rasmussen orienterede om status for institutionsakkrediteringen

10 8. Eventuelt AAU har udarbejdet og indsendt en selvevalueringsrapport til akkrediteringsinstitutionen. Den juni kommer akkrediteringspanelet på første besøg. Herefter udvælges en række audit trails, som er undersøges nærmere. Lukket møde: (kl. 14:45 15:00) 9. Fortroligt - Tildeling af doktorgrad (Dr.med.) til Jimmi Nielsen Bilag : Indstilling fra opponenter Ad. 9. Akademisk råd tildelte doktorgraden dr.med. til Jimmi Nielsen. 10. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. antagelse af Stefanos Volianitis doktorafhandling Cardiovascular control during whole body exercise med henblik på erhvervelse af doktorgraden (Dr.scient.) Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, kandidatens CV, CV for medlemmer af bedømmelsesudvalget samt sammenfatning Ad. 10. Akademisk råd havde indsigelser i forhold til sammensætningen af bedømmelsesudvalget i forhold til uklarhed om mulig inhabilitet. Bedømmelsesudvalget blev ikke nedsat. Udvalget sendes retur til ph.d.-kontoret, som i samarbejde med instituttet udreder sagen. 11. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen adjungeret professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, motiveret indstilling, CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV Ad. 11. Akademisk råd stillede spørgsmål til at der var to interne bedømmere i bedømmelsesudvalget. Dini Boer kommenterede, at der ifølge reglerne ikke behøver, at være to eksterne bedømmere ved adjungeringer. Bedømmelsesudvalget blev herefter nedsat med følgende sammensætning: Professor Svend Birkelund (formand), Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Professor Flemming Bach, Klinisk Institut, Aalborg Universitet Professor Jens Lykkesfeldt, Experimental Animal Models, Københavns Universitet 12. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. MSO professorat (stillings nr ) i klinisk sygepleje ved Klinisk Institut Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksternt medlem af bedømmelsesudvalget Ad. 12. Bedømmelsesudvalget blev nedsat med følgende sammensætning: Klinisk Professor Erik Berg Schmidt (formand), Klinisk Institut, Aalborg Universitet

11 Professor Helle Plough Hansen, Syddansk Universitet Professor Sture Åström, Department of Nursing, Umeå Universitet 13. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. adjunkturer (stillings nr ) inden for Folkesundhedsvidenskab ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksternt medlem af bedømmelsesudvalget Ad. 13. Akademisk råd kommenterede på at der ikke var mænd i bedømmelsesudvalget. Dini Boer svarede, at der er tale om en fejl. På mødetidspunktet var der ingen mandlige ansøgere, hvis der kommer mandlige ansøgere udskiftes det ene medlem af udvalget. Akademisk råd godkendte dette. Bedømmelsesudvalget blev herefter nedsat med følgende sammensætning: Lektor Charlotte Overgaard (formand), Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Professor Janne Schurmann Tolstrup, Statens institut for folkesundhed, Syddansk Universitet 14. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.cur. Lone Jørgensen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel: Distress among women taking part in surgical continuity of care for breast cancer - a mixed method study Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget Ad. 14. Akademisk råd tildelte ph.d.-graden til Lone Jørgensen. 15. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.med. Tomas Zaremba, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel: Radiotherapy in Patients with Pacemakers and Implantable Cardioverter Defribrillators Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget Ad. 15. Akademisk råd tildelte ph.d.-graden til Tomas Zaremba. 16. Fortroligt - Tildeling af ph.d.-graden til cand.scient.med. Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel: Health literacy and the use of telehomecare technology an exploration of both sides of the interaction Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget Ad. 16. Akademisk råd tildelte ph.d.-graden til Lise Korsbakke Emtekær Hæsum

12 2. september 2015 Møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Møde nr.: den 9. september 2015 Dagsordens punkt nr. 4a: Orientering om proces ifm. besættelse af vakante pladser i valgruppe 3 (studerende) i SUND akademisk råd Sagsbehandler: Lasse Panny Pedersen Sagsfremstilling: SUND akademisk råd består af 15 medlemmer fordelt på følgende måde: - dekan - 10 videnskabelige medarbejdere (valggruppe 1) - 4 studerende (valggruppe 3) I forbindelse med afslutningen af forårssemestret har to af akademisk råds studentermedlemmerne i afsluttet deres uddannelse på SUND, AAU og er derfor udtrådt af rådet. Det er formandens ønske, at pladserne besættes hurtigst muligt for at sikre studenterrepræsentationen i akademisk råd. Ved valget i efteråret 2014 blev alle fire opstillede kandidater i valggruppe 3 valgt ind i SUND akademisk råd. Der findes derfor ingen suppleanter, som kan indkaldes til møderne. På baggrund heraf er der igangsat en proces med at finde to studerende, som kan indtræde i akademisk råds møde hurtigst muligt. Det forventes, at pladserne kan besættes til næste ordinære møde i akademisk råd den 28. oktober Vedlagte bilag: Ingen bilag Indstilling: Det indstilles, at akademisk råd tager orienteringen til efterretning.

13 2. september 2015 Møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Møde nr.: den 9. september 2015 Dagsordens punkt nr. 4b: Orientering om korrespondance med rektorsekretariatet vedr. høring om valgdata Sagsbehandler: Lasse Panny Pedersen Sagsfremstilling: I forbindelse med høringssvar (august 2015) fra SUND akademisk råd vedrørende høring om valgdata herunder repræsentationsområdeopdeling har rektor bedt SUND om uddybende kommentarer til det indsendte høringssvar. Uddybende redegørelse er indsendt den 28. august 2015 Vedlagte bilag: Bilag b-2: SUND høringsvar, 17. august 2015 Bilag b-3: Uddybende redegørelse, 28. august 2015 Indstilling: Det indstilles, at akademisk råd tager orienteringen til efterretning.

14 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dokument dato: Oprettet af: Lasse Panny Pedersen Høringsvar vedr. valgdata herunder repræsentationsområdeopdeling for valggruppe 1 og 3 i SUND akademisk råd Jf. Bettina Thomsen mail af 10. juli 2015 (frist 17. august) vedr. valg til akademisk råd 2015 fremsendes hermed høringssvar fra akademisk råd ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet. På det seneste møde i akademisk råd den 17. juni 2015 blev akademisk råds størrelse og eventuel repræsentationsområdeopdeling for valggruppe 1 (VIP) og 3 (studerende) drøftet Her indstillede et enigt akademisk råd (10 af 15 medlemmer deltog): - at akademisk råd bibeholder den nuværende størrelse på 15 medlemmer (dekan, 10 VIP og 4 studerende) - at der indføres repræsentationsområdeopdeling i SUND akademisk råd gældende for valggruppe 1. Den ønskede fordeling er 5 pladser til videnskabelige medarbejdere ansat ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, 4 pladser til videnskabelige medarbejdere ansat ved Klinisk Institut og 1 plads til de ansatte ph.d.-studerende. - at der ikke ønskes repræsentationsområdeopdeling i SUND akademisk råd gældende for valggruppe 3. Efter behandlingen er fakultetet blevet opmærksomme på, at den på mødet aftalte repræsentationsområdeopdeling ikke er mulig jf. AAU s valgregler, da det ikke er muligt at lave områderepræsentation baseret på stillingskategorier. Derfor er høringen efterfølgende behandlet af akademisk råd pr. mail. Akademisk råd indstiller herefter: - at akademisk råd bibeholder den nuværende størrelse på 15 medlemmer (dekan, 10 VIP og 4 studerende) - at der indføres repræsentationsområdeopdeling i SUND akademisk råd gældende for valggruppe 1 (VIP). De 10 pladser i valggruppe 1 ønskes fordelt 6-4 mellem videnskabelige medarbejdere ansat ved henholdsvis Institut for Medicin og Sundhedsteknologi og Klinisk Institut.. - at der ikke indføres repræsentationsområdeopdeling i SUND akademisk råd gældende for valggruppe 3 (studerende). 1

15 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dokument dato: Oprettet af: Lasse Panny Pedersen Uddybende redegørelse for ønske om repræsentationsområdeopdeling i valggruppe 1 i SUND akademisk råd Akademisk råd ønsker, at de 10 pladser i valggruppe 1 i SUND akademisk råd fordeles 6-4 mellem videnskabelige medarbejdere ansat ved henholdsvis Institut for Medicin og Sundhedsteknologi og Klinisk Institut. Her følger en redegørelse herfor. Baggrunden for ønske om repræsentationsområdeopdeling i valggruppe 1 i SUND akademisk råd er, at SUND har en speciel struktur med to vidt forskellige institutter: - Institut for Medicin og Sundhedsteknologi er et klassisk AAU institut med dertilhørende traditioner i forhold til valg og en stærk universitetsforankring. - Klinisk Institut er et nyt institut og adskiller sig på mange måder fra et klassisk universitetsinsitutt. Klinisk Institut er fysisk placeret på Aalborg Universitetshospital med den særlige opgave at varetage klinisk forskning og undervisning på kandidatuddannelsen i medicin. Stort set alle videnskabelige medarbejdere på instituttet er ansat ved Aalborg Universitetshospital som overlæger o.lign. og har derudover en ansættelse ved Klinisk Institut som klinisk professor, klinisk lektor mv. Klinisk Institut har derfor ikke den samme universitetsforankring som et klassisk AAU institut. Uden repræsentationsområdeopdeling har akademisk råd en bekymring for, at Klinisk Institut, som nyt institut i AAU valgsammenhæng, ikke vil opnå repræsentation, da der ikke er en naturlig tradition for deltagelse i valghandlingen. De nuværende fem medlemmer fra Klinisk Institut blev udpeget i forbindelse med at instituttet blev oprettet i Medarbejderne i Klinisk Institut har således aldrig været involveret i universitetsvalg. Akademisk råd har lagt vægt på, at de finder det vigtigt, at medarbejdere fra begge institutter repræsenteres i akademisk råd, for at akademisk råd kan løse rådets opgaver og medvirke positivt til fakultetets udvikling. Ønsket om fordelingen af pladser 6-4 til henholdsvis Institut for Medicin og Sundhedsteknologi og Klinisk Institut er, at akademisk råd ønsker det tilgodeses, at Institut for Medicin og Sundhedsteknologi er væsentligt større end Klinisk Institut målt på VIP årsværk, omsætning og antallet af uddannelser som institutternes medarbejdere underviser på. Denne størrelsesforskel kommer ikke til udtryk i forhold til valg. De to institutter har ca. samme størrelse i forhold til antallet af valgbare og stemmeberettigede, hvilket potentielt kan have den betydning, at sammensætningen i akademisk råd bliver meget skæv i forhold til størrelsesforholdet mellem de to institutter. Ifølge valgreglerne består valggruppe 1 af ansatte med mindst halvtidsbeskæftigelse som videnskabeligt personale, 1

16 herunder ansatte ph.d.-studerende. der er dog indskrevet en undtagelse hertil 16 stk. 2 : Kliniske professorer og lektorer inden for Det Sundhedsvidenskabelige område har valgret i valg-gruppe 1.. Netop denne undtagelse har stor betydning på forholdet mellem årsværk og antal ansatte på SUND. Akademisk råds erfaringer, fra perioden siden SUND akademiske råd blev fordoblet i antal ved oprettelsen af Klinisk Institut, er, at det er yderst givtigt for akademisk råds arbejde, at begge institutters videnskabelige medarbejdere er repræsenteret i akademisk råd, og at den foreslåede fordeling af mandater er passende.

17 2. september 2015 Møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Møde nr.: den 9. september 2015 Dagsordens punkt nr. 6: Høring vedrørende udkast til Aalborg Universitets nye strategi for perioden Sagsbehandler: Lasse Panny Pedersen Sagsfremstilling: Arbejdet med udarbejdelse af Aalborg Universitets nye strategi for perioden er trådt ind i fase 4: høring og implementering (se bilag XX). I den forbindelse blev udkast til den nye strategi sendt i bred høring i organisationen herunder de akademiske råd den 26. august udsendt fra rektor: Kære Akademiske Råd Vi er glade og stolte over at kunne præsentere udkast til Aalborg Universitets nye strategi for perioden Den nye strategi markerer overgangen til en mere styret udviklingsfase, hvor vi som universitet gør os klar til de udfordringer og muligheder, som vi allerede nu kan se konturerne af. Vi skal på nogle områder have en mere prioriteret vækst, præget af aktive tilvalg og fravalg - og på andre områder skal vi løfte overliggeren og blive endnu mere ambitiøse og professionelle. Med denne skrivelse sendes strategidokumentet i høring. Direktionen beder jer læse og forholde jer til dokumentet. Særligt ønsker vi jeres bidrag til følgende områder: - Forslag til, hvordan vi kan øge sammenhængskraften i forbindelse med de strategiske indsatser, som går på tværs af vores kerneaktiviteter. - Overvejelser eller udfordringer, vi skal være opmærksomme på at adressere, f.eks. i forhold til særlige medarbejdergrupper eller områder præget af usikkerhed. - Forslag til titel på strategien

18 På baggrund af akademisk råds kommentarer vil der blive udarbejdet til høringssvar på rådets vegne. Høringsperioden løber fra 26. august til den 22. september, hvorefter strategien justeres forud for den endelige godkendelse af bestyrelsen den 26. oktober Vedlagte bilag: Bilag b: Udkast til AAU Strategi Høringsdokument Bilag c: AAU strategiproces frem til nu Indstilling: Det indstilles, at akademisk råd drøfter høringsudkastet med særligt fokus på: - Forslag til, hvordan vi kan øge sammenhængskraften i forbindelse med de strategiske indsatser, som går på tværs af vores kerneaktiviteter. - Overvejelser eller udfordringer, vi skal være opmærksomme på at adressere, f.eks. i forhold til særlige medarbejdergrupper eller områder præget af usikkerhed. - Forslag til titel på strategien

19 August 2015 Kære kolleger og medarbejdere Vi er på direktionens vegne glade og stolte over at kunne præsentere Aalborg Universitets nye strategi for perioden Tak for jeres indspil, bidrag og ideer i processen Vi vil gerne indlede med at takke alle jer, som har bidraget til strategiens udformning. Over 500 af universitetets 3500 medarbejdere har i løbet af processen givet deres input enten mundtligt eller skriftligt. Der er blevet udarbejdet en lang række del- og situationsanalyser, der er foretaget interviews med medarbejdere, studerende, interessenter og fremtrædende samarbejdspartnere, ligesom der har været afholdt medarbejdermøder på alle 4 campusser. Det har været fantastisk at mærke det store engagement, som har præget de mange konstruktive og originale ideer, der er blevet båret frem. Hvad skal denne strategi kunne? Vi har som universitet været igennem en årrække med meget stor vækst. Antallet af studerende og udbuddet af uddannelser er steget bemærkelsesværdigt, og i samme periode har vi endda formået at øge hjemtaget af eksterne midler og vores BFI-produktion signifikant. Den store aktivitet betyder, at vi i dag har en volumen, der gør os godt rustet til de kommende år, hvor vi kan imødese flere store ændringer i forsknings- og uddannelseslandskabet. Bagsiden af medaljen er, at den store vækst har medført en organisation under stort pres, og at vores administrative systemer og processer ikke altid har kunnet følge med. Den nye strategi markerer på den baggrund overgangen til en mere styret udviklingsfase, hvor vi som universitet gør os klar til de udfordringer og muligheder, som vi allerede nu kan se konturerne af. Vi skal have en mere prioriteret vækst, præget af aktive tilvalg og fravalg, og på nogle områder skal vi løfte overliggeren og blive endnu mere ambitiøse og professionelle. Vores nye strategi skal sikre, at vi lykkes med fortsat at udvikle et godt universitet for alle. Med denne strategi sætter vi derfor rammerne for, at AAU også i fremtiden er et godt sted at studere og arbejde, og at de resultater, vi når sammen, bliver endnu bedre. Det første skridt på vejen mod at gøre visionerne til virkelighed er klare prioriteringer for universitetets udvikling i perioden Strategien er fokuseret på udviklingen af vores kerneaktiviteter: forskning, uddannelse og vidensamarbejde. For hvert af disse områder er der opstillet en vision med en række tilknyttede indsatsområder. Uddannelsesområdet er dog delt i to og indeholder både en vision for uddannelse og for vores læringsmodel PBL. Endelig indeholder strategien en række ambitioner for udviklingen på de indre linjer, dvs., hvordan vi som organisation bedst støtter op om at realisere visionerne for vores kerneaktiviteter. Vi har fortsat brug for hjælp Med denne skrivelse sendes strategidokumentet i bred høring. Direktionen beder alle medarbejdere læse og forholde sig til dokumentet. Særligt ønsker vi jeres bidrag til følgende områder: Forslag til, hvordan vi kan øge sammenhængskraften i forbindelse med de strategiske indsatser, som går på tværs af vores kerneaktiviteter (se f.eks. indsats nr. 9 om øget integration mellem forskning, uddannelse og vidensamarbejde). Overvejelser eller udfordringer, vi skal være opmærksomme på at adressere, f.eks. i forhold til særlige medarbejdergrupper eller områder præget af usikkerhed. Forslag til strategiens titel Høringssvar og færdiggørelse af strategien Bemærkninger og forslag sendes til rektorsekretær Tine Lützhøft på tl@adm.aau.dk senest den 22. september. På baggrund af de indkomne bemærkninger reviderer direktionen dokumentet, og den reviderede strategi indstilles til bestyrelsens endelige godkendelse den 26. oktober. Med venlig hilsen på direktionens vegne Per Michael Johansen Rektor Inger Askehave Prorektor

20 Høringsdokument AALBORG UNIVERSITETS STRATEGI 2016 TIL 2021

21 INDHOLD INTRODUKTION Aalborg Universitet strategi 2016 til E T S TÆ R K T F U N D A M E N T Strategiske udfordringer 07 Aalborg Universitets særkender 09 VISIONER FOR FORSKNING, PROBLEMBASERET LÆRING, UDDANNELSE OG VIDENSAMARBEJDE Vision for Forskning 10 Vision for Problembaseret Læring 11 Vision for Uddannelse 13 Vision for Vidensamarbejde 14 S T R AT E G I E N S I N T E R N E D I M E N S I O N Identitet, kultur og kommunikation 16 Kompetence, organisation og ledelse 17 Administration og support 18 S T R AT E G I S K O V E R B L I K 19

22 AALBORG UNIVERSITETS STRATEGI 2016 TIL 2021 Aalborg Universitet har tradition for stærke samarbejdsrelationer. Siden universitetets etablering i 1974 har det været vores ambition at bruge vores platform som en global, videnskabende institution til at understøtte og udvikle samfundet. I dag kan vi konkludere, at et stærkt samarbejde med omverdenen gør universitetet endnu bedre til dét, vi er sat i verden for: Forskning, uddannelse og vidensamarbejde. Aalborg Universitets ambition er fortsat at bidrage til løsninger af de store, aktuelle udfordringer, samfundet står overfor. Vores viden skal spille sammen med tiden den skal udfordre, føre til nye erkendelser og gøre nytte. Løsninger på samfundsmæssige udfordringer kræver ofte, at man går på tværs af videnskaberne; at vi med udgangspunkt i vores stærke monofagligheder anlægger et helhedsorienteret perspektiv og krydser grænser i vores søgen efter værdifulde og nyttige løsninger. Aalborg Universitet er kendt i omverdenen for vores tekniske tyngde, men vi favner alle videnskaber og krydser gerne grænser, og netop dét er vores styrke. Vi kan inddrage både teknisk, humanistisk, sundhedsvidenskabelig, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig viden i vores udforskning af aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Løsninger på samfundsmæssige udfordringer kræver ofte, at man går på tværs af videnskaberne AALBORG UNIVERSITETS STYRKER Vi har en stærk tradition for en problembaseret tilgang til forskning og uddannelse. Forskere, studerende og færdige kandidater arbejder analytisk og helhedsorienteret, problem- og løsningsorienteret. Vi har en tæt kobling mellem grundforskning og anvendelsesorienteret forskning. Vi kalder vores forskning løsningsorienteret forskning. For uanset type af forskning drejer det sig om at skabe samfundsmæssig værdi på kort eller lang sigt. Vi uddanner vores kandidater til tiden - både i forhold til samfundets behov og til den normerede studietid. Vi har et tæt samarbejde med virksomheder, myndigheder og institutioner. Både forskere og studerende er med til at løse reelle udfordringer i tæt samspil med samfundet omkring os. I Aalborg Universitets Strategi er der fokus på at styrke disse særkender yderligere. Det betyder bl.a., at vi videreudvikler vores problembaserede læringsmodel, så modellen fortsat imødekommer uddannelsessøgendes og samfundets lærings-og kompetencemæssige behov. Det betyder også, at vi forpligter vores uddannelsesportefølje på at understøtte arbejdsmarkedets behov nu og i fremtiden. Vi fokuserer vores forskningsindsatser og skaber markante resultater på højeste niveau. Vi øger hjemtaget af eksterne midler gennem gensidigt forpligtende samarbejder med private og offentlige partnere, og vi intensiverer vores indsats for innovation og vidensamarbejde med virksomheder, institutioner og myndigheder. Vi intensiverer vores indsats for innovation og vidensamarbejde med virksomheder, institutioner og myndigheder 4 AALBORG UNIVERSITET

23 MED DETTE FOKUS ER VORES STRATEGISKE AMBITION FOR : Vi fungerer og anerkendes som et universitet med en unik profil og med høj kvalitet i alle aktiviteter. Vi er internationalt anerkendt for fremragende, løsningsorienteret forskning. Vi er centrum for helhedsorienteret forskning skabt i samspil med det omgivende samfund. Vi uddanner studerende til fremtidens samfund. Vi er internationalt anerkendt for vores model for problembaseret læring og dens dokumenterede resultater. Vi er en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder, myndigheder og institutioner, og vores vidensamarbejder er gensidige, prioriterede og fokuserede. At Aalborg Universitet er et universitet, der virker gennem stærke samarbejdsrelationer, fremgår også af vores mission: Aalborg Universitet bidrager til det globale samfunds videnopbygning og til udvikling af det danske samfunds velstand, velfærd og kultur. Det sker gennem forskning, forskningsbaseret uddannelse, myndighedsbetjening og vidensamarbejde. Vores videnskabende aktiviteter er baseret på et dynamisk, transformativt samvirke med det omgivende samfund samt på en helhedsorienteret kapacitet, der skaber robuste, forskningsbaserede løsninger på samfundets komplekse udfordringer. God læselyst! Per Michael Johansen Rektor Inger Askehave Prorektor Antonino Castrone Universitetsdirektør Henrik Halkier Konstitueret dekan, Det Humanistiske Fakultet Rasmus Antoft Dekan, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eskild Holm Nielsen Dekan, Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Lars Hvilsted Rasmussen Dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Thorkild Ærø Direktør, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) 5 AALBORG UNIVERSITET

24 V I H A R E T S TÆ R K T FUNDAMENT 6 AALBORG UNIVERSITET

25 VI HAR ET STÆRKT FUNDAMENT Siden Aalborg Universitet blev grundlagt i Aalborg i 1974, har vi fungeret som bindeled mellem ny, global viden og det regionale erhvervsliv. Vores dimittender, forskere og studerende har sammen med regionale aktører været med til at skabe vækst og viden i Nordjylland. Den nordjyske region har fortsat meget stor betydning for os, men vi er i dag tilstede tre steder i Danmark - i Aalborg, Esbjerg og København - og vores studerende og ansatte kommer med vidt forskellige lokale, regionale og internationale baggrunde. Vi har således en stærk forankring og forpligtelse i de regioner, hvor vi er til stede, men vi tror på, at vores status som et international anerkendt universitet er den bedste måde, hvorpå vi kan bidrage til at løfte regionerne videnmæssigt. Siden 1974 har vi fungeret som bindeled mellem ny, global viden og det regionale erhvervsliv Vi har som universitet været igennem en årrække med meget stor vækst ikke mindst på uddannelsessiden. Da regeringen i begyndelsen af 2010 erne satte et mål om, at 25 pct. af en ungdomsårgang skulle have en lang videregående uddannelse, svarede vi, at vi ville medvirke til at hæve uddannelsesniveauet i Danmark generelt (og i Nordjylland, Sydvestjylland og Københavns vestegn specielt) ved at tilbyde studiepladser til de unge, som havde engagementet og forudsætningerne for at kunne gennemføre en uddannelse på AAU. Det var der rigtigt mange, der havde, og det betød nogle år med stærkt øget optag og stor aktivitet med at udvikle nye attraktive uddannelser. Samtidig med at vi har optaget og uddannet et stort antal studerende de seneste år, har vi sideløbende haft en markant vækst i vores forskningsproduktion. Fremgangen i antallet af videnskabelige publikationer er uden lige i sektoren og understreger vores ambitiøse målsætninger for forskningen. Samtidig har hjemtaget af eksterne midler fra danske og internationale råd og fonde, offentlige og private, samt EU-systemet aldrig været større. Som særlige forskningsmæssige bedrifter har AAU-forskere eksempelvis modtaget Advanced Grant-bevillinger ved Det Europæiske Forskningsråd (ERC) inden for kommunikations- og informationsteknologiområdet. Desuden har AAU-forskere modtaget midler fra Danmarks Grundforskningsfond til oprettelse af et grundforskningscenter inden for smerteforskning. Sidstnævnte grundforskningscenter er et tværdisciplinært center, der netop understreger universitetets helheds- og løsningsorienterede tilgang ved at koble teknologi og neurovidenskab i forståelsen af det menneskelige smertesystem. De flotte resultater og den store aktivitet betyder, at vi har et fagligt udgangspunkt og en volumen, der gør os godt rustet til de kommende år, hvor vi imødegår flere store ændringer i forsknings- og uddannelseslandskabet. STRATEGISKE UDFORDRINGER En god strategi skal kunne skærpe vores fokus og adressere de tendenser, vi imødeser på den nationale og internationale arena. I Danmark er særligt samfundsøkonomiens udvikling, herunder de regionale udkantproblematikker, virksomhedernes konkurrenceevne og forventningen om en opbremsning i væksten i den offentlige sektor, dagsordenssættende for uddannelses- og forskningspolitikken. Fokus for samfundsdebatten er i dag, hvorvidt det samlede uddannelsesudbud i Danmark er relevant i forhold til, hvor samfundet bevæger sig hen, hvilke kompetencer de studerende skal have, og hvor hurtigt de skal gennemføre en videregående uddannelse. Universitetet må ligeledes forholde sig til udfordringerne i forhold til de unges interesser og de kommende års vigende ungdomsårgange. En god strategi skal kunne skærpe vores fokus og adressere de tendenser, vi imødeser på den nationale og internationale arena 7 AALBORG UNIVERSITET

26 Den stigende globalisering skaber både muligheder og udfordringer på det danske arbejdsmarked. Danske virksomheder har i dag adgang til den nyeste teknologi og international viden, ligesom den øgede samhandel betyder nye eksportmuligheder. Omvendt stiller den internationale konkurrence krav til såvel nye forretningsmodeller og samarbejdsformer som øget produktivitet og innovationshøjde i erhvervslivet. Fremtidig vækst og arbejdspladser i Danmark er særligt betinget af et løft i vidensniveauet i de små og mellemstore virksomheder, som er bærende i den danske erhvervsstruktur. Fremtidig vækst og arbejdspladser i Danmark er særligt betinget af et løft i vidensniveauet På den internationale arena kalder også store samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer på løsninger inden for bl.a. sundhed, den aldrende befolkning, social sammenhørighed, økonomi og klimaforandringer. Teknologiske gennembrud, viden om vores samfund samt menneskelig adfærd og samspil er nødvendig for at løse de globale samfundsmæssige udfordringer, der bl.a. er grundlag for EU s Horizon 2020-program. FN vil desuden i efteråret 2015 vedtage nye mål for bæredygtig udvikling, der har dels en miljømæssig, dels en økonomisk og social dimension. De nye mål skal bl.a. initiere globale bæredygtige innovationsprocesser, forbrugsog produktionsmønstre. Udviklingen i omverdenen peger på nogle vigtige udfordringer, vi som universitet skal have fokus på i de kommende år. Det er disse udfordringer, strategien skal hjælpe os med at adressere: Vi skal fortsat styrke og fokusere forskningen samt tiltrække og fastholde kompetencer såvel nationalt som internationalt. Udviklingen i omverdenen peger på nogle vigtige udfordringer, vi som universitet skal have fokus på i de kommende år Vi skal sikre eksterne midler for at frigøre forskningsmæssige potentialer. De seneste år har Aalborg Universitet haft en markant, positiv udvikling i hjemtaget af eksterne forskningsmidler. På trods heraf er det absolutte hjemtag fortsat en udfordring, og her skal vi satse målrettet, fordi det muliggør realiseringen af vigtige forskningsmæssige potentialer og styrkepositioner. Vi skal skabe værdi for vores omverden. Et universitet skal være relevant for sin omverden både for vidensamfundet og for samfundet generelt. Vi skal derfor indgå i gensidige partnerskaber, der kan sikre, at viden udvikles og udveksles på tværs af sektorer, videnskaber og geografiske grænser. Aalborg Universitet er allerede i dag anerkendt for vores værdiskabende aktiviteter, men vi skal styrke vores problembaserede tilgang i forskningen og undervisningen yderligere. Vores unikke pædagogiske tilgang ser vi som værdiskabende, og vi ønsker at fastholde og udvikle vores position som et af verdens førende PBLuniversiteter. Vi skal være forberedt på fremtidige udviklinger. Vores uddannelser skal være fremtidsorienterede og robuste. Det betyder, at uddannelserne skal imødekomme samfundets behov for nye akademiske kompetencer, og at de skal være målrettet fremtidens studerende. Vi skal tiltrække studerende. Talent findes overalt og mangfoldighed er en styrke. I de seneste år har vi været meget succesfulde med at skabe et mangfoldigt universitet for talentfulde studerende, men fremadrettet skal vi arbejde langt mere strategisk i vores rekrutteringsarbejde for at sikre det rigtige match mellem de studerendes evner og interesser, de samfundsmæssige behov og vores udbud af studiepladser. 8 AALBORG UNIVERSITET

27 LYSTEN TIL AT GØRE NYTTE Vi skal have en øget internationalisering inden for forskning, uddannelse og vidensamarbejde. Vi har bevæget os fra at være et regionalt universitet til at være en central spiller i det danske og internationale universitetslandskab. For at videreudvikle denne position skal vi i højere grad satse på at markere os på den internationale scene. Studerende uddannes til et globalt arbejdsmarked, ansatte rekrutteres internationalt, vores forskning måles på en international målestok, og stadig flere eksterne midler skal vindes på den internationale scene. Vi skal have en stærkere identitet og profilering af Aalborg Universitets særkender. Forskning, der gør en forskel, problembaseret læring, relevante og innovative uddannelser samt stærke samarbejdsrelationer er noget af det, vi fortsat vil være kendt for. Disse særkender skal styrkes yderligere og kommunikeres tydeligere i den kommende strategi-periode. Lokalt, nationalt og internationalt skal det stå tydeligt for alle vores interessenter, hvad Aalborg Universitet står for, arbejder med og kan tilbyde dem. HELHEDSORIENTERET TILGANG LØSNINGSORIENTERET TILGANG Vi skal opnå en endnu højere grad af manøvredygtighed og udviklingskraft. Fortsætter vi f.eks. den positive udvikling i hjemtag af eksterne midler, vil vi sikre den økonomiske bæredygtighed og have endnu større mulighed for strategisk udvikling. Vi skal opkvalificere og professionalisere vores processer og systemer. Vækst i de senere år har medført en organisation under stor pres. Vores organisation og administrative systemer og processer har ikke alle steder kunnet følge med væksten, og der er basis for sammentænkning og koordinering, ligesom der er et effektiviseringspotentiale mange steder. MANØVREDYGTIGHED AALBORG UNIVERSITETS SÆRKENDER For at adressere de kommende års udviklingstendenser har vi valgt at fokusere på vores særkender. AAU s særlige profil indeholder en lang række kvaliteter, som netop kan blive vores styrke i arbejdet med at udvikle universitetet i de kommende år. Det betyder også, at vi i universitetslandskabet og i samfundet generelt vil komme til at positionere os endnu tydeligere i forhold til det, der er særligt for Aalborg Universitet. I samtaler med medarbejdere, studerende og eksterne samarbejdspartnere om, hvad der kendetegner Aalborg Universitet (AAU s DNA), er det de samme særkender, der ofte er blevet fremhævet: Lysten til at gøre nytte, en helheds- og løsningsorienteret tilgang, manøvredygtighed, samarbejdsorientering, fokus på den enkelte studerende og problembaseret læring. SAMARBEJDS- ORIENTERING FOKUS PÅ DEN ENKELTE STUDERENDE Illustrationen med DNA-strengen understreger, at det ikke er de enkelte egenskaber, der er det særlige ved Aalborg Universitet. Det er derimod kombinationen af disse egenskaber, der udgør vores DNA. Og det er dét DNA, vi tager afsæt i og bruger som løftestang for universitetets udvikling og fremtidige position i den kommende strategiperiode. PROBLEMBASERET LÆRING 9 AALBORG UNIVERSITET

28 VISIONER FOR FORSKNING, PROBLEMBASERET LÆRING, UDDANNELSE OG VIDENSAMARBEJDE Med denne strategi gør vi os som universitet klar til at møde de udfordringer og muligheder, vi allerede nu kan se konturerne af. Vi skal have en mere prioriteret vækst præget af aktive til- og fravalg, og på nogle områder skal vi løfte ambitionsniveauet endnu højere. Vores nye strategi skal sikre udviklingen af et godt universitet for alle. Vi skal have en mere prioriteret vækst præget af aktive til-og fravalg Med udgangspunkt i de strategiske udfordringer, tager vi afsæt i vores særkender som ramme for universitets strategiske udvikling frem mod I den forbindelse fokuserer vi på universitetets kerneaktiviteter: Forskning Problembaseret læring Uddannelse Vidensamarbejde Inden for hver kerneaktivitet er der formuleret en vision og en række indsatser, der skal sikre, at visionerne realiseres i strategiperiodens løbetid. FORSKNING VISION FOR FORSKNING AAU er internationalt anerkendt for fremragende, løsningsorienteret forskning, der skaber enestående resultater på højeste niveau. Forskningen er helhedsorienteret, skabes i samspil med det omgivende samfund, og nye erkendelser og styrkepositioner opnås gennem en målrettet udvikling af vores forskningspotentialer. Med udgangspunkt i vores stærke monofaglige forskningsmiljøer vil vi udvikle og styrke forskningens kvalitet og samfundsmæssige værdi. Konkurrencen på den internationale forskningsarena skærpes i disse år, og kun ved konstant at stræbe efter det ypperste opnår vi anerkendelse i form af prestigefyldte publikationer, bevillinger og samarbejder. Vores forskning skal skabe værdi uanset hvilken type forskning, der er tale om. Vi vil arbejde med begrebet løsningsorienteret forskning for at understrege, at den traditionelle distinktion mellem grundforskning og anvendelsesorienteret forskning for os er mindre relevant. For os er alle typer af forskning løsningsorienteret forskning, dvs. forskning, der bedrives på højeste videnskabelige niveau og bidrager til værdiskabende løsninger i det videnskabelige samfund eller i samfundet generelt - på kort eller lang sigt. Vores forskning skal skabe værdi uanset hvilken type forskning, der er tale om Løsninger på samfundsmæssige udfordringer kræver imidlertid ofte, at man går på tværs af videnskaberne; at man med udgangspunkt i stærke monofagligheder er i stand til at antage et helhedsorienteret perspektiv. Vi vil videreudvikle AAU s evne til at levere helhedsorienteret forskning på højeste niveau og dermed udvikle nogle unikke styrkepositioner. Helhedsorienteret forskning betyder, at vores stærke monofaglige forskningsmiljøer orienterer sig mod andre forskningsmiljøer (internt og eksternt) og integrerer relevante tværfaglige perspektiver i deres egen forskning. 10 AALBORG UNIVERSITET

29 F.eks. har Aalborg Universitet opnået en særlig styrkeposition inden for telemedicin ved at arbejde helhedsorienteret. En række tværvidenskabelige projekter er således udsprunget inden for dette særlige interessefelt, som deles af økonomi, ledelse, sociologi, medicin og sundhedsteknologi og har ført til oprettelsen af flere regionale og internationale partnerskaber. Ved at arbejde helhedsorienteret har Aalborg Universitet opnået en særlig styrkeposition inden for f.eks. telemedicin INDSATSER TIL REALISERING AF VISION FOR FORSKNING 1. Styrke forskningens kvalitet og samfundsmæssige værdi 1.1 AAU øger den forskningsmæssige gennemslagskraft på den internationale arena. Det sker bl.a. ved at øge publiceringen i high-impact tidsskrifter og ved at hjemtage flere prestigefyldte bevillinger. 1.2 Der iværksættes en målrettet og ledelsesforankret forskningsstøtteindsats. Det involverer bl.a. støtte til forskerne igennem hele ansøgningsprocessen og en systematisk afdækning og monitorering af forskningsmiljøernes udvikling, kapacitet og potentiale. Forskningsstøtteindsatsen suppleres med systematisk interessevaretagelse i de fora, hvor rammevilkår og calls formuleres. 1.3 AAU styrker indsatsen for at identificere og udvikle de spirende forskningstalenter gennem en samlet talentudviklingsindsats. Talentudviklingsindsatsen integreres med en løbende indsats til afdækning af de spirende forskningsmiljøer. 2. Udvikle nye styrkepositioner 2.1 Med udgangspunkt i stærke monofagligheder udbygger og styrker AAU den helheds- og løsningsorienterede forskning og udvikler nye styrkepositioner. Det sker ved at igangsætte 3-5 tvær-videnskabelige forskningsprojekter på tværs af organisationen (ét af disse projekter bliver et forskningsprojekt inden for PBL se indsats under problembaseret læring nedenfor). PROBLEMBASERET LÆRING VISION FOR PROBLEMBASERET LÆRING AAU er internationalt anerkendt for problem- og projektbaseret læring og for læringsformens dokumenterede resultater. Alle studerende og ansatte udlever vores Principper for Problem- og Projektbaseret Læring, som er gennemgående i alle uddannelser ved universitetet. IKT er en integreret del af problem- og projektbaseret læring. AAU betragter Principperne for Problem- og Projektbaseret Læring som et grundlæggende dannelsesprincip, der giver mulighed for fordybelse, selvstændighed og faglig udvikling. PBL baserer sig på en høj faglighed og er hos os midlet til at nå det højeste akademiske niveau. 11 AALBORG UNIVERSITET

30 Som universitet er vi allerede i dag internationalt toneangivende inden for PBLforskning og udvikling af den pædagogiske PBL-praksis, f.eks. blev vi i 2014 hjemsted for et prestigefyldt UNESCO-center for Problem Based Learning in Engineering Science and Sustainability. Formålet med centret er at forske og udvikle metoder inden for PBL på det tekniske område og udbrede resultaterne til resten af verden. For at fastholde vores position som et førende PBL-universitet er det helt essentielt, at PBL fortsat er solidt forankret i AAU s egne uddannelser, i de studerendes og ansattes tilgang til læring og i den administrative understøttelse af undervisningen. Ambitionen er, at det pædagogiske grundlag for al undervisning på AAU udgøres af PBL-principperne, at alle undervisere udlever dem i undervisningen, at studerende opnår såvel PBL-generiske som faglige kompetencer på højeste niveau, og at vi har et attraktivt studiemiljø, der understøtter problem- og projektbaseret læring. Ambitionen er, at det pædagogiske grundlag for al undervisning på AAU udgøres af PBL-principperne Samtidig lever vi også i en foranderlig verden, og det er derfor helt essentielt, at vi til stadighed forholder os refleksivt til PBL og egen praksis. F.eks. skal vi forholde os til, hvad nye typer studerende, nye ansatte, ændrede fysiske rammer, nye teknologier osv. betyder for vores PBL-praksis. Det betyder blandt andet, at vi i forskningsprojekter og pædagogiske eksperimenter skal udforske og udfordre vores egen PBL-praksis. Formålet er at dokumentere viden om og effekt af PBL til gavn for os selv og vores omverden. Det betyder også, at Principperne for Problemog Projektbaseret Læring løbende opdateres, og at f.eks. IKT inddrages som et helt centralt element i principperne. INDSATSER TIL REALISERING AF VISION FOR PROBLEMBASERET LÆRING 3. International anerkendelse af problem- og projektbaseret læring og de dokumenterede resultater 3.1 Der etableres et tværfakultært forskningsprojekt (som indsats under forskning), der har til formål at forske i AAU s PBL-praksis og skabe udvikling af denne. Formålet er at dokumentere viden om og effekt af PBL gennem aktionsforskning. Et givent tema bliver anvendelse af IKT i PBL, ligesom progression i de PBL-generiske kompetencer gennem uddannelsesforløbene vil være et oplagt tema. 4. PBL-Principperne opdateres 4.1 AAU s PBL-Principper opdateres. Vi udvikler vores problembaserede læringsmodel, så modellen imødekommer uddannelsessøgende og samfundets lærings-og kompetencebehov, ligesom modellen integrerer IKT. 5. Organisatorisk forankring af PBL-principperne 5.1 Skolerne evaluerer deres uddannelser på baggrund af de opdaterede PBLprincipper. 5.2 Det sikres, at studerende ved alle studier introduceres systematisk til PBL. 5.3 Det sikres, at det i alle studieordninger - og i den konkrete udmøntning i uddannelserne - er synligt, hvordan problem- og projektbaseret læring understøtter de studerendes progression i og udvikling af PBL-generiske kompetencer. Det skal også fremgå, hvordan disse kompetencer evalueres og dokumenteres ved eksamen. 5.4 Nyansatte introduceres systematisk til PBL, og institutlederne udarbejder en plan for og sikrer løbende opkvalificering af undervisernes PBL-kompetencer (herunder IKT-kompetencer). 12 AALBORG UNIVERSITET

31 UDDANNELSE VISION FOR UDDANNELSE AAU s uddannelsesportefølje er fremtidsorienteret, robust og i overensstemmelse med universitetets særlige profil. Der er et konstant fokus på kvaliteten af vores uddannelser, og studerende, medarbejdere og ledelse arbejder systematisk for kontinuerligt at vedligeholde og videreudvikle uddannelsernes kvalitet og relevans. AAU s uddannelser er funderet i et attraktivt studiemiljø, der understøtter problemog projektbaseret læring. AAU s uddannelsesportefølje (inkl. efter- og videreuddannelsesporteføljen) skal være fremtidsorienteret og relevant, så den imødekommer samfundets behov for udvikling og fleksibilitet på uddannelsesområdet og fanger de studerendes interesser og motivation. AAU s uddannelsesportefølje skal være fremtidsorienteret og relevant, så den imødekommer samfundets behov Et godt eksempel på dette er vores ingeniøruddannelser, hvor vi ved at lytte til erhvervslivets ønsker har været i stand til at skabe nye, fremtidssikrede uddannelser, der fører til job. Vi har de seneste år oplevet en fordobling i antallet af 1. prioritetsansøgere til universitetets ingeniøruddannelser, og vi imødekommer dermed tilsyneladende også en begyndende tendens blandt de unge til at vælge studier med gode jobudsigter. Vi ønsker ligeledes en robust uddannelsesportefølje. Det betyder, at alle uddannelser skal hvile på et solidt grundlag, hvad angår forskningsunderstøttelse, kvalitet, relevans, faglighed, størrelse og økonomi. Eller at den enkelte uddannelse skal være indlejret i den samlede portefølje på uddannelses- og forskningsområder, der sikrer denne robusthed. Mange af disse elementer indgår helt naturligt i universitetets kvalitetssikringspolitik- og systemer, hvilket betyder, at disse politikker og systemer anvendes strategisk til at vedligeholde og videreudvikle universitetets uddannelsesportefølje. Endelig skal AAU s uddannelser være funderet i et attraktivt og læringsunderstøttende studiemiljø. Vi skal have en velfungerende central organisering af studiemiljøarbejdet, som et supplement til de decentrale studiemiljøinitiativer, der kan sikre de studerendes aktive inddragelse i udformningen af studiemiljøet på tværs af universitetet. Et sådant studiemiljøudvalg skal drøfte og indstille tværfakultære studiemiljøtiltag med fokus på det fysiske, psykiske, æstetiske og digitale studiemiljø. AAU s uddannelser skal være funderet i et attraktivt og læringsunderstøttende studiemiljø 13 AALBORG UNIVERSITET

32 INDSATSER TIL REALISERING AF VISION FOR UDDANNELSER 6. Sikre robuste uddannelser 6.1 Der opstilles relevante parametre for et robusthedsprincip til evaluering af uddannelsesporteføljen. 6.2 På baggrund af de etablerede robusthedsprincipper sættes et arbejde i gang med det formål at kortlægge fremtidens uddannelser. Det gælder konkret i forhold til AAU s fremtidige uddannelsesportefølje. Men det gælder også på et mere udforskende plan i forhold til at diskutere de karakteristika, som uddannelser, designet til fremtidens samfund, bør indeholde. 6.3 Til robuste uddannelser hører bæredygtige optag af motiverede og velovervejede studerende. Tilknyttet arbejdet med robuste uddannelser etableres en organisation, som kan udvikle en AAU-strategi for rekruttering af fremtidens studerende. Formålet er at koordinere brobygnings- og markedsføringsaktiviteter på tværs af organisationen og sammentænke aktiviteterne med udbuddet af nuværende og fremtidige studiepladser. 6.4 Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal afdække potentialet for vækst i efterog videreuddannelsesporteføljen og udvikle en delstrategi for EVU-området. 7. Sikre kvalitet og relevans i uddannelserne 7.1 Universitetets styregruppe for kvalitetssikring og -udvikling følger systematisk op på de otte kvalitetsområder i universitetets kvalitetssikringssystem. 8. Projekt studiemiljø 8.1 Der planlægges en indsats til udvikling af et attraktivt og læringsunderstøttende studiemiljø. Der skal bl.a. udtænkes en velfungerende central organisering af studiemiljøarbejdet, som et supplement til de decentrale studiemiljøinitiativer, der kan sikre de studerendes aktive inddragelse i udformningen af studiemiljøet på tværs af universitetet. VIDENSAMARBEJDE VISION FOR VIDENSAMARBEJDE AAU er en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder, myndigheder og institutioner, og vi skaber viden i gensidigt forpligtende samarbejder. Det betyder, at vi gerne går foran med nye løsninger eller bidrager til at optimere de eksisterende, og at vores samarbejdsrelationer er prioriteret og fokuseret. Vidensamarbejde er et integreret element i forskning og undervisning. AAU s ansatte og studerende har tradition for i forskningen og undervisningen at arbejde sammen med eksterne partnere om samfundets centrale udfordringer og for at udvikle værdiskabende løsninger hertil. 14 AALBORG UNIVERSITET

33 Det sker f.eks., når satellit- og radiokommunikationsvirksomheder samarbejder med Aalborg Universitet om at producere yderst avancerede nano-satelitter. Eller når Aalborg Universitet og Bang & Olufsen introducerer en helt ny samarbejdsmodel, hvor forskere er ansat på samme tid hos både Bang & Olufsen og Aalborg Universitet. Det betyder, at forskere i det private og det offentlige i gensidigt forpligtende samarbejde kan skabe nye landvindinger inden for et eller flere forskningsområder med relevans for begge parter. Ambitionen er, at AAU s vidensamarbejder er gensidige, prioriteret og fokuseret Vi har stor succes med vores samarbejder, men vi har brug for at få udviklet en ny strategi for understøttelsen af vidensamarbejdet. Ambitionen er, at AAU s vidensamarbejder er gensidige, prioriteret og fokuseret. Det betyder, at problemer og løsninger formuleres i fællesskab og til gavn for begge parter. Det betyder også, at vi strategisk udvælger, hvilke samarbejder vi indgår i, og at den samlede samarbejdsportefølje er bæredygtig. AAU vedkender sig i den forbindelse forankringen i et samfund domineret af små og mellemstore virksomheder, og vi skal derfor have et særligt fokus på samarbejde med denne type virksomheder med henblik på at øge deres innovationsevne. Aalborg Universitets målrettede brug af problembaseret læring er allerede i dag et værdifuldt middel til at etablere vellykkede samarbejdsrelationer med virksomheder og organisationer på studentersiden. F.eks. skrives samtlige semester og afgangsprojekter på Aalborg Universitets uddannelse i Virksomhedsteknologi sammen med både store og små produktionsvirksomheder. Det samme gælder i større eller mindre grad flere af universitetets øvrige uddannelser. Med denne tilgang får de studerende kendskab til praksis og bliver opdateret på branchernes seneste udfordringer, mens virksomhederne får nye vinkler på deres arbejdsprocesser. De studerende får kendskab til praksis og bliver opdateret på branchernes seneste udfordringer AAU s ambition er også at inspirere de studerende til at udnytte deres PBLkompetencer til at igangsætte innovative, værdiskabende projekter i et fleksibelt inkubatormiljø. INDSATSER TIL REALISERING AF VISION FOR VIDENSAMARBEJDE 9. Øget integration mellem forskning, uddannelse og vidensamarbejde 9.1 Der nedsættes en gruppe, der skal udvikle en delstrategi for understøttelse af universitetets samarbejde med det omgivende samfund. Strategien skal fremme integration mellem kerneaktiviteterne, f.eks. gennem fysiske, organisatoriske og virtuelle platforme for samarbejde. Det involverer platforme, der særligt prioriterer samarbejdet med små og mellemstore virksomheder. Strategien skal omfatte såvel det organisatoriske/administrative set-up som have fokus på at kunne dokumentere effekten af vidensamarbejde. 9.2 AAU s iværksætteraktiviteter for studerende skal øges. P.t. er der få, men generelt meget succesfulde iværksættere, som udspringer direkte fra universitetet. For at øge omfanget skal der etableres et fleksibelt inkubatormiljø tilknyttet et program til understøttelse af bl.a. idégenerering, forretningsudvikling, prototyping, proof-of-concept-udvikling osv. 15 AALBORG UNIVERSITET

34 STRATEGIENS INTERNE DIMENSION For at sikre at vores organisation kan virkeliggøre visionerne for universitetets fremtidige virke, bør vi gentænke nogle af de måder, hvorpå vi agerer som organisation. Derfor har vi, som et led i strategien, formuleret en strategisk ambition for de indre linjer. STRATEGISK AMBITION DE INDRE LINJER Med afsæt i universitetets særkender agerer vi professionelt som ét universitet og er anerkendt som en attraktiv arbejdsplads for engagerede og kompetente medarbejdere. AAU s særkender anerkendes internt og eksternt som kernen i vores identitet. AAU har en kultur, der fremmer værdiskabelse for studerende, det omgivende samfund og vores samarbejdspartnere. Vi værner om vores evne til i fælleskab at løfte denne opgave. AAU er på alle niveauer en lærende, kompetent og effektiv organisation, som på tværs af videnskabelige og administrative funktioner er i stand til at skabe de bedste resultater i et positivt samspil. Vi tiltrækker og fastholder medarbejdere, der bidrager til og motiveres af AAU s særkender. AAU s administrative processer er service- og løsningsorienterede og bidrager til universitetets værdiskabelse ved at understøtte vores ambitiøse mål for udvikling af kerneaktiviteterne. For at nå i mål med den strategiske ambition for de indre linjer, har vi defineret tre overordnede indsatsområder målrettet selve organisationen: Identitet, kultur og kommunikation Kompetence, organisation og ledelse Administration og support. 10. IDENTITET, KULTUR OG KOMMUNIKATION Vi fungerer og anerkendes som et universitet med en unik profil og med høj kvalitet i alle aktiviteter. Vi ønsker, at alle medarbejdere er og anerkender hinanden for at være - dedikeret til at skabe værdi for studerende, det omgivende samfund og vores samarbejdspartnere. Vi vil værne om vores evne til i fællesskab at løfte denne opgave. Vi fungerer og anerkendes som et universitet med en unik profil og med høj kvalitet i alle aktiviteter Ambitionen er, at vores samspil og relationer er baseret på åbenhed, inddragelse, gensidig respekt, professionalisme og kvalitet på tværs af fagligheder, videnskabelige og administrative funktioner, campusser og ledelsesmæssige niveauer. Vi er stolte af den identitet, vores særkender giver os. Den udleves synligt og understøttes af fælles, anerkendte værdier som kernen i vores identitet som universitet. 16 AALBORG UNIVERSITET

35 For at understøtte disse målsætninger iværksættes følgende indsats: 10.1 Der udvikles en branding- og kommunikationsstrategi, der skal give AAUstrategien ben at gå på. Formålet med branding-og kommunikationsstrategien er at profilere Aalborg Universitets særkender. Det skal stå tydeligt for vores vigtigste interessenter, hvad vi tror på, hvad vi står for, og hvad vi kan tilbyde. Centralt i kommunikationsstrategien er, at intern og ekstern kommunikation tænkes sammen og understøtter selve brandingen. 11. KOMPETENCE, ORGANISATION OG LEDELSE AAU er en lærende, kompetent og effektiv organisation, som på tværs af videnskabelige og administrative funktioner er i stand til at skabe de bedste resultater i et positivt samspil. Vores ambition er et attraktivt og anerkendt studie- og arbejdsmiljø, som fremmer såvel udvikling og læring som et positivt samspil. Vi ønsker fokus på individuel talentudvikling for alle studerende og medarbejdere, og vi søger at skabe de bedste vilkår for udvikling understøttet af motivation og med øje for potentialer. Vi ønsker fokus på individuel talentudvikling for alle studerende og medarbejdere Vi ønsker at tiltrække og fastholde medarbejdere, der bidrager til og motiveres af AAU s særkender. Vores organisation skal derfor understøtte forankrede og effektive arbejdsprocesser, der er præget af tydelige og respekterede roller og ansvar. Alle ved således, hvad succes i egen rolle er. Disse mål stiller krav om en ledelse, der er kompetent, synlig og inddragende. Vores strategi kræver, at der er klarhed omkring ledelsesmæssige roller og ansvar, og at ledelsen kan gennemføre beslutninger effektivt i samarbejde med medarbejdere og studerende. For at understøtte disse målsætninger iværksættes nedenstående indsatser: 11.1 Der nedsættes en arbejdsgruppe, som udvikler en kompetencestrategi, der har fokus på både talentudvikling, kompetenceudvikling og karriereudvikling (inden for forskning, undervisning, vidensamarbejde og administration). Formålet er at sikre den fornødne kompetenceopbygning i forhold til realisering af strategien Der udvikles en del-strategi for arbejdstilrettelæggelse. Formålet er at sikre et balanceret fokus på såvel forskning, undervisning/uddannelsesudvikling, vidensamarbejde som administration, der muliggør strategiens succesfulde realisering Der etableres et program for ledelsesudvikling på AAU. Formålet er at tilvejebringe den nødvendige ledelseskompetence til at gennemføre strategien med succes. 17 AALBORG UNIVERSITET

36 Vi skal opnå en endnu højere grad af manøvredygtighed og udviklingskraft. Fortsætter vi f.eks. den positive udvikling i hjemtag af eksterne midler, vil vi sikre den økonomiske bæredygtighed og have endnu større mulighed for strategisk udvikling. På denne baggrund iværksættes følgende indsats: 11.4 Der udvikles en overordnet og ledelsesforankret delstrategi for en øgning af universitetets eksterne finansiering, der integrerer indtægtsmuligheder fra såvel forsknings-, efter- og videreuddannelses- som vidensamarbejdsområdet. 12. ADMINISTRATION OG SUPPORT AAU s administrative processer og supportfunktioner bidrager til værdiskabelsen på universitetet ved at være proaktive, relevante, service- og løsningsorienteret samt knyttet til universitetets kerneaktiviteter. Det er vores ambition, at den administrative opgavevaretagelse understøtter forankring og sikring af viden, kompetence og læring på tværs af universitetet. Gode løsninger ét sted kommer derfor hele universitetet til gode. Vi ønsker ligeledes at sikre, at de administrative processer og systemer er effektive, enkle og kendetegnet ved tydelige roller og ansvar. Administrative processer og systemer er kendetegnet ved tydelige roller og ansvar For at understøtte disse målsætninger iværksættes nedenstående indsats: 12.1 Der udvikles en delstrategi for det administrative område. Det overordnede formål med indsatsen er at sikre, at den administrative opgavevaretagelse præcist understøtter universitetets ambitioner for kerneaktiviteterne. 18 AALBORG UNIVERSITET

37 STRATEGISK OVERBLIK AAU STRATEGISK AMBITION Aalborg Universitets målsætninger frem mod 2021 Vi fungerer og anerkendes som et universitet med en særlig profil og med høj kvalitet i alle aktiviteter Vi er internationalt anerkendt for fremragende, løsningsorienteret forskning Vi er centrum for helhedsorienteret forskning skabt i samspil med det omgivende samfund Vi uddanner studerende til fremtidens samfund Vi er internationalt anerkendt for vores model for Problembaseret Læring og dens dokumenterede resultater Vi er en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder, myndigheder og institutioner STRATEGISK FOKUS Aalborg Universitets kerneaktiviteter frem mod 2021 FORSKNING PROBLEMBASERET LÆRING VISION Vi er internationalt anerkendt for fremragende, løsningsorienteret forskning, der skaber enestående resultater på højeste niveau. INDSATSER styrke forskningens kvalitet og samfundsmæssige værdi udvikle nye styrkepositioner VISION Vi er internationalt anerkendt for problem-og projektbaseret læring og for læringsformens dokumenterede resultater. INDSATSER international anerkendelse af problem- og projektbaseret læring og de dokumenterede resultater PBL-Principperne opdateres organisatorisk forankring af PBL principperne UDDANNELSE VIDENSAMARBEJDE VISION Vores uddannelsesportefølje er fremtidsorienteret, robust og i overensstemmelse med universitetets særlige profil. INDSATSER sikre robuste uddannelser sikre kvalitet og relevans i uddannelserne projekt studiemiljø VISION Vi er en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder, myndigheder og institutioner INDSATSER øge integration mellem forskning, uddannelse og vidensamarbejde Indsatsområder målrettet organisationen IDENTITET, KULTUR OG KOMMUNIKATION udvikle en branding-og kommunikationsstrategi KOMPETENCE, ORGANISATION OG LEDELSE udvikle en kompetencestrategi, en delstrategi for arbejdstilrettelæggelse og et program for ledelsesudvikling ADMINISTRATION OG SUPPORT udvikle en delstrategi for det administrative område 19 AALBORG UNIVERSITET

38 Strategiprocessen frem til nu FASE 1 RETNING OG RAMME (juni - november) (bestyrelse, direktion og ledergruppen) FASE 2 DELPROJEKTER: INPUT OG BRED INVOLVERING (december - marts) (direktionsansvarlig og delprojektgrupper) FASE 3 STRATEGIFORMULERING OG KONSULTATIONER (april - juni) (bestyrelse/ direktion /ledergruppen/ar/hsu) FASE 4 HØRING/FORBEREDE IMPLEMENTERING (august - oktober) (direktion, ledere, medarbejdere, råd & nævn)

39 2. september 2015 Møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Møde nr.: den 9. september 2015 Dagsordens punkt nr. 7: Godkendelse af revision af SUND s retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed herunder revision af pligterklæring Sagsbehandler: Lasse Panny Pedersen Sagsfremstilling: SUND s retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed trådte i kraft den 1. januar Siden da er der sket en række hændelser, som har skabt et behov for enkelte småjusteringer af retningslinjerne og dertilhørende pligterklæring. Justeringen har følgende baggrund: 1. Den danske kodeks for integritet i forskning er udsendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet i samarbejdet med Danske Universiteter i november Rektor har delegeret kompetencen til at fastsætte studiemæssige sanktioner i forhold til de ph.d.- studerende i sager vedrørende brud på god videnskabelig praksis til forskerskolelederen 3. Sagsbehandlingen har afdækket uklarheder, som bør strammes op. Pligterklæringen er tilføjet et felt, der skal udfyldes med navn og afhandlingens titel, for at lette administrationen i forbindelse med disse. De enkelte justeringer vil blive gennemgået på mødet og er markeret med rødt i bilaget. Vedlagte bilag: Bilag b: Udkast. Revideret udgave af SUND s retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed Bilag c: Udkast. Revideret pligterklæring for indlevering af ph.d.-afhandlinger Bilag d: Mail fra Peter Frederiksen, den 8. april 2015 Bilag e: Den danske kodeks for integritet i forskning (OBS baggrundsmateriale - forventes ikke læst) Indstilling: Det indstilles, at akademisk råd tager orienteringen til efterretning og godkender revisionen af retningslinjerne for fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed samt dertilhørende pligterklæring.

40 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ledelsessekretariatet Niels Jernes Vej Aalborg Øst Sagsbehandler: Lasse Panny Pedersen Telefon: Dato: Sagsnr.: Retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Retningslinjerne er godkendt af akademisk råd den 4. december 2013 og træder i kraft den 1. januar Akademisk råd skal fastlægge retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sager vedrørende videnskabelig uredelighed, jf. Aalborg Universitets vedtægt af 11. juni 2012, 24, stk. 6. Retningslinjerne vedligeholdes løbende af fakultetsadministrationen. Pkt. 4.5 Tildeling af ph.d.- og doktorgrader er tilpasset efter godkendelse af akademisk råd den 18. juni Formål og opbygning Formålet med retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed er: at fremme god videnskabelig praksis at forebygge at der sker fejl på baggrund af manglende viden eller kendskab til gældende regler i henhold til god videnskabelig praksis at have klare procedurer for behandlingen af sager, hvor der er mistanke om videnskabelige uredelighed. Retningslinjerne er gældende for alle videnskabelige medarbejdere, ph.d.-studerende (ansatte såvel som indskrevne), adjungerede professorer samt doktorrander og æresdoktorer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Studerende er ikke omfattet af disse retningslinjer 1. Retningslinjerne omhandler fire overordnede områder: 1. Hvad er god videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed 2. Fremme af god videnskabelig praksis 3. Sagsgange ved brud på god videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed 4. Særlige forhold i forbindelse med ph.d.- og doktorafhandlinger 1 Gældende regler for studerende findes på: 1

41 1. Hvad er god videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed? God videnskabelig praksis defineres ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i overensstemmelse med den danske kodeks for integritet i forskning (appendiks C) 2, Singapore-erklæringen 3 (se appendiks A) samt Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredeligheds vejledning om god videnskabelig praksis med særligt fokus på sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknisk videnskab 4 (se appendiks B). God videnskabelig praksis bygger ifølge den danske kodeks for integritet i forskning på tre grundlæggende principper: - Ærlighed 5 - Gennemsigtighed 6 - Ansvarlighed 7 Videnskabelig uredelighed defineres i forskningsrådsloven 8 som: Forfalskning, fabrikering, plagiering og andre alvorlige brud på god videnskabelig praksis, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskningsmæssige resultater. UVVUbekendtgørelsen 9 opregner (ikke-udtømmende) en række eksempler på, hvad dette bl.a. omfatter 10 og at begrebet ikke omfatter spørgsmål om videnskabelige arbejders kvalitet eller holdbarhed. 2 Det danske kodeks for integritet i forskning fra 2014 er en national adfærdskodeks for integritet i dansk forskning udarbejdet af en arbejdsgruppe under Uddannelses- og Forskningsministeriet og er udsendt sammen med Danske Universiteter. Kodeksen skal hjælpe til at sikre troværdighed, integritet og dermed kvalitet i dansk forskning gennem fælles principper og standarder for god videnskabelig praksis. 3 Singapore-erklæringen fra 2010 er et internationalt forsøg på at udvikle fælles principper, definitioner og retningslinjer for forskningsintegritet og ansvarlig forskningspraksis på globalt plan. Singapore-erklæringen suppleres i 2013 (Montrealerklæringen). 4 Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredeligheds vejledninger i God Videnskabelig Praksis, januar For at sikre forskningens troværdighed bør forskerne være ærlige, når de rapporterer målsætninger, metoder, data, analyser, resultater, konklusioner osv. Dette kræver præcis og afbalanceret rapportering ved: - præsentation og fortolkning af forskning - fremsættelse af påstande, som er baseret på resultater - anerkendelse af andre forskeres arbejde - ansøgning om forskningsmidler - bedømmelse og evaluering af forskning (den danske kodeks for integritet i forskning, 2014). 6 For at sikre troværdigheden af videnskabelige ræsonnementer og sikre, at akademiske overvejelser stemmer overens med praksis inden for det relevante forskningsområde, bør alle faser i forskningen være omfattet af gennemsigtighed. Dette kræver åbenhed ved rapportering af: - interessekonflikter - planlægning af forskning - anvendte forskningsmetoder - resultater og konklusioner (den danske kodeks for integritet i forskning, 2014). 7 For at sikre pålidelig forskning bør alle involverede parter kunne holdes ansvarlige for den udførte forskning. Dette kræver, at forskere og institutioner påtager sig et ansvar for den forskning, de udøver, med hensyn til: - forskningsresultaters korrekthed og pålidelighed - overholdelse af alle relevante bestemmelser - opbygning og bevaring af en kultur, der understøtter integritet i forskning, via undervisning, oplæring og supervision - sikring af passende håndtering af brud på ansvarlig forskningspraksis. (den danske kodeks for integritet i forskning, 2014). 8 Lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr af 6. september Bekendtgørelse nr. 306 af 20. april 2009 om Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed. 10 Således bl.a. 1) uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data, 2) uoplyst selektiv eller skjult kassation af egne uønskede resultater, 3) uoplyst usædvanlig og vildledende anvendelse af statistiske metoder, 4) uoplyst ensidig 2

42 I dette dokumentet benyttes formuleringen brud på god videnskabelig praksis som en fælles betegnelse for praksis, der ikke falder under definitionen af god videnskabelig praksis. Det vil sige, at formuleringen dækker over alt fra ubetydelige situationer til sager omhandlende decideret videnskabelig uredelighed, hvilket jf. overstående beskrives som alvorlige brud på god videnskabelig praksis. Doktorgrads 11 og ph.d.-bekendtgørelserne 12 stiller krav om, at det i indleverede afhandlinger gøres klart, hvilke arbejder, der er udført i samarbejde med andre, og for så vidt angår doktorafhandlinger tillige, hvilke dele af afhandlingen som tidligere er blevet bedømt 13, og hvorledes afhandlingen i forhold hertil kan siges at bringe videnskaben væsentligt videre. God videnskabelig praksis må i denne forbindelse anses for at inkludere brugen af medforfattererklæringer samt anvendelse af korrekt kildehenvisning til egne tidligere bedømte eller publicerede videnskabelige værker, og grove brud herpå vil følgelig være at anse for videnskabelig uredelighed. Videnskabelig uredelighed omfatter herved alvorlige (grove) brud på god videnskabelig praksis 14, herunder i forhold til anvendelse af egne arbejder i bedømmelsessituationer, såfremt sådanne brud hverken er rene uheld eller alene kan tilskrives almindelig uagtsomhed (sjusk) 15. Følgende situationer vil som udgangspunkt altid udgøre grove brud på god praksis: Udgivelse af andres arbejde som sit eget (plagiering) ved brug af direkte afskrift, parafrasering eller anvendelse af andres originale idéer uden fornøden kreditering 16 Afgivelse af utilstrækkelige oplysninger af relevans for bedømmelsen af arbejdet, herunder om datagrundlag, anvendte data og metoder eller forfatterens videnskabelige kvalifikationer 17 I en bedømmelsessituation a) anvendelse af egne tidligere bedømte eller publicerede arbejder uden kildehenvisning (på samme vis som for andres arbejder), b) anvendelse af egne arbejder forfattet i fællesskab med andre uden samtidig indgivelse af med-forfattererklæringer eller c) tilsidesættelse af de til grund for bedømmelsen foreliggende regler. eller forvredet fortolkning af egne resultater og konklusioner, 5) plagiering af andres resultater eller publikationer, 6) uretmæssig angivelse af forfatterrolle, titel eller arbejdssted samt 7) afgivelse af urigtige oplysninger om videnskabelige kvalifikationer. 11 Bekendtgørelse nr. 750 af 14. august 1996 om doktorgrader. 12 Bekendtgørelse nr af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne. 13 Tidligere bedømte arbejder defineres herved som forskningsresultater [ ], der tidligere har dannet grundlag for, at der i Danmark eller i udlandet er tildelt [forfatteren] en akademisk grad, eller er positivt bedømt som prisopgave. 14 Som denne er defineret inden for det pågældende videnskabelige område. 15 Forfatterens akademiske niveau har herved betydning for bedømmelsen, idet området for det groft uagtsomme forøges i takt med forfatterens akademiske niveau. 16 Punktet kan positivt opstilles som et krav om, at man skal kunne se, hvilket arbejde forfatteren selv har medvirket til, og kravet udstrækkes således også til at gælde for egne arbejder forfattet i fællesskab med andre. 17 Punktet kan positivt opstilles som et krav om, at forfatteren loyalt skal afgive alle relevante oplysninger om arbejdet, således at andre kan efterprøve forskningsresultaterne og forfatterens konklusioner. 3

43 2. Fremme af god videnskabelig praksis Følgende indsatser har til formål at fremme god videnskabelig praksis og forebygge, at der sker brud på god videnskabelig praksis på baggrund af manglende viden om gældende regler og procedurer. 1. Udarbejdelse og vedligeholdelse af informationsmateriale 2. Obligatoriske kurser for ph.d.-studerende 3. Digital plagiatscreening 4. Præcisering af institutlederens ansvar 5. Tilbagevendende behandling af emnet god videnskabelig praksis på møder i akademisk råd 2.1. Udarbejdelse og vedligeholdelse af informationsmateriale Ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet udarbejdes og vedligeholdelse informationsmateriale om god videnskabelig praksis herunder regler og procedure for området. Informationsmaterialet er tilgængeligt via Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside. Informationsmateriale vedrørende god videnskabelig praksis for ph.d.-studerende findes ligeledes på ph.d. Moodle Obligatoriske forløb vedrørende videnskabelig metodik Alle ph.d. studerende skal gennemføre et obligatorisk kursus i videnskabelig metodik og god videnskabelig praksis inden for sundhedsvidenskabelig forskning. Kurset udbydes af Den Sundhedsvidenskabelige Forskerskole Digital plagiatscreening Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet benytter sig af digital plagiatscreening i forbindelse med sager, hvor der er mistanke om brud på god videnskabelig praksis. Formålet med screeningen er at afdække, hvorvidt der er sammenfald i indholdet af et videnskabeligt arbejde og egne eller andres allerede publicerede tekster Præcisering af institutlederens ansvar Det er institutleders ansvar, at nye medarbejdere informeres om retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelige uredelighed, at emnet god videnskabelig praksis gøres til genstand for drøftelser i relevante mødefora samt inddrages i forbindelse med MUS (med henblik på evt. kompetenceudvikling) hvor relevant Behandling af emnet god videnskabelig praksis på møder i akademisk råd God videnskabelig praksis behandles på møder i akademisk råd med det formål løbende at udvikle tiltag, der kan medvirke til fremme af god videnskabelig praksis. Emnet behandles mindst én gang årligt, hvor der er mulighed for at drøfte erfaringer og evt. revidering af retningslinjer for fremme af god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelige uredelighed. 4

44 3. Sagsgange ved brud på god videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed Dette afsnit omhandler retningslinjer for fakultets behandling af sager vedrørende mistanke om brud på god videnskabelig praksis eller videnskabelig uredelighed Persongruppe og involverede aktører Nedenstående sagsgange for behandling af sager vedrørende brud på god videnskabelig praksis er gældende for alle videnskabelige medarbejdere, ph.d.-studerende (ansatte såvel som indskrevne), adjungerede professorer samt doktorrander og æresdoktorer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Overordnet set er sagsgangene ens for alle persongrupper, dog findes tilføjelser i forbindelse med ph.d.- og doktorafhandlinger. Disse uddybes i afsnit 4. De involverede aktører er: - Anklager. Anklager retter henvendelse om mistanke vedr. brud på god videnskabelig praksis til Udvalget for God Videnskabelig Praksis (via fakultetet). - Anklagede. Anklagede informeres af fakultetet, når fakultet modtager en anklage samt høres i forbindelse med selve sagsbehandlingen. - Udvalget for God Videnskabelig Praksis behandler sager om brud på god videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed. Udvalget kan til dekanen indstille, at sagen ikke behandles men afvises som åbenlys grundløs. Såfremt sagen ikke vurderes at være åbenlys grundløs, iværksætter Udvalget for God Videnskabelige Praksis en undersøgelse af, hvorvidt der er tale om brud på god videnskabelig praksis og afgiver på baggrund heraf en indstilling til akademisk råd. - Akademisk råd ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Akademisk råd behandler alle indstillinger fra udvalget og træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om brud på god videnskabelig praksis eller videnskabelig uredelighed i de pågældende sager. - Dekanen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Dekanen træffer afgørelse om afvisning af åbenlyse grundløse sager Generel sagsbehandling Alle henvendelser vedrørende mistanke om brud på god videnskabelig praksis (herunder decideret videnskabelig uredelighed) omhandlende videnskabelige medarbejdere (ansatte samt indskrevne ph.d.- studerende, adjungerede professorer, doktorander og æresdoktorer) ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet sendes via fakultetet til Udvalget for God Videnskabelig Praksis. Alle henvendelser medfører oprettelse af en sag. Udvalget for God Videnskabelig Praksis foretager en indledende undersøgelse, som har til formål at afklare om mistanken kan afvises som åbenlys grundløs eller ej. Vurderingen beror på den medsendte dokumentation. Hvis udvalget ikke kan afvise mistanken som grundløs, gennemføres en udvidet undersøgelse i udvalget med inddragelse af relevante fagpersoner for det pågældende område. Hvis udvalget vurderer, at der er tale om en grundløs mistanke, indstiller udvalget til dekanen ved Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet, at sagen afsluttes. Vurderer dekanen, at indstillingen er korrekt, afsluttes sagen uden yderligere behandling. Hvis dekanen derimod vurderer, at en opstået mistanke ikke er grundløs, sendes sagen tilbage i Udvalget for God Videnskabelig Praksis, som foretager en udvidet undersøgelse af, om der er tale om videnskabelig uredelighed. Efter udvalgets udvidede undersøgelse af sagen udarbejder udvalget en begrundet indstilling til akademisk råd, hvoraf det fremgår, hvorvidt udvalget finder, at der er tale om brud på god videnskabelig praksis. Akademisk råd behandler indstillingen og træffer på baggrund heraf afgørelse om, hvorvidt der er tale om brud på god videnskabelig praksis. 5

45 Efter akademisk råds afgørelse fastsættes evt. disciplinære foranstaltninger af dekanen 18. I særligt grove tilfælde kan akademisk råd tillige beslutte at indklage den anklagede for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Der udarbejdes uddybet beskrivelse af sagsbehandlingen af sager om brud på god videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed Udvalget for God Videnskabelig Praksis Udvalget for God Videnskabelig Praksis er nedsat af akademisk råd. Udvalget kan ikke træffes afgørelser. Udvalgets formål er at behandle konkrete sager og på baggrund heraf udarbejde en begrundet indstilling til dekanen i sager udvalget vurderer som åbenlys grundløse og til akademisk råd i sager hvor der har været gennemført en udvidet undersøgelse. Udvalget består af forskerskolelederen (formand) og en videnskabelig medarbejder på mindst lektorniveau, som udpeges af akademisk råd for en periode svarende til akademisk råds funktionsperiode. Vedkommende kan som udgangspunkt ikke samtidig være medlem af akademisk råd. Der deltager juridisk ekspertise i udvalgets sagsbehandling. Udvalget sekretariatsbetjenes af medarbejder fra fakultetsadministrationen. Udvalgets faste medlemmer varetager den indledende undersøgelse af alle henvendelser. I den efterfølgende udvidede undersøgelse kan udvalget i den konkrete sag tilknytte en til to eksterne fagspecifikke videnskabelige medarbejdere på mindst lektorniveau, som kan bistå de faste medlemmer i behandlingen af sagen. Tilknytningen godkendes af akademisk råd. Udvalgets faste medlemmer deltager i akademisk råds møder, når der behandles specifikke sager om brud på god videnskabelig praksis, og når akademisk råd generelt drøfter god videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed Partshøring af de involverede parter Når en henvendelse modtages af Udvalget for God Videnskabelig Praksis, kvitterer udvalget for modtagelsen. Anklager anmodes samtidig om at behandle sagen fortroligt, så længe den er under behandling. Henvendelsen sendes i den foreliggende form til den anklagede, der orienteres om sagsbehandlings-proceduren og anmodes om at behandle sagen fortroligt, så længe den er under behandling. Anklagede anmodes samtidig om at afgive sine kommentarer til klagen. Høringsprocedurens nærmere omfang afgøres af udvalget alt efter behovet i den konkrete sag Anonymitet I alle sager vedrørende mistanke om brud på god videnskabelig praksis gennemføres en indledende behandling i Udvalget for God videnskabelig praksis. Dette gælder også, selvom mistanken er fremsat anonym, hvorved forstås, at anmeldelsen er indgivet på en måde, så universitetet ikke er bekendt med anmelderens identitet. Som udgangspunkt vil sager fremsat af en anonym anklager ikke blive viderebehandlet efter den indledende behandling, med mindre udvalget finder, at der er tale om særlige forhold - knyttet til den fremsendte dokumentation som kan begrunde en udvidet behandling af sagen. 18 jf. rektors delegationsinstruks. I øvrigt henvises til pkt. 3.7 i disse retningslinjer. 6

46 Formålet med som udgangspunkt ikke at viderebehandle anonyme anklager er at begrænse muligheden for at komme med anonyme grundløse anklager Inhabilitet Udvalget for God Videnskabelige Praksis træffer afgørelse om inhabilitet i forhold til den konkrete sagsbehandling. Det enkelte medlem er forpligtet til selv at erklære sig inhabile, hvis dette er tilfældet 19. Hvis en eller flere medlemmer af udvalget erklæres inhabile, kan disse ikke deltage i sagsbehandlingen. Sagen forelægges akademisk råd, der kan indkalde ekstraordinære medlemmer til behandlingen af den konkrete sag. 3.7 Disciplinære foranstaltninger I sager hvor akademisk råd vurderer, at der er tale om brud på god videnskabelig praksis fastsættes eventuelle disciplinære foranstaltninger af dekanen, for så vidt der er tale om en ansættelsesmæssig disciplinærsag (eks. påtale, advarsel eller afskedigelse). I forhold til studiemæssige disciplinære foranstaltninger (eks. bortvisning fra ph.d.-studiet) for indskrevne ph.d.-studerende, som ikke er ansat ved universitet samt for ansatte ph.d.-studerende fastsættes disse af rektor efter indstilling fra forskerskolelederen forskerskolelederen. I sager hvor der er tale om grove brud på god videnskabelig praksis i forbindelse med erhvervelsen af en ph.d.- eller doktorgrad, vil akademisk råd kunne tilbagekalde den tildelte grad Jf. Forvaltningslovens 3 og Betinget af at den ph.d.-studerende eller doktorranden har underskrevet en pligterklæring jf. pkt

47 4. Særlige forhold i forbindelse med ph.d.- og doktorafhandlinger 4.1. Pligterklæring om overholdelse af god videnskabelig praksis. Ph.d. studerende og doktorrander skal ved indlevering af en afhandling ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet skrive under på, at afhandlingen så vidt vides er udfærdiget i overensstemmelse med god videnskabelig praksis på området, og at forfatteren er bekendt med og accepterer, at konstatering af plagiering og lignende grove brud på god videnskabelig praksis vil forhindre tildelingen af ph.d.- eller doktorgraden og eventuelt bevirke fratagelse af en allerede tildelt grad Indlevering af afhandlinger i elektronisk format Samtlige ph.d.- og doktorafhandlinger, der indleveres til bedømmelse ved AAU, skal indleveres i et på forhånd godkendt elektronisk format til VBN Digital plagiatscreening af indleverede afhandlinger De indleverede elektroniske ph.d.- og doktorafhandlinger gennemkøres en plagiatscreening ved hjælp af et digitalt anti-plagieringsværktøj (aktuelt Ephorus). Plagiatscreeningen foretages af VBN-redaktionen. Den enkelte plagiatscreening resulterer i en scanningsrapport 21. Hvis kontrollen af scanningsrapporten medfører en bestyrket/begrundet mistanke om videnskabelig uredelighed, informeres forskerskolelederen, og sagen sendes til Udvalget for God Videnskabelig Praksis Legalitetskontrol af bedømmelsesudvalgs-indstillinger Formanden for bedømmelsesudvalg har ansvaret for, at indstillingen fra udvalget lever op til de krav, der er fastsat på området. Alle bedømmelsesudvalgsformænd informeres om kravene til udvalgets arbejde. Forskeskolelederen skal jævnligt foretage stikprøveundersøgelser af bedømmelsesudvalgenes indstillinger. 4.5 Tildeling af ph.d.- og doktorgrader Ph.d.-grader kan tildeles via skriftlige høringer. Tildelingen kan kun ske, hvis flertallet af akademisk råds medlemmer kommer med en aktiv positiv tilkendegivelse indenfor den angivne tidsfrist, og der ikke indkommer substantielle indsigelser i forbindelse med tilkendegivelserne. Det er ikke muligt at tildele grader, alene fordi der ikke gøres indsigelse inden en bestemt frist Doktorafhandlinger Doktorgrader kan kun tildeles på møder i akademisk råd. 21 En elektronisk udgave af den uploadede fil, hvoraf det direkte fremgår, hvilke afsnit mv. i den undersøgte tekst, der er identiske eller næste identiske med de eksisterende kilder, som programmet har adgang til. 8

48 Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej Aalborg Pligterklæring om overholdelse af god videnskabelig praksis i forbindelse med ph.d.- afhandling Jeg bekræfter hermed med min underskrift, at den af mig indleverede afhandling efter min bedste overbevisning er udfærdiget i overensstemmelse med god videnskabelig praksis (herunder fakultetets retningslinjer samt praksis inden for området), og at jeg er bekendt med og accepterer, at grove brud på god videnskabelig praksis vil forhindre en positiv bedømmelse af afhandlingen og/eller eventuelt bevirke, at jeg fratages en mig allerede tildelt grad. UDFYLDES MED BLOKBOGSTAVER Fulde navn: Titel på ph.d.-afhandling: Dato og underskrift

49 Lasse Panny Pedersen Fra: Dekan SUND Sendt: 1. september :55 Til: Lasse Panny Pedersen Emne: VS: Retningslinjer for god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed Fra: ADM Teknat/Sund fakultetskontor Sendt: 9. april :35 Til: Bettina Wedde; Britt Søe Bisgaard; Hanne Klitgaard; Helen Kjerstein Kristensen; Kristian Østergaard Sørensen; Lisbeth Diinhoff; Lone Sarauw; Maria Bredvig; Ruth Klitte Cc: Adm sund-dekanat; Adm teknat-dekanat; Kim Jensen Emne: VS: Retningslinjer for god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed Sendes til ph.d. teamet med Lone som sagsbehandler, jeg har ikke sendt videre ud til institutterne. Til dekanaterne og Kim Jensen til orientering. Venlig hilsen Ellen Fra: Peter Frederiksen Sendt: 8. april :42 Til: SBi Statens Byggeforskningsinstitut, AAU; ADM humfak; ADM samf; ADM Teknat/Sund fakultetskontor Cc: Ann-Dorte Christensen; Ann Bygholm; Thomas Graven-Nielsen; Torben Larsen Emne: Retningslinjer for god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed AAU-sagsnummer: Til fakulteterne og SBi Ph.d.-studerende kan ligesom forskere i øvrigt gøre sig skyld i videnskabelig uredelighed i forbindelse med deres forskning og udfærdigelsen af ph.d.-afhandlingen mv. Der vil i givet fald kunne blive tale om disciplinære sanktioner i forhold til såvel deres (mulige) ansættelse og deres studievirksomhed. Ift. sidstnævnte kan der på det generelle plan blive tale om udskrivning, afvisning af afhandlingen samt nægtelse af genindlevering af afhandlingen indenfor en nærmere bestemt periode. Af i hvert fald nogle af retningslinjerne mv. fremgår, at rektor træffer afgørelse om sanktioner ift. ph.d.-studerendes studievirksomhed. Rektor ønsker, at dette rettes til, at afgørelse i disse tilfælde træffes af ph.d.-skolelederne. Det forventes i den forbindelse, at ph.d.-skolelederne søger at ensrette deres praksis, så der er nogenlunde ensartet tilgang til sanktionernes hårdhed. Venlig hilsen Peter Frederiksen Peter Frederiksen Specialkonsulent Ledelsessekretariatet T: (+45) pfr@adm.aau.dk Web: Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej Aalborg Ø 1

50 Medarbejder nr EAN: Fra: Peter Frederiksen Sendt: 14. maj :47 Til: SBi Statens Byggeforskningsinstitut, AAU; ADM humfak; ADM samf; ADM Teknat/Sund fakultetskontor Emne: Status vedr. retningslinjer for god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed AAU-sagsnummer: Til fakulteterne og SBi Jeg skal anmode om en status på de akademiske råds arbejde med "at fastlægge retningslinjer til fremme af en god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed", jf. vedtægtens 24, stk. 1, nr. 6, og stk. 2, nr. 4. Status bedes omfatte: Oplysning om, hvorvidt de akademiske råd har fastlagt retningslinjer på området og i givet fald med bilag i form af de nugældende retningslinjer Oplysning om, hvorvidt de akademiske råd som en del heraf har fastsat regler om praksisudvalg og givet fald, om disse har været i funktion. Status bedes være mig i hænde senest torsdag d. 22. maj Venlig hilsen Peter Frederiksen Specialkonsulent Peter Frederiksen Specialkonsulent Ledelsessekretariatet T: (+45) pfr@adm.aau.dk Web: Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej Aalborg Ø Medarbejder nr EAN: Fra: Peter Frederiksen Sendt: 28. maj :29 Til: SBi Statens Byggeforskningsinstitut, AAU; ADM humfak; ADM samf; ADM Teknat/Sund fakultetskontor Cc: Lene Krogh-Jørgensen; Bettina Thomsen Emne: Regler af 22. juni 2009 om videnskabelig uredelighed Til fakulteterne, SBi og de akademiske råd AAU-j.nr.: I 2009 fastsattes vedhæftede regler om behandling af klager over videnskabelig uredelighed. I 2012 godkendtes en ny vedtægt, hvorefter de akademiske råd fastlægger regler på området. Reglerne af 2009 anvendes på nogle hovedområder, indtil andet er sat i stedet for. Da processen hermed ser ud til at være godt i gang, gøres der opmærksom på, at reglerne af 2009 ophæves med udgangen af året, dvs. 31. december Anvendelse af reglerne af 2009 har medført en række spørgsmål om fortolkningen, og et regelsæt på området bør som minimum tage stilling til Den omfattede persongruppe (herunder om doktorander, ph.d.-studerende mv. er omfattet) Den omfattede sagstype (klager, anmeldelse, sager generelt, etc.) Hvornår sagen kan holdes i det administrative spor, og hvornår akademisk råd omvendt skal inddrages 2

51 På hvilken måde fagligt personale skal inddrages i forbindelse med behandling af sager i det administrative spor og eventuelt disses faglige niveau (fx nedsættelse af ad hoc udvalg med medlemmer, der som minimum er fx lektorable) Hvornår eller under hvilke betingelser, der kan ske anmeldelse til UVVU Følgende gives som eksempel på, hvordan et minimumsregelsæt kan affattes: I forhold til [den omfattede persongruppe] under [det pågældende fakultets] område behandler dekanen [sagstype] om videnskabelig uredelighed, hvorved forstås alvorlige brud på god videnskabelig praksis, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskningsmæssige resultater. Kan dekanen ikke afvise en opstået mistanke om videnskabelig uredelighed som grundløs, nedsætter dekanen et praksisudvalg bestående af 2-3 [fagligt niveau] videnskabeligt ansatte. Vurderer praksisudvalget, at der foreligger videnskabelig uredelighed, forelægges dette for akademisk råd, som træffer endelig afgørelse om spørgsmålet. I særligt grove tilfælde kan akademisk råd efter indstilling fra dekanen tillige beslutte at indklage forskeren for Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Vurderer praksisudvalget, at der ikke er tale om brud på god videnskabelig praksis eller alene tale om ikke-alvorlige brud herpå, træffes endelig afgørelse i sagen af dekanen. Såfremt dekanen finder, at der alligevel er tale om videnskabelig uredelighed, forelægges spørgsmålet for akademisk råd til dettes endelige afgørelse. Venlig hilsen Peter Frederiksen Specialkonsulent Peter Frederiksen Specialkonsulent Ledelsessekretariatet T: (+45) pfr@adm.aau.dk Web: Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej Aalborg Ø Medarbejder nr EAN:

52 Den danske kodeks for integritet i forskning Den danske kodeks for integritet i forskning November 2014 Uddannelses- og forskningsministeriet Uddannelses- og Forskningsministeriet 1

53 Den danske kodeks for integritet i forskning Udgivet af Uddannelses- og forskningsministeriet Bredgade København K Telefon: ufm@ufm.dk Foto Scanpix Danmark Dansk oversættelse af The Danish Code of Conduct for Research Integrity. Publikationen kan downloades på ufm.dk/publikationer. ISBN (elektronisk publikation): Den danske kodeks for integritet i forskning dan, internet Uddannelses- og Forskningsministeriet 2