Forord. Vækstregnskab 2017

Transkript

1 Vækstregnskab 2017

2 2 Vækstregnskab 2017 Forord Høje-Taastrup Kommune oplever i disse år vækst på flere områder og har igangsat mange store udviklingsprojekter og flere er i pipelinen. Høje-Taastrup er kendt som en rigtig god og stærk erhvervskommune og har oplevet store succeser med bl.a. at tiltrække mange nye arbejdspladser de seneste år. Denne styrke på erhvervsområdet skal give et generelt løft til kommunen. Erhvervslivet, de mange arbejdspladser og kommunens samspil med virksomhederne skal være motor for den velfærd vi kan tilbyde kommunens borgere. Med vedtagelse af Vækstpolitik besluttede Byrådet, at der årligt udarbejdes et Vækstregnskab, som skal måle om Høje-Taastrup Kommune generelt er i positiv udvikling og om de i Vækstpolitikken beskrevne indsatser har den ønskede positive effekt. Økonomiudvalget fastlagde i november 2014 fjorten parametre, som indgår i regnskabet. Hvert parameter måles over tid for at give et billede af den historiske udvikling i kommunen. Vækstregnskab 2017 er det tredje regnskab i rækken, som forelægges Økonomiudvalget og Byrådet.

3 Vækstregnskab Indholdsfortegnelse Forord Udvikling i antal borgere Udvikling i erhvervsfrekvens Udvikling i beskæftigelsesfrekvens Udvikling i beskatningsgrundlag pr. indbygger Udvikling i indpendling Udvikling i udpendling Udvikling i antal arbejdspladser Nyregistrerede virksomheder Udvikling i selskabsskat Udvikling i andel af årige med minimum erhvervsuddannelse Udvikling i andel af årige med minimum videregående uddannelse Andel af byggesager løst inden for sagsbehandlingsfrister Placering i hhv. Dansk Industris og Dansk Byggeris årlige målinger på erhvervsklima og erhvervsvenlighed Kvalitativ beskrivelse af etablerede strategiske samarbejder - herunder partnerskaber

4 4 Vækstregnskab Udvikling i antal borgere År Antal borgere Kilde: dst.dk tabel: FOLK1 Folketallet udtrækkes ved afslutningen af 1. kvartal Mål for kommunens netto tilvækst af borgere. Kommentar: Nettotilvækst kan afspejle, at Høje-Taastrup Kommune formår at holde på egne og/eller tiltrække flere nye borgere end borgere der forlader kommunen. 2. Udvikling i erhvervsfrekvens År Erhvervsfrekvens 76,6 76,5 76,2 76,4 76,2 76,3 Kilde: dst.dk tabel: RAS200 Kommunal erhvervsfrekvens for årige. Erhvervsfrekvensen afspejler den kommunale arbejdsstyrke i procent af befolkningen i den pågældende aldersgruppe. Kommentar: En høj erhvervsfrekvens indikerer en stor arbejdsstyrke, hvilket kan gøre det nemmere at finde arbejdskraft i kommunen og giver grundlag for øget indkomstbeskatning, samt kan indikere en mere ressourcestærk befolkningsgruppe. 3. Udvikling i beskæftigelsesfrekvens År Beskæftigelsesfrekvens 71,6 71,6 70,8 71,2 71,6 72 Kilde: dst.dk tabel: RAS200 Beskæftigelsesfrekvens angiver antal beskæftigede som andel af årige. Kommentar: En høj beskæftigelsesfrekvens afspejler høj andel af beskæftigede i arbejdsstyrken. Ved højere beskæftigelse vil færre i arbejdsstyrken stå uden job og derved færre på offentlige ydelser. Høj beskæftigelsesgrad kan resultere i mangel på kvalificeret arbejdskraft. 4. Udvikling i beskatningsgrundlag pr. indbygger År Beskatningsgrundlag pr. indb. (kr.) Kilde: Kommunalenoegletal.dk Grundlag for kommunens indkomstbeskatning Kommentar: Et øget beskatningsgrundlag vidner om en mere ressourcestærk befolkningssammensætning. 5. Udvikling i indpendling År Indpendling Kilde:dst.dk tabel: PEND101 Antal personer med arbejdssted i kommunen men med bopæl i en anden. Kommentar: Høj indpendling kan afspejle en kommune, som er i stand til at tiltrække arbejdskraft fra andre kommuner gennem et stærkt lokalt erhvervsklima.

5 Vækstregnskab Udvikling i udpendling År Udpendling Kilde:dst.dk tabel: PEND101 Antal personer med arbejdssted i en anden kommune. Kommentar: Lav udpendling kan afspejle en kommune, som er i stand til at sikre arbejdspladser lokalt gennem et stærkt lokalt erhvervsklima. Dog ikke et ofte anvendt mål, da lav udpendling også kan afspejle mindre fleksibilitet i arbejdsstyrken, som oftest ses hos ufaglærte eller lavtuddannede borgere derfor ikke en entydig tolkning. 7. Udvikling i antal arbejdspladser År Antal arbejdspladser Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik (LBESK). Tallene viser antal beskæftigede lønmodtagere i 4. kvartal. 8. Nyregistrerede virksomheder År Nye virksomheder Kilde: Bisnode Nyregistrerede CVR- og P-numre i kommunen (Et P-nr er en lokal afdeling tilknyttet et CVR-nr. som kan være placeret i HTK eller anden kommune). Kommentar: Antal nyregistrerede CVR- og P-numre tæller både nyopstartede virksomheder og eksisterende som flytter til Høje-Taastrup Kommune. Stigning i antallet af CVR- og P-numre indikerer høj iværksætterlyst og/ eller god tiltrækning af erhverv. 9. Udvikling i selskabsskat År Indtægt via selskabsskat (mio.kr.) Kilde: kommunalenoegletal.dk, beregninger ØDC Kommunens indtægt via selskabsskatten. Kommentar: Måler kommunens skattemæssige gevinst fra det lokale erhvervsliv. Grundlag for afregning af provenu foregår med tre års forsinkelse. I 2018 udgør 37 mio. kr. ekstraordinær efterregulering vedr. tidligere år. Udligningsordningen kommunerne imellem betyder dog, at gevinsten ikke afspejler en direkte sammenhæng med tiltrækning, fastholdelse og understøtning af erhvervslivet

6 6 Vækstregnskab Udvikling i andel af årige med minimum erhvervsuddannelse År Andel af årige med 64,2 64,3 64,7 64,8 65,2 66,0 66,4 min. erhvervsudd. (pct.) Kilde: dst.dk tabel: HFUDD10 Måler andel af befolkningsgruppe, som har færdiggjort videre uddannelse end grundskolen og ungdomsuddannelse. De historiske data stemmer ikke overens med Vækstregnskab 2016, da Danmarks Statistik i september 2017 har revideret tabellerne med bagudvirkende kraft. Kommentar: En faglært og uddannet arbejdsstyrke i lokalområdet gør det nemmere for virksomhederne at få kvalificeret arbejdskraft og kan skabe grundlag for øget indkomstbeskatning. 11. Udvikling i andel af årige med minimum videregående uddannelse År Andel af årige med min. 24,8 25,4 26,1 26,9 27,8 29,3 30,3 videregående udd. (pct.) Kilde: dst.dk - tabel: HFUDD10 Måler andel af befolkningsgruppe, som har færdiggjort en videregående uddannelse. De historiske data stemmer ikke overens med Vækstregnskab 2016, da Danmarks Statistik i september 2017 har revideret tabellerne med bagudvirkende kraft. Kommentar: En uddannet arbejdsstyrke i lokalområdet gør det nemmere for virksomhederne at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og kan skabe grundlag for øget indkomstbeskatning. 12. Andel af byggesager løst inden for sagsbehandlingsfrister År Andel af byggesager løst inden for M* 93 92,5 97,0 sagsbehandlingsfrister (pct.) Kilde: TMC Måler procentvis andel af erhvervsbyggesager i forhold til politisk målsætning om 95 pct. løst inden for frister. Oftest ligger sagsbehandlingstiden langt under den udmeldte max tid. 13. Placering i hhv. Dansk Industris og Dansk Byggeris årlige målinger på erhvervsklima og erhvervsvenlighed År Udvikling i HTK s placering i DI s undersøgelse af kommunernes erhvervsklima Kilde: Dansk Industri Måler HTK s placering blandt 96 af landets 98 kommuner. Måler både objektive statistiske parametre, som tæller 1/3, samt virksomhedsledernes subjektive vurdering som tæller 2/3. År Udvikling i HTK s placering i Dansk Byggeris undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed Kilde: Dansk Byggeri Måler HTKs placering blandt landets 98 kommuner. Måler kun på objektive statistiske parametre.

7 Vækstregnskab Kvalitativ beskrivelse af etablerede strategiske samarbejder - herunder partnerskaber Industriel symbiose - genbrug i lokalt byggeri Høje-Taastrup Kommune samarbejder med aktører indenfor bygge- og anlægsområdet (herunder også genbrugsvirksomheder, arkitekter, vidensinstitutioner, rådgivere m.fl.) om at lokale nedrivnings- og byggeprojekter kan indgå i industriel symbiose. Det sker for at opnå størst mulig genanvendelse af materialer. HTK er derfor part i Cleantech TIPP, som et EU-Interreg ÖKS projekt, for at fremme udviklingen af innovative løsninger indenfor den cirkulære økonomi ved at øge sammenhængen mellem offentlig efterspørgsel og markedets udbud af løsninger. Job og Vækst PJOV Partnerskab for Job og Vækst blev dannet med en vision om at skabe nye alliancer mellem kommunen, virksomheder, civilsamfundet, kommunens forskellige netværk og handicaporganisationerne. Deltagerne indgik et partnerskab om at få personer med handicap tættere på arbejdsmarkedet. På baggrund af de gode erfaringer med jobs til handicappede, ønsker udviklingsgruppen bag partnerskabet at anvende partnerskabet til at skabe vækst og beskæftigelse mere bredt set. Samarbejde om byggeri I samarbejde med Dansk Byggeri afholder HTK en konference i efteråret, som har fokus på opkvalificering af ledige til at kunne varetage et job indenfor byggebranchen. Branchen oplever allerede nu mangel på arbejdskraft og i lyset af de meget store udviklingsprojekter i kommunen øjnes en god mulighed for at få koblet branchebehov og ledige i kommunen. Jobcentret har partnerskab med erhvervslivet I Beskæftigelsesplanen for , er der vedtaget en strategi for udviklingen af virksomhedssamarbejdet i Høje-Taastrup Kommune. Der er i strategien lagt vægt på, at der indgås strategiske partnerskaber med virksomheder og brancheorganisationer. Partnerskaberne er en systematiseret aftale tilpasset virksomheds størrelse, type og behov og kan for eks. indeholde aftaler om praktikpladser, opkvalificering af ufaglært arbejdskraft, arbejde til ledige svende. Opkvalificering af ledige til jobs Samarbejde mellem det lokale vikarbureau Flyers ApS og Høje-Taastrup Kommune blev indgået i slutningen af 2015 med målsætning om at få flere af kommunens udsatte kontanthjælpsmodtagere til at blive chauffører. Samarbejdets målsætning er til gavn for både den ledige, kommunen og en branche, som har stort behov for arbejdskraft. I august 2017 er 22 borgere, svarende til 47 pct., af de afsluttede borgere kommet i ordinær beskæftigelse via Flyers ApS. Resultatet lever aktuelt op til målet med projektet om 40 pct. i beskæftigelse. Skolerne og erhvervslivet Byggeboxen Byggeboxen er et initiativ, der skal få flere børn og unge til at kunne se sig selv som faglærte. I Byggeboxen kommer eleverne bag byggehegnet, hvor de møder byggeriets fagfolk og oplever de store maskiner. I forløbet indgår bl.a. skolefagene dansk, matematik, uddannelse og job, natur/teknik samt håndværk og design. Byggeboxen er et to-årigt projekt, som kører i den nye bydel Nærheden - skabt i samarbejde mellem blandt andre Dansk Byggeri, NærHeden P/S og Høje-Taastrup Kommune. Alle 7. klasser samarbejder med NEXT Høje-Taastrup Kommune og NEXT har indgået et samarbejde omkring undervisningsforløb for 7. klasserne på alle kommunens folkeskoler i skoleåret 2017/2018. NEXT har hertil udviklet fire undervisningsforløb, Health & Business, Building & Construction, Programmering & Electronics og EUX, der kombinerer erhvervslinjerne med gymnasiale fag. Eleverne skal via disse forløb arbejde med virkelighedsnære problemstillinger i undervisningen og prøve kræfter med at udarbejde konkrete produkter. Eleverne får en bredere viden om erhvervsuddannelserne og oplever både det faglige indhold og uddannelsesmiljøet. Forskningens Døgn og GEW HTK arbejder tæt sammen med lokale virksomheder og institutioner til både Forskningens Døgn og Global Entrepreneurship Week. I 2017 deltog bl.a. Teknologisk Institut, Rockwool International, Zibra Group, DanWeee, Kroppedal Museum, Danfysik, RUC og Universitetshospitalet for Store Husdyr. HTK s aktiviteter var både rettet mod kommunens borgere og elever på folkeskoler, Høje-Taastrup Gymnasium og Next, i tæt samspil med disse. Coding Classes I efteråret etableres Coding Classes på kommunens skoler, hvor én 6. klasse fra alle kommunes 10 folkeskoler indgår i et forløb om IT, teknologi og erhvervssamarbejde. Det er it-branchen, som sammen med virksomheder, kommuner og Coding Pirates har skabt projektet Coding Class. Forløbet skal vække elevernes interesse for teknologi. Naturvidenskabernes Hus Naturvidenskabernes hus og Høje-Taastrup Kommune har igangsat et projekt om kvalificering af samarbejdet mellem skoler og erhvervsliv. 3 pilotskoler og 25 lærere gennemfører i de kommende to år en læreropkvalificeringsmodel. Formålet med projektet er at få erfaringer med erhvervssamarbejde, som kan formidles til hele skoleområdet, så den enkelte skole bliver bedre til at indgå samarbejde med erhvervslivet om relevante projekter og læringsforløb.

8