REFERAT 04/ FRA BYGNINGSSYNET DELTOG: AFBUD FRA FRA KULTURSTYRELSEN DELTOG DAGSORDEN

Transkript

1 REFERAT 04/ FRA BYGNINGSSYNET DELTOG: Formand, professor, arkitekt MAA Lars Juel Thiis, professor, arkitekt MAA Mogens A. Morgen (ikke tilstede under punkt 5.4), formand for BYFO Birthe Iuel, arkitekt Peter Hee, landskabsarkitekt, professor Steen Høyer, arkitekt MAA Dorte Mandrup Poulsen, arkitekt MAA Trine Neble, kulturarvschef Jens Toftgaard og seniorforsker Ulla Kjær. AFBUD FRA Arkitekt Holger Bisgaard, arkitekt Boris Brorman Jensen og Medlem af Nyborg Byråd Anja Kongsdal. FRA KULTURSTYRELSEN DELTOG Vicedirektør Morten Lautrup-Larsen, konstitueret kontorchef Michael Lauenborg, konstitueret kontorchef Kathrine Lehmann, jurist Anne Marie Hertzum, Arkitekt Birte Skov, konsulent Vibe Ødegaard, arkitekt Louise Ømann, kunsthistoriker Nanna Secher Larsen, arkitekt Lisbeth Pepke og ph.d. Jannie Rosenberg Bendsen (referent). DAGSORDEN 1. Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 19. november Der var ingen bemærkninger til referatet 1.2 Habilitet, se under deltagere 2. Meddelelser 2.1 Orientering om personalesituationen Morten Lautrup-Larsen orienterede om, at Jesper Dahl og Arne Høi er stoppet i styrelsen på grund af nyt arbejde. Michael Lauenborg og Kathrine Lehmann er blevet konstituerede kontorchefer i henholdsvis Arkitektur, Plan og Bygninger samt Bygningsfredning, Ruiner og Verdensarv. Derudover har der været opsigelser blandt medarbejderne i begge kontorer, hvor styrelsen er i gang med at genbesætte dem. 2.2 Orientering om udflytning til Nykøbing Falster Morten Lautrup-Larsen orienterede om, at udflytningen til Nykøbing Falster er blevet udskudt til primo Orientering status på fredningsgennemgangen Morten Lautrup-Larsen orienterede om status på Fredningsgennemgang som pt. er i gang med besigtigelser i København. Gennemgangen skal afsluttes i 2016 og er højt prioriteret i styrelsen. I januar har Fredningsgennemgangen således fået to nye medarbejdere, Jeppe Priess Gersbøll og Mikala Kloppenborg. Herudover arbejder styrelsen på en plan for afvikling af fredningsophævelser inden for en overskuelig periode. 2.4 Orientering om myndighedshabilitet Morten Lautrup-Larsen orienterede om, at fusionen mellem Kulturstyrelsen og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme til Slots- og Kulturstyrelsen har medført, at styrelsen nu både er myndighed og ejer af fredede bygninger. Som følge heraf har styrelsen udarbejdet et notat om myndighedshabilitet som Det Særlige Bygningssyn vil få forelagt, når det er endeligt godkendt. Som følge af sammenlægningen får synet derfor forelagt to forskellige byggesagslister, hvor den ene er en liste over byggesager på styrelsens egne bygninger, den anden en oversigt over samtlige byggesager. 2.5 Orientering om klager over fredning af Hellerup Strandpark, Gentofte Kommune Vibe Ødegaard orienterede om, at styrelsen på baggrund af en række indsigelser i høringsperioden har valgt at følge fredningsomfanget på Hellerup Strandpark som beskrevet i det oprindelige fredningsforslag fra Landskabsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Derudover har der været en del klager over fredningen, som Kulturministeriet behandler. 2.6 Orientering om Bellahøj-husene, Københavns Kommune

2 Jannie Rosenberg Bendsen orienterede om, at styrelsen har modtaget det illustrerede byggeprogram for Bellahøj-husene med blandt andet beskrivelse af restaureringsholdning og designkrav til den kommende renovering. 2.7 Orientering om klage over afslag på ophævelse af fredning af Halsted Kloster, Lolland Kommune Vibe Ødegaard orienterede om, at ejer har påklaget styrelsens afslag på ophævelse af fredningen på Halsted Kloster, Lolland Kommune til kulturministeren. 2.8 Orientering om Store Kros Rejsestald, Fredensborg Kommune Lisbeth Pepke orienterede om, at styrelsen har besluttet at fastholde fredningen af Store Kros Rejse-stald, Fredensborg Kommune på baggrund af endnu en besigtigelse. 2.9 Orientering om høring over forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark Anne Marie Hertzum orienterede om, at Det Særlige Bygningssyn er høringsberettigede vedr. forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark på grund af udbetaling af lån til ejer af fredede bygninger. Synet besluttede ikke at udarbejde et høringssvar. 3. Liste over byggesager i perioden 23. september 2015 til 6. januar Birte Skov besvarede de indkomne spørgsmål til byggesagslisten 3.2 Der var ingen spørgsmål til byggesagslisten over egne bygninger 3.3 Der var ingen spørgsmål til klagesagslisten 4. Byggesager 4.1 Randersvej 4-6, Avlsgården Gammel Estrup, Norddjurs Kommune ( / , forelagt af Louise Ømann) Det Særlige Bygningssyn er forstående overfor ønsket om at ville komme fugtproblemerne i agerrumsladen og ridehuset til livs, men kan desværre ikke tilslutte sig forslaget om at etablere tagrender i fuld længde på de to bygninger. Trods tidligere omfattende ombygningsarbejder i tagkonstruktionen på især agerrumsladen og ridehuset, fremstår gårdrummet i dag i sin helhed, med sine enorme bygninger med ubrudte store tag-flader uden gennemgående tagrender. Denne enestående arkitektoniske oplevelse lægger Bygningssynet vægt på at bibeholde, idet disse forhold understreger den traditionelle byggeskik, hvor der ikke etableres tagrender på avlsbygninger. Desuden mener Bygningssynet, at det vil virke dominerende med det store antal nedløb, der vil blive nødvendigt at etablere på de lange facader. Bygningssynet anbefaler, at der etableres omfangsdræn om agerrumsladen, og at det eksisterende dræn omkring ridehuset eftergås, samt at der arbejdes med de tilstødende belægningers fald væk fra bygnin-gerne, idet synet ikke er af den opfattelse, at det omgivende terræn ligger betydelig højere end murværkets nederste dele i gårdrummet. 4.2 Reventlowsvej 1, Brahetrolleborg, Faaborg-Midtfyn Kommune ( / , forelagt af Birte Skov) Det Særlige Bygningssyn har i 2015 behandlet en ansøgning om ombygning af den tidligere kostald på Brahetrolleborg til forsamlingslokaler og overnatningsmuligheder for jagtgæster. Der er efterfølgende ansøgt om etablering af tagrender, da der er problemer med at holde bygningens facader og sokler tørre, fortrinsvis på grund af det ganske lille tagudhæng. Det Særlige Bygningssyn hæfter sig ved, at kostaldsbygningen ikke fra start har haft tagrender, og at der generelt historisk set ikke er tradition for tagrender på avlsbygninger. I dette tilfælde er det navnligt nedløbene, der i antal og synlighed vil skæmme den meget lange facade. På denne baggrund finder Det Særlige Bygningssyn ikke, at der kan etableres tagrender og nedløb på bygningen. Dog kan det accepteres, at der af hensyn til den nye funktion - monteres korte tagrender over indgangsdørene. Det er en forudsætning, at de ikke afsluttes med nedløbsrør, men snarere med en form for udspyer, der leder tagvandet væk fra facaden. Bygningssynet vil desuden anbefale, at det eksisterende omfangsdræn efterses, så det fungerer optimalt.

3 5. Ophævelse af fredning 5.1 Brahesborgvej 29, Toftlund, Assens Kommune (15/00727, forelagt af Vibe Ødegaard) Det Særlige Bygningssyn finder, at gårdsanlægget Toftlund, Brahesborgvej 29, Assens Kommune, fortsat har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning, selv om de tre sammenbyggede avlslænger blev ødelagt ved branden den 31. januar Det klassicistiske stuehus er en markant og velbevaret repræsentant for de grundmurede stuehuse, der blev opført på Sydvestfyn midt i 1800-tallet, da landbruget havde særligt gode tider. Det lille 1700-tals udhus i bindingsværk er samtidig vidnesbyrd om Toftlunds historie som udflyttergård fra en ældre tvillinggård mod vest. Det Særlige Bygningssyn må konstatere, at de to bindingsværkslænger mod øst og vest er fuldstændig nedbrændt, og at den grundmurede portlænge mod syd blev så kraftigt skadet ved branden, at den formentlig ville skulle genopbygges fra grunden med nye materialer. Da fredningsværdierne således ikke længere er til stede og ikke meningsfyldt kan genskabes, indstiller Bygningssynet, at fredningen af de tre sammenbyggede avlslænger ophæves. Bygningssynet indstiller samtidig, at fredningen fastholdes på det fritliggende stuehus ( ), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastanjealléen ved indkørslen. Det Særlige Bygningssyn skal anbefale, at eventuelle nye bygninger opføres med respekt for den firlængede gårds oprindelige struktur, og at gårdspladsens karakter af lukket rum på længere sigt genskabes. 5.2 Fiolstræde 11, Løvhyggeskuret, Københavns Kommune (15/00982, forelagt af Vibe Ødegaard) Det Særlige Bygningssyn har fået forelagt en ansøgning om affredning af det jødiske løvhytteskur i gården bag det fredede forhus på Fiolstræde 11, Københavns Kommune. Det er Bygningssynets opfattelse, at løvhytteskurets navnlig kulturhistoriske fredningsværdier fortsat er til stede og vil kunne opretholdes. Løvhytteskuret er opført i begyndelsen af 1900-tallet og har indtil ca været anvendt af den samme familie ved fejringen af den årlige jødiske løvhyttefest. Træbygningen udmærker sig ved sin høje alder og sin avancerede konstruktion, hvor taget kan hejses op ved hjælp af et wiretræk, således at der gennem et dække af palmeblade er frit udsyn til stjernehimmelen, som traditionen foreskriver det. Dertil kommer, at bygningen er både solid og velbygget. Løvhytteskuret et væsentligt vidnesbyrd om jødisk liv og kultur i København. Trods sin ydmyge fremtræden supplerer løvhytten de øvrige fredninger af jødiske bygninger og anlæg: Synagogen i Krystalgade, blot ca. 100 m derfra, samt begravelsespladserne i København og Fredericia. Det Særlige Bygningssyn anbefaler på det kraftigste en snarlig istandsættelse, således at løvhyttens fredningsværdier kan opretholdes. Bygningssynet anbefaler endvidere til overvejelse, at offentligheden under kontrollerede former får adgang til at se løvhytten, f.eks. i forbindelse med byvandringer eller den københavnske Kulturnat. 5.3 Bryggergården 2-6, Faaborg-Midtfyn Kommune ( / , forelagt af Vibe Ødegaard) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at forhuset mod Nørregade og det dermed sammenbyggede sidehus (1858 og 1865, ombygget ca. 1980) på Bryggergården 2-6, 5600 Faaborg, Faaborg-Midtfyn Kommune, har de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning. Det mægtige forhus mod Nørregade udgør et særdeles markant element i gadebilledet, men dets autenticitet og integritet er lav. Bryggergården gennemgik i slutningen af 1970 erme og -80 erne en transformation fra industrianlæg til kontorformål. Ved ombygningen blev væsentlige dele af produkti-onsanlægget revet ned, bl.a. den originale maltkølle fra 1865, som var bygget på forhusets nordgavl. Med et betydeligt element af nytolkning er bygningerne søgt tilbageført til et arkitektonisk udtryk anno 1865, som imidlertid aldrig har eksisteret i

4 denne form. Alle vinduer er nye, og hovedparten er udført i træ frem for støbejern. I forhusets østmur, der oprindelig var uden vinduesåbninger, er der isat en række vinduer. Alle døre er ligeledes nye, og hovedporten er udskiftet med en kopi. Dele af murværket er omsat, heriblandt forhusets nordgavl, som aldrig tidligere har været blotlagt. Tagkonstruktionerne er fornyet, og tagfladerne brydes af udluftningshætter og et større antal ovenlysvinduer. Indvendigt har kontorindretningen fjernet eller skjult de allerfleste vidnesbyrd om den tidligere industriproduktion, og de nye lag, der er tilføjet, har ingen selvstændig fredningsværdi. Forhusets sydlige del, som tidligere var bryghus, står i dag fuldstændig råt, uden vægge, etagedæk eller puds. Selv om rummet har en egen rå æstetik, er der ikke tale om noget væsentligt industriminde. Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at Bryggergårdens kulturhistoriske fredningsværdier kan genoprettes, og indstiller derfor, at fredningen ophæves. Bygningssynet noterer sig samtidig, at byg-ningskomplekset er omfattet af en bevarende lokalplan. 5.4 Kongens Nytorv 18, Københavns Kommune (15/01039, forelagt af Vibe Ødegaard) Sagen blev udskudt til næste møde 6. Fredningsforslag 6.1 Kanehøj Møllevej 53, Kanehøj Mølle, Slagelse Kommune ( / , forelagt af Nanna Secher Larsen) Det Særlige Bygningssyn finder, at Kanehøj Mølle, opført 1881, beliggende på Kanehøj Møllevej 53, 4230 Skælskør, matr. nr. 7B, Båslunde, Slagelse Kommune, har de væsentlige kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en bygningsfredning. Fredningen omfatter vindmøllen og maskinhuset. Formål: Formålet med fredningen er at sikre en særdeles velbevaret og funktionsdygtig, traditionel hollandsk vindmølle. Miljømæssig værdi: Vindmøllens miljømæssige værdi knytter sig til den høje, solitære beliggenhed i det åbne landskab nordøst for Skælskør, hvor møllen kan ses på lang afstand. Kulturhistorisk værdi: Kanehøj Mølles kulturhistoriske værdi knytter sig til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbyg-ning, der fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, førindustrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. I det ydre viser dette sig i den arkitektoniske grundform, galleriet, vingerne, krøjeværket og vindrosen samt slisken til korn- og melsækkene. I det indre ligger den kulturhistoriske værdi i de fem lofter med det intakte mølleri der tydeligt viser, hvordan en traditionel vindmølle fungerer. Den kulturhistoriske værdi knytter sig derfor til alle de dele og detaljer, som er nødvendige for det traditionelle mølleri. Maskinhuset vidner desuden om møllens udvikling fra anvendelse af ren vindkraft til motorkraft. Arkitektonisk værdi: Den arkitektoniske værdi ved Kanehøj Mølle knytter sig i det ydre til den udpræget funktionsbetingede arkitektur, samt til den traditionelle, kontrastrige farvesætning i sort, hvid og gul med grønne detaljer. Den arkitektoniske værdi knytter sig endvidere til forskellen på den grundmurede undermølle, der med sin markante sokkel og kraftige pilastre fremtræder som en solid og karakterfuld base for den mere prunkløse, sekskantede overmølle med den lette spånbeklædning. Bærende fredningsværdier: De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til vindmøllen med firkantet undermølle i grundmur, galleri i træ med skråstivere og stolper, ottekantet overmølle i træ beklædt med spån samt den løgformede hat, der ligeledes er beklædt med spån. Hertil kommer vingerne med hækværk til sejl og vindrosen. De bærende fredningsværdier knytter sig endvidere til møllens oprindelige, ældre og traditionelt udførte

5 bygningsdele og detaljer, herunder pilastre, hovedgesims, opsprossede vinduer, fyldingsdøre og revledøre samt sliske. Hertil kommer maskinhuset med de traditionelle staldvinduer samt møllens traditionelle materialeholdning og farvesætning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til møllens bevarede lofter og bærende konstruktioner samt til maskineriet med alle dele og detaljer, herunder trapper, luger, hejseværk, hjul, drev, kværne og sigter. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. Anbefalinger: Det anbefales, at galleriet på sigt udskiftes til tømmer i en kvalitet som stemmer overens med møllens alder, arkitektur og håndværksmæssige detaljering. 6.2 Granvej 12-14, Ringbo, Gladsaxe Kommune ( / , forelagt af Jannie Rosenberg Bendsen) Sagen blev udskudt til næste møde. Synet ønsker en besigtigelse af ejendommen. 7. Eventuelt