Studieordning Tusagassiornermik Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelse i Journalistik

Transkript

1 Studieordning Tusagassiornermik Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelse i Journalistik Inuiaqatigiilerinermik, Aningaasaqarnermik Tusagassiornermillu Ilisimatusarfik Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1

2 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 5 2. Om uddannelsen Uddannelsens formål Faglige og erhvervsrelevante kompetencer efter afsluttet uddannelse Faglig profil 8 3. Adgangskrav mv Adgangskrav Optagelsesprøve Øvrige adgangsbetingelser 9 4. Tilrettelæggelse mv Uddannelsens opbygning Uddannelsens sammensætning Tidsfrist for studiet og fremmødepligt Skematisk oversigt over fagenes fordeling Første semester Andet semester Tredie semester Fjerde semester eller semesterophold med merit på 30 ECTS Femte og sjette semester Syvende semester Tidsmæssig placering og antal timer pr. semester Oversigt over fagenes ECTS-værdi og bedømmelse Fagudbud, målbeskrivelser samt prøveformer Generelt om 1.semester: basis-semesteret Akademisk skrivning Inuit Livsanskuelser Moderne Samfundsforhold (MOSA) Journalistisk Metode Teknik & værktøj 1 & Journalistisk Værksted 1,2 & 3 23 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!2

3 5.5. Journalistisk Metode Mediehistorie & mediesociologi Journalistisk Metode Medieret Samfundsvidenskabelig metode Journalistisk Metode Strategisk Kommunikation Retorik & Formidling International Politik Praktikworkshop Aktuelt samfundsfagligt emne Bacheloropgaven i Journalistik (7. semester) Bacheloropgavens elementer Eksamen i opgaven Regler for bachelorprojekt Særlige semesterforløb Første årsprøve (2. semester) Semesterophold i udlandet (3. eller 4. semester) Praktikordning (5.& 6.semester) Praktikkens formål og formidling Prøver og beståelseskrav Bedømmelse Minimumskarakter Omprøve Antal forsøg Skriftlige prøver Bunden/fri prøve Prøveformer Ordinær eksamen Reeksamen Sygeeksamen Eksamenstilmelding Eksamensframelding 36 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!3

4 7.13. Censur Klage Andre bestemmelser Regler om merit Hjælpemidler 37 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!4

5 1. Præambel Denne studieordning er udarbejdet af Ilisimatusarfik og er godkendt af Akademisk Råd den 22. juni Studieordningen er udarbejdet med hjemmel i: - Landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 51 af 29. december 1994 om adgangskrav til videregående og højere uddannelser uden for Grønland - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 om uddannelser og eksaminer ved Ilisimatusarfik - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 23. juni 2008 om karakterskala og anden bedømmelse - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 2. januar 1990 om censorer ved Ilisimatusarfik Studieordningen har virkning for de studerende, der påbegynder bacheloruddannelse i journalistik pr. 1. september Studerende, der er startet på journalistuddannelsen før 1. september 2015 færdiggør uddannelsen efter de gamle studieordninger, henholdsvis fra 2012 og Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!5

6 2. Om uddannelsen Journalistuddannelsen er organisatorisk tilknyttet Ilisimatusarfik ved Ilimmarfik bygningen. Afdelingen for Journalistisk er under Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik. Instituttet har følgende afdelinger: - Afdeling for Samfundsvidenskab - Afdeling for Sociale Forhold - Afdeling for Journalistik - Afdeling for Økonomi og Ledelse Der vil i uddannelserne indgå, et sam-undervisningsforløb der er fælles for de fire uddannelsesretninger. Instituttet er etableret pr. 1. februar 2015, og denne studieordning gælder for studerende, der starter pr. 1.september Der må løbende påregnes justeringer og konsekvensrettelser, der godkendes af Akademisk Råd. Afdeling for Journalistisk er ansvarlig for journalistuddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teoretiske og praktiske del. Uddannelsen er forskningsbaseret og skal ifølge Landstingslov nr. 19 stk. 1 i samarbejde med det omgivende samfund bidrage til at fremme udviklingen i Grønland og det arktiske område. Endvidere skal uddannelsen bidrage til det internationale samarbejde. Studerende ved journalistuddannelsen er valgbare og stemmeberettigede i forhold til de styrende organer og er omfattet af regler og bestemmelser for studerende indskrevet ved Ilisimatusarfik. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!6

7 2.1. Uddannelsens formål Bacheloruddannelsen er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for fagområdet Journalistik. Formålet med bacheloruddannelsen er, at: - indføre den studerende i et fagområdets videnskabelige discipliner, herunder fagområdets teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen indenfor journalistik - give den studerende den faglige viden, samt de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele - give den studerende forståelse for journalistikkens rolle i den demokratiske proces i samfundet - give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere den studerende til optagelse på en kandidatuddannelse Formålet med journalistuddannelsen er at give de studerende journalistiske færdigheder inden for journalistikkens kerneområder, samt indsigt i enkelte, relevante fagområder og kendskab til fagets funktion og tradition, herunder journalistikkens samfundsmæssige betydning. Afdeling for Journalistik skal i samarbejde med andre relevante interne og eksterne undervisere og samarbejdspartnere kombinere teoretiske og praktiske elementer i journalistuddannelsen med et professionsorienteret sigte på disse områder: - At den studerende tilegner sig basale færdigheder til at løse journalistiske opgaver på de trykte medier, tv, radio og web samt grundlag for at erhverve sig teoretiske og praktiske færdigheder i sprog, kommunikation og formidling - At den studerende opnår indsigt i og kendskab til pressens historie, den journalistiske tradition og mediesociologi samt praksisviden om informationssøgning, dokumentation og kildekritisk metode - At den studerende opnår grundlæggende indsigt i hovedtrækkene i moderne grønlandske samfundsforhold - At den studerende opnår grundlæggende forståelse for det grønlandske samfunds systemer, strukturer, den institutionelle opbygning og udvikling samt indsigt i Grønlands placering i internationalt samarbejde - At den studerende oparbejder en forståelse af samspillet mellem lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!7

8 2.2. Faglige og erhvervsrelevante kompetencer efter afsluttet uddannelse Efter afsluttet bacheloruddannelse har den studerende forståelse for mediernes virke, samt indsigt i og erfaring med journalistisk metode og formidling, så han/hun besidder kompetence til umiddelbart at kunne søge ansættelse i brede dele af mediebranchen eller arbejde som freelancejournalist. Uddannelsen giver også adgangskrav til et efterfølgende kandidatstudium. Den studerende skal have erhvervet tilstrækkelige kompetencer til umiddelbart at kunne fungere som journalist indenfor bl.a.: - De trykte medier - Tv-stationer - Radiostationer - Webmedier - Flermediale arbejdspladser - Informations- og kommunikationsafdelinger 2.3. Faglig profil Bacheloruddannelsen i Journalistik giver ret til betegnelsen: BA Tusagassiortoq. På dansk: BA i Journalistik, og på engelsk: Bachelor of Journalism. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!8

9 3. Adgangskrav mv Adgangskrav Adgangskravet til bacheloruddannelsen i journalistik forudsætter en 3-årig gymnasial uddannelse, samt opfyldelse af specifikke adgangskrav, jf. landstingslov om professionsrettede bacheloruddannelser ved Ilisimatusarfik. Afdeling for Journalistik kan dispensationsoptage ansøgere med en anden uddannelse, hvis Institutrådet vurderer denne som studiekvalificerende, hvor ansøger har opnået resultater fra denne uddannelse, som Institutrådet anser for tilfredsstillende Optagelsesprøve Det afgørende adgangskrav til bacheloruddannelsen er en bestået optagelsesprøve. Optagelsesprøven udformes således, at den afdækker de optagelsessøgendes sans for journalistisk tænkning, almen viden om aktuelle samfundsforhold samt sproglige færdigheder Øvrige adgangsbetingelser Den studerende skal være indforstået med, at der kører sam-undervisning med studerende fra andre afdelinger på Ilisimatusarfik i nogle af fagene i bacheloruddannelsen. Eksempelvis er 2/3 af den samlede ECTS-værdi baseret på sam-undervisningen på 1. semester. Under forudsætning af, at der er plads i undervisningslokalet, og at de sprogligt kan følge med i den udbudte undervisning i faget/fagene, stilles der ingen yderligere adgangskrav til studerende, som er indskrevet ved andre afdelinger/institutter, og som ønsker at tage dele af bacheloruddannelsen ved Afdeling for Journalistik, få behandlet en ansøgning herom af Institutrådet. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!9

10 4. Tilrettelæggelse mv Uddannelsens opbygning Bacheloruddannelsen i journalistisk er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3 ½ studenterårsværk, svarende til 210 ECTS point (European Credit Transfer System). Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Hvert semester består af et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point (European Credit Transfer System), og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Den studerende optjener 30 ECTS point pr. semester, forudsat at samtlige fag, prøver og eksaminer på semesteret er bestået. Bacheloruddannelsen i journalistik er delt op i følgende semester: - 1.del: semester med indbygget obligatorisk semesterophold - Praktik: semester - 2. del: 7. semester På 3. eller 4. semester skal de enkelte studerende på obligatorisk semesterophold i udlandet. (Se tillige pkt. 7). Uddannelsen er normeret til 210 ECTS, inkl. lønnet praktik svarende til 60 ECTS. Undervisningssprogene er i udgangspunktet grønlandsk og / eller dansk samt engelsk i enkelte fag Uddannelsens sammensætning Bacheloruddannelsen er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, som den studerende har erhvervet i den adgangsgivende første del sam-undervisningen på 1. semester. Bacheloruddannelsen, er sammensat således: - Den journalistiske metode, sprog og værktøjer (85 ETCS) - Samfundsvidenskabelige fag (45 ETCS) - Praktik (60 ETCS) - Bacheloropgave (20 ETCS) Sammensætningen af uddannelsen er nærmere beskrevet i oversigtsform under pkt og i afsnittene under pkt. 5. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!10

11 Produktion af bacheloropgaven er placeret på uddannelsens sidste halve år, og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Afdelingen for Journalistik godkender emneafgrænsninger og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for opgaven. (Se tillige pkt ) Tidsfrist for studiet og fremmødepligt Den studerende skal være færdig med uddannelsens 1. del, som er fra 1. til og med 4. semester, før han/hun kan komme i praktik. Den studerendes kvalifikationer dokumenteres ved obligatorisk fremmøde, interne og eksterne prøver (jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 om uddannelser og eksaminer ved Ilisimatusarfik, 14). Ved aktiv obligatorisk deltagelse skal den studerende deltage i mindst 75 % af alle de undervisningsforløb og aflevere de stillede opgaver som Afdeling for Journalistisk udbyder. Aktiv obligatorisk deltagelse bedømmes bestået / ikke bestået. Såfremt deltagelse bedømmes, ikke bestået, skal den studerende bestå en individuel prøve. Uddannelsesinstitutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!11

12 4.4. Skematisk oversigt over fagenes fordeling Første semester FAG ETCS TIMER CENSUR KARAKTER EKSAMEN PENSUM Teknik & værktøj 1 2,5 15 Intern B-IB Øvelsesprøv e i værktøjsfag 100 Journalistisk Metode 1 Akademisk skrivning øvetimer Intern GGS-skala Skr.prøve 400 2,5 15 Intern B-IB 3 afløsningsopgaver 100 Inuit Livsanskuelser 5 30 Ekstern GGS-skala Bunden skr. Hj.opgave 400 Moderne samfundsforhold Intern GGS.skala Mundtlig m. forberedelse øvetimer Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!12

13 Andet semester FAG ETCS TIMER CENSUR KARAKTER EKSAMEN PENSUM Teknik & værktøj 2 2,5 15 Intern B-IB Bedømmels e Journalistisk metode 2 12,5 75 Ekstern GGS-skala 1.årsprøve 500 Journalistisk Værksted 1 7,5 45+ øvetimer Ekstern B-IB 1.årsprøve Mediehistorie & Mediesociologi 7,5 45 Ekstern GGS-skala Bunden, 48 timers hj.opg øvetimer Tredie semester FAG ETCS TIMER CENSUR KARAKTER EKSAMEN PENSUM Samfundsvidenskabelig Metode 5 30 Ekstern GGS-skala Bunden hj. Opg. 400 Journalistisk Metode 3 12,5 75+ øvetimer pr. uge Ekstern GGS-skala Journalistisk produkt 500 Journalistisk Værksted 2 7, Øvetimer Intern GGS-Skala Skr. Prøve m. tilsyn 400 Medieret 5 30 Ekstern GGS-skala Hj. Opg. 400 I alt Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!13

14 Fjerde semester eller semesterophold med merit på 30 ECTS FAG ETCS TIMER CENSUR KARAKTER EKSAMEN PENSUM Journalistisk Værksted øvetimer Intern B/IB Bunden hj.opg. 300 Journalistisk Metode Ekstern GGS-skala Bunden hj. opgave 400 Strategisk kommunikation 5 30 Ekstern GGS-skala Fri 48 timers Hj.opg. 400 Retorik & formidling International Politik 5 30 Ekstern GGS-skala Mundtlig eksamen m. forberedelse 7,5 (10) 48 Eksterm GGS-skala Journalistisk produkt Praktikworkshop 1,5 10 Intern B-IB Godkendelse 50 I alt Femte og sjette semester FAG ETCS TIMER CENSUR KARAKTER EKSAMEN PENSUM Praktik intern B/IB Praktikrapport 200 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!14

15 Syvende semester FAG ETCS TIMER CENSUR KARAKTER EKSAMEN PENSUM Aktuelt samfunds-fagligt emne BA-seminar, synopsis & vejledning Ekstern GGS-skala Journalistisk produkt samt reflektionsrapport 30 Intern Eget kursus Godkendelse Af synopsis 400 Bachelorprojekt 20 Se regler Ekstern GGS-skala Kombination Eget I alt Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!15

16 4.5. Tidsmæssig placering og antal timer pr. semester Semester Antal undervisningstimer Teknik & værktøj 1 & Journalistisk metode 1, 2, 3 & Praktik Akademisk skrivning 15 Inuit Livsanskuelser 30 Moderne Samfundsforhold 40 Journalistisk Værksted 1, 2 & øve Mediehistorie & mediesociologi 45 Samfundsvidenskabelig metode 45 + øve øve Medieret 30 Strategisk kommunikation 30 Retorik & formidling 30 International Politik 48 Praktikworkshop 10 Praktikrapport 15 Aktuelt samfundsfagligt emne 60 Bachelorprojekt 30 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!16

17 4.6. Oversigt over fagenes ECTS-værdi og bedømmelse Titel ECTS Bedømmelse Teknik & værktøj 1& 2 2 x 2,5 B-IB Journalistisk metode årsprøve, GGS-skala, ekstern Journalistisk værksted 1,2 & årsprøve, GGS-skala, ekstern Akademisk skrivning 2,5 Bunden hj.opg., B-IB Inuit Livsanskuelser 5 Bunden hj.opg. Ekstern/GGS-skala Moderne Samfundsforhold 10 Mundtlig prøve m. forberedelse Intern /GGS-skala Mediehistorie & mediesociologi 7,5 Bunden hj.opg. Journalistisk metode 2 Inkl. minipraktik 12,5 Fri hj. opgave Ekstern, GGS-skala Metode (samfundsvidenskabelig) 5 Skriftlig m. tilsyn Ekstern, GGS-skala Medieret 5 Skriftlig m. tilsyn Ekstern, GGS-skala Journalistisk metode 3 12,5 Journalistisk produkt, ekstern, GGS-skala Strategisk kommunikation 5 Journalistisk produkt, Ekstern, GGS-skala Journalistisk metode 4 5 Fri hj. Opg. Ekstern, GGS-skala... International Politik 7,5 Mundtlig/Ekstern/GGS-skala Retorik & formidling 5 Mundtlig eksamen m. forberedelse/ekstern Aktuelt samfundsfagligt emne 10 Fri hj. opg. Ekstern, GGS-skala Praktikworkshop 1,5 Intern/ekstern B-IB Semesterophold 30 Godkendelse/merit Praktik 60 Praktikrapport/B/IB Bachelorprojekt inkl. seminar 20 Kombination, se regler Ekstern/GGS-skala Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!17

18 5. Fagudbud, målbeskrivelser samt prøveformer Fagudbud, målbeskrivelser og prøveformer opdateres én gang årligt. Fagbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fag. Fagbeskrivelserne indeholder oplysning om: 1) Fagets titel og ECTS-værdi 2) Ansvarlig afdeling eller institut 3) Fagets formål 4) Fagets indhold 5) Undervisningens mål 5) Adgangsforudsætninger 6) Eksamensbetingelser 7) Undervisningstidspunkt 8) Undervisningsform og -varighed 10) Eksamensfordringer 11) Eksamensform 12) Eksamenstidspunkt Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, medmindre faget genudbydes. Eksamensform og pensum er altid det aktuelt gældende Generelt om 1.semester: basis-semesteret SAM-undervisningen på 1. semester er fællesfag, der er relevante for hele instituttets nye studerende. Formålet med dette semester er, at introducere instituttets studerende til følgende fag: Akademisk Skrivning, Inuit Livsanskuelse og Moderne Samfund (MOSA). De studerende deltager endvidere i et fælles introduktionsprogram, der fokuserer på betydningen af studiekultur, studieteknik og andre pædagogiske redskaber. Disse er fælles for alle på instituttet. Derudover undervises i grundbegreberne indenfor fagområderne til journalistuddannelsen, i fagene Journalistisk metode 1 og Teknik & Værktøj 1. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!18

19 Akademisk skrivning Akademisk skrivning beskæftiger sig med det form- og strukturform som stilles til skriftlige produkter, såsom hjemmeopgaver, eksamensopgaver generelt samt BA-projekt og kandidatspeciale. Der er fokus på, at dokumentere videnskabeligt undersøgelser og arbejde. Kurset læringsmål er, at de studerende får indblik og erfaring i følgende: - Studieteknik - Synopser - Disposition - Lektioner: 15 - Pensum: 100 sider - Der er mødepligt til undervisningen. Der henvises til gældende studieregler - Eksamen: 2 afløsningsopgaver i løbet af kurset. Disse bedømmes af intern censor - Karakter: Bestået / ikke-bestået - ECTS-point: 2, Inuit Livsanskuelser Undervisningen i Inuit Livsanskuelser tager udgangspunkt i Inuit-befolkningens oprindelige kultur, livssyn og tro samt indblik i inuit moderne historie. Den studerende skal have indsigt i: - Naturens og fangstdyrenes betydning - Shamanisme, sjæl & legeme samt syn på etik og moral - Inuits oprindelige livsværdier og familiemønster - Amuletter, tupilakker og overnaturlige væsener - Myten, fortællingen og trommedansen Læringsmål - At give de studerende indblik i inuits kulturens samfundssyn og værdier, samt indsigt i hvordan den oprindelige kultur har indflydelse på de moderne inuit-samfund - Undervisning: 30 timer inkl. vejledning - Pensum, vejledende sidetal: Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til eksamen. Der henvises til gældende studieregler - Eksamen: Bunden skriftlig hjemmeopgave af en uges varighed, maks. 7 sider - Censur: Ekstern - Karakter: GGS-skalaen - ECTS-point: 5 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!19

20 Moderne Samfundsforhold (MOSA) Formålet med faget er at give de studerende indblik i det moderne grønlandske samfunds opbygning, udvikling og virke. Hovedvægten lægges på en beskrivelse og analyse af samfundet i Grønland, dets befolkning, erhverv og institutioner og udviklingen på disse områder siden Beskrivelsen og analysen af det moderne grønlandske samfund vil tage udgangspunkt i en model for samfundsopbygning, der opererer med elementerne Staten, Markedet og Det Civile Samfund og relationerne mellem disse elementer. Staten omfatter Selvstyret og kommunerne, dvs. opbygning, opgaver og relationer til omverdenen, herunder relationen til rigsfællesskabet. Selvstyrets politikker på forskellige sektorområder vil blive behandlet. Ligesom også pressens rolle som den fjerde statsmagt vil blive analyseret. Markedet omfatter den grønlandske erhvervsstruktur og udviklingen inden for de forskellige erhverv, hvor de selvstyreejede virksomheder udgør et særligt område. Det civile samfund omfattes først og fremmest af familierne og deres levevilkår, lokale fællesskaber og andre sociale netværk, frivillige organisationer og den politiske offentlighed. Læringsmål - At den studerende får indsigt i det moderne grønlandske samfunds opbygning, udvikling og virke siden At den studerende kan analysere det grønlandske samfund ud fra grundlæggende modeller. - Undervisning: 40 timer - Pensum, vejledende sidetal: Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til eksamen. Der henvises til gældende studieregler - Eksamen: Mundtlig, 30 minutters forberedelse med alle hjælpemidler - Censur: Intern - Karakter: GGS-skalaen - ECTS-point: 10 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!20

21 5.2. Journalistisk Metode 1 Formålet med faget er, at de studerende bliver i stand til at bruge de grundlæggende elementer i den journalistiske arbejdsproces, ligesom de skal have en forståelse for fagets muligheder, begrænsninger og etiske elementer. Forløbet er introduktion i den journalistiske arbejdsproces, herunder metoder og teknikker til ideudvikling, kreativ tænkning samt øvelser i faseopdelt proces: fra idé, research, vinkling, interview til skrivning. De studerende skal gennemgå den grundlæggende nyhedsjournalistik med fokus på nyhedskriterier, interviewets betydning, baggrund og reportage i de trykte medier. Undervisningen skal give de studerende indsigt og træning i journalistikkens grundlæggende elementer i journalistisk indsamlings- og formidlingsproces, hvor bearbejdelse af tekst, billeder, søgning og andre vigtige elementer indgår. Deriblandt træning i professionel undring, analyse i personlighedstyper og kontaktflade, journalistikkens rolle og ansvar i samfundet, nyhedsjournalistikkens kriterier og elementer; nyhedstrekanten, faser og begreber i artikelskrivning, sprog og fortælleform, kritisk interview og dets elementer samt coaching og feedback som redskab i teamarbejdet. Derudover skal de studerende have indblik i journalistens etiske ansvar og journalistikkens genre samt få træning i analyse og efterkritik af egne- og andres historier. Undervisningsform Kombination af oplæg og forelæsninger med eksempler, diskussion, gruppearbejde, analyse og øvelser med vejledning samt fortløbende coaching og feedback. Forløbet opdeles i ugentlige faser, hvor disse elementer indgår: introduktion af faget, nyheder, research, interview og kildetyper. Prøveform De studerende afleverer fem opgaver under dette forløb, der alle skal godkendes som bestået / ikke-bestået og hvor kravet er at deadline skal overholdes. Alle opgaver skal være godkendt, før forløbet som helhed kan bedømmes som godkendt. Se i øvrigt bemærkninger til lektionsplanens opgavedele. Faget indgår i 1. årsprøven, som afholdes som skriftlige opgave ved afslutningen af 2. semester i samarbejde med Journalistisk Metode 2. Undervisning: 60 timer inkl. vejledning - Pensum, vejledende sidetal: Eksamen: skr. prøve - Censur: Ekstern - Karakter: GGS-skala - ECTS-point: 10 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!21

22 5.3. Teknik & værktøj 1 & 2 Formålet med undervisningen i teknik & værktøj 1 & 2 er at give studerende relevante kurser i bestemte programmer, der er relevant at bruge i praksis i den journalistiske arbejdsproces. Det være sig kursus i layout og grafik i programmerne InDesign, Hindenburg og Final Cut Photoshop. I dette fag bliver de studerende introduceret i genrernes redigeringsprogram og laver relevante øvelser, hvor en fagperson assisterer. - Undervisning: 2x15 timer - Pensum, vejledende sidetal: 2x100 - Eksamen: Øvelsesprøve i værktøjsfag - Censur: Intern - Karakter: Bestået/ikke bestået - ECTS-point: 2 x 2,5 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!22

23 5.4. Journalistisk Værksted 1,2 & 3 Forløbet i Journalistisk værksted 1 skal give de studerende indsigt i håndtering af sprogene grønlandsk og dansk og engelsk og hvordan sprogene hver for sig bruges i forskelligartede artikler og andre formidlingsformer. Faget skal give de studerende træning i praktisk sprogbehandling og viden om sproget i medierne. De studerende skal have indsigt i, hvordan det journalistiske sprogs funktioner virker hos brugerne læserne, seerne og lytterne og hvorfor. Formålet er også at give de studerende forståelse for, hvad virkningsfuldt sprog er og hvordan det praktiseres i medierne. De studerende afleverer fem opgaver under dette fagforløb, der alle skal godkendes med henholdsvis GGS-skala og bestået /ikke-bestået. Karakterformen er afhængig af om det er Journalistisk værksted 1, 2 eller 3. Endvidere er kravet at deadline skal overholdes. Alle opgaver skal være godkendt, før forløbet som helhed kan bedømmes som bestået. Se i øvrigt bemærkninger til lektionsplanens opgavedele. Faget del 1 og del 2 indgår i 1. årsprøven, som afholdes som en skriftlig opgave ved afslutningen af 2. semester i samarbejde med fagene: Journalistisk Metode 1 & 2. Den ordinære eksamen indgår i 1.årsprøven, som er en fri hjemmeopgave på 10 arbejdsdage (se tillige pkt. 6.1.). - Undervisning: 45 lektionstimer samt antal øve- timer - Pensum, vejledende sidetal: Eksamen: 1. årsprøve, se regler herom. - Censur: Ekstern - Karakter: GGS-skala, - ECTS-point: 7,5 Fagene Journalistisk Værktøj 2 & 3 er videreudvikling af den studerende journalistiske sprogog formidlingsevner. Underviseren udarbejder lektionsplaner for det videreforløb, der kan være på grønlandsk, dansk eller engelsk. Oplysninger om Undervisningstimer, pensum, eksamen m.v., for disse forløb, findes i tabeloversigterne & & på side 11 og 12. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!23

24 5.5. Journalistisk Metode 2 Formålet med faget er at give de studerende tid til fordybelse i andre genrer i den journalistiske arbejdsproces. Journalistisk Metode 2 er en videreudbygning af Journalistisk Metode 1 med fokus på journalistik i de elektroniske medier samt web. Forløbet indledes med et særskilt interviewkursus. De studerende introduceres i de forskellige genrer og deres krav, eksempelvis i forhold radiomediets teknik, lyd, stemme- og oplæsningstræning, brug af udstyr, herunder kameratræning, redigering samt sprogmæssige og genremæssige elementer. Faget indeholder to ugers forløb i radio/tv samt web og afsluttes med et to ugers minipraktikforløb på mediearbejdspladser i byen. Undervisningen foregår i en kombination af forelæsninger og værkstedsarbejde. - Der afleveres minimum fem opgaver i løbet af kurset - Faget indgår i 1.årsprøven - Læseplan og pensumbeskrivelse udarbejdes af Afdeling for Journalistik/TI - Undervisning: 75 timer - Pensum, vejledende sidetal: Eksamen: 1. årsprøve samt aflv. af fem øvelsesopgaver i løbet af kurset - Censur: Ekstern - Karakter: GGS-skala - ECTS-point: 12,5 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!24

25 5.6. Mediehistorie & mediesociologi Formålet med mediehistorie (16 timer) er, at introducere de studerende til fagets historik, samt centrale begivenheder i den moderne grønlandske pressehistorie. Mediesociologi (32 timer) giver de studerende et indblik i journalistiske normer og værdier på nyhedsredaktionerne. Der anvises redskaber til kritisk og analytisk vurdering af journalistiske produkter og den journalistiske fødekæde ud fra grundlæggende mediesociologiske begreber. Indhold - Bag nyhederne journalistiske værdier og praksis på redaktionerne - Udviklingstendenser i mediernes nyhedsdækning - mediekrisen og demokratiet - Projekt: undersøgelse og analyse af en nyhedsuge hvad handler nyhederne om, hvem siger hvad, hvorfor og til hvem? - Undervisning: 45 timer - Pensum, vejledende sidetal: Eksamen: 48 timers bunden, skriftlig hjemmeopgave. - Censur: Ekstern - Karakter: GGS-skala - ECTS-point: 7, Journalistisk Metode 3 Formålet med faget er at styrke de studerendes bevidsthed om udredende journalistik, dens afsæt, dens kilder og formidlingen af den. I øvelserne indgår følgende discipliner: - at træne evnen til at vinkle og udrede problemstillingen - at arbejde med argumentationsanalyse - at træne evnen til at få budskabet frem Faget fokuserer især på arbejdsmetoderne i udredende journalistik: - Årsager konsekvenser løsninger - Analyse & vinkling, herunder argumentationsanalyse - Formidlingens form - Undervisning: 75 timer + øvetimer pr. uge - Pensum, vejledende sidetal: Eksamen: Journalistisk produkt med synopsis, samt reflektionsrapport. - Censur: Ekstern - Karakter: GGS-skala - ECTS-point: 12,5 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!25

26 5.8. Medieret Formålet med faget er at de studerende får den grundlæggende forståelse for retskildernes og retssystemets betydning for det journalistiske arbejde. I undervisningen er fokus rettet på retsområder, som er af særlig betydning for journalistens dagligdag. Undervisningen skal gøre den studerende fortrolig med den grundlovshjemlede ytringsfrihed og ytringsfrihedens retlige grænser, herunder kriminallovens bestemmelser om krænkelse af privatlivets fred og ærekrænkelser. - Undervisning: 30 timer - Pensum, vejledende sidetal: Eksamen: Hjemmeopgave eller skriftlig eksamen med tilsyn - Censur: Ekstern - Karakter: GGS-skala - ECTS-point: Samfundsvidenskabelig metode Formålet med undervisningen i samfundsvidenskabelig metode er, at give studerende redskaber for at anvende samfundsfaglige begreber og teorier, som redskab til at analysere materiale i sociologi, politik, økonomi eller andre samfundsfaglige områder. De studerende skal arbejde med forskellige metoder inden for fagområdet, så som kvantitativ metode, kvalitativ metode og komparativ metode og relatere feltarbejdet til journalistikkens arbejdsområder. - Undervisning: 30 timer - Pensum, vejledende sidetal: Eksamen: 48 timers bunden hjemmeopgave - Censur: Ekstern - Karakter: GGS-skala - ECTS-point: 5 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!26

27 5.10. Journalistisk Metode 4 Undervisningen i journalistisk metode 4 har fokus på politisk journalistik, den demokratiske proces og hvordan medierne kommunikerer i den politiske scene. I faget skal de studerende have indsigt i hvordan magtens tredeling arbejder i Inatsisartut, Naalakkersuisut, vælgerne og medierne samt i relevante virksomheder og organisationer. De studerende arbejder med politiske historier og artikelskrivning under forløbet og skal aflevere to artikler om emnet i form af det politiske interview, reportage, baggrund eller portræt. Produktet kan være i artikelform eller radio/tv/web. - Undervisning: 30 timer - Pensum, vejledende sidetal: Eksamen: Bunden hjemmeopgave á 8 dages varighed - Censur: Ekstern - Karakter: GGS-skala - ECTS-point: Strategisk Kommunikation Undervisningen skal give de studerende indblik i de grundlæggende elementer i strategisk kommunikation. Temaet i undervisningen er forståelsen for og konkretiseringen af elementer i faget, som virksomhedskultur, mission, vision og værdier samt budskabstræning. Begreber som virksomhedens omdømme og branding kobles på, ligesom de studerende skal arbejde med målgrupper og interessenter i det daglige pressearbejde i kommunikationsafdelinger. De studerende skal have indblik i indhold og struktur i kommunikationsstrategi og planer og hvordan man arbejder med disse i forskellige kommunikationskanaler. - Undervisning: 30 timer - Pensum, vejledende sidetal: Eksamen: Fri 48 timers bunden skriftlig hjemmeopgave - Censur: Ekstern - Karakter: GGS-skala - ECTS-point: 5 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!27

28 5.12. Retorik & Formidling De studerende får undervisning i at bruge retorikkens redskaber til at formidle overbevisende budskaber, der bygger på argumenter, der holder. I undervisningen arbejder de studerende med, hvordan andre i samfundslivet bruger argumentationen som redskab og således lærer at arbejde med at styrke måden at bruge argumentationen i det journalistiske arbejde. Derudover introduceres de studerende i retorikkens historie og får øvelser i at bruge kernebegreberne i retorik og formidling. - Undervisning: 30 timer inkl. vejledning - Pensum, vejledende sidetal: Eksamen: Mundtlig eksamen med forberedelse - Censur: Ekstern - Karakter: GGS-skala - ECTS-point: International Politik Formålet med faget er at give de studerende indsigt i teorier om international politik. Der lægges vægt på arktisk udenrigspolitik og herunder politik relevant for Grønland, ligesom spillerummet for Grønlands faktiske og potentielle internationale politik behandles. Internationale relationer og organisationer af særlig betydning for Grønland behandles særskilt. I kurset indgår rollespil til illustration af internationale forhandlingsforløb. Læringsmål - At den studerende får indsigt i teorier om international politik - At de studerende får kendskab til Grønlands internationale ståsted - At de studerende får kendskab til Grønlands internationale relationer - Undervisning: 48timer inkl. vejledning - Pensum, vejledende sidetal: Eksamen: Journalistisk produkt á 8 dages varighed med synopsis samt reflektionsrapport - Censur: Ekstern - Karakter: GGS-skala - ECTS-point: 7,5 (10) Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!28

29 5.14. Praktikworkshop Praktikworkshop er for studerende, der skal i praktik og i forløbet er branchen med til at forberede praktikstart og indhold, hvor mediearbejdspladser er på visit for at fortælle om redaktionelt arbejde og hvor de studerende selv er på visit på forskellige mediearbejdspladser. Derudover skal studerende lære at skrive ansøgninger med cv. - Undervisning: 10 timer inkl. vejledning - Pensum, vejledende sidetal: 50 - Eksamen: Skrive praktikansøgninger samt CV - Censur: Intern - Karakter: Bestået / ikke bestået - ECTS-point: 1,5 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!29

30 5.15. Aktuelt samfundsfagligt emne Faget skal give den studerende mulighed for at arbejde med et selvvalgt emne, som eventuelt kan lægges op til bacheloropgaven. Det kan være et emne for dokumentargenren, feature eller udredende journalistik, som uddyber en bestemt problemstilling. Det selvvalgte emne skal munde ud i en journalistisk produktion, som kan produceres med en ekstern vejleder (uddannet journalist med speciale). Indhold - storyboard og strukturering af krævende journalistiske opgaver - mere om kildekritik og researchmetoder - at arbejde med en kompleks problemstilling - redskaber til erfaringsinterview - fortælleteknik, dramaturgi og tilrettelæggelse Mål - at den studerende får motivation til at arbejde med redskaberne inden for kritisk og analyserende journalistik - At den studerende lærer at gå i dybden med et bestemt problemområde Intensiv undervisning i en uge med oplæg, forelæsninger og foredrag inkl. diskussion og gruppearbejde. Derefter går de studerende i gang med opgaven. - Undervisning: 60 timer - Pensum, vejledende sidetal: Eksamen: Fri journalistisk hjemmeopgave á 8 dages varighed m. refleksionsrapport i artikelform eller i en anden journalistisk genreform - Censur: Ekstern - Karakter: GGS-skala - ECTS-point: 10 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!30

31 5.16. Bacheloropgaven i Journalistik (7. semester) Bacheloruddannelsen i journalistik afsluttes med en bacheloropgave, der har til formål at dokumentere den studerendes kvalifikationer inden for journalistikken forskellige genre og discipliner, inkl. kommunikation samt relevante fag, som den studerende har gennemgået i uddannelsen. De studerende udarbejder en synopsis der skal danne grundlag for deres bacheloropgave. De studerende vælger selv emnet for deres bacheloropgaver og den overordnede vinkel for dette. Den studerende skal gennem synopsis vise, hvordan planen for at udarbejde opgaven tager form, hvor indsamling, analyse og formidling er sat i storyboard eller på arbejdsplanen. Synopsis skal godkendes af Afdeling for Journalistik og vejleder, før den studerende går i gang med sin bacheloropgave Bacheloropgavens elementer Bacheloropgaven har to elementer: - For det første skal den studerende fremstille et journalistisk produkt med en form, et indhold og en kvalitet, som gør, at produktet kan publiceres i et trykt eller elektronisk medium. Produktet fremstilles i samspil med en journalistisk arbejdsplads (typisk det sted, hvor den studerende har været i praktik) - For det andet skal den studerende udarbejde en arbejdsrapport, der beskriver hvordan arbejdsprocessen har været samt en redegørelse for valg og fravalg af vinkler, interviews, kilder eller lignende. Bacheloropgaven, se reglerne herom, samt arbejdsrapporten og eventuelle bilag, skal afleveres samlet elektronisk til tunniu@uni.gl. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!31

32 Eksamen i opgaven Ved eksamination fremlægger den studerende selv opgaven. På grundlag heraf kan eksaminator og censor foretage en overhøring og sikre sig en uddybning inden for den journalistiske vinkel. - Eksamen: skriftlig og mundtlig - Censur: ekstern - Karakter: GGS-skala - ECTS: Regler for bachelorprojekt Reglerne om journalistisk bacheloropgave opdateres hvert år og udleveres til de studerende, når tilmelding til bacheloreksamen har fundet sted, senest ved semesterstart. I reglerne fremgår krav om produktionens indhold, form m.m. Bacheloropgaven skal bl.a. afspejle idéudvikling, grundlæggende samfundsmæssig viden, analytisk sans, researchfærdigheder, formidlingsfærdigheder og målgruppeovervejelser. Derudover skal bacheloropgaven afspejle evne til disponering af såvel tid som stof. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!32

33 6. Særlige semesterforløb 6.1. Første årsprøve (2. semester) 1.årsopgaven i journalistisk metode udarbejdes ved slutningen af 2. semester og er således en del af 1.årsprøven. Ifølge studieordningen kan 1. årsprøven, som i sit udgangspunkt er prøve i den journalistiske arbejdsproces i samarbejde med et andet fag, eksempelvis et sprogfag eller i faget: Moderne Samfundsforhold. 1.årsopgaven er en hjemmeopgave, som er en skriftlig, journalistisk produkt, der efter aflevering skal forsvares ved mundtlig eksamination. Forud for produktionen skal den studerende udarbejde en synopsis, der skal klarlægge produktets vinkel og uddybning. Synopsis skal godkendes af vejleder og godkendes, før produktionen af hjemmeopgaven kan gå i gang. (Se reglerne herom.) Formålet med 1.årsprøven er at den studerende udviser sin forståelse for grundtrin i den journalistiske metode. Regler om 1.årsprøven udarbejdes og opdateres af Afdeling for Journalistik og afleveres til den studerende senest 3 uger før arbejdet med synopsis og vejledning går i gang Semesterophold i udlandet (3. eller 4. semester) Den studerende skal på mindst et semesterophold, i enten 3.eller 4. semester, på andre universiteter i Norden eller i udlandet, hvor der er etableret en samarbejdsaftale mellem Ilisimatusarfik og det pågældende universitet. Opholdsstedet og indholdet af studiet skal dog godkendes af Afdeling for Journalistik/TI. Under semesteropholdet optjener den studerende 30 ECTS-points, som bliver meritoverført til uddannelsens indhold. I enkelte tilfælde, hvor obligatorisk semesterophold i udlandet ikke kan lade sig gøre af personlige årsager, kan den studerende få dispensation til at tage et semesterophold internt på Ilisimatusarfik. Ansøgningen om dispensation sendes til Institutrådets siddende formand, som behandler sagen i samråd med Afdeling for Journalistik og Studieservice. Det betyder, at den studerende skal tage fag i andre afdelinger på Ilisimatusarfik, svarende til i alt semesterets 30 ECTS-points, som meritoverføres. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!33

34 6.3. Praktikordning (5.& 6.semester) Forudsætningen for ansøgning om deltagelse i praktik forudsætter, at 1. årsprøven er bestået. Adgang til praktik forudsætter også, at alle fag til og med 4. semester er beståede. Praktikperioden er på 12 måneder og er placeret på uddannelsens 5. og 6. semester. Praktikken skal videreudvikle den studerendes forståelse af, indsigt i og evne til at udøve journalistikkens professionelle rutiner. Gennem praktikken opnår den studerende praktiske erfaringer med redaktionelle og organisatoriske processer inden for trykte og elektroniske medier. Praktikperioden er et vigtigt led i den studerendes samlede uddannelse. Praktikken deles op i to perioder på seks måneder hvert sted, hvor praktikanten så vidt muligt prøver to forskellige journalistiske arbejdspladser. Praktikanten skal så vidt muligt prøve både skrevne og elektroniske medier i løbet af praktiktiden Praktikkens formål og formidling Formålet er, at den studerende lærer at arbejde som journalist i praksis under kyndig vejledning fra redaktøren, praktikvejlederen og de andre uddannede medarbejdere på arbejdspladsen. Formidling og administration af praktikpladsordningen varetages af Afdeling for Journalistik i samarbejde med studieservice på Ilisimatusarfik. Ved praktikperiodens begyndelse udarbejder praktikanten og arbejdspladsen en uddannelsesplan og underskriver praktikaftalen i henhold til Journalistforbundets overenskomst mellem DJ/TP og Naalakkersuisut. Den studerende får løn under praktikperioden i henhold til ovennævnte overenskomst. Plan og kontrakt sendes til Afdeling for Journalistik/TI senest 1 uge før praktikstart, den 1. februar og den 1. august hvert år. Når den studerende skifter til et andet praktiksted gælder samme krav om at tilvejebringe praktikplan og kontrakt. Der tilvejebringes forudsætninger for en løbende kontakt mellem praktikanten og uddannelsesstedet under praktikforløbet. Afdeling for Journalistik/TI fører løbende tilsyn med om praktikplanen overholdes. Tilsynet omfatter praktikmøder mellem arbejdspladsen via praktikvejleder og Afdeling for Journalistik/ TI, som holdes mindst to gange pr. semester. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!34

35 7. Prøver og beståelseskrav 7.1. Bedømmelse Mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver, der bedømmes efter GGS-skalaen. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bacheloropgaven. Højst 1/3 af uddannelsen må dokumenteres ved prøver, der bedømmes bestået / ikkebestået Minimumskarakter Hvert fag, inkl. bacheloropgaven, skal bestås med karakteren E eller derover eller med bedømmelsen bestået Omprøve Forskellige prøver og omprøver tages efter Ilisimatusarfiks gældende regler for eksamen Antal forsøg En studerende kan højst 3 gange indstille sig til den samme prøve. Rektor kan tillade indstilling en fjerde gang, såfremt det findes begrundet i usædvanlige forhold Skriftlige prøver Bedømmelsen af skriftlige prøver ved sommer- og vintereksamener skal, om muligt, foreligge senest en måned efter eksamens afholdelse Bunden/fri prøve Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål er fastlagt af eksaminator(erne). Ved fri prøve forstås at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!35

36 7.7. Prøveformer Følgende prøveformer er mulige: individuel prøve eller gruppeprøve. Gruppeprøveformen kan kun anvendes ved frie og/eller bundne hjemmeopgaver. En gruppeprøve kan højst omfatte tre personer, og hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt Ordinær eksamen Der afholdes som hovedregel ordinær eksamen i januar og juni måned. Institutrådet kan, når særlige hensyn taler herfor, bestemme at eksamen holdes udenfor de ordinære eksamensterminer Reeksamen Fornyet eksamen i tilknytning til journalistfagene (jf. punkt 12.) afholdes i januar og juni. For fag der udbydes af de øvrige afdelinger eller institutter under Ilisimatusarfik henvises til gældende regler for disse Sygeeksamen Der henvises til Selvstyrets gældende bekendtgørelse om uddannelse og eksaminer ved Ilisimatusarfik Eksamenstilmelding Eksamenstilmelding til skriftlige og mundtlige prøver skal foretages inden den 30. april og 30. november hvert år Eksamensframelding Skriftlig afmelding fra eksamen skal finde sted senest 14 dage før eksamens afholdelse. Hvis afmeldingen finder sted senere, eller hvis eksaminanden udebliver fra eksamen, bedømmes eksamen som ikke-bestået hhv. med karakteren Fx. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!36

37 7.13. Censur Prøverne kan være enten internt eller eksternt bedømte. Interne prøver bedømmes af eksaminator sammen med censor, der er beskikket af institutleder blandt underviserne ved institutionen. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og censor(er), der er beskikket af Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke. Institutrådet kan godkende at en given eksamen afholdes med flere eksaminatorer eller flere censorer, hvor faglige hensyn taler for det Klage Klage over en eksamination eller over en vurdering af en eksamenspræstation kan indbringes for rektor senest 2 uger efter, at resultatet af prøven/eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet. 8. Andre bestemmelser 8.1. Regler om merit Den studerende har ret til merit for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer. Ved ønske om vurdering af merit eller overførsel af merit fra en anden grønlandsk eller udenlandsk videregående uddannelse skal Ilisimatusarfik i hvert enkelt tilfælde vurdere meritmuligheden. Merit gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse, der står mål med de uddannelsesdele og praktik, der søges merit om. Afgørelsen træffes ved en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele, dvs. hvorvidt de beståede dele kan træde i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne studieordning Hjælpemidler Hvis hjælpemidler er tilladt ved eksamen, betyder det, at bøger, noter, papirer og lignende, som faget tillader som hjælpemidler må bruges under eksamen. Andre hjælpemidler, som adgang til internettet, mobiltelefoner og lignende må ikke medbringes, medmindre andet er anført i fagbeskrivelsen. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!37