Strategioplæg for helhedsplan for friluftsfaciliteter

Transkript

1 Strategioplæg for helhedsplan for friluftsfaciliteter Randers Fjord har store naturmæssige værdier, som udgør et stort udviklingspotentiale. Derfor har Randers og Norddjurs Kommuner, LAG Randers, LAG Djursland, Visit Randers og Visit Djursland igangsat et samarbejdsprojekt omkring Randers Fjord med henblik på at gøre fjorden endnu mere attraktiv for både borgere og turister - med endnu bedre adgangsforhold til områdets natur og endnu flere oplevelser. Samtidig indgår projektpartnerne i et netværk omkring konceptudvikling af naturparkbegrebet under Friluftsrådet, som arbejder med en toårig pilotfase med henblik på at udvikle en certificeringsordning for danske naturparker. Arbejdet begyndte i april I samarbejdsprojektet arbejdes der efter følgende vision og mål for Randers Fjord: Vision: Randers Fjord skal være kendt som et område med stort naturindhold og med alsidige og attraktive oplevelsesmuligheder. Mål: Benyttelse af området skal ske i respekt for områdets natur- og kulturværdier. Områdets lokale borgere og andre interessenter skal være drivkræfterne bag projektet. Områdets natur- og kulturværdier skal bevares, synliggøres og formidles, samtidig med at der skal være balance mellem benyttelse og beskyttelse. Oplevelsesmulighederne ved Randers Fjord skal forbedres. Adgangen til fjorden skal forbedres. Muligheder for nuværende turismeaktører skal styrkes, og der skal arbejdes for at også andre erhverv ser muligheder. Der er i projektsamarbejdet lagt vægt på naturturisme med oplevelsesmuligheder, der henvender sig til personer, som har interesse for natur og landskab samt en god oplevelse. En kommende naturpark ved Randers Fjord skal ses som endnu et tilbud til de turister, der allerede findes i området, dvs. de turister, som befinder sig i sommerhuse og på campingpladser eksempelvis på Djursland. Det er typisk de turister, som går efter kystturismen, men også de turister, som besøger Randers Regnskov og fremadrettet Planet Randers mm. I Danmark kendes endnu ikke de økonomiske fordele ved naturparker og nationalparker, men udenlandske studier fra bl.a. Europa og Nordamerika viser, at de alle uanset forskelle i størrelse, naturindhold og administration har en positiv samfundsøkonomisk betydning (bl.a. vurderet på besøgstal, jobs, omsætning mm.). Det er vigtigt, at en kommende naturpark ved Randers Fjord kommer til at spille sammen med og supplere de eksisterende tilbud, som området byder på. En naturpark ved Randers Fjord skal ses som endnu et tilbud til turisterne i vores område, men skal også være med til at tiltrække flere turister. Samtidig vil en naturpark i området være med til at bringe gode historier og gode associationer om området. Dette vil også kunne influere på områdets omdømme ift. bosætning, hvilket også er et væsentligt parameter if. med arbejdet mod at blive en naturpark. For at muliggøre den gode oplevelse, som relaterer sig direkte til turisme, er det grundlæggende nødvendigt at starte med at få skabt god basal rekreativ infrastruktur for besøgende i området. Derefter handler det om at få skabt en rigtig god og interessant formidling, hvorefter oplevelserne for alvor vil kunne skabes. Den grundlæggende tidsmæssige rækkefølge er som ovenfor nævnt, men godt og tæt samarbejde på tværs af de forskellige faser vil være at foretrække, jf. figur 1. Den basale infrastruktur og formidlingen vil ligeledes komme bosætningen til gavn, hvormed flere målgrupper kan rammes.

2 Turistprodukter Formidling Rekreativ infrastruktur Figur 1: Overblik over turistprodukternes forudsætninger. I området ved Randers Fjord er den største udfordring i dag den begrænsede adgang til området. Det er i projektet yderst relevant at få skabt lovlig adgang samt at synliggøre de steder, hvor det er muligt at komme ud til fjorden og bevæge sig rundt i området. Der er samtidig den udfordring, at der flere steder appelleres til, at folk ikke må færdes i området. For at skabe god forudsætning for såvel formidling og deciderede turistprodukter, er det nødvendigt at få skabt en basal infrastruktur, som gør, at besøgende lovligt kan færdes i området. Dette kan også betyde at vi må være fleksible i den fysiske planlægning af parken. I projektarbejdet er det et mål, at områdets lokale borgere og andre interessenter skal være drivkræfterne bag projektet. I januar 2011 blev der derfor inviteret til informationsmøde, hvorefter alle interesserede kunne melde sig i arbejdsgrupper, hvis formål var at komme med ideer indenfor forskellige temaer. I perioden har de implicerede samarbejdspartnere i Pilotprojekt Naturpark Randers Fjord også bidraget med ideer til udvikling af en kommende Naturpark. De nedsatte arbejdsgrupper har siden januar 2011 arbejdet på forskellige vis. Nogle arbejdsgrupper har arbejdet tematisk med friluftsfaciliteter, de gode historier omkring Randers Fjord, naturen omkring Randers Fjord. Andre har arbejdet mere lokalt omkring nogle af landsbyerne. De i dette notat beskrevne ideer stammer overvejende fra de frivillige ildsjæle, som har arbejdet intensivt med forslag til friluftsfaciliteter i en kommende naturpark. Følgende grupper er fremkommet med ideer, som har bidraget til den foreløbige helhedsplan for friluftsfaciliteter: Sti-gruppen Landgangsgruppen Gruppen for fugletårne og fotoskjul Lokalgruppen v/ Voer Lokalgruppen v/udbyhøj Syd Lokalgruppen v/ Udbyhøj Nord og Sødring Lokalgruppe v/ Mellerup Arbejdsgrupperne fremkom i oktober 2011 med deres ideer. Siden har samarbejdspartnerne kigget ideerne igennem med henblik på en vurdering af, hvordan de passer ind i en eventuel kommende naturpark og kommunerne har kigget på, om ideerne er mulige at implementere under gældende lovgivning. Dette notat handler om de strategiske overvejelser, som ligger bag de fremkomne ideer. Samtidig indeholder notatet de to kommuners embedsværks argumenter for prioritering af de forskellige faciliteter samt embedsværkets første sagsbehandling af ideerne (fremgår af bilag I og II).

3 Formålet med notatet er at synliggøre ideerne samt at gøre embedsværkets argumenter for prioritering og første sagsbehandling gennemsigtig for projektets styregruppe, den politiske følgegruppe og de frivillige, som har fremlagt en masse ideer. Overvejelser omkring friluftsfaciliteter Formålet med friluftsfaciliteterne Som beskrevet i figur 1, er etablering af god rekreativ infrastruktur bestående af en række friluftsfaciliteter udgangspunktet for at skabe grundlag for egentlige turistprodukter. Da Randers Fjord er præget af store adgangsbegrænsninger, er det klart et første indsatsområde i arbejdet hen mod en egentlig naturpark. En forbedring af adgangen vil medvirke til: At muliggøre en god gå-, løbe- eller sejltur. At styre de besøgendes færdsel fra såvel vand- som landsiden. At åbne op for gode oplevelser, både natur- og kulturoplevelser. Det kan suppleres med formidling af lokal kulturhistorie, områdets natur, geologi mm. Adgangsmulighederne skal suppleres med etablering af forskellige friluftsfaciliteter, som danner grundlag for ophold og fordybelse rundt om i området. Her tænkes på fugletårne/-fotoskjul, primitive overnatningsfaciliteter, borde/bænke sæt, madpakkehuse mm. Tanken er, at der ved/på stier og ved opholdsfaciliteter skal være formidling på stedet. Målgrupperne Målgrupper til de forskellige faciliteter er: Lokale beboere Naturturister (danske og udenlandske) Brugere af området (jægere, fiskere, sejlere, fuglekiggere mm.) Hjemhørende borgere i de to kommuner, herunder fx skoleklasser, pensionistforeninger, børnefamilier mm. Området byder på en mangfoldighed af oplevelser og muligheder, hvorfor flere grupper af besøgende vil kunne finde aktivitetsmuligheder netop ved Randers Fjord. Grundlæggende vil de besøgende og brugerne af området være folk, som er interesserede i naturen. Eksempelvis viser en undersøgelse fra Visit Denmark, at 84 procent af udenlandske turister på besøg i Danmark og 64 procent af de danske turister nævner naturen som et helt specifikt motiv for at holde ferie i Danmark. Dette indikerer, at mange turister vælger destination og oplevelser efter naturen. Forskellige typer af friluftsfaciliteter henvender sig til forskellige typer af brugere. I lokalområdet til Randers Fjord findes mange typer beboere. Det vil formodes, at de besøgende borgere og turister i området ligeledes vil være meget forskellige, ligesom brugerne af området er meget forskellige. Dermed er det ikke enkelt at sige, hvem der vil anvende hvilke typer af friluftsfaciliteter langs Randers Fjord. Det vurderes, at Randers Fjord vil være en god kajakdestination pga. det rolige fjordvand. Den inderste del af Randers Fjord er dog særlig krævende pga. de store skibes sejlads gennem den her smalle fjord, hvilket medfører, at vandet nærmest fjernes. Sejlads i kajak her, når store skibe passerer, kræver træning og rutine. Derfor vil fokus på kajaksejlads primært være målrettet fjorden fra Svinget ved Uggelhuse til udmundingen af fjorden. Der er i materialet fra de frivillige blevet sat

4 fokus på primitive overnatningsmuligheder og landgangssteder med mulighed for rasteplads, som også kan rumme kajakroere. Det vurderes, at der er basis for en god tur. Randers Fjord er også godt fiskevand, hvorfor friluftsfaciliteter til netop fiskerne er interessante. Også sejlerne er en målgruppe for områdets faciliteter. Fjordens yderste strækning er et godt raste og yngleområde for fugle, hvorfor denne del af fjorden især henvender sig til fugleinteresserede. Det er blevet diskuteret i projektgruppen, at området i særdeleshed kan henvende sig til børnefamilier, da området med etablering af stier vil være let fremkommeligt med god mulighed for ture med kort afstand mellem etableret p-plads og friluftsfacilitet. Endvidere kan fokus på netop børnefamilierne medvirke til at skabe målrettede aktiviteter og formidling til netop denne gruppe. Da området også er tænkt henvendt til udenlandske turister, vil det være et krav, at dele af formidlingen findes på såvel engelsk som tysk. Placering af friluftsfaciliteter handler om: At de eksempelvis kan anvendes af besøgende/brugere fra både vand- og landsiden At de er der, hvor det giver mening ift. at opnå en god oplevelse, dvs. optimal placering set i forhold til der, hvor der er spændende natur (flora, fauna, landskab mm.) og spændende kulturhistorie. At finde de lokaliteter, som nogle af de lokale eller frivillige vil drive. At finde de steder, hvor det er muligt at opnå tilladelser fra alle offentlige myndigheder og lodsejere. Vilkår Friluftsfaciliteter skal, hvor det er muligt, anlægges, så de kan anvendes af handicappede. Det er ikke et mål i sig selv, at handicappede skal have adgang til alle de faciliteter, som vil blive etableret på og langs med Randers Fjord i forbindelse med Pilotprojekt Naturpark Randers Fjord. Ved primitive overnatningssteder, herunder shelters og teltpladser, kan der etableres toiletfaciliteter, hvor der er mulighed herfor. Der kan eventuelt laves aftaler om benyttelse af eksisterende toiletfaciliteter i nærheden. Ved primitive overnatningssteder, herunder shelters og teltpladser vil der blive sørget for adgang til drikkevand, hvor det er muligt. De steder, hvor det ikke er muligt, skal der informeres om det på stedet og i informationsmateriale henvises til nærmeste vandpost. Ved primitive overnatningssteder og steder, hvor der evt. inviteres til spisning af mad, bør det videst muligt være muligt at komme af med affald. Hvis ikke dette er muligt, skal der henvises til nærmeste sted, hvor det er muligt. Ved etablering af rastepladser med mulighed for pause for kajak- og kanoroere, vandrere mm. vil toiletadgang prioriteres. Her bør information og borde/bænke indgå. Ved etablering af friluftsfaciliteter og stier er det et krav, at faciliteterne må fremgå af kortmateriale og må formidles bredt. Friluftsfaciliteter og stier skal overholde lovkrav og anbefalinger fra myndighederne. Der bør sørges for vejadgang til overnatningspladser af hensyn til beredskab, drift og vedligehold. Ved etablering af friluftsfaciliteter og stier skal der informeres om, at faciliteterne i perioder med høj vandstand ikke kan bruges. Alternativt vil placering bag digerne ofte give bedst mening, de steder, hvor diger findes. Ved etablering af friluftsfaciliteter, stier mm. bør der sørges for, at der er parkeringsmuligheder på de steder, hvorfra ture udgår og hvor det med faciliteternes etablering er forventeligt, at der vil komme besøgende.

5 Færdsel på diger skal afklares med lokale dige- og pumpelaug. Færdsel bag diger skal afklares med lodsejer. Det kan være at foretrække at etablere stiforløb, som nogle steder går ind i landet for at opnå variation. Etablering af friluftsfaciliteter og stier skal i videst muligt omfang ske via frivillighedens vej fra lodsejers side. Det er i projektet ønskeligt, at etablering af faciliteter sker i god dialog med lodsejere og at frivillighed er det grundlæggende for at muliggøre etablering. Der, hvor der er spændende natur at opleve, skal naturen kunne opleves. Det er vejen til at skabe grobund for gode oplevelser, som er et af Pilotprojekt Naturpark Randers Fjords mål. Adgang og færdsel skal dog styres på fornuftig vis således, at Pilotprojekt Naturpark Randers Fjords mål om at benyttelse af området skal ske i respekt for områdets natur- og kulturværdier overholdes. Prioritering af forslagene Etablering af friluftsfaciliteter prioriteres der, hvor nogen vil drive med de fremkomne projektidéer, som kan ses ind i helhedsplanen for friluftsfaciliteter. Etablering af friluftsfaciliteter, herunder også brohovedformidlingsposter prioriteres i nærhed af havneområder og andre steder langs med Randers Fjord, hvor der i dag er adgang. Etablering af friluftsfaciliteter prioriteres på lokaliteter, hvor de vil kunne nås af flest mulige brugergrupper (vandrere, nogle typer af sejlende mm.). Etablering af friluftsfaciliteter prioriteres på steder, hvor faciliteterne er sikret mod skiftende vandstand på fjorden, eksempelvis ved en grundlæggende tilgang til, at faciliteterne placeres bag digerne, hvor sådanne findes. Afstanden mellem overnatningssteder med mulighed for landgang fra vandsiden og landgangssteder med rastepladsfunktion bør ikke være større, end de vil kunne nås inden for et par timer. Etablering af overnatningssteder med adgang fra vandsiden prioriteres lavt på det smalle stykke af Randers Fjord (fra Vilstrup Enge til Uggelhuse), fordi det er et svært område for kajakroere at agere i, grundet trafik med store skibe. Det er ikke i Pilotprojekt Naturpark Randers Fjords interesse at fordre til en masse småbådssejlads netop her grundet de svære forudsætninger for ikke rutinerede sejlere. Etablering af overnatningssteder prioriteres i tilpas afstand fra eksisterende faciliteter i området, således der ikke placeres overnatningsmuligheder oveni hinanden. Ligeledes skal friluftsfaciliteter så som fugletårne og fotoskjul ikke placeres i umiddelbar nærhed af hinanden. I forhold til etablering af stier prioriteres i første omgang stier med et mindre sløjfeforløb, således vandring/gåtur i et område bliver mulig uden at skulle gå samme vej ud som hjem. Tanken er, at disse sløjfer på sigt vil kunne forbindes og dermed danne grundlag for projektideen om et sammenhængende stinet hele vejen rundt om Randers Fjord. Dog vil prioritering afhænge af det muliges kunst, og hvor nogen vil lave stier, eksempelvis som Spor i landskabet. Der vil blive arbejdet for, at eksisterende stier vil kunne indgå i et samlet stinet omkring Randers Fjord med mulighed for at synliggøre både eksisterende og nye stier. I bilag I og II fremgår alle de forslag, som er fremkommet i arbejdsgrupperne og i projektgruppen. Ideerne fra arbejdsgrupperne har været meget gennemarbejdet og der er blevet brugt meget energi på at udpege de forskellige lokaliteter til diverse friluftsformål. Eksempelvis er der foreslået 19 kajakpladser langs med Randers Fjord og stiforløb hele vejen rundt om fjorden med GPS koordinator mm.

6 Ud fra ovenstående er følgende forslag til etablering af friluftsfaciliteter og stier prioriteret i det kommende arbejde med etablering af Naturpark Randers Fjord: Fugletårne/fotoskjul Fotoskjul eller fugletårn ved nordøstlige hjørne af Sødringholm Skov ved skydebanen Fugletårn på havnen i Udbyhøj Nord (der er en helhedsplan for Udbyhøj Havn under udarbejdelse, heri vil indgå placering af fugletårn) Fotoskjul ved Odpold syd for Råby Kær Pumpestation Fugletårn ved færgehuset i Mellerup (indgår i forslag om Mellerup Strand- og Fiskepark) Fugletårn ved Dronningborg Bredning Fugletårn ved Søledet (øst for Udbyhøj Syd) Fugletårn på Voer Brohoved (Norddjurs Kommune har fået dispensation fra Naturstyrelsen ift. Strandbeskyttelseslinjen) Fugletårn på et af pumpehusene ved Grund Fjord Shelters og primitive overnatningspladser Drastrup Enge Lejrplads Uggelhuse Landingsplads ved T-broen Støvring Dæmningen Mellerup Lystbådehavn Småbådenes Landingsplads Shelterplads mellem Udbyhøj Nord og Skallehusene ved Sødring Shelterplads og primitiv overnatningsplads ved havnen i Udbyhøj Syd Shelterplads på Kanaløen Overnatningsmulighed i rørdammene syd for Fjordcentret (ønske om overnatning på tømmerflåde i stedet for egentlig shelter) Stier og dertilhørende kaffepletter og formidlingsposter Trampesti Skalmstrup Havn - Øster Tørslev Kær - Hungstrup Skov Skalmstrup Havn. Stiforløb mellem Sødring og Udbyhøj med mulighed for gåtur igennem heden øst for Sødring, se strandengene og gåtur i Sødringholm Skov. Stiforløb ved Udbyhøj Nord mod Randers: Rute 4: Udbyhøj Lystbådehavn - dige - pumpestation (Odpold/Råby Odde) - grusvej tilbage. Sti på diget fra Hollandsbjerg til Allingåbro + forbindelse fra åen til banestien digelauget skal give tilladelse. Ny sti fra Udbyhøj Syd mod syd til Søledet/Kattegat og tilbage til Udbyhøj. Ny sti Fra fjordcentret til Stenalt og ud til rørdammene syd for Fjordcentret, Hollandsbjerg. Lodsstien ændres mellem Voer og Kare, så dens forløb bliver mere rigtig i forhold til at have været benyttet som lodssti. Andet

7 Formidlingsbrohoveder på/ved Justesens Plæne i Randers, Mellerup (havneområdet), Udbyhøj Nord (havneområdet) og Uggelhuse (havneområdet). Plankespang til formidling og oplevelse af Danmarks fjerde største rørskov. Skalmstrup Vig er foreslået som sted for denne oplevelse. Mellerup Strand- og Fiskepark som består af opgradering af det gamle færgehus, moleforbedring og udvidelse samt etablering af rekreativt område. Rasteplads med mulighed for pause ved Grund og Kare Landingsplads. Formidlingsbrohoveder ved Udbyhøj Syd og Voer Færgested.