Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Transkript

1 Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

2

3 ^NW 8HWMNMRWWKAZ, EKWKSHMMMSAD'^ «2»... DW SW Ki?.t! -Inl i ^jgelltinä, oj>snit 1635x

4 i 1635). ^ den sydlige Deel af Sjcrlland, omtrent 1 M i il normst for Nestved, ligger den bekjendte Porsm ose, een af LandetS stsrste og rigeste Tsrvemoser, som er bevoret med noget Heg og Bog, men iscrr med B irk og P o r S, af hvilken sidste Buflvoert den bcrrer sit N a v n ; ved den sydlige Ende af samme ligger Holme eller Holmegaard i Olstrup S o g n, Giöselfeld B irk t Praests A m t, og bestaaer af en Heist interessant gammel BindingsvoerkS Hovedbygning, paa en meget hoi KampesteenS G rund; den er opfort 1635 af Rtgsraad og Adm iral C la u s D a a, omgkvet med Grave og i sit S la g S maafkee den eneste Herregaard her i Landet, hvorimod man i Kjobstaederne öftere traeffer paa samme S la g S Bygninger, der ogsaa ere almindelige i Tydstland og navnligen meget hyppigt udgjsre de overste P a rtic r af gamle Borge, hvis nederste Dele bestaae af Grundmuur. O ver Porten staaer folgende Jndflrift: ' H er C laus D a a til Rafnstrop med sin kiere Frve F rv Jngeborg Paröberg lod dett H vs opsette der mand fkref ester G vd s B yrd Anno Holmegaard forekommer allercde i M ib tcn af det 15de Aarhundrede og tilhorte dengang den temmelig ubekjenvte sjoellanbste Fam ilie G r iis, som i sit Vaaben forte et Svinehoved; H r. Ja co b eller Joach im G r iis til Holme, Hovtdömand paa KjobenhavnS S lo t, var dsd i Aaret 1488, da hans Frue, A n n a A r v id s D atier L a a d fra Vadsted i H o lla n d, var Enke; deres D a tie r, F ru G undel G r iis, blev gist med G lu f D a a og medbragte Ham en P a rt i Holmegaard. G lu f D a a var HsvedSmand paa Gurre 1523 og dode 1525; Han blev af Christian den A n d en fcrngstet og maatte betale 4000 M a rk fordi HanS S o n, C la u s D a a, som dengang var KongenS Hofsinder, havde slaaet nogle Ruder ind i et Krohuus, uagtet Han strar havde forligt sig med Berten; i C a rl Bern- - hards bekjendte Roman Kroniker fra Christan den Andens T id " forekomme ^ begge disse Personer, men ved en Forverling har C la u s D a a sin hele Kjcer- > lighedshistorie med sin egen M o d er, thi det var med G lu f D a a, Fru G u n d e l G r iis var gist, og C la u s D a a var deres Sou. Rim eligviis har G lu f D a a folgt sin Hustrues Lod til peder M o ltk e, der 1518 bencevnedes til Holmegaard, men den anseligste. Deel i Gaarden var dog tilfaldet Fru G u n d el G r iis 's Broder, Z a n s G r iis til Holm e, der ligesom Faderen var HsvedSmand paa KjobenhavnS S lo t og forekommer 1494; 1505 var Han dsd, da HanS Frue, A n n e N ie ls D atier Lange, var Enke. D e skulle have havt tre B o rn, der dog uden T v iv l alle ere dode for Moderen, da dennes Broderssn, G unde Lange til Breininge, Befalingsmand paa Svenstrup, kom i Besiddelse af Holm e, som Han rimeligviis havde arvet ester hende; Han dode 1564, HanS Frue, L a re n Breide, allerede A f deres Born arvede S o n nen, 8rederik Lange til M archic, Softe og Falkenstcen, Holmegaard som Han magefkiftede til den beromte RigShofmester peder G re til Giöselfeld, deels mod andet GodS, deels mod HZenge. peder G re forenede saaledes Holmegaard med sine ovrige Godscr, G is - selfelv, Tollöse, Logismose, samt det HanS Frue tilhorende B a lls ; HanS Liv have v i alt omtalt paa flere Steder og maae derfor forbigaae det her; Han dode i Aaret 1575 og havde kort for sin D od ladet Gründen til Holmegaard lcegge, saa at den hole KampesteenS M u u r uden al T v iv l flyldes Ham. H ans mange A rvingrr besad rimeligviis i längere T id denne G aard tilligemed Hans ovrige Godser, S aftet var endnu ikke fluttet i Februar M aaned A a r 1600, og folgte den feuere til Adm iral C la u s D a a til Ravnstrup, en Sonnessns S o n af den G lu f D a a til Ravnstrup, der i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede maa antages at have havt en P a r t i Holmegaard. H r. C la u s D a a til Ravnstrup og Holmegaard, Rigets Raad og Adm iral, Rtdder af Elephanten, Befalingsmand paa Vestervigkloster, opfsrte i Aaret 1635 '

5 Oj'sörl 1635). den nuvarende Hovedbygning paa Holmegaard, hvortil peder (vre lagde G rü n den, men, da Han ikke agtede at beboe Gaarden, blev Bygningen kuns af B in - dingsvcrrk, medens den efter Peder (vres P la n rim eligviis var bleven langt mere storartet, ligesom hans andre Bygninger. Admiralen blev brugt endeel af C hristian den 8jerde, dog mere til Gesandtskaber, Herredage og Landdage end tilsoes; Han dsde 1641, samme A ar som Hans anden Fru e, Jngeborg P a rsb e rg til Bonderup; den forste, D orrhe B e lo v, var allerede dod 1609; de ligge alle tre i Herlufmagle, Sognekirken til Ravnstrup. Holmegaard tilsaldt AdmiralenS S a n af forste SEgtefiab, (v lu f D a a, som i Aaret 1645 lod opfore Stalde og Ladebygninger paa Gaarden af hugne Kampestene*); Han var gift med F ru A n n a S ra h e til M attrup og bortbyltede 1647 denne sin HustrueS G aard til sin Sssterssn, Jaco b U lfe ld, for Bavelse. (v lu f D a a var Rentemester, men tog sin Afsieed 1651, da Rigshosmesteren C o rfits U lfeld faldt i Unaade, thi (v lu f D a a, som selv var noget besvogret med C o rfirs U lfeld, hvis Falter var gift med HanS Soster, horte til den Deel a f den danfle Adel, der havde sinttet sig til C o rfirs U lfeld og HanS Svogre, C hristian den 8jerdes B o rn med K irsten M u n k og deres Mcend, de faakaldte ^atursle», og ved dem sagte at gjsre Lykke, hvorved de kom til at staae ffendtligt ligeoverfor 8rederik den Tredie samt Stsrstedelen af den danfle Adel. Efterat C o rfirs U lfeld havde forladt Landet.vedligeholdt (v lu f D a a endnu stadigen en Brevverling med Ham, indcasserede Hans udestaaende For- drioger og sendte Ham Pengene; herfor blev Han af Köngen i Aaret 1655 ind- stevnet for Herredagen i Kjobenhavn, men rsmte forinden ud af Landet. H v o r lange Han var landflygtig vides ikke, men 1664 navnes Han endnu som E ie r af Holmegaard, hvorfra Han imidlertid til GiSselfeld for Gjeld havde udlagt hele PorSmosen, der regnedes for 24 Td. 5 Sk. Hartkorn, saa at der under Hovedgaardens T a rt kuns blev 49 Td. 1 Sk. Hartkorn tilbage. I HanS BestdvelseStid faldt den svenfie K r ig, under hvilken endeel Svenfle skulle vare ihjelslagne paa Holinegaard og Ligene nedkastede i ulaflet Kalk i et Varelse i den ene S id e flo i, hvor man virkelig for faa A ar siven har fundet en M angde ') Paa Staldlangcn staae HanS og FrucS Ravne med AarStallet l7» l, der maa vare indsat ved en smerc Reparation, da dct rigtige endnu fandtes der Menneflebeen imellem K alk; om (v lu f D a» har nogen Deel i dette M o rd kan man nu ikke afgjore, men, da Han var C o rfirs U lfe ld s Ven, er det ikke rimeligt. K o rt efter Krigen er Holmegaard, rim eligviis for Skattcrestantser, falven til Kronen, som saa mangfoldige Gaarde i hiin Periode; strar efter synes imidlertid 8rederik den Credie at have foraret den til sin Kammerjunker, (vtto Krabbe, uden T v iv l for dog i det Mindste at faae sine Skatter, der vel neppe engang ere indkomne, medens Gaarden var i KongenS Vcrrge, da Godset ved Krigen var odelagt. O tto Krabbe fik imidlertid forst Skjode 1670 a f Christian den 8em te, ved hvilken Leilighed endeel af GiSselfelds Tilliggende blev underlagt Holm egaard, saaledes den P a rt af PorSmosen, som alt tibligere havde Hort drrtil, BrochSs, dengang en Bondegaard, tidligeree en af Fru L isb e th B ro ch oprettet Scedegaard, der altid synes at have vcrret forenet med GiSselfeld, og rimeligviis mere GodS. Ved Skjsdet bevilligedes tillige at Taagerup B y paa 8 Gaarde maatte nedlcegges og drives under Hovedgaarden, som saaledes kom til at udgjore 74 T d. 2 S k. 2 Fdk. Hartkorn efter M atriculen af 1664, hvilket dog ved demnye M atrikel af 1683 blev nedsat til 5 5 T d. 3 Sk. 1 Fdk. 1 A lb.; til Gaarden horte Skov til 150 S v iin S Olden eller 10 Td. 2 Sk. 2 Fdk. 2 Alb. SkovflyldS Hartkorn, hvilket blev, nedsat til 5 Skp ; endvidere HolmegaardS V eir- og Vanvm slle, samt 37 Gaarde og 10 Hufe i Olstrup, Rsnnebcrk, Fenömark, Herlufm agle, Torsvcrrd og Testrup Sogne. Ved kgl. B e villiu g af 18. M a rts 1682 tilstodes der O tto K rabb e, at Holmegaard med de tilliggende 74 Td. 2 Sk. 2 Fdk. Hartkorn maatte regnes for en flattefri Hovedgaard sra 1670 af, da den var bleven fljcrnket Ham, hvilket iovrigt kuns med Hensyn til Skatteeftergivelsen for de sidste 12 A ar var en Naade, da det Ovrige ligeledes blev bevilliget alle andre Hovedgaarde, som derimod maatte indestaae for Skatterne a f deres underliggende BondergodS, der ikke paa nogen anden Maade lod sig inddrive. Ved kgl. B evilling af 9. August 1675 tillodes der endvidere O tto Krabb e af B ro ro, der stod for 53 Td. 5 Sk. H artkorn, at oprette en Scedegaard, da HanS Svigerfader, Rigshosmesteren Joch um G e rsd o rf, havde afstaaet 8rederik den Credie endeel Hovedgaarde i Skaane, der bleve overdragne Sverrtg som ZEqvivalent for Bornholm, med Forbehold at oprette ligesaamange Scedegaarde i Danm ark; under Hovedgaardens T a rt blev endvidere bevilliget Ham at lcrgge Byen Hjulebcrk i Herlufmagle S o g n, hvilket dog ikke kom til

6 i osrirnt 1635). Udforelse, hvorimod der var bleven lagt noget GodS fra Olstrup nndcr Holme, gaard, rimeligvtis som W qvivalent mod Hjulebcek; derimod maatte Han afstaae Köngen en G aard paa 10 Td. Hartkorn i Aasum Herred i Fyen, samt estergive 310 R d., Han havde tilgode; ved Matrikulen a f 1683 blev B ro ro nedsat fra 53 Td. 5 Sk. til 10 Td. 3 S k. 3 8dk. 1 A lb., Skoven, 120 S v iin S Olden eller 5 T d. Hartkorn Skovstyld, til 6 S k., Hjulebcek B y fra 50 Td. Hartkorn til 21 Td. 2 S k. 3 8dk., hvilket er den betydeligste HartkornSnedscrttelse, jeg nogensinde har stobt paa tillodes der O tts L ra b b e at nedlcrgge Olstrupgaard, en forhenvcrrende Hovedgaard paa 24 Td. Hartkorn, der beholdt sin Frihed, men blev bebygget med Bondergaarde; deraf er nu Af«byggergaarden PeterSminde opretlet. 169l fik Han Tilladelse til at lcrgge Hol» megaard med hele dets Tilliggende under GiSselfeld Dirk, hvortil det endnu Hörer. O rrs Rrabbe blev efterhaanden Stiftamtmand over SjoellandS S tift og Amtmand over RoeSkilde, Vordingborg og Tryggevcrlde Äm ter, Ridder a f Elephanten og Medlem af Geheime-Conseillet, samt under 8rederik den 8jeroes Reise til Ita lie n i Aaret 1708 een a f de Herrer, som styrede Riget; 1717 tog Han sin Affteed i sit 76de A a r og dode to A ar ester; foruden Holmegaard og B ro ro eiede Han Eegholm, som Han fik med sin sidste Frue, B ir g itts Skeel. S ine Godser bestyrede Han med stör Omhyggelighed og Sparsommelighed og gik selv nsie i D etail ved GaardeneS D r ift, og det paa samme T id som Han beklcrdte saa vigtige Embeder. T il Holmegaard blev der i Aaret 1711 saaet 73 Td. 5 S k. R ü g, til B ro ro 13 T d. 2 S k.; 1 Td. B y g fra Hovedgaarden kostede dengang i Nestved 1 Rd., medens der for Bondebyg kuns gaves 5 M k., en Td. Havre kostede 3 M k. til 3 M k. 4 S k., men antoges at ville gaae op i 5 M k., da den kuns var lykkedes maadeligt. D a O tts R rabb e ikke esterlod stg Born i Live, tilfaldt alle tre Godser ved Hans D s d F m B ir g itts Skeel, i hvis T id de sorgelige Folger af 8rederik den 8jerdes Landmilitieanordning begyndte at blive folelige. D er klages bittert i Aaret 1723 af Forvalteren paa Hokmegaard over BonderneS Armod og fuldkomne Ligegyldighed for hvorledes det gik dem; ved det forunderlige Formynderstab, som StavnSbaandet forte med sig, bleve Bonderne behandlede aldcles som B o rn : Godseieren maatte fkaffe dem Tjenestekarle, hvorfor de altid om Esteraaret opsagde dcres Folk og om Foraaret af Forvalteren forlangte nye, som om Han havde Studestalden fuld deraf;" uagtet denne fra alle Naboer og Prcrster reclamerede de der tjenende K arle, som vare fodte paa Godset, künde Han dog om Foraaret langtfra ikke tilfredsstille alle Fordringer; naar en Bonde blev syg, maatte Forvalteren sorge for Lcrge«hjcrlp og imidlertid lade hanö Jo rd plsie og tilsaae; dode Bondens Kreaturer, som hyppigt var Tilfcrldct ved den elendige Behandling, de nsd, maatte Forvalteren flaffe nye; gik en K a rl dort fra Godset, blev Han efterlyst med Stikbreve, og det ansaaes for en stör Lykke om man fik Ham igjen; Scrdekorn maatte Forvalteren om Foraaret laane de fleste Bonder og ovenikjobet Stube til at ploie med; naar all bette ikke iagttoges, bleve Gaardene ode, og ncrsten umuligt var det da at finde Fcestere, hvorvel man allerede dengang a f og til med M a g t tog ledige Folk og satte dem paa Gaardene, hvad enten de vitdc eller ei, men M a g t hjalp her kuns Fvet, thi, da de ikke eiede noget, havde HoSbonden aldeles intet at holde sig til, og der var altid stör Nod, naar en Bonde truede med at sige sig fra Gaarden, ikke at tale om naar Nogen dode: thi Fordeel ved en ny Jndfcrstning künde der ikke vcrre Spsrgsm aal om. I Skudderlose var der netop dsd en Bonde, HviS hele Esterladenskab udgjorde: 1 Jernkakkelovn, 1 S e n g, 1 B o rd, 5 Heste, 1 K o og nogle S v iin ; der vilde Ingen overtage Gaarden uden at Han fik 3 Heste samt fornoden Scrd. E n Td. B y g kostede endnu 1 R d., et P a r Stube kuns 30 R d., et S v iin 5 R d.; paa Holmegaard holdtes 200 Stube. F m B irg itts Skeel dode 1737, hvorefter ifolge hendes Testament O tto L ra b b e s Broderdatters D atier, B irg itts Restorf, arvede Holmegaard og Bro ro, medens Eegholm faldt til B ir g itts Skeels Broderdatter, Charlotte A m a lia Skeel, som var gift med Christian den Sfettes beromte M inister, Geheimeraad I v e r Rosenkrands til Rosenholm. Holmegaard og B ro ro udgjorde da: fri Zovedgaardstarr 66 T d. 1 Sk. 1 Alb. Ager og E n g, 5 Sk. Skovstylds og 1 Td. 2 S k. MolleskyldS H artkorn, foruden 22. Td. 2 Sk. 2 Alb. af Olstrup Byes og 21 Td. 2 Sk. 3 Fdk., Skovstyld 1 Td. 1 Sk. af Hjulebcrk DyeS Hartkorn, hvilket sidste nok horte under Hovedgaarden, men aldrig var taget ind under samme; BsndergodS 749 Td. Ager og EngS og 6 Td. SkovstyldS H artkor«, hvilket udgjorde 108 GaÜrde, 9 Bolsteder og 105 Hufe i Olstrup, Rsnnebcrk, Torsvcrrd, Everdrup, Nestelso, FenSmark, Herlusmagle, Sandby og Testrup Sogne, hvoriblandt 38» T d. Hartkorn Kirkejord til Olstrnp, Ronnebcrk,

7 i 1635x Ncstelso, Mogenstrup, FenSmark og R iis lsv R irk e r, der mcd ju» pstronstus og Tiender samt Kongetiendrn af Ncstelso Sogn harte ander Godserne; den samlede Landgilde af dette G ods udgjorde 636 Td. 4 Sk. 2 Fdk. B yg, 259 Td. 4 Sk. H avre, 383 Rd. 4 Sk. i rede Penge, 2 H O tt. S m s r, 129 Lam, 128 Gjcrs, 254 H ans og 151 Snese W g. B irg itte Restorf oprettede ifolge sin afvsde TanteS Testament et Legat paa 1400 Rbd. for HolmegaardS Faltige, hvoraf aarligen 5 pct. Renter blive udbetalte med 70 Rbd.; hun dlev gift med Kammerherre L n u d T ro lle til M ollerup og Bogensholm, Jcegermester for Jylla n d, som dode 1760; t deres saavelsom Fru B ir g itts Skeels BestddelscStid fortes der langvarige ProceSser med Gisselfeld angaaende Tiendefrihed for B ro ro, der dog tilsidst blev hcrvdet ved SagenS endelige Afgjsrelse. Kammerherrinde T ro lle overlevede sin M and og beholdt alle fire Godser, hvoraf ifolge hendes Testament Holmegaard og B ro ro tilfaldt hendes Broderdatter, M arg reth e Elisabeth R estorf, der var gift med M a jo r Peter Lasso n von P o s t, som 1801 folgte begge Godserne for 200,000 R v. til Grev S o p h u s Danneskjold til Grevstabet Sam ss, der dog i de samme Dage folgte. B ro ro med 17 Gaarde og 36 Hufe i Skudderlose B y i Testrup Sogn, ialt 175 Td. Hartkorn, til den forrige EierS S M, Oberstlieutn. C a rl L u d v ig von P o st, for 25,000 R d.; siden have diöse to Gaarde ikke vceret forenede. H s. Ercell. Grev Christian Conrad S o p h u s D a n n e ffjsld -S a m ss til Grevstabet Sam so, Herre til Ncesbyholm, Bavelse, Rosendal, Holmegaard, Ravnstrup og Nordfeld, Overdirecteur for Gisselfeldkloster, Kammerherre, Amtmand, StorkorS af Dannebrog og Dannebrogsmand, bortsolgte 1801 Godset 81 Gaarde fra Holmegaard, der ved Hans Dod i 1823 tilligemed Ravnstrup og Nordfeldt tilfaldt Hans Enkegrevinde, Jo h anne Henriette V alentine R a a s, som med udmcrrket Klogstab og Duelighed i en vanstelig T id bestyrede sine störe Eiendomme. P a a Holmegaard anlagde hun i Aaret 1825 det bekjendte G lasvcrrk, der i Forstningrn lange maatte kjampe med Uheld og vanstelige TidSomstcendigheder, men nu er det stsrste i Danm ark; det forsynes med Brcrndsel af den henved 800 Td. Land störe HolmegaardS Mose, hvoraf hvert A ar udstjcrres omtrent 7 Td. Land til en Dybde af 6 Fod blev der sammesteds anlagt et betydeligt Teglvcrrk. Olstrupgaard, en tidligere Hovedgaard, senere udlagt til Bondergaarde, fik Holmegaard ved Magestifter tilbage ; af den stsrste P a rt af denne G aard blev Parcelgaarden PeterSminde indrettet, hvis Bygninger Grevinden lod opfsre 1841; Resten blev udlagt til Bolsteder og Hufe samt til den nu frasolgte Holme M o lle. Enkegrevinde» dode i Aaret 1843, hvorefter Holmegaard tilfaldt hendes nastcelbste S s n, H s. Ercell. Grev Christian D anneskjo ld-sam ss, Overstalbmester, StorkorS af Dannebrog, der hat udvkdet de hervcrrende Fabrikker meget betydeligt, saa at GlaSvoerkets nuvcerende FabricationSvardi er omtrent 75,000 Rbd. og TeglvcerketS 24,000 R b d.; da Ssgningen efter Fabrikkenö G lasvarer er sieget endnu mere end Fabrikationen, har H S. Ercell. i Aaret 1847 ladet et nyt GlaSvcrrk anlcegge ved Kaftrup paa Amager. Holm egaard udgjsr n u : fri Hovedgaardstart 95 Td. 3 Sk. 1 Fdk. 2 Alb. med et Areal af 630 Td. Land Ager, 400 Td. Land Eng og 800 Td. Land Tsrvemose; Afbyggergaarden PeterSm inde 14 Td. 1 Sk. 3 Fdk. 1 j Alb. frit H a rtkorn med et Areal af 200 Td. Land Ager og 60 Td. Land Eng, hvilket udgjor ialt 109 Td. 5 S k. 1 Fdk. 4 Alb fr it H artkorn med et A re a l af 2090 Td. Land; Skovene udgjsre 534 Td. Land, med 9Td. 6 S k. 2 Alb. frit og 22 T d. 2 Fdk. uftit Skovstylbs Hartkorn og 5 Sk. 1 Fdk. j Alb. Ager og Engs H a rtkorn., Bsndergodset uvgjsr 11 Td. 6 Sk. 1 Fdk. j Alb. frit og 67 Td. 4 Sk. 1 Fdk. Z Alb. ufrit Ager og EngS Hartkorn. Tienderne ere: Konge og Kirketienden af Nestelso Sogn, Kirketienden af R iis lo v, FenSmark, Olstrup, Ronneboek og Mogenstrup Sogne, samt Kongetienden af Olstrup B y, ialt 27 Td. 4 Sk. Hartkorn matrikulerede Kongetiender af 283^ Td. tiendeydende Hartkorn, og 149 T b. 3 Sk. Hartkorn Kirkctiender af 1027 Td. 5z Sk. tiendeydende Hartkorn.

8 O IL -ve M M S I'K