Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek"

Aage Mortensen
5 år siden
Visninger:

1 Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

3 i 5^ 1l ^ n ^.

4 Aggersool-. Holbcek Amt, TuSse Herred og Hjembcek Sogn ligger Herregaarden Aggersvold, som har sit Navn efter en nedlagt Landsby. Denne Gaard laa tidligere ved Marke B y i Kundby Sogn, kaldtes da Markegaard og tilhorte i anden Halvdel af det 16de Hundredaar F r e d e r ik Lange til Ssfde (i Skaane); men hvor gammel Markegaard var, og hvor lcenge Gaarden havde tilhort ZEtten L a n g e, vides ikke. F r e d e r ik L an g e var S o n af G u n d e Lange og Fru K a re n B re id e. Han laante 1572 Kong Frederik en stör Sum Penge og fik derfor Tonsberg Len og S t. O lufs Kloster i Norge i Pant. Det indlostes 1598; men Han vedblev at vcere dets Lensmand paa det Bilkaar, at Han flulde svare 500 R dlr. i Afgift af de visse Jndtcegter og beholde en Femtedel af de uvisse, indtil sin Dod i Aaret Han var gift med Fru Dorthe Lindenov. Sonnen Gunde Lange, der allerede 1598 flrev sig til Aggersvold, fik Lenet efter Ham; med Hensyn til Faderens Bestyrelse deraf fik Han Kvittering Ikke lcenge derefter vedblev Han at vcere Ejer af Gaarden; thi 1618 tilhorte Aggersvold Fru Jhtte Ghlden» stjerne, Enke efter Christoffer von Groeben. Den nceste Ejer var Henrik Bind, der var Son af Jakob Bind til Gründet og Fru Else Hog og Broder til Rigsam iral Jorgen Bind til Gundestrup og Jver Bind tilnorholm. Han var fodt den 21de September 1594 i Roskilde. Efter at have faaet Undervisning i Hjemmet kom Han i sin Fodebys Skole 1604 og gik derefter i S o ro Skole til Faderens Dod Han kom derpaa i Huset hoö den kongelige Kansler Christian F riis til Borrebh, der lod Ham folge med Anders B ille, da denne som Marskalk ledsagede Sendemanden Jakob Ulfeld til Holland. I bette Land kom Han under Otte Brahe Axelsens Tilsyn og tjente her til 1611, da Krigen med Sverige kalbte Ham hjem. Som frivillig tjente Han under S o - kapitajn Gabriel Kruse, saa lcenge som Krigen varede. Efter Freden 1613 rejste Han igjen til Holland og derfra til Bryssel, hvor Han nu gik i spanst Tjeneste. I September 1615 kom Han hjem, blev Aaret efter Sokapitajn og gjorde da en Rejse til Nordlandene med Skibet Gabriel". Aaret efter var Han i Dstersoen og 1618 atter i Nordlandene med Havhesten". Som Befalings- mand over to Skibe gjorde Han 1619 en Rejse til Grönland, 1620 var Han ved Elben og de to folgende Aar atter ved Nordlandene, sidste Gang med 3 Skibe og 2 Jagter, som Han var Am iral over" hvoervede Han et Kompagni Fodfolk, men blev aftakket Aaret efter og i A pril 1625 udsendt med 4 Skibe til Elben for at afflcere Fjenden Tilforsel ad denne Flod; men da der udbrod Shgdom paa Skibene, fik Han i Ju n i Paabud om at landscette sine shge og sejle til Dstersoen for der at tage de Skibe, der vilde tilfore Fjenden Tropper eller Krigsfornodenheder var Han med 5 Skibe i Vesterhavet og ved Elben var Han dels i Besterhavet, dels i Dstersoen havde Han og Gabriel Kruse stiftevis Befalingen over 12 Orlogsstibe paa Elben, og 1629 var Han med en Efladre i Dstersoe». Efter at Freden d. A. var fluttet, trolovede Han sig med Jomfru Margrete Laxmand, Datier af Peder Laxmand til Ronneholm (i Skaane) og Fru K i r sten Sparre og holdt Brhllup i Ju ni Samme Aar havde Han under RigSamiral Klavs Daa Befalingen over en D e l af Flaaden, der revsede de overmodige Hamborgere. Han dode den 17de Februar 1633 i sin kraftfulde Alder paa Herregaarden Rogle (i Skaane), og den lode M a rts holdtes der i Helsingborg Kirke Ligtale over Ham af B iflop M ads Jensen M iddelfart; i Hjembcek Kirke blev Han begraven. HanS Enke giftede sig senere med Joachim von Bredow, der saaledes blev Ejer af Aggersvold. Han var Generalmajor til Fods, da Han i Aaret 1647 afstod til Köngen paa Roskilde Kapittels Vegne noget Gods i Tusse Herred, i Kastrup 2 Gaarde, i Kisserup 2 Gaarde og 1 HuS og i Bogences l Gaard, hvorimod Han i Kundby Sogn fik 7 Gaarde,

5 Aggersool-. 4 i Kundby og 3 i Thorslunde. Generalmajoren dode 1660, og Hans Enke blev alter Gaardens Ejerinde; nie» hendes Kaar vare saa trange, at hun 1662 niaatte gjore Opbud. Kommisscrrerne i Boet vare Niels Parsberg og Khöne Joachim von Grabow, hvilke i December s. A. gjorde Afregning med Ellen, Kjobmand Nikolaj Edingers Enke i Kjobenhavn, som efter en til hende af Fruens afdode Mand 1658 udstcedt Obligation havde Krav paa 380 Rdlr. med Rentcr, i alt 492 Rdlr. Men Fru Margrete havde til gode hos Kronen en Sum af 3,772 Rdlr., og KominiSscererne gave Edingers Enke Anvisning paa denne Sum. Fru Margrete var fodt 16l l og dode Lcenge fsr den Tid var imidlertid Aggersvold gaaet over i andre Hcender, niaaske som Folge af at Fruen havde maattet gjore Opbud. I Aaret 1669 tilhorte Gaarden Fru Sidsel Grubbe, Enke efter Hr. Axel Urup. I dette Aar fik Christian Pind, der var Broderson af Henrik Vind og So» af Jorgen Vind ved Mageflifte med Köngen 4 Gaarde i Ballensved Sog», Stubberub B y og 4 Gaarde i Kyse imod at afstaae noget Gods, der tidligere havde Hort under Aggersvold, og som Han sandsynligviö havde faaet ved Jndfsrsel, ncemlig: 2 Gaarde i Marke, 1 Gaard i Kundby, 2 Gaarde i Jyderup, 1 Gaard i Torneved, 1 Gaard i Hjembcek og 1 Gaard i Alkestrup. Efter Fru Sidsel Grubbe tilhorte Gaarden Jakob Grubbe, der dode 1687, og derpaa en M and af JEtten Lindenov, om hvem intet vides. I Slutningen af det 17de Hundredaar var Geheimeraad Niels Benzon dens Ejer; Han indhegnede 3 af Gaardens Marker og sluttede 1696 et Mageflifte med Prcesten i Hjembcrk om nogen Jord paa Aggersvold Mark. Senere ejede Hans tre Sonner efter hverandre Gaarden, forst Jakob Benzon, der paa Peder Benzon, som 1724 ncesten helt ombhggede den, og til sidstlars Benzon, der ejede den Den ncrste Ejer var KonferenSraad Herrn an Lovenskjold tillovenborg; efter Ham kom Hans So» KonferenSraad Severin Lovenskjold, og derpaa Ritmester Lautrup. Den nceste Ejer var Kammerherre Peder Juel til Hverringe, der i J u li 1759 onflede en af G aardens Bonder, som var domt til Slaveri i Korsors Fcestning, frigiven. Herremanden havde ladet Bonden tiltale og domme for Opscetsighed; denne havde lovet Bedring, men Kommandanten vilde ikke lade Ham gaa, uden at Han fik Ordre dertil, og den udstcedtes nu. Kammerherren folgte Gaarden tillavrids Svitzer, der ejede den i Aaret Tre Aar senere solgtes Aggersvold for 45,000 Rdlr. til en Hr. Frost, 1791 for 58,500 Rdlr. til en Hr. van Deurs og 1305 for 158,000 R dlr. til Grev Otto Joachim v. Moltke, som derpaa allerede i Januar 1806 afhcendede Gaarden for 163,000 R dlr. til Kammerjunker K arl Lerche. Kort efter fik den en ny Ejer i Harald Rothe, der 1848 dode som Generalmajor, og efter Hans Dod har den indtil November 1865 tilhort Hans S o u Kammerherre Ritmester K. P. Roth e. Den nuvcerende Ejer er Grev Lerche til Lerchenborg, og Kjobesümmen var 500,00o R dlr. I Aaret 1807 var selve Gaardens Hartkorn 37 Tdr. 2 Skpr. Fdk. 2 Alb. Ager og Eng fri og 17 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdk. 2 Alb. ufri Hovedgaardsmxt og 4 Tdr. 3 Skpr. 2 Fdk. 2 Alb. Skovflyld. T il Gaarden horte Hjembcek Kirke med Kalbs- og Herlighedsret og 17 Tdr. 5 Skpr. 1 Fdk. matrikuleret Kirketiende - Hartkorn og Kirkejord 8 Tdr. 1 Skpe. Hartkorn. Bondergodset var 337 Tdr. 4 Skpr. 3 Fdkr. 1 Alb. Ager og Engs, 1 Tde. 3 Skpr. Skovflylds og 5 Tdr. M olleflylds (Marke M olle) Hartkorn var det samlede Ager og Engs Hartkorn 421 Tdr. 7 Skpr. 1 Fdk. 2 Alb., hvoraf Bondergodset, 54 Gaarde og 123 Hufe, udgjorde 343 Tdr. 3 Skpr. Nu er Hartkornet i alt omtr. 327 Tdr. Ager og Eng, og deraf er selve Gaarden flyldsat for 78 Tdr. 4 Skpr. 1 Fdk. 2 Alb. Gaardens Fladeindhold er 650 Tdr. Land Ager og Eng og 70 Tdr. Land Skov. Hjembcrk og Jyderup Kirker höre under Gaarden. Den smukke Hovedbygning er opfort i dette Hundredaar. Den er 2 Etager hoj med Kjelder. <8tzL>.

6 OIZ-Oslimsi'k

Relaterede dokumenter

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles