V eits vss^k sr clownloscist ti^s S lssgtsfofsksfn ss 6ibliots><

Transkript

1 V eits vss^k sr clownloscist ti^s S lssgtsfofsksfn ss 6ibliots>< 31ssgtsfo^sksmss 3>d1>otsk Sl' SN clsl 3f fok'snlngsn OI8- vsnmsfk, 31ssgt Li Osts. Vst s^ st spsclsl-blbllotsk mscl vss^sr', cls^ s^ sn clsl st vc^ss tssllss kciltor'sr'v, dlsnclt snclst omtsttsncls slssgts-, I0K3I- og gsi'sonslliistons. 3Issgtsfol's><6M6S 3idliotsk: tittg://didliotsk.clis-cl3nm3>'><.clk I^oi'sningsn L>I3-H>3nm3ck, 3>Wgt Li Osts: St d/d//ots/tst MLtstro/L/s/^ bsc/s msct 09 uc/sn 09/isi/swt. tvs/^ c/st c/w/s/^ 5/9 om M/c/^s trvo/^ o/otrs>/s-wttsn 6/^uct/süst, ttsn c/u t»t ctown/osc/s 09 sni/sncts PO^-t/tsn. /Vs/- ctst c/^s/s^ s/9 om som omtsttst s t ojotisi/swt, s/^ c/st i/v9l/9l st ^ssw o/rmes^/tsom 9s, st PO^-t/tsn /tun s/^ t// w nt 96^LOn//9, 9^/Vst ÜM9.

2 7 jia» l.a a lk ln ^.

3 H i l l! ^ pan l, aal NN 4. Olstrup Sogn, Fuglse Herred, i det nuvcerende Maribo Amt laa i gamle Dage en Hovedgaard ved Navn Olstrupgaard, tidligere Olstorp. I Aaret 1434 afsagde Kong E rik af Pommern paa denne Gaard Dom i en Retssag. Den tilhsrte fordum E rik P o rs, men blev senere udlagt til to Bondergaarde. I samme Sogn laa ogsaa Byen Pugerup, hvoraf tre Gaarde af Hr. P a lle Rosenkrands til Krenkerup (Hardenberg) bleve sammenlagte med de to Gaarde i Olstrup, og her byggede Han 1639 en Herregaard, som Han efter sin tredie Hustru Fru L isb e th L unge gav Navnet Lungholm. Hr. P a lle R osenkrands, der var Skoleherre for Herlufsholm, dode 1642, ogfru L isb e th Lunge 1659, hvorpaa Lungholm tilfaldt E r ik R osenkrands til Rosenholm, hvis anden Hustru varh r. P a lle s ogfru L isb e th s Datier Fru M ette Rosenkrands, som Han havde regtet Denne Mand, der var en Son af den lcrrde H o lg e r R osenkrands til Rosenholm og Fru S o fie B ra h e, var fodt i Aaret 1612, gik i sin Barndom i Odense Skole, imedens Faderen var Lensmand paa St. Hans Kloster i denne By, og studerede siden ved Sors Akademi. Fra opholdt Han sig med sine Forceldre i Skaane, da Wallensteins Harr havde fordrevet dem sra Iylla n d. Derpaa rejste Han udenlands og dyrkede Didenskaberne i England og Holland. Han kom hjem 1634, gjorde siden en Rejse til Frankerig og blev 1638 Kammerjunker hos den udvalgte Kong C h ristian paa Nykjobing Slot. Aar 1640 fulgte Han medhr. H annibal Sehest ed, der gik som Sendemand til Spanien, gjennemrejste derpaa en stör Del af dette Land med U lrik F red e rik G y ld e n lo v e og vendte hjem derfra til Sos. Tre Aar derefter blev Han Lensmand paa Halsted Kloster (nu Iuellinge) og 1651 paa Havreballegaard samt Stiftsbefalingsmand over Aarhus S tift. Dog blev Han ikke lcenge her i Rolighed. F red e rik den tre d ie onflede at komme i godforstaaelse med O liv e r C rom w e ll, Englands myndige og statskloge Hersker, og i dette Ojemed sendte Han 1652P eder Reedtz og E rik R o. senkrands som overordenlige Sendemcend did. Folget bestod af flere end 60 Personer, da Köngen haabede derved at gjore Jndtryk paa den mcegtige Protektor; men dette lykkedes ikke. Tvccrtimod tiltalede Protektoren i en overmodig

4 Hill! ^ pan l, aal NN 6. Tone den sidst ncevnte af de to Sendemccnd og spurgte Ham, der dog var 40 Aar, om der i DaniM r^ vare mange saa tidlig modne Hoveder, som, sorend de havde Skceg paawkgen, vare i Stand til at forhandle vanflelige Statssager. Med Aandsncrrvcerelse gav E rik R osenkrands Ham det fortjente S va r: Skjont mit Skceg endnu er nngt, er det dog celdre end Eders Republik." Siden behandlede Protektoren Ham med megen Agtelse; men dette havde ingen Indflydelse paa Underhandlingerne, hvilke ikke fik det Udsald, Köngen havde haabet. Fra 1660 til 1662 var E rik R osenkrands Lensmand paa Kalls og Stjcernholm. Senere levede Han paa Rosenholm indtil 1675, da Han fik Tittel af Gehejmeraad og alter blev Stiftsbefalingsmand i Aarhus S tift og Amtmand i Havreballegaards og Stjcernholm Ämter; Han dode I Hornflet Kirke ved den scederne Gaard fik Han fit sidste Hvilested. Han var en lcerd og duelig Mand og god imod trcengende. Ved Skistet efter Hr. P a lle R osenkrands 1649 blev Lungholm beregnet til 60 Tender Hartkorn; Godset udgjorde: 1 Dejrmolle, i Taagerup 2 Gaarde, i Engebolle 1 Gaard, i Hyldtofte 13 Gaarde og Bol samt 10 Huse, i Ringsebolle 10 Gaarde og 1 Hus, i Rodby 3 Bol og Huse, i Holeby Sogn og B y 2 Gaarde, i Naagehave 1 Gaard, i Skovby 1 Gaard og 4 Huse. i Gjernces 4 Gaarde og 1 Hus, i Gjelstofte 4 Gaarde, i Pilet 2 Gaarde, i Pugerup 1 Gaard og 1 sde Jord, i Boserup 1 Gaard og 1 ode Io rd, i Nebbelunde 1 Gaard, i Bukkehave 1 Gaard, i Dster-Skjorringe 4 Gaarde og 1 Kirkegaard" og i Dester-Skjorringe 1 Gaard. Ded Mageflifte fik Lungholm end videre 2 Gaarde i Bukkehave. T il Godset horte Skov til 724 Svins Olden. Fru M ette R osenkrands dode 1665 og esterlod sig foruden flere andre Born Sonnen H o lg e r R osenkrands, der efter Faderens Dod blev Ejer af Lungholm og dode 1690 i en Alder af 33 Aar. Hans Enke Fru M argrete Rodsteen, Datter af M a rk v a rd Rodsteen ogfru D o rthe S e h e sted, crgtede 1695 Grev F le m m in g H o lk, Amtmand over Nyborg Amt, der paa en ynkelig Maade kom af Dage. Paa en Rejse fra Nyborg til Langeland i Aaret 1701 medforte Han ncrmlig et Pengeskrin, hvilket stak Baadfolkene i Djnene, og for at komme i Besiddelse af denne Herlighed, myrdede de Greven. Han blev begraven i Er- rindlevkirke. Fru M a rgrete Rodsteen dode Siden tilhorte Gaarden Justitsraad B o rge T ro lle, og derpaa H an s F red e rik K a a s, der 1723 folgte den til Grev C h ris tia n D itle v v. R e v e n tlo w. gaardstaxt var 1769: 71 Tdr. 3 Skpr. - Fdk. 2 Alb. Den fri Hoved- I Aaret 1737 ind- lemmede Greven dette Gods i fit Grevflab Christiansscede; men den Forbindelse varede ikke lcenger end til 1784-, da Kammerherre Baron P o v l A brlha m Lehn, Besidderen af Baronierne Lehn og Guldborgland, en af sin Tids dygtigste og virksomste Godsejere, kjobte dette Gods. Efter sin Fader A bra h a m Lehn havde Han arvet Laalands storste Hovedgaard, Hojbygaard i Taagerup Sogn, hvis Hartkorn var 166 Tonder, og hvortil horte over 1000 Tonder Hartkorn Bondergods. Dermed forenede Han Lungholm, hvortil ogsaa horte et ikke ube- tydeligt Gods, og heraf oprettede Han Aaret for sin Dod i Folge kongelig Bevil- ling af Iste J u li 1803 et Stamhus for P o v l Godske v. B ertouch, der var en Son af Hans fjerde Datter K a trin e E lis a b e th L ehn, fodt 1772, dod 1802; hendes Wgtefcelle var Kammerherre F. I. C. v. B ertouch til Sohvlt (i Kronge Sogn, Fuglse Herred). Stamhuset blev den 13de Marts 1819 ophojet til et Baroni, og dets Besidder, den oven ncrvnte P. G. B ertouch blev nu Baron under Navnet B e rtou c h. Lehn. Han dode i Aaret 1831 paa Lung- Holm, imedcns Hans eneste Son, Baroniets nuvcerende Besidder Baron Joh a n Ju lia n S ofu s Ernst Bertouch -Lehn endnu var et lidet Barn. Hau

5 Hill! ^ pan l.aalun^. overtog selv Baroniet 1846, blev Aaret efter Hofjcegermester ög 1857 Kammerherre. Den stnukke Hovedbygning, der har to Etager, er opfort i gothisk Renaissancestil af den nuvcrrende Besidder, efter Bygningsinspektor W instrups Tegning og under Hans Tilsyn. Udhusene ere adflilte sra Borgegaarden ved en Kanal. Endstjont denne Herregaard ligger i en flad og uskjon Egn, ere de nccrmeste Omgivelser dog venlige og smukke, i det de dannes af en Skov paa omtrent 60 Tender Land, der igjen er omgiven af Gaardens Marker. Halvdelen af denne Skov er i den nuvoerende Besidders Tid bleven en smuk Park med störe Plainer under herlige gamle Egetroeer, med friike unge Bogelunde, Grupper af sjcrldne Trcesorter, Blomsterpartier, brede Alleer og Gjennemskceringer med Udsigt over Omegnen. Nogle temmelig betydelige, vandrige Kanaler udgjorde tidligere Hävens Grcrndser, men ere ved dens Udvidelse komne til at flynge sig midt igjennem dette Anlceg og bidrage meget til dets Forskjsnnelse. I Skoven leve nogle Fasaner i fri Tilstand. Fra det overste af Hovedbygningen har man et vidt Skue over Land og Strand, og i klart Dejr kan man tydelig se Den Femern. I Aaret 1819 udgjorde Baroniet 235 Tdr. - Skp. 1 Fdk. 1 Alb. fri Hovedgaardstaxt og 1223 Tdr. 1 Skpe. 1 Fdk. 1*/s Alb. ufrit Hartkorn. Efter den ny Matrikkel udgjorde det Aar 1845: Hovedgaarden Hojbygaard 120 Tdr. 1 Skpe. 1 Fdkr. 1*/4 Alb. frit Ager og Engs Hartkorn, Raahavegaarden, der er -estemt til Baroniets Enkesoede, ufrit Hartk. 18 Tdr. 4 Skpr. 1 Fdk. 2'/4 Alb., 101 Bondergaarde med 722 Tdr. - Skpr. 2 Fdk. Hartk., 91 Hufe med 33 Tdr. 6 Skpr. 3 Fdk. 2 Alb. Hartk.; Mslle- og Skovskyld 3 Tdr. 4 Skpr. 2 Fdk. 2 Alb. frit og 6 Tdr. 4 Skpr. 2 Fdk. 2 Alb. ufrit Hartk. Den matrikulerede Kirketiende var 41 Tdr. 6 Skpr. 1 Fdk. 2'/4 Alb., og den matrik. Kongetiende 21 Tdr. 2 Skpr. 3 Fdk. 1*/4 Alb. Hartkorn; og Lungholm Hoved- gaard med 78 Tdr. - Skpr. 2 Fdk. 2'/- Alb. frit Ager og Engs Hartk., 47 Bondergaarde med 334 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdk. Hartk., 51 Hufe med 17 Tdr. 6 Skpr. 2 Fdk. 1*/s Alb. Hartk.; Skov- og Molleskylden var 3 Tdr. 1 Skpe. 1 Fdk. 1 Alb. frit, og 3 Tdr. 3 Skpr. Fdk. 2*/s Alb. ufrit Hartk. De matrikulerede Konge- og Kirke-Tiender vare hver 18 Tdr. 7 Skpr. Fdk. Alb. Hartk., hvilket tillige med nogle mindre Jordlodder i alt udgjorde samlet Hartkorn af alle Slags: 1461 Tdr. 3 Skpr. 2 Fdk. 2 '^ Alb. Deraf er siden afhcendet til fuldstcendig Ejendom, fra Hojbygaards Gods: 69 Gaarde med Hartkorn 488 Tdr. 1 Skpe. 1 Fdk. 2 ^ Alb., 36 Hufe med Hartk. 15 Tdr. 4 Skpr. 2 Fdk. 2^/4 Alb., 2 Möller med Mslleskyld 1 Tde. 6 Skpr. og Ager og Engs Hartk. Tdr. 4 Skpr. 3 Fdk. 2 Alb., en Skole med Hartk. Tdr. 6 Skpr. 1 Fdk. 2 's Alb. og forhenvcerende Degnejord Tdr. 4 Skpr. 1 Fdk. 1'/2 Alb. Hartk.; og fra Lungholms Gods: 28 Gaarde med Hartkorn 200 Tdr. 4 Skpr. 1 Fdk. 2'/2 Alb., 8 Hufe med Hartk. 2 Tdr. 1 Skpe. 3 Fdk.,,'/4 Alb. og en Skole med Hartk. Tdr. 4 Skpr. Fdk. 1'/4 A lb.; i alt 710 Tdr. 6 Skpr. 1 Fdk. //2 Alb. Nu have de to Hovedgaarde og Raahavegaard det samme Hartkorn som ovenfor er ncrvnet, i alt 216 Tdr. 6 Skpr. 2 Fdk. Ager og Engs Hart- körn. Ogsaa den priviligerede Skov- og Mslleskyld for begge Hovedgaarde er uforandret. Under Hojbygaard höre 32 Bondergaarde med 233 Tdr. 7 Skpr. Fdk..,-'/4 Alb. Hartk., 55 Hufe med 18 Tdr. 2 Skpr. Fdk. 2^4 Alb. Hartk., Skov- og Mslleskyld 4 Tdr. 6 Skpr. 2 Fdk. 2 Alb. Hartk. Under Lungholm höre 19 Bondergaarde med 134 Tdr. 1 Skpe. Fdk. Alb. og 43 Hufe med 15 Tdr. 4 Skpr. 3 Fdk. //4 Alb. Hartkorn; Skov- og Molleskyld 3 Tdr'

6 Hill! ^ pan l, aal an 4. 3 Skpr. Fdk. 2'/» Alb., hvilkel, tillige med nogle mindre Jordlodder, hvoraf 5 Tdr. 3 Skpr. 2 Fdk. 1 Alb. Hartk. er henlagt til et Hospital, samt Tiendehartkornet i det hele udgjor 750 Tdr. 5 Skpr. 1 Fdk. 2^4 Alb. Hartkorn af alle Slags. De til Baroniet hörende Kirker ere: Thorslunde, Errindlev, Olstrup, Ningsebolle, Nebbelunde og Scedinge. Den for det folgte Bondergods indvundne Fideikommiskapital er 487,975 Rdlr. 72 ß, og desuden har Baroniet Bankaktier til Belob 9000 Rdlr., 2 Soassuranceaktier 2000 Rdlr. og i Bankhcestelsesobligationer 7,473 Rdlr. 18 ß, i alt: 506,448 Rdlr. 90 ß. Hovedgaarden Lungholm har et Tilliggende af omtr. 500 Tsnder Land Ager, der höre til Laalands kräftigste og fortrinligste Hvedejorder, hvorimod den hidtil har Haft langt mindre Betydning som Mejerigaard, esterdi Klover tit mislykkes, og den har saa godt som ingen Enge.

7