Hjemløsestrategi for København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemløsestrategi for København"

Transkript

1 Hjemløsestrategi for København

2 1 Hjemløsestrategi for Københavns Kommune Revideret på baggrund af høringssvar Hvad er en hjemløsestrategi? Hjemløsestrategien skal give retningen for Københavns Kommunes indsats i forhold til de hjemløse. Det gælder indsatsen i forhold til hjemløse på gaden og på herberger, men også arbejdet for at skabe passende boliger med støtte, og arbejdet med at forebygge, særligt den kroniske, hjemløshed. Strategien er de overordnede mål og principper, som politikerne har vedtaget for siden at lade forvaltningen konkretisere. Strategien udmøntes i handleplaner, der tager fat på delproblematikker. Hvad er hjemløshed? Det er forskelligt, hvad man lægger i ordet hjemløshed. Mange forbinder hjemløshed med posedamen eller manden, som sover på bænken. Den professionelle socialarbejder ser brugeren på herberget. Nogle betoner dimensionen af sociale problemer og marginalisering, mens andre hæfter sig ved boligløsheden I serviceloven 110 fremgår det, at de midlertidige hjemløsetilbud er beregnet til Personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Det er denne definition af hjemløshed Socialforvaltningen tager afsæt i.. Socialforskningsinstituttet (SFI, 2007) har i 2007 forsøgt kortlagt gruppen af hjemløse i Danmark. Ovenstående definition var ikke operationaliserbar i en undersøgelsessammenhæng, så en hjemløs i SFI s undersøgelse er en person, som befinder sig i en af følgende situationer: Personen mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer, som sover på gaden, i en trappeopgang, i et skur e.l., som giver en form for ly. Personen opholder sig på et akut/midlertidigt botilbud som fx herberger, forsorgshjem, natvarmestuer. Personen opholder sig på hotel, vandrerhjem, campingplads e.l. pga. hjemløshed. Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie. Personen bor i midlertidig udslusningsbolig, støttebolig e.l. uden permanent kontrakt. Personen er under kriminalforsorgen, skal løslades inden for tre måneder, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for løsladelsen. Personen er indlagt på en psykiatrisk afdeling eller opholder sig på en behandlingsinstitution og planlægges udskrevet inden for tre måneder, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for udskrivningen. Socialforvaltningen fastholder servicelovens definition, men ser store fordele ved at bruge Socialforskningsinstituttets undersøgelser. For det første bliver det muligt at sammenligne forholdene i København med andre storbyer, fordi definitionen lægger sig tæt op ad internationale definitioner. For det andet bliver det muligt at få

3 2 substantielle indikatorer på udviklingen i hjemløsheden i København, fordi Velfærdsministeriet, ved SFI, planlægger at gentage målingen hvert 3. år. For det tredje skaber det et fokus på forebyggelse, da der måles på borgere i kriminalforsorgen og psykiatrien, som er i risiko for at blive hjemløse, og sårbarheden i denne position bliver dermed tydeliggjort. Hvor mange hjemløse er der? Der lader til at være en vis konsensus og stabilitet omkring et tal på hjemløse i Danmark (Järvinen, 2004). I Københavns Kommune var der i SFIs optællingsuge 1886 hjemløse. I løbet af 2007 var indskrevet 873 borgere i et herberg. De tegnede sig for i alt 1161 ophold. Det virker herudfra realistisk at skønne, at personer i Københavns Kommune oplever hjemløshed i løbet af et år. SFIs undersøgelse giver et billede af, hvordan de hjemløse fordeler sig: Tabel 1: Hjemløse i København. Fra SFIs undersøgelse (2007). Procent. Overnatter på gaden 14 På herberger mv. 47 Hotel mv. 3 Familie / venner 14 Udslusningsbolig 6 Kriminalforsorg 2 Hospital / behandlingstilbud 3 Andet 4 Uoplyst 7 I alt procent 100 I alt antal Socialforvaltningens målsætning og principper I Socialudvalgets mission er der særligt en målsætning af relevans for hjemløseområdet: Alle mennesker har ressourcer. Socialforvaltningen skal respektere borgernes forskelligheder og arbejde for, at det enkelte menneske kan udvikle sig og udnytte egne ressourcer, således at det i videst muligt omfang bliver i stand til selvforsørgelse og til at leve i egen bolig. Målsætningen trækker i to retninger, når man overfører den til hjemløseområdet. På den ene side skal man med respekten tilpasse indsatsen til borgeren. Det kunne være at udlevere soveposer til gadesoverne, der ikke ønsker at benytte herbergerne. På den anden side skal man udvikle borgeren. I eksemplet med gadesoverne kunne udviklingen ske ved en vedvarende, motiverende indsats for at få den pågældende til at tage et første skridt væk fra gaden. De to målsætninger er potentielt konfliktende og rammer ind i et kernedilemma i meget af Socialforvaltningens arbejde. I at tilpasse ligger stabilitet på borgerens umiddelbare præmisser. I udvikling ligger en samfundsmæssig norm og en ambition

4 3 om forandring for den hjemløse. Indsatsen på hjemløseområdet skal håndtere denne svære balance mellem overgreb og laissez fair. En pågående, målrettet indsats på at få de hjemløse videre fra bænken, fra herberget til egen bolig kan opfattes som værende et overgreb. Hvis medarbejdere endvidere insisterer på at komme ind i borgerens bolig efterfølgende for at forebygge tilbagefald til hjemløshed, kan forvaltningens indsats beskyldes for at være intimiderende og moraliserende. Hvis forvaltningen derimod prioriterer at mindske ubehag og gener ved et liv på gaden og gør det mere behageligt på institutionerne, kan man beskyldes for at konservere problemet og for omsorgssvigt og opgivenhed overfor de sociale problemer. Det er dog ikke et spørgsmål om hele tiden at balancere på en knivsæg, hvor ethvert valg kan føre til klager og skandaler. Hjemløsearbejdet skal hvile på en række principper, der gør det muligt at håndtere dilemmaet. Professionalisme. Først og fremmest skal indsatsen fortsat professionaliseres. Historisk set er både arbejdet på herberger og gadeplan ofte varetaget af ufaglærte, autodidakte og andre ildsjæle. Siden er der sket en delvis professionalisering af området. Professionaliseringen kan fortsætte med øget brug af uddannet personale og tilførsel af specialviden som fx psykiatere, jurister og speciallæger. Det er yderst betænkeligt, at et område, hvor målgruppen har så sammensatte problemer ikke har de samme ressourcer og kompetencer som fx psykisk syge området (Kuben, 2008). Princippet må være, at professionalisere indsatsen overfor de udsatte grupper. Det betyder Fortsat ansættelse af uddannet personale og efteruddannelse af eksisterende personale, så kompetencerne fastholdes og udvikles. Brug af specialkompetencer herunder psykiatere og andre relevante professioner som fx jurister og speciallæger. Eksplicitering af mål og midler i indsatsen med henblik på videndeling og kvalitetssikring. Professionel og indsigtsfuld ledelse. Identifikation af - og given status til - kompetencerne hos de nuværende medarbejdere for at fastholde de erfaringsbaserede kompetencer. Kommunen skal være opmærksom på, at professionalisering og specialisering ikke skaber fragmentering, men at indsatsen fortsat skal have den hjemløse i centrum for en helhedsorienteret indsats. Kommunen skal også være opmærksom på det potentiale, der er i den ikke-professionaliserede indsats nemlig det frivilliges områdes engagement og omsorg. Det frivillige område og kommunens tilgange bør supplere hinanden, så forskelligheden skaber en bredde, som gavner flest mulige hjemløse. Kontinuitet Der er en række forhold, som kan medvirke til at skabe en omskiftelig relation mellem bruger og diverse medarbejdere: Professionalisering indebærer specialisering, som kan føre til, at borgeren skal have hjælp af flere fagpersoner og hjælpen dermed bliver fragmenteret. Flytning fra en ydelse til en anden fx fra herberg til hjælp i egen bolig fører til nye medarbejdere og kontaktpersoner, som igen giver borgeren en oplevelse af diskontinuitet.

5 4 Opsplitningen mellem lokalforvaltningen og institutioner er rationelt for forvaltningen, men giver brugeren flere personer og lokaliteter at forholde sig til. Medarbejdere, brugere og forskningen peger på, at kontinuitet i relationen mellem bruger og medarbejdere er et vigtigt fundament for brugerens evne og mod på at udvikle sig (SUS og Statens byggeforskningsinstitut, 2002). Man kan ikke fremtvinge ændringer for den hjemløse, men man kan med tålmodighed opbygge relationer, der kan facilitere ændringer. Kontinuitet, relationer og tålmodighed er set fra den hjemløse og fra praksis forudsætninger for ændringer i adfærd. I forvaltningens optik er det tillokkende at tænke støtten i flow, men for brugeren er trygheden og relationen til en kontaktperson afgørende. Forvaltningen må afbalancere kravene om effektivitet med kravene til kontinuitet i brugerens relationer til medarbejdere, når nye initiativer sættes i gang. Kontinuiteten gælder også boligen. Her gælder også, at brugeren vænner sig på godt og ondt til det botilbud, som han/hun er indlogeret på. Det er krævende at skulle være i en fortsat venteposition for så at blive visiteret videre til et nyt måske stadig midlertidigt tilbud. I det omfang det er muligt, bør man i stedet for at flytte brugeren, ændre på boligens status og omfanget af den pædagogiske støtte. Princippet ændrer ikke ved, at der skal være flow ud af herberger, men hvis man kan forkorte antallet af trin på boligtrappen, er det hensigtsmæssigt at lade brugeren blive i herberget til en bolig, med den rette støtte tilknyttet, viser sig. For hele indsatsen gælder det, at det bør være et overordnet princip, at der kontinuerligt sker en fremadrettet positiv udvikling af de hjemløses situation. Forebyggelse. Socialforvaltningen kan og bør tænke forebyggelse, hvor det kan føre til resultater. Særligt skal der sættes ind, hvor der er risiko for, at brugere marginaliseres yderligere og i sidste ende havner i en tilstand af kronisk hjemløshed. Udsættelser af socialt udsatte kan formodentlig delvis forebygges gennem samarbejde med Beskæftigelses- og integrationsforvaltningens ydelsesservice. Forebyggelse af hjemløshed for løsladte kan forebygges gennem fortsat samarbejde med kriminalforsorgen i forlængelse af det eksisterende samarbejde om handleplaner og misbrugsbehandling. Differentierede tilbud. Forskningen og erfaringen fra praksis peger på, at der er nogle grupper, der er særligt svære at integrere i boligområder og i botilbud. Det gælder typisk aktive stofmisbrugere og brugere, der både er misbrugende og psykisk syge, og det gælder nogle etniske grupper. Ligeledes kan det være en udfordring at finde et botilbud, hvor man kan have sin hund med. Det bør være et princip, at forvaltningen (fortsat) arbejder for, at alle hjemløse uanset øvrige karakteristika, tilbydes relevante midlertidige og permanente bomuligheder. Bomuligheder med tilknyttede differentierede ydelser af både pædagogisk og sundhedsfaglig karakter.

6 5 Samarbejde. Resultater på hjemløseområdet er afhængig af manges indsats. Udover Socialforvaltningen har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen stor betydning særligt for de hjemløse, der modtager kontanthjælp. Et samarbejde henover forvaltningerne er nødvendigt, hvis vi skal forebygge, at de hjemløse mister kontanthjælp og bliver sat ud af lejligheder på grund af restancer. Samarbejdet med Sundhedsforvaltningen har relevans, når det kommer til udvidelse af pladser til pleje af demente. Udover det kommunale område har de selvejende institutioner og de frivillige organisationer stor betydning for driften af herberger, botilbud, opsøgende arbejde og væresteder. Et arbejde som når nogle af de mest udsatte hjemløse. Tilstødende områder som tilbud til psykisk syge og tilbud til misbrugere har stor betydning fordi den hjemløse ofte også får hjælp herfra. Bosteder for psykisk syge rummer borgere, som ellers er i risiko for at blive hjemløse. Socialforvaltningen må og skal skabe sammenhæng i indsatserne mellem de forskellige interessenter på området. Det skal blandt andet ske i forbindelse med de handleplaner, der udmønter strategien. Mål og indsats Hvis målene skal være realiserbare, skal man kunne sandsynliggøre en sammenhæng mellem problem, mål og de ydelser, man har til rådighed. Denne sandsynliggørelse kaldes indenfor effektstyring for en forandringsteori. Til sidst i strategien er der en skematisk forandringsteori med oversigt over indsatser, mål og indikatorer. Forudsætningen for at tale om indsatser og mål er en forståelse og afgrænsning af årsagerne til hjemløshed. Hvad er det for et problem, man vil gøre noget ved. Hvad forårsager hjemløshed? Forskningen på området har forskellige formuleringer men er nogenlunde enige om, at årsagerne til hjemløshed er todelte (Järvinen, 2004; Swärd, 1998). Der er de overordnede (strukturelle) årsager i form af boligmangel, fattigdom og udstødning fra arbejdsmarkedet. Og der er det individuelle lag af sociale problemer som fx psykisk sygdom og misbrug. Der er dog ingen simpel formel for, hvordan de to faktorer spiller sammen og fører til, at nogle mennesker havner i en situation af hjemløshed. Aktuelt er boligmarkedet uhyre svært at komme ind på for personer med lav indkomst. Priserne for ejerboliger er høje, og der er færre, små, billige lejeboliger. Boligløshed skaber ikke automatisk hjemløshed, men at mangle en bolig kan både være sårbarhedsskabende i sig selv (Swärd, 1998) og kan give folk med sociale- og misbrugsrelaterede problemer et boligproblem i tilgift. Rådet for Socialt Udsatte peger på Københavns kommunes frasalg af boliger i 1994 som en handling, der formodentlig har ført til øget hjemløshed. Med reference til England peger de også på, at et succesfuldt frasalg af almene boliger til private kunne skubbe udsatte borgere ud af boligområder (Rådet for socialt udsatte, 2004). Der er andre områder, hvor bolig- og socialpolitikken kan virke ind på hjemløseområdet. Nogle peger på ændringer i forsørgelsesgrundlaget, særligt omkring kontanthjælp og starthjælp, er med til at presse socialt udsatte nærmere en tilstand af hjemløshed (Swärd,1998). I København har der blandt andet været en stigning i

7 6 antallet af udsættelser fra lejeboliger gennem årene SFI skriver i en undersøgelse stigningen i antallet af udsættelser hænger sammen med en øget samfundsmæssig polarisering, hvor lavindkomstgruppen er vokset, og som følge deraf er rekrutteringsgrundlaget for udsættelser blevet større (SFI, 2008). Socialforvaltningens handlemuligheder Socialforvaltningen kan sjældent influere på de ovenfor nævnte overordnede (strukturelle, lovgivningsmæssige) forhold, men skal forholde sig til dem og i det omfang de skaber hjemløshed forsøge at forebygge og afdæmpe virkningerne. Det kan forvaltningen gøre gennem tre typer indsatser: 1. Give individuel rådgivning og støtte. Det kan ske uanset om den hjemløse befinder sig på gaden, i et midlertidigt botilbud eller i egen bolig. I alle tilfælde gælder det om at styrke borgerens egne ressourcer i retning af at kunne skabe et hjem. 2. Tilvejebringe institutioner og boformer. Det gælder herberger og en bred vifte af midlertidige boliger, men det er også udbygning af særboliger til målgruppen. 3. Samarbejde med andre instanser. Det gælder koordinerende og forebyggende indsatser, som kan forebygge hjemløshed og som kan styrke den samlede hjemløseindsats. Samarbejdspartnere er blandt andet de frivillige organisationer, Kriminalforsorgen, psykiatrien, opsøgende psykoseteam og Beskæftigelsesforvaltningen Den nuværende indsats på hjemløseområdet I København er der gennem årene udviklet flere muligheder for at skabe den indledende kontakt med det sociale system, hvis man er hjemløs borger. Der er flere forskellige muligheder, afhængig af den enkeltes ressourcer, for at få skabt en stabil tilværelse, herunder bosituation. Der er forskellige typer af botilbud: De midlertidige botilbud består af botilbud etableret efter 110 og 109 i lov om social service. Det drejer sig om herbergspladser og krisecenterpladser for mænd og kvinder og eventuelt medfølgende børn. Hovedformålet med indsatsen på de midlertidige herberger og kvindekrisecentre er, at brugernes sociale, psykiske og misbrugsmæssige problemstillinger udredes og, at der iværksættes en plan for den videre indsats, evt. i form af andre kommunale tilbud, boliganvisning, behandling mv. De mere specialiserede botilbud er etableret efter 107 i lov om social service. Brugerne på de mere specialiserede hjemløsebotilbud kommer ofte fra herbergerne, hvor det gennem udredningen af deres sociale, psykiske og misbrugsmæssige problemer er blevet klart, at de har behov for bostøtte eller andre tilbud for på sigt at blive i stand til at kunne klare sig i egen bolig. Ud over de forskellige botilbud, findes der også opsøgende indsatser over for målgruppen, støtte- og kontaktpersonordninger, natcafétilbud og andre værestedstilbud. Den sociale indsats finder sted gennem hele forløbet, lige fra den indledende kontakt til der er skabt et relevant botilbud.

8 7 Mål og måling Hvis man skal styre efter målene forudsætter det, at man kan måle, hvor vidt man er lykkedes med at nå dem. Det er en udfordring at sætte målbare mål op for det sociale området, men der er eksisterende registreringsmuligheder, der kan bruges: SFI planlægger at gentage den nationale kortlægning af hjemløse hvert 3. år I Københavns Kommune er der et klientregistreringssystem for indskrevne på herbergshjem, krisecentre og i mindre omfang midlertidige boliger. Registret kan krydses med andre registre. Projekter og indsatser føre lokale registreringer af målgrupper og indsatser. Fx er det opsøgende sundhedsteam veldokumenteret. I strategien her vælger vi mål, som ikke forudsætter nye registreringssystemer. Vi forsøger i stedet at identificere eksisterende registreringer, som kan bruges som indikatorer for målene. Mål Mål: Markant færre hjemløse sover på gaden i København i 2013 I løbet af uge , hvor SFI talte de hjemløse, havde 14 % af de hjemløse i København svarende til overnattet på gaden. Heraf var der 113 som udelukkende havde overnattet på steder, der ikke er beregnet til overnatning. Det er dokumenteret, at netop disse borgere udover at skulle sove udenfor også er belastede af særlig mange sociale, sundhedsmæssige og andre problemer. Det er et helt afgørende mål at reducere antallet af borgere, der lever under disse forhold. Det er samtidig et mål, der harmonerer med Velfærdsministeriets mål om at reducere antallet af gadesovere. Helt at undgå gadesovere er ikke realistisk viser internationale erfaringer og det faktum, at mange andre forhold virker ind på problematikken. Socialforvaltningen forholder sig dog retten til at være ambitiøs og sætter sig som mål dels at mindske antallet af gadesovere med 75 % og dels, at de resterende gadesovere alle er blevet tilbudt en alternativ overnatningsform. De ambitiøse mål kan være med til at fremtvinge nye typer indsatser og nye typer samarbejder. Ikke i totalitær retning men snarere i retning af skadesreduktion, lave tærskler og partnerskaber med frivillige. SFIs kommende kortlægninger bruges som indikator for, om målet nås. SFIs undersøgelse viste, at der blandt de københavnske hjemløse var 17 % under 25 år. De unge er overrepræsenteret blandt de hjemløse i København. Det er et særligt delmål at forebygge social deroute ved at gribe ind over for de unge hjemløse. De årige er myndige og kan og skal ikke tvinges til at tage imod et tilbud, men målet må være uophørligt at arbejde for, at der ikke er nogle unge, som ender i hjemløshed. Målet harmonerer med Velfærdsministeriets mål på området. SFIs kommende kortlægninger bruges som indikator for, om målet nås. Mål: Ingen kvindelige sofasovere SFIs undersøgelse viste, at 23 % af de hjemløse i København var kvinder. De store byer herunder København - har en overrepræsentation af kvinder blandt de hjemløse. Informationer fra institutioner, opsøgende medarbejdere og forskningen tegner et billede af en del hjemløse kvinder, som ikke kommer på herberger, men klarer

9 8 hjemløsheden gennem overnatning hos midlertidig bekendte. En særlig belastet gruppe er nogle grønlandske kvinder, for hvem problematikken virker kronisk. Betalingen for opholdet afregnes i form af seksuelle ydelser og hjemløsheden medfører et prostitutionslignende forhold. SFIs kommende kortlægninger samt forvaltningens eget klientregistreringssystem bruges som indikator for, om målet nås. Mål: Færre kroniske hjemløse Man skal være opmærksom på, at hjemløshed for den enkelte ofte er et forbigående fænomen og kun er en kronisk tilstand for et mindre antal borgere (Swärd, 2004; SFI, 2005). På den anden side viser SFIs undersøgelse, at Københavns hjemløse har været hjemløse i længere tid end de øvrige hjemløse i landet. Der er således 38 % af de hjemløse i København, der har været det i 2 år eller mere. Målet er at mindske andelen af borgere, der har været hjemløse i 2 år eller mere. SFIs kommende kortlægninger samt forvaltningens eget klientregistreringssystem bruges som indikator for, om målet nås. Mål: At lindre og mindske de mest udsatte hjemløses tilstødende lidelser Blandt de hjemløse er der overrepræsentation - i forhold til den øvrige befolkning - af mænd, af lave indkomster, psykisk sygdom og misbrug. De aktuelle tal for Københavns hjemløse ser således ud for henholdsvis de indskrevne i Herberger (Københavns Kommunes registreringssystem, 2007), samtlige hjemløse i Kommunen (SFIs undersøgelse, 2007) og de mest belastede misbrugere på gadeplan (Københavns Kommunes evalueringsrapport af Sundhedsprojektet, 2005). Tabel 2: Københavnske hjemløse problemprofil i tre undersøgelser. Procent. KK Klientregistrering (n 887) SFI (n 1521) Gadeplan (n 542) Andel mænd Andel under 25 år 5 17 < 29* Psykiske > 68 problemer / sygdom Stofmisbrug > 44 ** Alkoholmisbrug Blandingsmisbrug Fysisk / somatisk - 5 > 50 *** sygdom * 28,6 % var 30 år eller derunder ** 44 % bruger kokain, 41 % nervemedicin, 80 % hash. *** Mere end 50 % er daglig hæmmet af smerter, sanseproblemer og hukommelsesbesvær Det er tydeligt, at de hjemløse, som nås af opsøgende medarbejdere er betydeligt mere belastede end de hjemløse på herbergerne. Det er et mål at forbedre deres tilstand, hvad angår misbrug, psykiske problemer og somatiske sygdomme. Målet kan kun nås i samarbejde med andre sektorer, men socialforvaltningens opsøgende indsats er spydspidsen, der har kontakten til målgruppen. Et tæt, smidigt samarbejde mellem opsøgende indsats og herberger øger muligheden for at fastholde borgeren i herberget.

10 9 Indikatorer for målopfyldelse i sundhedsteamets opgørelser og om muligt opgørelse over tidlige dødsfald blandt målgruppen. Mål: Hjemløse får og fastholder egen bolig Målet er på sin vis indlysende for en hjemløsestrategi, men er på ingen måde uproblematisk. Dels er der som sagt problemer med billige boliger og dels har de hjemløse problemer med at fastholde egen bolig. Problemer med økonomi, misbrugsadfærd og ensomhed er nogle af de typiske problemer, der gør det svært at få og fastholde egen bolig. På trods af udfordringerne er det et helt afgørende mål at opnå, at flest mulige hjemløse får egen bolig. Socialforvaltningen har også omfattende hjælpemuligheder for at støtte borgeren i egen bolig. Egen bolig vil sige en bolig med de rettigheder en lejekontrakt giver. Målet understøttes af forskningen, som peger på, at midlertidige tilbud fastholder borgerne i en fortsat venteposition (Swärd, 2004). For nogle borgere er det ikke en realistisk mulighed, fordi de har brug for så omfattende hjælp, at en institutionel løsning på kort sigt eller permanent - er eneste mulighed. Et subsidiært mål for denne gruppe er da at få og fastholde en værdig bolig i en institutionel ramme. En tredje mulighed kunne være egen bolig, hvor der i en overgangsfase er tilknyttet botræning. Indikator for målene er SFIs kortlægninger, hvor der bør ske et fald i antallet af hjemløse, subsidiært ske en større nedgang / mindre øgning i København i forhold til resten af landet. Indikatoren er også fra klientregistreringssystemet i form af et øget antal boligindstillinger fra herbergerne og færre indskrivninger fra bolig til herberg. Mål: Færrest mulige udenlandske borgere med hjemløseadfærd Globaliseringen herunder lovgivningen i forhold til udlændinge - får også større og større betydning for hjemløsheden i Danmark og København. Den relative rigdom i Danmark tiltrækker udlændinge, hvoraf nogle ikke kan anskaffe sig bolig og havner i en situation, der har paralleller til danske hjemløses situation. Socialforvaltningens tilbud under serviceloven har ikke mulighed for at hjælpe de udenlandske statsborgere, som ikke har lovligt ophold i landet. Forvaltningens indsats på området er derfor indsnævret til at hjælpe de udenlandske borgere uden lovligt ophold ud af landet. Indikatorer kan findes i den opsøgende indsats registreringer af antallet af hjemsendelser og evt. i Sikringsstyrelsens opgørelser. Mål: flere hjemløse kontanthjælpsmodtagere kommer i en form for beskæftigelse Det er en overordnet målsætning, at flest mulig bliver selvforsørgende. Målsætningen gælder også de hjemløse men målgruppen taget i betragtning bør målet udvides til også at gælde aktivering og lignende aktiviteter. Indikator: Samkøring af klientregistreringssystemet og KØR. Forandringsteori Forandringsteori betyder, at der angives en metode til, hvorledes de ønskede mål opnås. Det betyder med andre ord, at der opstilles en teori med antagelser om hvorledes en bestemt forandring eller effekt kan opnås.

11 I forhold til indsatsen på hjemløseområdet kan en forandringsteorie tage sig ud som det fremgår af nedenstående skema. Det skal understreges, at det er en foreløbig opstilling, som forvaltningen arbejder videre med at konkretisere og præcisere. 10

12 Forandringsteori for hjemløsestrategien 11 Indsats Effekt - mellemlang sigt Indikatorer Effekt - lang sigt Indikatorer Opsøgende indsatser Styrket modstandskraft gennem Færre indlæggelser Hjemløse får og fastholder - sundhedsteam vaccinationer, sårpleje, og (Sundhedsteam?) egen bolig, subsidiært et - gadeplan genoptagelse af kontanthjælp. længerevarende botilbud i - udenlandske Færre hjemløse uden lovligt 107 eller 108. ophold Variation i herbergstilbud - for særlige grupper - geografisk spredning Flere / differentierede botilbud - flere særboliger - flere skæve boliger - flere botilbud for psykisk syge og dobbeltdiagnoser - solistboliger - bofællesskaber - alternative plejehjem Pædagogisk støtte - botræning i herberg - botræning i bolig - sociale viceværter - boligrådgivere - skp - socialpædagogisk støtte Samarbejde med andre instanser - Ambassader og udenlandske organisationer - Kriminalforsorg - Psykiatri - Misbrugsbehandling - Væresteder - BIF Bredere rekruttering fra gaden til herberg og natcafé Den hjemløse får hurtigere en tilpas bolig Styrket netværk Færre tilbagefald til hjemløshed. Færre konflikter mellem hjemløse og andre beboere. Styrket kompetence til at bo i egen bolig. Forebygge hjemløshed blandt udlændinge uden lovligt ophold. Forebygge hjemløshed ifm. udskrivning Mindre misbrug / mere kontrolleret misbrugsadfærd Styrket netværk og sociale kompetencer Flere hjemsendelser i opsøgendes opgørelser og evt. Sikringsstyrelsen Flere indskrevne unge og kvinder på herberg (klientreg.) Flere boligindstillinger (den sociale boliganvisning) Kortere venteliste til den sociale boliganvisning Færre genindskrivninger fra bolig til herberg (klientreg.) Færre opgiver lejlighed i den sociale boliganvisnings boliger (?) Aftaler med relevante ambassader / organisationer Procedurer og samarbejdsfora med kriminalforsorg m.fl. Flere hjemløse i behandling (klientreg. og status-forskning) Den pædagogiske støtte aftrappes (ydelsesreg. for sociale viceværter m.fl.?) Ingen hjemløse sover ufrivilligt på gaden. Ingen hjemløse under 25 år sover på gaden. Ingen kvindelige sofasovere Færre kroniske hjemløse Skader og lidelser ved hjemløshed reduceres Flere hjemløse kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse Færre hjemløse i København i (SFIs kortlægninger) Relativt større nedgang / mindre øgning af hjemløse i København ift. resten af landet (SFIs kortlægninger) Antal gadesovere (SFIs kortlægninger). Antal unge gadesovere (SFIs kortlægninger). SFIs kortlægninger SFIs Andelen af hjemløse med psykiske problemer, misbrugsproblemer og somatiske sygdomme falder (SFIs undersøgelse, Klientregistreringssystemet, Sundhedsteamets tal). (Klientreg. og KØR)

13 12 Foreløbige indsatsområder Der er ikke en lige vej fra mål over principper til planlægning af indsatsen. Vejen må nødvendigvis forholde sig til realiteten i form af brugernes præferencer, botilbuddenes karakter og ressourcer. Men det er muligt at nå frem til nogle indsatsområder ved at sigte mod de overordnede mål, bruge de nævnte principper og tage afsæt i de eksisterende forhold. Med indsatsområderne bliver strategien konkret. Områderne bliver her beskrevet overordnet, men vil i senere handleplaner blive konkretiseret. Områder er ikke prioriteret i forhold til hinanden. Som udgangspunkt er det muligt at justere på nogle af indsatsområderne inden for den eksisterende ramme. På længere sigt vil en tilførsel af midler være nødvendig, hvis området skal udvikles. I den sammenhæng skal det understreges, at forligspartierne bag satspuljeforliget er enige om, at der skal afsættes 500 mill. over de næste 4 år til afhjælpning af den ufrivillige hjemløshed. Strategiens mål og principper skal være med til at styrke den ansøgning som Københavns Kommune forventeligt indgiver til satspuljen. For at sikre, at Socialforvaltningen har det bedst mulige grundlag for at tilrettelægge udviklingen på hjemløseområdet i årene fremover har Socialudvalget besluttet at lade en ekstern part udarbejde en kvalitativ behovsanalyse af området. Behovsanalysen er gennemført ved hjælp af kvalitative metoder og har været med til at udfolde de hypoteser som forvaltningen havde opstillet forud for arbejdet med strategien. Det betyder samtidig af behovsanalysen har udfordret forvaltningens praksis på flere områder. Behovsanalysen er foretaget sideløbende med udviklingen af strategien og de to processer har bevirket, at hypoteser og målsætninger løbende er blevet kvalificeret. Derudover er strategien i høj grad blevet kvalificeret af en række centrale aktører på området, heriblandt relevante medarbejdere fra forvaltningens forskellige mål- og rammekontorer, forstandere, socialcenterledelse, rådgivningscenterchefer samt de hjemløses brugerorganisation. Uden dialogen med disse aktører havde det ikke været muligt at identificere de indsatsområder, der vil blive uddybet i det følgende. Udenlandske borgere med hjemløseadfærd I København opholder der sig borgere på gaden fra mange forskellige lande. En velkendt problematik er nordiske borgere med misbrugsproblemer og/eller psykiske lidelser, der vælger at tage ophold i København. København har allerede i en vis udstrækning et samarbejde med den svenske regerings rådgiver i narkotikaspørgsmål, men der er behov for at opprioritere dette samarbejde og den løbende drøftelse af mobiliteten for de hjemløse mellem de to lande. Udvidelsen af EU med en række østeuropæiske lande har betydet en ny udfordring for Københavns Kommune. Flere østeuropæiske borgere, finder hertil i håbet om at tjene penge og på sigt skabe sig en bedre tilværelse enten i Danmark eller på sigt i deres hjemland. En del af disse borgere ender med at befinde sig som hjemløse i de Københavnske gader, og Kommunens handlemuligheder overfor disse borgere er begrænsede. Hvis de ikke har lovligt ophold i landet er der ikke lovhjemmel til at

14 13 tilbyde dem hjælp i henhold til Servicelovens om ophold i midlertidige botilbud. Det resulterer for en dels vedkommende i, at de ender med at sove på gaden eller opholde sig i nogle af de private væresteder med stor risiko for, at der sker en yderligere marginalisering. Pr. 1. maj 2009 kræver EU s regler, at de værn som øst-aftalen har bygget op om arbejdsmarkedet og de sociale ydelser skal være fjernet. Selvom det ikke umiddelbart giver anledning til, at andre europæiske hjemløse har mulighed for ophold på danske hjemløse botilbud vurderes det, at det over tid kan få betydning for efterspørgslen efter sociale tilbud i Danmark. Allerede pr. 1. maj 2008 er reglerne for, hvornår en østeuropæer kan få dagpenge eller kontanthjælp blevet lempet betydeligt. Forvaltningen vil holde nøje øje med udviklingen med henblik på at tilpasse indsatsen. Udviklingen det seneste års tid og udsigten til lempelse af værn omkring arbejdsmarkedet og de sociale ydelser viser, at der er behov for at styrke den eksisterende opsøgende indsats overfor de udenlandske borgere. Variation i tilbud Det er afgørende, at forvaltningen tilrettelægger indsatsen overfor de hjemløse på en måde, der sikre, at alle delmålgrupper nås og dermed sikres det bedste grundlag for opfyldelsen af målsætningen. SFI s Hjemløsetælling, Behovsanalysen og input fra diverse aktører på området peger dog på, at der er dele af målgruppen som ikke nås og som er i risiko for at udvikle strategier til overlevelse, der kan forværre deres situation. Det kan i nogle tilfælde betyde, at det bliver vanskeligt for forvaltningen at hjælpe disse grupper i henhold til Serviceloven. Særligt har det vist sig, at der i første omgang kan være behov for at målrette tilbud til unge hjemløse misbrugere under 25 år og kvinder med alkohol- og stofmisbrug. For de misbrugende kvinders vedkommende har de ikke mulighed for at få ophold i et af de 6 kvindekrisecentre som Kommunen råder over. Begrundelsen er, at der her opholder sig børn, som skal skånes for den adfærd, der til tider kendetegner nogle af disse kvinder. Det betyder, at misbrugende kvinder er henvist til Kommunens øvrige 110 tilbud. De fysiske rammer og miljøet i 110 tilbuddene har ofte en sådan karakter, at en del kvinder skræmmes væk og i stedet forsøger at skaffe ly for natten hos venner og bekendte. Der er eksempler på kvinder, der tilbyder mænd seksuelle ydelser for at få et sted at overnatte. De unge hjemløse under 25 år udgør i følge SFI s tælling 12 % af de hjemløse i København. Ca. 5 % af de brugere, der har ophold i et 110 botilbud i København er under 25 år. De Københavnske 110 tilbud er tilbageholdende med at optage de helt unge borgere, fordi miljøet i disse tilbud ikke er fordrende for de unges vej ud af misbrug og hjemløshed. Forvaltningens boliganvisning råder over ca ungdomsboliger om året til unge med særlige behov, hvilket ikke modsvarer efterspørgslen. Den unge må i henhold til

15 14 anvisningskriterierne ikke have et aktivt misbrug, men skal være i behandling for at komme i betragtning til de pågældende lejligheder. Konsekvensen er, at de helt unge uden bolig i høj grad benytter sig af muligheden for at overnatte hos familie og venner, og det kan ikke afvises, at unge kvinder betaler for ophold gennem seksuelle ydelser. Selvom ophold hos venner og bekendte må betragtes som et godt alternativ til et herberg for disse målgrupper, er det problematisk set fra et forvaltningsperspektiv, idet kommunen har en interesse i at komme de udsatte borgere til hjælp og en forpligtelse til at opfylde servicelovens bestemmelser. Der er derfor behov for at etablere en organisatorisk- og fysisk ramme for den hjælp forvaltningen har mulighed for at tilbyde til de hjemløse, misbrugende kvinder og unge. Særbolig Behovsanalysen fremhæver særboliger som særlig velegnet til en stor del af de hjemløse i målgruppen. Det er kombinationen mellem det at råde over egen bolig, med tilknyttet professionel støtte og mulighed for et fællesskab med ligesindede, der ifølge behovsanalysen har en afgørende effekt i forhold til brugerens mulighed for at fastholde boligen. Der er dog samtidig flere udfordringer i forhold til særboligerne. Hvis det er boliger som Kommunen får stillet til rådighed af boligselskaberne forventes det, at de borgere, der flytter ind enten ikke har et misbrug eller som minimum er i misbrugsbehandling. De skæve huse er også særboliger og her er der ikke restriktioner omkring misbrug. Udfordringen ved de skæve huse er, at de for dyre at bygge, og dermed vil målgruppen ikke have mulighed for at betale huslejen. Med udsigten til forventeligt at få del i satspuljen på 500 mill. over de næste 4 år skal det i den kommende tid konkretiseres, hvorledes forvaltningen bedst muligt indfrier behovet for særboliger, og sikre den nødvendige fleksibilitet i støtten til brugerne. Specialiserede botilbud Vejen frem mod egen bolig med egen lejekontrakt kan for nogens vedkommende betyde, at et ophold i et bofællesskab eller andet specialiseret tilbud vil være et skridt på vejen, blandt andet for i den sammenhæng at få udviklet egne bokompetencer. Behovsundersøgelsen peger på, at en del af de specialiserede botilbud i dag har fysisk karakter af et herbergstilbud samtidig med, at personaleressourcerne ikke modsvarer behovet. Det betyder, at der ikke er optimale muligheder for den enkelte bruger til at opøve færdigheder, der er afgørende for, at den pågældende bliver klar til at flytte i egen bolig. Der er derfor behov for at se nærmere på, hvorledes de fysiske rammer for de specialiserede botilbud kan matche formålet med tilbuddene, og samtidig forsøge at tilvejebringe den nødvendige personalemæssige støtte til tilbuddenes brugere. Analysen af de fysiske rammer skal være med til at kvalificere ansøgningen til satspuljen.

16 15 Alternative plejehjem Alle de aktører, der har bidraget til hjemløsestrategien har peget på nødvendigheden af at skabe flere pladser til de plejekrævende hjemløse. Det gælder særligt ældre og/eller demente stof- og alkoholmisbrugere. Der er for mange af disse hjemløse, der opholder sig i de midlertidige botilbud uden udsigt til andre alternativer. Det er en belastning for den hjemløse selv, men i høj grad også for personalet i de midlertidig botilbud, der hverken har ressourcer eller den nødvendige faglige viden og kunnen til at tilgodese de plejekrævende hjemløses behov. Samtidig kan det være med til at hindre flow i de midlertidige botilbud. Det er nødvendigt at tilrettelægge indsatsen i forhold til denne målgruppe i samarbejde med Sundhedsforvaltningen, da det er her plejehjemsområdet hører ind under. Samtidig er det Socialforvaltningen, der har viden og kompetencerne til at yde den nødvendige sociale støtte og rådgivning overfor denne målgruppe. I forbindelse med ansøgning til satspuljen skal behovet for plejehjemspladser konkretiseres yderligere. Understøtte helhedsorientering i specialiserede centre Den nye struktur i forhold til Socialforvaltningens bo- og dagtilbud betyder, at det bliver muligt at styrke botilbuddene på hjemløseområdet. Det kan ske i form af specialisering og eller i en styrkelse og helhedstænkning af eksisterende funktioner som socialrådgivning og udslusningsstøtte. Ligeledes åbnes der også mulighed for at styrke fagligheden ved at ansætte specialkompetencer i centret eksempelvis psykiatrisk bistand. Dokumentation og ledelsesinformation Der er behov for, at der i Socialforvaltningens ledelsesinformationssystem bliver mulighed for at trække væsentligt flere oplysninger om Kommunens hjemløsetilbud og udviklingen på området, før det bliver muligt løbende at have overblik over udviklingen på centrale dele af området. Det bør overvejes, hvordan forvaltningen kan øge videndelingen på området gennem fx en videnbank og/eller et nyhedsbrev. Tids- og procesplan for de foreløbige indsatsområder Fase Aktivitet Frist 1. Fase Handleplan, Østeuropæere Sammen med endelig godkendelse af Strategien Handleplan, Hjemløse kvinder og Sammen med endelig unge godkendelse af Strategien 2. Fase Forberedelse af ansøgning til Afhængig af satspuljen, dvs. yderligere Velfærdsministeriet konkretisering af bolig behov. udmelding. Tænke i styrkelse af Afhængig af myndighedsfunktioner og budgetforhandlinger udslusning i tilknytning til de nye og implementering af

17 16 centre de nye centre. Litteratur Järvinen, Margaretha: Socialt udstødte i Socialpolitik, Socialpædagogisk Bibliotek, 2004 Kuben, Anna Flyverbom, Carina Andersen og Laura Højring: Analyse af hjemløsetilbud i København, 2008 Rådet for socialt udsatte, Karen Pedersen: De udsatte grupper og boligen, 2004 SFI, Lars Pico-Geerdsen m.fl.: Ud af hjemløshed?, 2005 SFI, Lars Benjaminsen og Ivan Christensen: Hjemløshed i Danmark 2007 National kortlægning, 2007 SFI, Gunvor Christensen og Torben Heien Nielsen: Hvorfor lejere bliver sat ud af deres bolig, 2008 Sundhedsteams årsrapporter: SUS og Statens byggeforskningsinstitut, rapport 1-3, Hjemløse med og uden egen bolig, 2002 Swärd, Hans: Hemlöshet Fattigdomsbevis eller välfärdsdilemma?, Studentlitteratur, 1998)

18 17

19 18

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 NOTAT LARS BENJAMINSEN ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 Der er i Århus kommune i alt registreret 337 hjemløse i hjemløsetællingen, uge 6 2007, svarende til 0,11 % af

Læs mere

Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen "Små skridt - store forandringer" (Socialministeriets j.nr.

Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen Små skridt - store forandringer (Socialministeriets j.nr. Dato: 10-10-2006 Sagsnr.: 313706 Dok.nr.: 1885253 Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen "Små skridt - store forandringer" (Socialministeriets j.nr. 8411-0018) 1.

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR SEL 85 HJEMLØSE OG UDSÆTTELSESTRUEDE BORGERE I HEDENSTED KOMMUNE

KVALITETSSTANDARD FOR SEL 85 HJEMLØSE OG UDSÆTTELSESTRUEDE BORGERE I HEDENSTED KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR SEL 85 HJEMLØSE OG UDSÆTTELSESTRUEDE BORGERE I HEDENSTED KOMMUNE Godkendt af Udvalget for beskæftigelse Hedensted Kommune 2017 Kvalitetsstandard for SEL 85 indsats i Rusmiddelcenter

Læs mere

At hjemløse med eller uden misbrug får mulighed for at få egnet permanent bolig med egen lejekontrakt.

At hjemløse med eller uden misbrug får mulighed for at få egnet permanent bolig med egen lejekontrakt. Bilag 1: oversigt over projekter og mål i hjemløsestrategien pr. december 2012 Projekt 1: Særboliger Etablering af mindst 125 særboliger til hjemløse, der i dag opholder sig i akutte eller midlertidige

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. august 2010, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. august 2010, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Henrik Appel Esbensen, MB Rådhuset, 1599 Kbh. V Dato: 12.8.2010 Sagsnr.: 2010-115927 Dok.nr.: 2010-526715 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 5. august 2010, hvor du stiller følgende

Læs mere

Målsætninger Der blev ved strategiens start sat fire overordnede målsætninger, hvortil de enkelte kommuner opsatte konkrete mål:

Målsætninger Der blev ved strategiens start sat fire overordnede målsætninger, hvortil de enkelte kommuner opsatte konkrete mål: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-06-2013 Sagsnr. 2013-91062 Bilag 1 - Resumé af evalueringen af Hjemløsestrategien I forbindelse med offentliggørelsen af

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 335 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Besvarelse af SOU Samrådsspørgsmål O Dato / tid

Læs mere

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Bilag 1: Statusoversigt over projekter og mål i hjemløsestrategien 16. maj 2011

Bilag 1: Statusoversigt over projekter og mål i hjemløsestrategien 16. maj 2011 Bilag 1: oversigt over projekter og mål i en 16. maj 2011 Projekt 1: Særboliger Etablering af mindst 125 særboliger til hjemløse, der i dag opholder sig i akutte eller midlertidige botilbud, men som kan

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte 107-botilbud på Munkegården, Avernakø Baggrund for 107-tilbud: Unge med særlige behov som følge af nedsat funktionsniveau eller særlige sociale problemer kan henvises til et midlertidigt botilbud gennem

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan)

Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan) Bilag 2: Investeringsplan Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan) Investeringsplan flere borgere i egen bolig Behovsanalysen af botilbudsområdet

Læs mere

DELMÅL. 110 flere anvises gennem den boligsociale anvisning. 15 unge fra ventelisten til boligsocial anvisning deler en lejlighed en anvist lejlighed

DELMÅL. 110 flere anvises gennem den boligsociale anvisning. 15 unge fra ventelisten til boligsocial anvisning deler en lejlighed en anvist lejlighed Aftaler med de almene boligselskaber om flere lejligheder som målgruppen kan betale Aftaler med de almene boligselskaber om at afvise færre borgere, der har gæld til de enkelte boligselskaber. 2-3 unge

Læs mere

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse.

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse. Forord Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens mission er at skabe et godt hverdagsliv for alle borgere i Aalborg Kommune. Det drejer sig blandt andet om at gøre en særlig indsats for borgere med svære

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Rettelsesblad til bilag 1: Uddybende forklaringer til regnskab 2014

Rettelsesblad til bilag 1: Uddybende forklaringer til regnskab 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Tværgående økonomi NOTAT 10-03-2015 Rettelsesblad til bilag 1: Uddybende forklaringer til regnskab 2014 Bilag 1 til Socialforvaltningens årsregnskab

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Workshop om udsættelser. Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011

Workshop om udsættelser. Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011 Workshop om udsættelser Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011 WORKSHOPPENS FORLØB 13.00-13.15: Udsættelser et samfundsmæssigt problem v/ Gunvor 13.15-13.30: En boligorganisation

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

27-04-2012. Til Socialudvalget. Sagsnr. 2012-62776. Baggrundsnotat til temadrøftelse om flow. Dokumentnr. 2012-337212

27-04-2012. Til Socialudvalget. Sagsnr. 2012-62776. Baggrundsnotat til temadrøftelse om flow. Dokumentnr. 2012-337212 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget Baggrundsnotat til temadrøftelse om flow Status på pejlemærket Måling Den konkrete indikator for pejlemærket om

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN HJEMLØSESTRATEGIEN Iværksat i 2008 af partierne bag satspuljen Afsat ca. 500 mio. kr. til programmet i perioden 2009-2013 Formålet var at reducere hjemløsheden

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014 Styrket og inkluderende indsats mod hjemløshed 1. Resume I perioden fra 2009

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer Til Socialministeriet Ansøgning om brug af strategimidler i 2013 Københavns Kommune og Socialministeriet drøftede på et møde d. 11. april

Læs mere

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 STATUS FOR HJEMLØSESTRATEGIEN

PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 STATUS FOR HJEMLØSESTRATEGIEN PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 HJEMMESIDE FOR HJEMLØSESTRATEGIEN WWW.HJEMLOSESTRATEGIEN.RAMBOLL.DK Hjemløsestrategien Overordnet ambition: At reducere hjemløsheden Hjemløsestrategien

Læs mere

Godkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge

Godkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge Punkt 3. Godkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge 2015-062390 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender at Der igangsættes

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme Udviklingsplan for Specialområde Autisme 2016 1 Baggrund og fakta om Specialområde Autisme Specialområde Autisme er opstået som en fusion mellem de regionale autismetilbud, Hinnerup Kollegiet, Bækketoften

Læs mere

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune 1 Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune I forbindelse med hjemløsestrategien er der blevet lavet en kortlægning af hjemløse i Randers Kommune. Opsummering og konklusion Overordnet set danner der sig

Læs mere

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

Projektansøgning: Udbredelse af erfaringer fra Hjemløsestrategien

Projektansøgning: Udbredelse af erfaringer fra Hjemløsestrategien Projektansøgning: Udbredelse af erfaringer fra Hjemløsestrategien Indhold Ansøgt beløb... 1 Projektets formål... 1 Projektets målgruppe... 1 Antal forskellige brugere... 2 Hvordan opgøres antallet af brugere?...

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER UDGAVE, JANUAR 2017

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER UDGAVE, JANUAR 2017 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2017 1. UDGAVE, JANUAR 2017 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Certificeringen er sket for at imødekomme tilsynsreformens krav om

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag Målgruppe Levering af ydelsen

Læs mere

Tabel 1: Oversigt over nuværende og allerede implementerede indsatser i projektperioden 2009-2013

Tabel 1: Oversigt over nuværende og allerede implementerede indsatser i projektperioden 2009-2013 Notat Emne Bilag 1. Oversigt over Hjemløseplanens samlede indsatser 2009-2013 Til Kopi til Den 8. maj 2013 Aarhus Kommune Tabel 1 nedenfor viser, hvilke indsatser, der har været etableret i projektperioden.

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22. Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

HJEMLØSHED I DANMARK 2013

HJEMLØSHED I DANMARK 2013 HJEMLØSHED I DANMARK 2013 NATIONAL KORTLÆGNING Oplæg v/ Heidi Hesselberg Lauritzen Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien, d. 16.12.2013 Kontaktoplysninger: hhl@sfi.dk eller 3348 0882 Disposition

Læs mere

Østeuropæiske borgere med hjemløse- og tiggeradfærd i København

Østeuropæiske borgere med hjemløse- og tiggeradfærd i København Dato: 05-12-2006 Sagsnr.: 2006-3261 Dok.nr.: 2006-29868 Østeuropæiske borgere med hjemløse- og tiggeradfærd i København 1 Baggrund og formål... 2 2 Konklusioner og perspektiver... 2 3 Organisering af de

Læs mere

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD 2 FORMÅL Beboere i de socialpsykiatriske botilbud har ret til at bestemme over sig selv, og personalet har kun undtagelsesvis mulighed for at gribe ind i denne

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99

KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99 KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Byggeprojektplan for den indstillede model for psykisk syge

Byggeprojektplan for den indstillede model for psykisk syge Bilag vedr. projekter til psykisk syge Dato: 24-05-2007 Sagsnr.: 2006-2915 Dok.nr.: 2006-24449 Tryghedsplan II Byggeprojektplan for den indstillede model for psykisk syge I forbindelse med budgetforliget

Læs mere

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper Baggrund Den 19. november 2015

Læs mere

Mændenes Hjem. Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser. Ivan Christensen

Mændenes Hjem. Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser. Ivan Christensen Mændenes Hjem Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser Ivan Christensen Den åbne stofscene kan enkelt defineres som et sted (gade, plads, park, etc.,) hvor flere stofbrugere har socialt

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere