Hjemløsestrategi for København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemløsestrategi for København"

Transkript

1 Hjemløsestrategi for København

2 1 Hjemløsestrategi for Københavns Kommune Revideret på baggrund af høringssvar Hvad er en hjemløsestrategi? Hjemløsestrategien skal give retningen for Københavns Kommunes indsats i forhold til de hjemløse. Det gælder indsatsen i forhold til hjemløse på gaden og på herberger, men også arbejdet for at skabe passende boliger med støtte, og arbejdet med at forebygge, særligt den kroniske, hjemløshed. Strategien er de overordnede mål og principper, som politikerne har vedtaget for siden at lade forvaltningen konkretisere. Strategien udmøntes i handleplaner, der tager fat på delproblematikker. Hvad er hjemløshed? Det er forskelligt, hvad man lægger i ordet hjemløshed. Mange forbinder hjemløshed med posedamen eller manden, som sover på bænken. Den professionelle socialarbejder ser brugeren på herberget. Nogle betoner dimensionen af sociale problemer og marginalisering, mens andre hæfter sig ved boligløsheden I serviceloven 110 fremgår det, at de midlertidige hjemløsetilbud er beregnet til Personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Det er denne definition af hjemløshed Socialforvaltningen tager afsæt i.. Socialforskningsinstituttet (SFI, 2007) har i 2007 forsøgt kortlagt gruppen af hjemløse i Danmark. Ovenstående definition var ikke operationaliserbar i en undersøgelsessammenhæng, så en hjemløs i SFI s undersøgelse er en person, som befinder sig i en af følgende situationer: Personen mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer, som sover på gaden, i en trappeopgang, i et skur e.l., som giver en form for ly. Personen opholder sig på et akut/midlertidigt botilbud som fx herberger, forsorgshjem, natvarmestuer. Personen opholder sig på hotel, vandrerhjem, campingplads e.l. pga. hjemløshed. Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie. Personen bor i midlertidig udslusningsbolig, støttebolig e.l. uden permanent kontrakt. Personen er under kriminalforsorgen, skal løslades inden for tre måneder, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for løsladelsen. Personen er indlagt på en psykiatrisk afdeling eller opholder sig på en behandlingsinstitution og planlægges udskrevet inden for tre måneder, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for udskrivningen. Socialforvaltningen fastholder servicelovens definition, men ser store fordele ved at bruge Socialforskningsinstituttets undersøgelser. For det første bliver det muligt at sammenligne forholdene i København med andre storbyer, fordi definitionen lægger sig tæt op ad internationale definitioner. For det andet bliver det muligt at få

3 2 substantielle indikatorer på udviklingen i hjemløsheden i København, fordi Velfærdsministeriet, ved SFI, planlægger at gentage målingen hvert 3. år. For det tredje skaber det et fokus på forebyggelse, da der måles på borgere i kriminalforsorgen og psykiatrien, som er i risiko for at blive hjemløse, og sårbarheden i denne position bliver dermed tydeliggjort. Hvor mange hjemløse er der? Der lader til at være en vis konsensus og stabilitet omkring et tal på hjemløse i Danmark (Järvinen, 2004). I Københavns Kommune var der i SFIs optællingsuge 1886 hjemløse. I løbet af 2007 var indskrevet 873 borgere i et herberg. De tegnede sig for i alt 1161 ophold. Det virker herudfra realistisk at skønne, at personer i Københavns Kommune oplever hjemløshed i løbet af et år. SFIs undersøgelse giver et billede af, hvordan de hjemløse fordeler sig: Tabel 1: Hjemløse i København. Fra SFIs undersøgelse (2007). Procent. Overnatter på gaden 14 På herberger mv. 47 Hotel mv. 3 Familie / venner 14 Udslusningsbolig 6 Kriminalforsorg 2 Hospital / behandlingstilbud 3 Andet 4 Uoplyst 7 I alt procent 100 I alt antal Socialforvaltningens målsætning og principper I Socialudvalgets mission er der særligt en målsætning af relevans for hjemløseområdet: Alle mennesker har ressourcer. Socialforvaltningen skal respektere borgernes forskelligheder og arbejde for, at det enkelte menneske kan udvikle sig og udnytte egne ressourcer, således at det i videst muligt omfang bliver i stand til selvforsørgelse og til at leve i egen bolig. Målsætningen trækker i to retninger, når man overfører den til hjemløseområdet. På den ene side skal man med respekten tilpasse indsatsen til borgeren. Det kunne være at udlevere soveposer til gadesoverne, der ikke ønsker at benytte herbergerne. På den anden side skal man udvikle borgeren. I eksemplet med gadesoverne kunne udviklingen ske ved en vedvarende, motiverende indsats for at få den pågældende til at tage et første skridt væk fra gaden. De to målsætninger er potentielt konfliktende og rammer ind i et kernedilemma i meget af Socialforvaltningens arbejde. I at tilpasse ligger stabilitet på borgerens umiddelbare præmisser. I udvikling ligger en samfundsmæssig norm og en ambition

4 3 om forandring for den hjemløse. Indsatsen på hjemløseområdet skal håndtere denne svære balance mellem overgreb og laissez fair. En pågående, målrettet indsats på at få de hjemløse videre fra bænken, fra herberget til egen bolig kan opfattes som værende et overgreb. Hvis medarbejdere endvidere insisterer på at komme ind i borgerens bolig efterfølgende for at forebygge tilbagefald til hjemløshed, kan forvaltningens indsats beskyldes for at være intimiderende og moraliserende. Hvis forvaltningen derimod prioriterer at mindske ubehag og gener ved et liv på gaden og gør det mere behageligt på institutionerne, kan man beskyldes for at konservere problemet og for omsorgssvigt og opgivenhed overfor de sociale problemer. Det er dog ikke et spørgsmål om hele tiden at balancere på en knivsæg, hvor ethvert valg kan føre til klager og skandaler. Hjemløsearbejdet skal hvile på en række principper, der gør det muligt at håndtere dilemmaet. Professionalisme. Først og fremmest skal indsatsen fortsat professionaliseres. Historisk set er både arbejdet på herberger og gadeplan ofte varetaget af ufaglærte, autodidakte og andre ildsjæle. Siden er der sket en delvis professionalisering af området. Professionaliseringen kan fortsætte med øget brug af uddannet personale og tilførsel af specialviden som fx psykiatere, jurister og speciallæger. Det er yderst betænkeligt, at et område, hvor målgruppen har så sammensatte problemer ikke har de samme ressourcer og kompetencer som fx psykisk syge området (Kuben, 2008). Princippet må være, at professionalisere indsatsen overfor de udsatte grupper. Det betyder Fortsat ansættelse af uddannet personale og efteruddannelse af eksisterende personale, så kompetencerne fastholdes og udvikles. Brug af specialkompetencer herunder psykiatere og andre relevante professioner som fx jurister og speciallæger. Eksplicitering af mål og midler i indsatsen med henblik på videndeling og kvalitetssikring. Professionel og indsigtsfuld ledelse. Identifikation af - og given status til - kompetencerne hos de nuværende medarbejdere for at fastholde de erfaringsbaserede kompetencer. Kommunen skal være opmærksom på, at professionalisering og specialisering ikke skaber fragmentering, men at indsatsen fortsat skal have den hjemløse i centrum for en helhedsorienteret indsats. Kommunen skal også være opmærksom på det potentiale, der er i den ikke-professionaliserede indsats nemlig det frivilliges områdes engagement og omsorg. Det frivillige område og kommunens tilgange bør supplere hinanden, så forskelligheden skaber en bredde, som gavner flest mulige hjemløse. Kontinuitet Der er en række forhold, som kan medvirke til at skabe en omskiftelig relation mellem bruger og diverse medarbejdere: Professionalisering indebærer specialisering, som kan føre til, at borgeren skal have hjælp af flere fagpersoner og hjælpen dermed bliver fragmenteret. Flytning fra en ydelse til en anden fx fra herberg til hjælp i egen bolig fører til nye medarbejdere og kontaktpersoner, som igen giver borgeren en oplevelse af diskontinuitet.

5 4 Opsplitningen mellem lokalforvaltningen og institutioner er rationelt for forvaltningen, men giver brugeren flere personer og lokaliteter at forholde sig til. Medarbejdere, brugere og forskningen peger på, at kontinuitet i relationen mellem bruger og medarbejdere er et vigtigt fundament for brugerens evne og mod på at udvikle sig (SUS og Statens byggeforskningsinstitut, 2002). Man kan ikke fremtvinge ændringer for den hjemløse, men man kan med tålmodighed opbygge relationer, der kan facilitere ændringer. Kontinuitet, relationer og tålmodighed er set fra den hjemløse og fra praksis forudsætninger for ændringer i adfærd. I forvaltningens optik er det tillokkende at tænke støtten i flow, men for brugeren er trygheden og relationen til en kontaktperson afgørende. Forvaltningen må afbalancere kravene om effektivitet med kravene til kontinuitet i brugerens relationer til medarbejdere, når nye initiativer sættes i gang. Kontinuiteten gælder også boligen. Her gælder også, at brugeren vænner sig på godt og ondt til det botilbud, som han/hun er indlogeret på. Det er krævende at skulle være i en fortsat venteposition for så at blive visiteret videre til et nyt måske stadig midlertidigt tilbud. I det omfang det er muligt, bør man i stedet for at flytte brugeren, ændre på boligens status og omfanget af den pædagogiske støtte. Princippet ændrer ikke ved, at der skal være flow ud af herberger, men hvis man kan forkorte antallet af trin på boligtrappen, er det hensigtsmæssigt at lade brugeren blive i herberget til en bolig, med den rette støtte tilknyttet, viser sig. For hele indsatsen gælder det, at det bør være et overordnet princip, at der kontinuerligt sker en fremadrettet positiv udvikling af de hjemløses situation. Forebyggelse. Socialforvaltningen kan og bør tænke forebyggelse, hvor det kan føre til resultater. Særligt skal der sættes ind, hvor der er risiko for, at brugere marginaliseres yderligere og i sidste ende havner i en tilstand af kronisk hjemløshed. Udsættelser af socialt udsatte kan formodentlig delvis forebygges gennem samarbejde med Beskæftigelses- og integrationsforvaltningens ydelsesservice. Forebyggelse af hjemløshed for løsladte kan forebygges gennem fortsat samarbejde med kriminalforsorgen i forlængelse af det eksisterende samarbejde om handleplaner og misbrugsbehandling. Differentierede tilbud. Forskningen og erfaringen fra praksis peger på, at der er nogle grupper, der er særligt svære at integrere i boligområder og i botilbud. Det gælder typisk aktive stofmisbrugere og brugere, der både er misbrugende og psykisk syge, og det gælder nogle etniske grupper. Ligeledes kan det være en udfordring at finde et botilbud, hvor man kan have sin hund med. Det bør være et princip, at forvaltningen (fortsat) arbejder for, at alle hjemløse uanset øvrige karakteristika, tilbydes relevante midlertidige og permanente bomuligheder. Bomuligheder med tilknyttede differentierede ydelser af både pædagogisk og sundhedsfaglig karakter.

6 5 Samarbejde. Resultater på hjemløseområdet er afhængig af manges indsats. Udover Socialforvaltningen har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen stor betydning særligt for de hjemløse, der modtager kontanthjælp. Et samarbejde henover forvaltningerne er nødvendigt, hvis vi skal forebygge, at de hjemløse mister kontanthjælp og bliver sat ud af lejligheder på grund af restancer. Samarbejdet med Sundhedsforvaltningen har relevans, når det kommer til udvidelse af pladser til pleje af demente. Udover det kommunale område har de selvejende institutioner og de frivillige organisationer stor betydning for driften af herberger, botilbud, opsøgende arbejde og væresteder. Et arbejde som når nogle af de mest udsatte hjemløse. Tilstødende områder som tilbud til psykisk syge og tilbud til misbrugere har stor betydning fordi den hjemløse ofte også får hjælp herfra. Bosteder for psykisk syge rummer borgere, som ellers er i risiko for at blive hjemløse. Socialforvaltningen må og skal skabe sammenhæng i indsatserne mellem de forskellige interessenter på området. Det skal blandt andet ske i forbindelse med de handleplaner, der udmønter strategien. Mål og indsats Hvis målene skal være realiserbare, skal man kunne sandsynliggøre en sammenhæng mellem problem, mål og de ydelser, man har til rådighed. Denne sandsynliggørelse kaldes indenfor effektstyring for en forandringsteori. Til sidst i strategien er der en skematisk forandringsteori med oversigt over indsatser, mål og indikatorer. Forudsætningen for at tale om indsatser og mål er en forståelse og afgrænsning af årsagerne til hjemløshed. Hvad er det for et problem, man vil gøre noget ved. Hvad forårsager hjemløshed? Forskningen på området har forskellige formuleringer men er nogenlunde enige om, at årsagerne til hjemløshed er todelte (Järvinen, 2004; Swärd, 1998). Der er de overordnede (strukturelle) årsager i form af boligmangel, fattigdom og udstødning fra arbejdsmarkedet. Og der er det individuelle lag af sociale problemer som fx psykisk sygdom og misbrug. Der er dog ingen simpel formel for, hvordan de to faktorer spiller sammen og fører til, at nogle mennesker havner i en situation af hjemløshed. Aktuelt er boligmarkedet uhyre svært at komme ind på for personer med lav indkomst. Priserne for ejerboliger er høje, og der er færre, små, billige lejeboliger. Boligløshed skaber ikke automatisk hjemløshed, men at mangle en bolig kan både være sårbarhedsskabende i sig selv (Swärd, 1998) og kan give folk med sociale- og misbrugsrelaterede problemer et boligproblem i tilgift. Rådet for Socialt Udsatte peger på Københavns kommunes frasalg af boliger i 1994 som en handling, der formodentlig har ført til øget hjemløshed. Med reference til England peger de også på, at et succesfuldt frasalg af almene boliger til private kunne skubbe udsatte borgere ud af boligområder (Rådet for socialt udsatte, 2004). Der er andre områder, hvor bolig- og socialpolitikken kan virke ind på hjemløseområdet. Nogle peger på ændringer i forsørgelsesgrundlaget, særligt omkring kontanthjælp og starthjælp, er med til at presse socialt udsatte nærmere en tilstand af hjemløshed (Swärd,1998). I København har der blandt andet været en stigning i

7 6 antallet af udsættelser fra lejeboliger gennem årene SFI skriver i en undersøgelse stigningen i antallet af udsættelser hænger sammen med en øget samfundsmæssig polarisering, hvor lavindkomstgruppen er vokset, og som følge deraf er rekrutteringsgrundlaget for udsættelser blevet større (SFI, 2008). Socialforvaltningens handlemuligheder Socialforvaltningen kan sjældent influere på de ovenfor nævnte overordnede (strukturelle, lovgivningsmæssige) forhold, men skal forholde sig til dem og i det omfang de skaber hjemløshed forsøge at forebygge og afdæmpe virkningerne. Det kan forvaltningen gøre gennem tre typer indsatser: 1. Give individuel rådgivning og støtte. Det kan ske uanset om den hjemløse befinder sig på gaden, i et midlertidigt botilbud eller i egen bolig. I alle tilfælde gælder det om at styrke borgerens egne ressourcer i retning af at kunne skabe et hjem. 2. Tilvejebringe institutioner og boformer. Det gælder herberger og en bred vifte af midlertidige boliger, men det er også udbygning af særboliger til målgruppen. 3. Samarbejde med andre instanser. Det gælder koordinerende og forebyggende indsatser, som kan forebygge hjemløshed og som kan styrke den samlede hjemløseindsats. Samarbejdspartnere er blandt andet de frivillige organisationer, Kriminalforsorgen, psykiatrien, opsøgende psykoseteam og Beskæftigelsesforvaltningen Den nuværende indsats på hjemløseområdet I København er der gennem årene udviklet flere muligheder for at skabe den indledende kontakt med det sociale system, hvis man er hjemløs borger. Der er flere forskellige muligheder, afhængig af den enkeltes ressourcer, for at få skabt en stabil tilværelse, herunder bosituation. Der er forskellige typer af botilbud: De midlertidige botilbud består af botilbud etableret efter 110 og 109 i lov om social service. Det drejer sig om herbergspladser og krisecenterpladser for mænd og kvinder og eventuelt medfølgende børn. Hovedformålet med indsatsen på de midlertidige herberger og kvindekrisecentre er, at brugernes sociale, psykiske og misbrugsmæssige problemstillinger udredes og, at der iværksættes en plan for den videre indsats, evt. i form af andre kommunale tilbud, boliganvisning, behandling mv. De mere specialiserede botilbud er etableret efter 107 i lov om social service. Brugerne på de mere specialiserede hjemløsebotilbud kommer ofte fra herbergerne, hvor det gennem udredningen af deres sociale, psykiske og misbrugsmæssige problemer er blevet klart, at de har behov for bostøtte eller andre tilbud for på sigt at blive i stand til at kunne klare sig i egen bolig. Ud over de forskellige botilbud, findes der også opsøgende indsatser over for målgruppen, støtte- og kontaktpersonordninger, natcafétilbud og andre værestedstilbud. Den sociale indsats finder sted gennem hele forløbet, lige fra den indledende kontakt til der er skabt et relevant botilbud.

8 7 Mål og måling Hvis man skal styre efter målene forudsætter det, at man kan måle, hvor vidt man er lykkedes med at nå dem. Det er en udfordring at sætte målbare mål op for det sociale området, men der er eksisterende registreringsmuligheder, der kan bruges: SFI planlægger at gentage den nationale kortlægning af hjemløse hvert 3. år I Københavns Kommune er der et klientregistreringssystem for indskrevne på herbergshjem, krisecentre og i mindre omfang midlertidige boliger. Registret kan krydses med andre registre. Projekter og indsatser føre lokale registreringer af målgrupper og indsatser. Fx er det opsøgende sundhedsteam veldokumenteret. I strategien her vælger vi mål, som ikke forudsætter nye registreringssystemer. Vi forsøger i stedet at identificere eksisterende registreringer, som kan bruges som indikatorer for målene. Mål Mål: Markant færre hjemløse sover på gaden i København i 2013 I løbet af uge , hvor SFI talte de hjemløse, havde 14 % af de hjemløse i København svarende til overnattet på gaden. Heraf var der 113 som udelukkende havde overnattet på steder, der ikke er beregnet til overnatning. Det er dokumenteret, at netop disse borgere udover at skulle sove udenfor også er belastede af særlig mange sociale, sundhedsmæssige og andre problemer. Det er et helt afgørende mål at reducere antallet af borgere, der lever under disse forhold. Det er samtidig et mål, der harmonerer med Velfærdsministeriets mål om at reducere antallet af gadesovere. Helt at undgå gadesovere er ikke realistisk viser internationale erfaringer og det faktum, at mange andre forhold virker ind på problematikken. Socialforvaltningen forholder sig dog retten til at være ambitiøs og sætter sig som mål dels at mindske antallet af gadesovere med 75 % og dels, at de resterende gadesovere alle er blevet tilbudt en alternativ overnatningsform. De ambitiøse mål kan være med til at fremtvinge nye typer indsatser og nye typer samarbejder. Ikke i totalitær retning men snarere i retning af skadesreduktion, lave tærskler og partnerskaber med frivillige. SFIs kommende kortlægninger bruges som indikator for, om målet nås. SFIs undersøgelse viste, at der blandt de københavnske hjemløse var 17 % under 25 år. De unge er overrepræsenteret blandt de hjemløse i København. Det er et særligt delmål at forebygge social deroute ved at gribe ind over for de unge hjemløse. De årige er myndige og kan og skal ikke tvinges til at tage imod et tilbud, men målet må være uophørligt at arbejde for, at der ikke er nogle unge, som ender i hjemløshed. Målet harmonerer med Velfærdsministeriets mål på området. SFIs kommende kortlægninger bruges som indikator for, om målet nås. Mål: Ingen kvindelige sofasovere SFIs undersøgelse viste, at 23 % af de hjemløse i København var kvinder. De store byer herunder København - har en overrepræsentation af kvinder blandt de hjemløse. Informationer fra institutioner, opsøgende medarbejdere og forskningen tegner et billede af en del hjemløse kvinder, som ikke kommer på herberger, men klarer

9 8 hjemløsheden gennem overnatning hos midlertidig bekendte. En særlig belastet gruppe er nogle grønlandske kvinder, for hvem problematikken virker kronisk. Betalingen for opholdet afregnes i form af seksuelle ydelser og hjemløsheden medfører et prostitutionslignende forhold. SFIs kommende kortlægninger samt forvaltningens eget klientregistreringssystem bruges som indikator for, om målet nås. Mål: Færre kroniske hjemløse Man skal være opmærksom på, at hjemløshed for den enkelte ofte er et forbigående fænomen og kun er en kronisk tilstand for et mindre antal borgere (Swärd, 2004; SFI, 2005). På den anden side viser SFIs undersøgelse, at Københavns hjemløse har været hjemløse i længere tid end de øvrige hjemløse i landet. Der er således 38 % af de hjemløse i København, der har været det i 2 år eller mere. Målet er at mindske andelen af borgere, der har været hjemløse i 2 år eller mere. SFIs kommende kortlægninger samt forvaltningens eget klientregistreringssystem bruges som indikator for, om målet nås. Mål: At lindre og mindske de mest udsatte hjemløses tilstødende lidelser Blandt de hjemløse er der overrepræsentation - i forhold til den øvrige befolkning - af mænd, af lave indkomster, psykisk sygdom og misbrug. De aktuelle tal for Københavns hjemløse ser således ud for henholdsvis de indskrevne i Herberger (Københavns Kommunes registreringssystem, 2007), samtlige hjemløse i Kommunen (SFIs undersøgelse, 2007) og de mest belastede misbrugere på gadeplan (Københavns Kommunes evalueringsrapport af Sundhedsprojektet, 2005). Tabel 2: Københavnske hjemløse problemprofil i tre undersøgelser. Procent. KK Klientregistrering (n 887) SFI (n 1521) Gadeplan (n 542) Andel mænd Andel under 25 år 5 17 < 29* Psykiske > 68 problemer / sygdom Stofmisbrug > 44 ** Alkoholmisbrug Blandingsmisbrug Fysisk / somatisk - 5 > 50 *** sygdom * 28,6 % var 30 år eller derunder ** 44 % bruger kokain, 41 % nervemedicin, 80 % hash. *** Mere end 50 % er daglig hæmmet af smerter, sanseproblemer og hukommelsesbesvær Det er tydeligt, at de hjemløse, som nås af opsøgende medarbejdere er betydeligt mere belastede end de hjemløse på herbergerne. Det er et mål at forbedre deres tilstand, hvad angår misbrug, psykiske problemer og somatiske sygdomme. Målet kan kun nås i samarbejde med andre sektorer, men socialforvaltningens opsøgende indsats er spydspidsen, der har kontakten til målgruppen. Et tæt, smidigt samarbejde mellem opsøgende indsats og herberger øger muligheden for at fastholde borgeren i herberget.

10 9 Indikatorer for målopfyldelse i sundhedsteamets opgørelser og om muligt opgørelse over tidlige dødsfald blandt målgruppen. Mål: Hjemløse får og fastholder egen bolig Målet er på sin vis indlysende for en hjemløsestrategi, men er på ingen måde uproblematisk. Dels er der som sagt problemer med billige boliger og dels har de hjemløse problemer med at fastholde egen bolig. Problemer med økonomi, misbrugsadfærd og ensomhed er nogle af de typiske problemer, der gør det svært at få og fastholde egen bolig. På trods af udfordringerne er det et helt afgørende mål at opnå, at flest mulige hjemløse får egen bolig. Socialforvaltningen har også omfattende hjælpemuligheder for at støtte borgeren i egen bolig. Egen bolig vil sige en bolig med de rettigheder en lejekontrakt giver. Målet understøttes af forskningen, som peger på, at midlertidige tilbud fastholder borgerne i en fortsat venteposition (Swärd, 2004). For nogle borgere er det ikke en realistisk mulighed, fordi de har brug for så omfattende hjælp, at en institutionel løsning på kort sigt eller permanent - er eneste mulighed. Et subsidiært mål for denne gruppe er da at få og fastholde en værdig bolig i en institutionel ramme. En tredje mulighed kunne være egen bolig, hvor der i en overgangsfase er tilknyttet botræning. Indikator for målene er SFIs kortlægninger, hvor der bør ske et fald i antallet af hjemløse, subsidiært ske en større nedgang / mindre øgning i København i forhold til resten af landet. Indikatoren er også fra klientregistreringssystemet i form af et øget antal boligindstillinger fra herbergerne og færre indskrivninger fra bolig til herberg. Mål: Færrest mulige udenlandske borgere med hjemløseadfærd Globaliseringen herunder lovgivningen i forhold til udlændinge - får også større og større betydning for hjemløsheden i Danmark og København. Den relative rigdom i Danmark tiltrækker udlændinge, hvoraf nogle ikke kan anskaffe sig bolig og havner i en situation, der har paralleller til danske hjemløses situation. Socialforvaltningens tilbud under serviceloven har ikke mulighed for at hjælpe de udenlandske statsborgere, som ikke har lovligt ophold i landet. Forvaltningens indsats på området er derfor indsnævret til at hjælpe de udenlandske borgere uden lovligt ophold ud af landet. Indikatorer kan findes i den opsøgende indsats registreringer af antallet af hjemsendelser og evt. i Sikringsstyrelsens opgørelser. Mål: flere hjemløse kontanthjælpsmodtagere kommer i en form for beskæftigelse Det er en overordnet målsætning, at flest mulig bliver selvforsørgende. Målsætningen gælder også de hjemløse men målgruppen taget i betragtning bør målet udvides til også at gælde aktivering og lignende aktiviteter. Indikator: Samkøring af klientregistreringssystemet og KØR. Forandringsteori Forandringsteori betyder, at der angives en metode til, hvorledes de ønskede mål opnås. Det betyder med andre ord, at der opstilles en teori med antagelser om hvorledes en bestemt forandring eller effekt kan opnås.

11 I forhold til indsatsen på hjemløseområdet kan en forandringsteorie tage sig ud som det fremgår af nedenstående skema. Det skal understreges, at det er en foreløbig opstilling, som forvaltningen arbejder videre med at konkretisere og præcisere. 10

12 Forandringsteori for hjemløsestrategien 11 Indsats Effekt - mellemlang sigt Indikatorer Effekt - lang sigt Indikatorer Opsøgende indsatser Styrket modstandskraft gennem Færre indlæggelser Hjemløse får og fastholder - sundhedsteam vaccinationer, sårpleje, og (Sundhedsteam?) egen bolig, subsidiært et - gadeplan genoptagelse af kontanthjælp. længerevarende botilbud i - udenlandske Færre hjemløse uden lovligt 107 eller 108. ophold Variation i herbergstilbud - for særlige grupper - geografisk spredning Flere / differentierede botilbud - flere særboliger - flere skæve boliger - flere botilbud for psykisk syge og dobbeltdiagnoser - solistboliger - bofællesskaber - alternative plejehjem Pædagogisk støtte - botræning i herberg - botræning i bolig - sociale viceværter - boligrådgivere - skp - socialpædagogisk støtte Samarbejde med andre instanser - Ambassader og udenlandske organisationer - Kriminalforsorg - Psykiatri - Misbrugsbehandling - Væresteder - BIF Bredere rekruttering fra gaden til herberg og natcafé Den hjemløse får hurtigere en tilpas bolig Styrket netværk Færre tilbagefald til hjemløshed. Færre konflikter mellem hjemløse og andre beboere. Styrket kompetence til at bo i egen bolig. Forebygge hjemløshed blandt udlændinge uden lovligt ophold. Forebygge hjemløshed ifm. udskrivning Mindre misbrug / mere kontrolleret misbrugsadfærd Styrket netværk og sociale kompetencer Flere hjemsendelser i opsøgendes opgørelser og evt. Sikringsstyrelsen Flere indskrevne unge og kvinder på herberg (klientreg.) Flere boligindstillinger (den sociale boliganvisning) Kortere venteliste til den sociale boliganvisning Færre genindskrivninger fra bolig til herberg (klientreg.) Færre opgiver lejlighed i den sociale boliganvisnings boliger (?) Aftaler med relevante ambassader / organisationer Procedurer og samarbejdsfora med kriminalforsorg m.fl. Flere hjemløse i behandling (klientreg. og status-forskning) Den pædagogiske støtte aftrappes (ydelsesreg. for sociale viceværter m.fl.?) Ingen hjemløse sover ufrivilligt på gaden. Ingen hjemløse under 25 år sover på gaden. Ingen kvindelige sofasovere Færre kroniske hjemløse Skader og lidelser ved hjemløshed reduceres Flere hjemløse kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse Færre hjemløse i København i (SFIs kortlægninger) Relativt større nedgang / mindre øgning af hjemløse i København ift. resten af landet (SFIs kortlægninger) Antal gadesovere (SFIs kortlægninger). Antal unge gadesovere (SFIs kortlægninger). SFIs kortlægninger SFIs Andelen af hjemløse med psykiske problemer, misbrugsproblemer og somatiske sygdomme falder (SFIs undersøgelse, Klientregistreringssystemet, Sundhedsteamets tal). (Klientreg. og KØR)

13 12 Foreløbige indsatsområder Der er ikke en lige vej fra mål over principper til planlægning af indsatsen. Vejen må nødvendigvis forholde sig til realiteten i form af brugernes præferencer, botilbuddenes karakter og ressourcer. Men det er muligt at nå frem til nogle indsatsområder ved at sigte mod de overordnede mål, bruge de nævnte principper og tage afsæt i de eksisterende forhold. Med indsatsområderne bliver strategien konkret. Områderne bliver her beskrevet overordnet, men vil i senere handleplaner blive konkretiseret. Områder er ikke prioriteret i forhold til hinanden. Som udgangspunkt er det muligt at justere på nogle af indsatsområderne inden for den eksisterende ramme. På længere sigt vil en tilførsel af midler være nødvendig, hvis området skal udvikles. I den sammenhæng skal det understreges, at forligspartierne bag satspuljeforliget er enige om, at der skal afsættes 500 mill. over de næste 4 år til afhjælpning af den ufrivillige hjemløshed. Strategiens mål og principper skal være med til at styrke den ansøgning som Københavns Kommune forventeligt indgiver til satspuljen. For at sikre, at Socialforvaltningen har det bedst mulige grundlag for at tilrettelægge udviklingen på hjemløseområdet i årene fremover har Socialudvalget besluttet at lade en ekstern part udarbejde en kvalitativ behovsanalyse af området. Behovsanalysen er gennemført ved hjælp af kvalitative metoder og har været med til at udfolde de hypoteser som forvaltningen havde opstillet forud for arbejdet med strategien. Det betyder samtidig af behovsanalysen har udfordret forvaltningens praksis på flere områder. Behovsanalysen er foretaget sideløbende med udviklingen af strategien og de to processer har bevirket, at hypoteser og målsætninger løbende er blevet kvalificeret. Derudover er strategien i høj grad blevet kvalificeret af en række centrale aktører på området, heriblandt relevante medarbejdere fra forvaltningens forskellige mål- og rammekontorer, forstandere, socialcenterledelse, rådgivningscenterchefer samt de hjemløses brugerorganisation. Uden dialogen med disse aktører havde det ikke været muligt at identificere de indsatsområder, der vil blive uddybet i det følgende. Udenlandske borgere med hjemløseadfærd I København opholder der sig borgere på gaden fra mange forskellige lande. En velkendt problematik er nordiske borgere med misbrugsproblemer og/eller psykiske lidelser, der vælger at tage ophold i København. København har allerede i en vis udstrækning et samarbejde med den svenske regerings rådgiver i narkotikaspørgsmål, men der er behov for at opprioritere dette samarbejde og den løbende drøftelse af mobiliteten for de hjemløse mellem de to lande. Udvidelsen af EU med en række østeuropæiske lande har betydet en ny udfordring for Københavns Kommune. Flere østeuropæiske borgere, finder hertil i håbet om at tjene penge og på sigt skabe sig en bedre tilværelse enten i Danmark eller på sigt i deres hjemland. En del af disse borgere ender med at befinde sig som hjemløse i de Københavnske gader, og Kommunens handlemuligheder overfor disse borgere er begrænsede. Hvis de ikke har lovligt ophold i landet er der ikke lovhjemmel til at

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

11:45 HJEMLØSHED I DANMARK 2011 NATIONAL KORTLÆGNING HEIDI HESSELBERG LAURITZEN BENCE BOJE-KOVACS LARS BENJAMINSEN

11:45 HJEMLØSHED I DANMARK 2011 NATIONAL KORTLÆGNING HEIDI HESSELBERG LAURITZEN BENCE BOJE-KOVACS LARS BENJAMINSEN HJEMLØSHED I DANMARK 2011 National kortlægning 11:45 Heidi Hesselberg Lauritzen Bence Boje-Kovacs Lars Benjaminsen 11:45 HJEMLØSHED I DANMARK 2011 NATIONAL KORTLÆGNING HEIDI HESSELBERG LAURITZEN BENCE

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Ny strategi på udsatteområdet

Ny strategi på udsatteområdet Rammer for Ny strategi på udsatteområdet Indledning I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets vedtagelsen af besparelser på Handicap og Psykiatriområdet d. 5. marts 2014 blev forvaltningen bemyndiget

Læs mere

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen Vedr.: Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Projektbeskrivelse Baggrund Opsøgende medarbejdere fra Kofoeds

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

HJEMLØSHED I DANMARK 2013

HJEMLØSHED I DANMARK 2013 HJEMLØSHED I DANMARK 2013 NATIONAL KORTLÆGNING Oplæg v/ Heidi Hesselberg Lauritzen Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien, d. 16.12.2013 Kontaktoplysninger: hhl@sfi.dk eller 3348 0882 Disposition

Læs mere

DELMÅL. 110 flere anvises gennem den boligsociale anvisning. 15 unge fra ventelisten til boligsocial anvisning deler en lejlighed en anvist lejlighed

DELMÅL. 110 flere anvises gennem den boligsociale anvisning. 15 unge fra ventelisten til boligsocial anvisning deler en lejlighed en anvist lejlighed Aftaler med de almene boligselskaber om flere lejligheder som målgruppen kan betale Aftaler med de almene boligselskaber om at afvise færre borgere, der har gæld til de enkelte boligselskaber. 2-3 unge

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

Professionalisme og frivillighed - i opsøgende og udgående SKP-arbejde.

Professionalisme og frivillighed - i opsøgende og udgående SKP-arbejde. Professionalisme og frivillighed - i opsøgende og udgående SKP-arbejde. For 10-15 år siden ville ikke ret mange ordentlige gennemgange af det professionelt udførte sociale arbejde med marginaliserede borgere

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse

Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse - ifølge Metodehæftet udgivet af VFC Socialt Udsatte og med eksempler fra forskellige kommuner Indledning 3 Den organisatoriske

Læs mere

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune.

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Bilag 1 Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Skrevet af speciallæge i almen medicin, leder af Sundhedsteam i København, Henrik Thiesen, oktober

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Del 2 Rapport om hjemløse migranter i København Forslag til fremtidige foranstaltninger

Del 2 Rapport om hjemløse migranter i København Forslag til fremtidige foranstaltninger Del 2 Rapport om hjemløse migranter i København Forslag til fremtidige foranstaltninger Del 2 Rapport om hjemløse migranter i København Forslag til fremtidige foranstaltninger Udgivet april 2012 af Fonden

Læs mere

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-02-2015 Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning Socialforvaltningen har fra

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven) Kapitel 44 Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Opbygning

Læs mere

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale Frederikshavn Kommune Indledning Skabelonen skal udfyldes ud fra kommunens forventninger til ændring af forbrug af pladser på

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Susan Fiil Præstegaard Socialforvaltningen Københavns Kommune 18. april 2013 Socialforvaltningen www.kk.dk Side 1 Status 2010 stigende antal udsættelser 900 Udsættelser

Læs mere

FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG

FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG 1 NOTAT FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG ET INTERVIEWSTUDIE BLANDT TIDLIGERE HJEMLØSE DORTE LAURSEN STIGAARD INDHOLD 1 NOTAT 1 FORORD 5 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING 7 Undersøgelsens formål og fokus 7 Sammenfatning

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Hjemløs i Grønland. - et skøn over samtlige kommuners hjemløse

Hjemløs i Grønland. - et skøn over samtlige kommuners hjemløse Hjemløs i Grønland - et skøn over samtlige kommuners hjemløse Departementet for Familie og Sundhed november 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund for undersøgelsen af hjemløse...3 Undersøgelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG

FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG ET INTERVIEWSTUDIE BLANDT TIDLIGERE HJEMLØSE 11:46 DORTE LAURSEN STIGAARD 11:46 FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG ET INTERVIEWSTUDIE BLANDT TIDLIGERE HJEMLØSE DORTE LAURSEN STIGAARD

Læs mere

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk De skjulte unge Flere unge mænd bliver hjemløse. Det melder gadeplansmedarbejdere og bosteder, der arbejder med unge. De unge mænd bruger ikke de etablerede tilbud og optræder ikke i hjemløsestatistikkerne.

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010. Tilbud omfattet af Rammeaftale. Jammerbugt Kommune

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010. Tilbud omfattet af Rammeaftale. Jammerbugt Kommune Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale Jammerbugt Kommune Indledning Skabelonen skal udfyldes ud fra kommunens forventninger til ændring af forbrug af pladser på sociale

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Maj 2013 HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT HJEMLØSESTRATEGIEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. Målopfyldelse 6 3. Dokumentation af Hjemløsestrategien

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor?

Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor? Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor? Denne artikel giver et indblik i de forhindringer der møder en hjemløs, som i forvejen har det svært, når vedkommende har besluttet sig for at finde et sted

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Indstilling. Hjemløseplan for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Den 3.

Indstilling. Hjemløseplan for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Den 3. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 3. juni 2009 1. Resume Regeringen har som led i satspuljeaftalen for 2008-2011 afsat 500 mio. kr. med henblik på at

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap. Korr. budget. Øvrige udvalgsrammer 139.803 149.375 148.008-1.

Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap. Korr. budget. Øvrige udvalgsrammer 139.803 149.375 148.008-1. Resultat på drift Psykiatri og Handicap (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: Note Opr. Budget Korr. Regnskab 2014 Mer-/mindre forbrug (i f.t. korr. ) 145.595 150.698 146.029-4.669 Budgetramme 1 1 149.535

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT HJEMLØSESTRATEGIEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. Målopfyldelse 6 3. Dokumentation af

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Socialforvaltningen NOTAT Æ23-11-2010 Sagsnr. 2010-17388 Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Forvaltningen vil i dette notat orientere om en ændret organisering af socialpsykiatrien

Læs mere

Udbredelse af Hjemløsestrategien

Udbredelse af Hjemløsestrategien Udbredelse af Hjemløsestrategien Opstartsseminar den 13. november 2014 Randers Kommune Hjemløsestrategien 2014-2017 i Randers Består af to projekter: Projektet; Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien.

Læs mere

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling 03.06.09 Margit Tang Møller Organisationen Alkohol- og misbrugsbehandlingen blev indtil 1. januar 2007 varetaget af amterne. I forbindelse

Læs mere

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Rådet for Socialt Udsatte har lavet denne guide til jer i de lokale udsatteråd

Læs mere

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR HVOR? FOR HVEM? HVILKET TILBUD? VISITATION? Psykiatrisk skadestue Gl. Vardevej 101 6715 Esbjerg N Tlf.: 7918 2962 Voksne

Læs mere

Undersøgelse af unge hjemløse på Frederiksberg, 2012

Undersøgelse af unge hjemløse på Frederiksberg, 2012 1 Undersøgelse af unge hjemløse på Frederiksberg, 2012 Udarbejdet af: Ilja Sabaj-Kjær, under supervision af projektleder Jesper Hegelund Bertelsen, under Hjemløseplanen, Plan og Projektstaben, Social-

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Ansøgning om midler til iværksættelse af hjemløseplan i Randers Kommune

Ansøgning om midler til iværksættelse af hjemløseplan i Randers Kommune Ansøgning om midler til iværksættelse af hjemløseplan i Randers Kommune 1. Kommune Randers Kommune Kontaktperson: Rikke Hylleberg Clausen 89 15 11 51 rikke.hylleberg.clausen@randers.dk 2. Hjemløseområdet

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 RÅDGIVNING (35) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Fremtidens Forsorgsindsats

Fremtidens Forsorgsindsats Fremtidens Forsorgsindsats Oplæg til beslutning om indhold i og organisering af Viborg Kommunes indsats mod hjemløshed, samt ombygning på forsorgshjemmet Vibohøj. Bilag 1 Til drøftelse i Socialudvalget

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere