Udviklingsplan for ny dagtilbudslov pr. 1. juli 2018, Center for Læring & Trivsel, Langeland Kommune

Transkript

1 Udviklingsplan for ny dagtilbudslov pr. 1. juli 2018, Center for Læring & Trivsel, Langeland Kommune Tema 1: Bedre sammenhæng i kommunens indsats for de 0-6 årige Den ny dagtilbudslov betoner høj kvalitet i dagtilbud og et sammenhængende børneliv. Dette indebærer et særligt fokus på rammer og retningslinjer for samarbejde mellem dagtilbud og andre aktører, barnets overgang mellem sundhedspleje, dagtilbud og skole samt etablering af en samlet oversigt over dagtilbudsområdet på fx kommunens hjemmeside for forældre og andre interesserede.. Tema 1: Bedre sammenhæng i kommunens indsats for de 0-6 årige Mål (Hvad) Aktivitet (Hvordan) Formål (Hvorfor) Hvornår er vi i mål? (Indikatorer) Tidsplan (Hvornår) Samarbejde mellem dagtilbud, skole og SFO Rammer og retningslinjer for formaliseret samarbejde mellem skole, SFO og dagtilbud udarbejdes Et sammenhængende børneliv Samarbejdet mellem dagtilbud, skole og SFO er formaliseret og bragt i anvendelse, så alle kender deres ansvar og opgave 1. august 2018 Samarbejde mellem dagtilbud, sundhedspleje, familie-afdeling og PPR Rammer og retningslinjer for samarbejde mellem dagtilbud, sundhedspleje og PPR, herunder evaluering af Åben Rådgivning Et sammenhængende børneliv Samarbejdet mellem dagtilbud, sundhedspleje og PPR er formaliseret og bragt i anvendelse, så alle kender deres ansvar og opgave 1. august 2018 Overgange Retningslinjer for overgange fra sundhedspleje til Et sammenhængende børneliv, hvor Alle overgange er formaliseret og strukturen bragt i 1. august 2018

2 dagtilbud og dagtilbud til skole, herunder særligt fokus på børn i udsatte positioner. Fokus på børn i udsatte positioner i forbindelse med alle overgange, herunder opmærksomhed på parametre, som har betydning for børns læring, udvikling, trivsel og dannelse, herunder eksempelvis sprogudvikling og deltagelsesmuligheder. der er sammenhæng i overgangene og de nødvendige støtte-strukturer for børn i udsatte positioner anvendelse, så alle kender deres ansvar og opgaver Evaluering af nuværende overgangsskemaer Oversigt over dagtilbud Samlet oversigt over dagtilbudsområdet, herunder dagtilbud og satser, gøres tilgængelig på kommunens hjemmeside Bedre overblik over kommunens dagtilbud og satser for forældrene Alle dagtilbud er beskrevet i en oversigt på kommunens hjemmeside 1. september 2018 Rammer og retningslinjer for dagtilbud Rammer og retningslinjer for dagtilbud, herunder prioriterede indsatser, Bedre overblik over dagtilbudsområdet for forældrene Rammer og retningslinjer er politisk godkendt og offentliggjort på LKs hjemmeside 1. november /24

3 fastsættes og offentliggøres på kommunens hjemmeside. Prioriterede indsatser beskrives og offentliggøres ligeledes samme sted. Udvikling på dagtilbudsområdet Politisk drøftelse af udvikling på dagtilbudsområdet hvert 2. år med udgangspunkt i kvalitetsrapport Kvalitet og sammenhæng på dagtilbudsområdet Udvikling på dagtilbuds-området drøftes politisk i september i ulige år. 1. august /24

4 Tema 2: En styrket pædagogisk læreplan Den pædagogiske læreplan udgør rammerne for det pædagogiske arbejde og har til formål at sikre øget læring, trivsel og udvikling for alle børn. Dette betyder: - at kravet om en skriftlig pædagogisk læreplan gælder alle dagtilbud efter 19 stk. 2-5 og 21 stk. 2 og 3 i dagtilbudsloven. Lovændringen betyder derfor at også private dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan. - at arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan igangsættes den 1. juli 2018 og skal være implementeret senest to år efter lovens ikrafttræden. Krav til en styrket pædagogisk læreplan - En skriftlig pædagogisk læreplan udarbejdes for hhv. de 0-2 årige og de 3-årige og frem til skolestart. Hvis børnene er organiseret i andre aldersgrupper, udarbejdes læreplanen på baggrund af disse. - Læreplanen udarbejdes på baggrund af det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan, seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljø og børns læring - Læreplanen skal tage udgangspunkt i et bredt læringsbegreb, der understøtter børns kropslige, motoriske, sociale, emotionelle og kognitive læring (jf. de seks læreplanstemaer). - De enkelte læreplanstemaer skal ikke forstås isoleret men arbejdes med i sammenhæng med de øvrige læreplanstemaer. - Af læreplanen skal det fremgå, hvordan o det tilrettelagte pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvikling og dannelse understøttes. o dagtilbuddet etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der hele dagen og i alle situationer gennem leg, rutiner, aktiviteter, m.v. giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. o det pædagogiske læringsmiljø inddrager børneperspektiver og børns medbestemmelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børns forskellige forudsætninger. o lokalsamfundet inddrages i forhold til at skabe stimulerende pædagogiske læringsmiljøer o forældresamarbejdet ikke blot har et socialt formål men også er et samarbejde om børns læring på tværs af dagtilbud og hjem o kommende skolebørn forberedes og rustes til skolestart 4/24

5 Sammenhæng og opbygning i den styrkede pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan består af seks temaer, der hver især indgår som en del af et helhedsorienteret perspektiv på børns trivsel, læring og udvikling. Det er således hensigten at der arbejdes med temaerne i sammenhæng. De seks temaer er: - alsidig personlig udvikling - social udvikling - kommunikation og sprog - krop, sanser og bevægelse - naturen, udeliv og science - kultur, æstetik og fællesskab Pædagogisk grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag er gennemgående på tværs af alle seks temaer i den styrkede læreplan og er samtidig udgangspunktet for dagtilbuddenes tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af læringsmiljøerne. Børnesyn - børns ret til leg og medbestemmelse - at være barn har værdi i sig selv - børns ret til forskellighed og at udvikle sig i forskelligt tempo - børn er grundlæggende kompetente og selvstændige - børn har brug for omsorg, udfordringer, positive forventninger og tillid fra voksne - børn som aktive medskabere af egen læring og udvikling i rammer, de voksne er ansvarlige for - børns bidrag er væsentlige i det pædagogiske arbejde Det gode børneliv I det gode børneliv er der plads, tid og ro til at være barn, bl.a. i kraft af, at nære og tillidsskabende voksne giver barnet nærvær omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig. - Dannelse refererer til en dybere form for læring, hvor barnet som aktiv deltager indarbejder værdier og viden i egen personlighed som udgangspunkt for at indgå og handle i relationer og samfund, som et hensynsfuldt, kritisk demokratisk menneske - Leg er grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling. Derfor har legen værdi i sig selv og børns spontane og selvorganiserede leg skal anerkendes og respekteres og gives betydelig plads i dagtilbuddets hverdag. - Børnefællesskaber er det sociale rum, hvorigennem de enkelte børn lærer og udvikler sig. Det er det pædagogiske personale og ledelsens opgave at skabe børnefællesskaber, hvor børn kan etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur og forebygge 5/24

6 mobning, men forældrene har et medansvar i at skabe velfungerende børnefællesskaber præget af anerkendelse af alle familier uanset disses forudsætninger. - Læring foregår gennem kommunikation og socialt sampsil. Børn lærer ved at udforske med krop og sanser, eksperimentere og undre sig. Børns læring fremmes af, at turde begå fejl og slippe fantasien løs. Derfor skal det pædagogiske personale skabe alsidige, inddragende og trygge læringsmiljøer, der fremmer eksperimenterende kompetencer samt lyst til at lære. Læring i dagtilbud sker i en vekslen mellem bl.a. børneinitierede lege, voksenplanlagte aktiviteter og rutinesituationer som fx måltider. Det pædagogiske personale skal bruge børnenes legeindhold som pejlemærker for, hvad der optager børnene og hvad der kan være en udfordring for deres læring og udvikling og som der derfor kan arbejdes videre med i planlagte læringsaktiviteter. Læringsmiljøer Gode læringsmiljøer muliggør, at børnene oplever nærhed, trivsel, læring, udvikling og anerkendende relationer. Læringsmiljøer af høj kvalitet i dagtilbud bygger på samspillet mellem struktur (normering, personalets uddannelse og kompetencer, børnegruppens størrelse, fysiske rammer, m.v.) og processer (børnefællesskaber, voksen-barn relationer, faglig ledelse, forældresamarbejde, hverdagens rytme, pædagogisk didaktiske overvejelser hos personalet, m.v.), Forældresamarbejde Forældrene har det primære ansvar for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Derfor skal forældrene involveres og inddrages aktivt samt have indflydelse på dagtilbuddets arbejde. Samarbejdet med forældre handler både om det formelle samarbejde (bl.a. bestyrelsesarbejde) og det uformelle, daglige samarbejde om barnets og hele børnegruppens trivsel. Ledelsen af dagtilbuddet har ansvaret for at forældrebestyrelsen inddrages i udarbejdelsen, evaluering og opfølgningen på den pædagogiske læreplan. Dagtilbuddet har ligeledes ansvaret for at facilitere og rammesætte forældresamarbejde af mere uformel karakter. Børn i udsatte positioner Gode læringsmiljøer er af stor betydning for alle børn og særligt børn i udsatte positioner. Kvaliteten i interaktionen mellem barn og voksen er ligeledes særlig betydningsfuld for børn i udsatte positioner. At understøtte læring hos børn i udsatte positioner handler om at lave særligt tilrettelagte aktiviteter med barnet i børnefællesskaber, at de voksne har positive forventninger til dem og at børnene er en betydningsfuld del af børnefællesskabet, ligesom deres forældre er tilsvarende betydningsfulde i forældreskabet. 6/24

7 Sammenhæng med børnehaveklassen Sammenhæng med børnehaveklassen handler om at børn er skoleparate og at skolen er børneparat og bygger på et tydeligt børneperspektiv, der fortsætter, hvor dagtilbuddet slipper. Sammenhæng betyder også, at dagtilbuddene har fokus på at styrke børnenes generelle kompetencer for en foranderlig fremtid ved at understøtte, at børnene udvikler sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed, mod på at forsøge og fejle, bidrage i fællesskaber samt læreog virkelyst, så barnet kan kommunikere og udtrykke sig alderssvarende ved skolestart. Skoleforberedende arbejde i dagtilbud handler dermed ikke om at give barnet faglige færdigheder men at give barnet sociale og læringsrelaterede færdigheder, som empati, vedholdenhed, fordybelsesevne, m.v. Sammenhæng handler ligeledes om at et barn med positive erfaringer med fællesskaber i dagtilbud får positive forventninger til fællesskaber i skolen. Sammenhænge handler også om oplevelsen af at genkende form- og indhold fra børnehaven i skolen samtidig med at barnet møder meget nyt i skolen. Tema 2: En styrket pædagogisk læreplan Mål (Hvad) Aktivitet (Hvordan) Formål (Hvorfor) Hvornår er vi i mål? (Indikatorer) Tidsplan (Hvornår) Styrket pædagogisk læreplan Alle dagtilbud udarbejder skriftlig pædagogisk læreplan for de aldersgrupper, som børnene er organiseret i Øget kvalitet i dagtilbuddet. Styrket forståelse af, at læring og udvikling foregår hele dagen i alle situationer Alle dagtilbud har udarbejdet pædagogisk læreplan på baggrund af det pædagogiske grundlag for en styrket læreplan og de 6 temaer 1. november /24

8 Tema 3: Evalueringskultur og egenanalyse ud fra det pædagogiske grundlag Dagtilbudslederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de af Børne- og Socialministeren fastsatte pædagogiske mål, herunder en vurdering af sammenhængen det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Lederen skal ligeledes sikre en løbende indsamling af dokumentation for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Denne dokumentation indgår i evalueringen. Evalueringen skal offentliggøres. 8/24

9 Tema 3: Evalueringskultur og egenanalyse ud fra det pædagogiske grundlag Mål Aktivitet Formål Hvornår er vi i mål? Tidsplan (Hvad) (Hvordan) (Hvorfor) (Indikatorer) (Hvornår) Evaluering af den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan evalueres og offentliggøres. Forældrebestyrelsen inddrages i dette. Øget kvalitet i den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan evalueres minimum hvert andet år og forældrebestyrelsen inddrages i dette 1. december 2019 Evalueringen skal indeholde dokumentation for sammenhæng mellem det pædagogiske læringsmiljø og trivsel og læring Sammenhæng mellem pædagogisk læringsmiljø og trivsel og læring Løbende indsamling af dokumentation for sammenhæng mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse. Øget kvalitet i dagtilbud Der indsamles løbende dokumentation og denne indgår i den pædagogiske læreplan i alle dagtilbud. 1. december /24

10 Tema 4: Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser Udvidede minimumskompetencer for forældrebestyrelser Den ny dagtilbudslov indebærer øget forældreindflydelse i forældrebestyrelser i både dagpleje og daginstitutioner. Forældrebestyrelsernes minimumskompetencer udvides, så forældrebestyrelsen fastsætter princippet for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem, herunder eksempelvis principper for: - dagtilbud/hjem-samtaler - hente- og bringetidspunkter - håndtering af forældres afholdelse af ferie med barnet - gå-hjem-møder om inddragelse af forældre i børns læring - fokuseret forældreinvolvering gennem specifikke tiltag Forældrebestyrelsen skal fortsat inddrages i udarbejdelse, evaluering af og opfølgning på den pædagogiske læreplan og i arbejdet med at skabe god sammenhæng i overgang fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til skole. Etablering af forældrebestyrelser For etablering af forældrebestyrelser gælder fremadrettet: - Forældrebestyrelser kan etableres på tværs af kommunale dagtilbud, såfremt der i de enkelte forældrebestyrelser er flertalt herfor - I forældrebestyrelser etableret på tværs af dagpleje og daginstitution skal beslutninger, der alene har betydning for dagplejen, træffes af de forældre, der repræsenterer dagplejen, mens beslutninger, der alene har betydning for daginstitutionen, træffes af de forældre, der repræsenterer denne. - I institutioner med flere enheder, skal en forældre fra hver enkelt enhed have adgang til at være repræsenteret i forældrebestyrelsen 10/24

11 Tema 4: Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser Mål (Hvad) Aktivitet (Hvordan) Formål (Hvorfor) Hvornår er vi i mål? (Indikatorer) Tidsplan (Hvornår) Udvidelse af minimumskompetencer Forældrebestyrelser fastsætter princip for samarbejde mellem dagtilbud og hjem Styrket forældreindflydelse Forældrebestyrelsen har udarbejdet princip for samarbejde dagtilbud-hjem 1. januar 2019 Pædagogisk læreplan Forældrebestyrelser inddrages i udarbejdelse, evaluering af og opfølgning på den pædagogiske læreplan Styrket forældreindflydelse Forældrebestyrelser inddrages løbende i arbejdet med den pædagogiske læreplan 1. november 2018 Overgange Forældrebestyrelsen inddrages i arbejdet med at skabe sammenhæng i overgangen fra dagtilbud til skole Styrket forældreindflydelse Forældrebestyrelser inddrages løbende i arbejdet med overgang fra dagtilbud 1.august 2018 Retningslinjer for etablering af forældrebestyrelser Forvaltningen udarbejder beskrivelse af retningslinjer for etablering af forældrebestyrelser til dagtilbuddene Styrket forældreindflydelse Alle dagtilbud og forældrebestyrelser er informeret om nye retningslinjer 1. september /24

12 Tema 5: Bedre vilkår for private leverandører I den ny dagtilbudslov fremgår det, at en ansøgning om godkendelse af privat institution skal behandles umiddelbart efter, at ansøgningen er indsendt. Privatinstitutioner skal ifølge den nye lov leve op til gældende godkendelseskriterier i kommunen eller ændringer af disse senest 6 måneder efter, at kommunalbestyrelsen har offentliggjort nye godkendelseskriterier. Den nye dagtilbudslov giver kommunalbestyrelser mulighed for at give et højere drifttilskud til privatinstitutioner, hvis drifttilskuddet er lavere end tilskuddet til øvrige alderssvarende dagtilbud. Kommunen har ligeledes mulighed for at yde et højere bygningstilskud til privatinstitutioner. Ovennævnte nye regler gælder kun for privatinstitutioner, som godkendes efter loven træder i kraft den 1. juli Tema 5: Bedre vilkår for private leverandører Mål (Hvad) Retningslinjer for godkendelse Aktivitet (Hvordan) Retningslinjer og krav, herunder lovkrav, for at opnå godkendelse som privatinstitution gøres tilgængelige på LKs hjemmeside Formål (Hvorfor) Bedre vilkår for private leverandører Hvornår er vi i mål? (Indikatorer) Retningslinjer for godkendelse er tilgængelige på Langeland Kommunes hjemmeside Tidsplan (Hvornår) 1. august 2018 Ansøgningsprocedure Procedure for og krav til godkendelse af private institutioner gøres tilgængelig på LKs hjemmeside Undgå at ventetiden bliver en hindring for oprettelse af nye privatinstitutioner Ansøgninger om godkendelse af nye privatinstitutioner behandles inden for 6 uger. 1. august /24

13 Tema 6: Ret til deltidspladser for forældre på barsels- eller forældreorlov Forældre, hvor den ene eller begge parter, er på barsels- eller forældreorlov har med den nye lov ret til at få en deltidsplads på 30 timer om ugen til ældre søskende, som går i daginstitution (frem til skolestart). Pladsen skal tilbydes i den institution, hvor barnet allerede går, og deltidspladsen skal have en reduceret forældrebetaling. Dette betyder: - Deltidspladsen skal være for en sammenhængende periode, som skal angives i forældrenes ansøgning til kommunen - Forældre som delvist genoptager arbejdet har ligeledes ret til en deltidsplads 30 timer om ugen, hvis forældrene ikke tidligere har fået en deltidsplads til det pågældende barn - Forældrene skal dokumentere deres orlov fx via kopi af en vandrejournal med forventet fødselstidspunkt. - Retten til deltidsplads frafalder, hvis forældrene afbryder orloven, med mindre afbrydelsen har en varighed af mindre end fem uger - Forældrene har pligt til at oplyse kommunen, hvis fraværet afbrydes helt eller i en periode på mere end 5 uger Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammer og retningslinjer for kommunale deltidspladser, herunder procedurer og regler for - ansøgning om deltidsplads - ophør af deltidsplads - forældrenes oplysningspligt - ansøgningsfrister - kommunalbestyrelsen kan ligeledes af hensyn til administration af bl.a. økonomisk fripladstilskud beslutte, at perioden hvor forældrene benytter deltidspladsen kun kan påbegyndes den 1. i en måned og tilsvarende ophøre den sidste hverdag i en måned Denne paragraf træder først i kraft 1. januar /24

14 Tema 6: Ret til deltidspladser for forældre på barsels- eller forældreorlov Mål (Hvad) Aktivitet (Hvordan) Formål (Hvorfor) Hvornår er vi i mål? (Indikatorer) Tidsplan (Hvornår) Rammer og retningslinjer for deltidspladser Sagsfremstilling LSK med henblik på godkendelse af rammer for deltidspladser Øget fleksibilitet for familier på barsel LSK godkender rammer for deltidspladser 1. november 2018 Procedure og rammer for deltidspladser Opdateret beskrivelse af procedure for ansøgning, herunder krav, gøres tilgængelig på Langeland Kommunes hjemmeside Lettere adgang for forældre til viden om mulighed for ansøgning om deltidsplads Procedure og retningslinjer er opdateret og tilgængelige på Langeland Kommunes hjemmeside 1. januar /24

15 Tema 7: Styrket mulighed for forældre til at ønske og få konkret dagtilbud Alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart har ret til alderssvarende dagtilbud. Den ny dagtilbudslov giver mulighed for at stå på venteliste til ét bestemt dagtilbud, herunder en konkret afdeling, efter eget ønske og uagtet om forældrene har taget imod en plads i et andet dagtilbud midlertidigt. Dette betyder at forældrene skal have mulighed for at - ønske alle dagtilbud uanset om der er ledige pladser - ønske et specifikt dagtilbud - ønske en specifik enhed i et dagtilbud med flere enheder, herunder et specifikt dagplejehjem - ønske et specifikt dagtilbud eller en specifik enhed i et dagtilbud med flere enheder, herunder et bestemt dagplejehjem, i en anden kommune - fastholde deres plads på ventelisten med henblik på overflytning ved ledig plads, selvom forældrene har fået tilbudt plads og evt. taget i mod plads i et andet dagtilbud Forældrenes mulighed for at ønske en konkret plads går ikke forud for kommunens øvrige retningslinjer for optagelse, fx søskendehensyn, men skal ses i sammenhæng med disse. Kommunalbestyrelsen skal inden for rammerne af kommunens retningslinjer for optagelse sikre, at børn, der står på venteliste til en plads i et konkret dagtilbud, en bestemt enhed eller et bestemt dagplejehjem, og hvor forældrene tilkendegiver fortsat interesse for pladsen, anvises pladsen efter anciennitet. Muligheden for at stå på venteliste til bestemt dagtilbud træder først i kraft 1.januar /24

16 Tema 7: Styrket mulighed for forældre til at ønske og få konkret dagtilbud Mål (Hvad) Aktivitet (Hvordan) Formål (Hvorfor) Hvornår er vi i mål? (Indikatorer) Tidsplan (Hvornår) Retningslinjer for pladsanvisning Retningslinjer for pladsanvisning revideres og gøres tilgængelige på LKs hjemmeside Lettere adgang for forældre til viden om mulighed for at ønske konkret dagtilbud Retningslinjer for optagelse er revideret og tilgængelige på Langeland Kommunes hjemmeside. 1. november 2018 Styrket valgmulighed for forældre Ansøgningsprocedure tilpasses så forældre har mulighed for at ønske konkret dagtilbud Øget mulighed for forældre til at ønske konkret dagtilbud Ansøgningsproceduren giver forældre mulighed for at ønske konkret dagtilbud 1. november 2018 Pladsanvisning tilpasses Pladsanvisning tilpasses nye retningslinjer for anvisning Øget mulighed for forældre til at ønske og få konkret dagtilbud Anvisning af pladser sker på baggrund af nye retningslinjer 1. november /24

17 Tema 8: Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem indtil skolestart Den ny dagtilbudslov indebærer krav om læringsfokus i før-sfo. Før-SFO en skal således enten arbejde med eller - børnehaveklassens kompetenceområder o sprog o matematisk opmærksomhed o naturfaglige fænomener o kreative og musiske udtryksformer o krop og bevægelse o engagement og fællesskab - temaerne i den pædagogiske læreplan o alsidig personlig udvikling o social udvikling o kommunikation og sprog o krop, sanser og bevægelse o natur, udeliv og science o kultur, æstetik og fællesskab Der stilles ikke krav om dokumentation af arbejdet via elevplan eller lignende. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om, hvorvidt kommunens før-sfo er skal arbejde med børnehaveklassens kompetenceområder eller temaerne i den pædagogiske læreplan. Beslutningen herom vil dog også kunne delegeres til den enkelte skoles ledelse (skoleleder og/eller skolebestyrelse). 17/24

18 Tema 8: Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem indtil skolestart Mål (Hvad) Aktivitet (Hvordan) Formål (Hvorfor) Hvornår er vi i mål? (Indikatorer) Tidsplan (Hvornår) Politisk drøftelse af læringsfokus samt evt. uddelegeret beslutningskompetence Sagsfremstilling LSK med henblik på beslutning om læringsfokus eller uddelegering til skolerne Barnets oplevelse af sammenhæng i overgangen mellem dagtilbud og skole øges. En god skolestart har betydning for at barnet får et godt skoleforløb. LSK har truffet beslutning om læringsfokus eller uddelegeret beslutnings-kompetencen og skole- bestyrelser i så fald har behandlet spørgsmålet LSK august (Evt. skolebestyrelser september 2018.) 18/24

19 Tema 9: Bedre kvalitet i private pasningsordninger* Tilsyn For at styrke kvaliteten i de private pasningsordninger indføres i den nye dagtilbudslov et krav om, at den private pasning skal tilrettelægges, så den fremmer børns læring gennem trygge pædagogiske læringsmiljøer. Arbejdet med børns læring skal indholdsmæssigt leve op til krav til læring og pædagogiske læringsmiljøer i dagtilbud. Dette indebærer bl.a. et bredt læringsbegreb, der understøtter børns kropslige og motoriske, sociale, emotionelle og kognitive læring og dannelse. Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med private pasningsordninger og med den nye lov styrkes dette tilsyn. Kommunen skal således føre tilsyn med, at der arbejdes med ovenstående krav til læring og pædagogiske læringsmiljøer, ligesom kommunen via sit tilsyn skal rådgive og vejlede den private passer i relation til de nye krav. Kommunens tilsyn med de private pasningsordninger skal svare til tilsynet med alderssvarende dagtilbud. Er der eksempelvis tale om en dagplejelignende privat pasningsordning kan kommunen lægge rammerne for tilsyn med den kommunale dagpleje til grund for tilsynet med den private pasningsordning. Godkendelse af private pasningsordninger For at gøre det nemmere for forældre at kende forskellen mellem dagtilbud og private pasningsordninger skal betegnelsen privat pasningsordning indgå i alle private pasningsordningers navn for at opnå godkendelse.. Forud for kommunens godkendelse af en privat pasningsordning skal forældrene orienteres om kommunens retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud, når tilskuddet til privat pasning ophører. Hovedsproget i private pasningsordninger skal være dansk. Som led i godkendelsen af en pasningsaftale skal ansøger dokumentere, at den private passer har tilstrækkelige danskkundskaber til at udvikle barnets dansksproglige kompetencer. Ovennævnte nye regler om krav til private pasningsordner gælder kun for aftaler om privat pasnings, som indgås efter den nye lov træder i kraft 1. juli /24

20 Tema 9: Bedre kvalitet i private pasningsordninger Mål (Hvad) Aktivitet (Hvordan) Formål (Hvorfor) Hvornår er vi i mål? (Indikatorer) Tidsplan (Hvornår) Procedure og rammer for ansøgning om privat pasning Opdateret beskrivelse af procedure for ansøgning, herunder krav, gøres tilgængelig på Langeland Kommunes hjemmeside Lettere adgang for forældre til viden om mulighed for ansøgning om privat pasning Proceduren er opdateret og tilgængelig på Langeland Kommunes hjemmeside 1. august 2018 Styrket tilsyn Opdaterede retningslinjer for tilsyn gøres tilgængelige på Langeland Kommunes hjemmeside. Lettere adgang for forældre til viden om krav i forbindelse med ansøgning om privat pasning Retningslinjer er opdaterede og tilgængelige på Langeland Kommunes hjemmeside 1. august 2018 *Private pasningsordninger etableres i et privat hjem og kan højst modtage 5 børn pr. privat passer i hjemmet. Forældre kan søge tilskud til den private pasning, jf. dagtilbudslovens /24

21 Tema 10: Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider Kommunen skal efter ansøgning fra forældrene tilbyde enlige eller forældrepar, hvor begge har et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid, et kombinationstilbud. Et kombinationstilbud giver familier mulighed for at kombinere pasning i dagtilbud med privat pasning uden for dagtilbuddets åbningstider. Kombinationstilbuddet indebærer, at barnet kan få en deltidsplads i et dagtilbud, samtidig med at forældrene modtager tilskud fra kommunen til fleksibel pasning. Et kombinationstilbud kan ikke samlet overstige, hvad der tidsmæssigt svarer til den fulde åbningstid i kommunens dagtilbud og den fleksible pasning uden for dagtilbud skal være på mindst 10 timer om ugen i gennemsnit. Børn som er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af en dagtilbudsplads 30 timer om ugen kan ikke tildeles kombinationstilbud. Godkendelse Kravene til en fleksibel passer tilsvarer kravene til privat pasning. Derfor skal hovedsproget være dansk og den fleksible passer skal kunne dokumentere, at vedkommende har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne understøtte barnets dansksproglige udvikling. Den fleksible pasning skal desuden tilrettelægges, så barnet sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati samt samhørighed med det danske samfund. Kommunen skal ifølge den nye dagtilbudslov godkende den pasningsaftale, som indgås mellem forældrene og den fleksible passer. Dette omfatter bl.a. - økonomiske forhold - sprogkrav, herunder dokumentation for den fleksible passers danskkundskaber - barnets oplevelse med demokrati og samhørighed med det danske samfund Tilsyn Kommunen skal føre tilsyn med den fleksible pasning på følgende punkter: - hovedsproget skal være dansk - pasningen skal tilrettelægges så børnene sikres medbestemmelse samt forståelse for og oplevelse med demokrati og dermed samhørighed med det danske samfund Ovennævnte nye regler om krav til kombinationstilbud gælder kun for aftaler om kombinationstilbud, som indgås efter den nye lov træder i kraft 1. juli /24

22 Tema 10: Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider Mål (Hvad) Aktivitet (Hvordan) Formål (Hvorfor) Hvornår er vi i mål? (Indikatorer) Tidsplan (Hvornår) Procedure og rammer for ansøgning om kombinationstilbud Opdateret beskrivelse af procedure for ansøgning, herunder krav, gøres tilgængelig på Langeland Kommunes hjemmeside Lettere adgang for forældre til viden om mulighed for ansøgning om kombinations-tilbud Proceduren er opdateret og tilgængelig på Langeland Kommunes hjemmeside 1. januar 2018 Administration af deltidspladser/ Kombinationstilbud Administration af tilskud opdateres i forhold til nye muligheder for forældre Overskuelighed i administration 1. januar 2018 Tilsyn Opdaterede retningslinjer for tilsyn gøres tilgængelig på Langeland Kommunes hjemmeside Lettere adgang for forældre til viden om krav i forbindelse med ansøgning om kombinationstilbud Retningslinjer er opdaterede og tilgængelige på Langeland Kommunes hjemmeside 1. januar /24

23 Tema 11: Mere fleksibilitet i ordningen vedrørende tilskud til pasning af eget barn Med den nye dagtilbudslov bliver det muligt for forældre, at dele tilskudsperioden for det samme barn op i to perioder. Samtidig giver de nye regler mulighed for at dele tilskudsperioden mellem forældrene. De nye regler for tilskud til pasning af eget barn gælder kun for aftaler, som indgås efter loven træder i kraft 1. juli Tema 11: Mere fleksibilitet i ordningen vedrørende tilskud til pasning af eget barn Mål (Hvad) Aktivitet (Hvordan) Formål (Hvorfor) Hvornår er vi i mål? (Indikatorer) Tidsplan (Hvornår) Procedure og rammer for ansøgning om tilskud til pasning af eget barn Opdateret beskrivelse af procedure for ansøgning, herunder krav, gøres tilgængelig på Langeland Kommunes hjemmeside Lettere adgang for forældre til viden om mulighed for ansøgning om tilskud til pasning af eget barn Proceduren er opdateret og tilgængelig på Langeland Kommunes hjemmeside 1. januar 2018 Administration af tilskud til pasning af eget barn Administration af tilskud opdateres i forhold til nye muligheder for forældre Overskuelighed i administration 1. januar /24

24 Tema 12: Informationsportal Tema 12 indgår ikke i den nye dagtilbudslov men i samarbejdsaftalen, som ligger til grund for loven. Derfor er den medtaget her. Informationsportalen skal indeholde en række sammenlignelige data om dagtilbuddene i hele landet. Portalen forventes igangsat 1. oktober Tema 12: Informationsportal Mål (Hvad) Aktivitet (Hvordan) Formål (Hvorfor) Hvornår er vi i mål? (Indikatorer) Tidsplan (Hvornår) Langeland Kommune tilgår informationsportalen Indtastning af oplysninger til informationsportalen når disse meldes ud fra ministeriet. Lettere tilgang for forældre til overblik og sammen-ligning af kommunens dagtilbud Alle dagtilbud er oprettet og fuldt opdateret på informations-portalen September /oktober 2018 Bemærkning: Der er endnu ikke udmeldt mere information vedr. informationsportalen. Derfor er det endnu uklart, hvorvidt ansvaret ligger hos forvaltning eller dagtilbudslederne. 24/24