Indsamling af brugerbehov

Transkript

1 Indsamling af brugerbehov Brugerdreven innovation og metoder til udvikling af velfungerende sidde- og hvilemøbler med brugeren i centrum Et projekt under Regeringens program for brugerdreven innovation Fase 3: Jan. - Maj Vol 1

2 i-sit rapport fase 3 September 2008 Kolofon: i-sit Brugerdreven innovation og metoder til udvikling af velfungerende sidde- og hvilemøbler med brugeren i centrum. i-sit-projektet er medfinansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen under programmet for brugerdreven innovation, den strategiske indsats. Temaområde: Ældre og funktionshæmmede. Projektholder: Lone Kobberholm Storgaard, DESIGN CONCERN A/S, lks@desingnconcern.com Initiativtager og projektansvarlig for i-sit-projeket. Samarbejdspartnere: Bexcom, Gabriel, Videncenter for Intelligente Tekstiler, Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT), Rapporten er: - skrevet og redigeret af Karin Bendixen, Bexcom, k.bendixen@bexcom.dk, - opsat og layoutet af DESIGN CONCERN A/S, lks@designconcern.com, tlf.: Fotos: Bexcom Citat er tilladt med tydeligt kildeangivelse. Dokumentet er sat med Verdana, 9 pt. DK-8000 Århus, september 2008 ISBN: i-sit

3 Indholdsfortegnelse Forord s. 5 Indsamling af brugerbehov s. 7 Spørgeskemaundersøgelse s. 9 Feltstudie s. 15 Konklusion og opsamling af brugerbehov s. 30 Bilag s. 37 Bilag 1: Researchdesign Bilag 2: Spørgeskema Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse Bilag 4: Oversigt over brugere i-sit 3

4 i-sit rapport fase 3 September 2008 Min læderstol med overblik Mit bedste læsested er i lænestolen i stuen henne ved de store vinduer med masser af sollys strømmende ind. Stolen er egentlig ret grim. Jeg ville ønske, at jeg havde en gammel grøn lænestol med øreklapper og i plys. Det ville være rigtig bogormsagtig. I stedet for har jeg denne sorte læderstol, som vi har, fordi vi ikke har andre, og fordi nogen gav den til os i ren ulandshjælp. Stolen er konstrueret, så man falder ned på gulvet og får den i nakken, hvis man lægger sin vægt på den forreste del af stolesædet. Det er overhovedet heller ikke meningen, at man skal lægge vægten der, for sædet er meget dybt, så det er meningen, at man skal synke helt ned i stolen, og så blive siddende. Når man sidder der, sidder man faktisk også temmelig godt. Man kan lige have sin tekop stående ovre i vindueskarmen, og ostemaden på gulvet ved siden af stolen. Jeg kan godt lide mit læsested i den grimme, sorte, dybe læderstol, fordi den står i det bedste hjørne af stuen, hvor jeg samtidigt har fuldt overblik. Jeg kan lide mit læsested, fordi det er et godt læsested, og fordi det ligger lige i hjertet af mit nye hus. Af Kirsten Haagensen, redaktør på Sentura. Teksten er skrevet i forbindelse med Senturas konkurrence i 2006 om at fortælle om sit bedste læsested. 4 i-sit

5 Forord i-sit projektets formål er at udvikle velfungerende sidde-hvilemøbler med udgangspunkt i de behov, som seniorer med og uden funktionsnedsættelse har. i-sit vil finde frem til et Design for Alle produkt eller koncept, som har implementeret målgruppens krav og behov både i forhold til det funktionelle men i lige så høj grad opfyldelsen af en række følelsesmæssige behov og immaterielle værdier som f.eks. æstetik og livskvalitet. Ud fra projektets research og brugerundersøgelser udarbejdes et designbrief som danner udgangspunkt for udviklingen af et sidde/hvilemøbel, hvor den brugerdrevne innovation er i højsædet. i-sit er også et tværbranche og tværfagligt samarbejdsprojekt med en møbelproducent, en møbeltekstilproducent, Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT), Videncenter for Intelligente Tekstiler (VIT), en Design for Alle og brugerekspert, en kommunikationsvirksomhed samt en designvirksomhed, som i samarbejde ønsker at skabe et mønstereksempel på, at tværfaglig viden og systematisk brugerinvolvering kan skabe bedre og mere konkurrencedygtige møbler, der imødekommer fremtidens krav til boliginventar. Og der er god grund til at have fokus på nutidens og fremtidens seniorer. For i 2042 er der 1,5 mio. seniorer i Danmark. Det er 80 pct. flere end de , der er i dag 1. Nutidens seniorer er købestærke forbrugere. De stiller høje krav til deres omgivelser, og vil hellere acceptere en funktionsnedsættelse end at benytte hjælpemidler og inventar, som de synes er grimt. Det fortæller tidligere undersøgelser 2 og dette projekt os. Denne rapport er resultatet af i-sit projektets fase 3: indsamling af brugerbehov, og det er projektets anden rapport. Gennem spørgeskemaundersøgelse og feltstudier har vi fået viden om brugernes behov i forhold til sidde-hvile aktiviteten. En viden der skal danne grundlag for projektets næste fase Ideudviklings- og innovationsudviklingsfase herunder personasbeskrivelse. Projektets første rapport indeholder resultaterne af projektpartnernes arbejde i fase et og to: research og vidensafklaring i forhold til sidde-hvilemøbler og kortlægning af eksisterende metoder. 1 Befolkningsfremskrivning, Danmarks Statistik. 2 Alrummet Rummet for Alle, 2006 i-sit 5

6 i-sit rapport fase 3 September 2008 i-sit er et projekt under regeringens program for brugerdreven innovation og skal hjælpe danske virksomheder med at lytte. Projektet har en empirisk tilgang og er ikke et videnskabeligt forskningsprojekt. Indsamling af brugerbehov er gennemført af Bexcom. Rapporten gør ikke krav på at være udtømmende. Lone Kobberholm Storgaard og Karin Bendixen Århus, 10. september 2008 Projektet er inddelt i seks faser og løber over 29 måneder fra august 2007 til december Denne rapport beskriver fase 3: Fase 1: Vidensafklaring Fase 2: Eksisterende metoder Fase 3: Indsamling af brugerbehov Fase 4: Ideudviklings- og innovationsudviklingsfase Fase 5: Prototype og test Fase 6: Vidensformidling. Projektet er inddelt i 6 faser: Fase 1 Fase 2 Fase3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 6 i-sit

7 Indsamling af brugerbehov Indledning i-sit projektets fase 3 indeholder indsamling af brugerbehov via spørgeskemaundersøgelse og feltstudier i brugerens hjem samt analyse, konklusion og anbefalinger for designernes videre arbejde. Med baggrund i i-sit projektets fase 1 og 2 har projektgruppen valgt at benytte den humanistiske og samfundsorienterede tilgang herunder primært den antropologiske metode, der handler om at anskueliggøre og forstå sammenhænge, behov, præferencer og problematikker, der hvor brugeren befinder sig i dette tilfælde brugerens hjem. Design for Alle og den ergoterapeutiske aktivitetsanalyse er benyttet til at kortlægge konteksten og sikre, at viden om og forståelse af funktionsnedsættelse og aldring bliver inddraget under brugerundersøgelsen og i analysen af de indsamlede data. Jeg tager daglig en morfar på en halv times tid. Jeg ligger altid ned, for det giver størst aflastning af ryggen. Jeg kunne ikke finde på at sove i hvilestolen. 62-årig mand, der har problemer med knæ, hofter og nakke. Mange af de stole, der lever op til de krav, vi har som ældre, er for plejehjemsagtige. 74-årig rask og aktiv kvinde. To projektpartnere har deltaget i et hjemmebesøg mhp den tværfaglige og gensidige læring. Dette er blevet inddraget i projektpartnernes fælles workshop i begyndelsen af fase 4. Workshoppens fokus var bl.a. metoder og resultater fra indsamling af brugerbehov. En antropolog har været inddraget i forbindelse med researchdesign og workshop. Uld tak! ikke skind det er alt for glat. Det må gerne være lidt glad. Uld er et produkt til mennesker og det fortæller en historie. 55-årig kvinde med en kronisk lidelse, hun er afhængig kørestol. Fokus på de immaterielle værdier Et af resultaterne af det fælles hjemmebesøg med en af projektpartnerne og workshoppen var et ønske fra de designfaglige projektpartnere om at inddrage The Four Pleasures : Physio-pleasure, Psycho-pleasure, Socio-pleasure og Ideo-pleasure, som er beskrevet i artiklen The Four Pleasures: Understanding Users Holistically af den engelske designer Patrick W. Jordan. The Four Pleasures har særlig fokus på de immaterielle behov og indgår til en vis grad i aktivitetsanalysen de forskellige dimensioner for aktiviteten at sidde/hvile, som er beskrevet i rapporten for fase 1 og 2. For at sikre et optimalt udgangspunkt for fase 4: Idé- og innovationsudvikling vil konklusionen, udover at have fokus på funktionalitet og brugervenlighed, inddrage The Four Pleasures under overskriften immaterielle værdier. i-sit 7

8 i-sit rapport fase 3 September 2008 Researchdesign Et researchdesign (bilag 1) for indsamling af brugerbehov blev udarbejdet bl.a. med sparring fra en antropolog og indeholder følgende punkter: Køreplan, undersøgelsesværktøj & tidsforbrug Brugere og metode (herunder bl.a. brugerprofil og antal) Projektpartnernes deltagelse Forberedelse og pilotinterview Rekruttering Der er foretaget et par justeringer i forhold til researchdesignet. Projektet fik mulighed for at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt et stort antal seniorer. Da der ikke tidligere er foretaget en lignende undersøgelse blandt så mange seniorer, valgte projektgruppen at prioritere spørgeskemaundersøgelsen til fordel for interviews med fagfolk som ergo- eller fysioterapeuter, som beskrevet i researchdesignet. Vi fandt, at kombinationen af en spørgeskemaundersøgelse og feltstudier hos brugerne ville give os optimal information om seniorernes erfaringer om sidde- hvilevaner og møbler, og omrokerede derfor på projektressourcerne. Undersøgelsesmetode Der er gennemført to store og i dybden undersøgelser af brugerbehov i forhold til sidde- hvileaktiviteten: Spørgeskemaundersøgelse (Screening) om sidde- hvilemøbler og det at hvile sig, blandt 195 seniorer kvinder og mænd fordelt over hele Danmark. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i forbindelse med Danske Ældreråds årskonference primo april Feltstudie/hjemmebesøg i brugernes hjem, hvor semistrukturerede interview, tænke højt, observation i kontekst samt foto og video har været bærende. 14 brugere med og uden funktionsnedsættelse har deltaget. 6 af deltagerne er elitebrugere. Hjemmebesøgene er gennemført ultimo maj 2008 i henholdsvis Jylland og København. 8 i-sit

9 Spørgeskemaundersøgelse Som nævnt fik i-sit projektet mulighed for at gennemføre en større spørgeskemaundersøgelse ved Danske Ældreråds årsmøde primo april 2008, hvor seniorer fra hele landet ville være repræsenteret. Spørgeskemaet (bilag 2) blev udarbejdet med afsæt i viden fra projektets fase 1 pilottestet af seks 50+ personer tre kvinder og tre mænd. Herefter blev skemaet tilrettet, redigeret og trykt. Spørgeskemaet indeholdt information til deltageren om i-sit projektet og dets formål. Spørgsmål om navn, adresse, alder, køn og brug af ganghjælpemiddel. Der blev stillet spørgsmål til såvel sidde- hvilevaner, deres konkrete møbel, kontekst, hvad seniorerne lægger vægt på ved sidde- hvilemøblet, hvilke funktioner de benytter, teknologi, vedligeholdelse, hvor meget de vil ofre på et nyt, ideer til sidde- hvilemøbler m.v. Respondenterne blev også spurgt, om de efterfølgende havde lyst til at deltage i i-sit projektets brugerpanel. Det svarede 40 pct. ja til. Opgørelse af spørgeskema 508 spørgeskemaer om seniorers sidde- hvilemøbler og vaner blev uddelt ved Danske Ældreråds konference primo april spørgeskema kom retur var gyldige. Det svarer til en svarpct. på 40, hvilket må siges at være fint. For detaljeret opsamling af spørgeskemaer se bilag 3. Aldersspredningen er 55 til 84 år med en gennemsnitsalder på 70 år; noget højere end vi havde forventet, men dette var ikke umiddelbart til at forudse. De årige udgør 43 pct., og de årige udgør 46 pct. Fordelingen af kvinder og mænd er henholdsvis 57 pct. og 43 pct. Den øgede andel af kvinder passer med, at der også på landsplan er en øget andel af kvinder. Ifølge Danmarks statistik 2008 er der to pct. flere kvinder i aldersgruppen 65+. Den gennemsnitlige svarpct. på de enkelte spørgsmål er mellem pct. Flertallet mellem pct. Hvilestolen står hvor den plejer Spørgeskemaundersøgelsen fortæller ikke overraskende, at sidde- hvilemøblet står i dagligstuen og er placeret centralt i stuen. Ofte så det både udgør en i-sit 9

10 i-sit rapport fase 3 September 2008 del af sofaarrangementet, står ved vinduet og kan bruges, når der skal ses fjernsyn eller video. Kun 15 pct. har møblet i et læsehjørne eller et helt andet sted. Det at møblet står i stuen og f.eks. tæt på eller ved sofaarrangementet hænger fint sammen med, at møblet er udgangspunkt for den sociale kontakt f.eks. samtalen med familien eller venner. Næsten alle (94 pct.) har en skammel eller et møbel inden for rækkevidde til brillerne, kaffen, bogen eller fjernbetjeningen. De hviler sig, læser og meget andet Spørgeskemaundersøgelsen viser, at næsten alle seniorer (93 pct.) hviler sig. Halvdelen hviler sig dagligt og 44 pct. hviler sig engang imellem. Mere end halvdelen benytter deres sidde- hvilemøbel til dette hvil, mens 38 pct. foretrækker at ligge ned i sengen eller på sofaen. 35 pct. svarer, at de tilbringer mere end to timer dagligt i deres møbel. Spørgsmålet relaterede sig kun til det at hvile sig. Men ved også at spørge konkret til, hvad de ellers foretager sig i sidde- hvilemøblet, viser det sig, at møblet er udgangspunkt for flere af dagligdagens aktiviteter. Således er der 61 pct. af seniorerne, der læser avis, blade, bøger eller laver håndarbejde. 49 pct. der lytter til musik og 78 pct., der ser fjernsyn eller en video. 37 pct. samtaler her. Procentandelene viser, at seniorerne naturligvis benytter sidde hvilemøblet til mere end én aktivitet. Derfor er det også sandsynligt, at seniorerne benytter møblet i langt flere timer, end de angiver. Kvinderne benyttere oftere end mændene sidde-hvilemøblet som udgangspunkt for en aktivitet, og det er overraskende i forhold til fordommen om, at det er mændene, der sidder hele dagen foran kassen. Design fra 50 erne holder 29 pct. af seniorerne angiver, at deres sidde- hvilemøbel er et særligt brand eller design. 26 pct. angiver type eller design, og her er det Otiumstolen, der er den mest brugte (18 stk.). Herefter kommer designerstolene; eksempelvis Wegner (Bamsestolen nævnes af flere), Børge Mogensen, Erik Jørgensen, Bruno Mathsson (13 stk.). Stressless stolen kommer på tredjepladsen med otte stk. 10 i-sit

11 De, der har designermøbler som f.eks. Wegner og Børge Mogensen, har købt dem tilbage i erne. Møblerne lever stadig op til funktionelle krav og ikke mindst design. Det er møbler, der i dag handles på auktioner for mere end kr. Derfor er der flere grunde til at beholde de gamle møbler. I aldersgruppen år har 21 pct. en mærkestol. I aldersgruppen år, der udgør 50 pct. af de adspurgte, har 27 pct. en stol af et bestemt mærke. 12 har otiumstole, ni har designerstole. Også her er det foretrukne Wegner og Børge Mogensen. Tre har Stressless og to har ikke specificeret stoletype eller design. Stressless Designet har betydning især for kvinder Designet af møblet, og det at det passer ind i omgivelserne, har stor betydning for 43 pct. af de adspurgte. For 39 pct. har det mindre betydning, og for 13 pct. er det helt uden betydning. (UB: 5 pct.). Ser vi nærmere på, hvad henholdsvis kvinderne og mændene svarer, så har designet af møblet særlig stor betydning for kvinder, måske ikke overraskende. Således svarer over halvdelen af kvinderne (54 pct.), at designet af sidde- hvilemøblet har stor betydning. Hvorimod det kun er en fjerdedel af mændene (27 pct.), der tillægger design en stor betydning. Over halvdelene (52 pct.) af mændene svarer, at design har mindre betydning. Det er interessant i relation til, at undersøgelser viser, at det er kvinderne, der står for indkøb til hjemmet. Blandt de årige svarer næsten halvdelen (47 pct.), at design har stor betydning. En tredjedel (34 pct.) kunne godt finde på at gå på kompromis med funktionaliteten for at få et sidde-hvilemøbel, der passer stilmæssigt ind i hjemmet. 38 pct. kunne ikke drømme om det. Godt en tredjedel har enten svaret ved ikke eller slet ikke svaret. Det kan der være flere årsager til; dels at man ikke ønsker at offentliggøre, at man godt kan finde på at gå på kompromis, og dels at det kan opfattes som et tænkt spørgsmål, hvis man slet ikke skal ud og investere i et nyt sidde- hvilemøbel. Let at rengøre og flytte Over halvdelen af seniorerne angiver, at det har stor betydning at sidde- hvilemøblets betræk er let at gøre rent. Og for over halvdelen (54 pct.) af kvinderne har det stor betydning, at møblet er let at flytte, hvilket næppe kan undre, i-sit 11

12 i-sit rapport fase 3 September 2008 da mange kvinders kræfter svækkes med alderen og sandsynligvis er det primært kvinderne, der gør rent. De bruger langt mere tid på husligt arbejde end mændene viser tal fra Eurostat (EU s statistiske tjeneste). Foto: Flickr.com Nej tak til specialforretninger En fjerdel af seniorerne de fleste kvinder overvejer at anskaffe et nyt sidde- hvilemøbel. De vil handle i almindelig møbelforretninger kun 16 pct. vil vælge specialforretning. Mest markant er det, at under to pct. vil handle på nettet. Her vil der imidlertid ske en markant ændring med den nye 50+ generation, som i dagligdagen er vant til at bruge nettet og også ofte handler eller bruger netbank. En undersøgelse fra Danmarks Statistik om danskernes handel på internettet viser, at over halvdelen af danskerne benytter sig af dette. Det er først og fremmest de unge og de årige, der f.eks. bruger netbank. For de årige er det hver fjerde, der bruger netbank. Armlæn og fodskammel alfa og omega Armlæn og fodskammel er to vigtige ting for en god hvilestol. Fodskamlen er for 77 pct. s vedkommende en del af tilbehøret til sidde- hvilemøblet. Også ekstra puder benyttes for at få en ordentlig siddestilling; en tredjedel benytter en ekstra pude i stolen enten til at sidde på eller som lænde- eller nakkestøtte. Min nuværende stol er for stor og tung, kunne tænke mig en udskiftning til en stil der er let at komme op af og kan indstilles i ryggen. 66-årig kvinde. Indstillingen skal være let Over halvdelen af seniorerne (51 pct.) har et sidde- hvilemøbel, der kan indstilles (f.eks. ryg, indstilling sædedybde, højde). 21 pct. nævner konkrete funktioner som indstilling af ryg, liggefunktion, vippe funktion, drejefunktion og en enkelt nævner specifikt nakkestøtte. 35 pct. kan indstille møblet manuelt. Lidt over en fjerdedel (27 pct.) anvender indstillingsmulighederne dagligt. 15 pct. engang imellem og resten benytter sjældent eller aldrig indstillingsmulighederne. 12 i-sit

13 Teknologi en by i Rusland Det er ikke teknologien, der præger seniorernes sidde- hvilemøbel og det er muligvis heller ikke noget, de prioriterer, for kun én enkelt person svarer, at han indstiller sin stol via en fjernbetjening. For 35 pct.s vedkommende foregår indstillingen manuelt. Dog vil 29 pct. af seniorerne næste gang overveje et sidde- hvilemøbel med indbygget teknologi, mange indstillingsmuligheder og funktioner evt. betjent via fjernbetjening. Vejledning stor betydning Næsten halvdelen (46 pct.) af seniorerne svarer, at det har stor betydning at få specifik vejledning ved køb af et nyt sidde- hvilemøbel. En fjerdel mener, at det har mindre betydning. Men det er først og fremmest kvinderne, der mener, at vejledning har stor betydning (52 pct.), hvorimod det kun er 39 pct. af mændene, der lægger vægt på vejledning. Det er interessant med kvinderne, fordi undersøgelser viser, at det er dem, der ofte står for indkøbene til hjemmene. Det kan indikere, at markedsføringen og sælgerindsatsens skal rettes mod kvinderne. Stolen skal være lettere at indstille, behagelig at sidde i og med en god fodskammel. 69-årig mand. Måske en stol, der kan vippe og dreje med fodskammel. 84-årig kvinde. Jo ældre man bliver, så vil automatisk indstilling nok være at foretrække. 69-årig kvinde. Regulering af ryg, sædedybde og højde samt eldreven. (et ønske) 64-årig kvinde. I aldersgruppen år nævner 45 pct., at specifik vejledning om siddehvilemøblet har stor betydning. Og det ser ud til, at behovet for vejledning stiger med alderen, for i aldersgruppen år nævner 51 pct., at vejledning har stor betydning. Svært at kende løsningen I spørgeskemaet spurgte vi også seniorerne om, hvad de evt. kunne ønske sig af forbedringer i forhold til deres nuværende stol. Det er et spørgsmål, som for mange er vanskeligt at svare på, bl.a. fordi man ikke kender mulige løsninger på sine behov, eller man lader sig begrænse af det, man i forvejen kender til. Der var en del ubrugelige svar på spørgsmålet om de havde forslag til forbedringer eller ønsker til en ny stol. Flere henviste nemlig til, at de var glade for det sidde- hvilemøbel de har, men da de ikke har opgivet, hvilket møbel de har (spørgsmål 10), er det ikke muligt at fremhæve nogen stol. Her er hvad de umiddelbart nævnte (de er ikke listet i prioriteret rækkefølge): i-sit 13

14 i-sit rapport fase 3 September 2008 Stolen skal være højere, lettere at flytte med, flere indstillingsmuligheder. 67-årig kvinde. Da jeg er ret høj, vil sædedybde og siddehøjde være af væsentlig betydning. 65-årig kvinde. Nej, men hvis skulle det være noget der passer ind i stuens andre møbler. 65-årig kvinde. Jeg er ikke ret høj (155 cm) og har derfor meget store problemer med specielt konference - spisestue - restaurant - cafe-stole. Til konferencer og møder har jeg altid en fodskammel med. Problemet er det samme på plejecentre - hjem. Jeg ser det, når jeg kommer rundt. Og ingen beboere har skamler. Det var noget at fokusere på. 66-årig kvinde. Behov for fodskammel Bedre armlæn Regulering af ryg Regulering af sædedybde Simpel indstilling Vippe- og drejefunktion Siddehøjde højden skal passe Lettere at rejse sig fra stolen Pænere stole En analyse af de nævnte ting / ønsker herover viser, at det mere er en kritik eller mangelliste i forhold til eksisterende sidde- hvilemøbler og ikke en egentlig liste på innovative og nytænkende ideer. Se alle svar i bilag 3. Prismæssig smertegrænse Når seniorerne skal ud og investere i et nyt sidde- hvilemøbel, så ligger smertegrænsen ved de kr. og opefter. I aldersgruppen år vil en tredjedel (33 pct.) give over og 30 pct. vil give over kr. En god platform Svarene i spørgeskemaet giver et godt indblik i seniorernes erfaringer med sidde- hvilemøbler, og hvad de lægger vægt på i forhold til sidde- hvilemøblet, hvilken betydning det har for dem, hvad de kræver af det, og hvad de vil ofre m.v. Spørgeskemaet givet samtidig en god platform og indikerer, hvor i-sit projektet har brug for at uddybe og undersøge nærmere i forbindelse med feltstudiet. Det gælder bl.a. i forhold til konkret brug sidde- hvilemøblet, kontekst, værdier og holdninger. 14 i-sit

15 Feltstudie Feltstudiet er gennemført i brugernes hjem (hjemmebesøg) ultimo maj 2008 i Jylland (Århusområdet og Nordjylland) og København. 16 kvinder og mænd - med og uden aldersrelateret funktionsnedsættelse som f.eks. slidgigt i hofte, knæ og ryg, nedsat muskelkraft, kredsløbsforstyrrelser eller balanceproblemer er blevet spurgt. 14 (12 hjem) sagde ja tak til at deltage - 10 kvinder og fire mænd, enlige og par. Én bruger er afhængig af kørestol, én bruger rollator og én bruger stok. Aldersspredningen er 34 til 91 år. Brugerne bor i lejlighed, parcelhus og rækkehus (bilag 4). Brugerne er valgt ud fra en overordnet brugerprofil (se bilag 1: Researchdesign). Seks af brugerne er elitebrugere / eksperter - det er mennesker med mere ekstrem funktionsnedsættelse eller en kronisk lidelse. De har gjort sig mange tanker om, hvordan hverdagens barrierer kan løses, og de har ofte selv fundet på løsninger inden for f.eks. indretning, produkter og møbler. Brugerne er rekrutteret fra Bexcom s brugerkontakter, Alrummet Rummet for Alle projektet, og i København er brugerne rekrutteret gennem en personlig kontakt i et større lejlighedskompleks. Feltstudierne / hjemmebesøgene har varet mellem en time og en og en halv time i gennemsnit fem kvarter. Brugeren er interviewet ud fra et semistruktureret interviewskema. Der er taget noter undervejs samt fotos og videoklip. Dog ikke video hos alle brugere. Syv har sagt ja til at deltage i i-sit projektets panel. Elitebrugere: er mennesker med mere ekstrem funktionsnedsættelse eller en kronisk lidelse. De har gjort sig mange tanker om, hvordan hverdagens barrierer kan løses, og ofte selv fundet på løsninger inden for f.eks. indretning, produkter og møbler. Opsamling og analyse af feltstudierne Opsamling og analyse af hjemmebesøgene er sket via gennemgang af interviews med tilhørende noter og observationer samt gennemgang af fotos og videoklip med overordnet fokus på: Kontekst placering i boligen / rum omgivelser Bevægelse komme omkring i boligen sætte/rejse sig Funktionen at sidde hvad foretager man sig i sidde- hvilemøblet opgaver og hvornår Æstetik, livsstil, værdier, identitet i-sit 15

16 i-sit rapport fase 3 September 2008 Situationer, udsagn, observationer mv. er organiseret i hyppigst anvendte udsagn og ord. Der er fundet mønstre, som efterfølgende er blevet samlet i overordnede temaer, ligesom afvigelser også er samlet i temaer. Fem udvalgte fotos og videoklip er set og gennemgået sammen med projektpartnere ved projektmøde i juni Det gav en fælles forståelse og præcisering af designer og producenters ønsker til denne rapports outcome. Gennemgangen / analysen herunder er således delt op i et antal fokusområder, hvor der er lagt vægt på brugerens udsagn i forhold til det konkrete tema. Fokusområderne svarer til projektets undersøgelsesområde og emneområderne, der er gennemgået i spørgeskemaet, men der er også dukket andre temaer op, som naturligvis er inddraget. Temaområder (ikke prioriteret rækkefølge) En lur foregår på langs Møblet med den centrale plads Tilbehør Nej til mange indstillinger Højde, armlæn og lændestøtte En stol haves to ønskes Otiumstole lugter af alderdom Fodskamlen Ompolstring Plads til bevægelse Historien om hvilestolen Æstetik Materialer - holdbarhed Den forebyggende effekt Pris og vejledning Hvad man siger og hvad man gør En lur foregår på langs Dem der virkelig har brug for hvile til ryggen eller for at sove lægger sig helt ned på sofaen eller går i seng. Et almindeligt sidde hvilemøbel behøver altså ikke at kunne lægges helt tilbage. Det hænger også fint sammen med den fysiologiske viden om, at ryggens bruskskiver aflastes maximalt i liggende stilling. 16 i-sit

17 Møblet med den centrale plads Sidde- hvilemøblet har en central plads i brugernes hjem. Det samme som viste sig i spørgeskemaundersøgelsen. Den er omdrejningspunkt for den daglige læsning, håndarbejde, samtaler, fjernsyns-kiggeri og for nogen et dagligt hvil. Men skal folk have aflastning til ryg, hofter og ben, eller ønsker de at sove, så lægger de sig helt ned på sofaen eller går i seng. Brugeren giver udtryk for, at et almindeligt sidde hvilemøbel ikke behøver at kunne vippe helt tilbage. Hos alle interviewede stod sidde- hvilemøblet ved eller tæt på vinduet. For fleres vedkommende var kommentaren den, at det er dejligt at kunne se ud på noget grønt, haven, naturen mv. og at så udnyttes lyset optimalt. Tilbehør Alle brugere med undtagelse af en enkelt har et større eller mindre bord eller et læsestativ inden for rækkevidde til f.eks. at lægge bøger, briller, håndarbejde, avis eller fjernbetjening på. Flertallet har en eller to puder, som bruges til støtte i lænd eller nakke. Det falder også sammen med svarene i spørgeskemaet. To benytter et tæppe til at rulle sammen og placerer under knæene. Tilbehør er også Ikeas lille transportabelt pudebord (fast plastplade med en krøyerkuglepude under). Sidde- hvilemøblet har en central plads i hjemmet og er omdrejningspunkt for den daglige læsning, håndarbejde, samtaler, fjernsyns-kiggeri og for nogen et dagligt hvil. En enkelt benytter Sitfit siddepuden, der er fyldt med luft. Jeg bruger denne her luftpude (Sitfit) og flytter rundt med den. Den hjælper mig til at flytte vægten og giver en mere korrekt rygholdning, der er bevægelse i den 49-årig kvinde med ryg, nakke og armproblemer. Nej til mange indstillinger Kun tre hjem havde hvilestole, der kunne glide tilbage og fastlåses manuelt. Én havde en stol med vippefunktion, der ikke kunne låses fast. Resten af stolene havde ingen indstillingsmuligheder. SitFit - siddepude. Ingen af de deltagende personer i brugerundersøgelsen har givet udtryk for, at de har brug for mange teknologiske funktioner. Generelt er de nye stole, man kan få og som har mange funktioner, alt for store og fylder for meget. 60-årig kvinde med nye hofter. i-sit 17

18 i-sit rapport fase 3 September 2008 De stole man kan få, der tilgodeser ryg m.m., dominerer meget i rummet. Det er fint, at en stol kan indstilles, men det behøver ikke være en tandlægestol. 80-årig mand med rygsmerter. Foto: industry-1-photos/dynamicgraphicsvc001 En mand på 34 år med konstante muskelsmerter i ryg og ben har købt to hvilestole + en enkelt tilhørende fodskammel billigt af en bekendt. Men egentlig passer stolene ham slet ikke. De har vippefunktion uden lås og er alt for lave til brugeren, der 195 cm og således for høj til stolen, og han får ingen støtte til nakken. Armlænene kan ikke bruges til at rejse sig ved, da de buer fortil. Brugeren kan kun rejse sig fra stolen med meget stort besvær, og han har også problemer med at sætte sig. Han har i det hele taget svært ved at rejse sig fra en stol, der er under 90 grader i forhold til hans knæ. Det er en ekstra og unødig belastning for knæ, hofter og ryg, når personen skal bøje mere end 90 grader i både knæ og hofter. Stolen har en vippefunktion, som er fin, når man sidder, men den kan ikke låses, så det gør det ekstra vanskeligt for mig at komme op fra stolen. 34-årig mand med konstante muskelsmerter i ryg og ben. Selv om sidde- hvilemøblerne kan indstilles, er det ikke umiddelbart indlysende, hvordan det skal gøres. Det ses under observationen, at personerne søger efter det greb, der skal gøre det muligt at indstille møblet. To af brugerne, den ene 36 år den anden 72,- nævner returdrej som en stor fordel. Det betyder, at stolen uanset, hvilken position den har stået i, vender tilbage til udgangspunktet, når personen rejser sig. Så står de altid pænt. Højde, armlæn og lændestøtte Højden på sidde- hvilemøblet, armlæn i en god højde som er gode at gribe om, når man skal sætte og rejse sig samt en god støtte i lænden er tre parametre, der går igen i alle interviews som noget af det, der karakteriserer en god sidde- hvilestol. Erik Jørgensen, EJ70 med returdrej. Poul Østergaard skriver i sin bog Fornuften i højsædet møbler for alle (1994), at armlæn bruges til at finde sædet. Og yderkanten af armlænene benyttes til at holde fast om; både når personen rejser sig og sætter sig. Det bekræftes osse af i-sit projektets feltundersøgelse. 18 i-sit

19 I forbindelse med observationen er det tydeligt, at højden på møblet og armlænets udformning dets greb og placering er afgørende for, med hvilken lethed og sikkerhed den enkelte sætter og rejser sig fra møblet. Flere af brugerne efterlyser mere fokus i møbelbranchen på den rigtige højde på møbler. Når højde på stol og armlæn er korrekt i forhold til brugeren minimeres risiko for fald i forbindelse med, at personen skal sætte sig. Og det har også en forebyggende effekt, idet det minimerer belastning på led og knogler det gælder i særlig grad i forhold til personer, der har slidgigt eller har fået nye hofter. En af brugerne, der har en kronisk lidelse, har fire hvilestole, men hun kan ikke benytte dem, fordi de lige præcis er et par cm. for lave. Kombinationen af en lav stol eller sofa og et dybt sæde gjorde det stort set umuligt for brugerundersøgelsens deltagere at komme ned og specielt op af et sådan møbel. Det gjaldt særligt for personer med svage kræfter i arme og ben og med hofte- eller rygproblemer En anden bruger har købt en slængesofa. Det primære formål er, at far, mor og børn kunne krybe sammen i sofaen, når de skal hygge læse bøger og se film. Men det har vist sig, at bl.a. sædedybden er et problem. Det er et problem med dybe stole og sofaer man skal også tænke på de ældre - svigerforældre og forældre, som kommer på besøg. De kan jo slet ikke komme op fra lave stole og sofaer. Armlænene er for lave så man kan ikke sætte fra, ja, de kan faktisk slet ikke bruge vores sofa og derfor heller ikke på naturligvis sidde sammen med os der må bæres andre stole hen, som de kan sidde på. 36-årig kvinde med lændeproblemer. Generelt er stole for lave og derfor burde det være sådan at man let og uden at det kan ses kan skrue ben på så møblet bliver højere. 62-årig mand med knæ, hofte og nakkeproblemer. Det er et problem med dybe stole og sofaer årig kvinde med lændeproblemer. Jeg fejler ikke noget, når jeg sidder ned så har jeg ikke ondt nogen steder. 83-årig kvinde med smerter i knæ og ryg pga. slidgigt. i-sit 19

20 i-sit rapport fase 3 September 2008 Man kan strikke i stolen, fordi albuerne er fri. Jeg er lille af person 162 cm. og dybden passer mig. Armlænene er ikke i vejen, men de er der, når man har brug for dem - til at hvile armene. 72-årig rask kvinde. En stol haves to ønskes Ud af de 14 brugere har kun to hjem to ens hvilestole. Resten har en én enkel, som de opfatter som deres hvilestol. Hvis det er et par, der bor sammen, er det oftest den ene, der har patent på at bruge hvilestolen og den anden benytter sofaen. Den ene stol (Stressless) er ca. 30 år gammel, og for ca. tre år siden købte vi endnu en Stressless. Vi valgte den, fordi vi kunne få den til et godt tilbud! 62-årig mand med knæ, hofter og nakkeproblemer. Halvdelen af de interviewede bor sammen med ægtefælle eller samlever, og de ønsker alle at have to ens hvilestole gerne med fodskammel. Men det er for stor en udskrivning at købe to ens sidde- hvilemøbler, og ikke alle mærker findes i forskellige modeller, der kan tilgodese de forskellige behov, brugerne har. Forskellen alene på højde varierer med cm og vægten med op til 60 kg. Svært at finde en god hvilestol, som så samtidig har en fornuftig pris og især hvis man vil have to. 54-årig kvinde Jeg kunne godt tænke mig en stol faktisk to ens stole, så det bliver en helhed. Man skal kunne få benene op. Jeg har set en, der har høj ryg og støtter i nakke, med gode armlæn og indbygget fodskammel. 74-årig rask kvinde. Otiumstole lugter af alderdom Selvom Otiumstole eller Otiumlignende stole på mange måder kan tilgodese nogle af de behov og krav, som brugerne i i-sit s brugerundersøgelse har, er der ingen med undtagelse af den ældste bruger, der kunne drømme om at købe stolen. Otiumstole forbindes med sygdom, alderdom, hjælpemidler og plejehjem og opfattes ikke som et møbel, der passer ind i et privat hjem. Dog med undtagelse af brugerundersøgelsens ældste deltager på 91 år, der er godt tilfreds med sin otiumstol. 20 i-sit

21 Det de ikke kan lide ved otiumstole er hele dens udtryk. Men den er som flere siger nok god for andre. Otiumstole passer ikke ind i et almindeligt gennemsnitshjem. Den lugter af alderdom. 60-årig kvinde med nye hofter. De otiumstole lyser langt væk af gammel og funktionsnedsættelse. Det er da fint, at der er nogen, der kan have glæde af dem. 72-årig rask kvinde. Mange af de stole, der lever op til de krav, vi har som ældre, er for plejehjemsagtige. 74-årig rask kvinde. Det burde forbydes at sætte sådanne stole (otiumstole) ind i sit hjem. 84-årig mand med rygproblemer. Jeg skal ikke have en Otiumstol, den er alt for klodset. 54-årig kvinde med leddegigt. Egentlig kunne jeg godt tænke mig en slags seniorstol, så jeg lettere kunne komme op. De er bare ikke særlig pæne. De passer ikke ind i et pænt hjem. Men jeg har prøvet en, og det at stolen kan vippe tilbage er dejligt. 83-årig kvinde med smerter i ryg og knæ. Vi så på mange møbler i mange forskellige forretninger. Vi så bl.a. på en Otiumstol men den lignede jo et hjælpemiddel. 49-årig kvinde med rygog armsmerter. Fodskamlen Brugerne giver stort set alle sammen udtryk for, at de gerne vil have en fodskammel, og at det er behageligt at hvile benene. De der ikke har én benytter sofaen som alternativ, fordi de her kan få benene op. Ingen af de hjem projektet har besøgt har to fodskamler, men det er et stort ønske. Seks har fodskamler og kun to af dem har én, som er af samme mærke som hvilemøblet. Når der er en højdeforskel på op til 30 cm på et par, der benytter samme hvilestol, vil der som reglen osse være en forskellig vinkel i bøjningen af hoften når personen sidder. Men når de anvender fodskammel udlignes denne forskel. i-sit 21

22 i-sit rapport fase 3 September 2008 Flere af brugerne benytter sofaen, når de skal have benene oppe. Det gælder særlig i forbindelse med fjernsyns-kiggeri. Rent fysiologisk er det godt at sidde med benene oppe. Forskellige sygdomme som hjerte-kar-lidelser og dårlig venepumpefunktion i benene kan give hævede ben. En forebyggelse af dette er bl.a. at sidde oppe med benene. Brugernes fodskamler varierer meget. Der er alt fra fodskamler der matcher til hvilestolen til gyngefodskammel samt brug af skamler, der primært er beregnet til at sidde på. Det er dejligt at få aflastet benene jeg bruger altid sofaen, så kan jeg have benene oppe. 74-årig rask kvinde. Jeg bruger Guldhøjstolen som fodskammel, den har jeg haft i 30 år og for nylig har jeg fået sat nyt kernelæder på den. Og når jeg sidder i sofaen og lytter til musik eller ser fjernsyn har jeg altid benene oppe. 80-årig med rygsmerter. Hvis der havde fandtes fodskamler til stolene, havde vi købt dem, men vi vil ikke købe nogen, der ikke passer til stolene. 36-årig kvinde med lændeproblemer. Jeg foretrækker at have benene oppe mine ben hæver meget, og da jeg ingen fodskammel har til stolen, benytter jeg altid sofaen. 54-årig kvinde med leddegigt. Hun ruller et tæppe sammen og lægger i knæhaserne, så sidder hun bedre. Jeg har altid benene oppe så flytter jeg min fodskammel alt efter, hvilken stol jeg sidder i. 72-årig rask kvinde. Foto: Ompolstring Fire af brugerne har fået ompolstret deres hvilemøbel. Et par af dem op til fem gange. Det er de ældste blandt deltageren i undersøgelsen. Begrundelsen for ompolstring er flere: Møblet har en god siddekomfort og er derfor værd at bevare Møblet har en historie Man smider ikke bare væk stolen fejler jo ikke noget Ompolstring giver mulighed for at matche et godt siddemøbel sammen med måske en ny sofa. 22 i-sit

23 Jeg har fået sofaen og to stole ombetrukket et par gange. Jeg kunne have købt noget nyt for ompolstringen, men jeg er jo opdraget til at intet smides ud. Og hvis man har noget man er glad for, så ofrer man gerne en ompolstring. 72-årig rask kvinde. Stolen er mindst 60 år gammel, min kone var meget glad for den - så derfor vil hun nok blive ked af det, hvis jeg skiller mig af med den. Den er ompolstret fire til fem gange. 80-årig mand med rygsmerter. Hvad enten man er ung eller gammel nævnes både betræk og polstringens fasthed/hårdhed som et vigtigt parameter. Koldskum nævnes som en god løsning, fordi møblet dermed også beholder faconen, og gør det lettere f.eks. at sætte fra på selve sædet, når man rejser sig. Plads til bevægelse Det er vigtigt at undgå statiske stillinger, når man både står og sidder af hensyn til kredsløbet, muskler og led. Man bør ofte skifte stilling, også når man sidder. Det betyder, at møblet skal give plads til stillingsskift. Ændring af stilling og belastning kan også nedsætte muskelsmerter. Jeg har han konstante muskelsmerter i ryg og ben og får medicin daglig. Det er meget vigtigt, at jeg kan skifte stilling, både når jeg står og sidder. 34-årig mand med konstante muskelsmerter i ryg og ben. Under interviewene i hjemmet skiftede alle stilling flere gange, enten lagde de benene over kors eller strakte dem ud. De flyttede kropsvægten skiftevis fra den ene til den anden side. Kun den ældste af brugerne sad meget statisk i sidde- hvilemøblet. Det falder fint i tråd med udsagnet Den bedste siddestilling er den næste, som beskrevet i i-sit projektets første rapport. Den dynamiske og varierede siddestilling er at foretrække. Sidde- hvilemøblet skal i sig selv give plads til eller ligefrem tilskynde personen til at variere siddestilling, men stillingsskift kan også ske via møblets forskellige indstillings-muligheder. Jeg bruger ofte vippefunktionen, men den kræver, at jeg har fødderne oppe og kan skubbe fra. (Der er et vippebeslag, som kan indstilles i modstand; men dette kan brugeren ikke umiddelbart finde ud af). 72-årig rask kvinde. Et par af de interviewede nævner, at en let vippefunktion i stolen er behagelig. En nævner at hun trods store rygproblemer sidder behageligt på Arne Jacobsens 7 er, fordi den har en let fleksibilitet i ryggen, så man kan vippe lidt med stolens ryg. i-sit 23

24 i-sit rapport fase 3 September 2008 En af brugerne benytter en stor bold til træning af ryg og balance, men også til at sidde på, når hun f.eks. ser tv. Historien om hvilestolen Seks brugerne fortæller uopfordret en historie om deres møbel. Og disse historier har betydning for brugerne og betyder, at de beholder og anvender møblet, også selv om det måske ikke fungerer optimalt. Det betyder, at møblerne er blevet ompolstret af flere omgange. Jeg købte sofa og to stole på auktion, da jeg var 23 år, jeg lånte endda penge til dem. Jeg syntes det var så flot, og så sad man godt i dem (stolene). Og jeg har alle årene, også dengang jeg var gravid, siddet helt fantastisk i de stole. 72-årig rask kvinde. Bolden kræver noget af mig, og får mig til at finde min siddeposition og skifte kroppens vægtfordeling. Den er god, fordi den er dynamisk, jeg kan hoppe på den og skifte stilling mens jeg f.eks. ser fjernsyn. 49-årig kvinde med smerter i ryg og arme. Min læne- og fjernsynsstol er et arvestykke, den er fra 1925 og ompolstret mindst fem gange. Oprindeligt var den betrukket med læder, men for en del år siden fik jeg uld på. Det var en meget dyr affære. Men jeg synes, det er sjovt, at det har været min morfars stol og at den stadig duer. 83-årig kvinde med smerter i ryg og knæ. Hun har lagt en ekstra pude i for at gøre stolen højere, men armlænenes ændres ikke, og hun både sætter sig og rejser sig usikkert og med stort besvær. Stolen er mindst 60 år gammel, min kone var meget glad for den - så derfor vil hun nok blive ked af det, hvis jeg skiller mig af med den. Den er ompolstret fire til fem gange. 80-årig mand med rygsmerter. Jeg sidder bedst i denne stol. Den er et arvestykke fra min kones gamle tante, der selv havde broderet betrækket på sædet. Det er ikke en typisk hvilestol, men den har en god højde, den er fast polstret, har gode armlæn og god rygstøtte, og så er den smuk at se på årig mand med rygproblemer. 24 i-sit

25 Æstetik Æstetik og smag er en subjektiv størrelse, og brugerne, der har deltaget i projektet, har meget forskellige opfattelser af, hvad der er pænt og æstetisk. Men én ting er de dog alle sammen enige om med undtagelse af brugerundersøgelsens ældste deltager; at otiumstole er grimme og ikke værdige til et almindeligt hjem. Den opfattes som en institutionsstol og et hjælpemiddel. Udgangspunktet for vurderingen af æstetik, og hvad der er pænt er naturligvis personens eget hjem. Nye ting, der skal ind i hjemmet, vurderes i forhold til, hvordan man allerede bor, og skal således passe ind. En af projektets elitebrugere er afhængig af kørestol, men kan selv flytte sig over i en stol eller seng. Farver og former har stor betydning for hendes velvære. Hun har flere fine stole i sit hjem, men kan ikke benytte dem, fordi de er for lave. Derfor fik hun udleveret et sæt stole-forhøjere fra Hjælpemiddelcentralen til den ene af sine hvile- lænestole. De er i brunt plast med klistermærker med stregkoden på (til brug for Hjælpemiddelcentralen/kommunens registrering). Dem (stole forhøjere) afleverer jeg fluks tilbage, de er simpelthen for grimme og passer på ingen måde, hverken til stolens stil eller i mit hjem, men skriger af hjælpemiddel og handicap. For mig er æstetik og design meget vigtigt mit hjem skal ikke laves om til en hjælpemiddelcentral. 55-årig kvinde med en kronisk lidelse og delvis afhængig af kørestol. Christian VIII stol i nøddetræ gondolformet og med et sæde i korsstingsbroderet rosenmønster. Et par af de kvindelige deltagere ved hjemmebesøgene nævner, at de i princippet godt kunne finde på at gå på kompromis med funktionaliteten til fordel for æstetikken. Derimod kunne mændene ikke finde på det. Design og æstetik betyder utroligt meget. 36-årig kvinde. Stoleforhøjere med stregkoder. i-sit 25

26 i-sit rapport fase 3 September 2008 Om jeg vil gå på kompromis med æstetikken? Det er lige før, at æstetik stikker hovedet længere frem Jamen selv en plante har betydning for, hvordan her ser ud. 55-årig kvinde med en kronisk lidelse og delvis afhængig af kørestol. Det er ren æstetik, så derfor valgte jeg æggets fodskammel. 72-årig rask og aktiv kvinde. Min kone og jeg købte for mange år siden to stk. af den spanske stol af Børge Mogensen. De skulle stå og se flotte ud foran pejsen men de duede slet ikke at sidde i, så vi solgte dem hurtigt efter. 80-årig mand med rygsmerter. Materialer - holdbarhed Materiale handler både om udseende, oplevelsen og følelsen, men også om, hvordan man kan rengøre møblet. Flertallet af brugerne i denne brugerundersøgelse lægger vægt på holdbarhed og de er vant til at passe godt på tingene. Flere taler om ompolstring og de kommende seniorer vil være mere miljøbevidste og tænke i miljøvenlige produkter. Mange af brugerne stryger med hånden henover den øverste del af stoleryggen eller på sædet, når de sidder, og her kan man ligefrem se, om de har en god fornemmelse af betrækket og selve polstringen. Det samme gælder for armlænene de der har træarmlæn lader hænderne glide frem og tilbage over træet. Træ og uld associeres med varme. Og den direkte relation til at det er naturprodukter giver en god fornemmelse og oplevelse af møblet. Brugerne er delt i to lejre; enten er man til uld eller også til skind. Og man har ganske bestemte opfattelser af, hvad de to materialer signalerer. Et par af brugerne har hund eller kat, og her spiller valg af materiale også en stor rolle. Kan tråde let rives ud, kommer der ridser i skindet osv. Det skulle være læder, det føles aldrig koldt. Uld slides på en anden måde. Næste gang vil stolen også blive i læder, det er smukt og bliver pænere med årene, og polstringen skal kunne modstå hunde og skarpe klør ved uld trækkes trådene ud og ved læder kommer der ridser. 49-årig kvinde med smerter i ryg og arme. Uld tak! ikke skind det er alt for glat. Det må gerne være lidt glad. Uld er et produkt til mennesker og det fortæller en historie. 55-årig kvinde med en kronisk lidelse og delvis afhængig af kørestol. 26 i-sit

27 Glat skind er godt, fordi man kan rutsje rundt på det Det er let skubbe sig ind eller ud og dreje på skind. Ingen modstand. Og det er let at rengøre. 54-årig kvinde med en kronisk lidelse Fastheden i polstringen har stor betydning. Vi har valgt koldskum til vores sofaer, fordi det holder faconen, og det er vigtigt. Og så har vi valgt læder, fordi det er praktisk, når man har børnebørn. Det er let at tørre tusch og chokolade af, derfor er alle deres møbler betrukket med læder. Og så glider man let på det, så det er let at skubbe sig på plads og dreje sig. 60-årig kvinde med nye hofter gift med 62-årig mand, der har problemer med knæ, hofter og nakke. Foto: Holdbarhed har betydning. Falmer de? Kan man tørre en klud henover? For mig er stof ikke holdbart. 36-årig kvinde med rygproblemer, med to mindre børn. Egentlig foretrækker vi læder, det skal kunne ånde. Og nu hvor vi venter barn, så tænker vi også på, at det let skulle kunne gøres rent. 34-årig mand. for mig hører læder og skind ikke til i et privat hjem. 72-årig rask kvinde. Jeg kan bedst lide en stol med uldbetræk, det er lunt. 91-årige kvinde. Jeg vil vælge uldbetræk. Der er mere hygge over uld, og så er det varmt, men det er også mere sart. 74-årig rask kvinde. Farven skulle passe til sofaen, og det skulle være noget man kunne vaske på, det var et krav. 72-årig rask kvinde. i-sit 27

28 i-sit rapport fase 3 September 2008 Den forebyggende effekt Flere af deltagerne i hjemmebesøgene nævner, at de har tænkt lidt længere frem end den alder og den fysiske form, de har i dag. Også selv om de kun lige har rundet de 60 år, og har det godt. Hvad nu hvis man blev dårligere fysisk? Er man forberedt i valg af møbler og indretning, så man fortsat kan leve som man plejer, og det handler både i valg af bolig, men også i valg af møbler: Vi har valgt, at vi ikke ville have dørtrin i vores hus, og vi har også selv bestemt, at vi ville have et væghængt toile i 48 cm s højde. Det har vi gjort, fordi vi har tænkt hvad nu hvis vi bliver dårligere. Og derfor har vi også valgt sofaer og stole, som vi kan komme op og ned i. Og alle reoler i boligen er hængt op, så det er lettere at gøre rent. 60-årig kvinde med nye hofter gift med 62-årig mand, der har problemer med knæ, hofter og nakke. Risikoen for at falde og pådrage sig skader i form af brud på f.eks. lårben og arme øges med alderen. Ca. 30 pct. af mennesker over 65 år og 50 pct. af mennesker over 80 år kommer ud for, at de falder mindst én gang om året. Der er flere risikofaktorer som f.eks. aldersbetinget funktionsnedsættelse, nedsat syn, svimmelhed, knogleskørhed, gigt og medicinske bivirkninger, men også dårlig belysning og dårlig indretning i hjemmet er risikofaktorer. Og så har kvinder større risiko for at falde end mænd. Derfor er der al mulig grund til at sikre, at sidde- hvilemøblet er så stabilt og sikkert, at møblet ikke giver anledning til, at personen, der skal anvende det, mister balancen eller falder. Pris og vejledning Gennemgående finder brugerne sidde- hvilemøbler for dyre. Men samtidig er de også klar over, at man betaler for kvalitet og design. Det er specielt eksperterne / elitebrugerne, der erkender deres behov for et ordentligt hvilemøbel. Men det kan være andre ting, der afgør, hvad valget bliver. F.eks. tilbud på møbler: Vi valgte den (Stressless), fordi vi kunne få den til et godt tilbud! 60-årig kvinde med nye hofter. Prisen er også et vigtigt parameter man betaler for kvalitet. 36-årig kvinde med rygproblemer. 28 i-sit