Regeringens program for Danmark Beskæftigelsesområdet

Transkript

1 JEFR/JEHØ Tlf: Regeringens program for Danmark Beskæftigelsesområdet Regeringens mål for arbejdsudbuddet stiller krav om en aktiv reform politik, men regeringens arbejdsprogram afspejler ikke den reelle reformdagsorden. Hvis regeringens bebudede reform af førtidspension bygger på Arbejdsmarkedskommissionens udspil er FTF imod udviklingsforløb på lavere ydelse. FTF vil sætte en uddannelsesdagsorden for at imødegå langtidsledighed. FTF vil sætte fokus på, at udenlandsk arbejdskraft arbejder under danske regler og vilkår. I forbindelse med målet om at Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder støtter FTF, at der fastlægges en fattigdomsgrænse i Danmark. _ Regeringsgrundlaget har 10 mål for Danmark frem til De beskæftigelsespolitiske problemstillinger vedrører primært målet om, at det danske arbejdsudbud i 2020 skal være blandt de 10 højeste i verden samt målsætningen om, at Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder. Mål 2: Det danske arbejdsudbud skal være blandt de 10 højeste i verden Der er generel enighed om, at det er nødvendigt at finde løsninger på arbejdsstyrkeudfordringen for at sikre fremtidens velstand og velfærd. Som nedenstående figur viser, slår problemstillingen med en skrumpende arbejdsstyrke for alvor igennem de kommende år, hvor der bliver færre personer i den erhvervsaktive alder og flere ældre. Derfor er FTF enig i målsætningen om at øge arbejdsudbuddet. Notat Side 1

2 Arbejdsstyrken bliver fra nu af klart ældre og mindre Kilde: Økonomisk redegørelse Danmark har allerede i for vejen en høj erhvervsdeltagelse og ligger placeret som nummer 4 blandt OECD-landene. Det skærper yderligere arbejdsstyrkeudfordringen. I nedenstående figur er vist den aldersfordelte erhvervsdeltagelse i Danmark sammenlignet med henholdsvis den højeste og laveste blandt OECD-landene. Hvor kan erhvervsdeltagelsen øges? Kilde: CEBR For aldersgrupperne år ligger Danmark tæt på OECD-maksimum, mens Danmark blandt de unge og især de over 60-årige har relativt langt til toppen. Notat Side 2

3 Behovet for en aktiv reformpolitik For at øge arbejdsudbuddet frem mod 2020 nævner regeringen, at den på den lidt længere bane vil fortsætte en aktiv reformpolitik og tage de nødvendige initiativer. Her nævner regeringen i sit arbejdsprogram en ændring af førtidspensionsordningen og SU-reform. Temaerne og formentlig også de konkrete forslag er tankegods, der er hentet fra Arbejdsmarkedskommissionen. Forslagene vedrørende ændring af førtidspensionsordningen og SU-systemet vil ifølge kommissionen kunne øge beskæftigelsen med ca personer Derimod er Arbejdsmarkedskommissionens forslag vedrørende ændringer i dagpengesystemet og i efterlønsordningen ikke medtaget i regeringens nuværende arbejdsprogram, der må forventes at skulle fornys, hvis regeringen fortsætter efter næste valg. Forslagene vedrørende dagpenge og efterløn vil ifølge arbejdsmarkedskommissionen kunne øge beskæftigelsen med personer. Det er åbenbart, at den reformpolitik regeringen beskriver i regeringsgrundlaget ikke vil kunne indfri et ambitiøst mål om at øge arbejdsstyrken. Der er kort og godt ingen sammenhæng mellem mål og midler. Det skyldes imidlertid næppe, at regeringen er uenig i Arbejdsmarkedskommissionens analyser, men derimod snarere at regeringen vil spille midlerne på banen i den rækkefølge den vurderer, at de er politisk modne. Ændringer i dagpengesystemet herunder en forkortelse af dagpengeperioden og ændringer i efterlønsordningen vil derfor fortsat være på den politiske dagsorden, som temaer FTF skal forholde sig til. Samtidig er der behov for også at holde fast i en offensiv reformdagsorden for at sikre et tilstrækkeligt udbud af kvalificeret arbejdskraft gennem en satsning på en forebyggende indsats på arbejdspladserne, uddannelse og opkvalificering et mere rummeligt arbejdsmarked et fremtidssikret dagpengesystem en mere fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrkeudfordringen og behovet for reformer på arbejdsmarkedet er et væsentligt element i diskussionen om de samfundsøkonomiske udfordringer de kommende år, herunder også spørgsmålet om at sikre finansieringen af samfundets velfærd. FTF s forretningsudvalg har på sit møde i februar 2010 påbegyndt en diskussion af, hvordan FTF bedst muligt kan bidrage til at sikre den finanspolitiske holdbarhed. Øget arbejdsudbud er et væsentligt instrument, der skal bringes i spil for opnå finanspolitisk holdbarhed. Diskussionen i FTF s forretningsudvalg skal polstre FTF bedst muligt i de diskussioner, der kommer, når den reelle reformsdagsorden skal drøftes politisk. Notat Side 3

4 Reform af førtidspension og det rummelige arbejdsmarked I det følgende kommenteres på de reformtiltag regeringen nævner i sit arbejdsprogram vedrørende reform af førtidspension og det rummelige arbejdsmarked. Forslaget om en SUreform drøftes i FTF s uddannelsesudvalg. Regeringen lægger op til markante ændringer for personer med nedsat arbejdsevne, idet den taler om at indføre et helt nyt regime for førtidspension og fleksjob, hvor målet er at langt flere skal fastholdes i ordinær beskæftigelse og langt færre skal have tilkendt fleksjob og førtidspension. Regeringen vil især styrke indsatsen for, at særligt unge med psykiske lidelser ikke får tilkendt førtidspension. Regeringens reformprogram på dette område vil formentlig blive en opfølgning på Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger fra august 2009, hvor der bl.a. blev foreslået indført et tidsubegrænset udviklingsforløb for alle, der aktuelt har en ubetydelig arbejdsevne, men som måske kan genvinde arbejdsevnen på et senere tidspunkt. Kommissionen anbefalede, at minimumsydelsen i et udviklingsforløb skulle svare til kontanthjælpssatserne for voksne dvs kr. for enlige eller kr. til forsørgere om måneden. Målgruppen for visitering til et sådant udviklingsforløb er personer på sygedagpenge, der afventer afklaring af arbejdsevnen, personer der i dag bliver visiteret til revalidering, fleksjob eller førtidspension. Hvis regeringen følger kommissionens anbefalinger til ændring af fleksjob og førtidspension, vil en stor del af disse personer blive visiteret til et udviklingsforløb. Det vil medføre væsentlige besparelser på udgifterne til overførselsindkomster og man kan så stille spørgsmål ved, hvilke konsekvenser et udviklingsforløb vil få for de personer, der bliver berørt af reformen. Det potentielle arbejdsudbud synes begrænset da det er højest usikkert, om mennesker med en meget begrænset arbejdsevne kan opnå en arbejdsmarkedstilknytning på ordinære vilkår ved at gennemgå et udviklingsforløb. Allerede inden de bliver visiteret til et udviklingsforløb har de fleste været i afprøvning og forskellige aktiveringsforløb. Men det er helt sikkert, at de vil få en kraftig reduktion af deres forsørgelsesgrundlag i forhold til det, de er berettiget til efter de gældende ordninger. En anden problemstilling i den forbindelse er, at hvor revalideringsydelse, sygedagpenge og førtidspension ikke er ægtefælleafhængig, så er den nugældende kontanthjælpsydelse afhængig af ægtefællens indtægt, hvilket betyder at mange ikke er berettiget til kontanthjælp. Det er dog ukendt på nuværende tidspunkt, hvorvidt et evt. indført udviklingsforløb vil blive en ægtefælleafhængig ydelse. Notat Side 4

5 Udover indførelse af et udviklingsforløb foreslog Arbejdsmarkedskommissionen en radikal ændring/nedsættelse af løntilskuddet i fleksjob med henvisning til, at løntilskuddet som overførselsindkomst er alt for højt i fleksjob og det højeste, der eksisterer i de forskellige sociale ordninger. Det er korrekt, da løntilskuddet i fleksjob kan være væsentligt højere end både dagpenge og satsen på førtidspension, idet løntilskuddet beregnes af begyndelseslønnen på det pågældende område og i forhold til den enkeltes arbejdsevnenedsættelse. Kommissionen anbefalede en ny fleksjobmodel med et max. løntilskud svarende til dagpenge og at dette løntilskud aftrappes, i forhold til hvad arbejdsgiveren er villig til at betale i løn. Regeringen har i sit reformprogram rettet søgelyset mod unge med psykiske lidelser, der i dag er berettiget til førtidspension, idet regeringspartierne har udtalt, at vi ikke kan være bekendt at parkere unge mennesker på en permanent, livslang ydelse og på den måde sætte dem udenfor samfundet. FTF vil pege på, at de eksisterende bestemmelser om tilkendelse af førtidspension allerede giver mulighed for at tilkende førtidspension med revision efter en nærmere fastsat tidsperiode. Hvis et uviklingsforløb inden tilkendelse af førtidspension er så positivt, som regeringen tilsyneladende mener det vil være, så kan FTF foreslå, at udviklingsforløbets aktiviteter bliver tilbudt i den tidsperiode, der bliver aftalt for revision af den tilkendte førtidspension. Derved ville man opnå den samme aktive periode, men med en acceptabel forsørgelsesydelse. Disse muligheder bør ikke blot gælde unge med psykiske lidelser, men bør gælde for alle andre lidelser, hvor varigheden af den nedsatte arbejdsevne kan være usikker. Hvis regeringen følger Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger i dens konkrete forslag til et helt nyt regime, vil det betyde, at man fastholder eller overfører langt flere, i meget længere tid, på den lavere kontanthjælpsydelse og at revalidering, fleksjob og førtidspension fortrænges til fordel for et tidsubegrænset udviklingsforløb på en lav ydelse og med yderst tvivlsom effekt på arbejdsudbudet. Der er både finanspolitisk holdbarhed og medmenneskelighed i at arbejde for at reducere antallet af personer på overførselsindkomster - generelt og især for personer med nedsat arbejdsevne, som har et ønske om at bidrage på arbejdsmarkedet. Så langt er FTF enig med regeringen. FTF har imidlertid kritiseret ydelsen på et udviklingsforløb, som værende uacceptabel, hvorimod den lavere ydelse formentlig vil være regeringens primære interesse i et indføre et udviklingsforløb. Regeringens konkrete forslag til et nyt regime er endnu ikke kendt og indtil da, vil FTF fortsætte den politiske linie, der blev lagt i forbindelse med Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger, ved bl.a. at pege på behovet for at styrke og sikre: Sundhedsfremme, forebyggende Notat Side 5

6 arbejdsmiljøforbedringer, tidlig opsporing af sygdomme, hurtigere udredning og behandling, en bedre opfølgning på fleksjob, flere tilkendelser af førtidspension med revision og en styrket revalideringsindsats. FTF har i sine indsatsområder for indeværende kongresperiode også besluttet at sætte fokus på, at arbejdsmarkedet skal være mere rummeligt i forhold til at fastholde langtidssyge og personer med nedsat arbejdsevne. Øvrige beskæftigelsespolitiske initiativer i regeringens arbejdsprogram Særlig indsats mod langtidsledighed Beskæftigelsesministeren bebudede i januar måned 2010, at hun i løbet af nogle måneder ville komme med et udspil til forebyggelse af langtidsledighed. Ministeren har tilkendegivet, at der er behov for en styrket indsats over for ufaglærte og ledige med indvandrerbaggrund. I arbejdsprogrammet nævnes specifikt en styrkelse af omfanget af screeninger af almene kompetencer blandt de ledige, målrettede tilbud for personer med behov for et løft af elementære læse- skrive- og regnefærdigheder, tættere kontakt med personer med særlig høj risiko for langtidsledighed, hyppigere samtaler samt en målretning af uddannelsesindsatsen i den første del af ledighedsforløbet. Ministeren har afholdt møder med hovedorganisationerne og taget kontakt til virksomheder og praktikere. På baggrund af mødet med hovedorganisationerne er der aftalt en møderække med Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvor organisationernes forslag drøftes. FTF har i drøftelsen med ministeren tilkendegivet, at der er behov for en bred indsats, der omfatter alle med risiko for langtidsledighed uanset uddannelsesbaggrund. FTF har peget på områder, hvor der har været stor mangel på arbejdskraft fx i den offentlige sektor, hvor man nu oplever en stigning i ledigheden blandt pædagoger, sundhedspersonale og folkeskolelærere. Det er en udvikling man med de stramme offentlige budgetter kan frygte vil fortsætte det kommende år. Der er dog fortsat tale om områder med gode beskæftigelsesmuligheder, og hvor der lige henne om hjørnet igen er udsigt til mangel. På områder i den private sektor er der på FTF-områderne også en stigende ledighed, samtidig med, at der er virksomhederne forgæves efterspørges folk med de rigtige kompetencer. Risikoen er, at der opstår langtidsledighed samt at ledige forlader arbejdsmarkedet tidligt. Der er derfor behov for initiativer, der kan imødegå paradoksproblemer og afgang på arbejdsmarkedet på områder med mangel på arbejdskraft. FTF har lagt vægt på, at der set i lyset både af den aktuelle krise og af en reformdagsorden er behov for at opprioritere uddan- Notat Side 6

7 nelsesredskabet i beskæftigelsesindsatsen. Det må på forhånd vurderes, at være en stor udfordring at få sat en mere markant uddannelsesdagsorden ikke mindst for FTF-grupperne i det udspil beskæftigelsesministeren endelig vil komme med. FTF har imidlertid vurderet, at det trods denne modvind er vigtigt også i forhold til en mere langsigtet reformdagsorden at dagsordenssætte uddannelsestemaet for at imødegå en stigende langtidsledighed. Regeringen foreslår hyppigere samtaler med langtidsledige. Der er imidlertid ikke noget perspektiv i at indføre flere samtaler med mindre det kædes sammen med målrettede tilbud f.eks. i form af opkvalificering. Således viser evalueringen af Arbejdsmarkedsstyrelsens kontrolledere forsøg Alle i gang fra oktober 2009, at isoleret set fører hyppigere samtaler ikke til, at øge selvforsørgelsesgraden i deltagergruppen. Forsøget omfattede ledige kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere over 29 år med en ledighedsanciennitet på mere end 26 uger, hvor man gennemførte et kontaktforløb bestående af ugentlige møder. Konkret har FTF spillet ind med forslag på følgende områder: 1) Forsøg med en styrket tidlig indsats på mangelområderne gennem øget samarbejde mellem a-kasserne og jobcentrene om indsatsen de første 3 måneder udgiften til korte og jobrettede tilbud finansieres med 100 pct. statslig refusion. 2) Bedre muligheder for målrettede tidlige korte uddannelsesforløb på mangelområderne gennem identifikation og fremskaffelse af de relevante uddannelsestilbud udgiften finansieres med 100 pct. statslig refusion af staten 3) Forsøgsordning der ophæver uddannelsesbegrænsningen på 6 ugers opkvalificering i de første 9 måneder af ledighedsperioden. 4) Øget anvendelse af jobrotation gennem regional understøtning af planlægning og gennemførelse af jobrotationsprojekter 5) Øget udbud af arbejdskraft inden for mangelområder gennem muligheder for at ledige med merit kan tage en ordinær uddannelse inden for mangelområderne I forhold til finansområdet drøfter FTF, Finansforbundet og FTF-A muligheden for et forsøgsinitiativ, som skal binde initiativer i opsigelsesperioden sammen med beskæftigelsesindsatsen i ledighedsperioden. Notat Side 7

8 Forslaget indebærer, at FTF-A udarbejder en handlingsplan for, hvordan de ledige hurtigst muligt kommer videre til nyt job. Handlingsplanen skal bygge videre på den indsats a-kassen allerede har iværksat i opsigelsesperioden evt. i forbindelse med en out-placement indsats. Indsatsen kan ske i regi af Hurtigt i gang konceptet, hvor FTF-A er godkendt som anden aktør. Nogle ledige vil for igen at få fodfæste på arbejdsmarkedet have behov for opkvalificering. I den forbindelse gives der mulighed for opkvalificering svarende til forsøgsordningen for ledige uden uddannelse, kortuddannede eller ledige med en forældet uddannelse. Tilbudene finansieres af en pulje, der administreres i beskæftigelsesregionen. Tiltrækning af udenlandsk nøglearbejdskraft Regeringen vil gøre det lettere for højt kvalificerede udlændinge at komme til Danmark for at arbejde eller studere. Udenlandsk arbejdskraft er en del løsningen på at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Det er imidlertid helt afgørende for FTF at arbejde, der udføres i Danmark, sker efter danske regler og vilkår. Selv om der er generel enighed i denne målsætning er der i praksis ikke instrumenter til at sikre, at udenlandske arbejdstagere arbejder under sædvanlige løn- og arbejdsvilkår. Senest har PROSA afdækket en sag i en konkret virksomhed, hvor der i forhold til beløbsordningen er sket en systematisk overtrædelse af loven. På den baggrund har FTF i samarbejde med PROSA taget initiativ til at LO, FTF og AC har rettet en fælles henvendelse til integrationsministeren, hvor organisationerne kræver at der tages en række initiativer for at imødegå social dumping, herunder en oplysningspligt til de faglige organisationer om løn- og ansættelsesforhold for de ansatte udlændinge (BEU er orienteret herom ved mail af 4. marts 2010). Integrationsministeren har efterfølgende med baggrund i henvendelsen inviteret organisationerne til et møde for at drøfte kontrollen med, at ordningerne overholdes efter deres intentioner. Den konkrete sag er i sit indhold meget principiel og handler i sidste ende om, hvorvidt den danske aftalemodel er holdbar på et globaliseret arbejdsmarked eller den gradvis vil blive undergravet af social dumping. Derfor er det et område FTF i samarbejde med de berørte organisationer vil have et stort fokus på både i forhold til det politiske system, de øvrige lønmodtagere og arbejdsgiverorganisationer samt offentligheden. Notat Side 8

9 Mål 7: Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder Regeringen taler i sit regeringsprogram om, at den ser det som en samfundsopgave at støtte op om personer og familier, så færrest mulige oplever sociale problemer eller mister tilknytningen til samfundet over længere tid. I forhold til den beskæftigelsespolitiske indsats for de svageste borgere, skriver regeringen, at den har gennemført initiativer, der skridt for skridt har betydet, at det bedre kan betale sig at arbejde. Regeringen peger på, at den således har indført loft over kontanthjælpen, starthjælp, 450 timers-reglen og strammet rådighedsreglerne. Med henblik på at reducere fattigdom og social udstødelse, vil regeringen blandt andet udvikle retvisende fattigdomsindikatorer for Danmark. I Grundlovens 75, stk. 2 er det allerede fastlagt, at samfundet har pligt til at understøtte dem, der ikke selv kan forsørge sig gennem lønarbejde. Når regeringen således skriver i sit regeringsprogram, at den ser dette som sin pligt, kan man undre sig lidt, men det er naturligvis positivt, at den har intentioner om at opfylde denne pligt. EU har udnævnt 2010 til Europæisk År for Bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse. De beskrevne initiativer i regeringsprogrammet har stort set den samme ordlyd som i regeringens aktivitetsprogram for det europæiske år. Det er imidlertid et faktum, at regeringens hidtidige politik i forhold til at nedbringe antallet af overførselsindkomster og begrænse antallet af personer, der lever i fattigdom, har slået fejl. Siden 2001 har der været et kraftigt stigende antal personer - herunder familier med børn - der hænger fast i længerevarende fattigdom i Danmark, og der har i samme periode udviklet sig større ulighed. FTF ser det som et positivt tegn, at regeringen vil udvikle fattigdomsindikatorer for Danmark, da den hidtil ikke har anerkendt EU s fattigdomsindikatorer eller har ment, at der er behov for at fastsætte en fattigdomsgrænse i Danmark. Det er dog afgørende, at fattigdomsindikatorer også inkluderer økonomi. FTF er tilhænger af, at der bliver defineret og vedtaget en fattigdomsgrænse i Danmark. Notat Side 9