Bagsværd Skole Bagsværd Hovedgade 62, 2880 Bagsværd Telefon:

Transkript

1 Bagsværd Skole Bagsværd Hovedgade 62, 2880 Bagsværd Telefon: Bagsværd 13. maj 2015 Høring vedrørende forslag til sammenhængende børne- og ungepolitik Bagsværd Skoles skolebestyrelse har på sit møde den 15. april drøftet forslag til sammenhængende børne- og ungepolitik og ønsker, at afgive følgende høringssvar: Det er meget positivt, at der arbejdes bevidst med, at udvikle det tværgående kommunale samarbejde og, at der sættes særligt fokus på overgange. Skolebestyrelsen ser især frem til følge det særlige indsatsområde omkring overgangene fra folkeskole til ungdomsuddannelse, hvor vi mener, der er mange uudnyttede potentialer. Vi sætter stor pris på, at politikken har et klart fokus på forældre som ressource og vil som skolebestyrelse medvirke til, at dette fokus styrkes og udvikles. Det er godt, at der sættes fokus på børn i midlertidig krise. Det er dog vigtigt, at det udover de planlagte skilsmissetilbud også sikres, at bl.a. ansatte på skolerne er klædt på til, at kunne hjælpe børnene og de unge. Vi er meget glade for, at der kommer en øget, tidlig indsats rettet mod kontaktsvage eller opmærksomhedsforstyrrede småbørn. Dette vil være en stor hjælp for den udfordrende inklusionsindsats skolerne i dag står midt i. Vi er dog utilfredse med, at politikken kun i meget ringe grad indeholder tydelige politiske visioner for de af kommunens børn, der ikke har særlige behov og udfordringer. Det skaber en ubalance i såvel politikken som i de konkrete tiltag, der foreslås. Vi støtter selvfølgelig, at børne- og ungepolitikken sikre hjælp til de børn, der har særlige behov og udfordringer. Men vi ønsker også, at den tydelig viser, at man i Gladsaxe kommune har ambitioner på alle børns vegne og kan og vil skabe rammer, der både tager hånd om de, der har hjælp behov og stiller krav til dem, der kan selv. Afslutningsvis vil vi understrege, at vi forudsætter, at der med vedtagelse af den sammenhængende børne- ungepolitik følger de nødvendige økonomiske ressourcer. På skolebestyrelsens vegne Signe Ejersbo Formand

2

3 Kildebakkegårds Alle 155, 2860 Søborg Telefon: E-post: Høringssvar vedr. Sammenhængende børne- og ungdomspolitik fra Buddinge Skole Generelt vil vi gerne udtrykke vores tilfredshed med materialets overskuelighed og gode formuleringer. Der er en god sammenhæng imellem den del der henvender sig til kommunens borgere og den del der henvender sig til de professionelle. Vi er ikke som sådan uenige i noget af det der er skrevet, hverken målsætninger, hensigter, perspektiver eller andet. Vi er meget positive overfor, at der i de kommende år sættes fokus på distriksteamenes samarbejde, så det sikres at dette samarbejde fungerer optimalt. Vi synes vi har et godt samarbejde i vores distriktsteam, men opgaven og det man er fælles om kan godt gøres tydeligere. Vi ser også positivt på, at der oprettes tilbud til forældre i skilsmisse. Skilsmisse fylder meget i børns liv og skolen oplever en stigende udfordring med børn, der mistrives i forbindelse med skilsmisse og forældrenes manglende samarbejde. Vi undrer os over, at der i sammenhængen ikke står noget om gruppe tilbuddet til børn, hvis forældre er i skilsmisse. Findes tilbuddet ikke længere? Ellers bør det beskrives. Vi vil gerne give udtryk for, at vi er kede af, at tilbuddet til børn i sorg er nedlagt. Vi har yderligere nogle kommentarer, der dels går på formuleringer og ordvalg og dels går på sammenhængen mellem beskrivelserne af, hvad vi gør i kommunen og hvordan det forholder sig i den daglige praksis. Der er områder hvor vi tænker, at der er brug for udvikling og bedre fælles koordinering det skulle jo gerne være sådan, at det der står i politikkerne rent faktisk også er det vi gør. I den del af materialet, der henvender sig til kommunens borgere i afsnittet Børn og unge indgår i demokratiske og inkluderende fællesskaber og læringsmiljøer, kunne vi godt tænke os, at det fremgår tydeligere, at læring er en demokratisk ret, der sikrer lighed. Børn og unge skal ikke blot udvikle sig, de skal også lærer. I den del af materialet, der henvender sig til de professionelle fremgår dette læringsmål mere tydeligt. I samme del af materialet i afsnittet Børn og unges trivsel og sundhed i fokus, er vi i tvivl om, om det er en god ide særligt at fremhæve stress. Når stress specifikt nævnes, fremhæves det som et særligt problem, som måske ikke er rammende nok for, hvilke vanskeligheder børn i dag står i. stress er et modeord, der dækker over mange typer vanskeligheder og forstås meget forskelligt. Vi vil foreslå at det udelades. På side 8 og 12 i den del af materialet, der er for professionelle, er SSP omtalt og beskrevet. Vi savner en tydeliggørelse af, hvordan SSP arbejdet knyttes til skolernes daglige kontakt med elever og forældre og hvordan skolernes SSP kontaktpersoner indgår i arbejdet. Endvidere savner vi en beskrivelse af den forebyggende indsats i SSP regi. Tidligere havde Gladsaxe kommune en velbeskrevet læseplan for SSP arbejdet i skolerne og vi kunne tænke os, at der laves noget tilsvarende og nutidigt.

4 Kildebakkegårds Alle 155, 2860 Søborg Telefon: E-post: Center for inklusion er beskrevet. Der er i vores øjne mest tale om en hjemmeside og vi savner en mere konkret beskrivelse af, hvordan der løbende arbejdes med at skabe gode rammer for inklusion i skolerne. Skolernes medarbejdere kan hente sparring og vejledning hos PPR og Familieafdelingen og det er rigtig godt. Det kunne være en ide at specificerer dette mere, f.eks. kunne det såkaldte ressourceteam nævnes. Det vil også være en god ide, at beskrive hvordan forældre informeres og inddrages i inklusionsarbejdet generelt. Vi synes, at inklusionsbegrebet bruges mere som integrationsbegrebet. Der bliver i for høj grad talt om specifikke børn, der skal inkluderes i en eksisterende skole. For os er inklusion i højere grad en gennemgribende tilgang til læring og børns udviklingsmuligheder, en måde at drive skole på. Vi mener det bør tydeliggøres, hvordan der arbejdes målrettet med at kompetenceudvikle medarbejderne og videreudvikle organiseringerne, så øget inklusion muliggøres og opgaven kan løses tilfredsstillende for alle. Venlig hilsen Skolebestyrelsen på Buddinge Skole

5 Enghavegård Skole den 22. april 2015 Høringssvar vedr. Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015 til 2020 Overordnet kan skolebestyrelsen kun bakke op om den sammenhængende børne- og ungepolitik. Det er værd at fremhæve forbedringen i, at politikken nu omhandler alle børn og unge. Det er meget svært at være uenig i værdierne og hensigterne, og vi forventer, at der samtidig er øje for de dilemmaer, der kan opstå. Hvis ord og handlinger hænger sammen, som beskrevet i politikken, er Gladsaxe en god kommune at være barn og ung i. Derudover har bestyrelsen følgende bemærkninger: Skolebestyrelsen bliver løbende orienteret om børn og unge i vanskeligheder og oplever ikke et optimalt samarbejde på tværs af fagområder i forvaltningen. Her er der brug for ydereligere fokus. Det er helt klart også bestyrelsens oplevelse fra beskrivelser på skolen, at der er børn med særlige behov, der ikke får de tilbud, de har brug for. Det opleves som problematisk, at børn kun kan visiteres en gang om året til andre skoletilbud, dette er særligt problematisk ved tilflyttere og ved skolestart. Vi hører også beskrevet, at det fra visitationen anbefales, at børn fortsat skal blive på skolen uden positiv udvikling selv efter mange forskelligartede indsatser og fagprofessionelles vurderinger om det modsatte. Bestyrelsen mener ikke, at det lever op til den sammenhængende børne- og ungepolitiks intention og beskrivelse. Det er positivt, at der oprettes skilsmissetilbud. Enghavegård Skole oplever mange børn og unge i store vanskeligheder og kriser pga. forældres konflikter i forbindelse med skilsmisser. Disse konflikter har stor betydning og konsekvenser for børnenes og de unges trivsel og læring. Bestyrelsen ser frem til at overgang fra grundskole til ungdomsuddannelser koordineres og optimeres gennem den beskrevne analyse. Angående den forebyggende indsats over for ungdomskriminalitet ser bestyrelsen frem til igen at få et fungerende SSP i kommunen. På skolebestyrelsens vegne Tenna Stærmose

6 Gladsaxe Skole Gladsaxe Møllevej 127, 2860 Søborg Telefon: Gladsaxe 23 april 2015 Høringssvar 15 maj Børn og unge politik Vi vil gerne bemærke at Gladsaxes børn og unge politik ser godt gennemarbejdet ud og dækker Børn og unge med både almindelige og særlige behov. Vi glæder os til at se politikken implementeret og ført ud i livet. På Gladsaxe Skoles Skolebestyrelses vegne Klaus Heinemann Journalnummer Sagsid.

7 Mørkhøj Skole Ilbjerg Allé 25, 2860 Søborg Telefon: Dato Høringssvar vedr. Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik Mørkhøj skole anerkender de tanker, der præsenteres i udkast til sammenhængende børne- og ungepolitik Vi udtrykker dog en bekymring for, om der er økonomi til de tiltag der skitseres. På Mørkhøj Skole har vi netop godkendt budget for 2015 og har været nødt til at skære i blandt andet inklusionsfremmende tiltag, hvilket desværre er modsatrettet børne- og ungepolitikken. Vi udtrykker også bekymring for, om der inden for nuværende rammer vil være mulighed for at agere med nødvendig hastighed i alle relevante sager. Det foreslås, at arbejdstid for udførende personer (for ekempel inklusionsvejledere, socialpædagoger, psykologer, m.fl.) prioriteres lagt ude blandt de børn og unge, hvor der ønskes handling. Det vil sige i daginstitutioner, på skoler og hos forældre med behov for støtte. På bestyrelsens vegne Formand Kenneth Pedersen

8 Skovbrynet Skole Værebrovej 156, 2880 Bagsværd Telefon: , Fax: april 2014 Høringssvar vedrørende Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik Skolebestyrelsen ved Skovbrynet Skole tilslutter sig den udsendte børne- og ungepolitik og har følgende kommentarer: Skovbrynet Skole bifalder de større ændringer i denne reviderede udgave af politikken: For at lette læsningen af politikken er denne opdelt i to: principper (målrettet borgere) og fokusområder, organisering og retningslinjer (målrettet medarbejdere på børne- og ungeområdet) Politikken er nu ikke kun for børn, men også for unge Politikken retter sig nu mod alle børn og unge og altså ikke kun børn og unge med særlige behov Skovbrynet Skole er enig i de fem bærende principper: Børn og unge i centrum Børn og unges primære platform er familien Børn og unge indgår i demokratiske og inkluderende fællesskaber og læringsmiljøer Børn og unges trivsel og sundhed i fokus Børn og unge i trygge omgivelser Skovbrynet Skole værdsætter, at disse fem bærende principper er blevet til på baggrund af den tidligere politik samt via evalueringer og dialogmøder med udvalgte forældrerepræsentanter, fagprofessionelle og ledere på området. Skovbrynet Skole vil i sit daglige virke i de kommende år have skærpet opmærksomhed på politikkens fem fokusområder: En tidlig og forebyggende indsats Fælles rammer for et godt tværfagligt samarbejde Gode overgange i børn og unges liv Indsatser for børn og unge med særlige behov Tryg opvækst: Forebyggelse og indsats over for ungdomskriminalitet På skolebestyrelsens vegne Marianne Blum Journalnummer Sagsid.

9 Stengård Skole Triumfvej 1, 2800 Kgs. Lyngby Telefon: Høringssvar vedr. Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik Skolebestyrelsen ved Stengård Skole anbefaler Børne og ungepolitikken med følgende bemærkninger. Vi sætter pris på det udtalte ønske om inddragelse af de unge omkring tilbud mm. Det er også hensigtsmæssigt med en bedre introduktion af eleverne i udskolingen til forskellige ungdomsuddannelser og dermed fremtidig beskæftigelse. Der kunne ydermere være en hensigt om at unge har en indgang til kommunen hvor der er tværfaglig rådgivning og støtte afhængig af behov? Altså en Ungeservice? 15.maj 2015 Med venlig hilsen Henrik Stenkil Formand for skolebestyrelsen J. nr Ø54 Sag: 2008/

10 Att.: Louise Lading Clausen Gladsaxe kommune Børne- og kulturforvaltningen 13. maj 2015 Høringssvar, Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik Skolebestyrelsen på Søborg Skole har på sit seneste møde drøftet ovennævnte. To af formuleringer i politikken undrer os: Under Fokusområde 1. En tidlig og forebyggende indsats ønsker kommunen at, vi via et fokus på tidlig forebyggende indsats muliggør, at flest muligt børn er inkluderede i de almene tilbud. Det er selvfølgelig dejligt, hvis kommunes børn ikke har brug for særlige tilbud, men set fra børnenes perspektiv, må det vigtige være, at de er i et tilbud der passer til det enkelte barn, og ikke om de er inkluderet i et alment tilbud eller ej. Under Fokusområde 4. Indsatser for børn og unge med særlige behov ønsker kommunen at børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, får familielignende tilbud, så vidt muligt i nærheden af barnets eller den unges nærmiljø. Det undrer skolebestyrelsen, at det er et mål, at bevare barnet eller den unge i nærmiljø. Målet bør være at barnet eller den unge placeres til bedst, hvor det vil kunne trives bedst. På vegne af skolebestyrelsen, Søborg Skole Nanna Gudmand-Høyer Skolebestyrelsesformand Johan Rønne Skoleleder Søborg Skole Frødings Allé Søborg soeborg@gladsaxe.dk Tlf gladsaxe.dk/soeborgskole

11 Vadgård Skole Kong Hans Allé 32, 2860 Søborg Telefon: E- mail: 27. april 2015 Høringssvar vedrørende Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik Vadgård Skoles bestyrelse har på møde den 16. april behandlet høringen vedrørende kommu- nens børne- og ungepolitik Bestyrelsen finder det helt grundlæggende positivt, at der er udarbejdet en politik for områ- det. Derudover har bestyrelsen ikke kommentarer til høringsmaterialet. På vegne af bestyrelsen Andreas Frey Fletting Formand

12 GLADSAXE KOMMUNE GXU Høringssvar vedr. sammenhængende børne- og ungepolitik NOTAT Dato: 15. april 2015 Af: Jesper Væver Jensen Bestyrelsen for GXU har behandlet høringsmaterialet på sit møde den 8.april og har følgende bemærkninger: Bestyrelsen anerkender vigtigheden af børne- og ungepolitikkens bærende principper og dens fokus på at forbedre samarbejdet om indsatserne for børn og unge i Gladsaxe. GXU ser frem til fortsat at deltage i samarbejdet. I forhold til del to mener Bestyrelsen, at sammenhængen med Ungestrategien bør tydeliggøres. Især Ungestrategiens beskrivelse af de unge som medskabere af ungemiljøerne og også i forhold til indsatserne af mere forbyggende og indgribende karakter. Derudover mener Bestyrelsen, at der mangler beskrivelser eller tal for udgangspunktet i forhold til valg af indsatsområder. Eksempelvis er det i indsatsområdet om børn i midlertidig krise svært at gennemskue problemets omfang, og dermed bliver det utydeligt, om det er de rigtige indsatsområder, som er valgt. Specifikt om fokusområde tre er det svært at se sammenhængen imellem sådan gør vi og indsatsområde I forhold til det valgte indsatsområde, ville det være meget relevant at fremhæve det interne samarbejde imellem skolerne og et forpligtende samarbejde med ungdomsuddannelserne. Det er således utydeligt, at der er tale om at udvikle et samarbejde med aktører, som ikke er kommunale. Det er ligeledes utydeligt om de indsatser, der skal analyseres allerede er sat under lup som følge af folkeskolereformen. I den forbindelse bemærker Bestyrelsen, at det sandsynligvis ikke vil være muligt at komme i mål med indsatsen på ét år og spørger til hvilke indsatsområder, der vil være i årene ? Der kan være behov for, at et indsatsområde er i fokus i længere tid. I forhold til afsnittet om kriminalitet, er det Bestyrelsens opfattelse, at der ikke er tilstrækkelige muligheder for at arbejde socialpædagogisk med de kriminelle unge. Det bør undersøges yderligere, hvad Gladsaxe kommune kan stille op med kriminalitetstruede unge. Da GXU er en skole med udefrakommende elever efterspørges ligeledes en passus i politikken om samarbejdet med andre kommuner både hvad angår sociale sager, men også i forhold til kriminalitetsforebyggelse. J. nr P35 1 Sag: 2014/

13 Louise Lading Clausen Fra: Trine Bjerg Sendt: 21. maj :57 Til: Louise Lading Clausen Emne: Re: Høring af Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik Hej Louise Selv om deadline er overskredet vil jeg alligevel give besked om, at den sammenhængende børne- og unge politik har været drøftet i MED udvalget på Buddinge Skole. MED udvalget tilslutter sig det høringssvar som Buddinge Skoles bestyrelse har fremsendt og har ikke yderligere at tilføje. Venligst på vegne af MED udvalget Buddinge Skole Trine Bjerg Skoleleder Buddinge Skole Sendt fra min ipad Den 20/03/2015 kl skrev Louise Lading Clausen <LOLACL@gladsaxe.dk>: Kære høringsparter og deltagere på dialogmødet for medarbejdere på børne- og ungeområdet, Børne- og Undervisningsudvalget har på udvalgsmødet 17. marts 2015 besluttet at sende Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik i høring. Politikken har til formål at sikre et tydeligt og fælles afsæt og ramme for arbejdet på børneog ungeområdet i Gladsaxe Kommune. Udkastet til den reviderede sammenhængende børne- og ungepolitik findes på hjemmesiden gladsaxe.dk/boerneungepolitik og er - sammen med høringsbrevet - vedhæftet nedenfor. (See attached file: Høringsbrev.pdf)(See attached file: Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik pdf)(See attached file: Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik , del to - fokusområder, organisering og retningslinjer.pdf) Eventuelle høringssvar indsendes inden 15. maj 2015 kl til lolacl@gladsaxe.dk. Med venlig hilsen Louise Lading Clausen Udviklingskonsulent Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Familie og Rådgivning Rådhus Alle Søborg 1

14 Telefon: Mail: <Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik pdf> <Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik , del to - fokusområder, organisering og retningslinjer.pdf> <Høringsbrev.pdf> 2

15 Høringssvar: Sammenhængende børnepolitik Maj 2015 MED udvalget område Bagsværd. Der er enighed om at materialet er godt og gennemarbejdet. Fokusområde 1: Tidlig forebyggende indsats Vigtigt at fremhæve de gode ting omkring at det er et samlet familie perspektiv. For at yde en tidlig forebyggende indsats, mener forskere at det er vigtigt med højere minimumsnormeringer. Indsatsområdet Børn i midlertidig krise virker lidt løsrevet, hvorfor er lige det punkt så konkret? Hele fokusområde 1 læses som om at der kun er fokus på børn med særlige behov, hvad med de almindelige børn, det er ikke klart beskrevet? Fokusområde 2: Fælles rammer for det tværfaglige samarbejde Det er supervigtigt med sparring, men det virker lidt bureaukratisk at man som medarbejder ikke kan sparre med fagpersonen uden at skulle igennem ledelsen. Det opleves som vanskeligt at få midler til ekstra krævende børn, hvis man arbejdsmæssigt gør det rigtigt, men bare ikke har tiden til det. Det vil kunne løses med højere minimumsnormering. Indsatsområdet Distriktssamarbejde, der står hvad vi ikke kan, i stedet burde der måske stå hvad skal vi fremadrettet? Fokusområde 3: Gode overgange i børn og unges liv Det undres at overgangen i forhold til DAP fra vuggestue til børnehave er slet ikke med. Det undrer personalet at de støttepædagoger, som er på børn i skolegruppen i daginstitutionen, ikke følger med i overgangen til skolen. Fokusområde 4: Indsatser for børn og unge med særlige behov Indsatsområde Småbørn med udviklingsforstyrrelser, det er godt man vil tilrettelægge med nye tiltag. Fokusområde 5: Tryg opvækst: Forebyggelse og indsats over for ungdomskriminalitet Tværfagligt samarbejde: Til oplysning: Der er ikke klubber med på distriktsteammøderne i område Bagsværd. Nøglepersoner i det forebyggende og koordinerende arbejde: Det pointeres at møde med forebyggelseskonsulenterne holdes hver anden måned, og ikke hver måned som der står i rapporten. Generelle kommentarer Det er ikke en god ide med navne i politikken, da medarbejdere jo ind i mellem skifter job. Det er godt at der er eksempler på fx hvordan man kan lave underretning.

16 Høringssvar på Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik MED udvalget i Område Gladsaxe er enige om at det er en flot og gennembearbejdet sammenhængende børne- og ungepolitik. Vi har enkelte kommentar til de enkelte afsnit: Fokusområde 1 side 4: Godt at der er beskrevet et samlet familieperspektiv. I forhold til at vi skal arbejde for, at barnet oplever, at hans eller hendes bidrag til fællesskabet er vigtigt og værdsat, kan det i visse tilfælde betyde at der er brug for ekstra ressourcer i børnehusene i perioder, f.eks. i form af støttepædagog eller hjælp fra ressourceteamet. Derudover kunne der være behov for en tværfaglig drøftelse af hvad dette samlede familieperspektiv reelt betyder. At der er fokus på forældrekompetencer er for nogen en nødvendighed, vi savner lidt mere konkret hvordan. Taler vi om forældrekurser, unge mødre grupper? Familiestuen har vi i haft rigtig gode erfaringer med. Let adgang til sparing og vejledning hos Familieafdelingen og PPR hvordan sikrer vi det? Fokusområde 2 side 5: Stor enighed i at der i alle områder skal være et stærkt og handlekraftigt samarbejde og gerne hver gang. Vi har i vores område / distriktsteam drøftet inkluderende fællesskaber. Vores erfaring er at der ikke altid har været en fælles forståelsesramme, og er derfor rigtig glad for at vi sikrer (måske store ord arbejder hen i mod), at alle arbejder ud fra et fælles værdigrundlag. Vi undrer os lidt over at I nævner at ikke alle distriktsteams har fungeret efter hensigten hører det hjemme i en politik (ikke fordi vi føler os ramt, vi har faktisk et velfungerende distriktsteam)?

17 Fokusområde 3 side 6 I forbindelse med overgange savner vi en rød tråd i fx sukkerpolitik. Vi arbejder meget efter nul sukker politikken, og hører gentagne gange fra forældre, at dette ikke er tilfældet i skolen. I forhold til overgang fra børnehus til specialtilbud, og fra børnehus til folkeskolen, tænker vi at det nogen gange kan være problematisk, når vi taler om børn med særlige behov. Man kunne forestille sig at der i disse tilfælde skulle ydes en særlig indsats enten ved at der følger en pædagog med fra børnehuset (det forekommer), men det kunne også være omvendt, at der kommer en pædagog fra SFO en i børnehuset inden barnet starter. Fokusområde 4 side 7 At fagpersonale skal sikres professionel rådgivning og vejledning er vi ganske enige i, og det kan blive bedre men hvordan? Der er et stigende antal kontaktsvage eller opmærksomhedsforstyrrende småbørn der kræver en ekstra indsats. Her så vi gerne ekstra ressourcer, da der også er mange børn med særlige behov som ikke lige har en diagnose. Vil ressourcerne blive taget fra dem der tidligere har fået? Tværfagligt samarbejde - side 10: Der burde måske ændres lidt i hvem der egentlig sidder i distriktsteamet efter skolereformens indførelse. Skolen vælger selv hvem der fra ledelsen sidder i teamet, og pt er der ikke en ansvarlig for klubben/de ældste børn i vores distriktsteam. Teamnetværket det kalder vi i børnehusene for netværksmøde Nøglepersoner side 11 Vi har to timers møde med forebyggelseskonsulenterne hver anden måned, og ikke hver måned. Vi undrer os over at I skriver navne og telefonnumre på forebyggelseskonsulenterne og social koordinatorer i en politik der skal gælde 5 år frem. Det er sjældent de samme personer i så mange år. Underretning ved bekymring side 13 Et meget tydeligt og god afsnit Videregivelse af oplysninger side 16 Godt at det står beskrevet at skolen er en selvstændig myndighed og ikke indgår i en enhedsforvaltning. Rart at have på skrift. På vegne af MED i område Gladsaxe en flot politik Venlig hilsen Hanne Heiberg Områdeleder for Områdeinstitution Gladsaxe

18

19 Louise Lading Clausen Fra: Marianne Milbo Sendt: 4. maj :27 Til: Louise Lading Clausen Emne: Høring af Gladsaxe kommunes sammenhængende børne og - ungepolitik Kategorier: Journaliseret Kære Louise Hverken Forældrebestyrelse eller MED-udvalg i områdeinstitutionen Mørkhøj/Enghavegård har kommentarer til den kommende Børne og Ungepolitik. kh Marianne Milbo Områdeleder Mørkhøj/Enghavegård Områdekontor Garhøj Holmevej Søborg Tlf Mobil:

20 Høringssvar: Sammenhængende børnepolitik Maj 2015 MED udvalget område Skovbrynet Fokusområde 1: En tidlig og forebyggende indsats Vi bifalder, at børnene skal lære alt det de kan, samt at de skal arbejde lige hårdt. Det er godt, at der fokuseres på udvikling af forældrekompetencer. Men det kunne godt præciseres mere, hvordan man har tænkt, at gribe denne opgave an. Fokusområde 2: Fælles rammer for det tværfaglige samarbejde Vi bifalder at det tværfaglige samarbejde styrkes. Vedrørende indsatsområde :Vedr. distriktssamarbejdet, tænker vi, at det der ikke virker, ikke hører hjemme i en fremtidig politik. Derimod tænker vi, at politikken bør have et anerkendende ressourceperspektiv. Fokusområde 3: Gode overgange i børn og unges liv Måske vigtigheden af interne skift også bør fremgå i politikken. På et møde med relevante samarbejdspartnere fra skoler og dagtilbud, var der konsensus om, at kufferten fra Pædagogisk kontinuitet fra 2016 skal være digital. Hvis det ender sådan, bør det også fremgå af politikken. Fokusområde 4: Indsatser for børn og unge med særlige behov Vi bifalder at børn og unge er en del af fællesskaber i de almene tilbud og profiterer af det. Men vi savner politik for hvad man gør hvis det fagproffesionelle personale vurdere at børnene ikke profiterer af disse fælleskaber? Vedrørende Indsatsområde : Småbørn med udviklingsforstyrrelser bifalder vi, at der kommer dette fokus. Som udgangspunkt, tænker vi at politikken har det rette fokus, men oplever i praksis at de tilrådighedværende tilbud er under hårdt pres og således ikke nødvendigvis tilgængelige. Generelle kommentarer Vi mener rapporten/politikken skal renses for navne da mange skifter job inden politikken er ude.

21 GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Administration og Digitalisering Referat fra ekstraordinært SH-MED 17. april 2015 SH-MED Dato: 17. april 2015 Af: Suzanne Sølberg Ledelsesrepræsentanter Suppleanter Ebbe Holm, chef for Social- og Handicapafd. Formand Karen Rude, leder af Rusmiddelcentret (afbud) Simon Gahms Henriksen, leder af Det Boligsociale Område (afbud) Tim Bjørn Eriksen, leder af Ungeenheden (afbud) Birgit Buhl, forstander Tornehøjgård (afbud) Bente Hørhmann, leder af Nybrogaard Torben Nørgaard Nielsen, konst. leder Gladsaxe Handicapcenter (afbud) Eva Bennike, leder af Kellersvej 8 og 9 Tonie Hansen, leder af Cathrinegården (afbud) Jakob Volther, forstander Kellersvej 10 Helle Ingemann, Kellersvej 10, Arb.miljørepr. Birgitte Hebo Schmidt, leder af Handicaprådgivningen Medarbejderrepræsentanter Morten Schuster, Støtteteamet (TR, LO) næstformand Barbara Kaad Ostenfeld, ungekonsulent i Ungeenheden Karsten Sigvaldason, behandler i Rusmiddelcentret (AMR) (afbud) Vivian Grønfeldt, udv.konsulent i Rusmiddelcentret (AC) (afbud) Øzlem Øzkan, Sagsbehandler i Ungeenheden (TR) (afbud) John Jensen, Kellersvej 8 og 9 (LO) Leif Michael Jørgensen, Serviceafd. Kellersvej (LO) Lars Devantier, Kellersvej 10 (LO) (afbud) Kim Hartmann, Carlshuse (LO) Arb.miljørepr. (afbud) Lea Frederiksen, Rådhuset (FTF) Arb.miljørepr. Torben Glud, sosu-hjælper, Hjemmeplejen Arbejdsmiljø Flemming Alex Larsen, Mentor i Jobcentret (HK) Suppleanter Kirsten Reeckmann Thomsen, Sagsbehandler i Ungeenheden Sekretær Suzanne Sølberg, Administration og Digitalisering Tid og sted: , kl i Europaværelset på Rådhuset. Bemærk! Formødet for medarbejdere er i samme lokale og starter kl Dagsorden/referat (O)=Orientering (B)=Beslutning (D)=Drøftelse (H)=Høring 1. Godkendelse af dagsorden (B) 2. Høring af Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik Børne- og Undervisningsudvalget har på udvalgsmødet 17. marts 2015 besluttet at sende Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik i høring. Politikken har til formål at sikre et tydeligt og fælles afsæt og ramme for arbejdet på børneog ungeområdet i Gladsaxe Kommune. Høringsfrist 15. maj Bilag 2.1 Høringsbrev Bilag 2.2 Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik J. nr P35 1 Sag: 2015/

22 Bilag 2.3 Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik Del to Referat: SH-MED besluttede at udtale følgende: Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik beskriver en kommunal ramme for alle børn og unge i kommunen. Politikken beskriver helt centrale felter i et barns liv både som individ, som en del af en familie og i bredere forstand. I den praktiske del: Fokusområder, organisering og retningslinjer kunne man få det indtryk, at det tværfaglige arbejde, der opridses, ikke systematisk tænkes på tværs af alle kommunens forvaltninger og afdelinger i arbejdet med at indfri de politiske målsætninger for kommunens børn, unge og familier. Et praktisk eksempel kunne være, at de tværfaglige samarbejdsfora i henholdsvis Distriktsteam og i Teamnetværk, hvor det giver mening, er opmærksomme på, hvad kommunens øvrige forvaltninger og afdelinger har af faglig viden, kompetencer og tilbud, der kunne kvalificere det tværfaglige arbejde til fordel for børnene, de unge og deres familier. Helt konkret kunne Teamnetværket systematisk indkalde en socialrådgiver eller rusmiddelbehandler i konkrete sager, hvor der var mistanke om brug af rusmidler blandt børn, unge eller i familier og kriminelle miljøer. 3. Evt. A) Formanden orienterede om, at Sundheds- og Handicapudvalget nu har godkendt den fremtidige organisering af handicapområdet (udskrift af udvalgets protokol med bilag vedlægges referatet) B) I forbindelse med drøftelsen af punkt 2 på dagsordenen fortalte Barbara Kaad Ostenfeld om, at der for tiden var et meget stort arbejdspres i Ungeenheden. Det aftaltes, at forholdet skulle tages op til drøftelse i Ungeenhedens MED. Møderække 2015: Kommende punkter: 10. juni Strategisk aftalestyring (præsentation af alle aftaler på SHs område og drøftelse af, hvordan medarbejderne bedst muligt inddrages i forbindelse med opfølgning på dette års strategiske aftaler og udarbejdelse af næste års strategiske aftaler) Skema til registrering af vold og trusler om vold mod personalet på det sociale og psykiatriske område på Kellersvej 6 også kaldet kradseskema. 21. oktober Opgaver: Frist Ansvarlig J. nr P35 2 Sag: 2015/

23 J. nr P35 3 Sag: 2015/

24 Ungdomsklub Gladsaxe Gladsaxe Kommune Transformervej 3, 2860 Søborg Telefon: Høringssvar på den kommende børne/ungepolitik i Gladsaxe Kommune Tirsdag, 21. april 2015 MED- udvalget i UK Gladsaxe forholder sig yderst positivt, til den kommende børne/ ungepolitik i Gladsaxe Kommune, en politik, der tager sit udgangspunkt i fem forskellige væsentlige principper, der bør sikre at alle børn og unge, trives og udvikler sig i kommunens tilbud. - Alle forslag til nye tilføjelser bliver anført i kursiv og fed skrift. De fem bærende principper. Princip nr.1 Børn og unge i centrum: Vi har følgende tilføjelser til afsnit to: "Alle børn og unge er unikke og rummer derfor unikke egenskaber og potentialer på tværs af alder, religion, fysiske og psykiske handicap, køn, social baggrund, seksualitet osv." Princip nr. 2 Børn og unge i centrum: Vi har følgende tilføjelser til afsnit et: " Børn har en medfødt parathed til at indgå i sociale sammenhænge,.." MED-udvalget mener, at der skal tilføjes, at børn med særlige behov har andre forudsætninger eller udfordringer. Princip nr. 3 Børn og unges primære platform er familien: Ingen tilføjelser Princip nr. 4 Børn og unge indgår i demokratiske og inkluderende fællesskaber og læringsmiljøer: MED-udvalget er enige med pågældende afsnit. Vi fra MED-udvalget mener blot, at der skal tilføjes, at børn med særlige behov skal guides til at indgå i fællesskaber og læringsmiljøer på ligeværdige vilkår. For eksempel, til den fremtidige Telefonfabrik. Princip nr. 5 Børn og unge i trygge omgivelser: Ingen tilføjelser

25 På vegne af MED-udvalget Brian Brønd Leder af UK Gladsaxe / Michael Wold Tillidsrepræsentang J. nr Ø54 2 Sag: 2008/

26 Ungeenheden - Gladsaxe Uddannelsesvej Gladsaxe Kommune Gladsaxevej 378, 1 sal, 2860 Søborg Telefon: UGU@gladsaxe.dk 30. april 2015 Høringsvar til Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik Overordnet finder Ungeenhedens MED-udvalg, at Den sammenhængende børne- og ungepolitik er blevet mere anvendelig. Målretningen mod henholdsvis borgere og medarbejdere fungerer efter hensigten og giver en mere overskuelig læsning. I forhold til Organisering og retningslinjer på børne- og ungeområdet er der nogle konkrete kommentarer: 1) Side 11 Nøglepersoner i det forebyggende og koordinerende arbejde, Ungeenheden også en forebyggelseskonsulent som dækker GXU altså Ungdomsskolen og 10. klasse. Ditte Brøndum; ; ditbro@gladsaxe.dk 2) Side 12 Ungeenheden eller Familieafdelingen? Det fremstår utydeligt, hvornår man overgår. Overgangen sker, når man har afsluttet 9. kl. på en folkeskole eller privatskole. Derudover vil alle unge, der går på Ungdomsskolen være omfattet af Ungeenheden uanset klassetrin. 3) Side 14 Retningslinjer for underretningspligt. Det fremgår kun at underretninger bliver håndteret af Familieafdelingen. Ungeenheden arbejder med underretninger på tilsvarende vis. Med venlig hilsen Ditte Brøndum På vegne af Ungeenhedens MED-udvalg J. nr G00 Personnummer Sag: K2012/

27

28

29 Lærernes høringssvar Den sammenhængende børne- og ungepolitik Grundlæggende kan vi tilslutte os den sammenhængende børne- og ungepolitik Vi kunne ønske os, at afsnittene sådan gør vi var mere konkrete og handlingsorienterede. I det lys vil lærerne i Gladsaxe fremadrettet være optagede af den egentlige udmøntning og implementering af den sammenhængende børne- og ungepolitiks mange gode målsætninger. Vi vil rose det, at der er særlige indsatsområder. Navnlig indsatsområdet børn i midlertidig krise lyder lovende. I forhold til fokusområde 3, Gode overgange i børn og unges liv, vil opfordre til, at der iværksættes et arbejde med henblik på, at løsne den meget skarpe opdeling der i dag er imellem, at kommunens pædagoger enten arbejder på dagområdet eller på skoleområdet. For os at se, kunne overgangen fra dagsinstitution til skole styrkes, hvis nogle af skolepædagogerne fx var en konkret del af hverdagen i daginstitutionsbørnenes sidste børnehaveår. I forhold til overgangen fra skole til ungdomsuddannelse henleder vi opmærksomheden på, at der jf. implementering af folkeskolereformen i Gladsaxe var enighed om, at der skulle være en lærer på hver skole, der havde særlige kompetencer og opgaver i forhold til dette område. Vi kunne ønske os, at der skabes et klart overblik over, hvem der frekventerer EUD-linjen på Mørkhøj/Grønnemose. Efter vores opfattelse skal EUD-linjen være et sted for elever, der klart vurderes til at være i stor fare for ikke at få en ungdomsuddannelse. Det skal ikke være et sted for elever, der har forudsætninger for at gennemføre folkeskolen, men som i midten af 7. klasse fravælger en lang række af folkeskolens indhold ud fra en argumentation om, at de alligevel vil være håndværkere. I forhold til fokusområde 4 kunne vi ønske os et langt større fokus på faglig inklusion. Vores vurdering er, at netop elever med store faglige vanskeligheder er i fare for reel eksklusion. En eksklusion, der forværres af, at vi i dagligdagen forfalder til at tale om inklusion/eksklusion som et spørgsmål om elevens fysiske placering. De mange specifikke ekspertiser, som en lang række af lærerne i Gladsaxe besidder, skal i langt højere grad bringes i spil. Vi synes ofte, at kvantitative betragtninger bliver styrende for, hvordan vi griber opgaven an. Et eksempel kan være, at et barn med læsevanskeligheder i kun ringe grad profiterer af, at der kommer en voksen mere ind i klassen. Det der virkelig virker er, at der kommer en ekstra lærer, som har specifik viden om netop de læsevanskeligheder, som eleven har. I den forbindelse kunne de mange læsevejledere, som kommunen har uddannet i de senere år med fordel bruge en langt større del af deres tid på netop dette ekspertiseområde. Venlig hilsen Thomas Agerskov / thag@dlf.org Stengårds Allé 197 ӏ 2880 Søborg ӏ Tlf ӏ ӏ 020@dlf.org

30 GLADSAXE KOMMUNE Dagtilbud og Sundhed Høringssvar fra Dagtilbudsrådet om "Den sammenhængende børne- og ungepolitik " NOTAT Dato: 2. juni 2015 Af: Anne Weng Jørgensen Drøftelse af Den sammenhængende børne- og ungepolitik (høringssvar): Den repræsentativ inddragelse i udarbejdelsen af politikken blev drøftet, herunder inddragelsen af forældre fra bestyrelser, men ikke de øvrige familier, som politikken også vedrører. Den forældregruppe/familie som ikke ellers byder sig til, bør også inddrages i udarbejdelse og evaluering af politikken - brugerundersøgelse kunne være en mulighed. Kommunikation og formidling af politikken er meget centralt. Det er meget vigtigt at politikken bliver formidlet til alle relevante medarbejdere i kommunen. Der skal også være fokus på politikken når der er gået nogle år, og den ikke længere er ny. Alle relevante medarbejdere bør have dette systemkendskab. Der er behov for konkret forslag til, hvordan man vil inddrage forældre. Forældrene bør være en del af inklusionsindsatsen. Forældrene kan med fordel inddrages mere, så de kan være med til at understøtte læringsmiljøet i dagtilbuddet. Figuren over hvor politikken hører til i hierarkiet kan med fordel indgå i politikken, så det bliver tydeligt hvor den placerer sig i forhold til øvrige politikker og strategier. Det kan med fordel tydeliggøres, at det er en politik for alle børn. Kriminalitetsforebyggelse fylder meget i forhold til resten, det kunne beskrives, at det er lovgivningsbestemt. Det kan med fordel tydeliggøres, at skilsmissetilbud er en del af den tidlig forebyggelse. J. nr P35 1 Sag: 2015/

31 Louise Lading Clausen Fra: Birgitte Vallø Sendt: 18. maj :42 Til: Louise Lading Clausen Cc: Simon Gahms Henriksen Emne: Integrationsrådets høringssvar angående en sammenhængende børne- og ungepolitik Kategorier: Journaliseret Kære Louise Clausen. Her kommer (nedenfor) Integrationsrådets høringssvar angående en sammenhængende børne- og ungepolitik Jeg beklager, at høringssvaret kommer lidt for sent. Men da Rådhuset var lukket fredag den 15.5, hvor fristen lå, håber jeg, at høringssvaret kan nå at komme med, selvom det i dag er den Venlig hilsen Birgitte Vallø Specialkonsulent Gladsaxe Kommune Den Boligsociale Enhed Tlf Høringssvar: Integrationsrådet har haft udkast til Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og unge politik i høring. Integrationsrådet finder, at der i målsætningen om en politik for alle er et stort fokus på de børn og unge, der skal have hjælp. Integrationsrådet savner konkrete eksempler på, hvordan man vil sikre den koordinering (fagpersoner, udvalg, netværk mv), der skal til for at indsatsen faktisk bliver sammenhængende. Integrationsrådet ønsker, at det (under fokusområde 4) skal fremgå, at Gladsaxe kommune ønsker at opnå, at flersprogede børn og unge opnår et fagligt niveau på lige fod med etnisk danske børn og under Sådan gør vi bør fremgå, hvordan kommunen opnår dette. Integrationsrådet mener, at kommunen bør have fokus på modersmålsundervisning, og valgfag ift sprog (og at elever, der ønsker det, kan aflægge en prøve), hvis der skal være ligestilling for alle børn og unge. Endeligt savner Integrationsrådet et medborgerperspektiv, dvs. noget om hvad det vil sige at være (ung) medborger og tage del i samfundet. På Integrationsrådets vegne Isabella Mørch formand 1

32 2

33 GLADSAXE KOMMUNE Skoleafdelingen Referat af ekstraordinært Skolerådets møde den 30. april 2015 kl på Gladsaxe Rådhus, Rådhustoppen Skolerådsmøde Dato: 30. april 2015 Af: Lissi Anderson Mødedeltagere: Signe Ejersbo, BAG x Claus Wachmann, BUU, formand x Torben Jørgensen, BUD og GXU Afbud Eva Nielsen, BUU x Tenna Stærmose, ENG Afbud Trine Græse, BUU x Klaus Lerche Scharf Heinemann, GLX Afbud Lone Yalcinkaya, BUU Afbud Mikkel Kvistgaard Aggerholm, GRØ x Katrine Skov, BUU Afbud Kenneth Bo Pedersen, MØR Afbud Mogens Camre, BUU Afbud Charlotte Ankerstjerne Schunck, SKO Afbud Lars Abel, BUU x Henrik Stenkil, STE Afbud Pia Skou, BUU x Siv Bilsted Pedersen deltog i stedet Torsten Laursen, SØB x Trine Henriksen, BUU x Andreas Fletting, VAD x Kristine Henriksen, BUU Afbud Finn Bruun, BAK x Serdal Benli, BUU Afbud Annette Smidt Jørgensen, skolelederne Afbud Thomas Agerskov, GLF x Jesper Væver Jensen, GXU-leder x Lone Degn, GLF Afbud Katarina Fugmann, Fælles elevråd Afbud Lisbet Pedersen, BUPL x Johannes Toke, Fælles elevråd Afbud Ole Juel Larsen, FOA/HK x Ole Kjeldsen, Skole og Forældre Afbud Klaus Nørskov, direktør, BKF Michael Mariendal, skolechef, BKF Lissi Anderson, BKF Skoleafdeling Afbud x x Dagsorden Referat Velkomst v/claus Wachmann, formand for Børne- og Undervisningsudvalget Høring om Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik Den sammenhængende børne- Skolerådet ønsker ikke at fremstille en samlet udtalelse på hele Rådets vegne i forbindelse med høringer, idet dette sker fra den enkelte skolebestyrelse, men i forbindelse med drøftelsen af de enkelte høringer fremsendes de bemærkninger, som enkelte Rådsmedlemmer har givet på mødet: Drøftelse af høring om Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik : J. nr P35 1 Sag: 2014/

34 og ungepolitik tager udgangspunkt i en evaluering af den sammenhængende børnepolitik , dialogmøder med hhv. fagprofessionelle og forældrerepræsentanter samt temadrøftelser i Børne- og Undervisningsudvalget. Politikken har til opgave at sikre et tydeligt og fælles afsæt og ramme for arbejdet på børne- og un-geområdet i Gladsaxe Kommune. I den reviderede udgave af politikken er der blandt andet lavet følgende større ændringer: - For at lette læsningen af politikken er denne opdelt i to: Principper (målrettet borgere) og fokusområder, organisering og retningslinjer (målrettet medarbejdere på børne- og ungeområdet). - Politikken er nu ikke kun for børn, men også for unge. - Politikken retter sig nu mod alle børn og unge og altså ikke kun børn og unge med særlige behov. Udkast til Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik er udsendt. Sagen forelægges til drøftelse med henblik på at der fremsendes en udtalelse fra Skolerådet. Der faldt følgende bemærkninger fra medlemmer af Skolerådet: Der er mange gode tiltag i politikken - eksempelvis at man bevidst ser forældre som en ressource, men der er også en tendens til, at politikken stadig fortrinsvis rettes mod børn med særlige behov og man beskriver ikke hvad der retter sig mod børn i almindelighed. SSP ressourcer til arbejdet blev drøftet: Der er 3 centrale medarbejdere og herudover lærere og pædagoger på skolerne der har det som del af deres arbejde. Det giver mening, at SSP glider mere over til at være knyttet til børnenes fritid og aften. Men børns og unges trivsel er for alle både lærere og pædagoger. Næste skridt (forslag til næste politik) er at overveje at formalisere førskole og skoleområde overgang. Et tættere samarbejde om det enkelte barns vej. Efterlyses Pædagogisk Kontinuitet, for det har vi i forvejen. Lærerne har ikke nogen kontinuerlig kontakt med børnehave/klubber. Det var mere naturligt at skolepædagoger havde timer i dagtilbud end at klubpædagoger har timer i skolen. Har medarbejdere der er uddannet i begge områder. Om tiltag for børn med særlige behov - Tingene trækker langt ud inden der bliver gjort noget man bør være lidt skarpere på at sætte ressourcer ind tidligere. Og det vil være en god investering at give dem tilbud i længere tid inden de flyttes tilbage til mere almindeligt tilbud. Det er svært målbart og det gælder næppe for alle børn. Hvor langt er længere og hvordan vil man måle det. Der arbejdes allerede ud fra, at der kun flyttes børn der profiterer mere ved at flytte end ved at blive hvor de er. Man kan så efterfølgende finde nogle enkeltsager, og diskutere om det er lykkedes. Det er det i rigtig mange tilfælde, men man kan ikke ramme det 100 % Der bliver målt rigtig meget. Vi er optaget af at være nysgerrige på, om vi opnår det vi vil. Kommunestrategien, direktørplan og bkf og skoleafdelingens mål viser hvad vi måler og det er officielle tal. Der er en fin indsats for børn i krise. Rigtig vigtigt at det ikke kun bliver noget man sætter i gang centralt, men at det kommer ud til den enkelte lærer og pædagog. Der er en tendens til, at man kan måle så meget, at man eksempelvis finder det vigtigere at nå et mål om at få skrevet en rapport end for at fokusere på indholdet for speciel J. nr P35 2 Sag: 2014/

35 elever i rapporten Høring om etablering af klub ved Vadgård Skole Børne- og Undervisningsudvalget vil på møde den få forelagt forslag om etablering af klub ved Vadgård Skole som følge af etablering af letbane på Buddingevej. Informationsbrev herom udsendt den , da høringsperioden er meget kort. Høringsmateriale med beskrivelse af projektet vil blive udsendt efter Børne- og Undervisnings-udvalgets møde. Sagen forelægges til drøftelse med henblik på, at der fremsendes en udtalelse fra Skolerådet Drøftelse af det fremsendte om etablering af klub ved Vadgård Skole: Der faldt følgende bemærkninger fra medlemmer af Skolerådet: Vi er positive i forhold til at flytte klubben. Vi vil gerne have den indraget i skolens aktiviteter også så den kan anvendes i formiddagstimerne. Vi mener, at man bør bruge udearealer i stedet for skolegården. Det bør heller ikke være på skolens sportsarealer. Der er andre arealer som egner sig bedre. Det er svært at komme med kommentarer, da kke alle kender området. Dette er en undersøgelse. Afgørende for placeringen må være at de unge der går der (halvdelen af de unge der går der er privatskoleelever) føler at det er deres klub. Vil det være en beslutning som skaber præcedens? Bagsværd har en klub midtvejs til stengård Skole, så en drøftelse om at klubber skal knyttes så tæt til den enkelte skole er værd at tage. Der er ingen overordnet strategi på det, det er en specifik løsning på grund af etablering af letbane. Glf har valgt ikke at give høringssvar, vi vil hellere tage en principiel drøftelse om man ønsker at have klubber tæt på skolen. Der skal måske ikke være så tæt sammenhæng med skolen Der er en ide i, at man går væk fra skolen og hen i klubben. Klubben ligger ved farlig vej og har en mærkelig placering. Vil gerne have den hen på et lidt mere trygt sted. Der vil kunne laves sti fra Kvikmarken Privatskole, som så også vil være mere trafiksikker. Det vil være svært med en principiel drøftelse af klubber i Gladsaxe Kommune idet nogle har en klub hvor alle medlemmer er elever som går på skolen, men denne klub har, i forhold til øvrige klubber, den største andel privaltskoleelever. Der er forskellige forhold som bør indtænkes. Siger ikke at løsningen skal besluttes, men at den skal undersøges og overvejes PAUSE J. nr P35 3 Sag: 2014/

36 20.20 Høring om renovering af elevtoiletter på skolerne Børne- og Undervisningsudvalget har på udvalgsmødet den 17. marts 2015 besluttet at sende forslag vedr. elevtoiletter på skolerne i høring hos skolebestyrelserne i Gladsaxe. Baggrunden er, at det er blevet besluttet, at elevtoiletter skal føres op til nutidig standard. Nutidig standard indeholder en række bygningsmæssige foranstaltninger. Endvidere blev det besluttet, at der skal være minimum ét toilet pr. klasse, samt at toiletter skal være beliggende i nærheden af klasselokalerne. Børne- og Undervisningsudvalget har haft en drøftelse omkring antal og tilgængelighed og vil gerne bede skolebestyrelserne om, at fremsende eventuelle bemærkninger til etableringsog renoveringsplanerne, herunder om der er bemærkninger til optællingen af antallet af elevtoiletter. Frist for udtalelse fra skolebestyrelserne 4. maj Sagen forelægges til drøftelse. Drøftelse af renovering af elevtoiletter på skolene: Der faldt følgende bemærkninger fra medlemmer af Skolerådet: Standarden, dvs de toiletter der tæller med, er de der ligger i nærheden af klassen med lidt elastiksnor. Det blev sendt i høring fordi der opstod tvivl om hvad der er talt med, og om de reelt er tilgængelige. Denne sag burde ligge hos skolelederen på den enkelte skole og ikke som en generel drøftelse i Skolerådet. Finder det mere vigtig at have en generel drøftelse af skolestrukturen som ændringen på Grønnemose Skole, som ikke kom i høring. Det ville være naturligt, at bede Teknisk servicemedarbejdere om at tælle toiletterne mm. Nogle skoler går mere op i det end andre. Det handler om, de der har problemerne får en drøftelse. Vi skal være opmærksomme på forholdene det at få toiletterne i orden berører børnenes trivsel. Opgaven er hos den enkelte skolebestyrelse. Det er drøftet rigtig meget i Børne- og Undervisningsudvalget, der er nu brug for input fra brugerne. Udtalelse til standarden skal ikke dække hvert enkelt toilet. I forhold til tilgængeligheden - kan de gøres tilgængelige?- eller er der en god grund til at de ikke er det Eventuelt Fra skolebestyrelsesformændenes formøde: Udskiftningen af skoleledere. Det erbekymrende, at der går så lang tid mellem afskeden med en skoleleder og tiltrædelse af en ny skoleleder. Proces kunne overvejes at gøres så kort som muligt. Kunne færre i ansættelsesudvalgene forkorte tidsplanen Der er forståelse for bekymringen det handler om balancen demokratisk. (Ved første samtale kun formand og næstformand ved 2. samtale deltager hele gruppen. Demokrati tager lang tid. Der er en vilje hos politikere til at være med og vi lægger stor vægt på hvem der bliver ansat. I forhold til oplevelsen af, at det har taget lang tid, så har der eksempelvis ikke J. nr P35 4 Sag: 2014/