UDVIDELSE AF HUSDYRPRODUKTION

Transkript

1 UDVIDELSE AF HUSDYRPRODUKTION PÅ BREDEVADVEJ 18 I TINGLEV KOMMUNE Tillæg nr. 25 til Regionplan

2 Tillæg nr. 25 til Regionplan vedr. udvidelse af husdyrbrug på Bredevadvej 18 i Tinglev kommune Udgiver: Sønderjyllands Amt Redaktion: Sønderjyllands Amt, Teknisk Forvaltning Kortbilag: Reproduceret med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse (A306/80), 1992/KD Trykning: Kopicentralen, Amtsgården Oplag: 50 eksemplarer Maj

3 INDHOLD Indhold...3 Luftfoto...4 Forord...5 Ændringer til Regionplan Ændringer til Regionplan Ikke teknisk resume af VVM-redegørelsen...8 Regionplanmæssig status for området...13 Amtets vurdering af projektet...19 Indkomne bemærkninger og amtets svar...20 INDHOLD 3

4 LUFTFOTO # Bredev 4 LUFTFOTO

5 FORORD Sønderjyllands Amt har på mødet den 3. maj 2004 besluttet af offentliggøre dette forslag til Tillæg nr. 25 til Regionplan med VVM-redegørelse for en udvidelse af husdyrproduktionen på Bredevadvej 18, 6372 Bylderup-Bov, Tinglev Kommune, (matr. nr. 1 m.fl. Bredevad, Bylderup i Tinglev Kommune. Ejendommen ejes af Jan van Dorst. VVM-redegørelsen (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) har til formål at beskrive de miljømæssige konsekvenser ved udvidelse af svine-produktionen, samt redegøre for, hvorledes negative konsekvenser kan undgås eller afhjælpes. Redegørelsen danner baggrund for, at Amtsrådet ud fra et helhedssyn kan tage stilling til, om der skal gives tilladelse til udvidelsen og på hvilke betingelser, og for at offentligheden kan forholde sig til produktionsudvidelsen og dens konsekvenser. VVM-redegørelsen er udarbejdet af ansøgers konsulent, et resumé af redegørelsen indgår i forslaget til regionplantillæg. Den øvrige del af regionplantillægget er udarbejdet af Sønderjyllands Amt. I oktober 2002 modtog Sønderjyllands Amt ansøgning om udarbejdelse af regionplantillæg med VVM for udvidelse af husdyrproduktionen på Bredevadavej 18. Produktionen ønskes udvidet fra 233,5 dyreenheder (DE) til 355,3 DE (beregnet efter bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002). Produktionen udvides fra 150 køer med kalve og kvier til 229 køer med kalve og kvier. Produktionsudvidelsen betyder, at der bygges en ny kostald til 200 køer samt en malkestald. Den eksisterende kostald ombygges til ungdyrsstald. Produktionsudvidelsen kræver udarbejdelse af regionplantillæg med VVM, da projektet er omfattet af bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (samlebekendtgørelsen), 3, stk. 1. Af bekendtgørelsen fremgår det, at etablering af husdyrproduktion med en kapacitet på 250 DE eller derover er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, punkt 17 og er derfor VVMpligtig. På den baggrund er der udarbejdet et forslag til regionplantillæg. Sønderjyllands Amt indkaldte i perioden februar 2003 idéer til projektet via en annonce i lokalavisen. Denne idéfase havde til formål at skabe kontakt med berørte beboere i området samt øvrige interesserede. Amtet modtog 1 henvendelse under idéfasen. Resumé af henvendelserne og amtets svar kan ses på side 20. Forslaget til regionplantillæg udsendes i offentlig høring i perioden 13. maj 8. juli Bemærkninger og indsigelser til det fremlagte materiale skal være Sønderjyllands Amt, Planafdelingen, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa i hænde senest d. 8. juli 2004 for at kunne indgå i det videre planlægningsarbejde. Er der yderligere spørgsmål til planforslaget, kan der rettes henvendelse til Sønderjyllands Amt, Planafdelingen, Bente Nielsen, tlf , Bente_Nielsen@sja.dk FORORD 5

6 ÆNDRINGER TIL REGIONPLAN Med dette forslag til tillæg nr. 25 foreslås følgende ændring af retningslinie i Sønderjyllands Amts Regionplan : (Ændringer er vist med fed kursiv) 4.1 Jordbrug Husdyrbrug Retningslinie: Ved udvidelse eller etablering af husdyrbrug over 250 dyreenheder (DE) og fjerkræbrug over 21 0 DE skal det tilstræbes, at gener i form af lugt, støj, støv m.v. ikke overskrider vejledende grænseværdier, samt at udvidelsen sker under hensyntagen til natur-, jordbrugs-, jord-, overfladevand- og grundvandsinteresser. Der kan på landbrugsejendommen Bredevadvej 18, matr. nr.1, m.fl. Bredevad, Bylderup i Tinglev Kommune ske en udvidelse af den eksisterende husdyrproduktion fra 233,5 dyreenheder til 355,3 dyreenheder, svarende til 229 køer med opdræt på 249 kalve og kvier. Birkekær Kanal Nø rrek æ r Rebbøl Å Bredevad Kobro Søderup Å Kobro Vestergård Rævegrav Hedshøj Slogsgård Kort 1. Produktionsejendommen Definitioner: Tilkendegivelser: Etablering eller udvidelse af husdyrbrug med en kapacitet på 250 DE eller derover samt fjerkræbrug på 210 DE eller derover er omfattet af reglerne i bekendtgørelse nr. 428 af 9. juni Nyetablering eller udvidelse af husdyrbrug under 250 DE vil forudsætte en VVM-screening. Udskiftning af udbringningsarealerne kræver underretning af amtet. Vurderer amtet, at ændringen kan være til væsentlig skade for miljøet, vil det kræve en ny VVM-vurdering, inden ansøger kan udskifte arealerne 6 ÆNDRINGER TIL REGIONPLAN

7 Husdyrproduktionen kan udvides til 355 DE. Harmoniarealerne skal efter udvidelsen udgøre mindst 155 ha. Udbringningsarealerne er angivet på kortet nedenfor. ÆNDRINGER TIL REGIONPLAN

8 IKKE TEKNISK RESUME AF VVM-REDEGØRELSEN VVM-redegørelsen er udarbejdet af Bygningskontoret, Peberlyk 2, 6200 Aabenraa. Nedenstående ikke-tekniske resumé er et uddrag af VVM-redegørelsen. Den samlede redegørelse kan fås ved henvendelse til amtet. Ejendom og Bygninger: Ejendommen Bredevadvej 18, ligger i Bredevad mellem Ravsted, Bylderup-Bov og Vollerup i Tinglev Kommune. I Bredevad er der ca. 28 gårde og huse og Bredevadvej 18 ligger i den sydvestligste del af byen. I forbindelse med den ansøgte produktionsudvidelse opføres der sydvest for de eksisterende bygninger en kostaldbygning på ca m 2, en malkestaldbygning på 900 m 2 og et nyt malkerum. Desuden er der etableret en gyllebeholder på 3500 m 3. Afstanden til naboer: Nærmeste nabo ligger 90 meter fra den eksisterende stald, 94 meter fra den nye kostald og 55 meter fra malkestaldbygningen. Der er 3 beboelser i samlet bebyggelse inden for geneafstanden og 2 enkeltbeboelser. Udspredningsarealer: Forbrug af råstoffer: Husdyrgødning og opbevaringskapacitet Arealkravet til en produktion på 355 DE er på 92,7 ha og kan reduceres med 33% til 62,1 ha. Bredevadvej 18 har et landbrugsareal på 64,9 ha. Som ejendom nr. 2 ejes Søvang nr. 6 med 39,1 ha. Ejendommen drives med mere end 70% af arealet med græs eller græsafgrøder. Der kan udbringes husdyrgødning på 2,3 dyreenheder pr. ha. Der kræves et udbringningsareal på 154,5 ha. Der ejes 101,2 ha, og der er forpagtningskontrakter på 18,3 ha. Der er indgået gylleaftaler på 111,8 DE. Der er et samlet harmoniareal på 243, 5 ha svarende til1,45 DE pr. ha. Vandforbruget vil stige fra 4400 m 3 til 6800 m 3. Vaske og skyllevand udgør efter udvidelsen 1000 m 3. Elforbruget vil stige fra kwh til kwh. Den årlige gylleproduktion vil efter udvidelsen være på 7100 m 3 incl. vaskevand, drikkevandsspild og vand fra befæstede arealer. På ejendom nr. 1 findes en gyllebeholder på 1350 m 3 og en gyllebeholder på 3500 m 3. På ejendom 2 findes en beholder på 500 m 3 og i nye stalde på ca m 3. Der anbefales etablering af mere opbevaringskapacitet, da gyllekanaler medregnes og da gyllen skal køres fra den ene gård til den anden. Der er pt. en kapacitet på 12 mdr. hvis gyllekanaler medregnes. Lovkravet er 9,04 mdr. Transportforhold: Antallet af gylletransporter vil stige fra 194 til 355 pr. år IKKE TEKNISK RESUME AF VVM-REDEGØRELSEN

9 transporter foregår på ejendommen, 153 køres ad Bredevadvej mod vest og 169 læs køres mod øst ad Bredevadvej. Antallet af transporter med slagtedyr stiger fra 12 til 18 transporter. Antallet af transporter med foderstoffer vil stige fra 30 til 46 og antallet af grovfoder transporter stiger fra 240 til 375. Antallet af transporter med døde dyr vil stige fra 26 til 34 transporter pr. år. Affald: Spildevand: Lugt: Døde dyr opbevares i lukket container på dertil indrettet plads ved eksisterende gyllebeholder indtil afhentning. Opbevaringen af døde dyr flyttes længere væk fra samlet bebyggelse. Afhentning til destruktionsanstalt sker 1-2 gange om ugen efter behov. Øvrigt affald bortskaffes efter kommunens anvisninger. Spildevand fra produktionen, rengøring i bygninger, fra vask af stalde, malkeanlæg mv. samles i gyllebeholder og udspredes i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsen. Spildevand fra beboelse ledes via septitank og dræn til vandløb. Overfladevand og vand fra tage afledes til faskiner. Afløb fra ensilagesiloer og siloplatform ledes til særskilt beholder hvorfra det udbringes eller pumpes til gyllebeholder. Der er ikke markdræn inden for 15 meter fra bygningerne. De to nye stalde ligger minde end 300 meter fra samlet bebyggelse. Malkestaldbygningen har naturlig ventilation med luftafkast gennem taget. Kostalden har delvist åbne sider med ventilationsgardin og åben i rygning. Kalvestalden har undertryksventilation. Kommunen har oplyst, at der gives grønt lys for at der dispenseres fra 300 meters kravet. Afstanden til nærmeste beboelse er 55 meter. Af lugtberegningen fremgår det, at geneafstanden fra ungdyrstalden i landsbyer er 75 meter. For kostalden er den 170 meter. Der er med andre ord beboelser inden for geneafstanden og geneafstanden øges med 30 meter. Dog flyttes geneafstanden væk fra samlet bebyggelse. IKKE TEKNISK RESUME AF VVM-REDEGØRELSEN 9

10 Der vil kunne forekomme lugt fra gyllebeholdere når gyllen omrøres og udbringes. Ellers skal gyllebeholderne være overdækkede. Lugtgener fra gylleudbringning forventes hovedsageligt i perioden fra 15. marts til 15. maj samt i august og september. Støv, Støj og Fluer: Støj forekommer ved aflæsning og håndtering af foderstoffer, malkning, indblæsning af foder og færdsel til og fra ejendommen. Støj fra malkeanlægget er angivet til 82 db(a). Malkeanlægget er i drift i perioden med laveste støjgrænse, men der er ikke problemer med at overholde støjgrænsen på 55 dba. Støv forekommer ved aflæsning og håndtering af foderstoffer, ved færdsel på ejendommen i tørre perioder og i ventilationsluften fra staldende. I varme perioder vil der være klækning af fluelarver. Klækningen er temperaturafhængig og sker i gyllekanaler, i gødningsmåtten hos kalve med dybstrøelse og i foderrester. 10 IKKE TEKNISK RESUME AF VVM-REDEGØRELSEN

11 Der er derfor behov for hyppig udmugning i disse perioder og behov for god staldhygiejne. Ammoniakfordampning: Husdyrproduktion medfører dannelse af ammoniak, som vil kunne fordampe, falde til jorden og næringsberige denne. Falder amoniakken i naturarealer som ikke tåler store mængder af næringsstoffer (bl. a. visse moser, heder, overdrev og skove), vil dette kunne forringe naturforholdene væsentligt. Andre naturarealer såsom afgræssede enge tåler væsentligt flere næringsstoffer. Ammoniakdannelsen sker dels fra staldanlæg dels fra gyllebeholder og udbringningsarealer. Hovedparten af amoniakken falder til jorden med nedbør øst for staldanlæg m. m.. Omkring ejendommen forekommer flere naturarealer. Vest, syd og sydøst for ejendommen forekommer således smalle ådale med enge. En del af engene afgræsses og tilføres formentlig ikke væsentlige mængder af gødning. Vest for ejendommen forekommer skove med mindre moser. Desuden forekommer spredt mindre vandhuller, enge m. m. - se kort... (kort m. 3-naturtyper). Idet der i nærheden af ejendommen tilsyneladende ikke forekommer naturarealer som er særligt følsomme overfor øget ammoniaktilførsel, vurderes at naturforholdene ikke væsentligt vil blive negativt påvirket af den øgede husdyrproduktion. Nitratudvaskning fra udbringnings arealer: Miljøkvalitet i vandløb: Ejendommen Bredevad 18 D og dele af dens harmoniareal ligger i et område, der i Regionplan er udpeget som Område med nitratfølsomme indvindings områder. Der er udført beregninger af udvaskningen af nitrat til grundvandet fra de ejede og forpagtede arealer ved hjælp af Simmelsgaard IIIB-modellen. Udbringningsarealerne omkring ejendommen afvander til Søderup Å. Målsætning for Søderup Å er på den pågældende strækning B1( Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk). Målsætningen er opfyldt opstrøms fra sammenløb med Lundbæk til 500 meter før sammenløb med Rebbøl Å. Opstrøms fra sammenløbet med Rebbøl Å er målsætningen B3 (karpefiskevand) Målsætningen er ikke opfyldt. Aftalearealerne umiddelbart nordvest for ejendommen afvander til Lundbæk og målsætningen er B3 (karpefiskevand). Målsætningen er opfyldt. Udbringningsarealerne til ejendom nr. 2 afvander til Hvirlå, hvor målsætningen er opfyldt. Aftalearealerne nordøst for Bylderup Bov afvander til Slogs Å som er målsat til B1. Målsætningen er opfyldt. IKKE TEKNISK RESUME AF VVM-REDEGØRELSEN 11

12 Alle vandløb er 3- vandløb. Vadehavet internationalt Naturbeskyttelsesområder: Alternativer: Udvaskningen fra selve rodzonen på de nuværende arealer på 137 ha og 112 ha er beregnet til hhv og kg N/år og fra de samme fremtidige arealer til hhv og kg N/år, der vil være den potentielt maksimale tilførsel til vandløb og slutrecipient, såfremt der ikke sker nogen denitrifikation under transporten i jordlagene og i vandløbene. Den potentielt maksimale tilførsel til Vadehavet skal også fraregnes tilførsel af grundvand. Fosfortilførslen på arealerne er beregnet at være stort set uændrede i forhold til den nuværende og den fremtidige situation. Selve transporten fra vestsønderjylland til Lister Dyb tidevandsområdet i Vadehavet var på tons N og 74 tons P i 2002 og den samlede transport fra hele vestønderjylland til det internationale naturbeskyttelsesområde Vadehavet var til sammenligning i 2002 på i alt tons N og 134 tons P. Hvis den ansøgte udvidelse ikke gennemføres vil ejendommen fortsætte med den nuværende produktion på 150 malkekøer, 150 ungdyr og 40 slagtetyre. Produktionsanlægget vil blive yderligere nedslidt, og der er ikke basis for renovering. Produktionen vil derfor ophøre inden for en kortere årrække. Produktionen og beskæftigelse vil ikke være tilstrækkeligt til en 3-mands bedrift. 12 IKKE TEKNISK RESUME AF VVM-REDEGØRELSEN

13 REGIONPLANMÆSSIG STATUS FOR OMRÅDET Drikkevandsinteresser Harmoniarealerne ligger i indvindingsoplandet til de almene vandværker Bylderup-Bov/Lendemark. Afstanden til vandværksboringerne varierer i intervallet fra m. Vandværkerne udnytter grundvandsmagasiner, der ligger under et morænelerlag, der igen ligger under hedesletten. Nitratkoncentrationen er under 50 mg/l. Ved dyrkning af markerne tilstræbes den bedst mulige udnyttelse af det kvælstof, som tilføres markerne. Kvælstof som ikke udnyttes vil i efterårs- og vintermånederne følge med nedbørsoverskuddet fra rodzonen, enten til vådområder, vandløb og søer, eller til grundvandet. Ved tilførsel af organisk bundet kvælstof i husdyrgødning vil omdannelsen til plantetilgængeligt kvælstof (NO3 Nh+4) være afhængigt af biologiske omsætningsprocesser i jorden. Disse processer er temperaturafhængige, således at processerne forløber hurtigere med højere temperatur. Kvælstofudnyttelsen afhænger således dels af kvælstoftilførslen, men også af hvornår afgrøderne forbruger kvælstof. Afgrøder med lavt kvælstofbehov i sensommer- og efterårsmånederne giver større risiko for højt nitratindhold i vandet fra rodzonen. Når vandet passerer gennem jordlagene på vej mod grundvandet, sker der en reduktion af nitratindholdet. Denne reduktion afhænger af hvilke lag, der passeres. Hvis reduktionen er lav betragtes arealerne som nitratfølsomme Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlag Habitatudpegning: Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde 1095 Havlampret (Petromyson marinus) Internationalt naturbeskyttelsesområde Eu-fuglebeskyttelsesområde: REGIONPLANMÆSSIG STATUS FOR OMRÅDET 13

14 Vadehavet 57 Rørhøg (Circus aeruginosus), hedehøg (Circus pygargus), tinksmed (Tringa glareola), klyde (Recurvirostra avocetta), havterne (Sterna paradisaea), fjordterne (Sterna hirundo) og mosehornugle (Asio flammeus) knortegås (Branta bernicla), bramgås (Branta leucopsis), kortnæbbet gås (Anser brachyrhynchus), gravand (Tadorna tadorna), pibeand (Anas penelope), krikand (Anas crecca), spidsand (Anas acuta), skeand (Anas clypeata), ederfugl (Somateria mollissima), sortand (Melanitta nigra), toppet skallesluger (Mergus serrator), stor skallesluger (Mergus merganser), strandhjejle (Pluvialis apricaria), strandskade (Haematopus ostralegus), stor regnspove (Numenius arquata), lille regnspove (Numenius phaeopus), lille kobbersneppe (Limosa lapponica), rødben (Tringa totanus), hvidklire (Tringa nebularia), islandsk ryle (Calidris canutus), alm. ryle (Calidris alpina) og klyde (Recurvirostra avocetta) Området er ligeledes udpeget som Ramsarområde nr. 27 Vurdering af påvirkning af slutrecipienten Vadehavet. Harmoniarealerne ligger i et område, der afvander til det internationale Naturbeskyttelesområde Vadehavet. Sønderjyllands Amts vurdering af udvidelsens miljøpåvirkning af det internationale naturbeskyttelsesområde i Vadehavet er, at der ikke forventes at være en målbar og dermed væsentlig ændring i kvælstof- og fosfortilførslen og i niveauet af næringssaltkoncentrationer i slutrecipienten Højer Dyb og videre ud i Vadehavet. Der vurderes således ikke at udvidelsen af husdyrproduktionen vil have nogen væsentlig miljømæssig indflydelse på det marine miljø i Lister Dyb tidevandsområdet. Vadehavet er i regionplanen målsat med skærpet recipientkvalitets-målsætning som Naturvidenskabeligt interesseområde og det vurderes ikke, at målsætningen er opfyldt på grund af de nuværende forhøjede koncentrationer af dels en række miljøfarlige kemiske stoffer og dels næringssalte. Kilderne hertil er dels tilførsler med tidevandstrømmene fra især Elben, dels fra skibsfart og dels fra det bagvedliggende opland. Konsekvensvurderingen af en eventuel miljøpåvirkning af slutrecipienten er foretaget på grundlag af en Simmelsgaard IIIBberegning over de tilførte og fraførte mængder af kvælstof på ejendommen før og efter en udvidelsen af husdyrproduktionen. Resultatet af den beregnede udvaskning fra rodzonen på de dyrkede arealer viser, at udvaskningens koncentration forventes at blive reduceret fra det nuværende niveau på mellem mg/l til mellem mg/l nitrat-n. Det er på 14 REGIONPLANMÆSSIG STATUS FOR OMRÅDET

15 baggrund af nedsivningen og jorbundsforholdene ikke muligt at vurdere præcist hvor stor en del af nitratudvaskningen, der tilføres vandløbene i området, herunder Slogs Å og Grønå, der via Vidåen udmunder i Vadehavet. Det vurderes dog samlet, at en øget tilførsel er så minimal, at den ikke vil kunne påvises ved målinger i vandløbet. Dette skyldes dels, at omfanget af denitrifikationen i jordlagene under det øvre grundvands strømning til vandløbene ikke kan beregnes præcist og dels, at fordelingen af grundvandet fra det der forlader rodzonen til henholdsvis dybere grundvand og til vandløb ikke kan beregnes præcist. Udvaskningen fra selve rodzonen på de nuværende arealer på 137 ha og 112 ha er beregnet til hhv og kg N/år og fra de samme fremtidige arealer til hhv og kg N/år, der vil være den potentielt maksimale tilførsel til vandløb og slutrecipient, såfremt der ikke sker nogen denitrifikation under transporten i jordlagene og i vandløbene. Den potentielt maksimale tilførsel til Vadehavet skal dog fraregnes tilførslen til grundvandet. Fosfortilførslen på arealerne er beregnet at være stort set uændrede i forhold til den nuværende og den fremtidige situation. Selve transporten fra vestsønderjylland til Lister Dyb tidevandsområdet i Vadehavet var på tons N og 74 tons P i 2002 og den samlede transport fra hele vestønderjylland til det internationale naturbeskyttelsesområde Vadehavet var til sammenligning i 2002 på i alt tons N og 134 tons P. Miljøkvalitet i vandløb Udbringningarealerne omkring ejendommen afvander til Søderup Å. Målsætning for Søderup Å er på den pågældende strækning B1( Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk). Målsætningen er opfyldt opstrøms fra sammenløb med Lundbæk til 500 meter før sammenløb med Rebbøl Å. Opstrøms fra sammenløbet med Rebbøl Å er målsætningen B3(karpefiskevand) Målsætningen er ikke opfyldt. Aftalearealerne umiddelbart nordvest for ejendommen afvander til Lundbæk og målsætningen er B3 karpefiskevand. Målsætningen er opfyldt. Udbringningarealerne til ejendom nr. 2 afvander til Hvirlå, hvor målsætningen er opfyldt. Aftalearealenre nordøst for Bylderup Bov afvander til Slogs å som er målsat til B1. Målsætningen er opfyldt. Alle vandløb er 3- vandløb. REGIONPLANMÆSSIG STATUS FOR OMRÅDET 15

16 16 REGIONPLANMÆSSIG STATUS FOR OMRÅDET

17 Andre retlige forhold Naturbeskyttelsesloven 3 På harmoniarealerne er der registreret naturområder, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, der fastslår, at tilstanden af de beskyttede naturtyper ikke kan ændres uden dispensation fra amtet. Der må ikke ske tilstandsændringer som følge af landbrugsmæssig anvendelse, d.v.s dræning, pløjning, gødskning eller brug af sprøjtemidler, eller ved tilførsel af næringsstoffer fra tilstødende landbrugsarealer. Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinier Der kan være andre retlige bindinger efter naturbeskyttelsesloven så som å-beskyttelseslinie og søbeskyttelseslinie REGIONPLANMÆSSIG STATUS FOR OMRÅDET 17

18 Okkerpotentielle områder 18 REGIONPLANMÆSSIG STATUS FOR OMRÅDET

19 AMTETS VURDERING AF PROJEKTET I det følgende afsnit vurderer amtet produktionsudvidelsen ud fra oplysningerne i VVM-redegørelsen, og i forhold til regionplaninteresser mv. Landbrugsinteresser: Drikkevandsinteresser: Naturforhold: Landskabelige forhold Ejendommen ligger i et område, der er præget af landbrugsmæssig anvendelse. Harmoniarealerne til produktionen har også tidligere været anvendt til intensivt landbrug. Amtet vurderer, at der ikke sker en væsentlig ændring af arealanvendelsen som følge af produktionsudvidelsen. En del af arealerne er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder. Nitratkoncentrationen er dog under 50 mg/l og kan derfor overholde grænseværdierne for drikkevand. Der er 3-områder dvs. engarealer ned til vandløbene. Engarealerne bruges til afgræsning. Vandløbene er også omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbene i området afvander til det Internationale Naturbeskyttelsesområde Vadehavet, og det vurderes, at der vil ske mindre forøgelse af kvælstof og fosfortilførselen til Vadehavet, som nævnt ovenfor I forbindelse med udvidelsen vil bygningsmassen på Bredevadvej 18 øges med to staldlænger. Dette vurderes ikke at få væsentlige konsekvenser for det omgivende landskab. Lugtgener, støv og støj Nærmeste nabo ligger 55 meter fra den nye malkestald og 94 meter fra den nye kostald på Bredevadvej 18. En anden nabo er placeret i 134 meters afstand og de øvrige beboelser er mere end 160 meter fra produktionen. Kommunen har vurderet, at er gives lokaliseringsgodkendelse med vilkår. Det forudsættes, at der udvises stor hensynsfuldhed overfor omkringboende ved håndtering af gylle, således at der ikke udbringes gylle på lørdage, søn- og helligdage, at gylelbeholderen overdækkes med låg og gyllekanaler tømmes dagligt. Det er væsentligt, at der er god staldhygiejne, så lugten begrænses mest muligt, ved bl.a. hyppig overbrusning af gyllekanaler. I varme perioder skal udklægningsstederne for fluer minimeres, så flueplager undgås. AMTETS VURDERING AF PROJEKTET 19

20 INDKOMNE BEMÆRKNINGER OG AMTETS SVAR Amtet har i idéhøringen modtaget en enkelt kommentar, der her gengives i resumé: Haderslev Museum Amtsrådets svar mener ikke der findes jordfaste fortidsminder på det område, der vil blive berørt af forslaget. Bygherre skal dog være opmærksom på, at hvis der under et eventuelt anlægsarbejde på området alligevel findes jordfaste fortidsminder, skal anlægsarbejdet omgående indstilles og Haderslev Museum skal orienteres. tager museets synspunkter til efterretning 20 INDKOMNE BEMÆRKNINGER OG AMTETS SVAR