Udvidelse af husdyrbrug på Vestergård, Kobbervold 1 i Højer Kommune

Transkript

1 Udvidelse af husdyrbrug på Vestergård, Kobbervold 1 i Højer Kommune Tillæg nr. 39 til Amtsrådet

2 Tillæg 39 til Regionplan vedr. udvidelse af husdyrbrug på Kobbervold 1 i Højer Kommune Udgiver: Sønderjyllands Amt Redaktion: Sønderjyllands Amt, Teknisk Forvaltning Kortbilag: Reproduceret med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse (A306/80), 1992/KD Trykning: Kopicentralen, Amtsgården Oplag: 25 eksemplarer ISBN: Juni 2006 Gældende regionplanlægning pr. dato, år Tillæg til Regionplan : Tillæg 27 for anlæg af en ny motorvej mellem Kliplev og Sønderborg, Januar 2004 Forslag til tillæg 38 vedr. Ny 400 kv højspændingsledning fra Vejen til Kassø samt saneringer, Maj 2005 Regionplan , September 2005 Tillæg 1 vedr. ændret anvendelse af kaserneområdet i Tønder Kommune, September 2005 Tillæg 2 vedr. overførsel af Rise til byområde i Rødekro Kommune, September 2005 Forslag til tillæg 3 vedr. udvidelse af golfbane ved Toftlund, Oktober 2005 Tillæg 4 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Stursbølvej 2, Sommersted i Vojens Kommune, September 2005 Forslag til tillæg 5 vedr. detailhandel ved Egelund i Aabenraa Kommune, Oktober 2005 Forslag til tillæg 6 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Heiselvej 1 i Løgumkloster Kommune, Oktober 2005 Tillæg 7 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Kidingvej 42 i Lundtoft Kommune, Oktober 2005 Forslag til tillæg 9 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Kværsløkke 18 i Gråsten Kommune, Oktober 2005 Tillæg nr. 10 vedr. råstofindvinding og skovdrift i Torp Plantage i Aabenraa Kommune, Oktober 2005 Tillæg nr. 11 vedr. etablering af golfbane ved Vojens, Oktober 2005 Forslag til tillæg 12 vedr. boligområde ved Fjelstrupvej i Haderslev, Oktober 2005 Tillæg 13 vedr. udvidelse på Hydingholmvej 7 i Tinglev Kommune, Oktober 2005 Tillæg 14 vedr. udvidelse på Gymosevej 10 i Haderslev Kommune, Juni 2006 Tillæg nr. 15 vedr. udvidelse på Parkvej 29 i Bredebro Kommune, Juni 2006 Tillæg nr. 16 vedr. udvidelse på Lunde 9 i Bredebro Kommune, Oktober 2005 Tillæg nr. 17 vedr. boligområde i Rødding i Rødding Kommune, Oktober 2005 Tillæg nr. 18 vedr. udvidelse på Lille Vedbølvej 6 i Vojens Kommune, Juni 2006 Tillæg nr. 19 vedr. udvidelse på Ginegårdsvej 1 i Løgumkloster Kommune, Juni 2006 Forslag til tillæg 20 vedr. sammenlægning af 5 havbrug i Lillebælt øst for Årø, Marts 2006 Tillæg 21 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Visgårdvej 6 i Lundtoft Kommune, Juni 2006 Forslag til tillæg 23 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Ribevej 75 i Vojens Kommune, Juni 2006 Forslag til tillæg 26 vedr. Nyt erhvervsareal ved Bramdrup i Haderslev Kommune, Maj 2006 Forslag til tillæg 28 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Genforeningsvej 21 i Skærbæk Kommune, Juni 2006 Forslag til tillæg 30 vedr. omfartsvej vest om Abild i Tønder Kommune, Juni 2006 Tillæg 31 vedr. vindmølleområder i Sønderjylland, Juni 2006 Forslag til tillæg 32 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Øbeningvej 8 i Rødekro Kommune, Maj 2006 Forslag til tillæg 34 vedr. udvidelse af husdyrbrug påbirkelundvej 2 i Nr. Rangstrup Kommune, Juni 2006 Forslag til tillæg 35 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Tyrholmvej 7 i Rødekro Kommune, Juni 200 Forslag til tillæg 36 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Hedegårdevej 14 i Tinglev Kommune, Jun

3 INDHOLD Indhold...1 Luftfoto...2 Indledning...3 Udspredningsarealer...4 Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse...9 Regionplanmæssig status for området...13 Andre retlige forhold...18 Amtets vurdering af projektet...22 Indsigelser og bemærkninger...24 INDHOLD 1

4 LUFTFOTO Figur 1: Luftfoto over ejendommen Vestergaard, Kobbervold 1 i Højer kommune- mål 1:5.000 LUFTFOTO 2

5 INDLEDNING Sønderjyllands amtsråd har på mødet den 19. juni vedtaget dette tillæg nr. 39 til Regionplan vedr. udvidelse af husdyrproduktion på Vestergård, Kobbervold 1, matr.nr. 8, Gærup i Højer Kommune. Ejendommen ejes af Peter Pørksen. Der er udarbejdet en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet), der beskriver de miljømæssige konsekvenser af produktionsudvidelsen og at redegøre for, hvordan de negative konsekvenser kan undgås eller afhjælpes. Redegørelsen danner baggrund for, at Amtsrådet kan tage stilling til, om der skal gives tilladelse til udvidelsen og på hvilke betingelser. Et ikketeknisk resumé af redegørelsen skal muliggøre, at offentligheden kan forholde sig til produktionsudvidelsen og dens konsekvenser. VVM-redegørelsen er udarbejdet af ansøgers konsulent, et resumé af redegørelsen indgår i Forslaget til Regionplantillæg. Den øvrige del af regionplantillægget er udarbejdet af Sønderjyllands amt. På baggrund af VVM-redegørelse er der udarbejdet en begrundelse for ikke at vedtage regionplantillæg nr. 20 med VVM-redegørelse. I December 2001 modtag amtet ansøgning om udvidelse af svineproduktionen fra 208,3 DE til 275 DE svarende til slagtesvin fra kg (efter den nuværende beregning). I sommeren 2002 var der idéhøring om udvidelsen. Der er ikke kommet bemærkninger til denne høring. Efterfølgende er der blevet gjort opmærksom på, at der var behov for en del ændringer af udvidelsesforslaget bl.a. var der behov for udskiftning af en række arealer i Tøndermarsken. Der er efterfølgende lavet en del projekttilpasninger, så det er et væsentligt anderledes projekt, som nu sendes i høring. Der er udarbejdet beregninger, som viser, at der ikke sker en påvirkning af slutrecipienten Vadehavet, som er Habitatområde. Der er ændret på afgrødesammensætningen. Der er også udarbejdet ammoniakdepositionsberegninger. Projektet kræver udarbejdelse af regionplantillæg med VVM, da projektet er omfattet af bekendtgørelse nr. 428 af 2 juni 1999 (Samlebekendtgørelsen), 3.stk.1. Af bekendtgørelsen fremgår det, at etablering af husdyrproduktioner med en kapacitet med på mere end 250 DE eller derover er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 17 og derfor er VVM-pligtig. Forslag til Regionplantillæg var i offentlig i høring i perioden fra 15. december 2004 til 9. februar Er der spørgsmål til regionplantillægget, kan der rettes henvendelse Sønderjyllands Amt, Planafdelingen, Bente Nielsen, tlf Regionplantillægget kan påklages med hensyn til retlige forhold indenfor 4 uger efter, at det er offentliggjort. Evt. klage sendes til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K. INDLEDNING 3

6 ÆNDRINGER TIL REGIONPLAN Landbrug Landbrug og miljø Med dette tillæg 39 ændres følgende retningslinie i Sønderjyllands Amts Regionplan (ændringer er vist med fed, kursiv tekst) Retningslinie Landbrug skal drives og lokaliseres således, at regionplanens bestemmelser om sikring af værdifulde områder og biotoper respekteres i størst mulig grad. Etableringer, udvidelser eller ændringer af anlæg til husdyrproduktioner skal vurderes under hensyntagen til natur-, miljø, landskab, overfladevand- og grundvandsinteresser i henhold til planlovens og samlebekendtgørelsens regler for miljøvurdering. Ved etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug over 250 DE, dog 270 DE hvis mindst 90 % af dyreenhederne stammer fra søer med smågrise og 210 DE for fjerkræbrug, må gener i form af lugt, støj, støv m.v. som hovedregel ikke overskride de vejledende grænseværdier. Ved beslutning om lokalisering af nye miljøfølsomme arealanvendelser i bedrifternes nabolag, skal hensynet til eksisterende landbrugsbedrifter indgå jf. kapitel 7 om Forebyggelse af miljøkonflikter. x) Der kan på ejendommen Vestergård, Kobbervold 1, matr.nr. 8,Gærup i Højer kommune ske en udvidelse af den eksisterende husdyrproduktion fra 208,3 (DE) til 275 (DE) svarende til slagtesvin for kg (efter den nuværende beregning). ÆNDRINGER TIL REGIONPLAN

7 Udspredningsarealer til ejendommen Figur 2: Jordtilliggende for Vestergaard, Kobbervold 1, mål 1: ÆNDRINGER TIL REGIONPLAN

8 Buntje-Ballum Skast Harres BREDE Rejsby-Ballum Rejsby Hede Åsgård Skast Mose Sandskår Åspe Koldby Kogsbøl Mose Borg Hjerpsted Kogsbøl Ladegård Vasen Mollerup Vester Gammelby Nørre Sejerslev Trøjborg Nørby Visby Visby Sølsted Højbjerg Planta Emmerlev Klev Sønder Sejerslev Emmerlev Hemme Trælbanke Sejersbæk Skov Gærup Øster Gammelby Østerby Hede Gærup Mark Sønder Okhol Vidåslusen Højer Kanal HØJER Højer Sluse Hohenwarte Frifelt Kathale Snur-om Daler Brink Østerby Toghale Sønderhede Gallehus Skov N Tved Søgård Kannikhus Schackenborg Margrethe Kog Vidå Ny Frederikskog HØJER KOG Møgeltønder Sønderby MØGELTØNDER KOG Siltoft Nørremølle Gammel Frederikskog Sødam Gammeldige Suderdans Grippenfelt Dyrhus Nør U Rudbøl Kvindholm Figur 3: Harmoniarealer for Vestergaard, Kobbervold 1, mål 1: ÆNDRINGER TIL REGIONPLAN

9 Tilkendegivelser I retningslinie er landbrugets drift og lokalisering reguleret. Der henvises i den forbindelse til følgende retningslinier: Værdifulde kystlandskaber, Værdifulde landskaber, Naturområder Områder med naturinteresser, Særligt næringsfattige og mangfoldige naturarealer, VMP-II-lavbundsarealer, Aktiviteter m.v. i internationale naturbeskyttelsesområder, Fortidsmindeområder, Kirkelandskaber, Differentieret beskyttelse af drikkevandsinteresserne, Grundvand, virksomheder og anlæg inklusiv landbrugsbedrifter, Miljøkvalitet i vandløb, søer, fjorde og havområder, Opfyldelse af målsætningerne for vandløbene, Regulering af vandløb, Miljøkvalitetsmålsætninger, Begrænsning af næringsstoftilførsel, Målsætninger for hav og fjord, Tilførsel af farlige stoffer til vandområderne, Rensning af spildevand til vandløb, Spildevandsudledninger til særligt forureningsfølsomme vandløb, Rensning af spildevand til søerne, Begrænsning af tilførsel af næringsstoffer fra dyrkede arealer til søer, Rensning af spildevand til hav og fjord, Bedre rensning af spildevand til vige og nor. VVM-pligtige husdyrbrug. Retningslinier for beliggenheden og udformningen af VVM-pligtige husdyrbrug fastsættes på baggrund af regionplanens retningslinier for emner som grund- og overfladevand, natur samt landskabsforhold. VVMredegørelsen beskriver anlæggets påvirkning af omgivelserne, og skal dokumentere, at risikoen for forurening er begrænset til et acceptabelt niveau. I forbindelse med VVM-screeninger af husdyrbrug vil amtet vurdere, om den ønskede produktionsudvidelse/ nye produktion vil kunne medføre en væsentlig miljøpåvirkning. Der tages ved den konkrete vurdering udgangspunkt i områdets sårbarhed. I vurderingen kan f.eks. indgå beregninger af udledninger af næringsstoffer eller lugt, visualisering af bygninger m.v. Såfremt amtet vurderer, at risikoen for forurening er uacceptabelt høj, skal der enten ske en begrænsning af forureningsrisikoen, eller for VVMscreeningernes vedkommende gennemføres en VVM-redegørelse til nærmere vurdering deraf. ÆNDRINGER TIL REGIONPLAN

10 Viser en VVM-undersøgelse, at det ikke er muligt at begrænse forureningsrisikoen til et acceptabelt niveau, kan den ønskede produktion ikke tillades. For yderligere information om VVM-reglerne henvises til afsnittet Generelt om regionplanlægning. Nyetablering eller udvidelse af husdyrbrug under 250 DE vil forudsætte en VVM-screening. Udskiftning af udbringningsarealerne kræver underretning af amtet. Vurderer amtet, at ændringen kan være til væsentlig skade for miljøet, vil det kræve en ny VVMvurdering, inden ansøger kan udskifte arealerne. Til 275 DE kræves et harmoniareal på 196 ha. ÆNDRINGER TIL REGIONPLAN

11 IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE WM-redegørelsen samt nedenstående ikke-tekniske resumé er udarbejdet af Hans Fink, Bygnings- og Maskinkontoret, Aabenraa. Den samlede redegørelse kan fås ved henvendelse til amtet. Jordtilliggende Harmonikravet er på 196 ha. efter nyeste bekendtgørelse. Dette opfyldes ved et ejet areal på 72,8 ha. samt 32,8 ha. på andre ejendomme, hvoraf 21,4 ha. er i Tyskland, og endelig gylleaftaler på 100 ha. Der er et harmoniareal på 230 ha, hvorfor harmonibehovet er opfyldt. Ejendommen har et udbringningsareal på 72,8 ha der kan anvendes til udspredning. Det lovpligtige krav til ejet reduceret udbringningsareal er på 70 ha. Den ansøgte produktion opfylder dermed kravet. Der er ændret meget på projektet undervejs, da der er udtaget arealer inden for bl.a. Tøndermarskfredningen og Margrethe Kog beliggende ved Siltoft. Ændringen er foretaget for at mindske miljøpåvirkningen af de Internationale Naturbeskyttelsesområder. Der er fortsat arealer i Tyskland inden for Vadehavsområdet. Nitratfølsomme områder er ligeledes blevet udtaget. Bygninger Ejendommen ligger i Gærup som er en mindre samlet bebyggelse. Bygningen ligger i udkanten af jorden. Dele af arealerne ligger i marskarealer med et meget fintmasket net af afvandingskanaler andre dele ligger på Bakkeøen mellem Visby, Draved Skov og Abild. Afvandingskanalerne munder ud i Sejrsbæk, Østre Randkanal og Vidå. Nærmeste nabobeboelser, bortset fra egne beboelser ligger i en afstand på ca. 101 m, 155 m og 258 meter fra staldanlægget. Ejendommen består af et ældre gårdanlæg med 3 længer, hvor den ene længe er stuehus, stald og lade. Der er bygget en ny stald og gyllebeholder bag det gamle gårdanlæg. Det samlede bygningsareal til svineproduktionen er på 1940 m2. Ejendommens gyllebeholder er placeret vest for bygningsanlægget. Gyllebeholderen er på 5000 m³. Derudover er der kapacitet på 396 m³ før udvidelse i fortanke, kanaler m.m. Der er en samlet kapacitet på 5396 m³. Lovkravet til opbevaringskapacitet er m³, dvs. 9 måneder. Der anvendes flydelag på gyllebeholderen. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE 9

12 Lugt, støj og transportforhold Transporterne ad landevej sker først og fremmest i forbindelse med modtagelse af smågrise, levering af slagtesvin til slagteri, selvdøde dyr til destruktion, transport af foder til ejendommen, transport af gylle til fjerntliggende arealer. Antallet af gylletransporter planlægges at stige. Transport af gylle sker hovedsagelig med traktor. 47 læs køres direkte ud på udbringningsarealerne. 76 læs køres til Gærup. Der køres 19 læs til arealerne ved Kannikhusvej og der køres 29 læs med lastbiler til Tyskland. Der kan blive lugtgener fra staldanlægget til nabobeboelserne. Der er ca. 101 meter til nærmeste nabo og henholdsvis 155 og 258 meter. Geneafstanden efter produktionsudvidelsen er 155 meter til boliger i landzone uden tilknytning til landbrugserhverv, 270 meter til samlet bebyggelse og 480 meter til boligområde i byzone. Der er 2 boliger inden for geneafstanden. Der kan forventes lugtgener ved udbringning af gylle. Støv og støj forekommer hovedsagligt fra staldenes ventilationsanlæg. Der forekommer også støv og støj lejlighedsvis fra håndtering af foder og korn. Støv og støj giver ikke anledning til gener udenfor ejendommen. Affald Husholdningsaffald fjernes med dagrenovation. Affald fra produktionen omfatter tom emballage fra desinfikationsmidler og medicin. Dette affald afleveres 4 gange om året til kommunal modtagestation. Døde dyr opbevares i lukket container og dertil særlig indrettet plads til afhentning. Afhentning til destruktionsanstalt sker en gang om ugen. Mængden af transporterede døde svin og affald forventes ikke at stige. Spildevand Spildevand fra ejendommens husholdning ledes via trekammertank til nedsivning i grøft. Spildevand fra produktionen ledes til gyllebeholder og udspredes i overensstemmelse med Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der findes omfangsdræn med inspektionsbrønd gyllebeholderen. Inspektionsbrønden bruges til at kontrol af eventuel udsivning fra gyllebeholderen samt kontrol af grundvandsstand under /omkring gyllebeholderen. Der er ikke vaskeplads på ejendommen. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE 10

13 Overfladevand Ejendommen og dens arealer afvander til Øster Randkanal og Sejersbæk, der via Lindskov Møllestrøm udmunder i Vidå. Arealerne ved Kannikhusvej afvander via kanalsystemet i Højer Kog til Vidå og videre til Vadehavet. Målsætningen for Østre Randkanal, Sejrsbæk, Lindskov Møllestrøm, Vidå og Højer kanal har på de aktuelle strækninger målsætningen B3 Karpefiskevand og skal som sådan have en forureningsgrad II eller bedre. Målsætningen er ikke opfyldt for nogle af vandløbene. Sejersbæk er desuden påvirket af okker. Den ansøgte udvidelse vil ikke medføre ændringer i dyrkning eller gødningstilførsel på ejendommens arealer, og påvirkningen af vandløb i området vil ikke øges, da der tilføres pt. tilføres husdyrgødning. Ændret fodring, bedre management vil mindske påvirkningen. Det samme vil være tilfældet på forpagtede arealer og arealer med gylleaftaler, idet disse også tidligere har fået tilført husdyrgødning. Grundvand Landskabelige påvirkninger Området, hvor ejendommen og udbringningsarealet er placeret, ligger i overgangen mellem Bakkø og hedeslettelandskab. Jorbundstyperne på ejendommen varierer fra JB1 til JB7. En mindre del af arealerne ligger i nitratfølsomme indvindingsområder. Disse arealer ligger ved Borg. Nitratkoncentrationen mg/l er 45 mg l på Peter Pørksens egne arealer. Arealerne ved Borg uden for de nitratfølsomme områder har en nitratkoncentration på 81 mg ha. De resterende økologiske arealer har en nitratkoncentration på 27 mg/l og de resterende arealer har en nitratkoncentration på 28 mg/l. Alle arealer inden for nitratfølsomme områder eller OSD-områder holder sig under 50 mg/l. Den gennemsnitlige nitatkoncentration vil i fremtiden blive 57 mg l/ha for alle arealer. Udbringningsarealerne ved Kannikhusvej, som ligger i Tøndermarsken er udpeget som en værdifuldt kulturmiljø(værfter, diger, marskbyer og marskenge). Der foretages ikke noget byggeri på disse arealer og der sker ikke en ændring af driften. Arealerne ved Borg ligger i et landskab af særlig værdi. Der er dermed ikke nogen landskabelig påvirkning fra byggeri. Ammoniakpåvirkninger af natur Ca. 3 km syd for ejendommen liger Ef-fuglebeskyttelsesområde nr. 60 (Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen, ca. 6 km fra ejendommen ligger EF-habitat-område nr. 78 (Vadehavet) og ca. 4 km nord for ejendommen ligger Ef-fuglebeskyttelsesområde nr. 69 (Kogsbøl Mose) og ca. 7 km nordøst for ejendommen ligger Ef- Habitatområde nr. 89 (Sølsted mose. Der er engarealer ved Kannikhusvej, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Udbringningsarealerne ved Kannikhusvej ligger i Tøndermarsken men uden for Tøndermarskfredningen. På Vestergårds arealer findes engarealer som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Sejersbæk er en biologisk korridor og omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Ammoniakfordampningen fra produktionen stammer hovedsagelig fra staldanlæg og i langt mindre grad fra gyllebeholder og gylleudbringning. Negativ påvirkning sker især af næringsfattige naturtyper, IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE 11

14 der risikerer at blive udkonkurreret af arter, som foretrækker større næringsindhold. En beregning af ammoniakemissionen fra ejendommen viser, at der under den nuværende produktion fordamper 3800 kg kvælstof pr år. Ved den ønskede udvidelse vil ammoniak emissionen øges til ca kg pr år dvs. med 700 kg. Det gennemsnitlige kvælstofnedfald eller baggrundsemissionen i Højer kommune er angivet til 21, 75 kg. Da forøgelsen af kvælstofnedfaldet vurderes som begrænset, og da der omring ejendommen ikke forekommer naturarealer, som er kvælstoffølsomme, må det øgede nedfald betragtes som en lille ekstra påvirkning af naturen. Afstanden til de følsomme naturområderne er afgørende for, at forøgelsen af kvælstofnedfaldet er begrænset. Alternativer Såfremt der ikke gives tilladelse til den ansøgte udvidelse vil produktionen på Vestergård fortsætte uændret. Harmoniarealet vil være mindre, således at der bliver behov for færre gylleaftaler. 0-alternativet Der er ikke udarbejdet andre alternativer end 0-alternativet på Vestergård, idet ud fra et ressourcemæssigt hensyn (optimal udnyttelse af ressourcerne) og et øget produktionsmæssigt forhold, er den ansøgte placering og udvidelsen optimal. Udvidelsen vil ske i de nuværende bygninger. Det vurderes at andre placeringer og løsninger ikke giver bedre miljømæssige fordele. Foretages der ikke nogen udvidelse vil den nuværende produktion på 7500 slagtesvin (ca. 210 DE) fortsætte som hidtil. Afværgeforanstaltninger Antallet af gylletransporter stiger med en 1/3 og dermed transportafstandene øges væsentligt. Risikoen for uheld er dermed øget. Der er udtaget arealer af harmoniarealet, som ligger i Tøndermarsken i Margrethe kog bl.a. tæt på Saltvandssøen. For at sikre anlægget yderligere sættes der lås på spjælde og kontakter vedrørende de dele af anlægget der er i forbindelse med gylle, således at hærværk er praktisk umuligt. Dvs. at utilsigtet gylleudslip på ejendommen så at sige ikke kan forekomme? Derudover er der på nuværende tidspunkt ikke planlagt deciderede afværgeforanstaltninger, idet produktionsforøgelsen som det fremgår af redegørelsen kun i ringe grad påvirker miljøet i negativ retning. Projektet kan overholde de generelle krav som de bekendtgørelser der vedrører denne sag kræver. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE 12

15 REGIONPLANMÆSSIG STATUS FOR OMRÅDET Naturinteresser Harmoniarealet grænser ved Borg op til større mose og engarealer. Der er engarealer ved Kanniksgård, som indgår i harmoniarealet. Men disse arealer har hidtil været i omdrift. Arealerne ved Kanniksgård ligger i Tøndermarsken og i Internationalt naturbeskyttelsesområde. Landskabsinteresser Da harmoniarealerne ved Kannikhusvej er udpeget som kulturlandskab fordi engarealerne er karakteristisk for dette landskab er det væsentligt, at der ikke sker nogen øget tilførsel af sprøjtemidler og pesticider. Drikkevandsinteresser Hovedparten af harmoniarealerne ligger i områder med almindelige drikkevandsinteresser. Arealerne nord for Østerby Mark ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser. En del af harmoniarealerne ved Borg ligger i nitratfølsomme indvindingsområder til Borg Vandværk. Overfladevand Arealerne ved ejendommen afvander til Østre Randkanal og Sejersbæk. der via Lindeskov Møllestrøm udmunder i Vidå. Vidå udmunder i Højer Kanal og via Vidåslusen til Vadehavet. Der er tale om marskarealer, hvor grøfterne ligger tæt og hvor der er tale om vandlidende arealer. Arealerne ved Borg afvander til Bredeå. Arealerne ved Kannikhusvej afvander via kanalsystemet i Højer Kog til Vidå og videre til Vadehavet. De nævnte vandløb har målsætningen B3, Karpefiskevand som skal have en forureningsgrad II eller bedre. Målsætningen er ikke opfyldt for de aktuelle vandløb. ¾ af udbringningsarealerne ved Vestergård ligger i okkerpotentielt område. Den utilfredsstillende vandkvalitet kan skyldes tilførsel af næringsstoffer fra dyrkede arealer og okkerforureningen kan skyldes afvanding. Der er i de senere år arbejdet med fjernelse af husspildevand fra enkeltbeboelser i det åbne land. Internationale Naturbeskytteses områder 3 km syd for ejendommen ligger Ef-fuglebeskyttelsesområde nr. 60 og habitatområde nr 90, Tøndermarsken, Vidåen og Saltvandssøen. 6 km fra ejendommen ligger EF-habitatområdet Vadehavet. 4 Km fra ejendommen ligger Eu-fuglebeskyttelsesområde nr. 69 Kogsbøl og Skast mose. 7 km nordøst for ejendommen ligger Eu-Habitatområde nr. 89 Sølsted mose. REGIONPLANMÆSSIG STATUS FOR OMRÅDET 13

16 Gengivelse af udpegningsgrundlaget i tabelform Habitatområder 89 Sølsted Mose 1145 Dyndsmerling (Misgurnus fossilis) 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1145 Dyndsmerling (Misgurnus fossilis) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1106 Laks (Salmo salar) (kun i ferskvand) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1351 Marsvin (Phocoena phocoena) 1355 Odder (Lutra lutra) 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge REGIONPLANMÆSSIG STATUS FOR OMRÅDET 14

17 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7230 Rigkær 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser REGIONPLANMÆSSIG STATUS FOR OMRÅDET 15

18 Ef-fuglebeskyttelsesområder. Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen rørdrum (Botaurus stellaris), rørhøg (Circus aeruginosus), hedehøg (Circus pygargus), sortterne (Chlidonias niger) og mosehornugle (Asio flammeus) pibesvane (Cygnus bewickii), sangsvane (Cygnus cygnus), pibeand (Anas penelope), stor skallesluger (Mergus merganser), kortnæbbet gås (Anser brachyrhynchus) og bramgås (Branta leucopsis 57 Vadehavet rørhøg (Circus aeruginosus), hedehøg (Circus pygargus), tinksmed (Tringa glareola), klyde (Recurvirostra avocetta), havterne (Sterna paradisaea), fjordterne (Sterna hirundo) og mosehornugle (Asio flammeus) knortegås (Branta bernicla), bramgås (Branta leucopsis), kortnæbbet gås (Anser brachyrhynchus), gravand (Tadorna tadorna), pibeand (Anas penelope), krikand (Anas crecca), spidsand (Anas acuta), skeand (Anas clypeata), ederfugl (Somateria mollissima), sortand (Melanitta nigra), toppet skallesluger (Mergus serrator), stor skallesluger (Mergus merganser), strandhjejle (Pluvialis apricaria), strandskade (Haematopus ostralegus), stor regnspove (Numenius arquata), lille regnspove (Numenius phaeopus), lille kobbersneppe (Limosa lapponica), rødben (Tringa totanus), hvidklire (Tringa nebularia), islandsk ryle (Calidris canutus), alm. ryle (Calidris alpina) og klyde (Recurvirostra avocetta) 69 Kogsbøl og Skast Mose rørhøg (Circus aeruginosus), hedehøg (Circus pygargus), tinksmed (Tringa glareola), sortterne (Chlidonias niger) og mosehornugle (Asio flammeus). Miljøkvalitet i vandløb Smedebækken er målsat i regionplanen. Kvalitetsmålet er B1 (gydeog opvækstområde for laksefisk). Friskær Bæk har målsætningen B2 (laksefiskevand). Et tilløb til Friskær Bæk, har målsætningen A (særlig naturvidenskabeligt interesseområde). Ingen af vandløbene opfylder målsætningen på den pågældende strækning. REGIONPLANMÆSSIG STATUS FOR OMRÅDET 16

19 Signatur Harmoniarealer Skast Naturområder Mose Omr. med naturinteresser Omr. med særlige drikkevandsinteresser Internationale naturbeskyttelsesområder Kogsbøl Mose Værdigfulde Kirkelandskaber Nitratfølsomme indvendingsområder Sandskår Borg Åspe Biologiske korridoer Målsætninger for vandløb B3 (ikke opfyldt) C (ikke opfyldt) Vasen sbøl Ladegård Mollerup Nørre Sejerslev Trøjborg Nørby Visby Visby Sølsted Højbjerg P Øster Gammelby Hemme Sejersbæk Gærup Gærup Mark Trælbanke Skov Østerby Hede Sønder O Figur 5: Regionplanmæssige bindinger mål 1: REGIONPLANMÆSSIG STATUS FOR OMRÅDET 17

20 ANDRE RETLIGE FORHOLD En del af harmoniarealerne har beskyttede nayurtyper, som omfattet naturbeskyttelsesloven 3 Signatur Harmoniarealer 3-registrering, naturtyper Eng Højer Sluse Hohenwarte Brink Hede Mos e Søgård Kannikhus Overdrev Margrethe Kog Strandeng Sø Beskyttede, vandløb 3 Fort idsminde r # 100 m beskyt.linie 18 % ingen beskyt.linie 18 stk m beskyt.linie 18 Ny Frederikskog Vidå # HØJER KOG # # # # Nørremølle # Siltoft # Gammel Frederikskog # # # Rudbøl Kv # Tyskland Figur 6: Retlige bindinger mål 1: ANDRE RETLIGE FORHOLD 18

21 Skast Mose Signatur Harmoniarealer 3-registrering, naturtyper Eng # Sandskår Åspe Hede Kogsbøl Mose Mos e Borg Overdrev Strandeng Vasen Sø Beskyttede, vandløb 3 sbøl Ladegård Fort idsminde r Beskyttede, sten og jord iger 4 Mollerup # 100 m beskyt.linie 18 % ingen beskyt.linie 18 stk m # beskyt.linie 18 Nørre Sejerslev # Trøjborg Nørby Visby Sølsted Visby ## Højbjerg Øster Gammelby Hemme Seje rsbæk Gærup Gærup Mark Trælbanke # Skov Østerby Hede Sønder O Daler Figur 7: Retlige bindinger mål 1: ANDRE RETLIGE FORHOLD 19

22 Dele af arealerne er omfattet af okkerhandlingsplaner, som er vist på nedenstående kort Signatur Harmoniarealer Højer Sluse Hohenwarte Brink Okkerpotentielle omr. Klasse I Søgård Kannikhus Margrethe Kog Ny Frederikskog Vidå HØJER KOG M Siltoft Nørremølle Gammel Frederikskog Rudbøl Kvin Tyskland Figur 8: Okkerprotentielle områder mål 1: ANDRE RETLIGE FORHOLD 20

23 Skast Mose Signatur Harmoniarealer Okkerpotentielle omr. Sandskår Åspe Klasse I Klasse II Kogsbøl Mose Borg Vasen sbøl Ladegård Mollerup Nørre Sejerslev Trøjborg Nørby Visby Visby Sølsted Højbjerg Øster Gammelby Hemme Sejersbæk Gærup Gærup Mark Trælbanke Skov Østerby Hede Sønder O Daler Figur 9: Okkerprotentielle områder mål 1: Østerby ANDRE RETLIGE FORHOLD 21

24 AMTETS VURDERING AF PROJEKTET I det følgende vurderer amtet produktionsudvidelsen ud fra oplysningerne i VVM-redegørelsen, og i forhold til regionplaninteresser mv. Drikkevandsinteresser Hovedparterne af arealerne ligger i områder med almindelige drikkevandsinteresser. Arealerne ved Østerby mark ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Der er enkelte nitratfølsomme områder på arealerne ved Borg, men de mest sårbare arealer ved Borg er udtaget gennem planprocessen, så derfor vurderes udvidelsen ikke at resultere i en væsentlig påvirkning af drikkevandsinteresserne. Arealerne ved Borg ligger hovedsageligt uden for nitratfølsomme områder men dele af arealerne ligger i udkanten af de nitratfølsomme områder. Arealerne drives økologisk og må derfor kun tilføres 0,7 De pr ha. Afstanden fra det nitratfølsomme område er ca. 500 meter til Borg Vandværk og ca. 1,75 km til Bredebro Vandværk. Den planlagte udvidelses vurderes ikke at udgøre en trussel mod væsentlige drikkevandsinteresser. Overfladevand Det påpeges, at arealerne tilføres husdyrgødning i forvejen, og derfor vil der ikke ske den store ændring ved udvidelsen. Men spørgsmålet er, om udbringningsarealerne ikke vil blive brugt mere intensivt ved produktionsudvidelsen. Naturforhold Der er udtaget harmoniarealer som er meget sårbare i løbet af planprocessen. Der er bl.a. udtaget større arealer i Tøndermarsken. Der er dog fortsat harmoniarealer tæt på Saltvandssøen, grænsende op til moseområder etc. Arealerne ligger mellem flere væsentlige Naturbeskyttelsesområder. Men det er vurderet, at da der ikke forekommer naturarealer, som er særligt kvælstoffølsomme, må det øgede nedfald betragtes som en forholdsvis lille ekstra belastning af naturen. Der er efterfølgende foretaget et ammoniak depositionsberegning som viser at der sker en merbelastning på 0.01 kg N/ha år eller derunder. Landskabelige forhold Der er ikke udpeget væsentlige landskabelige interesser i Regionplan 2001, hvor gården er placeret. Lugtgener, støv og støj To beboelser ligger inden for geneafstanden, da de er placeret i en afstand af 101 og 155 meter fra stalden. Der vil være gener fra gylleudbringning og staldafkast. AMTETS VURDERING AF PROJEKTET 22

25 Trafik Der er en øget risiko for uheld med det øgede antal gylletransporter og der er øget risiko for uheld, og det er undervurderet i VVMredegørelsen. Der er relativt lange transportafstande med gylle. Antallet af transporter med foder og døde dyr stiger ikke, fordi der anvendes større biler. Der bør ske en overbrusning af stalde med stor hyppighed om sommeren for at få temperaturen reduceret, så generne fra naboerne ikke bliver unødvendigt store. Gyllekanaler bør tømmes hver anden dag. Vadehavet Afstrømningen fra udbringningsarealerne sker via Bredeå/Vidå til Vadehavet. Vadehavet er i regionplanen målsat som Naturvidenskabeligt interesseområde og målsætningen er ikke opfyldt. Vurdering Vadehavet er i regionplanen målsat med skærpet recipientkvalitetsmålsætning til Naturvidenskabeligt interesseområde og det vurderes ikke, at miljømålsætningen om et upåvirket eller højst svagt påvirket plante- og dyreliv i Vadehavet er opfyldt på grund af de nuværende forhøjede koncentrationer af dels en række miljøfarlige kemiske stoffer og dels næringssalte. Kilderne hertil er dels tilførsler med tidevandstrømmene fra især Elben, dels fra skibsfart og dels fra det bagvedliggende afstrømningsområde. Den samlede kumulative tilførsel af kvælstofnæringssalte vurderes at være så høj, at det er en væsentlig årsag til den manglende opfyldelse af miljømålsætningen. Konsekvensvurderingen af en eventuel miljøpåvirkning af slutrecipienten er foretaget på grundlag af en Simmelsgaard III B beregning over de tilførte og fraførte mængder af kvælstof på ejendommen før og efter en udvidelsen af husdyrproduktionen. Resultatet af den beregnede udvaskning fra rodzonen på de dyrkede arealer viser, at udvaskningens koncentration forventes at blive øget fra det nuværende niveau på mellem 2-99 mg/l med middelkoncentration 43 mg/l til mellem 4-95 mg/l med middelkoncentration 50 mg/l nitrat-n. Bortførelsen af fosfor forbliver konstant, dvs 160,7 kg. Kvælstofoverskuddet i førsituationen er på kg og i eftersituationen på kg Det er på baggrund af nedsivningen og jordbundsforholdene ikke muligt at vurdere præcist hvor stor en del af nitratudvaskningen, der tilføres vandløbene i området, der via Vidåen udmunder i Vadehavet.Det er hermed ikke godtgjort, at der opretholdes en gunstig bevaringsstatus for Vadehavet. AMTETS VURDERING AF PROJEKTET 23

26 Dette skyldes dels, at omfanget af denitrifikationen i jordlagene under det øvre grundvands strømning til vandløbene ikke kan beregnes præcist og dels, at fordelingen af grundvandet fra det forlader rodzonen og til henholdsvis dybere grundvand og til vandløb ikke kan beregnes præcist. Det vurderes derfor samlet, at en øget tilførsel fra den konkrete ud videlse ikke vil kunne påvises ved målinger i vandløbet. I forhold til Habitatområdet Vadehavet. Udvaskningen fra rodzonen på de nuværende 160,7 ha falder fra kg N/ha til kg N/år, der vil være den potentielt maksimale tilførsel til vandløb og slutrecipient, såfremt der ikke sker nogen denitrifikation under transporten i jordlagene og i vandløbene. Kvælstofudvaskningen mindskes ved at øge mængden af efterafgrøder. Fosfortilførslen på arealerne er beregnet til at falde med 102, 4 kg i forhold til den nuværende situation. Selve transporten fra Vestsønderjylland til Lister Dyb tidevandsområdet i Vadehavet var på tons N og 74 tons P i 2002 og den samlede transport fra hele Vestønderjylland til det internationale naturbeskyttelsesområde Vadehavet var til sammenligning i 2002 på i alt tons N og 134 tons P. Samlet vurdering Det er amtets sammenfattende vurdering, at den ønskede udvidelse, med de opstillede beregningsforudsætninger og deraf følgende indretning af produktionen, ikke vil have en væsentlig miljøpåvirkning. INDSIGELSER OG BEMÆRKNINGER 24

27 Dansk Ornitologisk Forening, Sønderjylland, Sottrupskov 10, 6400 Sønderborg påpeger, at produktionen finder sted i relativt kort afstand af 4 væsentlige naturområder som er Tøndermarsken, Vidåen, Saltvandssøen, Vadehavet, Kogsbøl Mose/Skast Mose Sølsted Mose Der er harmoniarealer tæt på vigtige moseområder og at der er udlagt harmoniarealer inden for beskyttede naturtyper. Mose og hedeområderne, hvor der er stadig er rester af højmoser og hedemoser, er særdeles følsomme over for kvælstofpåvirkning. Områdernes tålegrænser er allerede overskredet, og selv en beskeden øgning af kvælstofpåvirkningen vil være et skridt i den forkerte retning. Der er tale om en betydelig belastning fra det gennemsnitlige kvælstofnedfald i Højer Kommune og hvor en yderligere belastning kun kan forværre situationen. Foreningen gør forsigtighedsprincippet gældende, således der skal foreligge en konkret faglig vurdering af konsekvenserne for de internationale Naturbeskyttelsesområder. Det er foreningens opfattelse at der kun kan tillades en udvidelse af husdyrproduktionen, såfremt det kan godtgøres, at kvælstofbelastningen af natur og miljø incl. de nærliggende Natura2000-områder ikke forøges ej heller i beskedent omfang. Amtsrådets svar Miljøministeriet, Landsplanafdelingen Der er fortaget en beregning af ammoniak depositionen på de omkringliggende Natura 2000-ormdåer. Påvirkningen er under 0,01 i alle punkter. Den påtænkte udvidelse vurderes for som ikke havende en påvirkning. påpeger, at der ikke må gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge bilag IV-arters yngle - eller rasteområder. Amtsrådets svar Det er amtet enig i, men der sker ikke ændringer i aktiviteter, som vil påvirke bilag Iv- arterne negativt. INDSIGELSER OG BEMÆRKNINGER 25

28 Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø DN undrer sig over, at amtet giver tilladelse til et projekt, som medfører merbelastning af Internationale Naturbeskyttelsesområder, hvor naturtålegrænsen for kvælstof er overskredet. DN kan ikke se, hvordan en sådan merbelastning er i overensstemmelse med Sønderjyllands amts forpligtigelser til at arbejde for en gunstig bevaringsstatus. Amtet redegør for en merbelastning af Sølsted mose og af Vadehavet, selv om målsætningen for Vadehavet ikke er opfyldt. Ef-dommen C påpeger, at myndigheder først må give tilladelse når der er opnået vished for, at projektet ikke kan have skadelige virkninger på Internationale Naturbeskyttelsesområders integritet. Det skal fastslås ud fra et videnskabeligt synspunkt, at der ikke er sådanne virkninger. DN mener ikke at amtet opfylder sine forpligtigelser til at vurdere projektets risiko for kunne påvirke udpegningsgrundlaget væsentligt. DN mener ikke, at amtet ud fra et videnskabeligt synspunkt uden tvivl har dokumenteret, at der ikke kan ske skadelige virkninger på internationale naturbeskyttelsesområders integritet. Amtsrådets svar Amtet har efterfølgende fået foretaget en ammoniak depositions beregning, hvor der kan påvises en merbelastning på 0,01 kg/n År eller derunder. Der er foretaget en ny Simmelsgaard beregning, som viser at der ikke sker en øget udvaskning fra harmoniarealerne. Der vil ikke være en målbar merbelastning af Vadehavet. Der ændret på sædskiftet med flere efterafgrøder til følge. INDSIGELSER OG BEMÆRKNINGER 26