Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)
|
|
- Valdemar Iversen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Gældende for studerende optaget fra og med september 2016 Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed.
2 1 Jobprofiler Robotteknologi er en multidisciplinær ingeniøruddannelse, der sigter mod jobfunktioner, hvor en stor faglig viden om teknologiens samspil med omgivelserne er af afgørende betydning for succes. Dimittender ansættes primært til udviklingsopgaver i udviklingstunge produktionsvirksomheder og konsulentvirksomheder. Bachelorer i robotteknologi arbejder bredt indenfor datateknologiske fagområder. Bl.a.: Robotsystemer Indlejrede systemer. Programmering og softwareudvikling Industriel automation 2
3 2 Uddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsen i Robotteknologi er en forskningsbaseret uddannelse, som er tilrettelagt og afvikles efter uddannelseskonceptet Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser (DSMI). Uddannelsens mål og kompetenceprofil er beskrevet i henhold til Den Danske Kvalifikationsrammes beskrivelse af læringsudbyttet inden for kategorierne kompetencer, færdigheder og viden. Af nedenstående oversigt fremgår det, i hvilke kurser på bacheloruddannelsen i Robotteknologi den studerende opnår de nævnte kvalifikationer inden for viden, færdigheder og kompetencer. Kvalifikationsmatrix EN BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB (ROBOTTEKNOLOGI) HAR RB-FYE1 RB-MAT1 RB-PRO1 RB-EDA2 RB-MKI2 RB-PRO2 RB-PSW3 RB-KDS3 RB-PRO3 RB-CEP4 (4. sem) RB-PER4 (4. sem.) RB-PRO4 (4. sem.) T-STAT RB-ADA5 RB-RCA5 RB-NUM6 RB-IFVT RB-BAP6 VIDEN OM matematisk logik, matematiske regler, metoder og teknikker samt deres anvendelse i praktiske tekniske og fysiske sammenhænge, herunder viden om brugen af computerbaserede værktøjer inden for modellering og simulering. teori, metoder og eksperimentel praksis inden for klassisk fysik (mekanik, termodynamik og elektromagnetisme). og moderne fysik (kvantemekanik og fysik om kondenserede stoffer). passive og aktive elektriske komponenter og kan på baggrund heraf forstå og reflektere over teori, metoder og praksis inden for såvel analog som digital elektronik. homogene transformationermellem forskellige koordinatsystemer og beskrivelse af den kinematiske opbygning af robotter og simple automationsceller; CAD modeller, opdelingen af stive dele i en robot, deres reference frames, trekanstupper og beskrivelse af geometrier; visualiseringsværktøjer til illustration af robotters og simple automationscellers opbygning. Principper for objektorienteret programmerin og softwareudviklingsmetoder, herunder agile. netværksarkitektur og -protokoller; transport-, netværks- og datalinklaget; netværkssikkerhed. grundlæggende diskret-tid systemteori og de hyppigst anvend-
4 EN BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB (ROBOTTEKNOLOGI) HAR RB-FYE1 RB-MAT1 RB-PRO1 RB-EDA2 RB-MKI2 RB-PRO2 RB-PSW3 RB-KDS3 RB-PRO3 RB-CEP4 (4. sem) RB-PER4 (4. sem.) RB-PRO4 (4. sem.) T-STAT RB-ADA5 RB-RCA5 RB-NUM6 RB-IFVT RB-BAP6 te matematiske metoder til digital og analog signalanalyse og signalbehandling. objektorienteret programmering Iterative og agile softwareudviklingsmetoder, UML, softwarearkitektur og designmønstre VIDEN OM (fortsat) indlejrede programmering herunder real-tidssystemer operativsystemers opbygning og funktionalitet reguleringsteknik digital programmerbar elektronik klassiske algoritmer og datastrukturer samt deres tidskompleksitet aktuelle forskningsområder indenfor robotdomænet (herunder computervision) samt markedet for kommercielle robotter og deres anvendelse de vigtigste videnskabsteoretiske begreber, herunder etiske problemstillinger, og hvorledes disse bør iagttages i forbindelse med ingeniørarbejde teori og praksis inden for projektstyring, herunder bl.a. deltagernes rollefordeling, samarbejdsproblematikker og kommunikation i projektgruppen Basale billedegenskaber Repræsentationer og beskrivelser til genkendelse af objekter Kendskab til omfanget af kunstig intelligens virksomhedsforståelse, herunder markedsanalyse, forretningsmodeller og budgetter. FÆRDIGHEDER TIL AT KUNNE udvælge og evaluere måleteknikker og -metoder på en videnskabelig baggrund i givne fysiske og tekniske sammenhænge anvende fysiske lovmæssigheder samt matematiske metoder og redskaber til at analysere og modellere fysiske og elektriske komponenter/systemer og interaktionen imellem dem 4
5 EN BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB (ROBOTTEKNOLOGI) HAR RB-FYE1 RB-MAT1 RB-PRO1 RB-EDA2 RB-MKI2 RB-PRO2 RB-PSW3 RB-KDS3 RB-PRO3 RB-CEP4 (4. sem) RB-PER4 (4. sem.) RB-PRO4 (4. sem.) T-STAT RB-ADA5 RB-RCA5 RB-NUM6 RB-IFVT RB-BAP6 designe, analysere, implementere og validere analoge elektriske kredsløb med passive og aktive komponenter designe og realisere digitale kombinatoriske kredsløb samt designe, programmere og interface indlejrede microprocessor-baserede systemer beregne position og orientering af en seriel robots værktøj (forward kinematik); beregne robotleddenes individuelle position og orientering(forward kinematik af enkeltled); håndtere CAD modeller af hele robotter og opdele disse i stive led; opbygge simple scener med robotter i visualiseringsværktøjer. anvende programmeringsteknikker, herunder skrive, dokumentere og implementere programmer med specifikke formål beskrive og anvende de hyppigst anvendte metoder inden for digital signalanalyse og signalbehandling designe applikationsprotokoller, have overblik over sikkerhed i computernetværk redegøre for et antal softwareudviklingsmetoder og procesmodeller og har overblik over softwares livscyklus of softwarearkitektur redegøre for de krav et indlejret system stiller til software og hvorledes dette håndteres i et givet programmeringssprog specificere systemkomponenter til digital signalbehandling af analoge signaler og realisere digitale filtre og algoritmer anvende et operativsystems funktionaliteter og services håndtere og demonstrere projektorganiseret og udviklingsori- enteret arbejdsmetoder såvel selvstændigt som i samspil og samarbejde med andre projektdeltagere med samme eller anden faglig eller kulturel baggrund samt dokumentere og formidle resultatet af arbejdet skriftligt på en forståelig, struktureret og reproducerbar form Teste en eller flere robotics-metoder på simplificerede pro- 5
6 EN BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB (ROBOTTEKNOLOGI) HAR RB-FYE1 RB-MAT1 RB-PRO1 RB-EDA2 RB-MKI2 RB-PRO2 RB-PSW3 RB-KDS3 RB-PRO3 RB-CEP4 (4. sem) RB-PER4 (4. sem.) RB-PRO4 (4. sem.) T-STAT RB-ADA5 RB-RCA5 RB-NUM6 RB-IFVT RB-BAP6 blemer Konstruere objektgenkendelses estimerings algoritmer for 2D problemer Interface indlærte AI-teknikker med robotkomponenter til at løse opgaver fra den virkelige verden KOMPETENCER TIL AT KUNNE identificere, formulere og løse komplekse tekniske udviklingsopgaver i en samfundsmæssig og etisk kontekst designe, udføre, vurdere og konkludere på eksperimentelt arbejde på videnskabeligt grundlag og niveau, herunder bedømme usikkerheder og fejlkilder deltage professionelt i og samarbejde om faglige og tværfaglige projekter inden for videnskabeligt udviklingsarbejde, hvor metoder og redskaber fra uddannelsens centrale fag kommer i anvendelse, og hvor de anvendte arbejdsformer fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed analysere, designe og validere systemer til digital signalbehandling af analoge signaler udvikle et mindre it-system ved hjælp af en iterativ systemudviklingsmetode på baggrund af en specifikation analysere I/O moduler, vurdere realtidsforhold i et indlejret system og udvikle hardwarenære programmer identificere, strukturere og udbygge egne kompetencer gennem selvstændigt tilrettelagt læring, bl.a. ved brug af den nyeste litteratur Udvikle applikationer til path planning for mobile robotter og feature extraction I 2D Løse simple 2D billedbehandlings- og billedreparationsproblemer Implementere fungerende løsninger med anvendelse af AI og kunne evaluere deres performance. 6
7 3 Konstituerende fagsøjler Bacheloruddannelsens konstituerende fag: Robotteknologiuddannelsen inddrager fagelementer fra hovedfagområderne: Softwareudvikling, elektronik, anvendt matematik samt fysik. Det er således ikke et enkelt konstituerende fag, der udgør det centrale element i uddannelsen, men derimod et sammenspil mellem otte forskellige fagligheder. De faglige søjler er: matematik fysik analog elektronik digital elektronik softwareudvikling systemsoftware signalbehandling personlige og læringskompetencer 1) Matematik Fagsøjlen indeholder følgende emner: differentialligninger lineær algebra transformationer komplekse tal symbolsk matematik på computer numeriske metoder statistik sandsynlighed statistik og forsøgsplanlægning 2) Fysik Fagsøjlen indeholder følgende emner: Newtons mekanik statisk elastisk deformation dynamisk deformation gnidning, gasser og væsker kinematik 3) Analog elektronik Fagsøjlen indeholder følgende emner: det elektriske kredsløb DC det elektriske kredsløb AC halvledere operationsforstærkere standard funktioner
8 4) Digital elektronik Fagsøjlen indeholder følgende emner: kombinatorisk logik mikrocontroller hardware hukommelse periferienheder processor pipelining processor arkitektur multiprocessor- og multicomputer-systemer programmerbar logik og hardwarebeskrivende sprog indlejrede systemer med I/O 5) Softwareudvikling Fagsøjlen indeholder følgende emner: programmering i assembler, C++ objektorienteret programmering videregående sprogbegreber, design og anvendelse af klassebiblioteker objektorienteret analyse objektorienteret design algoritmer og datastrukturer softwarearkitektur 6) Systemsoftware Fagsøjlen indeholder følgende emner: processer memory management I/O og filesystemer systemprogrammering netværk, principper og teknologier applikationsprotokoller transportprotokoller 7) Signalbehandling Fagsøjlen indeholder følgende emner: klassisk regulering AI baseret kontrol digital signalbehandling 8) Personlige kompetencer og læringskompetencer Fagsøjlen indeholder følgende emner: Personlige kompetencer: Engagement, initiativ, ansvar, etik og dannelse samt evne til at perspektivere egen læring Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale samt formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed. 8
9 4 Semestertemaer 6. sem. SEMESTERTEMAER Bachelorprojekt og valgfrie studier 5. sem. Robotter i kontekst 4. sem. Regulering og kontrol af robotsystemer 3. sem. Mobile robotsystemer 2. sem. Autonome robotter 1. sem. Grundlæggende styring af robotter 9
10 5 Modulernes placering Semester STRUKTUR 6. Valgfag RB-IFVT Ing. videnskabsteori RB-NUM6 Numeriske metoder RB-BAP6 Bachelorprojekt 5. T-STAT Statistik RB-ADA5 Algoritmer og datastrukturer Valgfag RB-RCA5 Introduktion til robotics, computer vision og kunstig intelligens 4. RB-CEP4 Computersystemer og indlejret programmering RB-PER4 Digital programmerbar elektronik og reguleringsteknik RB-PRO4 Semesterprojekt i regulering og kontrol af robotsystemer 3. RB-PSW3 Objektorienteret programmering og softwareudvikling RB-KDS3 Datakommunikation og digital signalbehandling RB-PRO3 Semesterprojekt i mobile robotsystemer 2. RB-EDA2 Elektronik og datateknik RB-MKI2 Matematik og kinematik RB-PRO2 Semesterprojekt i autonome robotter 1. RB-FYE1 Fysik og kredsløb/elektronik RB-MAT1 Matematik og matematiske metoder i programmering RB-PRO1 Semesterprojekt: Grundlæggende styring af robotter ECTS POINT
11 6 Semesterbeskrivelse 1. semester SEMESTERTEMA Grundlæggende styring af robotter VÆRDIARGUMENTATION Robotter er særdeles komplicerede genstande, og en dyb forståelse af robotters virkemåde kræver indsigt i en række discipliner: matematik, fysik, elektronik, mekanik og softwareudvikling. Disse grundlæggende discipliner fylder meget på uddannelsens første semestre; men det er vigtigt, at disse bindes op på et fysisk robotsystem, som de studerende får rig mulighed til at arbejde med. KOMPETENCEMÅL Faglige kompetencer: Den studerende kan: forstå den grundlæggende fysiks og elektrotekniks love og begreber og kan beskrive et system ved hjælp af systemets parametre og deres sammenhænge anvende analogier for systemer inden for forskellige fagområder og forstå den fælles struktur i systemernes tilstandsligninger beskrive et elektrisk eller fysisk systems tilstand ved hjælp af basale parametre anvende matematikken som et værktøj til at koble parametrene i tid og rum, der frembringer systemets tilstandsligninger. anvende matematiske færdigheder som eksempelvis integration og differentiation til at opstille og benytte ligningssammenhænge inden for fysiske og elektriske systemer. vise fortrolighed med og egenhændigt programmere matematiske problemstillinger i Mathematica og Matlab. kombinere og anvende programmeringsteknikker i Mathematica og Matlab til at løse problemstillinger inden for fysiske og elektriske systemer. anvende beregninger inden for lineær algebra til at analysere eksistensen af løsninger for ligningssystemer. analysere elektroniske kredsløb vha. Kirchhoff s og Ohm s love. opstille og udvælge optimale kredsløbsmodeller til beregning på elektriske systemer. benytte sig af ækvivalentkredsløb (Thevening, Norton) i elektrotekniske beregninger. analysere kredsløb baseret på den ideelle operationsforstærker. kombinere beregninger, målinger og simuleringer for fysiske og elektriske systemer. foretage optimale komponentvalg ud fra systemkrav kombineret med beregninger og målinger. Den studerende har: kendskab til og forståelse for matematisk logik, regler og metoder samt kan anvende disse regler og metoder til at analysere og vurdere simple fysiske og tekniske problemer. Herunder kan den studerende anvende matematikken som værktøj til dels at opstille regnemodeller, der konkret, entydigt og generaliseret beskriver de indre sammenhænge i et fysisk/teknisk system eller proces, og dels beskriver systemets eller processens statiske og dynamiske adfærd. 11
12 SEMESTERINDHOLD Studieordningens Kapitel 9, Civilingeniør i Robotteknologi (bachelor), RB-FYE1 Fysik og kredsløb/elektronik (10 ECTS) RB-MAT1 Matematik og matematiske metoder i programmering (10 ECTS) RB-PRO1 Semesterprojekt i grundlæggende styring af robotter (10 ECTS) Ovennævnte moduler er obligatoriske og udgør - sammen med RB-PRO2 på 2. semester - førsteårsprøven. For at lette overgangen til den mere selvstændigt styrede studieform på universitetet understøttes den studerendes indlæring og udvikling af intensiv vejledning fra undervisere i form af opgaveløsning i hold under vejledning. Yderligere videreudvikles de fra de gymnasiale uddannelser indlærte kompetencer indenfor projektsamarbejde og tværfaglighed. For at sikre den faglige sammenhæng fra adgangsgrundlaget tager alle moduler på uddannelsens 1. semester udgangspunkt i den studerendes gymnasiale niveau i matematik og fysik (herunder også elektronik). Der en klar kontinuitet i forhold til det gymnasiale niveau, idet opgaveregning, bevisførelse og forsøg, som de studerende har været vant til, fortsat fylder en del på 1. semester. De studerende føres fra det gymnasiale niveau med fokus på løsning af typeopgaver over i en introduktion til ingeniøranvendelse, som tager udgangspunkt i praktiske problemstillinger, der adresseres i semesterprojektet og løses på et ingeniørvidenskabeligt grundlag. Semestret bygger således videre på de studerendes gymnasiale kompetencer og danner grundlaget for det videre studium. SAMMENHÆNG De tre obligatoriske moduler evalueres for sig, men er alle tæt integreret i semestertema og -projekt. Sammenhængen mellem semesterets fagligheder fremgår af kursusbeskrivelsen for RB-FYE1, RB-MAT1 og RB-PRO1. 12
13 7 Semesterbeskrivelse 2. semester SEMESTERTEMA Autonome robotter Temaet handler om forståelse af fysiske og mekaniske fænomener, matematisk modellering og elektronisk behandling i såvel analoge og digitale systemer. VÆRDIARGUMENTATION Temaet tager den studerende hele vejen gennem den ingeniørmæssige udviklingsproces. Fra forståelse af de naturvidenskabelige forhold, gennem den matematiske modellering og vurdering af de tekniske muligheder til det endelige design af et apparat. Den studerende får gennem temaet mulighed for at følge transformation af data over flere platforme: fysiske værdier, analog elektronik form, digital repræsentation og menneske-maskine kommunikation. KOMPETENCEMÅL Faglige kompetencer: Den succesfulde studerende forstår de fundamentale begreber og principper i analyse og design af elektroniske kredsløb baseret på operationsforstærkere. kan modulere funktionaliteten i den ikke ideelle operationsforstærker. er fortrolig med fundamentale matematiske og fysiske begreber i deformerbare legemers mekanik ud fra en ingeniørmæssig indfaldsvinkel. er fortrolig med partielle differentialligninger, Fouriertransformationen og Laplacetransformationen. er i stand til at analysere og designe kombinatoriske, logiske netværk, har en grundlæggende forståelse for opbygning og funktion af det enkeltprocessorbaserede computersystem (Von Neumann arkitekturen). kan designe et computersystem på chipniveau ved brug af standardkredsløb i form af: CPU, hukommelseskredse, I/O-porte samt nødvendig tilpasningslogik. kan kode assemblerprogrammer til et givet computersystem. kan opstille modeller for robotter og anvende disse til opbygning af en virtuel robotscene med opbygning vha. CAD modeller og homogene transformationer for beskrivelsen af disse dele. Personlige kompetencer: Den succesfulde studerende kan udføre et projekt efter projektfasemodellen, specielt med fokus på problemanalyse, planlægning og formidling. kan, alene og i samarbejde med andre, målsætte, planlægge og strukturere arbejdsopgaver, herunder i et gruppesamarbejde foretage en hensigtsmæssig arbejdsdeling af opgaverne. kan samarbejde i grupper, herunder have kendskab til processer som henholdsvis kan hæmme og fremme et gruppearbejde 13
14 kan formidle et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form såvel tekstmæssigt, grafisk som mundtligt Læringsmæssige kompetencer: Den succesfulde studerende kan anvende den problemorienterede og projektorganiserede læringsform, der indebærer, at den studerende udviser en høj grad af selvstændighed og initiativ kan søge, vurdere og forvalte viden kan vurdere relevansen og kvaliteten af eget og andres arbejde SEMESTERINDHOLD RB-EDA2 Elektronik og datateknik (10 ECTS) RB-MKI2 Matematik og kinematik (10 ECTS) RB-PRO2 Semesterprojekt i autonome robotter (10 ECTS) Ovennævnte moduler er obligatoriske, og RB-PRO2 udgør sammen med hele 1. semester førsteårsprøven. SAMMENHÆNG De tre obligatoriske moduler evalueres for sig, men er alle tæt integreret i semestertema og - projekt. Sammenhængen mellem semesterets fagligheder fremgår af kursusbeskrivelsen for RB- EDA2, RB-MKI2 og RB-PRO2. 14
15 8 Semesterbeskrivelse 3. semester SEMESTERTEMA Mobile robotsystemer Temaet vedrører signalbehandling, udvikling af applikationer i et objektorienteret programmeringssprog og computersystemer, herunder især operativsystemer og datakommunikation. Der vil især blive lagt vægt på at opnå forståelse for behandling af analoge og digitale signaler og at integrere denne behandling i en computerapplikation, hvor computerarkitektur og operativsystemers funktionalitet samt datakommunikation vil indgå som væsentlige komponenter. VÆRDIARGUMENTATION Signalbehandling er en central kompetence for en civilingeniør i robotteknologi, idet robotter må forventes at skulle udstyres med et stadigt stigende antal og typer af sensorer; det være sig optiske, akustiske, elektriske, kameraer mv. Disse censorer vil være nødvendige dels for at styre, manipulere og overvåge robottens bevægelser, dels for at tilgodese, at den kan løse sine konkrete opgaver. For at understøtte denne og andre kompetencer er det ligeledes vigtigt, at han behersker et objektorienteret programmeringssprog og besidder betydelig viden om datakommunikation, computerarkitektur og operativsystemer. Temaet giver en tværfaglig indgang til emner, signalbehandling, computer hardware, operativsystemer, programmering i et objektorienteret programmeringssprog understøtter et holistisk syn på robot/datateknologien. KOMPETENCEMÅL Den succesfulde studerende: skal opnå færdigheder, der sætter ham/hende i stand til at analysere, designe og realisere signalbehandlingssystemer, der omfatter A/D-konvertering, digital signalbehandling og D/A-konvertering. kan skrive relativt simple, velfungerende programmer i et objektorienteret sprog besidder teoretisk og i mindre grad praktisk viden om koncepter og teknologier for moderne computernetværk besidder viden om Internettet, netværksarkitekturer og applikationsprotokoller kan designe applikationsprotokoller v.h.a. Socket programmering, RMI og Servlets har viden om sikkerhed i computernetværk kan udvikle et mindre it-system efter en iterativ softwareudviklingsmetdode. har kendskab til et antal softwareudviklingsmetoder og procesmodeller. har overblik over softwares livscyklus. har kendskab til softwarearkitektur. SEMESTERINDHOLD RB-PSW3 Objektorienteret programmering og softwareudvikling (10 ECTS) RB-KDS3 Datakommunikation og digital signalbehandling (10 ECTS) RB-PRO3 Semesterprojekt i mobile robotsystemer (10 ECTS) Ovennævnte moduler er obligatoriske. 15
16 SAMMENHÆNG De tre obligatoriske moduler evalueres for sig, men er alle tæt integreret i semestertema og -projekt. Sammenhængen mellem semesterets fagligheder fremgår af kursusbeskrivelsen for RB-PSW3, RB-KDS3 og RB-PRO3. 16
17 9 Semesterbeskrivelse 4. semester SEMESTERTEMA Regulering og kontrol af robotsystemer VÆRDIARGUMENTATION Indlejrede systemer indgår som en væsentlig del af civilingeniøruddannelsen i robotteknologi, da robotter ofte indeholder en programmerbar processor og/eller digital programmerbar elektronik. Derfor er det vigtig at en civilingeniør i robotteknologi kan analysere kravene til et indlejret system, designe og udvikle digital elektronik og hardwarenære realtids programmer. Derudover er det også vigtigt, at han kan anvende og implementere klassiske og moderne reguleringsteknikker for at kunne styre og regulere en robot hurtig og præcist. Softwareudvikling er et væsentligt gøremål for en civilingeniør i robotteknologi. Det er derfor vigtigt, at han får indsigt i en softwareudviklingsmetode med væsentlige elementer af hands-on. Derudover er det vigtigt, at han besidder viden om andre metoder og procesmodeller, og er i stand til at foretage et situationsbestemt metodevalg. Kendskab til softwarearkitektur og ligeledes væsentligt. KOMPETENCEMÅL Den succesfulde studerende skal være i stand til at: redegøre for de særlige krav, som et indlejret system stiller til software, og hvordan disse krav kan imødekommes med programmeringssproget: C. analysere I/O-moduler, og udvikle effektive hardwarenære programmer til disse. vurdere realtids forhold i et embedded system redegøre for principperne og algoritmerne bag operativsystemets centrale funktioner. implementere operativsystemsfunktioner i et RTOS (Real Time Operating System). vise kendskab til de basale elementer i det hardware beskrivende sprog VHDL være i stand til at omsætte kredsløbsbeskrivelser i form af funktionstabeller til VHDL. kunne designe en synkron tilstands maskine og dokumentere den med tilstands diagrammer, samt beskrive den med VHDL. kunne analysere, dimensionere og implementere såvel kontinuert som tidsdiskret regulering af lineære tidsinvariante og stokastiske systemer. vise kendskab til principper og strukturer i programmerbar logik i form af CPLD og FPGA kredse forstå opbygningen af en moderne CPU kende de almindeligt forekomne memorytyper kunne designe selekteringskredsløb til en mikroprocessor forstå centrale begreber omkring et operativsystems afvikling af et program 17
18 SEMESTERINDHOLD Studieordningens Kapitel 9, Civilingeniør i Robotteknologi (bachelor), RB-CEP4 Computersystemer og indlejret programmering (10 ECTS) RB-PER4 Digital programmerbar elektronik og reguleringsteknik (10 ECTS) RB-PRO4 Semesterprojekt i regulering og kontrol af robotsystemer (10 ECTS) Ovennævnte moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG De tre obligatoriske moduler evalueres for sig, men er alle tæt integreret i semestertema og -projekt. Sammenhængen mellem semesterets fagligheder fremgår af kursusbeskrivelsen for RB- CEP4, RB-PER4 og RB-PRO4. 18
19 10 Semesterbeskrivelse 5. semester SEMESTERTEMA Robotter i kontekst VÆRDIARGUMENTATION Det anses for vigtig, at den studerende introduceres for nogle af robotteknologiens forskningsområder allerede på bachelordelen. På 4. semester introduceredes indlejret programmering, og på 5. semester følger så robotics, computer vision og kunstig intelligens, og faglighederne sammenknyttes i et mindre projekt. Samtidig med dette arbejde uddybes og styrkes uddannelsens kernekompetencer med algoritmer og datastrukturer og statistik. KOMPETENCEMÅL Den studerende skal efter 5. semester kunne: forklare grundlæggende fænomener inden for forskningsområderne robotics, computer vision og kunstig intelligens. Tilegne sig kompetencer beskrevet i de selvvalgte valgfrie kurser. Forklare og anvende de grundlæggende modeller og metoder indenfor statistik. Forstå og anvende velkendte, almindelige og avancerede datastrukturer og algoritmer. SEMESTERINDHOLD RB-ADA5 Algoritmer og datastrukturer (5 ECTS) T-STAT Statistik (5 ECTS) RB-RCA5 Introduktion til robotics, computer vision og kunstig intelligens (15 ECTS) Ovennævnte moduler er obligatoriske. Derudover indgår der i 5. semester et valgfag svarende til 5 ECTS. UDLANDSOPHOLD Det er muligt at afvikle 5. semester på et udenlandsk universitet, forudsat at kurserne godkendes i Studienævnet. 19
20 11 Semesterbeskrivelse 6. semester SEMESTERTEMA Bachelorprojekt og valgfrie studier VÆRDIARGUMENTATION Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, hvor den studerende demonstrerer en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Den studerende trænes i professionel problemløsning i samarbejde med en intern og en ekstern vejleder. Herudover afrundes fagsøjlen matematik, og den studerende får en introduktion til videnskabsteori samt endnu et valgfrit modul. KOMPETENCEMÅL Den studerende kan: Omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer. Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og derigennem selvstændigt udvikle løsninger til praktiske ingeniørmæssige problemstillinger. Sammenligne og perspektivere de opnåede resultater med den ved projektafgrænsningen udarbejdede problemformulering. I skrift og tale formidle projektarbejdet til en foruddefineret målgruppe. Arbejde i dybden inden for specielle robot/datateknologiske fagområder. (se endvidere: Kompetencemål for semestrets moduler) SEMESTERINDHOLD RB-BAP6 Bachelorprojekt (15 ECTS) RB-NUM6 Numeriske metoder (7 ECTS) RB-IFVT Ingeniørfagets videnskabsteori (3 ECTS) Ovennævnte moduler er obligatoriske. Derudover indgår der i 6. semester valgfag svarende til 5 ECTS. 20
21 12 Censorkorps og studienævn Uddannelsen hører under Studienævnet for Uddannelserne ved det Tekniske Fakultet og Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps. 13 Ikrafttræden og ændringer 1. Godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 14. september Optag 2012 godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 13. april 2012 (Version 1.0). 3. Studieordning 2014 godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 14. maj 2014 (Version 1.0). 4. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 16. september 2014 (Version 1.1). 5. Studieordning 2016 godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 25. maj 2016 (Version 1.0). 6. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 22. september 2017 (Version 1.2). 7. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 17. april 2018 (Version 1.3). 21
22 14 Overgangsordning Studieordningens Kapitel 9, Civilingeniør i Robotteknologi (bachelor), Studieordningen er gældende fra 1. september Tidligere studieordninger udfases, og prøver og undervisning i de berørte fag gennemføres sidste gang i takt med udfasningen. For detaljer henvises til den enkelte fagbeskrivelse. Studerende på tidligere studieordninger vil fortsat være indskrevet på den gamle studieordning, og vil således ikke blive påvirket af en ny studieordning, med mindre de kommer bagud eller af anden grund søger om overflytning til denne studieordning. Studerende på tidligere studieordninger, som ikke følger det normerede studieforløb, vil ikke blive tilbudt særlig undervisning. Studerende der mangler fag, der ikke længere udbydes, skal således erstatte disse fag med fag fra den nye studieordning. Dette kan kun ske ved skriftlig ansøgning til Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet, og ansøgningen skal være vedlagt en studieplan lagt i samråd med uddannelsen. Alternativt kan studerende søge studienævnet om overflytning til en nyere studieordning. Orlov og genindskrivning Ved genindskrivning på uddannelsen bestemmer uddannelsen, om den studerende bliver overflyttet på denne studieordning, eller om vedkommende kan fortsætte på den oprindelige studieordning. Efter endt orlov vil den studerende blive indskrevet på sin oprindelige studieordning, med mindre den studerende søger om overflytning. Meritskema Når en studerende skifter studieordning, vil beståede fag give faglig dækning for obligatoriske fag efter den nye studieordning (jf. nedenstående tabel). Der vil ikke ske overførsel af eller ændringer i antallet af ECTS point. Dette gælder også, hvis et bestået fag efter en tidligere studieordning ikke har det samme antal point som de fag, der dækkes fagligt. Der overføres kun fag, der er fuldstændigt gennemført og bestået. Eksisterende fag RB-FYE1 + RB-MAT1 + RB-PRO1 (E16) I alt 30 ECTS (de er hver på 10 ECTS) RB-EDA2 faglighederne ELE og DAT (F17) og RB- MKI2 faglighederne MAT og KIN (F17) i alt 20 ECTS (de er hver på 10 ECTS) RB-CEP4 + RB-PER4 + RB-PRO4 i alt 30 ECTS (de er hver på 10 ECTS) Dækker fagligt RB-GSR1 (E15) 30 ECTS RB-DTM2 faglighederne DAT og MAT (F16) 10 ECTS RB-RKO4 (30 ECTS) 22
Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studieordning
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studiestart september
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Gældende for
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studiestart september
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 Jobprofiler Dataingeniører
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (robotteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studiestart september
Læs mereDIPLOMINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Robot Systems Studieordning 2017, Version 1.1 Gældende for studerende
Læs mereCIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science in Structural Engineering Studieordning 2013, Version
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2011, Version 1.2
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Gældende for
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2006 1 Jobprofiler Dataingeniører
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 1 Jobprofiler
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK BACHELOR OF ENGINEERING in ELECTRONICS and COMPUTER ENGINEERING Studieordning 2017,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)
Læs mereBachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer.
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige
Læs mereBACHELOR (BSc) I FYSIK OG TEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til BACHELOR (BSc) I FYSIK OG TEKNOLOGI Bachelor of Science in Engineering (Physics and Technology) Studiestart september 2006,
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)
Læs mereBACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology
Læs mereBACHELOR (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til BACHELOR (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
Læs mereBACHELOR (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til BACHELOR (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning
Læs mereBACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning
Læs mereDIPLOMINGENIØR I SOFTWARETEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I SOFTWARETEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Software Technology Gældende for studerende optaget fra og med
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK BACHELOR OF ENGINEERING in ELECTRONICS and COMPUTER ENGINEERING Gældende for studerende
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science (MSc) in Structural Engineering Studieordning 2015, Version
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology
Læs mereDiplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Diplomingeniør i mekatronik: Jobprofiler
Læs mereSVAGSTRØMSINGENIØR (ET)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til SVAGSTRØMSINGENIØR (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2007 1 JOBPROFILER Svagstrømsingeniører
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRISK ENERGITEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRISK ENERGITEKNOLOGI BACHELOR OF ENGINEERING IN ELECTRICAL ENERGY TECHNOLOGY Studieordning 2016, Version
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning 2017,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse
Læs mereSTUDIEORDNING. for. IT-teknolog
STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning
Læs mereStudieordning for IT-teknolog National del Februar 2018
Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Gældende
Læs mereSTÆRKSTRØMSINGENIØR (EP)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til STÆRKSTRØMSINGENIØR (EP) BACHELOR OF ELECTRICAL ENGINEERING Studiestart september 2006 1 JOBPROFILER Stærkstrømsingeniører
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience
Læs mereStudieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København
Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning 2018,
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 9
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 9
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse
Læs mereSVAGSTRØMSINGENIØR (ET)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til SVAGSTRØMSINGENIØR (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2006 1 JOBPROFILER Svagstrømsingeniører
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Gældende
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP) BACHELOR OF ENGINEERING IN ELECTRICAL POWER ENGINEERING Studieordning 2012, Version
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI Master of Science in Engineering (Physics and Technology) Studieordning 2017,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse
Læs mereELEKTROTEKNIK STÆRKSTRØM (EP)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til ELEKTROTEKNIK STÆRKSTRØM (EP) BACHELOR OF ELECTRICAL ENGINEERING Studiestart september 2009 1 1 JOBPROFILER
Læs mereSTUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I DATATEKNOLOGI VED
STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I DATATEKNOLOGI VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 13. DECEMBER 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning
Læs mereELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2009 1 1 JOBPROFILER
Læs mereUddannelsesspecifik studieordning for bachelorog kandidatuddannelsen i Datalogi
Uddannelsesspecifik studieordning for bachelorog kandidatuddannelsen i Datalogi Godkendt af dekanen for den 29. april 2010. Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Uddannelsens formål og kompetenceprofil... 1 1
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,
Læs mereBACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (Velfærdsteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Welfare Technology)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (Velfærdsteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Welfare Technology) Studieordning
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP) BACHELOR OF ENGINEERING IN ELECTRICAL POWER ENGINEERING Studiestart september 2011,
Læs mereKapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION
Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2010, Version
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Eperience
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2009, Version
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI Master of Science in Engineering (Physics and Technology) Gældende for studerende
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 10
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereStk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik
25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)
Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt
Læs mereBilag 2 BScE studieordning 2004
2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2012, Version 1.0
Læs mereErfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018
Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018 Baggrund Revision af ST SO som led i Selvevalueringshandlingsplan
Læs mereBACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018
BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi, 2015 (Version
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret
Læs mereVi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde
Uddannelsesevaluering, Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi, sommeren 2012 Kære kommende bachelor Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde dette
Læs mereCIVILINGENIØR I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatdelen af civilingeniøruddannelsen til: CIVILINGENIØR I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Learning
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for
Læs mereBACHELOR (BSc) I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI Bachelor of Science in Engineering (Learning and Experience Technology) Studiestart
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning af 10. juni 2010 Revideret den 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs merefaglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk
faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 10
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereLinjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding
Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA 1 af 8 Denne linjebeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mere