Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)"

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september Jobprofiler Dataingeniører arbejder i såvel den private som den offentlige sektor. Overordnet set beskæftiger dataingeniører sig med: Udvikling Konstruktion Projektering Vedligeholdelse Rådgivning Projektledelse inden for Indlejrede systemer Industriel automation Programmerbar elektronik Datakommunikation 2 Uddannelsens kompetenceprofil Den færdiguddannede dataingeniør: kan formidle teknisk viden behersker grundlæggende teknikker og værktøjer indenfor programmerbar elektronik kender et bredt udsnit af elektroniske komponenter har et indgående kendskab til informationsoverførsel mellem fysiske og elektroniske/digitale systemer. kan anvende programmeringsteknikker evner livslang læring kan anvende programmeringsteknikker har evne til at søge løsninger, selvstændigt og i samarbejde med andre har evne til at modellere og simulere systemer kan integrere tekniske muligheder og samfundsmæssige behov i anvendelsesorienterede systemer 1

2 3 Konstituerende fagsøjler Dataingeniørens kompetencer opbygges ved, at den studerende arbejder med emner fra 6 fagsøjler. Der er en progression indenfor alle emner, der leder hen imod de endelige kompetencer. De faglige emner bindes sammen på de enkelte semestre af semestertemaer, der danner rammen om et semesterprojekt og en teoretisk gennemgang af de aktuelle emner. Sidst i studiet er der mulighed for faglig fordybelse gennem temaer, praktik og afgangsprojekt. De faglige søjler er: 1. Elektronik 2. Programmering 3. Indlejrede systemer (elektroniske systemer) 4. Signalbehandling 5. Ingeniørfaglighed (find et smart ord) 6. Personlige og Læringskompetencer Elektronik Fagsøjlen: Elektronik indeholder følgende emner: Kredsløbsteknik Analog elektronik Digitalteknik Programmerbar logik Computerarkitektur Programmering Fagsøjlen: Programmering indeholder følgende emner: Assemblerprogrammering Grundlæggende objektorienteret programmering Program- og datastrukturer Brugergrænseflader (GUI) Multiprogrammering, tråde og synkronisering Numeriske metoder 2

3 Indlejrede systemer Fagsøjlen: Indlejrede systemer indeholder følgende emner: Hardwarenær programmering. (drivere, forståelse for I/O devices) Realtidsforhold Operativsystemer Datakommunikation Apparatteknik Signalbehandling Fagsøjlen: Signalbehandling indeholder følgende emner: Reguleringsteknik Digital signalbehandling Ledningsteori Ingeniørfaglighed Fagsøjlen: Ingeniørfaglighed indeholder følgende emner: Matematik Mekanisk fysik Elektrofysik Videnskabsteori Personlige og Læringskompetencer Fagsøjlen: PL indeholder følgende emner: Personlige kompetencer: Engagement, initiativ, ansvar, etik og dannelse samt evne til at perspektivere egen læring Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale samt formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed. 3

4 4 Semestertemaer Semester SEMESTERTEMAER 7. sem. Afgangsprojekt 6. sem. Ingeniørpraktik 5. sem. Experts in Teams 4. sem. Indlejrede systemer 3. sem. Måling og generering af elektromagnetiske felter kombineret med analog signalbehandling 2. sem. Computerbaseret måling og styring af fysisk-mekanisk system 1. sem. Analogier samt modellering og simulering af simple dynamiske systemer 4

5 5 Modulernes placering Semester STRUKTUR 7. E-AFP1 Afgangsprojekt 6. E-IPD1 Ingeniørpraktik 5. Valgfag Valgfag E-DKO Datakom. E-DIG2 Digitaltek. Experts In Teams E-EIT 4. Valgfag 3. E-ESY1 Elforsyningssystemer Højspændingsanlæg, Elfremskaffelse og Computerbaserede netberegninger E-EAR1 Elektromagnetisme, Analog signalbehandling og Reguleringsteknik Elektronik, Reguleringsteknik, Elektrofysik og Matematik E-IFVT* 2. E-EMS1 ElektroMekanisk Systemdesign Elektronik, digitalteknik og programmering 1. E-SDS1 Simulering af Dynamiske Systemer Kredsløbsteknik, Fysik og Matematik ECTS POINT 1 1 *E-IFVT: Ingeniørfagets videnskabsteori 5

6 6 Semesterbeskrivelse 1. semester SEMESTERTEMA Analogier samt modellering og simulering af simple dynamiske systemer. VÆRDIARGUMENTATION Det er vigtigt, at de nye studerende hurtigt får indblik i det teoretiske grundlag for uddannelsens faglige kompetencer og møder denne faglighed samt dens praktisk anvendelse fra første dag på studiet. Udgangspunktet for semesterets tema er derfor modeldannelse. Det er vigtigt, at de nye studerende hurtigt får indblik i de personlige og læringsmæssige kompetencer, der er nødvendige for gennemførelse af studiet og for de jobs uddannelsen retter sig imod. Arbejds- og undervisningsformen skal derfor styrke de studerendes samarbejdsevne og evne til projektarbejde samt deres studieteknik og evne til selvstændigt at opsøge, vurdere og formidle viden. KOMPETENCEMÅL - beskrive et elektrisk eller fysisk systems tilstand ved hjælp af basale parametre - anvende matematikken som et værktøj til at koble parametrene i tid og rum der frembringer systemets tilstandsligninger - anvende analogier mellem forskellige (elektrisk, mekanisk, termisk, akustisk ) domæners beskrivende parametre og dermed vise en fælles struktur i systemernes tilstandsligninger - beskrive hvorledes modeller kan bestemme, forudsige og eftervise (simulere) sammenhænge mellem et systems parametre eller parametrenes tidsafhængighed - anvende en problembaseret læringsform i en projektorganiseret struktur SEMESTERINDHOLD ANALOGIER SAMT MODELLERING OG SIMULERING AF SIMPLE DYNAMISKE SYSTEMER PROJEKT Semesterprojektet har et omfang af 10 ECTS point og udføres i grupper af 6 studerende. Projektgrupperne sammensættes af semesterkoordinatoren. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på semesteret. Faglige, Personlige og Læringsmæssige kompetencemål (FPL-mål) Faglige kompetencer: - forstå den grundlæggende fysiks og elektrotekniks love og begreber og kan beskrive et system ved hjælp af systemets parametre og deres sammenhænge - gennemføre videnskabelig baserede og reproducerbare forsøg på simple fysiske og tekniske systemer. Det indebærer, at den studerende selvstændigt kan planlægge og udføre eksperimentelle undersøgelser, kan fortage analyse af opsamlede data samt præsentere hele forsøget på en overskuelig og systematisk form 6

7 - kombinere anvendelsen af analytiske metoder med computerbaserede hjælpeværktøjer, herunder matematik- og simuleringsprogrammer. Med disse værktøjer vil den studerende være i stand til at løse mere komplekse og teknisk mere dækkende problemstillinger. - kombinere målinger, beregninger og simuleringer dels for at opnå større indsigt i problemstillingen og dels for at evaluere modellerne og evt. forfine disse. - anvende analogier for systemer inden for forskellige fagområder og forstå den fælles struktur i systemernes tilstandsligninger Den studerende har: - kendskab til og forståelse for matematisk logik, regler og metoder samt kan anvende disse regler og metoder til at analysere og vurdere simple fysiske og tekniske problemer. Herunder kan den studerende anvende matematikken som værktøj til dels at opstille regnemodeller, der konkret, entydigt og generaliseret beskriver de indre sammenhænge i et fysisk/teknisk system eller proces, og dels beskriver systemets eller processens statiske og dynamiske adfærd. Personlige kompetencer: Engagement, initiativ, ansvar, etik og dannelse samt evne til at perspektivere egen læring. - udføre et projekt efter projektfasemodel, specielt med fokus på problemanalyse, planlægning og formidling - alene og i samarbejde med andre målsætte, planlægge og strukturere arbejdsopgaver, herunder i et gruppesamarbejde foretage en hensigtsmæssig arbejdsdeling af opgaverne - samarbejde i grupper. Herunder have kende til processer som henholdsvis kan hæmme og fremme et gruppearbejde - formidle et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form, i såvel tekst, grafik som i mundtlig form Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale samt formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed. - anvende den problemorienterede og projektorganiserede læringsform. Det indebærer, at den studerende udviser en høj grad af selvstændighed og initiativ - søge, vurdere og forvalte viden - vurdere relevansen og kvaliteten af eget og andres arbejde Modulet E-SDS1 er obligatorisk og udgør studieegnethedsprøven. 7

8 7 Modulbeskrivelse 1. semester Modulbeskrivelsen, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Elektroteknik (datateknik), og som er gældende på første semester for studerende optaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud efterår

9 8 Semesterbeskrivelse 2. semester SEMESTERTEMA Computerbaseret måling og styring af et fysisk-mekanisk system VÆRDIARGUMENTATION På uddannelsens 1. semester har den studerende beskæftiget sig med, hvorledes der i den ideelle verden kan opstilles modeller for elektriske og fysiske systemer og derigennem forudsige systemernes opførsel. I den reelle verden er de forholdsvis simple analytiske modeller ofte ikke tilstrækkelige til at beskrive systemers adfærd. Den virkelige verden er ofte mere kompleks, end vi magter at beskrive analytisk. Derfor kan man supplere eller erstatte analytiske modeller med empiriske modeller, der er baseret på en systematisk stimulering og observering af systemerne, der skal modelleres. Denne fremgangsmåde indebærer måling, opsamling, lagring og bearbejdning af information om systemerne. Systemerne realiseres på baggrund af modellerne med henblik på at kunne observere tilstande i systemet og/eller dets omgivelser samt eventuelt styre tilstande i systemet. KOMPETENCEMÅL Den studerende skal derfor på 2. semester kunne opbygge et system bestående af: - en transducer, som omsætter målingen af en fysisk parameter til et målbart elektrisk signal - en forstærker, som typisk er opbygget af en eller flere operationsforstærkere - omsætning fra en analog repræsentation til en tidsdiskret og digital repræsentation - en mikroprocessor, der styrer dataopsamlingen og evt. foretager en databehandling inden alle data transmitteres til en PC - en PC, hvorpå der foretages en dataanalyse og -lagring Resultatet af databehandlingen i mikroprocessoren henholdsvis dataanalysen i PC en kan præsenteres via mikroprocessoren og en aktuator påvirke og evt. styre et fysisk system. SEMESTERINDHOLD COMPUTERBASERET MÅLING OG STYRING AF ET FYSISK-MEKANISK SYSTEM PROJEKT Semesterprojektet har et omfang af 10 ECTS point og udføres i grupper af 6 studerende. Projektgrupperne sammensættes af semesterkoordinatoren. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på semesteret. Faglige, Personlige og Læringsmæssige kompetencemål (FPL-mål). Faglige kompetencer: - beregne deformation og dimensionere simple bjælkekonstruktioner, kan beskrive masse- og energitransport i strømmende væsker, samt vurdere behovet for varmetransporten til og fra et system. - opstille og anvende modeller, der kobler de fysiske, mekaniske og elektriske domæner. - udføre analog signalkonditionering - i form af forstærkning og filtrering under antagelse af ideelle komponenter. 9

10 - analysere og syntetisere digitale kombinatoriske kredsløb og deres interface til det analoge domæne, på baggrund af viden om grundlæggende digitale begreber, metoder og værktøjer. - designe, programmere og interface indlejrede microprocessorbaserede systemer. - opstille algoritmer til behandling af data til og procesudførelse samt programmere disse i et assemblersprog. - opstille algoritmer for behandling/analyse af data samt programmere disse algoritmer i et objektorienteret sprog. - anvende halvlederkomponenter i simple switchkredsløb. Personlige kompetencer: Samarbejde, projektfasemodel, problemløsning og formidling. - strukturere projektarbejdet efter en projektfasemodel specielt med fokus på: Idefase, problemløsning og formidling. På 1. semester blev der fokuseret på problemanalyse, planlægning og formidling. - alene og i samarbejde med andre målsætte, planlægge og strukturere arbejdsopgaver. Herunder i et gruppesamarbejde kunne foretage en hensigtsmæssig arbejdsdeling af opgaverne. - samarbejde i grupper. Herunder beskrive processer som henholdsvis kan hæmme og fremme et gruppearbejde. - formidle et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form, i såvel tekst, grafik som i mundtligt form. Den studerende: - har kendskab til mulige deltager-funktioner og -roller i forbindelse med gruppearbejde. Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale samt formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed. - anvende den problemorienterede og projektorganiserede læringsform, hvor der skal udvises en høj grad af selvstændighed og initiativ. - anvende en hensigtsmæssig studiestrategi: Er kan benytte forskellige tilgange til at erhverve sig viden. - bedømme andres arbejde (peer-assessmenst). Modulet E-EMS1er obligatorisk. 9 Modulbeskrivelse 2. semester Modulbeskrivelsen, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Elektroteknik (datateknik), og som er gældende på andet semester for studerende optaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud forår

11 10 Semesterbeskrivelse 3. semester SEMESTERTEMA Måling og generering af elektromagnetiske felter kombineret med analog signalbehandling. VÆRDIARGUMENTATION På uddannelsens 1. semester har den studerende beskæftiget sig med, hvorledes der i den ideelle verden kan opstilles modeller for elektriske og fysiske systemer og derigennem forudsige de respektive systemers opførsel. På 2. semester har den studerende beskæftiget sig med ideelle systemmodeller gennem observation og karakterisering af systemernes tilstand. Observationerne er foretaget med et måleapparatur baseret på en given transducer med tilhørende simpel signalkonditionering. Et væsentligt arbejdsområde for elektroingeniøren er at gøre fysiske parametre i vores omgivelser tilgængelige for elektronisk databehandling ved at transformere fysiske parametre til elektriske signaler ved hjælp af sensorer, der består af transducer- og signalkonditioneringselementer. På grundlag af viden om de fysiske parameters dynamik skal den studerende kunne specificere, designe og realisere transducer- og signalkonditioneringselementer således, at et elektrisk signal indeholder den til formålet nødvendige og tilstrækkelige information om den fysiske parameter. KOMPETENCEMÅL Den studerende skal derfor på 3. semester kunne udvikle sensorer på baggrund af: - Design af transducer- og signalkonditioneringselementer ud fra analytisk opstillede overføringsfunktioner, som er udledt på baggrund af fysiske og elektriske modeller. - Validering af designet gennem simulering, der giver en grafisk repræsentation af elementernes overføringsfunktioner. - Realisering af sensoren og karakterisering ved målinger. Herunder validering i forhold til kravspecifikationerne. Et vigtigt element er at kunne sammenligne målinger med beregninger og simuleringer, dels for at evaluere/forfine modellerne og dels for at opnå større indsigt i modellernes gyldighedsområde. SEMESTERINDHOLD MÅLING OG GENERERING AF ELEKTROMAGNETISKE FELTER KOMBINERET MED ANALOG SIGNALBEHANDLING PROJEKT Semesterprojektet har et omfang af 10 ECTS point og udføres i grupper af 6 studerende. Projektgrupperne sammensættes af semesterkoordinatoren. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på semesteret. Faglige, Personlige og læringsmæssige kompetencemål (FPL-mål) Faglige kompetencer: - Forklare og anvende modeller for og beregne størrelse og udbredelse af magnetiske og elektriske felter i sensorer og aktuatorer baseret på de elementære elektrofysiske love, samt sammenligne beregninger, simuleringer og målingerne. 11

12 - på baggrund af parameterbeskrivelse af analoge komponenter, forklare og anvende modeller for og simulere forstærkerkredsløb ud fra specifikke krav til signalforstærkning, samt sammenligne beregninger, simuleringer og målinger. - Forklare og anvende modeller for og simulere filterkredsløb bestående af analoge komponenter, ud fra specifikke krav til et analogt signals udseende, form og nøjagtighed, samt sammenligne beregninger, simuleringer og målinger. - kombinere analoge komponenter til elektriske kredsløb, der omdanner og efterbehandler filtrerede analoge signaler til ønskede output. - anvende de i reguleringsteknisk henseende almindelige matematiske og grafiske metoder til analyse af lineære og kontinuere reguleringssystemer. Personlige kompetencer: Samarbejde, projektfasemodel, problemløsning og formidling. Den studerende: - kan strukturere projektarbejder efter en projektfasemodel med faserne: Problemanalyse, idefase, planlægning, problemløsning, konklusion og formidling. - er fortrolig med alene og i samarbejde med andre at målsætte, planlægge, arbejdsdele og strukturere arbejdsopgaver. - kan anvende processer, der fremmer et gruppearbejde. - kan håndtere de forskellige deltager-funktioner og -roller, der kan opstå i forbindelse med gruppearbejde. - kan formidle et projekts arbejdsresultater på en struktureret, forståelig og reproducerbar form, i såvel tekst, grafik som i mundtligt form. Læringsmæssige kompetencer: Refleksion, samarbejde, selvstændighed og assessment. - anvende den problemorienterede og projektorganiserede læringsform, hvor der udvises en høj grad af selvstændighed og initiativ. - anvende en hensigtsmæssig studiestrategi, og anvende forskellige tilgange til at erhverve sig viden. - bedømme kvaliteten og relevansen af andres arbejde (peer-assessment). - bedømme kvaliteten og relevansen af eget arbejde (self-assessment). Modulet E-EAR1 er obligatorisk. 11 Modulbeskrivelse 3. semester Modulbeskrivelsen, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Elektroteknik (datateknik), og som er gældende på tredje semester for studerende optaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud efterår

13 12 Semesterbeskrivelse 4. semester SEMESTERTEMA Indlejrede systemer VÆRDIARGUMENTATION På uddannelsens tre første semestre har den studerende beskæftiget sig med et bredt elektroteknisk grundlag omfattende modeldannelse, simulering, computerbaseret måling og styring samt elektromagnetiske felter og analog signal behandling. Indlejrede systemer dækker bredt over dataingeniørens arbejdsfelt. På 4. semester kigger vi på programmering lige på grænsen mellem hardware og software, vi ser på metoder til at beskrive og behandle signaler, og vi undersøger, hvad der sker på det fysiske niveau, når vi sender signalerne ud på lange ledninger. KOMPETENCEMÅL Efter 4. semester kan den studerende: redegøre for de særlige krav, som et indlejret system stiller til software, og hvordan disse krav kan imødekommes med programmeringssproget: C analysere I/O-moduler, og udvikle effektive hardwarenære programmer til disse. Vurdere realtids forhold i et indlejret system redegøre for principperne og algoritmerne bag operativsystemets centrale funktioner implementere operativsystemsfunktioner i et RTOS (Real Time Operating System) analysere, designe og realisere grundlæggende signalbehandlingssystemer, hvori der indgår analoge filtre og digital signalbehandling. beskrive, vælge og beregne forhold på transmissionsledninger, således at analoge og digitale signaler, ved baseband eller på bærebølge, kan overføres fra sted til sted specificere, styre og gennemføre et indlejret projekt af multidisciplinær karakter anvende situationsbestemt projektprocesmodel redegøre for de vigtigste videnskabsteoretiske begreber, herunder etiske problemstillinger og hvorledes disse bør iagttages i forbindelse med ingeniørarbejde SEMESTERINDHOLD INDLEJREDE SYSTEMER AKTIVITETER: Indlejret programmering o Se selvstændig beskrivelse i kursusbeskrivelsen for E-EMP Signalbehandling o Se selvstændig beskrivelse i kursusbeskrivelsen for E-SIG1 Ledningsteori o Se selvstændig beskrivelse i kursusbeskrivelsen for E-LEDE Ingeniørfagets videnskabsteori o Se selvstændig beskrivelse i kursusbeskrivelsen for E-IFVT Projekt o I projektet anvendes semestrets faglige kompetencer til udvikling af et multidisciplinært, indlejret system. 13

14 o o Semesterprojektet har et omfang af 10 ECTS point og udføres i grupper af 6 studerende. Projektgrupperne sammensættes af semesterkoordinatoren. Til hver projektgruppe tilknyttes en hovedvejleder, hvis opgave er at støtte projektgruppen i dens arbejde. Projektgruppen kan desuden søge faglig vejledning hos underviserne på semesteret. Faglighed undervises på klassen [ECTS] undervises i projektet [ECTS] Indlejret programmering 5 4 Signalbehandling 5 4 Ledningsteori 2 1 Ingeniørfagets Videnskabsteori 5 1 Valgfrit kursus 5 - Semesterets aktiviteter (se under semesterplan) foregår inden for det obligatoriske kursus E-INS1: Indlejrede systemer, hvor i alt 10 ECTS point er indeholdt i semesterprojektet. Semesteret omfatter derudover det obligatoriske kursus E-IFVT og et valgfag. 13 Modulbeskrivelser 4. Semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Elektroteknik (datateknik), og som er gældende på fjerde semester for studerende optaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud forår

15 14 Semesterbeskrivelse 5. semester Temaet for 5. semester på diplomingeniøruddannelsen i Elektroteknik (datateknik) for studerende optaget i september 2006 er Experts in Teams (EIT). Semestret består af følgende moduler: Experts in Teams (10 ECTS) obligatorisk E-DIG2: Digitalteknologi (5 ECTS) obligatorisk E-DKO: Datakommunikation (5 ECTS) obligatorisk To valgfrie moduler (i alt 10 ECTS) 15

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 Jobprofiler Dataingeniører

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 1 Jobprofiler

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser

Læs mere

SVAGSTRØMSINGENIØR (ET)

SVAGSTRØMSINGENIØR (ET) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til SVAGSTRØMSINGENIØR (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2007 1 JOBPROFILER Svagstrømsingeniører

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2011, Version 1.2

Læs mere

STÆRKSTRØMSINGENIØR (EP)

STÆRKSTRØMSINGENIØR (EP) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til STÆRKSTRØMSINGENIØR (EP) BACHELOR OF ELECTRICAL ENGINEERING Studiestart september 2006 1 JOBPROFILER Stærkstrømsingeniører

Læs mere

SVAGSTRØMSINGENIØR (ET)

SVAGSTRØMSINGENIØR (ET) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til SVAGSTRØMSINGENIØR (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2006 1 JOBPROFILER Svagstrømsingeniører

Læs mere

ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET)

ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2009 1 1 JOBPROFILER

Læs mere

ELEKTROTEKNIK STÆRKSTRØM (EP)

ELEKTROTEKNIK STÆRKSTRØM (EP) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til ELEKTROTEKNIK STÆRKSTRØM (EP) BACHELOR OF ELECTRICAL ENGINEERING Studiestart september 2009 1 1 JOBPROFILER

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP) BACHELOR OF ENGINEERING IN ELECTRICAL POWER ENGINEERING Studiestart september 2011,

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP) BACHELOR OF ENGINEERING IN ELECTRICAL POWER ENGINEERING Studieordning 2012, Version

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2012, Version 1.0

Læs mere

BACHELOR (BSc) I FYSIK OG TEKNOLOGI

BACHELOR (BSc) I FYSIK OG TEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til BACHELOR (BSc) I FYSIK OG TEKNOLOGI Bachelor of Science in Engineering (Physics and Technology) Studiestart september 2006,

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2007 1 Jobprofiler Dataingeniører

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK BACHELOR OF ENGINEERING in ELECTRONICS and COMPUTER ENGINEERING Studieordning 2017,

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRISK ENERGITEKNOLOGI

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRISK ENERGITEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRISK ENERGITEKNOLOGI BACHELOR OF ENGINEERING IN ELECTRICAL ENERGY TECHNOLOGY Studieordning 2016, Version

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK BACHELOR OF ENGINEERING in ELECTRONICS and COMPUTER ENGINEERING Gældende for studerende

Læs mere

BACHELOR (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi)

BACHELOR (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til BACHELOR (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studiestart september

Læs mere

BACHELOR (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi)

BACHELOR (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til BACHELOR (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studiestart september

Læs mere

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer.

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer. Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (robotteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (robotteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studiestart september

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI

DIPLOMINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Robot Systems Studieordning 2017, Version 1.1 Gældende for studerende

Læs mere

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Diplomingeniør i mekatronik: Jobprofiler

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Gældende for

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science in Structural Engineering Studieordning 2013, Version

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Gældende

Læs mere

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI Diploma of Engineering in Power Engineering Studiestart september 2010 Studieordningen

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I SOFTWARETEKNOLOGI

DIPLOMINGENIØR I SOFTWARETEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I SOFTWARETEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Software Technology Gældende for studerende optaget fra og med

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studieordning

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Gældende for

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Gældende

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology

Læs mere

Informations- og Kommunikationsteknologi

Informations- og Kommunikationsteknologi Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i Informations- og Kommunikationsteknologi Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology Studiestart

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science (MSc) in Structural Engineering Studieordning 2015, Version

Læs mere

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Studiestart 2008 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI BACHELOR OF ENGINEERING IN ELECTRICAL POWER ENGINEERING Studieordning 2014, Version

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Studiestart september 2011, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

STUDIEORDNING. for. IT-teknolog

STUDIEORDNING. for. IT-teknolog STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september

Læs mere

BACHELOR (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi)

BACHELOR (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til BACHELOR (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Gældende for

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Studieordning 2018, Version 1.0 Gældende for

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2

Læs mere

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer. Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2010, Version

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studiestart september 2011, Studieordningen er delt op i

Læs mere

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester. Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning

Læs mere

Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.

Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter. PBL i studieordningen på KSA referat af 3 udgave - procespapir. Papiret indeholder: 1. en kort præsentation af PBL akademiets forståelse af PBL, og dermed hvad der skal indeholdes 2. en overordnet præsentation

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor of Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2015, Version

Læs mere

Oplæg til første-behandling af kandidat-uddannelsen i Sundhedsteknologi i S-studienævnet:

Oplæg til første-behandling af kandidat-uddannelsen i Sundhedsteknologi i S-studienævnet: Oplæg til første-behandling af kandidat-uddannelsen i Sundhedsteknologi i S-studienævnet: Kandidatuddannelsens overordnede struktur foreslået af arbejdsgruppen: Sem Modul ECTS 1. Tema: Eksperimentel forskning

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studieordning 2013, Version 1.1 Gældende for studerende

Læs mere

Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018

Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018 Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018 Baggrund Revision af ST SO som led i Selvevalueringshandlingsplan

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience

Læs mere

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester. Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen

Læs mere

Master of Science in Engineering (Physics and Technology)

Master of Science in Engineering (Physics and Technology) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND.POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI Master of Science in Engineering (Physics and Technology) Studiestart september

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning

Læs mere

STUDIEORDNING. erhvervsakademiuddannelse inden for automation (automationsteknolog AK) for. August (National del)

STUDIEORDNING. erhvervsakademiuddannelse inden for automation (automationsteknolog AK) for. August (National del) STUDIEORDNING for erhvervsakademiuddannelse inden for automation (automationsteknolog AK) (National del) August 2019 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 11 nationale fagelementer...

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience

Læs mere

Fra professionsbacheloruddannelse til universitetsfakultet

Fra professionsbacheloruddannelse til universitetsfakultet Fra professionsbacheloruddannelse til universitetsfakultet En historie om en fusion Indlæg på Majkonference 2010 v/ uddannelsesdirektør Henning Andersen Historiens baggrund 1. januar 2006 fusionerede Ingeniørhøjskolen

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (Velfærdsteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Welfare Technology)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (Velfærdsteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Welfare Technology) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (Velfærdsteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Welfare Technology) Studieordning

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Studiestart 2009 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse DP, el A ved mst Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars htx DP, el A Michael Stenner (mst) 3g16 D&P Forløbsoversigt (4) Forløb 1

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Diplomingeniør i Maskinteknik Bachelor of Mechanical Engineering

Diplomingeniør i Maskinteknik Bachelor of Mechanical Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: Diplomingeniør i Maskinteknik Bachelor of Mechanical Engineering Studiestart september 2006 1 1 Jobprofiler Maskiningeniørens

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2011, Version

Læs mere

Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde

Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde Uddannelsesevaluering, Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi, sommeren 2012 Kære kommende bachelor Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde dette

Læs mere

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN SOFTWAREUDVIKLING. itu.dk/bachelor

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN SOFTWAREUDVIKLING. itu.dk/bachelor IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN Bachelor i SOFTWAREUDVIKLING itu.dk/bachelor BLIV BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING Som studerende på Softwareudvikling tager du de første skridt mod en fremtid, hvor du skaber

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI Master of Science in Engineering (Physics and Technology) Studieordning 2017,

Læs mere

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology)

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology) BILAG 2: Kandidatuddannelser Studieordninger for kandidatuddannelser i naturvidenskab og teknisk videnskab. Ordningerne er gældende for studerende, som optages sommeren 2005 eller senere. Teknisk IT -

Læs mere

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Læseplan for valgfaget teknologiforståelse

Læseplan for valgfaget teknologiforståelse Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Kandidatuddannelsen

Læs mere