Alternativrute A15. Fjellerup til Stenvad (og videre mod Hemmed) Frem for at vælge kystruten, kan man gå over Stenvad og via Gjerrildbanestien

Transkript

1 31 Småbakket randmoræne vest for Høgebjerg Landskabet Landskabet omkring Fjellerup er præget af en småbakket og ret sandet randmoræne, der strækker sig fra Skovgårde, videre syd om Fjellerup, sydøstover gennem Overskov til Stenvad. Randmorænens karakteristiske småbakkede udseende opleves måske allerbedst på de åbne græsningsarealer vest for det 74 m høje Høgebjerg. Øst for Stenvad ligger en flad smeltevandsslette, der ses meget tydeligt fra Stenvad. Nord for Fjellerup er landskabet relativt fladt med strandvoldssletter og hævet havbund fra litorinahavet. Områderne med hævet havbund som Fjellerup Kær og området nord for Mejlgård er relativt god jord og derfor opdyrket, mens resten er meget sandet og næringsfattig jord og enten skovbevokset eller udlagt til sommerhusbebyggelse. Nordligst langs kysten nord for Overskov ligger et aflangt bælte med strandvolde og klitter, og uden for dette findes den stenbestrøede vade Skærbækhest. Hagenbkjerggård Egeballegård Alternativrute A14 Hytten Tranehuse Skovbevokset strandvold i Overskov Alternativrute A Stenvadgård 115 Stenvad Hævet havbund nord for Mejlgård slot Skærbækhest vest for Bønnerup Alternativrute A15 Fjellerup til Stenvad (og videre mod Hemmed) Frem for at vælge kystruten, kan man gå over Stenvad og via Gjerrildbanestien nå Gjerrild. Første del af denne rute følger samme vej som den ovenfor skitserede sløjfe fra Fjellerup til Nederskov og Mejlgård, men i stedet for at gå ind i Nederskov ved»egeballegård«følger man grusvejen og senere asfaltvejen til Stenalt. Det er ikke nogen»stor«rute, men den giver dog mulighed for at se en af landets berømteste gravhøje, nemlig Nr. bemærkning 81 dobbeltskilt fra syd og nord 82 skilt fra nord»50-kroners«-dyssen vest for Stenalt. Ang. Gjerrildbanestien se side 33. 1: Skilte Nr. Længde Stitype Tilstand Ejerforhold Adgangsforhold Vedligeholdelse asfaltvej god Nørre Djurs Kommune o.k. Nørre Djurs Kommune grussti god Mejlgård Gods o.k. Nørre Djurs Kommune Strækningerne 69-70

2 32 Stiforløbet: Nederskov til Bønnerup Strækning 71 Efter Sortås udløb følger man stien videre langs kysten. Der er kun den samme, så der er ikke noget at tage fejl af, og der er heller ikke behov for skiltning på strækningen. Stien holdes for øvrigt på bedste vis ved lige af Nørre Djurs Kommune. Stien mellem Bønnerup og Fjellerup er egentlig en kombineret stenmelsbelagt cykel- og vandresti, og man skal være indstillet på, at der kommer cyklister her. Strækningen giver rig anledning til at studere plante- og fuglelivet langs kysten, herunder de store flokke af havfugle, som raster på de lange sand revler langs kysten. Stien ender ved Treåens udmunding. Her er der lavet en cykelsti, hvor vejen fra Mejlgård til Bønnerup krydser Treå. Her bør der skiltes for sydfrakommende (S83). Strækning 72 Cykelstien holder desværre meget hurtigt op igen og man er henvist til at gå langs asfaltvejen forbi»krudthuset«og det noget undselige skanseanlæg. Strækning 73 Ved den gamle mølle, hvor kun møllehuset er tilbage og nu tjener som sommerhus, kan man følge en privat grusvej ned mod havnen (S84). Vejen er kantet med kampesten, og ellers bemærker man»haverne«her på stedet: nøgne græsbanker uden beplantning. Sandjord og nordenvind gør i forening sit til at holde andet end de aller mest hårdføre prydplan- Tyske turister på vej mod Fjellerup Haver herlig fri for havenisser og sarte stauder - et anker må være nok! Havblik ved Skærbækhest ter i ave.ved enden af den private vej bør der skiltes i begge retninger. Strækning 74 Turen gennem Bønnerup går ad den lange lige kystvej som slet og ret hedder»havet«. Det giver vel sig selv, at man slår et smut neden om havnen for at købe lidt fisk eller blot opleve stemningen. Bønnerup Strand Bønnerup Havn S k æ r b æ k S k æ r b æ k h e s t 117 S k a d e m o s e Kukkerhuse S83 72 S84 73 S N e d e r s k o v Birkelund 1:10.000

3 N e d e r s k o v Skællighøj Køkkenmødding Tvedhuse Bønnerup Strand Bønnerup Bønnerup Kær til Hytten og forbi Hytten Western Riding er ikke alene ufremkommelig - stien findes slet ikke her! Først efter at landevejen er krydset og man er inde i Nederskov, bliver det igen muligt - med noget besvær - at følge baneforløbet. Her bør der dog også ryddes, hvis stien skal fungere tilfredsstillende. Den sidset del af strækningen gennem Nederskov, før man igen krydser asfaltvejen, er passabel skovvej, dog nogle steder lidt vanskelig at finde p.t. Problemerne fortsætter for så vidt på strækningen fra landevejen ind til Tranehuse, hvor stiforløbet fortaber sig i krat og tilgroning, men hvor man dog kan ane banedæmningen gennem bevoksningen. Efter Tranehuse er banestien tydelig omend noget tilgroet på Mejlgårdstrækningen. Ved passage gennem skovområdet Bjergbakkerne bliver man afskåret af et ulovligt (?) hegn, men ellers følger man en fin skovvej. Den første del af strækningen over Glesborg Kær er hegnet men kan gøres passabel. Værre er det nord for gården»engholm«, hvor stien er pløjet op, hvis der nogen sinde har været en sti her? Efter gården»engholm«går det ad fine sandede mark- og skovveje ned forbi Hemmed Mølle med fin men delvis»skjult«bro over åen og videre mod Hemmed. Hemmed passeres på landevejen, men fra det øjeblik man igen kommer ind på skovstierne i Hemmed Plantage, er der fin og god sti hele vejen til Stokkebro og Gjerrild. Dog bør der lige en kratrydder til mellem Præstevej og Albæk, da denne strækning er ved at gro til i gyvel Mejlgård Hemmed Kær Albæk 125 Hemmed Alternativrute A16 1: Alternativrute A16 Gjerrildbanestien Stien, der går fra Gjerrild til Ryomgård ad den gamle banestrækning, er tilgængelig på det meste af strækningen mellem Gjerrild og Stenvad, hvor den helt oplagt kan indgå som et alternativt spor. Gjerrildbanestien er (endnu) ikke skiltet, hvad der forringer dens anvendelse som vandresti og især på de utilgængelige strækninger gør det den noget tvivlsom da man kan have meget svært ved at finde og følge stiforløbet. Skiltning fulgt op af rydning af de kritiske strækninger ville hjælpe på det forhold. I Stenalt by fanger man banestien i byens centrale kryds og følger den nordpå ad den ret imponerende banedæmning vest om Stenalt. På denne strækning er banestien åben, da den tilsyneladende bruges flittigt af lokale borgere. Oven for byen følger man planmæssigt landevejen indtil et skovområde, hvor banestien bliver ført ind i skoven parallelt med asfaltvejen. Det er dog kun første del af strækningen gennem skoven, som går på skovevej - den øvrige del af strækningen op Nr. Længde Stitype Tilstand Ejerforhold Adgangsforhold Vedligeholdelse Skilte grussti god Mejlgård Gods o.k. Nørre Djurs Kommune asfaltvej - delvis cykelsti god Nørre Djurs Kommune o.k. Nørre Djrus Kommune grusvej god offentlig/privat fælles? o.k. Nørre Djurs Kommune asfaltvej god Nørre Djurs Kommune o.k. Nørre Djurs Kommune Nr. bemærkning 83 skilt fra syd 84 skilt fra nord 85 dobbeltskilt fra syd og nord Strækningerne 71-74

4 34 Stiforløbet: Bønnerup til Emmedsbo Plantage Strækning 75 Vejen»Ved Havet«følges ud af byen østpå, hvor man naturligt fortsætter ad ét af to parallelle stiforløb, der dog på et tidspunkt løber sammen og bliver til én fin og utvetydig vandre- og cykelsti. Ved indgangen til den privatejede Emmedsbo Plantage er der skiltet på flere sprog. Her kan man måske få lov til at markere Nortrailruten på den eksisterende stander? Det første stykke af Emmedsbo Plantage er et relativt fladt, tilgroet klitlandskab og bortset fra enkelte fritidsfiskere er der ikke mange mennesker i området. Stien, som Nørre Djurs Kommune vedligeholder, er stenmelsbelagt og særdeles velegnet som vandresti. Det er naturen, der er i centrum her. Den eneste lidt mere spektakulære attraktion på strækningen er»troldstenen«, der»gemmer sig«inde i krattet, men som er behørigt skiltet. Den godt trådte sti ind til stenen indikerer, at den besøger man, når man kommer forbi. Bevoksningen i området er præget af buske og lavt, forblæst egekrat, der mange stede er overgroet med kaprifolium - en beplantning, man ofte møder på kystnære skrænter. Fritidsfisker på vej ud for at røgte garn. Strækning 76 Den allernordligste spids af den langstrakte morænebakke fra syd hedder Stavnshoved. Her når de høje, skovbevoksede og stejle skrænter næsten helt frem til havet og den flade vade Stavnshoved Rev. Det må ubetinget være en af Nortrailrutens smukkeste strækninger - et klassisk romantisk landskab, der er en oplevelse på alle tidspunkter af året. Kysten og vaden ud for Stavnshoved er overstrøet med sten, og området er et eldorado for fuglene, som holder til her i stort tal. Stavnshoved Stavnshoved Her begynder Emmedsbo Plantage Fin stenmelsbelagt sti langs vandet. S87 75 Bønnerup Strand S86 L i l l e k l o v S t o r e k l o v E m m e d s b o P l a n t a g e 1:10.000

5 35 Landskabet Norddjurslands kyst er en såkaldt udligningskyst. Det betyder, at havet gennem tiden fjerner materiale fra fremstående dele af kysten og aflejrer det igen i rolige og mere beskyttede bugter. Ved Norddjurslands kyst transporteres materialet overvejende mod vest. Nedbrydningen af kystklinterne er foregået gennem tusinder af år og pågår stadig, hvad man kan forvisse sig om ved Gjerrild Klint. Fortidens nedbrydning af kysten er synlig i form af store sten, som ligger spredt på vaden bl.a. ud for Stavnshoved. De store sten har været indlejret i kystklinten sammen med andet og lettere materiale og er blevet liggende, efter at havet har skyllet sand, grus og mindre sten væk. Stor granitsten i brændingen ved Gjerrild Klint. Stenen har været indlejret i klinten der langsomt nedbrydes af havet. Stavnshoved Rev Stavnshoved Nr. bemærkning 86 dobbeltskilt fra syd og nord 87 dobbeltskilt fra syd og nord Skilte Stavnshoved Nr. Længde Stitype Tilstand Ejerforhold Adgangsforhold Vedligeholdelse sti/grusvej god privat lodsejer o.k. Nørre Djurs Kommune sti god privat lodsejer o.k. Nørre Djurs Kommune Strækningerne 75-76

6 36 S t a v n s h o v e d R e v 77 E m m e d s b o P l a n t a g e S88 S S90 Gjerrild Nordstrand 128 S S92 Alternativrute A17 Stiforløbet: Emmedsbo Plantage til Gjerrild Nordstrand Strækning 77 Kyststrækningen på dette sted byder på en sjælden lejlighed til at opleve et uberørt naturområde. Her er hverken mennesker eller bygninger så langt øjet rækker, og ikke engang det ellers allestedsnærværende fritidsfiskeri langs kysten, er der spor af. Stiforløbet ad den stenmelsbelagte sti er entydigt, og der er ikke behov for skiltning. Over en kort strækning går stien ind gennem unge birke, pil og fyr, men følger ellers kysten. 79 Havtorn i klitlandskab Emmedsbo Brøndstrup 80 S : Strækning 78 Hvor skoven slutter antyder en kant i landskabet, at man nu er på vej ind i graveområdet. Det er et område med hævet havbund og sumpede vådområder, tilgroet med pil og mosebølle. Her bør der skiltes for sydfrakommende (S88) og nordfrakommende (S89) da det kan være vanskeligt at få overblik over området og da der er en del grusveje og stier på kryds og tværs. Efter et forholdsvis åbent stykke vil det igen være nødvendigt at skilte for nordfrakommende (S90), men herfra giver forløbet mere eller mindre sig selv igen indtil man når frem til informationsbygningen på Gjerrild Nordstrand.

7 37 Sporene efter ralgravningen Området mellem infobygningen og skoven er et gammelt ralgravningsområde hvor Gjerrild Stenværk udnyttede de store mængder af ral og sten på stedet. Fra 1939 til 1968 blev der gravet store mængder ral og sten i området. Gravningen gik helt hen til Stavnshoved og har sat sig markante spor i området - spor, som dog efterhånden udviskes i takt med at området vokser til. Infobygningen rummer en lille udstilling om Gjerrild Nordstrand, grusgravningen og naturen i området foruden toiletfaciliteter. Stien mod Bønnerup er godt skiltet her, så inge behøver at være i tvivl om, hvor stiforløbet starter, men derfor kan man godt evt. skilte for Nortrailruten også her. Privat og statslig skiltning... Strækning 79 Hvor vejen op gennem sommerhusområdet begynder, starter også den asfalterede cykelsti, der går hele vejen til Gjerrild. Ved starten af cykelstien bør der skiltes (S92) og evt. gøres opmærksom på muligheden for at gå den alternative rute via Gjerrild Klint. Hovedruten følger imidlertid cykelstien forbi campingplads med indkøbsmuligheder og videre ned gennem sommerhusområdet. En acceptabel vandresti, der dog kræver ekstra opmærksomhed, da den i sommerperioden. benyttes flittigt af cyklister. Ved starten af sommerhusområdet kan der skiltes med dobbeltskilt for både nordgående og sydgående vandrere. På det videre forløb ned mod Gjerrild følger ruten cykelstien, der går igennem et større skovområde. På det meste af strækningen er cykelstien adskilt fra asfaltvejen af nyplantet ahorn og senere høje gamle blågran. Strækningen er i det hele taget en udmærket mulighed for at studere de forskellige træarter, der dyrkes i området....rigeligt, skulle man mene. Landskabet Litorinahavets kystlinie er klart aftegnet i landskabet omkring Gjerrild Nordstrand. Kystlinien markerer overgangen til et område, der i stenalderen var en bugt, men nu ligger som hævet havbund. Strandvoldene, der er et resultat af udligningskystens transport af ler, sand og grus, er meget stenholdige, og gennem en 30-årig periode fra 1939 til 1968 har der foregået omfattende råstofgravning ved Gjerrild Nordstrand. På Djurslands nordøstligste hjørne ligger Gjerrild Klint - et moræneområde med stejle skrænter af ler med tydelige sand- og gruslag. Især langs den østligste del af Gjerrild Klint ligger der store mængder af opskyllet sten og grus. Her kan man ved selvsyn studere de processer, der skaber udligningskysten. Gjerrild Klint Alternativforløb A17 Gjerrild Nordstrand omkring Gjerrild Klint Der er andre muligheder for at komme rundt om Djurslands nordspids end via Gjerrild, og faktisk kan det udmærket lade sig gøre at gå langs stranden omkring Gjerrild Klint. Mens Karlby Klint og Sangstrup Klint består af relativ hård kalksten, består Gjerrild Klint af moræne- og smeltevandsaflejringer. Klinterne er populære mål for jagten på forsteninger. Her kan man næsten ikke undgå at finde et søpindsvin eller et jættelys. Derimod skal man være lidt mere heldig for at finde det mest eksotiske trofæ af dem alle: en forstenet hajtand! Gjerrild Klint Nr. Længde Stitype Tilstand Ejerforhold Adgangsforhold Vedligeholdelse Skilte sti god privat lodsejer o.k. Nørre Djurs Kommune sti god offentligt areal? o.k. Nørre Djurs Kommune asfalteret cykelsti god Nørre Djurs Kommune o.k. Nørre Djurs Kommune asfalteret cykelsti god Nørre Djurs Kommune o.k. Nørre Djurs Kommune Nr. bemærkning 88 skilt fra syd 89 skilt fra nord 90 skilt fra nord 91 skilt fra syd 92 skilt fra nord 93 dobbeltskilt fra syd og nord Strækningerne 77-80

8 38 D y r e h a v e S94 S Stokkebro S96 Stiforløbet: Gjerrild Nordstrand til Gjerrild Strækning 81 Ruten fortsætter ad cykelstien gennem småplantager af både løv og nål. På en del af strækningen er cykelstien adskilt fra vejen af en række imponerende blågran. En allé af gamle asketræer ligger ubenyttet hen - vejen er ved at gro til og bruges tilsyneladende ikke mere. Området øst for cykelstien hedder betegnende nok Vandkær. Det er et meget fladt og sandet område, der består af hævet havbund. En del af jorden dyrkes, mens resten ligger hen som skov. Ved»knækket«på asfaltvejen til Gjerrild fortsætter cykelstien lige ud. Her støder Nortrailsstien og Gjerrildbanestien sammen og det bør på en eller anden måde markeres med skilte for såvel nordsom sydfrakommende. Såfremt Gjerrildbanestien som planlagt bliver skiltet. vil det lette overskueligheden også her. Strækning 82 Cykelstien bliver nu grusvej og det bliver den ved med at være ind til Gjerrild. Bænke og affaldsspande signalerer, at vi har at gøre med en holdt og passet kommunal sti.»svalebøgen«fra cykelstien er der fint udsyn til udkanten af Dyrehaven, hvis høje gamle bøgetræer står markant afgrænset mod de omgivende marker og vejen, der går tæt ind under skoven. Hvor grusstien kommer ind i byen er den markeret med teksten»nordstrand og Bønnerup cykel- og gangsti«. Her er det også passende at sætte et Nortrailskilt især af hensyn til vandrere sydfra. Strækning 83 Man er nu i Stokkebro, og det første man bemærker er»svalebøgen«, der står på et græsområde ved vejen»ved Svalebøgen«. Et skilt fortæller om træet, at det er Danmarks ældste bøg og største træ. Imponerende er den i hvert tilfælde. Langs skovkanten og vejen»ved Svalebøgen«ligger en samling af tre solide dobbelthuse, opført til Gjerrildbanens ansatte. Stationsbygningen er ligeledes bevaret. Den fungerede i perioden 1911 til 1917 som administrationscenter for Ryomgård- Gjerrildbanen. De mange bygninger med tilknytning til banen er et tydeligt vidnesbyrd om den betydning Gjerrildbanen en lang periode havde for Stokkebro og Gjerrild. For enden af»ved Svalebøgen«begynder alter- 82 H o v å Alternativrute A18 H e s t e h a v e 138 Sostrup Gjerrild Rimsti Bakke Elkærgård S k i d e n e n g S97 83 Niskedalsgård 1:10.000

9 39 nativruten til Karlby Klint over Sostrup. Hovedruten går gennem Stokkebro og Gjerrild. Vel gennem Strokkebro passerer man Hovå og fornemmer måske, at hér går skellet mellem de to byer, som der ret beset er tale om - også i dag. På den anden side af Hovå går vejen ret stejlt op forbi Gjerrild Kro og op gennem den gamle del af Gjerrild. Landsbystrukturen med de solide gamle bindingsværksgårde samlet omkring byens forte, hvor kirken for øvrigt også ligger, er bevaret. Bemærk i den forbindelse, at der kun er ganske få grave ved kirken. Det er også stedet at studere kir- Benzonsvej - privat skovvej Den trestammede bøg - hold til højre her. kegårdstræer, der her er repræsenteret med meget store flotte asketræer, elmetræer og ær, der sammen med lind udgør de klassiske danske kirkegårdstræer. Kirken passeres venstre eller højre om, og ude af byen står man på kanten af en morænebakke med flot udsigt over Vibekær og Gjerrild Bugt. Stien følger nu vejkanten ned gennem landbrugsområdet og forbi gårdene Niskedalsgård og Elkærgård på kanten af morænen. Landskabet Den morænebakke, der skyder sig frem mod havet og afsluttes af Gjerrild Klint, er på begge sider omgivet af områder med hævet havbund - mod nord Gjerrild Nordstrand og mod syd og sydvest de lave områder i Vibekær. Særlig tydelig er det tidligere stenalderhav til stede i form af den tunge, der skyder sig ind ved Sostrup Slot, og som både ses og opleves, når man bevæger sig fra Gjerrild og ned mod Nederskov. Selve Gjerrild by ligger på overgangen mellem det træløse landbrugsland mod øst og skovene mod vest. Landbrugsjorden her er rigtig god og dyrkes intensivt. Voldgraven Sostrup Slot Sostrup Slot Alternativrute A18 Gjerrild over Sostrup til Karlby Klint På den anden side af vejen ved enden af»ved Svalebøgen«i Stokkebro, går der en sti ind i skovområdet»hestehave«. Stien, der længere nede er skiltet som»skydebanevej«, fører ned til haveanlægget omkring Sostrup Slot. Det er en smuk klassisk herregård, som den ligger, omgivet af voldgrave, haveanlæg, alleer, studeenge (hvor der stadig går kvæg!), avlsbygninger, herregårdsmarker og store skove. Kastanjealleen østpå hedder»maria Hjerte Engen«. Som navnet antyder, står den katolske kirke stærkt her i kraft af klostret Maria Hjerte Abbedis tilstedeværelse. Flere bedesteder omkring slottet, bl.a. ved enden af kastanjealleen, understreger troens nærvær. Går man over gårdspladsen mellem avlsbygningerne kommer man ud på Hestehavevej og kan følge denne mod syd. Store herregårdsmarker afgrænset af skov flankerer ruten. Ved»trekanten«følger man Benzonsvej gennem skoven. Det er en lys, bred og fin skovvej. Ved den tre-stammede bøg (se foto - den hedder vist ikke noget?) holder man til højre og fortsætter frem til Fangersvej. Her kunne det være på sin plads med et lille skilt. Hvor Nederskov hører op, står man pludselig på kanten af et helt fladt landbrugsland. Herfra går det ad en smal markvej over mod Karlby Klint og hovedruten.»maria Hjerte Engen«Nr. bemærkning 94 skilt fra syd 95 skilt fra nord 96 dobbeltskilt fra syd og nord 97 dobbeltskilt fra syd og nord Skilte Fangersvej Nr. Længde Stitype Tilstand Ejerforhold Adgangsforhold Vedligeholdelse asfalteret cykelsti god Nørre Djurs Kommune o.k. Nørre Djurs Kommune asfalteret bygade god Nørre Djurs Kommune o.k. Nørre Djurs Kommune asfalteret vej god Nørre Djurs Kommune o.k. Nørre Djurs Kommune Strækningerne 81-83

10 40 Enggård V e g g e r s l e v Å H o v å 84 S100 Stiforløbet: Gjerrild til Karlby Klint Strækning 84 Ved Enggård forlader man asfaltvejen og følger Batterivej ned mod havet. Det store område mod syd er lave enge, som med jævne mellemrum ville blive overskyllet af havet, hvis det ikke var for diget langs kysten. Hovå og Veggerslev Å løber gennem engene. Tagrør langs kanten af grøfter og kanaler afslører, at området er gammel havbund. Ruten fortsætter sydpå, inde bag diget og de store mængder af grus og ral, som er skyllet op langs kysten. Er man gået omkring Gjerrild Klint eller ønsker man at gå ad den vej, er det her, man»kommer på«eller»af«. S101 Strandagergård Turen rundt om Gjerrild Klint er en smuk tur og et fint alternativ til vandringen op gennem Gjerrild, men man skal gøre sig klart, at det kan være ret anstrengende at gå i løst grus, især med en større oppakning. Småbåde med optræk og lystfiskere befolker kysten. Hvor Karlby Klint begynder, går der en asfaltvej ind i landet. Det er den vej, man skal følge, hvis man ønsker at gå via Nederskov og Sostrup Slot til Gjerrild (til højre ad markvejen ved anden gård på højre hånd). Et skilt for sydfrakommende bør placeres i vejkanten, selvom ruten for så vidt giver sig selv, da der ikke er alternative veje eller stier netop her (S100). 85 K a r l b y K l i n t S102 Strækning 85 Ruten fortsætter op over Karlby Klint, hvis det ellers er muligt at opnå aftale med lodsejerne om adgang på denne strækning. Der bør skiltes bag huset, hvor stien går op fra kysten og op på klinten (S101). Flere lodsejere i området har ønsket skilte, der gør opmærksom på, at man hverken kan eller må ride og cykle på strækningen op over Karlby Klint. Karlby Klint er en lidt mindre men lige så flot kalkklint, som Sangstrup Klint syd for Hjembæk. Bliver stien langs klinten en realitet, kommer Karlby Klint S103 den til at gå i et par meters afstand fra kanten med forbindelse over til Hjembæk. Alternativt vil det være nødvendigt at gå langs asfaltvejene i baglandet. Ved Hjembæk bør der sættes skilte (S102 og S103) og evt. en infotavle, der fortæller om klinternes tilblivelse og natur, da det er hér, man har mulighed for at gå langs foden af klinterne. Der er allerede opsat en mindre kommunal infotavle på stedet. Koordinering nødvendig. Alternativrute A19 Veggerslev over Rimsø til Hemmed Ad skovvejene i Nederskov kommer man ud til T-krydset lidt vest for Veggerslev Bro. Her lå Tornled Station i Gjerrildbanens velmagtsdage, og herfra går man mod sydvest ad asfaltvejen mod Rimsø; men i stedet for at fortsætte mod Rimsø tager man den mindre markvej Horsballumvej mod Emmelev. Vi bevæger os ind i en markant ådal hvorigennem Veggerslev Å løber. Horsballumvej følger kanten af skrænterne. Længere inde i ådalen ser man tydeligt, hvordan huse og byer er placeret på eller ved ådalens skrænter, der også for det meste er skovbevokset. Undervejs passeres gården Mariesminde. En unavngiven hulvej på højre hånd fører op over skrænten. Det er en gammel vej, som genfindes på gamle kort. Vejen bruges ikke meget, men er dog åben og kan anvendes som sti, selvom græsset visse steder kan være lidt højt, og mirabelle- og æbletræer vokser noget ud over stien. Man overser nemt hulvejen, så et skilt vil her være på sin plads. Oppe på plateauet er der en meget fin udsigt over ådalen med Grenaa-industriernes høje skorstene i det fjerne. Ad markvejen fortsættes op til Rimsø. Kirken ligger på»den anden side«af byen, men man kan komme derover ved at krydse en mark og følge en fin lille smutvej mellem landsbyhaverne. Rimsø kirke med den fredede præstegård er nok et besøg værd. Udsigten mod syd er stor og flot, og mens man er her, kan man passende beundre det fine stenhuggerarbejder på sydportalen. Nord for kirken er en lille hedensk gravhøj bevaret midt på kirkegården. På gravhøjen står der en berømt runesten. På vejen videre frem mod Hemmed kommer man først forbi præstegården (fredet) og følger herefter landevejen mod Glesborg. Ved grusvejen ind til nr. 25 drejer man mod højre. Efter ejendommen nr. 25 fortsætter grusvejen i en græsmarksvej langs gamle, klippede tjørnehegn. Nyere hegn i området er typisk af siljerøn, men i dette område har man holdt fast på tjørnen. Vejen, der optræder på de seneste 4-cm-kort, er tilsyneladende opgivet, men man kan godt komme igennem alligevel. På afstand ses et par gravhøje længere oppe i terrænet. Hjembæk S a n g s t r u p K l i n t 1:10.000