Beliggenhed og afgrænsning Emmedsbo skovlandskab ligger på Djurslands nordspids.

Transkript

1 Karakterområde 19 Emmedsbo skovlandskab Det lange og næsten ubrudte dige der tidligere afgrænsede Sostrups jorder mod vest kaldes i folkemunde Hovdiget. Diget løber på det meste af strækningen gennem skov. Beliggenhed og afgrænsning Emmedsbo skovlandskab ligger på Djurslands nordspids. Mod nord afgrænses området af Kattegat, mod vest af Bønnerup Strand kystlandskab og Stenvad hede- og moselandskab, mod syd af Veggerslev Ådal landbrugslandskab og mod øst af Gjerrild landbrugslandskab. Landskabskarakteren Skovene, der udgør hovedparten af området, er dels gammel herregårdsskov vest for herregården Sostrup og dels nyere plantager, overvejende nåletræ, på de sandede og ringe jorder nær kysten. Skovene er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i storlandbrugets tid for så vidt angår den sydlige del af området og i andelstiden for så vidt angår den nordlige del af området.

2 Karakterområde 19 Emmedsbo skovlandskab. Hovedelementer i den historiske landskabskarakter: 1. Ældre landbrug Herregården Sostrup Brøndstrup Mølle 2. Det udparcellerede landskab 3. Skov Nederskov (Sostrup) og Overskov (Sostrup) Sostrup Hede Hemmed Plantage Brønstrup Plantage Albæk Plantage Emmedsbo Plantage 4. Købstad 5. Landsby Brønstrup 6. Kystanlæg 7. Befæstningsanlæg 8. Råstofudvinding Retableret graveområde på Gjerrild Nordstrand 9. Industrielt anlæg 10. Rekreativt anlæg Del af Bønnerup Strand sommerhusområde Albertinelund Campingplads 11. Energianlæg 12. Infrastruktur Gjerrildbanen

3 Naturgrundlaget Karakterområde 19 Emmedsbo skovlandskab omfatter disse naturgeografiske områder: Område 31 Emmelev dødislandskab Område 32 Gjerrild Nordstrand marint forland Område 36 Glesborg morænelandskab Landskabsdannelsen (geomorfologi) Emmelev dødislandskab er et dødislandskab, der er fremkommet hvor gletscheren under afsmeltning og tilbagetrækning under sidste istid efterlod klumper af is i landskabet (såkaldt død is, der i modsætning til gletscheren ikke bevægede sig). Når isklumperne efterfølgende smeltede efterlod de afløbsløse huller og fordybninger i landskabet såkaldte dødishuller og ofte blev disse senere til søer eller moser. Dødisen indeholdt sten, grus, sand m.v. der blev afsat mere eller mindre kaotisk og dannede et karakteristisk dødislandskab præget af småbakker, små smeltevandsdale, kløfter, eksisterende og udtørrede småsøer og afløbsløse huller. Dødiselementerne finder man især i Brøndstrup Plantage og i Emmedsbo Plantage. Gjerrild Nordstrand marint forland er marint forland. Området er dannet i et samspil mellem den landhævning, der har fundet sted på Norddjursland siden sidste istid, og de processer der finder sted langs udligningskysten. På den typiske udligningskyst høvler havet materiale af de fremstående kystpartier (for eksempel moræneformationen ved Stavnshoved) og flytter materialet til beskyttede bugter og vige (som Gjerrild Nordstrand). På Norddjurslands udligningskyster går bevægelsen fra vest mod øst. I processen indgår også dannelsen af strandvolde, der er lave volde af sten og grus som havet har skyllet op og som senere typisk er blevet dækket af sand. Ved Gjerrild Nordstrand er der fine eksempler på sådanne strandvolde, der her løber parallelt med kysten. Dannelsen af strandvolde finder i øvrigt også sted i dag, hvad man kan få et fint indtryk af længere nede af kysten ved Gjerrild Bugt. Glesborg morænelandskab er formet under sidste istid. Mod øst stiger terrænet fra kote 7,5 langs Veggerslev Ådal til omkring kote 47,5 omkring Sostrup Hede. Terrænet Terrænet i Emmelev dødislandskab er småbakket og uroligt og ligger i kote med enkelte bakker i kote i den vestlige del af området. På kystskrænterne mod nord og nordøst finder man hældninger på 6 12 grader. Gjerrild Nordstrand har karakter af flade. Det gælder især for den del af området, der ligger omkring den egentlige Gjerrild Nordstrand samt den brede lavning der udgøres af Vandkærområdet. Terrænet i Glesborg morænelandskab er jævnt stigende/faldende. Vandløb og søer De er ingen større vandløb eller søer i Emmelev dødislandskab. Syd for Gjerrild Nordstrand går afvandingsgrøften Ræbæk og vandløbene Fuldbæk og Brøndstrup Mølleå gennem området. På Gjerrild Nordstrand findes desuden en række mindre naturligt såvel som kunstigt skabte søer og mosehuller. Det gælder også i skovområdet vest for Præsteeng. Det øst-vestgående hovedvandskel på Norddjursland går gennem Glesborg morænelandskab. Der er ingen større vandløb. Arealanvendelsen Bevoksningsstruktur Emmedsbo skovlandskab er i udpræget grad præget af skove og plantager. I den sydlige del af området er det især gamle løvskove omkring Sostrup gods, der dominerer landskabet. Såvel Overskov som Nederskov og det mellemliggende skovområde Rødeledsbro genfindes på Videnskabernes Selskabs kort fra Derudover er der i 1789 angivet et mindre skovområde nord for Brønstrup som ikke er skov i dag.

4 Over halvdelen af de sandede jorde i Emmedsbo dødislandskab er skov eller plantage. Dyrkningsform Herregårdslandskabet omkring Sostrup gods kan frembyde større dyrkede områder. Indtil 1930 erne var store dele af området hede eller åbent land, der siden er blevet tilplantet med nåletræsplantager. Bebyggelsesstruktur Den sydlige del af området er domineret af herregården Sostrup. Sostrup ligger på overgange mellem morænen mod vest og de lave enge ned mod havet mod øst. Sostrups historie kan spores tilbage til slutningen af 1300-tallet, hvor Udsen-slægten overtog stedet. Hovedbygningen er et renæssanceanlæg opført omkring 1600, men aldrig fuldført efter de oprindelige planer. Anlægget skulle have været et firfløjet anlæg omgivet af voldgrave, men kun sydfløjen og halvdelen af de to sidefløje blev bygget. Sidefløjene står i dag med de midlertidige bindingsværksmure, der aldrig blev bygget færdige efter hensigten. Avlsgården blev anlagt sydvest for hovedbygningen. Som andre godser har også Sostrup været genstand for arv og handel mellem de store adelsslægter, og slægterne Bille, Skeel m.fl. har ejet Sostrup. I 1829 overtog Jacob von Benzon stedet der derefter blev stamhus under navnet Benzon. Efter Anden Verdenskrig blev godset konfiskeret og senere solgt til aktieselskabet Sostrup Gods. I 1960 overtog cistercienserordenen stedet og indrettede det katolske kloster Maria Hjerte Abbedi på Sostrup. Områdets eneste landsby er den lille beskedne Brønstrup, der tilbage i 1688 bestod af fire gårde. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer Herregårdslandskabet omkring Sostrup udgør en kulturhistorisk helhed. Tekniske anlæg Der er ingen tekniske anlæg i området.

5 Rumlige og visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold De store sammenhængende skovområder udgør det vigtigste karaktergivende landskabselement. Desuden udgør den smukke kyststrækning omkring Stavnshoved et naturpræget karaktergivende landskabselement. I det lave område nær kysten aner man de mange store sten, der ligger som strøet ud over havet. Området er forskånet for byggeri og tekniske anlæg og er et af Norddjurslands mest uforstyrrede landskaber. Vandrere og cyklister har dog adgang til området på Nordsøstien, der løber langs kysten. Oplevelsesrige delområder og delelementer Herregårdsanlægget, haven og engene omkring Sostrup gods udgør et oplevelsesrigt delområde. Det samme gør kyststrækningen omkring Stavnshoved. Kysten ved Gjerrild Nordstrand er et yndet badeområde med gode badestrande. De forvitrede rester af et betonfundament er et af de få iøjnefaldende spor efter tidligere tiders ralgravning i området. Et større men mindre iøjnefaldende spor er selve landskabet på Gjerrild Nordstrand. Tilvoksning af området har med tiden udvisket de mere iøjnefaldende gravespor.