Den velholdte og smukke præstegård i Gjerrild. Den ældste del af byen ligger omkring forten, med Gjerrild kirke smukt og markant beliggende.

Transkript

1 Karakterområde 20 Gjerrild landbrugslandskab Den velholdte og smukke præstegård i Gjerrild. Den ældste del af byen ligger omkring forten, med Gjerrild kirke smukt og markant beliggende. Beliggenhed og afgrænsning Gjerrild landbrugslandskab ligger på nordspidsen af Djursland. Mod vest afgrænses området af Emmedsbo skovlandskab, mod syd af Voldby landbrugslandskab og mod øst af Kattegat. Landskabskarakteren Det meste af området er intensivt dyrket landbrug der er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i storlandbrugets tid (hvor området var domineret og stort set ejet af herregården Sostrup) samt tiden efter udskiftningen, for så vidt angår Gjerrild. Endelig har en del af Stokkebro sin oprindelse i andelstiden, for så vidt angår jernbanekvarteret nordligst i byen.

2 Karakterområde 20 Gjerrild landbrugslandskab. Hovedelementer i den historiske landskabskarakter: 1. Ældre landbrug 2. Det udparcellerede landskab Gjerrild Sø (indvundet eng) Veggerslev Å (indvundet eng) 3. Skov 4. Købstad 5. Landsby Gjerrild Stokkebro 6. Kystanlæg Knudshoved fyr 7. Befæstningsanlæg Gjerrild Skanse 8. Råstofudvinding Retableret graveområde på Gjerrild Nordstrand 9. Industrielt anlæg 10. Rekreativt anlæg Gjerrild Nordstrand sommerhusområde Gjerrild Nordstrand Camping 11. Energianlæg 12. Infrastruktur Gjerrildbanen

3 Naturgrundlaget Karakterområde 20 Gjerrild landbrugslandskab omfatter disse naturgeografiske områder: Område 32 Gjerrild Nordstrand marint forland Område 33 Gjerrild morænelandskab Område 34 Hovå marine forland Landskabsdannelsen (geomorfologi) Gjerrild Nordstrand marint forland er marint forland. Området er dannet i et samspil mellem den landhævning, der har fundet sted på Norddjursland siden sidste istid, og de processer der finder sted langs udligningskysten. På den typiske udligningskyst høvler havet materiale af de fremstående kystpartier (for eksempel moræneformationen ved Stavnshoved) og flytter materialet til beskyttede bugter og vige (som Gjerrild Nordstrand). På Norddjurslands udligningskyster går bevægelsen fra vest mod øst. I processen indgår også dannelsen af strandvolde, der er lave volde af sten og grus som havet har skyllet op og som senere typisk er blevet dækket af sand. Ved Gjerrild Nordstrand er der fine eksempler på sådanne strandvolde, der her løber parallelt med kysten. Dannelsen af strandvolde finder i øvrigt også sted i dag, hvad man kan få et fint indtryk af længere nede af kysten ved Gjerrild Bugt. Gjerrild morænelandskab er en moræneknold eller tange som er formet under sidste istid. I modsætning til Hammelev morænelandskab længere mod syd har Gjerrild morænelandskab også været landfast med den øvrige del af Norddjursland da stenalderhavet stod højst. Midt ned gennem området løber en lavning der både kan være dannet af smeltevand og af afstrømmende overfladevand i tiden efter isens tilbagetrækning og måske er en kombination af begge processer. Den drænede og indvundne Gjerrild Sø har ligget i denne lavning. Hovå marine forland har i stenalderen været havområde, hvad det lavtliggende og helt flade landskab da også klar indikerer. Som følge af den landhævning, der har fundet sted på Norddjursland siden sidste istid, er området med tiden blevet til kær og mose og senere græsningsland og dyrket jord. Terrænet Gjerrild Nordstrand marint forland har karakter af flade. Det gælder især for den del af området, der ligger omkring den egentlige Gjerrild Nordstrand, samt den brede lavning, der udgøres af Vandkærområdet. Terrænet i Gjerrild morænelandskab, må betegnes som storbakket, med skrænter ned mod Skideneng (mod vest) og omkring Gjerrild Sø med hældninger på 6 12 grader mens skrænterne på Gjerrild Klint har hældninger på over 12 grader. Terrænet i Hovå marine forland er helt fladt og ligger omkring kote 0 2,5. Vandløb og søer Syd for Gjerrild Nordstrand går afvandingsgrøften Ræbæk og vandløbene Fuldbæk og Brøndstrup Mølleå gennem området. På Gjerrild Nordstrand findes desuden en række mindre naturligt såvel som kunstigt skabte søer og mosehuller. Det gælder også i skovområdet vest for Præsteeng. Hovå, der løber gennem Gjerrild morænelandskab, har sit udspring i Moseende i den nordøstligste del af Gjerrild Sø. Såvel Hovå som den større Veggerslev Å løber gennem Hovå marine forland. Det gælder også et par mindre vandløb fra de omkringliggende moræneområder. Arealanvendelsen Bevoksningsstruktur Der er ingen skove i området. Dyrkningsform De gennemgående gode jorder i området er helt domineret af marint sand og ler. Jordtypen er lerblandet sandjord, men i den østlige del af morænen dominerer aflejringer af smeltevandssand. Jordtypen i Gjerrild Sø er ferskvandstørv. Området må betegnes som et åbent landbrugslandskab med større gårde. Nogen græsning men gennemgående opdyrket.

4 Bebyggelsesstruktur Foruden gårdene i det åbne land består bebyggelsen i området af de to nu sammenvoksede landsbyer Gjerrild og Stokkebro. Landsbyen Gjerrild er karakteriseret som en uregelmæssig vejforteby af Fritz Hastrup i dennes Danske landsbytyper. I Chr.V. s Matrikel fra 1688 er der registreret 31 gårde i landsbyen, 4 huse med jord og hele 26 huse uden jord. De mange jordløse landarbejdere i Gjerrild har dels arbejdet på byens gårde dels på herregården Sostrup sydvest for byen. I den ældste udgave af Trap nævnes byens skole og kro. Kroen ligger der stadig mens skolegangen nu foregår i Stokkebro. Omkring Århundredeskiftet 1900 er der kommet forsamlingshus til (opført 1899), andelsmejeri (opført 1894), brugsforening (opført 1898) og købmandshandel. Op gennem det 20. århundrede har Gjerrild stort set bevaret sin udstrækning og er også i dag domineret af byens mange gårde. Et mindre parcelhuskvarter er kommet til omkring Kølbakken. Kalkmaleri i Gjerrild kirke. En bonde pløjer med hjulplov og et forspand bestående af en hest og to okser. Et lignende motiv findes i Hyllested kirke på det sydlige Djursland. Landsbyen Stokkebro figurerer ikke som en selvstændig landsby i Fritz Hastrup Danske landsbytyper. Det samme gælder for Chr.V. s Matrikel fra 1688, mens den ældste udgave af Trap nævner Stokkebro som en selvstændig bebyggelse eller landsby. Allerede i anden udgave af Trap hedder det dog om byen at den er en Fortsættelse af Byen Gjerrild. Afgørende for Stokkebros udvikling er at Gjerrildbanen lagde sin administration i Stokkebro der i de første år af banens levetid desuden var endestation for banen før denne blev forlænget til Grenaa. I den 4. udgave af Trap fra midten af 1920 erne figurerer Gjerrild Stationsby som en selvstændig bebyggelse med afholdshotel (opført 1912), postekspedition og jernbanestation. Desuden var der opstået et beboelsesområde med funktionær og arbejderboliger for banens ansatte (langs gaden Ved Svalebøgen). I Stokkebro, der i Trap 4. udgave figurerer som en selvstændig by/ bebyggelse mellem Gjerrild og Gjerrild Stationsby, er der foruden skole og forskole egen brugsforening (opført 1913), fællesmejeri og savværk. Hertil kommer en del villaer i tiden efter banens åbning og mens Gjerrild stort set ikke voksede skete der en betydelig vækst i Stokkebro i såvel mellemkrigstiden som i efterkrigstiden.

5 I de første år med Gjerrildbanen var Stokkebro både endestation og administrativt center. Heraf voksede et stationsbykvarter frem. Såvel stationsbygningen, en remise (nu vandrerhjem) som funktionær- og arbejderboliger findes endnu og fremstår som stort set alt ældre jernbanebyggeri som gedigent og smukt i gode materialer. I årene foregik der omfattende ralgravning på Gjerrild Nordstrand, hvor der kunne hentes grus og sten i store mængder i strandvoldene. Det var firmaet Gjerrild Stenværk, der stod for arbejdet. Et særligt produkt fra området var kugleflint, der som navnet angiver var runde flintsten, der blev brugt i knuseværker og i stor stil eksporteret. Især under anden Verdenskrig var der stor graveaktivitet i området da sten og grus herfra blev brugt i de tyske befæstningsanlæg. Ved den lejlighed blev sidesporet på Gjerrildbanen anlagt men en betydelig del blev dog også transporteret væk med skib. Grusgravningens betydning for værnemagten kom blandt andet til udtryk i at anlægget blev saboteret af modstandsbevægelsen. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer Den ældste del af Gjerrild med de gamle gårde omkring forten og kirken samt stationsbykvarteret i Stokkebro er kulturhistoriske helheder. Tekniske anlæg Der er ingen nævneværdige tekniske anlæg i området bortset fra Knudshoved fyr. Rumlige og visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold Det åbne landbrugslandskab nord og øst for Gjerrild udgør det vigtigste karaktergivende landskabselement. Desuden udgør moræneklinterne ved Gjerrild Klint kyststrækning et naturpræget karaktergivende landskabselement. Oplevelsesrige delområder og delelementer Landsbyerne Gjerrild og Stokkebro udgør oplevelsesrige delområder og er fine eksempler på henholdsvis den ældre landsby domineret af gårde og den mindre stationsby. Gjerrild Klint udgør et oplevelsesrigt delområde som er åbent og tilgængeligt for offentligheden langs stranden.