Prægraduat team Klinisk undervisning i Hjertecentret Vi er trendsættende og på forkant!!!

Transkript

1 Prægraduat team Klinisk undervisning i Hjertecentret Vi er trendsættende og på forkant!!! Samarbejdsrelationer mellem Kliniske undervisere og kliniske vejledere Udarbejdet af det prægraduate team. September

2 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Afsnit 1. Visioner for Prægraduat uddannelse i Hjertecentret Side 4 Afsnit 2. Organisering af prægraduat undervisning Side 8 Afsnit 3. Kliniske vejlederteams en organisering af klinisk undervisning Side 9 Afsnit 4. Funktionsdag Side 12 Afsnit 5. Studiesamtaler med sygeplejestuderende modul 4, 11 og 12 Side 14 Afsnit 6. Læringskontrakten Side 17 Afsnit 7. Fastlagt studieaktivitet modul 11 Side 19 Afsnit 8. Interne klinisk prøveforløb for sygeplejestuderende modul 12 Side 22 2

3 Forord I Hjertecentret er klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social-og sundhedsassistentelever organiseret i et prægraduat team. Denne publikation er udarbejdet af det prægraduate team. Publikationen beskriver konkrete samarbejdsrelationer mellem klinisk vejleder og kliniske underviser og skal læses som supplement til aktuelle ministerielle rammer 1 og modulbeskrivelser 2, Visioner for prægraduat uddannelse i Hjertecentret ( ) samt Klinisk undervisning for sygeplejestuderende i Hjertecentret (2013) 3. I nærværende materiale er fokus på den konkrete ansvars- og opgavefordeling klinisk vejleder og klinisk underviser imellem. Som det første afsnit i denne publikation er Visioner for Prægraduat uddannelse i Hjertecentret Heri beskrives mission, visioner, strategier og indsatsområder for prægraduat uddannelse i Hjertecentret. Det er en helt naturlig ramme for hele det prægraduate team og dermed også for det samarbejde, der udfolder sig mellem kliniske vejledere og kliniske undervisere. Prægraduat team i Hjertecentret har som vision at være trendsættende for uddannelse i klinisk sygepleje samt bidrage til udvikling af sygeplejeprofessionen qua dynamisk klinisk uddannelse af fremtidens sygeplejersker 4. For at opnå dette er vi organiseret i en teamstruktur, der muliggør et dynamisk læringsmiljø. Dette uddybes i afsnit 2. Herpå følger afsnit med de udvalgte områder, hvor klinisk underviser og klinisk vejleder samarbejder tæt om uddannelse og vejledning af studerende og social, -og sundhedsassistentelever. (3)kliniske vejlederteams en organisering af klinisk undervisning, (4)funktionsdag, (5)studiesamtaler med sygeplejestuderende modul 4,11 og 12, (6)læringskontrakten, (7)fastlagt studieaktivitet modul 11, (8)internt klinisk prøveforløb for sygeplejestuderende på modul 12. Materialet er samlet august 2013 mhp intern publicering. De forskellige afsnit kan læses uafhængigt af hinanden, og hensigten er at føje nye afsnit til, efterhånden som de udarbejdes. 1 Bekendtgørelse nr. 29 af Modulbeskrivelse for modul 4, 11 og 12, rev august Dette materiale er udarbejdet internt i Prægraduat team. Det består af (1) Generel del, der overordnet beskriver klinisk undervisning i Hjertecentret; (2) Specifik del rette mod de enkelte kliniske moduler, hvor alle undervisningstiltag beskrives med formål, indhold, pædagogisk tilrettelæggelse samt anbefalet litteratur. 4 Visioner for Prægraduat Uddannelse i Hjertecentret

4 Afsnit 1 Visioner for Prægraduat uddannelse i Hjertecentret Hjertecentret plejer og behandler patienter med hjerte- og lungesygdomme på et højt specialiseret niveau. Den kliniske sygepleje er forskningsbaseret med en klar sygeplejefaglig profil. Endvidere er Hjertecentret klinisk studiested for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Den kliniske undervisning er organiseret i et Prægraduat Team bestående af kliniske undervisere med akademiske uddannelser og kliniske vejledere med 1/6 diplomuddannelse i pædagogik. Undervisningen er projektorienteret og forskningsbaseret og varetages inden for gældende rammer af bekendtgørelser, modulbeskrivelser samt Rigshospitalets og Hjertecentrets visioner. Dette materiale beskriver mission, visioner, strategier og indsatsområder for prægraduat uddannelse i Hjertecentret. Mission Prægraduat Team har en tydelig pædagogisk profil og skaber læringsmiljøer, der understøtter læreprocesser i relation til at få ny viden i et anvendelsesperspektiv. Studerende og elever udvikler personlige, sociale og faglige kompetencer, der er holdningsdannende og giver dybere forståelse for det sygeplejefaglige perspektiv. Pædagogikken er eksperimenterende, visuel, stringent og forskningsbaseret. Udviklingsprojekter igangsættes og evalueres det skaber ny viden. Vision Prægraduat Team i Hjertecentret har som vision at være trendsættende for uddannelse i klinisk sygepleje samt bidrage til udvikling af sygeplejeprofessionen qua dynamisk klinisk uddannelse af fremtidens sygeplejersker. Dette viser sig ved: At studerende og elever i Hjertecentret udvikler forståelse for det sygeplejefaglige perspektiv, medinddrager patienterne og træffer kvalificerede kliniske beslutninger At klinisk undervisning og vejledning videreudvikles, således den understøtter de studerendes læring af sygepleje, udvikler kliniske læringsmiljøer og fremmer brobygning mellem teori og praksis 4

5 At pædagogiske metoder udvikles stringent og forskningsbaseret, og at resultaterne implementeres i kliniske læringsmiljøer såvel lokalt som nationalt At klinisk undervisning tilrettelægges på en måde, der inkluderer kompetenceudvikling af kliniske undervisere og kliniske vejledere Strategi I forhold til visionen om at studerende og elever i Hjertecentret udvikler forståelse for det sygeplejefaglige perspektiv, medinddrager patienterne og træffer kvalificerede kliniske beslutninger er det en strategi, at studerende og elever under deres kliniske studie i Hjertecentret udvikler en forståelse for og anvender et professionelt humanistisk perspektiv i mødet med patienten. Hjertecentret arbejder målrettet med at inddrage patienterne i pleje og behandling. En del af dette arbejde inkluderer udvikling af den pædagogiske refleksionsmodel (PRM), som sætter fokus på den kliniske beslutningstagen med inddragelse af sygeplejeprofessionens forskellige videns dimensioner. PRM er afprøvet og evalueret i prægraduat regi, hvorfor metoden implementeres i følgende undervisningstiltag: Indsatsområder Implementering af PRM i klinisk undervisning påbegyndes februar 2013 Udvikling af nye undervisningstiltag og læringsrum med fokus på klinisk beslutningstagen, herunder: o Klasserums undervisning for studerende på modul 2, 4 og 11 o Refleksionsseance for studerende på modul 11 i egen sygeplejefaglig dokumentation o Refleksionsseance for studerende på modul 4 efter fastlagt studeaktivitet o Inddragelse af PRM i studieunit, konferencer og kliniske studiegrupper o Inddragelse af PRM før, under, og efter vejledning i klinisk praksis Strategi I forhold til visionen om at klinisk undervisning og vejledning videreudvikles, således den understøtter de studerendes læring af sygepleje, udvikler kliniske læringsmiljøer og fremmer brobygning mellem teori og praksis, er det en strategi at udvikle og justere klinisk undervisning, således denne sætter fokus på 5

6 sygeplejeprofessionens selvstændige ansvarsområde, samt er på forkant med samfundets udvikling af såvel kulturelt som teknologisk art. Indsatsområder Udvikle simulationsrum og -undervisning til udvalgte kliniske moduler i Hjertecentret og på tværs af Rigshospitalet: o Efterår 2013 tilbydes de studerende på modul 2 elementer af simulationsundervisning i forbindelse med workshops. I sommeren 2013 udarbejdes skriftligt materiale, der beskriver den teoretiske baggrund og didaktiske overvejelser relateret til simulationsundervisningen o I den tværgående medicinundervisning for modul 11 studerende på Rigshospitalet inddrages simulation aktivt fra foråret 2013 og evalueres fortløbende o Hjertecentret deltager i SIM-netværk på Rigshospitalet Fortsat styrke skole-klinik forholdet gennem tværinstitutionelt samarbejde: o Samarbejdsmøder med de tilknyttede undervisere fra uddannelsesinstitutionerne med henblik på at træffe konsensusbaserede aftaler vedrørende ansvarsfordeling og forståelse af gældende modulbeskrivelser o Målrette samarbejdet omkring studerende med særlige faglige, sociale og personlige problemstillinger, således relevante pædagogiske tiltag iværksættes o Uddybe kriterier for intern prøve tilpasset aktuel praksis i Hjertecentret o Simulationsprojekt i samarbejde med underviser fra uddannelsesinstitutionen i relation til workshops modul 2, opstart 2015 Udvikle afsluttende studiesamtale på modul 4, 11 og 12, således at studiesamtalen stringent kan anvendes som grundlag for formativ evaluering. Arbejdet påbegyndes o Elementer af resultater fra evalueringskoncept udviklet i Regions Hovedstaden implementeres i den afsluttende studiesamtale o Der udarbejdes skriftligt materiale til de studerende og til deltagerne fra prægraduat team Sammentænke uddannelse, undervisning og vejledning i præ- og postgraduat regi, de steder hvor det giver mening, f.eks. i forbindelse med: o Implementering af PRM o Supervision af medvejledere og daglige vejledere o Prægraduat teammøde og studieunit I interaktion med eksisterende IT-systemer for sygeplejestuderende effektiviseres E-kommunikationen mellem studerende og prægraduat team i Hjertecentret. Påbegyndes

7 På baggrund af Fællesundervisning for læge-og sygeplejestuderende i tværfaglig kommunikation/samarbejde omkring stuegang udvikles læringsrum for både sygepleje- og medicinstuderende i klinisk regi. Arbejdet skal foregå i samarbejde med uddannelsesansvarlig læge i Hjertecentret. Påbegyndes Strategi I forhold til visionen om at pædagogiske metoder udvikles stringent og forskningsbaseret, og at resultaterne implementeres i kliniske læringsmiljøer såvel lokalt som nationalt er strategien, at udviklingsprojekter indgår på lige fod i planlægningen af driftsopgaver for kliniske undervisere, og at projekterne ligger i tråd med de overordnede visioner for Hjertecentret og Prægraduat Team. Indsatsområder Prægraduat Team skal være aktivt i gang med et udviklingsprojekt: o Bettina Poulsen og Camilla Bernild: Implementering og evaluering af PRM, afsluttes sommeren 2013 o Rikke Würtz: Udvikling af simulationsundervisning, opstart foråret 2015 o Camilla Lucht: Udvikling af supervisionsseancer med kliniske vejledere, opstart Den samlede projektaktivitet skal prioriteres og planlægges ud fra teamets opgaver i driften Udviklingsprojekter skal munde ud i publikationer i relevante tidsskrifter og kan formidles på nationale og internationale konferencer Der arbejdes med opstart af en Ph.d. indenfor klinisk uddannelse af sygeplejestuderende 2014 Strategi I forhold til visionen om at klinisk undervisning tilrettelægges på en måde, der inkluderer kompetenceudvikling af kliniske undervisere og kliniske vejledere, er det en strategi, at samarbejdet mellem kliniske undervisere og kliniske vejledere videreudvikles ved det fælles forum Prægraduat team møde. De kliniske undervisere er ansvarlige for udviklingen af samarbejdet, og udarbejder skriftligt materiale herom. Fokus er på kompetenceudvikling af kliniske vejledere. Kliniske undervisere kompetenceudvikles gennem ledelse af daglige pædagogiske opgaver og udviklingsprojekter. Indsatsområder Videreudvikle, justere og revidere materialet Samarbejde mellem klinisk vejleder og klinisk underviser 7

8 Opstart af projekt vedrørende supervision af daglige vejledere i vejledningssituationer i klinisk praksis, jf. ovennævnte projekt Kontinuerlig formidling af nye pædagogiske metoder samt aktuel uddannelsesmæssig tænkning og anvendte begreber. Fora for dette kan fx være prægraduat teammøde, undervisermøde og diverse temadage. Afsnit 2 Organisering af Prægraduat undervisning Af missionen 5 fremgår at: Prægraduat Team har en tydelig pædagogisk profil og skaber læringsmiljøer, der understøtter læreprocesser i relation til at få ny viden i et anvendelsesperspektiv. Studerende og elever udvikler personlige, sociale og faglige kompetencer, der er holdningsdannende og giver dybere forståelse for det sygeplejefaglige perspektiv. Pædagogikken er eksperimenterende, visuel, stringent og forskningsbaseret. Udviklingsprojekter igangsættes og evalueres det skaber ny viden. Visioner og strategier for prægraduat enhed For at opnå dette, har Prægraduat Team organiseret sig i en teamstruktur med et klinisk underviserteam og flere kliniske vejlederteams. Klinisk underviserteam Prægraduat team Klinisk vejlederteam Klinisk underviserteam Klinisk underviserteam er sammensat af en klinisk undervisningsansvarlig og fire kliniske undervisere, alle med formelle akademiske kompetencer. Det kliniske underviserteam arbejder på tværs i centret og er ansvarlig for at lede, organisere, tilrettelægge og udvikle undervisning og vejledning for sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever. 6 Kliniske vejlederteams 5 Visioner for Prægraduat Uddannelse i Hjertecentret Stillings og funktionsbeskrivelse for kliniske undervisere i Hjertecentret. August 2005, rev. februar

9 På flere afsnit er der etableret kliniske vejlederteams, der består af afsnittets kliniske underviser, de kliniske vejledere og afsnittets medvejledere. Baggrund, formål, indhold og ansvars- og opgavefordeling i et klinisk vejlederteam beskrives særskilt i afsnit 3. Prægraduat teammøde De kliniske undervisere og vejledere mødes den 3. tirsdag i hver måned kl til Prægraduat teammøde. Formål med dette mødeforum er: (1)At klinisk undervisning og vejledning videreudvikles, således den understøtter de studerendes læring af sygepleje, udvikler kliniske læringsmiljøer og fremmer brobygning mellem teori og praksis. (2)At videreudvikle samarbejdet mellem kliniske undervisere og kliniske vejledere. (3) At såvel kliniske vejledere som kliniske undervisere kompetenceudvikles. Afsnit 3 Kliniske vejlederteams en organisering af klinisk undervisning Baggrund Sygeplejerskeuddannelsens modulopbygning og krav om fastlagte læringsudbytter og øget brug af evidensbaseret viden fordrer et klinisk læringsmiljø, der kan understøtte disse uddannelsesmæssige krav. Klinisk undervisning i Hjertecentret er organiseret på en måde, der gør det muligt at imødekomme de uddannelsesmæssige målsætninger, og der er etableret mange forskellige tiltag for at adressere disse. Nedenstående tekst beskriver et af disse tiltag; nemlig etablering af vejlederteams. Dette afsnit beskriver formål, indhold og ansvars, -og opgavefordeling af eksisterende vejlederteams i Prægraduat Team i Hjertecentret. Materialet er til internt brug i organisationen og kan benyttes ved nyetablering af kliniske vejlederteams samt understøtte eksisterende. Materialet er overvejende udarbejdet på baggrund af erfaringsbaserede viden om organisering af vejlederteams. Kliniske vejlederteams. medvejleder kliniske vejledere klinisk underviser For at understøtte samarbejdet mellem klinisk vejleder, klinik underviser og medvejledere har flere afsnit valgt at organisere kliniske undervisning af sygeplejestuderende i formelle kliniske vejlederteams. Denne struktur tænkes at klinisk vejlederteam 9

10 have klare didaktiske fordele, fordi det udgør et dynamisk - men trygt læringsmiljø for de studerende. Kliniske vejlederteams består af afsnittets kliniske vejledere, afsnittets medvejledere og den klinisk underviser. Kliniske vejledere er erfarne sygeplejersker med specialekendskab og mindst 1/6 diplomuddannelse i pædagogik. I samarbejde med afsnittets kliniske underviser er klinisk(e) vejleder(e) ansvarlige for at planlægge daglig klinisk undervisning i afsnittet 7. Den kliniske vejleder fungerer som vejleder og rollemodel for de studerende og superviserer de kollegaer, der fungerer som daglig vejledere. Medvejledere er erfarne sygeplejersker i afsnittet med særlig pædagogisk interesse i uddannelse af studerende og elever. Klinisk underviser har formel akademisk uddannelse og er overordnet ansvarlig for indhold og drift i det kliniske vejlederteam. Formål med vejlederteam Formål med kliniske vejlederteams er at skabe en ramme omkring uddannelse og vejledning af de studerende, samt at den kliniske vejleder såvel som de daglige vejledere oplever faglig udvikling indenfor det pædagogiske felt. At skabe vejledningsmæssig kontinuitet for de sygeplejestuderende. At skabe grobund for, at den daglige kliniske undervisning tager afsæt i de studerendes individuelle behov for læring, samt fremstår dynamisk på baggrund af forskelligheden i vejlederteamet. At skabe forudsætning for, at den kliniske vejleder og den kliniske underviser kan vurdere de studerendes læringsforløb, herunder progression, samt faglige styrker og begrænsninger således dette kan integreres i justeringer af de fremadrettede individuelle studieplaner for de studerende. Indhold Det er den kliniske vejleder, der lægger ugeplanerne, og her prioriteres det at koble den studerende på en fra vejlederteamet. Således faciliteres den vejledningsmæssige kontinuitet, hvorved det samlede vejlederteam har mulighed for at arbejde med den studerendes progression i læring, og at den daglige kliniske undervisning tager afsæt i de studerendes individuelle behov for læring. 7 Stillingsbeskrivelse/funktionsbeskrivelse for kliniske vejledere september

11 Det forhold at vejlederteamet består af flere sygeplejersker bevirker, at der samtidig etableres forskellige pardannelser, hvorfor den studerende får indblik i alsidige tilgange til sygeplejen. Den kliniske vejleder, kliniske underviser og de daglige vejledere har forskellige mødefora, der sikrer gensidig dialog om de studerendes læring. Dette kan fx være i form af vejledermøder. Desuden kan der foregå kommunikation vedrørende de studerende i en mailgruppe. Disse gensidige orienteringer og refleksioner vedrørende de studerendes læring skaber forudsætning for, at den kliniske vejleder og den kliniske underviser kan vurdere den studerendes praksisnære læringsforløb. Det er de respektive afsnits ledelse, driftmæssige betingelser, samt klinisk undervisers, klinisk vejleders og medvejledernes indsats, der betinger vejlederteamets form og indhold. Etablering af vejlederteams understøtter desuden deltagernes faglige udvikling indenfor det pædagogiske felt. Gennem den daglige vejledning i kombination med gensidig orientering og refleksion, får deltagerne i vejlederteamet indblik i Den kliniske del af uddannelsens form og indhold De enkelte studerendes læringsstile Vejledningsmæssige metoder Egen kliniske praksis indlejrede selvfølgeligheder Ansvars, - og opgavefordeling i et klinisk vejlederteam Ansvars- og opgavefordelingen i de etablerede kliniske vejlederteams vil afspejle deltagernes faglige forudsætninger. Dog ses nedenstående tekst som generel for alle kliniske vejlederteams. Det er den kliniske vejleders ansvar at planlægge tildeling af vejledere. Fortrinsvist fra vejlederteamet. Desuden er det den kliniske vejleders ansvar at have et særligt øje på studerende i hverdagen, og hermed danne sig et overblik over alle de studerendes læringsprogression. Altså at have blik for, hvordan de studerende samarbejder med den daglige vejleder om deres læringsudbytter, samt gå i dialog med både studerende og daglig vejleder herom. Ved de mere formelle vejledermøder er det også den kliniske vejleders ansvar at formidle dette overblik. Medvejlederne er som nævnt erfarne sygeplejersker, der finder faglig udfordring i at vejlede og formidle sygepleje til studerende. Med udgangspunkt i aktuel patientpleje tilrettelægger medvejlederen samarbejdet med den studerende, hvor der også tages hensyn til den studerendes forudsætninger og læringsaftaler. Medvejledere får ikke særlige betingelser for udførelsen af vejledningen, men til gengæld fagligt udbytte. 11

12 Det er den kliniske undervisers ansvar at skabe rammen for den faglige dialog og det udviklende miljø i vejlederteamet. Det vil sige, at det er den kliniske undervisers ansvar, at de forskellige formelle mødefora tilrettelægges. Med udgangspunkt i deltagernes aktuelle behov skal den kliniske underviser sikre, at indholdet i såvel den formelle som den mere uformelle dialog øger øvrige deltageres indsigt i det pædagogiske felt; herunder uddannelse, vejledning og læring. Afsnit 4 Funktionsdag For at leve op til Visioner for prægraduat uddannelse i Hjertecentret samt Bekendtgørelsens og studieordningens mangeartede krav til den kliniske undervisning, etableres et konkret prægraduat udviklingsog samarbejdsforum. Her er det særlige fokus at udvikle studie- og læringsmiljøet i de respektive afsnit, samt sikre kompetenceudvikling af de kliniske vejledere. Hvad er en funktionsdag? En funktionsdag er en særlig arbejdsdag, hvor afsnittets kliniske vejledere i samarbejde med afsnittets kliniske underviser kan have fokus på uddannelse af studerende i afsnittet og løse prægraduate arbejds- og udviklingsopgaver, der styrker prægraduat uddannelse i pågældende afsnit. Funktionsdagen planlægges og gennemføres i samarbejde mellem klinisk vejleder, klinisk underviser, afdelingssygeplejerske og evt. klinisk sygeplejespecialist. Dagen afvikles under hensynstagen til afsnittes øvrige driftmæssige betingelser, og kan derfor planlægges forskelligt fra afsnit til afsnit. Funktionsdagen afvikles indenfor normaltidspunkt for dagvagt, og deltagerne i funktionsdagen bærer i udgangspunktet uniform. Det er en fordel at planlægge funktionsdag den 3. tirsdag i måneden, da der denne dag også afvikles Prægraduat teammøde kl Nedenstående tekst beskriver funktionsdagens overordnede formål samt konkrete arbejds- og udviklingsopgaver, der kan løses på denne dag. Formål med funktionsdag At udvikle studie- og læringsmiljø i det konkrete afsnit At planlægge, udføre, afvikle og evaluere formelle undervisningsopgaver, som beskrives i gældende bekendtgørelse, studieordninger og modulbeskrivelser 12

13 At understøtte og medvirke til kompetenceudvikling af klinisk vejledere Konkrete arbejds- og udviklingsopgaver som kan varetages på en funktionsdag. Tilrettelæggelse og indhold af en funktionsdag vil være afhængig af, hvilke opgaver der aktuelt skal løses indenfor prægraduat regi i pågældende afsnit. Følgende tekst er eksempler på arbejds- og udviklingsopgaver, der kan udføres på en funktionsdag mhp at imødekomme formålene. I relation til at udvikle studie- og læringsmiljø i det konkrete afsnit, er følgende opgaver relevante: At planlægge og organisere daglige kliniske undervisnings- og vejledningsforløb i afsnittet. At udarbejde ugeplaner over klinik og studiedage, undervisningsdage, og planlægge hvem der er vejleder for den studerende de enkelte dage i klinikken. I samarbejde med klinisk underviser planlægger og afvikle samarbejdsfora, som beskrives i dette materiale. Herunder studieunit, som beskrives senere I samarbejde med klinisk underviser informerer kliniske vejlederteam/øvrige personalegrupper i afsnittet såvel mundtligt som skriftligt om prægraduat uddannelse, studiemiljø og aktuelle studerende. I samarbejde med klinisk underviser planlægger temadage for sygeplejersker i vejledergruppen. I relation til at planlægge, udføre, afvikle og evaluere formelle undervisningsopgaver, som beskrives i gældende bekendtgørelse, studieordninger og modulbeskrivelser, er følgende opgaver relevante: At læse skriftligt materiale fra studerende; herunder læringskontrakter, individuelle studieplaner, oplæg til og referat af studiesamtaler, oplæg til sygeplejefagligt forum m.m. At forberede sig til studiesamtaler og i samarbejde med klinisk underviser planlægge og afvikle studiesamtaler. I samarbejde med klinisk underviser at diskutere og vurdere aktuelle studerendes viden, færdigheder og kompetencer ud fra læringsudbytterne i pågældende modul Formålet med funktionsdagen er i øvrigt, at den tænkes at understøtte og medvirke til at kompetenceudvikle klinisk vejledere. Ovenstående opgaver bidrager i sig selv til kompetenceudvikling, idet opgaverne fordrer erhvervelse af ny viden, samt varetagelse af nye administrative opgaver. Følgende opgaver kan dog også bidrage til, at den kliniske 13

14 vejleder kompetenceudvikles indenfor det prægraduate område: At forberede sig til og deltage i Prægraduat teammøde hver 3. tirsdag i måneden kl At læse relevant litteratur, herunder forskningsbaserede artikler, som anvendes til studieunit og journal Club At erfaringsudveksle med kliniske vejledere i andre afsnit i Hjertecentret, således den enkeltes viden om forskellige metoder til organisering af klinisk undervisning bliver bredere At deltage i temadag for Prægraduat team Afsnit 5 Studiesamtaler med sygeplejestuderende modul 4, 11 og 12 I den kliniske undervisningsperiode gennemføres fire studiesamtaler, som kan afholdes såvel individuelt som i mindre grupper 8. I Hjertecentret har vi valgt at konvertere den tredje studiesamtalesamtale med en fælles introduktion til modulets interne prøve, da løbende og gensidig evaluering og feedback er indvævet i den daglige vejledning. Derfor planlægges sædvanligvis tre studiesamtaler i forløbet. En studiesamtale er en planlagt samtale mellem den studerende, klinisk underviser og klinisk vejleder. Formålet med samtalerne er at planlægge, justere, dokumentere og evaluere studieforløbet i relation til modulets læringsudbytter og den studerendes personlige samt faglige forudsætninger. Desuden afklares og justeres indbyrdes forventninger herunder f.eks. individuelle studiebetingelser og samarbejdsaftaler 9. Nedenstående uddybning og gennemgang af studiesamtaler sætter fokus på samarbejdet mellem klinisk underviser og klinisk vejleder i relation til afvikling af studiesamtaler. Første og indledende studiesamtale (tidsramme 1 time) Før samtalen: Samtalen skal planlægges inden den studerende møder i klinikken, og afholdes inden for de første to uger af det kliniske undervisningsforløb. Det er den kliniske undervisers ansvar at dato og tidspunkt for samtalen planlægges. 8 Modulbeskrivelserne modul 4,11 og 12, rev og Portfolio, Sygeplejerskeuddannelen, Region Hovedstaden, rev. august Klinisk undervisning for sygeplejestuderende i Hjertecentret, rev

15 Såfremt klinisk vejleder har funktionsdag inden for de første to uger af den studerendes kliniske periode, kan samtalerne lægges her. Hvis ikke kan samtalerne med fordel spredes over flere dage. Den studerendes oplæg, som bl.a. indeholder den personlige præsentation fra den studerendes portfolio, 10 gennemlæses af såvel klinisk vejleder som klinik underviser. Under samtalen - Indhold og ansvarsfordeling: - Fokus for den indledende studiesamtale er at afklare den studerendes faglige og personlige forudsætninger, hvordan den studerende kan arbejde med modulets læringsudbytter i pågældende afsnit, studiemetoder, planlægning af forløbet og gensidige forventninger til samarbejdet. Ved studiesamtalen diskuteres og kvalificeres den studerendes oplæg, således at det kan indgå som en del af den individuelle studieplan 11 - Klinisk vejleder byder ind med konkrete læringsmuligheder i afdelingen - Klinisk vejleder og klinisk underviser skal sammen med den studerende afdække samarbejdsrelationen (den studerendes læringsstil, aftaler om vagter osv.) - Den kliniske underviser er ansvarlig for, at de formelle uddannelseskrav, formuleret i modulbeskrivelsen, operationaliseres i den konkrete studieplan (læringsudbytter, læringsmetoder (læringskontrakter), fastlagt studieaktivitet og intern prøveforløb) Efter samtalen: - Den studerende udarbejder sin individuelle studieplan, som skal afleveres senest 2 dage efter til klinisk vejleder, klinisk underviser og underviser fra skolen. Klinisk underviser godkender og dokumenterer udarbejdningen af den individuelle studieplan på den studerendes dokumentationssedlen for modulet. Anden studiesamtale (tidsramme ½-1 time) Før samtalen: Samtalen skal planlægges i god tid (hvis vagtplan tillader det, så allerede ved første studiesamtale), og kan med fordel ligge på en funktionsdag. Det er den kliniske undervisers ansvar, at samtalen bliver planlagt. Den studerende skal ikke forberede sig skriftligt til samtalen. 10 Portfolio, Sygeplejerskeuddannelsen Region Hovedstaden, revideret august Portfolio består af består af en præsentationsdel, en læringsdel og en dokumentationsdel. ( 11 Her skal stå definition på individuel studieplan 15

16 Deltagerne genlæser den individuelle studieplan og evt. læringskontrakter Under samtalen - Indhold og ansvar: - Den individuelle studieplan tages op til revision: Hvordan går det ift. at nå målene, og hvordan går samarbejdet generelt? - Klinisk vejleder skal give feed back til den studerende ift. den studerendes progression af relevant klinisk viden, færdigheder og kompetencer. - Klinisk underviser skal give feed back til den studerende ift. den studerendes akademiske progression og niveau; herunder skriftlig læringsprogression, progression ift. at argumentere teoretisk og refleksivt for kliniske problemstillinger osv. - Den kliniske underviser skal sikre, at de formelle uddannelseskrav (inkl. aftaler om læringskontrakter, Journal Club, fastlagt studieaktivitet eller lign) overholdes. - Hvis muligt skal den 4. studiesamtale planlægges her. Efter samtalen: Efter studiesamtalen udarbejder den studerende en kort skriftlig opsummering af samtalen med fokus på fremadrettede aftaler. Materialet sendes til klinisk underviser og klinisk vejleder dagen efter samtalen. Ved ændringer/justeringer i den oprindelige individuelle studieplan, skal disse dokumenteres af den studerende i den individuelle studieplan. Studieplanen sendes herefter igen til uddannelsesinstitutionen, dvs. underviser fra skolen, der er tilknyttet afsnittet, klinik underviser og klinisk vejleder. Den fjerde og afsluttende studiesamtale (tidsramme ½-1 time) Før samtalen: Samtalen skal planlægges efter intern prøve (hvilket indskrænker muligheden for at ramme en funktionsdag), hvorfor samtalerne med fordel kan fordeles over flere dage. Det er den kliniske undervisers ansvar at der fastsættes dato og tid for 4. studiesamtale. Den studerende skal ikke udarbejde skriftlig evaluering, da der regionalt er udarbejdet formaliseret ekstern evaluering. (se. Indhold og ansvar: 16

17 Klinisk vejleder skal her give den studerende endelig feedback på læringsprogression og kliniske kompetencer ift. modulets læringsudbytter. Den studerende skal give feedback ift. samarbejdet, den daglige vejledning, afdelingen og egen indsats. Den kliniske undervisers evaluering af den studerendes formelle og akademiske progression og niveau er foretaget ved intern prøve. Den kliniske underviser underskriver dokumentationsseddel og godkender litteraturliste. Afsnit 6 Læringskontrakten I Hjertecentret er det besluttet, at alle sygeplejestuderende i udgangspunktet udarbejder læringskontrakter som led i at strukturere og synliggøre deres læring. Det er dog ikke obligatorisk. Hvis læringskontrakten fravælges som studiemetode, skal den studerende selv finde anden studiemetode, der strukturerer og synliggør læring. Det anbefales at de studerende udarbejder 2-4 læringskontrakter på hhv. modul 4 og 11. På modul 12 anbefales det, at den studerende udarbejder 1-2 læringskontrakter. Dette relaterer sig til læringsudbytternes karakter, hvor der på modul 12 udarbejdes en eksamensopgave, der i sig selv opfylder en del af de fastlagte læringsudbytter. Definition En læringskontrakt er et dokument udformet af den studerende, eventuelt en gruppe studerende, som specificerer, hvad de vil lære, hvilke læringsaktiviteter de vil engageres i for at nå disse mål (hvordan), indenfor hvilken tidsperiode, samt hvordan evaluering af læring skal foregå. ( Fagermoen M. S., Sykepleie i teori og praksis et fagdidaktisk perspektiv, 1995) Formål At stimulere til, fastholde og strukturere tilrettelæggelse og gennemførelse af individuel læreproces At fremme refleksion, og integration af teori og praksis At sikre en kontinuerlig og selvstændig læreproces uanset aktuelle ressourcer og situation i afdelingen At stimulere ansvarlighed for egen læring og løbende evaluering. At forbedre studiemiljøet ved at synliggøre den studerendes læringsaktiviteter og læreproces, så alle kender og accepterer den 17

18 Indhold Læringskontrakten deles op i hhv. mål/læringsudbytte (hvad skal læres?), strategi/metode (hvordan skal det læres?), dokumentation (hvordan skal læringen skriftliggøres?), samt evaluering (hvordan skal læringen evalueres) Målene skal afspejle læringsudbytterne Målene skal indeholde en terminologi/taxonomi, der beskriver det ønskede niveau/vidensform (kendskab til, viden om, kompetence, redegøre for ) Målenes rækkefølge afspejler teoriens applikation i praksis Samarbejde/ansvarsfordeling i relation til sygeplejestuderendes læringskontrakter Den kliniske undervisers ansvar Undervise i læringskontraktens formål og indhold ved studiemetodisk undervisning sædvanligvis den første fredag efter modul start Vejlede den studerende i udarbejdelse af læringskontrakter Følge op på og evaluere den studerendes arbejde med læringskontrakten ifm studiesamtaler Den kliniske vejleders ansvar Have kendskab til den studerendes læringskontrakter Efterspørge læringskontrakter ifm den kliniske vejledning Støtte den studerende i at identificere hvornår og hvordan der bliver arbejdet med læringskontrakterne Bidrage til evaluering af de studerendes arbejde med læringskontrakter ved studiesamtaler. Den studerendes ansvar Tage initiativ til at udvælge relevante emner og indlede udarbejdelse af læringskontrakt Gøre læringskontrakten synlig i afdelingen, fx ved ophæng i personalestue Justere, nuancere og udvide læringskontrakten løbende Involvere den daglige vejleder i læringskontrakternes emner/foci, således de kan blive inddraget i det kliniske arbejde 18

19 Foretage løbende evaluering af arbejdet med læringskontrakten (fx er der områder der ikke er opnået, er der strategier der ikke var relevante) selv tage disse refleksioner op ved studiesamtaler. Afsnit 7 Fastlagt studieaktivitet modul 11 Dette afsnit beskriver hvordan den kliniske del af fastlagt studieaktivitet for modul 11 kan afvikles i Hjertecentret. Fastlagt studieaktivitet drejer sig overordnet set om farmakologi/medicinadministration herunder sygeplejerskens ansvar og kompetence 12 Før den kliniske del af fastlagt studieaktivitet har alle studerende i Hjertecentret: Deltaget i obligatorisk og tværgående undervisning i EPM samt to dages undervisning i KLS 13. Første dag med fokus på sygeplejerskens arbejdsopgaver og ansvar inden for medicinering fra indlæggelse til udskrivelse af patienten primært med udgangspunkt i per os medicin. Anden dags fokus er dispensering og administration af IV-medicinering, samt at tage blodprøver og håndtere materialet herefter. Således at de studerende har det teoretiske grundlag for medicinering og blodprøvetagning present. Udarbejdet en læringskontrakt vedrørende medicinadministration. Denne udarbejdelse er påbegyndt ved studiemetodisk undervisning første fredag i modulet, hvor de studerende undervises af kliniske undervisere. Læringskontrakten har fokus på læringsudbyttet at beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper, men inddrager alle læringsudbytterne for modul 11. Blevet introduceret til medicinrum, herunder indretning og håndtering af medicin og affald ved afsnittets klinisk vejleder 14 (Jf. specifik del modul 11; Klinisk undervisning for sygeplejestuderende i Hjertecentret) Disse tre elementer danner tilsammen baggrund for gennemførelsen af fastlagt studieaktivitet, hvor fokus er på principper og metoder i forbindelse med medicin dispensation og administration. Dette betyder, at man som vejleder primært skal lægge vægten på, om den studerende udviser forståelse for, hvad man som sygeplejerske skal vide og har ansvar for i forbindelse med medicin, og hvordan man søger konkret viden herom. Fastlagt studieaktivitet er ikke en test i den studerendes paratviden i relation til de respektive præparater. 12 Modulbeskrivelse modul 11, rev. 2013, side 13 Ved de to dages undervisning i KLS underviser kliniske undervisere, bla fra Hjertecentret. 14 På flere afsnit er det afsnittets farmakonom, der underviser til intr. medicinrum, indretning og håndtering af medicin. 19

20 Rammer Fastlagt studieaktivitet skal finde sted i modulets uge. Dette skyldes, at den kliniske del af fastlagt studieaktivitet skal afvikles efter undervisningen i KLS, men før intern prøve, da gennemført fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for at blive indstillet til klinisk intern prøve modulbeskrivelse, modul 11. Datoen skal fastsættes ved første studiesamtale. Ved sygdom skal der hurtigt etableres en ny dato. Det tager 2-3 timer at afvikle fastlagt studieaktivitet - afhængig af patientens medicinske kompleksitet og den studerendes kompetencer. Der kan afvikles 2 fastlagte studieaktiviteter på en funktionsdag. Den kliniske del af fastlagt studieaktivitet Den kliniske del af fastlagt studieaktivitet kan med fordel deles op i et før -, under- og eftervejledningsforløb 15, og i Hjertecentret er det sædvanligvis den kliniske underviser, der varetager undervisnings/vejledningsdelen her. Før vejledning - patientpræsentation Den studerende og den kliniske vejleder udvælger i fællesskab en patient, hvor den studerende viser og behersker medicindispensation og administration, herunder sundhedspædagogiske overvejelser og tiltag (Jf. modulbeskrivelsen). Det kan med fordel være en gængs patient for afdelingen, således at den kliniske vejleder får et indblik i den studerendes kunnen indenfor medicinering af afdelingens mest almindelige patientgruppe. For at kunne nå i dybden anbefales det, at der udvælges én patient. Den studerende forbereder en patientpræsentation af den udvalgte patient, som med fordel kan indeholde; indlæggelsesårsag, diagnose, sociale netværk, livsstil, blodprøvestatus, mikrobiologiske dyrkningssvar, sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til statussøgeordene fra KISO, og sidst men ikke mindstpatientens medicin. Den studerende formidler patientpræsentationen til den kliniske vejleder, og forklarer sammenhængen mellem beskrivelsen af patienten og den ordinerede medicin. Den kliniske vejleder stiller 15 Reggelsen og Nissen (2005). Vejledning. I Brøbecker & Mulbjerg Kliniske vejledning og pædagogisk kompetence, 1.udgave, 2.oplag, Munksgaard Danmark, København. 20

21 løbende uddybende spørgsmål og hører den studerendes overvejelser i forhold til bivirkninger, indikationer, interaktioner mm. Under vejledning dispensation og administration Før selve dispensationen af medicin redegør den studerende for (1) medicinrummets opbygning (ATC-koder, blandingsbænk, særydelser, mm.), (2) brugen af EPM, scanner (PDA) og labelmaskine, (3) hygiejne og (4), opbevaring og håndtering af medicin, medicinregning samt det sygeplejefaglige ansvarsområde. Dispensationen gennemføres under observation. Klinisk vejlederes rolle er at sikre at gældende retningslinjer, vejledninger, lovgivning samt patientsikkerhed overholdes. Der samtales i mindre omfang grundet reglen om forstyrrelsesfri zone. Den studerende planlægger og udfører interventionen med inddragelse af sundhedspædagogiske overvejelser. Efter vejledning - drøftelse Den fastlagte studieaktivitet afsluttes med en drøftelse mellem kliniske vejleder og studerende (jfr. modulbeskrivelsen). Drøftelsen består af; refleksion over den studerendes udførte medicinadministration, herunder fagetiske dilemmaer formativ evaluering af den studerendes udvikling og læringsmæssige progression I forbindelse med drøftelsen kan den kliniske vejleder anvende forskellige redskaber/metoder i forhold til at strukturere denne. Det kan fx være læringsudbytterne for modul 11, læringskontrakt, multiple choice test (fra dag 1- bilag 1), skemaet Vurdering af parathed til medicinadministration i klinisk praksis (bilag 2). 16 Afsnit 8 Internt klinisk prøveforløb for sygeplejestuderende på modul 12 Det interne kliniske prøveforløb på modul 12 indeholder tre dele; (1) den studerende udarbejder et skriftligt oplæg, (2) der afholdes et sygeplejefagligt forum og (3) mundtlig eksamination. Den overordnede planlægning, koordinering, vejledning og eksamination i forbindelse med det samlede interne kliniske prøveforløb varetages af afsnittets tilknyttede kliniske underviser. 16 Willhjelm, B mfl Introduktion og vejledning til fastlagt studieaktivitet medicinadministration, kliniske undervisningsmodul 11 v/ Rigshospitalet, kvalitetsudviklingsprojekt, rev. Juli Bilagsfortegnelse: 1. Multiple choice test (rev ) 2. Vurdering af parathed til medicinadministration i klinisk praksis 21

22 Den konkrete planlægning og koordinering af det sygeplejefaglige forum sker i tæt samarbejde mellem klinisk underviser, klinisk vejleder, afsnittenes afdelingssygeplejersker og sygeplejespecialister. Nedenstående retter sig særligt mod det sygeplejefaglige forum og samarbejdet mellem klinisk vejleder, klinisk underviser og sygeplejestuderende i forbindelse med dette. Det skriftlige materiale Tre dage før det planlagte sygeplejefaglige forum skal den studerende aflevere tre eksemplarer af det skriftlige materiale til afsnittet, samt maile materialet til klinisk vejleder, klinisk underviser, samt klinisk sygeplejespecialist. Derudover anbefales det, at den studerende ophænger en poster eller udarbejder et notat i afsnittet nyhedsbog omkring det forestående sygeplejefaglige forum. Det er den kliniske underviser, der vejleder den studerende ift udarbejdelse af det skriftlige materiale. Det sygeplejefaglige forum. I Hjertecenteret er det besluttet, at det sygeplejefaglige forum afvikles som en sygeplejekonference i det afsnit, hvor den studerende lærer sygepleje. Deltagerne i sygeplejekonferencen vil være: Klinisk vejleder, klinisk underviser, ofte afsnittets kliniske sygeplejespecialist, øvrige studerende i afsnittet samt de sygeplejersker, der er i afsnittet pågældende dag. Klinisk vejleder har følgende opgaver/rolle: At planlægge dagvagt på dagen hvor det sygeplejefaglige forum afholdes At læse den studerendes skriftlige oplæg At være aktiv debattør i det sygeplejefaglige forum bringe kliniske erfaringer i spil At støtte den studerende; fx ved at opfordre kollegaer til at uddybe holdninger, erfaringer mm. Den kliniske underviser har følgende opgaver/rolle: At støtte den studerende ved at hjælpe med at stille uddybende spørgsmål At kende til anvendt forskning og teori At anvende konferencens pointer til den mundtlige eksamination Den studerendes rolle er at lede afviklingen af det sygeplejefaglige forum og gøre sig pædagogiske overvejelser i relation til dette. Det sygeplejefaglige forum indledes af den studerende med en kort 22

23 præsentation af den kliniske sygeplejefaglige problemstilling og tilhørende teoretiske perspektiver (max.5 minutter). Efterfølgende vil den studerende bringe sine spørgsmål i spil (3-4 forberedte overordnede spørgsmål) for hermed at få diskuteret problemstillingen med deltagerne. Konferencedeltagerne argumenterer ud fra viden, egen praksis, erfaringer og kompetencer. Den studerende skal under det sygeplejefaglige forum være aktiv deltagende i diskussionerne, stille uddybende og kritiske spørgsmål til deltagernes praksis. Den studerende afslutter det sygeplejefaglige forum med en kort opsummering af centrale pointer og dilemmaer. Det faglige forum/konferencen er berammet til en varighed på cirka 30 minutter. Eksamination. Eksaminationen tager udgangspunkt i (1)pointer fra det sygeplejefaglige forum, (2)det skriftlige oplæg til det sygeplejefaglige forum samt (3)læringsudbyttet for modul

24 24

25 Prægraduat team. Maj