R E F E R A T af orienteringsmøde 9. oktober 2013 om forslag til Kommuneplan 2013 afholdt på Lyngby Rådhus, 5. sal kl

Transkript

1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : Team Planlægning Dato : Ref. : MARTP Mødedato : Mødenr. : R E F E R A T af orienteringsmøde 9. oktober 2013 om forslag til Kommuneplan 2013 afholdt på Lyngby Rådhus, 5. sal kl Mødedeltagere i alt ca. 75 Heraf fra Lyngby-Taarbæk Kommune Direktør Bjarne Holm Markussen Centerchef Sidsel Poulsen Arkitekt, projektleder Eva Ørum Ingeniør Ole Dam Mortensen Byplanarkitekt, specialkonsulent Jørgen Olsen Byplanarkitekt Eva-Louisa Wenzel Ingeniørstuderende (praktikant) Martin Pedersen Kommunalbestyrelsesmedlemmer: Dorete Dandanell (SF) Lene Kaspersen (C) Lone Schou-Hansen (A) Sofia Osmani, 2. viceborgmester (C) Borgmester Søren P. Rasmussen (V) Program Velkomst v borgmester Søren P. Rasmussen Digital kommuneplan v arkitekt Eva-Louisa Wenzel Vigtige ændringer v arkitekt Eva Ørum Drøftelser på 4 stande Plenum Tilbagemelding fra grupperne v tovholderne Mulighed for videre drøftelser, borgmester Søren P Rasmussen er ordstyrer Orienteringsmødet slutter Mulighed for visning af digital kommuneplan på repos Slut Borgmester Søren P. Rasmussen bød velkommen efterfulgt af en kort gennemgang af den digitale kommuneplan. De vigtigste ændringer i forhold til den gældende kommuneplan blev gennemgået. Det drejede sig om følgende emner: detailhandelscentre, stationsnære områder langs letbanen, cykelsuperstier, potentielle spredningskorridorer og naturområder, Vidensby 2020, nye afsnit om erhverv, befolkning og boliger, bevaringsværdige bygninger og rammeændringer på Trongårdens arealer. Efter en kort pause åbnede 4 stande om følgende emner: Trongården, Bygningskultur og landskab m.m., Detailhandel og Stationsnære områder. H:\Dokumenter\Kommuneplan\Referat orienteringsmøde 9-10.doc Side 1 af 5

2 Opsamling fra standene Trongården Tovholder: Centerchef Sidsel Poulsen Spørgsmål og bemærkninger drejede sig primært om udviklingsområdets etagehøjde og anvendelsen til erhverv herunder vejstøj og den nødvendige infrastruktur ved en byudvikling i området. Der er et generelt ønske om, at højden ved erhvervsområdet bliver lavere. De planlagte 8 etager blev foreslået at udgøre 2-4 etager i stedet. Trafikalt er der bekymring omkring belastningen af boligområderne, og om at et nyudviklet erhvervsområde vil tiltrække flere bilister til et i forvejen trafikbelastet område. Der bliver sat spørgsmålstegn ved typen af trafikanter i det planlagte erhvervsområde, og om disse vil anvende den kommende letbane eller om de hellere tager bilen ind fra motorvejen. Behov for nye motorvejsramper blev drøftet. Der var en positiv stemning omkring udviklingen af de grønne områder, som også fyldte meget i diskussionerne. Bygningskultur og landskab m.m. Tovholder: Byplanarkitekt Eva-Louisa Wenzel Omkring bevaringsværdig bebyggelse blev det nævnt, at det var et problem, at kommuneplanforslaget kun udpeger bevaringsværdige bygninger med værdi 1-3 selvom ikke alle bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 4 er blevet genvurderet. Indtil dette er sket, vil der være en række 4 ere, som ikke er sikret bevaring i kommuneplanen. Der kan evt. tilføjes en passus, som sikrer denne "rest". Det bør overvejes i den videre planlægning, om Virum Posthus er bevaringsværdigt. Detailhandel Tovholder: Byplanarkitekt, specialkonsulent Jørgen Olsen Der trænger til at blive shinet op, der er brug for mere indbydende og rare bygninger og arealer, specielt gader og veje, og det gælder både Virum, Sorgenfri og det centrale Kgs. Lyngby. Deltagerne har ikke lyst til store projekter, men man vil gerne have levedygtige og bæredygtige butikker som hænger sammen på længere sigt. Ved alle udviklingsprojekter bør infrastrukturen undersøges. Der er tvivl, om de eksisterende butikker kan klare sig. Og hvordan er det med butikkernes levedygtighed i forhold til e-handlen. Undervejs blev der fremsat ønske om en høring for den fremtidige udvikling ved Virum. Stationsnære områder (herunder letbane) Tovholder: Arkitekt, projektleder Eva Ørum Hvornår kan den videre planlægning af de stationsnære områder starte? Fingerplan 2013, vedtaget i august 2013, danner grundlag for, at udpegningen som stationsnære områder kan ske her i forbindelse med kommuneplan Der kan efter en vedtagelse af Kommuneplan 2013 fastlægges nye rammer og lokalplaner for en faktisk udvikling af de stationsnære områder. Intentionen med stationsnære områder er, at få flest muligt til at tage offentlig transport. Regulering i antallet af parkeringspladser ved nyt byggeri og/eller ændret anvendelse vurderes at være med at fremme brugen af offentlig transport. Der blev efterspurgt en vurdering af, om der i fremtiden vil blive et behov for udvikling af de udpegede arealer udlagt til stationsnære områder. H:\Dokumenter\Kommuneplan\Referat orienteringsmøde 9-10.doc Side 2 af 5

3 I relation til cirklerne på kort i Kommuneplan 2013, som symboliserer stationsnære områder, blev det drøftet, hvorvidt der er taget hensyn til specifikke stier, veje og manglende overgange ved Helsingørmotorvejen, som gør, at man skal gå en omvej for at komme frem. Principperne for udpegning af stationsnære områder i Fingerplan 2013 følges. Det bør undersøges i den kommende planlægning, hvordan rammeområderne skal udformes efter den endelige placering af letbanestationer omkring DTU. Forslag om at undersøge muligheden for parkering under jorden samt gratis parkering i Kgs. Lyngby for at fremme et godt grundlag for flere kunder og mere liv i byen. Gågade i Lyngby med en vision om den bilfrie by bør fremmes. Ønske om, at der blev gjort noget ved de stationsnære arealer ved DSB og tankstationen i Sorgenfri, som fremstår slidte og beskidte. Der mangler busser på Buddingevej og der bør overvejes alternativ rute til letbanen for ikke at lave mere trafikprop ved viadukten på Buddingevej. Der blev derforuden spurgt ind til den kommende letbane og hvor meget hurtigere det er at komme til Ishøj i forhold til brugen af S-Bus. I samme forbindelse blev der spurgt ind til, hvad der skal ske med de nuværende busruter, når letbanen er der. Det blev vurderet blandt deltagerne, at en letbane gennem DTU vil fordyre projektet og at letbanen med 4 ekstra sving vil komme til at køre for langsomt. DTU bør betale den ekstra udgift i givet fald. Deltagerne var dog opmærksomme på, at der foretages analyser omkring, hvor det bedste kundegrundlag for letbanen vil være. Det er desuden meget vigtigt med gode og effektive cykelparkeringspladser ved stationerne. Og det bør overvejes at fortsætte forsøget med en shuttlebus også når letbanen er kommet. Der blev rejst tvivl om, hvorvidt der var sat penge af i letbaneprojektet til at få letbanen hurtigt gennem alle kryds på Ring 3 (grøn bølge). Som et alternativ til en letbane, blev der fra en af deltagerne reklameret for et dagsarrangement den 29. oktober 2013 på DTU, hvor der vil være demonstration af nye teknologier i busser og lastvogne. Debat i salen: (debatindlæg er opdelt i emner) Virum detailhandelscenter Efterlysning af lokalt borgermøde i Virum, hvor kommunalbestyrelsen fortæller, hvad der er planen og hvordan der kommer til at se ud. Der blev givet udtryk for, at posthuset skal bevares. Men også at, hvis der ikke sker en udvikling, opstår en soveby. Byplanudvalget har lige igangsat et arbejde for en helhedsplan for Virum Torv m.m. Men processen er endnu ikke kommet dertil, hvor stregerne er slået, og vi ved ikke endnu om posthuset er bevaringsværdigt. Der arbejdes på det, så vil der senere komme borgermøder, høringer osv. Busser Bussen på Buddingevej eksisterer ikke mere, der er kun hurtigbus. Så der er en 2 km strækning uden mulighed for at bruge bus. Hvad gør kommunen for de ældre i forhold til det? Hvis borgerne observerer noget, som ikke fungerer, så skal de melde det til forvaltningen. Skriv ned og send en mail eller brev. Planlægning omkring busbetjening sker i et samarbejde med tilstødende kommuner m.fl. H:\Dokumenter\Kommuneplan\Referat orienteringsmøde 9-10.doc Side 3 af 5

4 Grønne områder og kulturarv Der blev givet udtryk for, at det er dejligt med grønne områder, og at en planlagt sti langs Furesøkysten bør fastholdes. Der blev opfordret til at bevare grønne områder og fastholde de gamle gode tanker og bygninger fra gamle dage. Stier og grønne områder skal hænge sammen. Der var en sammenhængende sti rundt om Furesøen førhen. Letbane Planerne i Kommuneplan 2013 bygger på en kommende letbane. Letbanen er ikke vedtaget endnu. Hvad nu, hvis letbanen ikke kommer? Er den besluttet uden mulighed for at sige fra eller til? Der er forskellige step i planlægningen omkring letbanen. Der arbejdes pt. på en VVM-proces for projektet. Men samtidigt er der i fingerplanen mulighed for at udvikle stationsnære områder. Er der chancer for, at letbanen kan ændres til anden højklasset transport, eller er det fastlagt? Letbanen er besluttet som model af Ringbykommunerne, Region Hovedstad og staten, og det har Lyngby tiltrådt. Der er lavet en principaftale og nedsat en foreløbig anlægsbestyrelse. Lyngby kan godt gå sin egen vej, men der er 10 andre kommuner involveret. Hvis LTK trækker sig ud, så stopper letbanen bare i Gladsaxe uden at køre videre. Letbanen er vedtaget i den principaftale, men efter VVM-proces og udbud kan sagen stoppes. Der skal betales de næste 40 år til letbanen. Er der ikke mulighed for afstemning? Afstemningen kommer d. 19. nov. ved at finde de kandidater, der har den holdning, der ønskes. Der er allerede afsat 13 mio. om året i budgettet. Veje og trafik Der bliver kørt meget stærkt og der er en frygtelig larm på Frederikdalsvej. En del af hele processen ved byudviklingsprojekter er trafikanalyser. Virum og Sorgenfri har projekter, der arbejder med kvalitet af byrummet. Hvad sker der i Lyngby? Skal man fjerne bilerne? Har man droppet planerne om forlængelse af Firskovvej ud til Jægersborgvej? Der skal kigges nærmere på Firskovvejområdet, også trafikken og muligheden for at lave en forlængelse af Firskovvej til Jægersborgvej. Det går i gang Men der kommer kommuneplantillæg med selvstændige høringer. Trafikstøj Støjen fra Helsingørmotorvejen er rigtig slem. Er der noget om, at kommunen vil gå ind i det, selvom det er Vejdirektoratet, som har ansvaret. Støjproblemer også langs Lyngby Omfartsvej. Dette bør drøftes med Vejdirektoratet. Der er store problemer med støj og hele 33 % er støjbelastet. Der er slet ikke bevilget nok penge til at mindske støj. Der er sat penge af i støjhandlingsplanen, 7 mio. til støjværn. Projekteringen er igangsat, og der skal holdes møde med grundejere snarligt. Helsingørmotorvejen har et langt forløb gennem Lyngby, så de 7 mio. rækker ikke så langt. Vi er den eneste kommune med ejerskab af en motorvej, Lyngby Omfartsvej, så vi står med en særlig problemstilling. H:\Dokumenter\Kommuneplan\Referat orienteringsmøde 9-10.doc Side 4 af 5

5 Man arbejder desuden på at udnytte overskudsjord fra byggeriet i kommunen til at forlænge eller bygge højere volde. Da det koster penge at komme af med jorden, kan det blive en win-winsituation. Offentlige toiletter Toilettet ved indgangen til Dyrehaven i Hjortekær er åben, men man skal bruge mobiltlf. for at kunne anvende det. Det er ikke alle ældre, som har mobil. Der er ingen kurve til skrald. Området hører under statsskovdistriktet. Det kan oplyses, at to toiletter er med i en aftale om nye busstoppesteder. Bl.a. i Frederiksdal, hvor der er problemer. Lys i byens rum Der er flere øde og mørke områder i byen. Ishøj arbejder med lys, hvor der er rart at være. Det er blevet diskuteret i Kultur- og Fritidsudvalget, om der skal laves en lysstrategi med lys i byrum osv. Spørgsmålet kan rejses i Teknik- og Miljøudvalget. Boliger Ungdomsboliger eller kollegier koster ofte 3500 kr. eller derover per måned. Med SU er det svært at få råd til dyre boliger. Hvordan sikres, at de planlagte byggerier kan betales af de studerende? DTU og Ballerup teknikum er slået sammen, med en masse ekstra rejse som konsekvens. Der er brug for en trafikkorridor. Lyngby er aktiv uddannelsesby, og der kommer ca studerende til byen hver dag. Men der bor også studerende i Lyngby, bl.a. i de ca kollegieboliger på DTU campus. Analyser viser, at behovet for små, billige boliger til studerende i Lyngby er stort, og vil stige i fremtiden. Derfor har DTU og Lyngby-Taarbæk Kommune lavet en fælles boligstrategi for studerende og forskere. Det er besluttet, at der inden 2017 skal opføres nye kollegieboliger i Lyngby, samt at der skal omkring 300 studerende og forskere ind i den eksisterende almene og kommunale boligmasse. DTU opretter en boligfond, der vil opføre et eller flere internationale kollegier med omkring 400 boliger. Lyngby-Taarbæk Kommune sikrer, at der opføres et eller flere kollegier med omkring 400 boliger inden for almenbolig lovens bestemmelser om ungdomsboliger. Desuden er Danica Pension ved at opføre studie- og forskerboliger på Kanalvej. DTU og LTK bestræber sig på, at opføre boliger med et så lavt huslejeniveau som muligt, men grundpriserne er høje i det centrale Lyngby og det smitter af på byggeomkostningerne. Det private byggeri på Kanalvej må forventes at ligge i en lidt dyrere prisklasse. I forhold til transport mellem Ballerup og DTU er der sat ekstra busser ind. Der er ingen eller meget få bofællesskaber. Det vil være en aflastning for kommunen at bo i fællesskaber, fordi man kan hjælpe hinanden. For det første etableres der 40 omsorgsboliger ved den gamle Statsskole. Der er velvilje fra kommunalbestyrelsen til at give mulighed for bofællesskaber, men det kræver, at de ældre går sammen og tager initiativ. Borgerne kan evt. overveje Lykkens gave og Borrebakken. Et-plansboliger bliver svære at opnå. Afslutning: Mulighed for at tale med forvaltningen, tusind tak og ros til borgerne for debatten. Referent: Martin Pedersen H:\Dokumenter\Kommuneplan\Referat orienteringsmøde 9-10.doc Side 5 af 5