Af Rachel M. Langford

Transkript

1 Af Rachel M. Langford

2 Forord... 1 Hvorfor trick- og miljøtræning?... 2 De Fem F er... 6 Redskabet Target Andre dyr Ordliste Kilder... 19

3 Hesten blev tæmmet af mennesket for over 6000 år siden og er gennem tiden blevet brugt til både transport, i landbruget, krig og senere hen også sport og fornøjelse. Det har i mange år været normalt at træne heste med til tider ret hårde metoder, men en ny tendens ses i moderne hestetræning, hvor flere og flere søger hen imod blidere metoder og forståelse for både hestens fysik og psyke. Dette skyldes især også den nye viden og forskning inden for området. En af de måder hvorpå dette ses er i den stigende interesse for positiv forstærkning og klikkertræning, som længe har været brugt indenfor bla. hundetræning. Tricks og kunster er ikke længere kun noget, man ser i cirkus, det er også så småt ved at blive almindeligt hos andre hestefolk. 1

4 For nogen kan det måske virke meningsløst at lære sin hest unødvendige tricks og kunster, men tricktræning kan være godt for mange ting, selv hvis det blot er som supplement til den daglige træning eller ridning. Det kan bl.a. styrke båndet og tilliden mellem hest og menneske, da de fleste heste finder tricktræning enormt sjovt - især når der er godbidder og/eller nus involveret. Dette kan have en positiv effekt under ridning, da hesten fra jorden vil have lært at være mere tryg ved og glad for at være sammen med mennesker. Det kan også være godt som afveksling i det daglige træningsprogram, så hesten ikke begynder at kede sig. Eller hvis den af en eller grund ikke kan lave fysisk hårdt arbejde, måske på grund af en skade, så findes der mange små tricks, som den i stedet kan blive mentalt aktiveret med. Tricks er nemlig rigtig god mentalt træning. Derudover kan trick- og miljøtræning vise sig gavnligt i hverdagen. Hvis man f.eks. på tur møder noget farligt, men hesten har lært, at farlige ting kan udløse godbidder, så vil den måske forholde sig mere roligt til situationen, og man vil dermed lettere kunne vende det til en positiv oplevelse. Tricktrænings-principperne kan også overføres til hverdagsting, som hesten måske har svært ved, f.eks. at få renset hove, dyrlæge; indsprøjtninger og ormekure, opsadling og lignende, hvilket kan gøre den daglige omgang med hesten meget nemmere og mere fornøjelig. For hesten er tricks nemlig blot en bevægelse eller handling, der udløser godbidder. Før man giver sig i kast med træning af heste, er det dog en god idé, at have lidt baggrundsviden om hestenes adfærd; hvordan de lære og tænker, og hvordan man kan træne dem på en positiv og sjov måde. Derfor vil jeg i de følgende kapitler blandt andet gennemgå det grundlæggende indenfor indlæringsteori, hestens motivationer og klikkertræner. 2

5 Indlæringsteori er den videnskabelige forklaring på, hvordan heste - og stort set alle andre dyr - lærer. Indlæringsteori virker uanset, hvor meget du kender til den - også selv hvis du aldrig har hørt om den før. Man inddeler hestens måde at lære på i forstærkning og straf. Forstærkning bruges, når man gerne vil have, at en adfærd bliver forstærket, og straf når man gerne vil have, at den mindskes. Dernæst kan forstærkning og straf yderligere inddeles i positiv og negativ. Positiv og negativ skal ikke forstås som godt og skidt, men helt enkelt som plus og minus - at man enten tilføjer eller fjerner noget. Således har man de fire følgende metoder: Positiv forstærkning er, når hesten udfører en adfærd, og man tilføjer noget rart for at forstærke adfærden, f.eks. en godbid eller nus. Negativ forstærkning er, når hesten udfører en adfærd, og man fjerner noget ubehageligt for at forstærke adfærden, f.eks. presset fra schenklerne eller tøjlen. Positiv straf er, når hesten udfører en adfærd, og man tilføjer noget ubehageligt for at minimere adfærden, f.eks. at slå eller råbe af den. Grænsen mellem positiv straf og negativ forstærkning kan være svær at skelne. Det afhænger nemlig ikke af, hvor hårdt presset er, men om det lægges for enten at minimere eller forstærke en adfærd. Derfor kan negativ forstærkning altså sagtens være hårdere eller mere ubehageligt end positiv straf -og omvendt. Negativ straf er, når hesten udfører en adfærd, og man fjerner noget rart for at minimere adfærden, f.eks. godbidder eller opmærksomhed. 3

6 Negativ straf bruges næsten altid i kombination med positiv forstærkning. F.eks. hvis hesten skraber med forbenet, og du går væk med dens foder, er det negativ straf, og når hesten så stopper med at skrabe, og du kommer tilbage og giver den foderet, er det positiv forstærkning. Disse fire grundlæggende træningsprincipper er altid i spil - selv når det ikke er din intention at bruge dem, og du ikke bevidst træner din hest. Men ved at kende til dem og være opmærksom på dem, kan du lettere og mere præcist få den adfærd frem i din hest, som du gerne vil have, og det kan hjælpe din hest til bedre at forstår, hvad det rigtige svar er. Vær også opmærksom på, at de kun virker, som hesten opfatter dem. Det kan f.eks. sagtens være, at du synes, du belønner din hest ved at klappe den på halsen, men hvis hesten ikke synes, det er rart at blive klappet på halsen, vil den ikke opfatte det som en belønning, og derfor vil adfærden ikke blive forstærket. Positiv straf skal man være meget forsigtig med at bruge, da det for det første kan være meget svært at træne præcist med og svært for hesten at forstå, og for det andet let kan give uhensigtsmæssige bivirkninger. Hvis din hest f.eks. napper, og du slår den over mulen for det, kan det godt være, at nappe adfærden forsvinder, men til gengæld bliver hesten måske hovedsky, hvilket i stedet kan medføre nye komplikationer. Med forstærkning skal man også kun fokusere på én adfærd ad gangen, hvorimod man med positiv straf skal afstraffe alle andre adfærd for blot at nå frem til den ene, man gerne vil have. Straf fortæller kun hesten, hvad den ikke må gøre, og den har derfor ingen idé om, hvad den gerne må. Et eksempel kan være, hvis din hest stopper foran et spring, og du giver den et rap med pisken for at straffe den. Her har hesten så fundet ud af, at det ikke er rart at stoppe foran springet, men den ved ikke automatisk, at det rigtige svar er at hoppe over. Næste gang vil den måske løbe højre om springet og dernæst venstre, så kan det være den prøver at stejle eller bukke, og til sidst giver den måske op og finder ud af, at den bedste og sikreste løsning bare er at være passiv og stå stille - hvilket kaldes tillært hjælpeløshed. 4

7 Der findes altså nærmest uendelige muligheder for hesten, og den mest effektive træningsmetode - og nok også den rareste for hesten - vil derfor være så vidt som muligt at ignorere uønsket adfærd og belønne ønsket. Prøv at gøre det så nemt som du kan for hesten at opnå succes. Vær opmærksom på om der måske var en grund til, at hesten ikke ville springe? Var det for højt, havde den ikke set sådan et spring før, eller fik den solen i øjnene? Måske var rytteren ude af balance og havde for stramme tøjler? Gør det let for hesten at finde det rigtige svar. Læringsteorierne er ikke kun til stede, når man træner sin hest. Det kan også være, hvis hesten f.eks. rører ved det elektriske hegn på folden og får stød, så vil det være positiv straf, og den vil være mindre tilbøjelig til at rører ved hegnet igen. Eller hvis den får foder i en krybbe, så vil den være mere tilbøjelig til at stikke mulen i krybben igen, da det er positiv forstærkning. Heste bruger også ubevidst indlæringsteori på hinanden. Kort om dopamin Dopamin er et signalstof i hjernen, som hjælper til indlæring. Hesten vil altid vælge den løsning, der udløser mest dopamin. Det vil sige, at hvis presset forsvinder ved, at den går et skridt til venstre frem for at stå stille, så vil den vælge at gå et skridt til venstre. Men hvis den ved at gå et skridt til højre også, udover at presset forsvinder, får en godbid, så vil den vælge at gå til højre frem for venstre. 5

8 Hesten har fra naturens side fem basale motivationer, som kaldes de fem f'er. Hesten lever og reagerer efter disse fem instinkter, nemlig: flok, foder, flugt, frihed (for smerte og pres) og formering. Det er vigtigt at vide, at alle heste er i besiddelse alle fem motivationer, men det er meget forskelligt fra hest til hest, hvor stor en betydning de fem f er har i forhold til hinanden. F.eks. kan en hest være meget motiveret af foder, men ikke særlig meget af frihed, så denne hest trodser måske gerne det elektriske hegn for en bid græs. Hvorimod en anden hest, der er mere motiveret af frihed, men ikke i lige så høj grad af foder, hellere bliver på sin side af hegnet på trods af det lækre græs på den anden side. Et andet eksempel kan være en hest, der er meget friheds-motiveret og derfor gerne forlader flokken for at undgå pres fra schenklerne eller tap fra pisken, mens en anden er mere flok-motiveret og derfor er ligeglad med presset, så længe den kan blive i nærheden af flokken. Eksempler på to forskellige heste: At vide hvad der motiverer éns hest, og hvorfor den reagerer som den gør, kan gøre det nemmere at bevare tålmodigheden og ikke blive irriteret eller frustreret under træningssessioner, når tingene ikke lige går efter éns hoved. Ved at kende til de fem f'er ved man nemlig, at hesten har en rigtig god grund til at opføre sig som den gør - ifølge den selv i hvert fald selv. Den er altså ikke fræk, dum eller stædig, hvis den ikke lige gør, hvad man beder den om. Der er blot noget andet, som motiverer den mere - eller den forstår ikke, hvad du vil have den til at gøre - og her er det så din opgave at finde ud af, hvad du kan gøre for, at den bliver mere motiveret for at samarbejde med dig. Hvis noget går galt under træning, bør du tænke over, hvordan hesten har oplevet situationen, og hvad du kan gøre anderledes næste gang, så samme situation ikke opstår igen. 6

9 Hesten har tre zoner, den mentalt kan være i, og ved at kende til og bevæge os frem og tilbage mellem disse zoner, kan vi gøre træningsoplevelsen mere positiv og vellykket, da vi på denne måde kan undgå at bevæge os for langt ud og samtidig ikke forblive fastlåst det samme sted. De tre zoner er komfort-, indlærings- og panikzonen. I komfortzonen er alt godt og trygt, men her kan hesten ikke lære noget. Komfortzonen er dog god under træningen, hvis hesten lige har oplevet eller lært noget nyt og har brug for en mental pause. I indlæringszonen er hesten mellem komfort og panik. Den er altså lettere udfordret, men heller ikke så meget, at den frygter for sin overlevelse. Den har i denne zone derfor mentalt overskud til at lære nyt. Panikzonen vil man helst undgå, da hesten ikke kan lære noget konstruktivt her. Hvis man oplever noget i panikzonen, vil éns reptilhjerne, som er den ældste og mest instinktive del af hjernen, nemlig huske det og derfor gå i panik igen, hvis en lignende situation skulle opstå. Denne del af hjernen er meget basal og instinktiv, og man kan derfor ikke rationalisere den. Er du f.eks. blevet meget nervøs over at skulle holde en tale foran mange mennesker engang og fik en dårlig oplevelse med det, kan du logisk sagtens tænke der sker jo ikke noget, det er fuldstændig ufarligt!, men din reptilhjerne husker den dårlige oplevelse og vil derfor tænke der er risiko for at du dør, kom væk herfra så hurtigt som muligt!. Desværre husker reptilhjernen dårlige oplevelser bedre end gode, hvilket jo er smart, hvis man skal overleve i vildmarken. Det vil sige, at du skal igennem f.eks. mindst tre eller fem gode oplevelser bare for at komme over én dårlig. Og de andre oplevelser skal opfattes som positive af reptilhjernen, det nytter ikke noget bare at presse dig selv igennem situationen, hvis du er i panikzonen og 7

10 føler dig nervøs og bange imens. Selvom du måske klarer situationen, vil oplevelsen stadig blive opfattet som negativ af din reptilhjerne. Så må du bygge det op lidt af gangen og f.eks. starte med at tale foran venner og familie, og derefter bygge mere på lidt efter lidt, så længe du forbliver i indlæringszonen og ikke bevæger dig over i panik. Under træning af heste er det mest hensigtsmæssigt at bevæge sig mellem komfort- og indlæringszonen. Hvis en hest f.eks. skal lære at gå over en presenning, men er meget bange for den, så starter vi med den afstand til presenningen, hvor hesten ikke er i panikzonen. Herefter bevæger vi os mellem komfort og indlæring, så vi går lidt tættere på presenningen, og belønner evt. med nus eller godbidder, og fjerner så presset ved at gå tilbage til komfort igen inden vi når til panik. På denne måde rykkes zonerne af sig selv, så komfortzonen bliver udvidet og panikzonen bliver mindre. Med den rette træning vil presenningen til sidst være en del af komfortzonen. 8

11 Klikkeren er et træningsredskab, der kan hjælpe til at gøre træningen mere præcis og effektiv. Klikkertræning blev oprindeligt opfundet i 60'erne til træning af delfiner og spækhuggere i Seaworld, da man fandt ud af, at det var langt mere effektivt at bruge positiv forstærkning end straf. De brugte dog fløjter og ikke klikkere, men princippet er det samme. I dag bruges klikkertræning af både private dyreejere, performers og i zoologiske haver. Selve klikkeren er en lille boks, der siger en høj og tydelig kliklyd, når man trykker på den. I princippet kan klikket dog være hvad som helst f.eks. et smæld med tungen, et ord eller et håndtegn. Så længe du er opmærksom på kun at bruge det valgte kliksignal som kliksignal, ellers mister det effekten. Klikket behøver ikke nødvendigvis at kædes sammen med en godbid, det afhænger helt af, hvad den hest, du arbejder med, er mest motiveret af. Er den f.eks. mere motiveret af nus og kæl end mad, så kan du koble klikket sammen med at blive kløet dens yndlingssted. I princippet kan vi klikkertræne med alle af de fem f er, og belønningen kan f.eks. også være at gå tilbage til flokken, hvis hesten er meget motiveret af det. Det er dog lidt omstændigt og besværligt under træning, især formering ved jeg ikke, hvordan man skulle træne med, så det bruges ikke ret ofte. Jeg vil derfor fokusere på belønning i form af godbidder, da det er den mest almindelige og udbredte form for klikkertræning, og det de fleste heste er meget motiverede af. Klikkeren er en meget effektiv træningsform, da den fortæller dyret mere præcist og nøjagtigt, hvad det bliver belønnet for. Hver gang du klikker, er det lidt som at tage et billede. F.eks. hvis du klikker lige i det øjeblik, hesten sætter af og springer over et spring, så vil den have fået et klart billede i sit hoved af lige netop det øjeblik. Har den lært at forbinde klikket med belønning, vil den, ligesom delfinen, være mere tilbøjelig til at gentage denne adfærd. Det 9

12 smarte ved klikkeren er nemlig, at du kan belønne dyret efter, at den ønskede adfærd har fundet sted, men dyret vil stadig forstå - hvis det er klikkertrænet - hvad det får belønningen for. Det kan gøre det lettere at træne adfærd som f.eks. lige netop spring, hvor hesten er på afstand, og du derfor ikke lige kan proppe en godbid i munden på den i præcis det øjeblik, den springer. En bonus ved klikkeren er også, hvis man har en meget pushy eller madfikseret hest, da den så vil lære, at den kun får en godbid, når den har hørt klikket. Så hvis du altid klikker inden, du giver den noget - både godbidder, foder og hø- så vil den lære ikke at forvente det på andre tidspunkter og dermed holde op med sin pushy adfærd. For at kunne bruge klikkertræning til træning af en hest, skal den først lære, hvad klikket betyder. Start med en nem adfærd, klik hesten og giv en godbid. Når først du er begyndt at klikkertræne din hest, skal du være konsekvent og altid klikke inden, du giver en godbid, også når du f.eks. giver den dens almindelige foder. Dette gør at klikket bevarer sin effekt bedst muligt. Sørg for at give godbidden med udstrakt arm, så du undgår, at hesten prøver at rode i dine lommer. Timing Timing er utrolig vigtig, da du kun har meget kort tid til at belønne hesten, efter den har udført en adfærd - omkring 2-5 sekunder. Det kan derfor være en god idé at øve dig, uden hest, i at give en godbid lige efter, du har klikket. Dog vil hesten med tiden lære, at det er en handling, som den er blevet klikket for, og du kan derfor sagtens bruge lidt tid på at finde godbidden. Bare hesten får den inden, at I går videre med træningen. Hesten skal altid have sin belønning, når du har klikket. Selv hvis du kommer til at klikke for en forkert adfærd, ellers vil det forvirre den, og klikket vil efterhånden miste sin effekt. Shaping 10

13 Man kan ikke forvente, at hesten med det samme kan finde ud af den ønskede adfærd. Derfor er det vigtigt på forhånd at dele adfærden/handlingen op i mindre trin og simpelthen forme den med klikkeren. Hvis hesten f.eks. skal lære at lave spanske skridt, så start med at hoven bare skal løftes lige over jorden. Når hesten kan det, så kan du forlange, at den skal løftes lidt mere, indtil at du til sidst - over flere træningssessioner - får et fuldt spansk skridt. Godbidder For at klikkertræningen skal være så effektiv som muligt, gælder det også om at bruge de rigtige godbidder. Heste har, ligesom mennesker, forskellige smagsløg, og vil derfor foretrække forskelligt mad. Til dagligt kan grøntpiller eller hestens almindelige pille- eller müslifoder være helt fint, og de fleste heste kan fint lide det. Er hesten ikke særlig begejstret for almindelige grøntpiller, kan du blande lidt mynte i, det synes mange heste nemlig vældig godt om. Til lidt mere speciel træning f.eks. en mere presset situation eller noget hesten har svært ved at lære eller ikke er særlig motiveret for, kan man bruge lidt ekstra spændende og lækre godbidder som f.eks. små stykker æble, gulerod eller rugbrød. Det er vigtigt, at godbidderne er så små, at de er nemme at spise og hurtigt forsvinder, så du hurtigt kan træne videre og belønne igen, men samtidig så store, at hesten føler, at det er værd at arbejde for dem. Det er derfor ikke særlig effektivt f.eks. at give hesten et helt æble eller en hel spand foder som belønning. De meget almindelige godbidder hestebolcher er heller ikke særlig effektive til klikkertræning, da de tager for lang tid at tygge. Signaler Du kan sagtens have flere signaler til en og samme handling, men hesten vil blive forvirret, hvis du har flere handlinger koblet til ét signal. F.eks. kan de kliklyde, som mange hestefolk bruger til at få hesten til at flytte sig, ikke både betyde gå frem, bak, løft din hov og ryk til siden. Bruger du samme lyd/signal til alle disse ting, vil hesten lære, at lyden/signalet ikke har nogen betydning, og den vil bare begynde at ignorere det. Det er derfor vigtigt, at du fra start af bestemmer dig for, hvad signalet til den ønskede handling skal være, og så ikke benytter det signal til noget andet end lige netop den handling. Derimod kan du som sagt sagtens have flere signaler til samme handling. F.eks. kan du lære din hest at bakke både ved at lægge en hånd på dens bringe, lægge et pres på næseryggen med grimen eller trensen, sige ordet bak og hvad du ellers kunne tænke dig. 11

14 Targettræning er et træningsredskab, hvor hesten dutter til en bestemt genstand med sin mule. Det kan være en god starterøvelse til klikkertræning, men kan også bruges til mange andre ting som f.eks. hjernegymnastik og starten til forskellige tricks som f.eks. at skubbe til en bold. Targetet kan egentlig være nærmest hvad som helst f.eks. en kegle, din hånd, en bold, en væg, en plastikpose osv. Man kan også få - eller selv lave - targetsticks med en lille dut forenden, som hesten kan lære at følge efter. Da de fleste heste er naturligt nysgerrige, er det for det meste meget nemt at lære dem, hvad targettræning går ud på. Vælg først en genstand og hold den derefter op foran hesten. Det er vigtigt, at det er hesten selv, som rør ved genstanden, så du må altså ikke selv dutte targetet på dens mulen - selvom det kan være fristende. Når hesten snuser til genstanden, klikker du og belønner. Gentag dette et par gange, til du er sikker på, at hesten har forstået øvelsen. Herefter kan du hæve kravene lidt ved at holde targetet på større afstand fra hesten, så den måske skal gå et skridt for at nå det. Til sidst kan du prøve kaste targetet væk fra dig, og se om hesten går hen og dutter til det. Targetsticken kan på en måde bruges som en omvendt pisk; hesten lære at følge efter noget i stedet for at flytte sig væk fra noget. Start med at lære den at dutte til targetet forenden af sticken, og begynd derefter at flytte den så hesten skal bevæge sig for at nå targetet. Byg det langsomt op i hestens eget tempo og start f.eks. med et skridt og klik for det, dernæst to, så fem, en halv runde på banen osv. 12

15 Som min praktiske del af opgaven, har jeg valgt at lære mine heste, Lilje og Jack, forskellige tricks. I dette kapitel vil jeg gennemgå de udvalgte tricks, forklare hvordan man selv kan lære sin egen hest dem, og fortælle om hvordan det gik med at lære Lilje og Jack dem. Tricksene, jeg har valgt, er target og smile. Jeg bruger positiv forstærkning og negativ straf til at træne øvelserne. Det vil sige, at når hesten gør det, jeg gerne vil have, får den et klik og en godbid, og når den gør noget, jeg ikke vil have, tilbageholder jeg belønningen og ignorerer den. Når man træner sin hest, og især tricks, der kan være rigtig god hjernegymnastik for heste, er det vigtigt at holde éns træningssessioner korte og stoppe mens det går godt min. kan være rigeligt. Du må bedømme det efter den enkelte hest og træningssituation. For unge heste eller heste, som ikke er vant til tricktræning, skal sessioner højst sandsynligt være kortere, end for en ældre eller mere trænet hest, der har bedre fokus og højere koncentrationsevne. Til gengæld kan du træne ofte, op til flere gange om dagen, blot der er pauser imellem. Du kan også veksle mellem forskellige øvelser i én længere session. Start f.eks. med et nyt trick, så gå en lille tur, longer eller lignende, så træn tricket lidt igen og afslut til sidst med en kendt øvelse. Du må tilrettelægge din træningsform og -metode alt efter den enkelte hest. Det kan også skifte fra gang til gang med den samme hest, så forvent aldrig, at du altid kan følge din plan til punkt og prikke. Vær forberedt på at ændre på det, du oprindeligt havde tænkt dig og vær åben over for de muligheder, din hest giver dig. 13

16 Target Fremgangsmåde Brug en genstand, det kan f.eks. være en kegle, din hånd, en plastikflaske eller en stick med et target forenden. Vis genstanden til hesten ved at løfte den op, så hesten kan se den. Som sagt er heste nysgerrige af natur, så den vil højst sandsynligt undersøge genstanden ved at snuse til den. Så snart hestens mule nærmer sig genstanden, klikker du og belønner med en godbid. Samtidig med at du klikker, fjerner du genstanden - tag den f.eks. bag din ryg, og når hesten er klar igen, tager du den frem igen. Langsomt og i hestens eget tempo sætter du kravene op, sådan at du kun klikker, når hestens mule røre genstanden. Til sidst vil genstanden blive som en godbid-automat for hesten. Når hesten har forstået øvelsen og dutter genstanden hver gang, kan du få den til at følge genstanden, ved at flytte den længere væk, sådan at hesten bliver nødt til at tage et skridt for at kunne nå den. Hvis du bruger en kegle eller flaske, kan du evt. begynde at kaste den, så hesten skal gå hen til genstanden, væk fra dig, for at kunne dutte til den. Start med en halv meter, så to, så fire osv. Bruger du din hånd eller en targetstick, kan du få hesten til at følge efter ved at gå med genstanden ude til din side. Start med et skridt, så to, så fem osv. Eksempler Min proces med Jack Jeg startede med små genstande som strigler og halv liters plastflasker, og han fangede idéen med det samme. Efter et par sessioner med det gik jeg videre til target sticken. Det tog lidt længere tid for ham, at forstå det denne gang, da targetet var længere væk fra mig. Alligevel gik der kun én session, så forstod han det og begyndte også at kunne gå et par skridt for at nå targetet. Jack er kun 1½ år gammel, så grundet hans mindre koncentrationsevne holdt jeg sessionerne meget korte - kun 5-10 minutter pr. gang, og grundet tidsmangel trænede jeg ham kun et par gange om ugen. Alligevel tog det kun få sessioner før jeg nåede mit mål, nemlig at få ham til at følge et target forenden af en stick. Jeg er virkelig imponeret over hans store indlæringsevne i så ung en alder, og hvor nemt det var at få ham til at forstå, hvad jeg gerne ville have ham til. 14

17 Min process med Lilje Lilje fangede, ligesom Jack, idéen virkelig hurtigt. Det tog kun et par sessioner før, hun kunne følge et target forenden af en stick og endda gå hen og targete en genstand, jeg kastede nogle meter fra mig. Grundet hendes alder og større træningserfaring var hun hurtigere til at lære og bedre til at koncentrere sig, og der skulle derfor ikke ret meget til, før hun forstod mig. Smile (Flehme) Fremgangsmåde Tag en godbid i hånden og hold den sådan, at hesten ikke kan få fat i den, og løft den op foran hestens mule. Løft hånden med godbidden indtil hesten løfter overlæben for at få fat i godbidden. Når hesten løfter overlæben, klikker du og giver den godbidden. Du skal nok være lidt tålmodig i starten, for der kan gå nogle gange, før hesten forstår, hvad det går ud på. I starten vil det måske kun være et lille smil, men når hesten er blevet mere sikker på, hvad øvelsen går ud på, kan du sætte kravene lidt op og forlange et større smil. Det gør du ved kun at klikke, når hesten løfter overlæben lidt mere, og så lidt mere indtil det bliver et fuldt smil. 15

18 Når hesten konsekvent løfter overlæben, når du tager hånden med godbidden op, kan du begynde at tage hånden op uden godbid. Når du er helt sikker på, at hesten har forstået, hvad øvelsen går ud på, kan du sætte et signal på. Et af de mest almindelige signaler er en løftet pegefinger, men du kan også bruge en lyd, et ord eller et andet håndtegn. Løft hånden som du plejer samtidig med, at du giver signalet og fortsæt med at klikke hesten for at løfte overlæben. Til sidst vil hesten forbinde det at løfte overlæben med dit signal, og du kan begynde kun at bruge signalet for at få den ønskede adfærd frem. Min process med Lilje Smile viste sig at være en lidt mere udfordrende øvelse end target, og det krævede flere sessioner og mere regelmæssig træning før, at Lilje forstod det. Et lille problem jeg stødte på var, at hun meget gerne ville gå helt tæt på mig, for at prøve at nå godbidden. I starten valgte jeg kun at fokusere på øvelsen, så jeg tillod det. Da hun havde forstået opgaven begyndte jeg dog at forlange, at hun stod lidt mere på afstand, så jeg bakkede hende et par skridt, hvis hun kom for tæt på samtidig med, at jeg fortsatte med smile-signalet. 16

19 Klikkertræning er ikke begrænset til træning af heste, men bruges i vidt omfang også til mange andre dyr. Det har i mange år været et kendt og succesfuldt træningsredskab hos hunde, og også i zoologiske haver bruges det til f.eks. at lære dyrene at blive tjekket af dyrlæge og lignende. Du kan også blandt andet lære din hund, kat, gris, høne, kanin, marsvin eller ørkenrotte tricks og øvelser ved hjælp af klikker og godbidder. Principperne er de samme som ved heste, så længe man husker at se på det enkelte dyrs adfærd og instinkter. Det kan være rigtig god mentalt træning for de fleste dyr, og hjælper også til at styrke jeres bånd, kommunikation og samarbejde. Så længe du er udstyret med en god portion tålmodighed og fin timing, så er det nærmest ubegrænset, hvad du kan lære dine dyr! Jeg tror, at hvis man vil, så kan man gøre éns træning sjov og let forståelig for hesten. De har ikke valgt, at være sammen med os, så jeg synes, at vi skylder dem at gøre det til en så god oplevelse for dem som muligt. 17

20 Schenkler - Schenklen er rytterens underben fra knæ til hæl. Det er ofte den hjælper, som bruges til fremdrift af hesten under ridning. Hjælpere - Hjælperne er de redskaber rytteren bruger til at kommunikere med hesten under ridning. Det er f.eks. schenklerne, tøjlen og pisken. Flehme - Hesten flehmer, når den løfte overlæben. Den gør det for at kunne lugte bedre, og derfor ses hingste også ofte gøre det omkring brunstige hopper. Hovedsky - Når hesten er bange for ting og/eller hænder i nærheden af dens hoved. En hest bliver ofte hovedsky, hvis den er blevet slået i hovedet. Bringe - Bringen er den forreste del af hestens brystkasse. Grime - En grime er for det meste lavet af nylon eller læder og sidder på hestens hoved. Den bruges til at føre hesten fra jorden, og heste har dem ofte på folden, så de er lettere at få fat i. Trense - En trense er det hovedtøj, oftest lavet af læder, som sidder på hestens hoved, når den skal rides. På trensen sættes et bid/bidsel, som sidder i munden på hesten, og fra bidet/bidslet går der tøjler op til rytteren, så den kan styre hesten. Man kan også få bidløse trenser, hvor tøjlerne sidder i næsebåndet i stedet for bidet/bidslet, så hesten styres fra pres på næseryggen i stedet for inde i munden. Spanske skridt - Spanske skridt er en dressur øvelse. Helt simpelt forklaret er det, når hesten i skridt løfter sine forben højt over jorden. 18

21 Hvidemose, Bettina: Indlæringspsykologi for hest og rytter, Books on Demand GmbH, 2010 Schultz, Rikke Mark: Forstå din ridehest, Regroff Grafisk, 2004 Bayley, Lesley: Hvad tænker min hest, Borgens Forlag, 2003 Kurland, Alexandra: Klikkertræning af heste, Aschechoug Dansk Forlag, 2005 Røpke, Anette: Dyrestemmer, Lindhardt og Ringhof Forlag, 2011 BBH: Blueberry Hill, hestetrænere og rideinstruktører Egne og andres erfaringer. Alle billeder er egne eller lånt med tilladelse. 19