Torvegaard Ungecenter Høringssvar

Transkript

1

2

3

4 Torvegaard Ungecenter Høringssvar Kommentarer til Gladsaxe Kommunes høringsmateriale Ung i Gladsaxe. I nedestående vil vi i Torvegaard bestyrelse og ledelse fremkomme med kommentarer, der kan understøtte de tiltag, kommunen skitserer for at skabe rammer for et udviklende, aktivt, sundt og ansvarligt ungeliv. Vi bifalder valget af en etablering af en ungecafe i Mørkhøj i Torvegaard Ungecenters lokaler. Med dette valg vil der være mulighed for at videreføre det lokale og kulturelle kendskab til bydelen, samt samarbejde med borgerne, der hidtil har kendetegnet Torvegaard Ungecenters værdier. I forhold til den fremtidige organisering af ungecafeerne kan vi påpege, at der ligger en stor udfordring for medarbejderne i at motivere de unge til at benytte de tilbud, der vil blive etableret efter kl. 17, da Enghavegårds unge skal flytte sig geografisk til Torvegaards lokaler. Dette ser vi som et generelt problem for alle de nyetablerede ungecafeer. Vi er bekymrede for om etableringen og placeringen af de andre cafeer vil være attraktive nok for de unge, når de ligger langt væk fra de miljøer, hvor deres relationer og venskaber ellers har rod. Vi er bekymrede for, at de fysiske rammer endnu ikke er på plads for alle ungecafeerne. Vi har desuden en gruppe af unge med særlige udfordringer i skoleklubberne, som snart overgår til Ung i Gladsaxe, vi mener, at det er nødvendigt med en tydelig retningslinje/plan for, hvorledes de på bedste vis kan klare overgangen så godt som muligt. I forhold til vores debat angående høringssvaret kan vi se en udfordring i forhold til manglende nærhed fra ledelsen til medarbejderne grundet den fysiske placering i fremtidens ungecentre/cafeer. I høringsmaterialet er der som udgangspunkt to målgrupper, med stor aldersspredning. I aldersgruppen 18 til 29årige mener vi, det vil kræve uddannelse og kompetencer fra medarbejderne for at kunne støtte og vejlede denne målgruppes behov. Vi mangler en mere detaljeret plan for, hvorledes medarbejderne med de nuværende kompetencer kan blive opkvalificeret til at varetage denne udfordring. Vi ser positivt på den strategi Gladsaxe kommune fremlægger i forhold til Ungestrategien. Da vi ønsker, at unge skal trives og udvikle sig i forhold til et rigt ungdomsliv. Med venlig hilsen Formand for bestyrelsen Tom Knudsen Torvegaard, Rybjerg Alle 62, 2860 Søborg Tlf , torvegaard@gladsaxe.dk

5 4/ Høringssvar vedr. ung i Gladsaxe. På vegne af boligorganisationerne i Høje Gladsaxe. Vi har med spænding fuldt processen omkring den nye ungestrategi for Gladsaxe kommune, og på mange områder er det en rigtig fin plan, men vi har dog stadig nogle bekymringer omkring ungearbejdet i Boligområdet Høje Gladsaxe. Bebyggelsen Høje Gladsaxe har (ifølge Kås tal) ca børn og unge, i alderen 7-24 år hvoraf 78 % af dem har anden etnisk baggrund, end dansk. Disse tal, bør være med i overvejelserne for en kommende strategi for ungdomsarbejdet i lokalområdet. Mange års erfaringer, viser at det, at arbejde med unge med anden etnisk baggrund, er en smule anderledes end det traditionelle ungdomsarbejde. Kultur gør en meget stor forskel, især for drengene. Når de bliver omkring de år, er det ikke længere en mulighed, at tage venner med hjem, her er det kvindernes, og søstrenes domæne. Konkret betyder det at der er mange, specielt drenge, opholder sig på udearealet, og det bliver hurtigt gaden, der sætter dagsordenen for deres adfærd. Fair Play Derfor er det vigtigt for os som boligområdet, at Fair Play bevares, og udvikles i samarbejde med ung til ung. Vi kan se den store forskel, fra tidligere tider, hvor Fair Play var mere et værested. I det sidste 1,5 år har den daglige, ledelse, været fra Grønnemose skole, og det har været en vigtig faktor, for at igangsætte, og fastholde den gode udvikling. Vi kan godt være bekymret, når nu ledelsen overgår til klub Gladsaxe, vil fokus så forsvinde? Tidligere har ledelsen af fair Play ligget i SSP. På ungdomsskolen og andre steder, hvor det ikke har haft høj prioritet. I Fair Play er det vigtigt at de unge mødes, af nærværende og dygtige voksne, der kan medvirke til de unges udvikling. Og være brobyggere til andre tilbud for unge. Ligeledes er det vigtigt at der ses på åbningstiderne for stedet, i øjeblikket er der åbent 20 timer pr uge, hvilket ikke opfylder behovet for de unge. Den manglende åbningstid, medfører store udfordringer for boligområdet, specielt i ferier, og weekender. Ungecafe de fysiske rammer. Øget åbningstid. I høringsmaterialet skriver i, at der skal findes en fysisk placering i Søborg/buddingeområdet, Tæt på Gxu. For os som boligområdet, er det yderst vigtigt at ungecafe `en placeres så lokalt i boligområdet som muligt, da alle erfaringer viser, at de unge fra området er meget territoriale, og har meget svært ved at finde vej til andre tilbud. (Meget gerne på GXU) Det er vigtigt at de føler sig trygge og godt modtaget, af kendte, nærværende, og kompetente voksne, der kan rumme, en til tider anderledes adfærd. Samtidig er der et stort behov for udvidet åbningstider, specielt i ferieperioder og weekender. Her bør, og tør, der satse på de unge, som kan blive en del af bemandingen. Inddrag de unge i så meget som muligt, og vær risikovillig, og nytænkende i forhold til indhold og aktiviteter. SSP Vi kan ikke ud fra det skrevne, se i hvilket omfang SSP er en del af ungestrategien, men en opfordring til at der etableres SSP + i Gladsaxe til det 29 år, ville være en fordel, at det kriminalitets forebyggende SSP arbejde, bliver en naturlig del af det faglige netværk. Ligeledes kommunens exitprogram. Ungearbejdet i Høje Gladsaxe, har i mange år været et tæt samarbejde mellem skole, klub, SSP, ungdomsskolen og boligorganisationerne, og vi ser frem til et lige så godt, samarbejde med ung i Gladsaxe. På vegne af de 5 boligorganisationer i Høje Gladsaxe. Leder af boligsocial helhedsplan Høje Gladsaxe. Jannie Reiersen- Møglegaard.

6

7

8 Dagtilbud og Sundhed Gladsaxe Kommune Rådhus Allé, 2860 Søborg Telefon: februar 2016 Høringssvar fra Dagtilbudsrådet om "Forslag til organisatorisk og indholdsmæssig ramme for Ung i Gladsaxe" Det er flotte målsætninger, som præsenteres i høringsmaterialet, men det fremgår ikke tydeligt, hvordan man påtænker at udmønte disse målsætninger. Gode eksempler fra steder hvor tiltagene har virket, kunne med fordel have være med til at underbygge modellen og give retning i forhold til implementeringen samtidig med at det ville have tydeliggjort, hvad der er nyt i forslaget. De fire områder kan med fordel blive kendt for noget særligt hver især, som dermed kan blive trækplaster for de unge og skabe den ønskede mobilitet, da de unge kan have svært ved at flytte sig fra område til område, hvorfor det bør understøttes. Medarbejderne har netop har været igennem en stor forandringsproces ifm. folkeskolereformen, og denne ændring medfører en ny forandring. Derudover skal der tages højde for eventuelle logistiske udfordringer for både de unge og medarbejderne, da der er behov for at kunne mødes. Tidlig indsats kan med fordel indtænkes for at forebygge, at de unge mistes i skoleklub eller efter skoleklub. Målgruppen fremgår ikke tydeligt i høringsmaterialet, hvorfor der kan være risiko for at man taber nogen i processen. Derudover bør der tages stilling til forældrenes rolle. Da der i oplægget er fokus på fritidsdelen bør der indtænkes en forbindelse til foreningslivet. Med venlig hilsen Anne Weng Jørgensen Ledelseskonsulent Sekretær for Dagtilbudsrådet J. nr P35 Sag: 2016/

9 Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe Børne- og Kulturforvaltningen Gladsaxe den 3. februar 2016 Høringssvar om forslag til organisatorisk og indholdsmæssig ramme for Ung i Gladsaxe Med henvisning til høringsbrev vedrørende organisatorisk og indholdsmæssig ramme for Ung i Gladsaxe, skal Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) hermed afgive et høringssvar. FIG afgav også høringssvar i forbindelse med udkast til Ungestrategi, hvor vi roste materialet for at være et godt og ambitiøst udspil på ungeområdet. Især roste FIG intentionerne om, at strategien følges op af et udviklingsprojekt, således at de gode målsætninger kan omsættes til handling. I den forbindelse tilbød FIG sin støtte i forhold til at inddrage idrætsforeningerne i en handlingsplan for ungeområdet og det gælder fortsat. Generelle bemærkninger Det fremsendte materiale beskriver en ændring i de nuværende strukturer og rammer for de unges muligheder, for at mødes i fritiden. Det fremgår flere steder, at foreningerne er tænkt ind som en samarbejdspartner. Det er helt i tråd med det FIG tidligere har fremført ønske om. Det må dog konstateres, at det ikke er særligt konkret, hvad der forventes af samarbejdet med idrætsforeningerne og hvordan det i praksis skal gennemføres. Materialet ville være væsentlig lettere tilgængeligt, hvis de beskrevne modeller blev vist i fx et organigram, hvor det tydeligt fremgår, hvilke relationer der skal understøtte målene og hvilke ressourcer og kompetencer, der indgår i organiseringen af arbejdet med den fremtidige organisering af ungeområdet. Samarbejdsmodellen med foreningerne er utydelig, ligesom det er uklart, hvad der forventes af det frivillige foreningsliv. Playmaker-funktion Erfaringer fra implementeringen af skolereformen skræmmer. Foreningerne i Gladsaxe har udarbejdet en række tilbud, som skolerne har kunnet købe ind på, for et øget samarbejde med foreningslivet. Der har ikke været afsat dedikerede ressourcer til at etablere samarbejdet og få klare aftaler og forventninger afstemt. Det bør derfor overvejes, hvordan man tænker dette rigtig gode initiativ implementeret samt hvilke ressourcer, der afsættes til samarbejdet. FIG har i efteråret 2015 fremsendt et forslag om at etablere en playmakerfunktion, som blandt andet har til opgave af få skabt en direkte kontakt mellem skoler og foreningslivet. FIG er klar til at drøfte, hvorvidt en sådan funktion også kan have en koordinerende rolle mellem foreningslivet og den nye organisering af ungeområdet. Sammen udvikler vi idrætten i Gladsaxe FIG Isbanevej 3, 2860 Søborg Tel fig@gladsaxe.dk

10 Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe Øvrige bemærkninger FIG har herudover samlet en række observationer og kommentarer til materialet: Der er et udsagn i materialet, som ophæver til lov, at unge i dag ikke ønsker faste rammer og strukturer, men alene vil kunne vælge frit på alle hylder. Det er en påstand, som bestemt ikke kan eftervises i idrætsforeningerne. Der er ikke tvivl om, at mange idrætsforeninger i dag lever i fastlåste strukturer det er dog ikke et udtryk for, at man ikke gerne vil udvikle andre tilbud til de unge, som står uden for. De nuværende rammebetingelser giver imidlertid nogle udfordringer i forhold til at kunne tilbyde en større fleksibilitet og en løsere tilknytning til foreningerne. Her er FIG også klar til at medvirke til at igangsætte nogle forsøg, som kan matche de unges ønsker og udvikle foreningerne. FIG ser også gerne, at der opstilles en målsætning om, at der kan ydes ekstra støtte til de foreninger, der arbejder med særlige målgrupper og tager et særligt socialt ansvar. FIG mener fortsat, der også bør fokuseres på ikke-formel læring, som eksempelvis de kompetencer de unge opnår gennem frivilligt arbejde i foreningslivet. Foreningerne i Gladsaxe har på tværs af idræt, kultur og spejderliv gennemført Leder Akademier, hvor unge frivillige klædes på med ledelsesværktøjer, som kan anvendes i foreningslivet og samtidig giver et kompetenceløft, som er en god ballast at have med, når man søger ud på arbejdsmarkedet. FIG mener tillige, at en forudsætning for, at unge kan have en aktiv fritid med gode sociale relationer og gerne fysisk udfoldelse er, at idrætsfaciliteterne og servicefunktionerne omkring disse er attraktive og let tilgængelige i forhold til placeringen af ungecafeerne. Der er i Gladsaxe en meget stor mangfoldighed på idrætsområdet. Der er næsten 100 idrætsforeninger, som dækker knap 50 forskellige idrætsgrene. Det gør, at den enkelte unges individuelle behov burde kunne opfyldes, men det kræver naturligvis, at der er stor synlighed og gennemsigtighed omkring de unges muligheder, ligesom de voksne, som arbejder i ungecafeerne bør have indsigt i muligheder i både nærområdet, men også på tværs af kommunen. Det ville være naturligt, at det tydeliggøres, hvilke foreningsmiljøer og foreninger, der ligger i nærområdet ved de nye ungecafeer. FIG arbejder sammen med Børne- og Kulturforvaltningen på at udarbejde et oplæg til en elite- og talentstrategi i Gladsaxe. Talentstrategien forventes at rette sig mod de unge. Når talentet er der, så bør man kunne tilbydes mulighed for at dyrke dette og det gælder både inden for idræt, musik, teater mm. Et målrettet fokus på Sammen udvikler vi idrætten i Gladsaxe FIG Isbanevej 3, 2860 Søborg Tel fig@gladsaxe.dk

11 Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe talentudviklingsmiljøer, kunne derfor være en naturlig del af den viden, som bør bringes ind i den nye organisering af ungeområdet. FIG savner nogle fakta. Materialet burde indeholde et fakta-blad, som giver et overblik og blandt andet besvarer følgende spørgsmål: o Hvor er de unge? o Hvor mange er der i de forskellige aldersgrupper? o Hvor mange forventes at anvende de nye ungecafeer, centralen mm.? FIG vil - i forhold til fakta omkring de unges idrætsvaner henvise til Idrættens Analyseinstituts (IDAN) Analyse af idræts- og bevægelsesfaciliteter i Gladsaxe Kommune. Analysen er gennemført i foråret/sommeren Et punkt er også kommunikationen til og med de unge. Der bør laves en kommunikationsstrategi, så kommunikationen bliver målrettet og foregår på de platforme, hvor de unge er. Det er derfor vigtigt at vide, hvilke målgrupper, der forventes at være hvor. Et samlet oversigtskort over Gladsaxe Kommune, hvor skoler, idrætsfaciliteter, ungecafeer etc. er markeret - ville ligeledes gøre materialet væsentligt mere overskueligt. Det fremgår af materialet, at de unge forventes at bevæge sig på tværs af den nye organisering. Det sætter fokus på transportmulighederne på tværs af kommunen. Det bliver spændende at se, hvor stor mobiliteten reelt vil blive, hvis ikke der gøres en særlig indsats det gælder både mellem ungecafeerne og mellem foreningsaktiviteter og ungecafeerne. FIG vil gøre opmærksom på, at en forudsætning for et velfungerende samarbejde mellem ungecafeer og idrætsforeningerne er, at der kan ses noget merværdi for foreningen i samarbejdet. Erfaringerne er, at foreningsaktiviteter rettet mod ikkeaktive børn og unge sjældent giver flere medlemmer men den ikke-aktive får forhåbentlig lyst til en mere fysisk aktiv fritid og det er jo i sig selv et godt resultat. En sidste observation eller kommentar er, at ungecafeerne og foreningslivet i et vist omfang vil være i konkurrence om de samme unge. Unge med en foreningstilknytning vil måske fravælge ungecafeerne, idet de får dækket deres sociale behov i forbindelse med deres idræt. Det kunne være interessant at undersøge mulighederne for synergi gennem et samarbejde. På FIGs vegne John Sørensen Formand Per Seier Generalsekretær Sammen udvikler vi idrætten i Gladsaxe FIG Isbanevej 3, 2860 Søborg Tel fig@gladsaxe.dk

12 Høringssvar fra Fælleselevrådet om Ung i Gladsaxe. 1. februar 2016 Samlet set er vi meget tilfredse med udspillet til Ung i Gladsaxe. Vi synes der er en rigtig god ide, at involvere de unge meget mere i, hvilke tilbud der bliver muligt at være med i. Vi glæder os til at se, hvordan det kommer til at fungere. Umiddelbart tænker vi, at vi gerne vil beholde de mindre klubber som de er, da det skaber mere nærhed og kendskab til pædagoger og de andre unge, og vi tror vi vil tabe en del unge, som ikke vil komme i de nye større Ungecafeer. Hvis man alligevel vil indføre Ungecafeerne, skal man være opmærksom på, at der er en risiko for at tabe nogle af de unge, som ikke føler sig trygge ved at tage et nyt sted hen, hvor de ikke kender alle både voksne og vennerne. Det er en rigtig god ide, med Centralen, hvor alle unge kan komme og har mulighed for at mødes med andre fra forskellige områder af Gladsaxe, at kunne mødes med relevante voksne og være med i forskellige nye aktiviteter. Hvordan sørger man for at Centralen bliver for alle og ikke kun for dem der bor i nærheden? Det tror vi er en udfordring. Torvegården har lige nu åbent alle ugens dage undtagen lørdag. Det er en god ide, med samme åbningstider de nye Ungecafeer og ikke kun i Centralen. Vi synes, at Centralen burde være en smule opdelt, så dem på 13 år ikke er sammen med dem der er 29 år, men at man måske delte det lidt mere op i aldersgrupper. Søborg og Buddinge vil gerne have deres egen Ungecafe, så det ikke bliver Centralen der også bliver deres Cafe. I Torvegården får man i dag et tilskud til mad, ture og diverse arrangementer, og det hjælper især dem der er lidt lavere stillet økonomisk. Så sådan skal det meget gerne forblive på Mødestederne, Ungecafeerne og på Centralen, da det betyder, at alle kan være med. Det er meget vigtigt med billig og sund mad, så det skal prioriteres! God ide, at alle tilbud er åbne for alle, så man fx kan tage venner med til sin egen Ungecafe. Det er en god ide at pædagogerne bliver bedre klædt på i form af kompetencer, så de kan vejlede de unge. Fx kunne de hjælpe med og vejlede til at få os unge i job. Det er en god ide, hvis man kan udnytte de ældste unges viden og kompetencer i forhold til de yngre unge. Gladsaxe skal være mere attraktiv i forhold til at holde på unge og få dem til at blive i Gladsaxe Kommune. Både mens de læser, og når de bliver voksne. Gladsaxe burde oprette et mere udpræget byliv, en mere København lign. by med flere cafeer og butikker. Hverken Bagsværd eller Søborgs byliv er attraktivt for unge. Med venlig hilsen Fælleselevrådet 2015/16.

13

14 GLADSAXE KOMMUNE GXU Høringssvar vedr. Ung i Gladsaxe NOTAT Dato: 29. januar 2016 Af: Jesper Væver Jensen Bestyrelsen for GXU har på sit møde den 25. januar behandlet høringsmaterialet vedr. Ung i Gladsaxe. Bestyrelsen mener, at det giver god mening at omdanne Klub Gladsaxe til Ung i Gladsaxe. Denne nye organisering giver bedre mulighed for at bruge ressourcerne, der hvor der er behov. Ligeledes giver den nye organisering mulighed for bedre at bruge det kendskab til de unge, som pædagogerne får igennem deres deltagelse i den understøttende undervisning, til at målrette indsatserne. Herudover kan de sammen med de unge forme de fritidstilbud, som ikke bare Ung i Gladsaxe skal stå for, men også bidrage til at vitalisere samarbejdet med såvel GXU som foreninger, Musik- og Billedskolen og andre. Bestyrelsen understreger vigtigheden af, at der er fritidstilbud og plads til de unge, som er helt almindelige og kulturbærere af en positiv kultur. Fritidsundervisning i samarbejde mellem GXU og Ung i Gladsaxe I høringsmaterialet er GXU og især fritidsundervisningen beskrevet som en central samarbejdspartner, og vi ser frem til et positivt samarbejde, der vil gavne de unge i Gladsaxe. Bestyrelsen er at den opfattelse, at samarbejdet med Ung i Gladsaxe giver de unge lettere adgang til fritidsundervisningen. Ambitionen er at videreudvikle GXUs fritidsundervisning, så den kan foregå i højere grad lokalt og tilpasset i tid og indhold. Derfor er det vigtigt, at de ungdomsskoleaktiviteter, som kommer til at foregå på Cafeerne og andre steder, har udgangspunkt i de unges behov og ønsker og er tilpasset mulighederne og rammerne det enkelte sted. Derfor vil ungdomsskoleaktiviteterne efter al sandsynlighed være forskellige fra sted til sted. Helt konkret handler det om at udvikle samarbejdet mellem GXU og Ung i Gladsaxe, så vi dynamisk kan tilpasse fritidsundervisningstilbuddet til de unges behov og ønsker. Fritidsundervisningen kan bidrage med mange specielle aktiviteter og brede de unges interesser ud. Bestyrelsen for GXU anbefaler, at der etableres en fast planlægningsgruppe bestående af medarbejdere fra Ung i Gladsaxe og GXU, som står for at planlægge fritidsundervisningsaktiviteterne både i Cafeerne og på GXU. Denne gruppe refererer til den faglige leder af fritidsundervisningen, da fritidsundervisningen er administrativt og økonomisk forankret på GXU, hvor budgetlægningen skal balancere behovene for valgfagsundervisning i folkeskolerne, kursusaktivitet for folkeskolerne (f.eks. Jobsnuser), planlagte og spontane fritidshold, lektiehjælp, knallertkøreskole og kulturelle arrangementer. Placering af caféen i nærheden af GXU på GXU, i Frilyst I høringsmaterialet beskrives placering af en café i nærheden af GXU. Det er en helt logisk placering, og for Bestyrelsen er en placering på selve GXU endnu mere logisk. Det handler om at udnytte de meget gode rammer, lokaler og værksteder, som er på GXU. Det vil være en kæmpefordel for at kunne holde faciliteterne mere åbne, at GXU bidrager til bemandingen af netop denne café, så samarbejdet imellem fritidsundervisningen og Ung i Gladsaxe bliver helt tæt. I denne forbindelse handler det også om at sørge for, at der er nogen i bygningen, så GXU ikke bliver et lidt for åbent og utrygt sted, hvor aktiviteterne er spredt. J. nr P35 1 Sag: 2015/

15 Bestyrelsen for GXU anbefaler, at cafeen på Gladsaxevej placeres på GXU enten i hovedbygningen eller i Frilyst, hvor Heltidsundervisningen har til huse. Man kunne placere og indrette cafeen i Frilyst og rykke Heltidsundervisningen over i Fritten, som på nuværende tidspunkt står tom. På denne måde ville cafeen komme til at ligge lige midt i GXU og ved siden af Idrætsanlægget. Der kunne laves boglige fritidsundervisningshold på første salen og dermed integrere flere aktiviteter i samme hus. Bestyrelsen for GXU anbefaler, at der i forbindelse med placeringen af cafeen bliver lavet en helhedsløsning for udeområderne omkring GXUs område, så alle funktionerne bliver bedre integreret, så der bliver etableret et område, der er attraktivt både for ungemiljøet og borgerne generelt. Anbefalingen går på, at der bliver etableret et åbent og oplyst område, som inviterer ind og man afmonterer indtrykket af gammel skolegård. Det er nødvendigt med en gennemtænkt plan for udeområderne omkring Cafeen, idrætsanlægget og GXU, som også er integreret i det vellykkede vandprojekt. Der skal ikke bare åbnes op mentalt og organisatorisk, men åbenheden og samarbejdet skal også afspejles i udearealerne og bygninger. J. nr P35 2 Sag: 2015/

16 Idrætsanlæggene Gladsaxe Kommune Gladsaxevej 200, 2860 Søborg Telefon: Børne- og Kulturforvaltningen 27. januar 2016 Høringssvar om Ung i Gladsaxe Med henvisning til skrivelse modtaget omkring høring af organisatorisk og indholdsmæssig ramme for Ung i Gladsaxe, skal hermed fremsættes følgende bemærkninger fra Brugerbestyrelsen for Idrætsanlæggene: - Det ses ikke, at Idræt er tænkt ind som aktiv i materialet. Idræt bør med fordel tænkes ind i materialet. - Det bør irammesættes, hvordan kommunens unge kan eksponeres for idrætsmiljøer og -foreninger i alle deres aktiviteter, herunder hvordan det kan understøttes, at fastholde de unge i de opbyggede miljøer. - Der ønskes i materialet tydeliggjort en oversigt over, hvor mange unge, der forventes at besøge de forskellige caféer samt hvor mange ansatte voksne, der vil være ved hver café. - Et samlet oversigtskort over Gladsaxe Kommune, hvor skoler og de nye tilbud er markeret, vil gøre materialet mere overskueligt. - Det bemærkes, at der er et ønske om at samarbejde med foreninger, som der også var i skolereformen. Der ønskes konkrete forslag til, hvordan disse samarbejder ønskes at se ud og organiseres, samt hvilke midler der afsættes til disse samarbejder. På vegne af Brugerbestyrelsen for Idrætsanlæggene Anne Frakland Formand for Brugerbestyrelsen Jim Nielsen Administrativ leder

17 GLADSAXE KOMMUNE Social- og Handicapafdelingen - Den Boligsociale Enhed - Integrationsrådet Integrationsrådets høringssvar "Ung i Gladsaxe" NOTAT Dato: 25. januar 2016 Af: Birgitte Vallø Integrationsrådet har haft Forslag til organisatorisk og indholdsmæssig ramme for Ung i Gladsaxe i høring. Integrationsrådet roser forslaget, fordi det lægger op til inddragelse af de unge (som skal benytte tilbuddene), det fleksible og samarbejde mellem mange parter. Nogle medlemmer i Integrationsrådet påpegede det vigtige i at sikre en sammenhæng, koordinering og opfølgning på de mange tiltag, således at handling er i fokus (ikke blot 'fine ord'). For så vidt angår placeringen i Bagsværd- Værebro området er det vigtigt at sikre, at aktiviteterne omkring Bagsværd bliver sådan, at de unge fra Værebro er interesserede i tilbud i Bagsværd. Rammen om Ung i Gladsaxe bør understøtte inklusion - muligheder for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab og aktiv deltagelse. Alle unge skal føle sig inkluderet i de forskellige fællesskaber, så børn og unge ikke marginaliseres hverken socialt eller etnisk. Rammen må understøtte muligheder for at udvikle gode relationer hinanden imellem. På Integrationsrådets vegne Isabella Mørch Formand J. nr P35 1 Sag: 2016/

18 Kulturen i Gladsaxe TELEFONfabrikken - Gladsaxe Kulturhus Telefonvej 8, DK Søborg Til Gladsaxe kommune Børne-og kulturforvaltningen Vedr. Ung i Gladsaxe Jævnfør mail af takker Kulturen i Gladsaxe for muligheden af at afgive høringssvar til forslaget om den fremtidige organisatoriske og indholdsmæssige ramme for Ung i Gladsaxe (behandlet i Børne-og undervisningsudvalget ). Kulturen i Gladsaxe har følgende bemærkninger: Den organisatoriske ramme/central administration. Kulturen i Gladsaxe kan forstå, at forslaget regner med en samling af kræfterne og derved mulighederne ved placeringen af 4 ungecafeer i Mørkhøj, Bagsværd, Søborg og Buddinge. Samt ikke mindst med oprettelsen af en central administration i forbindelse med sidstnævnte i en del af den rå hal på Telefonvej. Den nuværende centrale administration i hovedbygningen på Grønnegården flyttes iflg. forslaget hermed til Telefonfabrikken. Kulturen i Gladsaxe mener, at det ikke klart fremgår af sagen, at kommunens fritids-og kulturtilbud til unge mennesker hermed bliver understøttet. Flytningen af den centrale adm. fra Grønnegården til Telefonfabrikken indebærer - iflg. forslaget - ingen fordele. Der er i hvert fald ikke peget på hverken ledelsesmæssige eller økonomiske fordele. Ej heller fremgår det, på hvilken måde fritids-og kulturtilbuddet påregnes at blive styrket. Til gengæld kan Kulturen i Gladsaxe konstatere, at en gennemførelse af forslaget vil bevirke, at en ikke uvæsentlig del af den planlagte udvidelse af Telefonfabrikken til Spillested beslaglægges til administrative formål. Dette kan Kulturen i Gladsaxe ikke støtte. Vi mangler i forvejen lokaler til foreningsformål at bruge kvadratmetre til administration er ikke formålstjenligt. I det mindste efterlyser Kulturen i Gladsaxe en uddybning af denne del af forslaget. Den organisatoriske ramme/ungecafe i Buddinge. Kulturen i Gladsaxe kan heller ikke finde oplagte fordele ved at etablere en ungecafe i forbindelse med en evt. omplacering af den centrale administration til den rå hal. Der bliver efter Kulturen i Gladsaxes mening overhovedet ikke tale om en central beliggenhed dækkende Buddingeområdet med de store industriområder, der grænser op til Tlf.fabrikken.

19 Kulturen i Gladsaxe TELEFONfabrikken - Gladsaxe Kulturhus Telefonvej 8, DK Søborg Det bør efter Kulturens i Gladsaxes mening være muligt at finde en placering, der i langt højere grad er tæt på Buddinges boligområder. I stedet for placering af en ungecafe i Tlf.fabrikken foreslår Kulturen i Gladsaxe, at der kikkes på mulighederne for at etablere en ungecafe meget mere centralt i området, f.eks. i forbindelse med det indtil fornylig ledige cafe-areal under Hovedbiblioteket. En placering her er selvklart meget mere central for Buddingeområde, ligesom adgangs-og tilkørselsforholdene er væsentligt bedre. Videre foreslår Kulturen i Gladsaxe, at der i forbindelse hermed bliver set på mulighederne for et udbygget samarbejde omkring Hovedbibliotekets igangværende tiltag, i det omfang disse retter sig mod de unge mennesker. Venlig hilsen Kulturen i Gladsaxe Albert Lykking Formand for bestyrelsen

20 Høringssvar fra BKF MED 1. Høring om Ung i Gladsaxe Bilag vedlagt Ingelise Damm redegjorde for forslaget til Ung i Gladsaxe og den betydning, det helt overordnet vil have for de involverede institutioner og personalegrupper, herunder også at der vil være stor opmærksomhed på at sikre den nødvendige viden og kompetenceudvikling hos ledere og medarbejdere. Sagen behandles i Børne- og Undervisningsudvalget Thomas Agerskov orienterede om, at TR ikke har afholdt formøde om høringen, men han havde følgende bemærkninger: Overordnet set er det et spændende forslag med store ambitioner. Det høje ambitionsniveau og udvidelsen af målgruppen er positivt udfordringerne må løses i fællesskab efterfølgende. Godt at klubben er mere udadfarende. Ikke kun et sted. Godt at satse mere på, at de voksne er tilgængelige på de unges præmisser. Ungdomsklubpædagogerne i undervisningen virker ikke. Som minimum bør kommunen lave en grundig undersøgelse af hvordan det går. I undersøgelsen bør dagligdagens aktører involveres. Der bør ses på, hvordan klubbens aktiviteter opgøres/måles/vurderes. Medlemstal er ikke et relevant parameter, da medlemskab er gratis/næsten gratis. Det er problematisk, at ungdomsklubpædagogerne indgår i skolens skema og drift uden at være under skoleledelsen på skolen. Fx kan en skole, der skal ændre på sit serviceniveau, ikke tage fat på dette område. Der var en generel drøftelse af bl.a. ungdomsklubpædagogers rolle i skolen. Klaus Nørskov præciserede, at pædagogerne i folkeskolen har et bredere sigte. De skal bl.a. være med til at bygge bro til andre områder og have kendskab til støttemuligheder, så de unges udvikling og læring understøttes bedst muligt. Mikael Mariendal tilføjede, at udviklingen på dette område også må ses i et tidsmæssigt perspektiv. Der er tale om en proces, hvor det faglige niveau for

21 pædagogerne skal højnes, og der skal findes en god model for, hvordan samarbejdet mellem lærere og pædagoger styrkes. Der vil ikke blive slækkes på de faglige krav til undervisningen. Der var enighed om, at ordet folkeskolen burde ændres til grundskolen. Konklusionen var en generel positiv holdning til høringsoplægget.

22

23

24 Ungeenheden - Gladsaxe Uddannelsesvej Gladsaxe Kommune Gladsaxevej 378, 1 sal, 2860 Søborg Telefon: UGU@gladsaxe.dk Børne- og Kulturforvaltningen 8. februar 2016 Høringssvar fra Ungeenheden Ungeenheden har behandlet høringsmateriale vedrørende Ung i Gladsaxe Indhold og organisering på MED-udvalgsmøde den 9. februar Det er positivt at læse, at Ung i Gladsaxe også understøtter særligt de udsatte unge, så de kan mestre et hverdagsliv med uddannelse, arbejde, familie, venner og fritidsaktiviteter. Vedr. Styrket samarbejde mellem aktørerne Ungeenhedens medarbejdere ser sig selv som naturlige samarbejdspartnere i et styrket samarbejdet om realisering af Ungestrategien. Særligt i den forbindelse ønsker Ungeenheden at gøre opmærksom på det arbejde, der pt. pågår med at udvikle den virksomhedsrettede ungeindsats blandt andet i regi af VUVA (Virksomhedsnetværket for Unges Vej ind i Arbejdslivet) med at skabe fritidsjobtilbud for de årige sammen med lokale virksomheder. I regi af Ung i Gladsaxe ser vi derfor muligheder i at koordinering af fritidsjobindsatsen, på lige fod med øvrige fritidstilbud, kan indgå som et tilbud, der klæder de unge på i forhold til de forventninger de bliver mødt med, når de træder ind på arbejdsmarkedet. I tillæg hertil en mulighed for at udvikle sig selv, få adgang til at tjene lommepenge og forberede studievalg. Vedr. Fysiske rammer på længere sigt Ungeenheden læser med stor interesse forslaget om en større centralt beliggende fælles base (Centralen) og etablering af Ungecaféer. Ungeenheden har i samarbejde med UU Nord gode erfaringer med fremskudt uddannelsesvejledning, de fremskudte indsatser kan Ungeenheden derfor godt støtte op om. Ungeenhedens lejemål udløber maj 2017 og indgår derfor gerne i dialog om eventuelt at indgå i et fremtidigt ungemiljø og fysisk placering. På MED-udvalgets vegne Mia Brædstrup-Holm Stedfortræder/teamleder J. nr P35 Sag: 2016/

25 Bagsværd Skole Bagsværd Hovedgade 62, 2880 Bagsværd Telefon: , Fax: Høringssvar vedr. Ung i Gladsaxe fra Bagsværd Skoles bestyrelse 20/ Skolebestyrelsen hilser tankerne og modellen omkring Ung i Gladsaxe velkommen. Bestyrelsen er overordnet set meget positiv omkring udspillet. Bagsværd Skoles bestyrelse bemærker, at det er vigtigt at få skabt et fysisk rum, hvor de unge mennesker kan mødes og være sammen. Herunder et sted med attraktive muligheder, der kan tiltrække de unge. Bestyrelsen er nysgerrig på, hvorfor 80 procent af de unge ikke bruger klubben, og overvejede om det i virkeligheden kan være de voksnes behov og ikke de unges, at gå i klub. Det kunne være interessant at undersøge erfaringer andre steder fra omkring den foreslåede organisering, og der er i bestyrelsen en bekymring omkring, hvorvidt den nye model slækker muligheder for de udsatte unge, eksempelvis i Værebro. På skolebestyrelsens vegne Merete Hytting Skoleleder J. nr. xxxx Sag: xxxx

26 Gladsaxe 2. februar 2016 Høringssvar for Buddinge Skole vedr. Ung i Gladsaxe. Indledningsvist vil Buddinge Skoles bestyrelse gerne rose materialet, der er både gennemarbejdet og ambitiøst. Materialet virke sammenhængende og det er rigtig godt, at de unge selv har deltaget i processen og derved er taget med på råd. Materialet har givet anledning til en række spørgsmål og overvejelser i bestyrelsen: Vi formoder, at placeringen af cafeerne er gennemtænkt. Alligevel har vi drøftet om de placeret på en måde, så alle unge i kommunen vil opleve det naturligt at bruge dem. Der er ikke så langt mellem hhv. den nær GXU og den på Telefonfabrikken. Vi er tilfredse med at kunne konstatere, at der vil være mødesteder på alle skoler for de yngste unge (skolesøgende). Vi er overbeviste om, at nærhedsprincippet og muligheden for at etablere trygge relationer til både voksne og kammerater man kan følges med, er af stor betydning for de unges deltagelse i tilbuddene. Det er svært at gennemskue hvordan og i hvilket omfang der allokeres ressourcer til de forskellige tilbud; mødesteder, cafeer, opsøgende arbejde og Centralen. Vi ønsker at understege, at antallet af voksne i tilbuddene er af stor betydning for kvaliteten og for muligheden for at opnå de opsatte effekter og mål. Vi er opmærksomme på, at det vil være af stor betydning hvordan man får de unge i tale, så de kender mulighederne og vælger dem til. Det fremgår ikke af materialet om der er lagt en egentlig kommunikationsstrategi, hvor f.eks. sociale medier kunne være af stor betydning. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at vi har gode erfaringer med kommunikation og information af mere personlig karakter. GXU s besøg på skolen, hvor de fortæller om tilbuddene i fritidsundervisningen og skolens egen besøg på GXU med deltagelse i forskellige relevante aktiviteter, er gode kommunikationsplatforme. Vi mener, at det kan fremgå endnu tydeligere hvilke typer af aktiviteter, der henvender sig til hvilke segment af unge. Det kan fremgå tydeligere, at tilbuddene både henvender sig til selvstændige og ressourcestærke unge, der udfordres og understøttes i selv at tage initiativer og være selvledende og til unge der har brug for mere opsøgende og støttende tilgange med fokus på uddannelse, job og livsduelighed. Venlig hilsen Skolebestyrelsen Buddinge Skole

27 Et godt sted at være Et godt sted at lære Høringssvar angående Ung i Gladsaxe Skolebestyrelsen på Enghavegård Skole har følgende kommentarer til høringsmaterialet: Positive kommentarer: Det er et spændende forslag, der lægger op til at få flere unge inviteret ind i klubverdenen. Torvegården en et godt miljø at tilbyde de unge i Mørkhøj. Det kan skabe en ny sammenhængskraft i Mørkhøj, at de unge nu mødes det samme sted. Der trænger til at ske noget nyt og frisk på ungeområdet, det er gået lidt i stå de sidste par år. Bekymringer/overvejelser: Kan Enghavegård Skole få deres unge med på den anden side af vejen til Torvegården? Det skal der måske gøres noget ekstra for at understøtte. Det er en stor udfordring at skulle rumme tilbud til unge med en spændvidde fra 14 til 29 år. På bestyrelsens vegne Formand Tenna Stærmose Mørkhøj Parkallé Søborg - Telefon Fax enghavegaard@gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes Skolevæsen

28 Høringssvar til Ung i Gladsaxe Skolebestyrelsen på Gladsaxe Skole finder det relevant at revurdere tilbud til unge, fordi dele af de nuværende tilbud kan være utidssvarende. Dog er der inden for de seneste år allerede sket en væsentlig ændring af de hidtidige kommunale ungdomstilbud i forbindelse med implementeringen af den nyeste skolereform. Bestyrelsen vurderer derfor, at det er uhensigtsmæssigt inden for ganske få år igen at etablere en ny struktur og organisationsform uden at evaluere det nuværende tilbud. Dette med henblik på at vurdere, hvad der fungerer, hvorfor det fungerer, og hvad der ikke stemmer overens med unge i Gladsaxes behov og ønsker. Vi stiller os selv det spørgsmål, om det eksempelvis ikke vil være mere meningsfuldt at evaluere organisering og struktur vedrørende klubpædagoger i skoledelen, førend der udarbejdes en helt ny struktur for klubområdet? Vi er blevet orienteret om, at Ung i Gladsaxe skal holdes inden for de samme økonomiske rammer som det eksisterende tilbud. Vi sætter spørgsmålstegn ved, om det er realistisk at opnå et bedre tilbud for flere unge for de samme midler, som i dag er afsat til en mindre gruppe af børn. På baggrund af oplægget ser det for os ud til, at ændringen vil være til fordel for den ældste del af målgruppen på bekostning af børn, som stadig går i skole. Hvordan harmonerer det med de fordele, der efter alt at dømme er ved en tidlig indsats i forhold til unge, der er ramt af for eksempel dårlige sociale forhold? Samtidig oplever vi som repræsentanter for forældre til skolebørn, at det nære tilbud med kendte jævnaldrende unge i højere grad stemmer overens med den yngste gruppes behov. Skolebestyrelsen bakker op om målsætningen om det styrkede samarbejde med unge og for unge. Det angives dog ikke i oplægget, hvad der skal være omdrejningspunktet for de unges aktiviteter i ungecaféerne. Det rejser derfor også spørgsmålet om, hvordan de unge skal fastholdes i dette tilbud. Vi påpeger vigtigheden af, at der afsættes midler til at sikre en målrettet kommunikation til de unge, og at det uddybes, hvordan disse ressourcer tilvejebringes. Samtidig finder vi det væsentligt, at der afsættes ressourcer til fastholdelse af de unge i de allerede eksisterende tiltag, som findes i kommunen, eksempelvis gennem en udbygning af idrætspas-ordningen. Vedrørende organisatoriske forhold anbefaler vi, at pædagoger, der arbejder på Gladsaxe Skoles mødested, i UUV med videre indgår som en del af det faste personale på Gladsaxe Skole. Herudover mener vi, at den enkelte skole selv bør beslutte, om UUV skal gennemføres af lærere eller pædagoger. Flere pædagoger har givet udtryk for, at de oplever det uhensigtsmæssigt, at de, som i den nuværende struktur, indgår som repræsentanter for skolemiljøet. I forhold til den tidligere

29 struktur oplever pædagogerne begrænsninger i forhold til at opnå fortrolighed med den gruppe af unge, der har det allersværest og dermed størst behov for kontakt og sparring med en voksen. Vi vil gerne vide, hvilke succeskriterier der er opsat i relation til dels udrulningen af projektet dels den senere drift af Ung i Gladsaxe. Og hvad er tidshorisonten for evaluering af dette nye tiltag? Afslutningsvis vil vi gerne anføre, at vi satte stor pris på Brian Brønds gennemgang af oplægget, hvilket gav en dybere forståelse af elementerne i Ung i Gladsaxe. Der var bred enighed i bestyrelsen om, at det udsendte materiale var vanskeligt at forholde sig til, og at det var alt for overordnet, generelt og ukonkret, og at det i øvrigt manglede en gennemgående struktur.

30 Grønnemose Skole Skolesvinget 10, 2860 Søborg Telefon: Høringssvar vedr Ung i Gladsaxe Skolebestyrelsen ved Grønnemose Skole har drøftet høringsmaterialet vedr Ung i Gladsaxe og kan fuldt ud bakke op om intentionerne i oplægget. Dog har vi følgende kommentarer: Bestyrelsen ser gerne, at skolen fortsat er et levende og et naturligt kulturelt og socialt centrum for området som helhed. Derfor vil vi gerne invitere til, at de gode faciliteter på Grønnemose Skole og de fantastiske klubfaciliteter på Svinget til stadighed benyttes til aktiviteterne i UK Gladsaxe. Bestyrelsen kan ikke se, at unge med særlige behov er tænkt ind i tilbudet, og har en bekymring om, i hvilken udstrækning, det tager hensyn til dem. Vi henstiller derfor til, at denne problemstilling tages op. Den grundlæggende idé om, at de unge skal være mere mobile i det fremtidige ungemiljø og således benytte både ungecafeerne og ungebasen støtter bestyrelsen fuldstændigt op om. Det vil uden tvivl være medvirkende til, at flere unge får glæde af de samlede kommunale tilbud. Men for unge med særlige behov kan det være vanskeligt at færdes i disse større miljøer og vi ser derfor med bekymring på om disse unge vil få et godt udbytte af et sådant tilbud. Mentorordningen blev iværksat med det formål, at støtte børn og unge i de udsatte boligområder Høje Gladsaxe og Værebro. Mentorordningen blev etableret på Grønnemose skole (daværende Høje Gladsaxe Skole) i 2011 og på Skovbrynet Skole i 2014, og bliver ledet af faglig leder af social koordinering i et tæt samarbejde med forebyggelseskonsulenten i Familieafdelingen og årgangsteamet. På Grønnemose Skole har mentorordningen været en effektiv og adækvat støttemulighed for børn og unge på skolen. Der er løbende mellem forløb i gang. Mentorerne har været personer, der enten har en særlig kompetence i forhold til mentees problemstillinger eller en særlig relation. De fleste mentorer er ansat på skolen. Børnene og de unges problemstillinger har typisk været følgende: for meget fravær, møder for sent, manglende struktur på skolearbejdet, vanskeligheder med at engagere og markere sig i lektionerne, manglende selvværd, ensomhed, konflikter med andre børn /voksne, manglende afklaring af fremtid (uddannelse), støtte i overgangen til 10. klasse eller ungdomsuddannelse og manglende fritidsaktiviteter. Skolebestyrelsen sætter pris på, at mentorordningen fortsat skal tilbydes børn og unge i Høje Gladsaxe, men vi vurderer, at det er uhensigtsmæssigt at den flyttes fra Grønnemose Skole til Ung i Gladsaxe. Langt de fleste af problemstillingerne relaterer sig til børnenes skolegang, og samarbejdet omkring barnet eller den unge foregår på skolen med årgangsteamet og skolens forebyggelseskonsulent. Det er derfor efter vores vurdering det klart bedste, hvis mentorordningen fortsat er placeret i skolens regi. Mikkel Kvistgaard Formand

31 Mørkhøj Skole Ilbjerg Allé 25, 2860 Søborg Telefon: Høringssvar vedr. Ung i Gladsaxe Mørkhøj Skole, 10. februar 2016 Skolebestyrelsen på Mørkhøj Skole har på møde den 28. januar 2016 drøftet materialet Ung i Gladsaxe og har følgende bemærkninger: Torvegården, som Mørkhøj Skoles elever benytter i meget stort omfang er en velfungerende klub og det er derfor glædeligt, at den får lov til at fortsætte det gode arbejde. Torvegården overgår til kommunal institution fra 1. august, og skolebestyrelsen er opmærksomme på, hvilken betydning det får for den fremtidige drift af institutionen og om de mange kompetencer fra Torvegården bringes i spil i den nye kontekst. Der er stort fokus på de udfordrede unge i materialet. Skolebestyrelsen bemærker, at der bør være ligeså stor opmærksomhed på de velfungerende unge. Skolebestyrelsen lægger vægt på, at der er opmærksomhed på, at Ungecentrene har åbent når de unge har brug for det. I materialet lægges der op til åbningstider, der ikke nødvendigvis passer til de unges mønstre. Der bør derfor laves en undersøgelse af de unges behov for åbningstider. Skolebestyrelsen anerkender, at det vil betyde et øget udbud af aktiviteter, når man samler klubberne på færre matrikler, men stiller spørgsmålstegn ved, om det reelt giver mere pædagogtid til de unge, idet den samlede normering som udgangspunkt vil være den samme. Mange unge udtrykker behov for mere støtte i forbindelse med valg af uddannelse og job. Skolebestyrelsen foreslår derfor, at der bliver mulighed for at medarbejdere fra UU-Nord har fast træffetid på alle Ungecentrene en gang om ugen og ikke kun på Telefonvej. Skolebestyrelsen er bekymrede for, om nærhedsprincippet forsvinder og afventer evaluering efter det første år, om de unge agerer som forudsat i materialet dvs. opsøger Ungecentre i andre dele af kommunen for at deltage i aktiviteter.

32 En bekymring er også, om de yngste kan blive påvirket af de ældre i negativ retning, fx hurtigere blive eksponeret for alkohol og andre rusmidler. Dette bør der være stor opmærksomhed på i Ungecentrene. I materialet nævnes samarbejde med andre kommunale aktiviteter. Skolebestyrelsen efterspørger en beskrivelse af samarbejde med erhvervslivet. På skolebestyrelsens vegne Kenneth Pedersen Formand for skolebestyrelsen på Mørkhøj Skole Pernille Fabricius Skoleleder Høringgsvar vedr. Ung i Gladsaxe

33 Skovbrynet Skole Værebrovej 156, 2880 Bagsværd Telefon: , Fax: Høringssvar om forslag til organisatorisk og indholdsmæssig ramme for Ung i Gladsaxe 18. januar 2016 Skolebestyrelsen ved Skovbrynet Skole tilslutter sig Børne- og Undervisningsudvalgets forslag til organisatorisk og indholdsmæssig ramme for Ung i Gladsaxe.. Både organisation og indhold har været bearbejdet igennem længere tid og har inddraget mange interessenter. Resultatet af dette arbejde tegner godt og vi bifalder hovedsigtet: at give trygge muligheder for de yngste unge at styrke og nytænke involveringen af de unge samarbejde med foreninger, GXU, Bibliotek, Bibliograf, Telefonfabrik, idrætsanlæg m.fl. skabelse af dynamiske ungemiljøer samling af de unge på færre matrikler efter kl. 17 bedre muligheder for at unge på tværs af kommunen kan mødes med ligesindede mangeartede tilbud for de unge, både i indhold, placering og deltagelsesniveau Vi har noteret os positivt, at de nuværende tilbud på Skovbrynet Skole videreføres, indtil de permanente ungecaféer er etableret og vi anbefaler, at Ungecaféen i Bagsværd placeres på kanten af Værebro Park og Bagsværd, med det formål, dels at trække Værebro Parks unge undenfor nærmiljøet og dels at have en attraktiv placering for Bagsværds unge. På skolebestyrelsens vegne Marianne Blum Journalnummer Sagsid.

34 Stengård Skole Triumfvej 1, 2800 Kgs. Lyngby Telefon: Til Børne- og Kulturforvaltningen 04. februrar 2016 Høringssvar vedr. Ung i Gladsaxe Som skolebestyrelse på Stengård Skole er vi optaget af hvorvidt vi skaber et miljø som tilgodeser vores elever på 7., 8. og 9. klasse. Fysisk placering af Ung i Gladsaxe. Jo flere samlingssteder, jo større risiko for at de yngste ikke bliver en del af Ung i Gladsaxe, når de er ny ung. I vores tilfælde er de unge to steder i forbindelse med UK, først på skolen i socialt samvær/aktivitet, dernæst i Klub144 til yderligere aktiviteter, i de faciliteter klubben har, og i samvær med kammerater og pædagoger. Men mange af de yngre unge vælger ikke at følge med i Klub144. Det betyder at mange af vores unge ikke bruger tilbuddet efter kl. 18, netop hvor vi forældre kunne ønske, de havde et sted at hænge ud med voksenkontakt om aftenen. Vores bekymringer er den samme ved den nye strategi. Transporten til ungecafeen bliver, for de fleste, en del længere. Det samme gælder til det nye samlingssted, Centralen, da den er placeret meget langt fra vores lokalområde. Vi mener, de yngste skal have deres primære ophold i lokalområdet. Ressourcer En del af ideen med den nye skolereform er, at man bruger den sociale kompetence pædagogerne har, i såvel undervisning og som i samvær efter skoletid. Den tillid, man ønsker at skabe mellem de unge og pædagogerne, skal være til stede også efter kl 17. Kan man skabe denne tillid og tryghed selv på et større sted, ungecafeen, med mange flere fremmede unge og voksne? Ja flere resoursser kan give flere tilbud/aktiviteter, men giver det også større intimitet og tryghedsfølelse for mange unge (med eller uden særlige behov)? Det tror vi langt fra. J. nr Ø54 Sag: 2008/

35 Målgruppen Målgruppen indeholder et stort spænd af unge. En 13-årig har ikke helt samme interesseområder og selvstændighed som en 18-årig eller ældre. Vores unge er ikke rigtig trådt ind i de voksnes rækker og har deres første milepæl i deres liv konfirmationen i 8. kl. Det betyder at de, i denne periode, begynder at interessere sig i det voksne liv. Og det må gerne foregå i trygge rammer med kendte voksne. Desuden mener vi, at de yngste unge, er en del af et skolefællesskab og deres grundskoleliv er en sammenhængende periode fra 0. kl til 9. kl. Det vil være naturligt for os at skolens udskolingsteam, lærere og pædagoger, løfter denne opgave. Vi mener, temaet har kompetencen til fagligt/kulturelt/socialt professionelt at føre dem gennem folkeskolen med emner som Jeg, som voksen også i fritiden. Konklusion Vi mener, man skal hæve aldersgrænsen, således man først er en del af Ung i Gladsaxe når man går ud af folkeskolen. Dog mener vi, man skal bibeholde inddelingen af de 7. kl 9. kl, således man har en Ude klub med samme funktion som pt. inklusiv den tætte voksne kontakt. Reformens ide med sammenhængende skoledag skal også gælde for folkeskolen som helhed. Kommentar Når det er sagt, har udkastet mange gode elementer og visioner for unge som er begyndt deres nye liv med en række af uddannelses tiltag. Med venlig hilsen Henrik Stenkil Skolebestyrelsesformand Claus Møller Skoleleder J. nr Ø54 2 Sag: 2008/