Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Transkript

1 Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd

2

3 Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis

4 Hensigten med reformen I den nye folkeskole fa r eleverne en længere og mere varieret skoledag. Mere tid betyder mere tid til at lære mere. Tid til at fordybe sig i det, som motiverer og er lærerigt for den enkelte elev. Sa hver enkelt elev fa r mulighed for at lære i det tempo og med de forskellige undervisningsformer, der bedst imødekommer den enkeltes behov. Tid til motion og bevægelse hver eneste dag. Tid til lektiehjælp og faglig fordybelse, hvor alle elever kan koncentrere sig om at blive bedre til det, de har svært ved, eller hvor dygtige elever med særlige talenter kan dyrke deres interesser, fordybe sig og blive endnu bedre. Tid til at skolen kan a bne sig for det omgivende samfund, sa eleverne oplever, hvordan det, de lærer i skolen, bruges i virkeligheden. Og lærer, hvad det er for et samfund, de er en del af.

5 Det betyder En længere skoledag: Flere timer til dansk og matematik fra klasse. Fordi de to kernefag er grundlæggende for at kunne lære andre fag. Tidligere fremmedsprog: Engelsk fra 1. klasse, 2. fremmedsprog (tysk/fransk) fra 5. klasse og mulighed for at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag i 7. klasse. Fordi fremmedsprogene er vigtige for at kunne bega sig i det globale samfund. Lektiehjælp og faglig fordybelse: Fordi der skal være tid til at fa forklaret tingene en ekstra gang, til at fa hjælp med lektierne og til at fordybe sig med de ting, der er særligt svære eller særligt spændende.

6 Det betyder Motion og bevægelse bliver integreret i alle elevers skoledag i gennemsnit 45 minutter dagligt. Fordi det styrker elevernes motivation, læring og sundhed. Den a bne skole: Skolen skal samarbejde med det omgivende samfund. Fordi eleverne skal klædes pa til det samfund, de skal være en del af. Nye fag ha ndværk og design samt madkundskab: Flere valgfag fra 7. klasse: Det bliver muligt at oprette nye valgfag, og valgfagsundervisningen rykkes til 7. klasse og gøres samtidig obligatorisk.

7

8 Udvikling af undervisning og læring, kompetencer og viden Ma lstyret undervisning: Fælles Ma l for fagene præciseres og forenkles, sa de bliver læringsma l, og sa det sta r klart, hvad eleverne skal lære. Styrket klasseledelse og mindsket uro i folke- skolen: Der iværksættes en national indsats, der skal være med til at skabe et godt undervisningsmiljø. Varieret og virkelighedsnær undervisning: Den længere skoledag giver rum for at variere undervisningen. Fordi den klassiske tavleundervisning skal kombineres med praktiske læringsformer. Øget indflydelse til forældre og inddragelse af elever: Elever og forældre skal inddrages mere i udviklingen af folkeskolen.

9 Udvikling af undervisning og læring, kompetencer og viden Kompetenceudvikling: Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdere: Lærere og pædagoger eller medarbejdere med andre relevante kompetencer skal i højere grad samarbejde om elevernes læring. Fordi samarbejde mellem flere professionsfagligheder giver dygtige og livsduelige børn, der trives. Læringskonsulenter: Et nationalt korps af læringskonsulenter tilbyder praksisnær viden, inspiration og ma lrettet vejledning til kommuner og skoler i hele landet om kvalitetsudvikling.

10 Den åbne skole Kommunen er forpligtet til at sikre et samarbejde mellem skolerne og det lokale idræts-, kultur- og musikliv Skolerne skal indgå i et gensidigt samarbejde med de kommunale musik, kunst- og kulturskoler. En elev kan opfylde sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening

11 Understøttende undervisning Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. Understøttende undervisning lægges i den del af skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte undervisning. Understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og personale med andre relevante kvalifikationer. Understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesreglerne.

12

13 Medarbejdere i nye roller I Gladsaxe var der for et år siden fritids-og ungdomsklubber. Pædagogerne mødte ind når børnene/ de unge havde fri fra skole De børnene/ de unge var der i deres fritid, og bestemte selv over deres tid Aktiviteter de kunne deltage i Aktiviteter tiltrækker relationer fastholder.

14

15

16 Medarbejderne i nye roller Arbejde ind i skolen Skoletimer sammen med lærerne Understøttende undervisning, Arbejde med alle børn og unge, der går i folkeskole 7-9 klasse. Arbejde i ungdomsklub med børn fra 7.klasse til de fylder 18 år.

17 Medarbejdere i nye roller Motivation Brændende platform Noget der er meget bedre end det vi gør i dag Vilkår Kompetence afklaring af alle medarbejder

18

19 Hvordan bliver biblioteket en del af skolen Forankre det lokalt: Lokal bibliotek til lokal skole. Ledelse til ledelse Tilbyd jer på skolen: UUV og den åbne skole er på mange skoler planlagt efter den fagdelte undervisning. Derfor er det en styrke at I kommer til skolen og møder eleverne i moduler af ca. 1-2 timer. Tilbyd planlagte forløb som er en gave for lærerne i undervisningen Brug den relation I får med eleverne i jeres daglige arbejde fremadrettet på biblioteket.

20 Vejen til et godt samarbejde Hvordan gør folkebiblioteket sig gældende, na r det kommer til et samarbejde med folkeskolen? Her er fem bud fra læringskonsulent Cecilie Laskie. Tag samarbejdet alvorligt. Hvis biblioteket vir-kelig ønsker et samarbejde med folkeskolen, ma det prioriteres og bibliotekarerne tages i ed. Ellers forsvinder alle de positive intentioner i dagligdagen. Nye tilbud skal udvikles, og gamle tilbud videreudvikles, og det skal ske i et samarbejde mellem lærere og bibliotekarer, sa begge parter oplever, at deres faglighed tages alvorligt. Som bibliotek skal man først og fremmest vide, at det er biblioteket, der ma bejle til folkeskolen og ikke omvendt. I hvert fald indtil læringsbiblioteket er en naturlig del af lærernes hverdag. Som det ser ud nu, har fol- keskolen masser af tilbud at vælge i mellem, og bibliotekets tilbud vil være e t i mængden.

21 Vejen til et godt samarbejde Mange lærere ved ikke, hvad bibliotekarerne kan. Derfor ma bibliotekarerne blive bedre til at gøre opmærksom pa deres kompetencer. Som bibliotekar skal man sætte sig ind i, hvad lærerne underviser i, og hvilken støtte de har brug for. Derfor ma man spørge dem, hvis man vil lave forløb, de kan bruge. Det betyder, at bibliotekarerne ma holde sig orienteret om, hvad der forega r i folkeskolen, og det kræver kompetenceudvikling blandt andet gennem efteruddannelse. Leve r en vare, hvor kvaliteten er i orden. Hvis man som bibliotek forma r at dække et behov pa en ordentlig ma de, er der et marked.

22 Tålmodighed og vilje Hvis I gerne vil etablere en tættere relation til folkeskolen, er det vigtigt at være ta lmodige, vedholdende og synlige. Mange undervisere bliver glade for at blive ringet op med et godt tilbud om et spændende forløb, men de har ikke altid tid til selv at være den opsøgende part.

23 Ny ledelsesstruktur - skolerne Eksempler på faglige lederes ansvarsområder: -Den sammenhængende dag -IT og læring Skoleleder -Læring i den fagdelte undervisning -Den pædagogfaglige praksis -Den understøttende undervisning Faglig leder børn Faglig leder Faglig leder, adm. Faglig leder, souschef Faglig leder Faglig leder Spc/grp Faglig leder børn

24 Ny ledelsesstruktur UK GLX Eksempler på faglige lederes kompetenceområder: Leder UK Gladsaxe - Aktiviteter. -Samarbejde med skolen -Samarbejde med foreninger og idrætsområdet. -Inklusion og særlige indsatser. -Opsøgende arbejde. Kridthuset Faglig leder Faglig leder, souschef Faglig leder Faglig leder

25 Ændrede opgave udførelse- kræver ændrede ledelses former Ledelsesopgaven før Ledelsesopgaven i dag - Vision, mening og retning Motivation Delegering Kommunikation Medarbejderudvikling Koordinering Samspil Dialog Refleksion Udfordre og forstyrre Op na følgeskab ved forandring og udvikling Fungere i kompleksitet og Uforudsigelighed

26 Ny ledelsesstruktur- skole og UK Formål Den nye ledelsesstruktur skal sikre, at ledelserne har den kompetenceprofil, der skal til, for at de kan løse den samlede ledelses- opgave på skolen og i UK, når skolereformen indføres.

27 Fagligledelse UK Gladsaxe Brian, Leder Til pynt Henning, Souschef Samarbejde med skolerne Understøt Undervisn. Kultur og foreningsliv Michael Faglig leder Konflikt håndtering Aktiviteter Team coaching Leif Fagligleder SSP Opsøgende arbejde Ungevejledning Frederik Fagligleder Teamplanlægning Økonomi Sygemelding Spillested It og medie Studerende Unge indflydelse

28 Spørgsmål til refleksion??? Hvad kan jeg tilbyde som modul ind i en skoleklasse? Hvordan sætter jeg det i gang? Hvordan kommer jeg i kontakt med den lokale lærer? Hvordan kan jeg som leder understøtte medarbejderne bedst muligt? Hvor mange timer skal vi tilbyde os ind i skolen?

29

30