Spædgrisediarré risikofaktorer, forebyggelse og behandling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spædgrisediarré risikofaktorer, forebyggelse og behandling"

Transkript

1 Støttet af: Spædgrisediarré risikofaktorer, forebyggelse og behandling MEDDELELSE NR En spørgeskemaundersøgelse blandt 107 besætninger viser, at der er flere besætningsfaktorer, der har stor betydning for forekomsten af spædgrisediarré i farestalden. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING HANNE KONGSTED UDGIVET: 9. OKTOBER 2015 Dyregruppe: Fagområde: Pattegrise Veterinært, sundhed, mave/tarm-lidelser Sammendrag Er der overordnede besætningsforhold, der har betydning for, om en besætning får problemer med spædgrisediarrë? Det har VSP undersøgt i en spørgeskemaundersøgelse blandt 107 besætninger. Undersøgelsen viser, at der er sammenfald mellem forekomsten af spædgrisediarré og fire besætningsfaktorer. De fire faktorer, som optræder markant hyppigere i besætninger med spædgrisediarré end i besætninger uden disse problemer, er: 1. Problemer med sygdom hos søer 2. Tomgangsperiode inden indsættelse af søer i farestalden 3. Manuel opvarmning af farestald med fyr 4. Vådfodring 1

2 Undersøgelsen viser desuden, at vaccination mod E.coli og tarmbrand bruges rutinemæssigt til både søer og gylte i de fleste besætninger, mens vaccination mod Clostridium perfringens type A er mindre udbredt og primært bruges til gylte Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer fra 52 besætninger, som var udvalgt som problembesætninger, fordi de havde store problemer med diarré i de første levedøgn. 55 besætninger fungerede som kontrol-besætninger og havde en normal/forventelig forekomst af spædgrisediarré. Baggrund Diarré hos spædgrise er et af de væsentligste sygdomsproblemer i farestalden i moderne svineproduktion [1]. Trods vaccination mod E.coli og tarmbrand, oplever rigtigt mange, at de nyfødte grise får diarré, som er svær at behandle. Der er i de senere år udført en stor forskningsmæssig indsats for at påvise en infektiøs baggrund for problemet, men der har endnu ikke kunnet påvises en gennemgående infektiøs årsag [2] [3]. Det ligger derfor ikke lige for at udvikle en vaccine eller lignende, og der må fokuseres på tiltag, som kan reducere problemerne. Formålet med denne undersøgelse var at se på, om der er overordnede besætnings-forhold (risikofaktorer), der har betydning for, om man får problemer med spædgrisediarré eller ej. Et andet formål var at se på hvilke forebyggende tiltag og hvilke behandlingsformer, der anvendes i besætningerne. Undersøgelsen er lavet på baggrund af spørgeskemaer fra 52 problem- og 55 kontrol-besætninger. Materiale og metode Deltager-besætninger Besætningerne (alle produktionsbesætninger) blev udvalgt af praktiserende dyrlæger, som udfyldte spørgeskemaer (se Appendix) i samarbejde med den besætningsansvarlige. Besætninger blev kategoriseret som cases (problem-besætninger) eller kontroller (raske besætninger) af den praktiserende dyrlæge. Der var ikke opstillet konkrete inklusionskriterier for cases eller kontroller, da det blev skønnet at dyrlægens oplevelse af besætnings-status var den opnåelige og praktisk brugbare inddelings-metode. Halvdelen af besætningerne sendte - ud over spørgeskemaet - også aflivede grise til Laboratorium for svinesygdomme mhp. obduktion og mikrobiologisk undersøgelse (resultatet af disse undersøgelser følger i en anden meddelelse). I alt 32 dyrlæger og 107 besætninger deltog i undersøgelsen. Det var ikke muligt at opnå en jævn geografisk fordeling af besætninger, så besætninger på Fyn var overrepræsenterede i kontrol-gruppen. 2

3 Analysen Risikofaktor-analysen var en case- og kontrolundersøgelse på besætnings-niveau. Indledningsvist blev de forskellige parametre fra spørgeskemaet enkeltvist analyseret med simple statistiske tests (Chi 2 - og T-tests). Alle analyserede parametre fremgår af tabel 1 i resultatafsnittet. I analysen af, om PRRS kunne associeres med forekomst af diarré, indgik kun de besætninger (93 ud af de 107), hvor der forelå viden om viruscirkulation i farestalden (negativ PRRS-status eller konkret viden om fravænning af PRRS-negative eller PRRS-positive grise). Parametre med P-værdier 0,1 blev anset som potentielle risikofaktorer og analyseret i multivariable logistiske lineære modeller sammen med parametre, som formodedes at kunne interagere. Signifikans-niveauet på 0,1 (frem for 0,05 som er det, man traditionelt bruger) blev valgt pga. den lille datamængde. Geografiske forhold blev ikke medtaget i de multivariable analyser pga. de nævnte problemer med skævhed i data, men de parametre, der viste sig at have betydning, blev tjekket for oplagte sammenhænge med geografi. Ud fra de tilvejebragte data var det ikke muligt at lave en fornuftig analyse af, hvilke forebyggelsesformer og behandlinger, der har bedst effekt. Der var for få data, og der var meget lille forskel på case- og kontrolbesætningerne. På de få punkter, hvor der faktisk sås en forskel på grupperne, var det ret oplagt, at der var tale om en reaktion på diarré-problemet snarere end en kausal sammenhæng. Forebyggende tiltag og behandlinger blev derfor kun behandlet deskriptivt. 3

4 Resultater og diskussion Risikofaktorer for diarré Tabel 1 viser hvordan case- og kontrolbesætninger fordelte sig på alle de undersøgte parametre. Tabel 1. Resultater fra spørgeskemaer i 52 case- og 55 kontrolbesætninger (antal besvarelser på de enkelte spørgsmål varierede den pct.-vise forskel kan se stor ud, men stamme fra få data). P-værdier er udregnet ved Chi 2 eller t-test. Forhold med signifikans på 10 % signifikans-niveau er markeret med fed. Parameter Case-besætninger Kontrolbesætninger P-værdi P-kontrol resultater Totalfødte pr. kuld (gns. [maks.; min]) 17,3 [15,3; 19,1] 17,4 [15,5; 19] 0,5 Dødfødte pr. kuld (gns. [maks.; min]) 1,59 [0,9; 2,2] 1,64 [0,9; 2,6] 0,4 Bagvedliggende sygdomsproblemer SPF-deklareret 79 % 85 % 0,5 PRRS i farestalden 1) 5 % 4 % 1 Problemer med sygdom hos søer 19 % 4 % 0,03 Mange behandlinger af grise for 18 % 15 % 0,7 andre lidelser end diarré Staldforhold Ældre stald (> 10 år) 23 % 17 % 0,6 Vask af farestalde uden sæbe 2) 51 % 45 % 0,7 Ingen tomperiode før indsættelse 29 % 10 % 0,03 Intet udtørrings-/ 60 % 48 % 0,3 desinfektionsmiddel efter vask Manuel fyring 3) 59 % 43 % 0,1 Hulefunktion ikke optimal 4) 14 % 7 % 0,4 Ingen gulvvarme 17 % 11 % 0,5 >5ºC forskel på fremløb og retur 53 % 38 % 0,3 på gulvvarme 5) Immunisering af ungdyr Usikkert polteindtag 6) 40 % 35 % 0,7 Separat gyltestald 7) 31 % 33 % 1 Fodring af søer Hjemmeblandet sofoder 67 % 67 % 1 Vådfoder 41 % 25 % 0,1 Skift til diegivningsfoder før 8 % 11 % 0,7 indsættelse i farestald Skift til diegivningsfoder ved 87 % 87 % 0,9 indsættelse i farestald Skift til diegivningsfoder ved/efter faring 5 % 2 % 0,4 4

5 FE til gylte dagen før faring (gns. [maks.; min]) 2,3 [1; 3,5] 2,5 [1; 4,4] 0,2 FE til søer dagen før faring (gns. [maks.; min]) 2,5 [1,5; 3,5] 2,6 [1; 4,4] 0,5 Ford. protein (g) til gylte dagen før faring 265 [152; 393] 274 [111; 502] 0,8 Ford. protein (g) til søer dagen før faring 283 [168: 406] 286 [111;502] 0,8 Grise-håndtering Rutinemæssig behandling med antibiotika 75 % 87 % 0,2 ved fødsel Kuldudjævning foregår tidligst 12 timer efter 38 % 40 % 1 faring Kuldudjævning foregår tidligst 6 timer efter 54 % 47 % 0,3 faring Ingen fast politik for kuldudjævning 8 % 13 % 0,6 Flere flytninger af grise efter kuldudjævning 8) 65 % 52 % 0,3 Mange ammesøer (>20 % af et farehold) 45 % 54 % 0,5 1) En besætning blev betragtet som negativ for PRRS i farestalden, hvis den var negativ for begge typer iflg. SPFdeklaration, eller hvis dyrlægen angav, at den fravænnede PRRS-negative grise. En besætning blev betragtet som positiv for PRRS i farestalden, hvis dyrlægen angav, at den fravænnede PRRS-positive grise. 2) 90 % i begge grupper angav at vaske mellem farehold. Pct.-tallet angiver andelen af disse, der vaskede med sæbe. 3) Stoker- og halmfyr betragtes som manuel fyring (potentiel risikofaktor fordi de kan gå ud om natten). 4) Der blev spurgt til en subjektiv vurdering af hulefunktionen set i forhold til grisenes placering i hulerne 3-4 dage efter fødsel. 5) Kun 75 besætninger havde gulvvarme og besvarede dette spørgsmål. 6) Usikkert blev defineret som alle andre former for polte-indtagende indkøb via karantæne og egenproduktion med poltestald på samme CHR. 7) Medtaget ud fra den betragtning, at gyltene så ikke er immuniseret som søerne. 8) Alle, der har angivet anden politik end maks. én flytning, er medtaget i denne pct.-del. For langt de fleste undersøgte parametre var der ikke forskel på case- og kontrolbesætninger. Faktisk var der kun fire forhold, som så ud til at have forbindelse med forekomsten af diarré; Sygdom hos søer, tomgangsperiode inden indsættelse af søer i farestalde, manuel fyring og brug af vådfoder. Disse fire parametre blev analyseret i fire forskellige multivariable modeller. Modellerne viste, at der ikke var betydende vekselvirkninger mellem de fire parametre og øvrige testede faktorer. Sandsynligheden for at have diarréproblemer var seks gange større i besætninger med sygdomsproblemer hos søer end hos dem uden. Det skal bemærkes, at beregningen er lavet ud fra meget få data 10 case-besætninger og 2 kontrol-besætninger svarede, at de havde problemer med syge søer, hvilket giver en stor usikkerhed. Biologisk set giver det god mening, at søer, der kommer for dårligt i gang efter faring, har nedsat produktion af råmælk og mælk og udgør derfor en risiko for grises udvikling af diarré. I praksis kan det nok være svært at skelne, om det primære problem er svækkede grise, der ikke malker søerne godt nok op eller søer, der i udgangspunktet ikke malker godt, hvis man har alvorlige problemer med spædgrisediarré. Derfor kan det være, at sammenhængen i virkeligheden går den modsatte vej. 5

6 Der var en markant talmæssig forskel på, hvor mange besætninger i de to grupper der indsatte søer i farestalden uden forudgående tomperiode til udtørring (29 % af case- vs. 10 % af kontrolbesætningerne kørte uden tomperiode). Beregningen viste, at hvis man skipper tomgangstiden, så øges sandsynligheden for at få diarré med en faktor 4. Denne sammenhæng kan både forklares med manglende drab af smitstoffer i miljøet og et koldt og fugtigt nærmiljø for de nyfødte grise, som så skal bruge alt for meget af deres energi på at holde kropstemperaturen. Fyringsformer som halmfyr og stokerfyr har den ulempe, at de skal fodres manuelt og derfor risikerer at gå ud, hvilket nok især kan være et problem om natten, hvor der er koldest. Hvis man opvarmer sin farestald med en af disse manuelle fyringstyper, viste undersøgelsen en fordoblet sandsynlighed for at have problemer med spædgrisediarré i forhold til, hvis man opvarmer med varmepumpe, oliefyr eller el-gulvvarme. Våd udfodring gav i undersøgelsen også en fordoblet sandsynlighed for diarré, hvilket måske kan forklares med hygiejniske problemer i rørene. Kun ganske få besætninger i undersøgelsen (11 i alt) anvendte restløs vådfodring, hvorfor det ikke kunne påvises, om den øgede rør-hygiejne virkede positivt. For alle de udpegede parametre gælder, at der ikke nødvendigvis er en kausal sammenhæng mellem spædgrisediarré og parameteren. Undersøgelsen her viser kun, at der er en talmæssig forbindelse og altså ikke, at det er pga. en given parameter, at der er problemer med diarré. Manuel fyring var dog ikke mindre udbredt på Fyn end i andre landsdele (hvilket ellers kunne have forklaret en tilsyneladende sammenhæng med diarré). Vådfoder var til gengæld mere udbredt i Midtjylland, hvorfra der kom mange case-besætninger til undersøgelsen. Forebyggende tiltag Hygiejne 90 % af besætningerne i undersøgelsen angav at vaske farestalde efter hver faringsrunde og ca. halvdelen med sæbe (ingen forskel på case- og kontrolbesætninger, se tabel 1). Omtrent halvdelen af besætningerne brugte et udtørrings-/desinfektionsmiddel efter vask, hvor kalk var det mest udbredte efterfulgt af Stalosan. Vaccination mod E.coli og klassisk tarmbrand Der er ret markante forskelle på vaccinationsstrategier, som ser ud til at være betingede af lokale traditioner mere end noget andet. 18 % af de sjællandske besætninger vaccinerer kun gylte mod tarmbrand. I de øvrige dele af landet vaccineres både søer og gylte ret konsekvent mod denne infektion. Uanset lokalitet vaccinerer stort set alle besætninger deres gylte mod E.coli. Når det kommer til søerne, er der imidlertid store geografiske udsving. På Sjælland vaccinerer 40 % af 6

7 besætningerne ikke deres søer mod E.coli, på Fyn gælder det for 20 % og i Midtjylland 15 %. I de øvrige landsdele vaccinerer alle besætningerne både gylte og søer mod E.coli. Ingen af besætningerne i undersøgelsen bruger tarmbrandsserum. Vaccination mod Clostridium perfringens type A Vaccination mod Clostridium perfringens type A bruges primært til gylte. I det midtjyske område er der dog ca. 30 % af besætningerne, der også vaccinerer søerne mod Clostridium perfringens type A. Midtjylland topper også listen over landsdele, hvor flest besætninger vaccinerer gylte mod denne bakterie. Her vaccinerer ca. 50 % af besætninger mod dette, mens det for Sjælland, Nordjylland, Sydjylland og Fyn gælder for hhv. 22 %, 14 %, 11 % og 9 % af besætningerne. Overordnet set vaccinerer 22 af de 107 adspurgte besætninger (35 % af case- og 7 % af kontrolbesætningerne) mod Clostridium perfringens type A. Langt størstedelen bruger vaccinen som supplement til den eksisterende type C vaccine, mens et fåtal har erstattet den traditionelle type C vaccine med en type A vaccine. Vaccination mod PCV2 36 % af besætningerne (44 % af case- og 25 % af kontrolbesætningerne) vaccinerer mod PCV2. De fleste vaccinerer kun gylte, men 12 % vaccinerer også søer. PCV2-vaccination er mest populær i Midtjylland, hvor ca. 50 % af de adspurgte besætninger vaccinerer. I de resterende landsdele gælder det for %. Behandling 103 besætninger (96 %) svarede, at de behandlede spædgrisediarréen med antibiotika. De mest anvendte antibiotika var sulfa/tmp, gentamicin, amoxicillin, lincomycin/ spectinomycin og colistin. 76 % af kontrolbesætningerne angav at have god effekt af antibiotisk behandling. Dette gjaldt kun for 35 % af case-besætningerne. Denne forskel var forventelig, da manglende effekt af antibiotika nok var en stor del af årsagen til, at en given besætning blev anset som problem-besætning. Ca. 1/3 af besætningerne benytter andre tiltag end antibiotika til behandling af diarré. Bismuth-tildeling er langt det hyppigste tiltag, efterfulgt af elektrolytvand og kartoffelmel. De fleste tiltag tillægges kun en nogenlunde effekt, men de tiltag, der nævntes at have god effekt, var; elektrolytvand (nævnt af fire), bismuth (nævnt af to), antibiotisk behandling af so (nævnt af to), kartoffelmel (nævnt af en), Zoolac til mink og æblejuice (nævnt af en) samt et fiberholdigt kalkprodukt (nævnt af en). 7

8 Konklusion Undersøgelsen viste, at der er fire besætningsfaktorer, som optræder markant hyppigere i besætninger med spædgrisediarré end i besætninger uden disse problemer. De fire faktorer er; 1. Problemer med sygdom hos søer (P=0,03) 2. Ingen tomperiode mellem vask af farestald og indsættelse af søer (P=0,03) 3. Opvarmning af farestald med fyr, der risikerer at køre tør om natten (P=0,1) 4. Vådfodring (P=0,1) De påviste sammenhænge er ikke nødvendigvis kausale undersøgelsen viser alene, at der er talmæssige sammenfald og ikke, at de fire parametre er årsag til diarréen. Biologisk set virker det sandsynligt, at sygdom hos søer, manglende udtørring mellem farehold og kolde stalde om natten kan give problemer med spædgrisediarré. I de tilfælde, hvor vådfodring giver anledning til hygiejniske problemer og evt. nedsat ædelyst hos søer, er det også oplagt, at der kunne være en kausal sammenhæng her. Vaccination mod E.coli og klassisk tarmbrand foretages i de fleste besætninger, men der er ret store geografiske forskelle. Sjællandske besætninger skiller sig ud ved oftere at undlade vaccination mod E.coli og tarmbrand til søerne. Vaccination mod tarmbrand type A foretages i varierende omfang men især i det midtjyske, hvor 50 % af besætningerne vaccineres. Langt størstedelen, der vaccinerer mod type A, fastholder samtidig den traditionelle vaccine mod type C. Antibiotisk behandling har god effekt i 76 % af kontrolbesætninger men kun 35 % af problembesætningerne. Referencer [1] Kongsted H. Spædgrisediarré i Danmark anno 2013 (2013). Erfaring nr. 1320, Videncenter for Svineproduktion [2] Kongsted H. et al. (2013): Microbiological, pathological and histological findings in four Danish pig herds affected by a new neonatal diarrhoea syndrome. BMC Veterinary Research, 9:206 [3] Kongsted H. et al. (2013): Ny Neonatal Diarré Patologi og mikrobiologi i 4 besætninger. Meddelelse nr. 1005, Videncenter for Svineproduktion Deltagere Statistiker: Henrik Thoning Andre deltagere: Ken Steen Pedersen Ø-Vet, Poul Bækbo SEGES Videncenter for Svineproduktion, Markku Johansen SEGES Videncenter for Svineproduktion Aktivitetsnr.:

9 LD Journalnr.: //NP// 9

10 Appendiks CHR-nr.: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrette farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så besvar spørgsmålene i forhold til den sektion, som grisene til undersøgelsen er udvalgt fra. 1. Generelt 1.a Besætnings størrelse (antal årssøer inkl. gylte): 1.b SPF-status: 1.c Levendefødte grise/årsso (gennemsnit seneste kvartal): 1.d Dødfødte grise/årsso (gennemsnit seneste kvartal): 2. Diarré-problemet (udfyldes kun i diarré-besætninger) 2.a Hvor længe har problemerne stået på? (sæt kryds) 1-3 mdr mdr. Over 1 år 2.b Er problemet opstået i forbindelse med en bestemt begivenhed (besætningsudvidelse/ændringer i management eller andet)? Beskriv med få ord: 10

11 2.c Hvordan har problemet forløbet i besætningen? (sæt kryds ved det svar, der passer bedst) Konstant i alle farehold Varierende gennemslagskraft fra hold til hold, men konstant til stede Uforudsigeligt (et eller flere helt raske hold ses sporadisk) 2.d Hvilke kuld rammes af diarré? (sæt kryds) Primært so-kuld Primært gylte-kuld Både so- og gyltekuld 3. Sundhedsforhold 3.a Er sygdom hos søerne omkring faring et stort problem i besætningen? (vurderes af dyrlægen - set i forhold til andre besætninger) (sæt kryds) Ved ikke 3.b Hvor stor pct.-del af søerne behandles for MMA: 3.c Hvor stor pct.-del af gyltene behandles for MMA: 3.d Hvordan vurderes besætningens sundhed overordnet? (se bort fra problemer med spædgrisediarré) (sæt kryds) Over middel Middel Under middel 3.e Besvares kun hvis besætningen er PRRS positiv: 11

12 Fravænnes PRRS negative grise? (sæt kryds) Ved ikke Svaret er baseret på: Laboratoriesvar Klinik 4. Introduktion af avlsdyr og sæd 4.a Hvordan rekrutteres polte? (sæt kryds) Egen produktion Indkøb Kombination 4.b Hvordan introduceres polte? (sæt kryds) Direkte Karantænestald Poltestald på samme CHR Poltestald på andet CHR Kombination 4.c Hvordan opstaldes gylte? (sæt kryds) Separat stald Integreret i sohold Kombination 4.d Hvor får besætningen sæd fra? (sæt kryds) Ornestation Intern KS Kombination 12

13 5. Fodring af søer 5.a Foderkilde (sæt kryds) Drægtige Diegivende Indkøbt Hjemmeblandet 5.b Fodertype (sæt kryds) Drægtige Diegivende Tør Våd Våd restløs 5.c Fordøjeligt råprotein i drægtighedsfoder: g/feso 5.d Fordøjeligt råprotein i diegivningsfoder : g/feso 5.e Hvornår foretages overgangen fra drægtigheds- til diegivningsfoder? (sæt kryds) Før indsættelse i farestald Ved indsættelse i farestald Ved - eller efter faring 6. Staldforhold 5.f Hvor mange FE tildeles søerne dagen før faring? 5.g Hvor mange FE tildeles gyltene dagen før faring? 6.a Hvornår er farestalden opført? (skriv ca. årstal): 6.b Opvarmningskilde (sæt kryds)* Halmfyr Varmepumpe Oliefyr 13

14 6.c Hvilket ventilationsfirma har leveret ventilationssystemet? 6.d Er der gyllekøling i farestalden? 6.e Gulvtype bag soen (sæt kryds) Fast cementgulv Plastikspalter Metalspalter 6.f Er der gulvvarme i pattegrisenes opholdsområde de første 3-4 dage efter fødsel? 6.g Besvares kun, hvis der er svaret ja til 6.f: Hvad er forskellen på fremløbs- og returtemperatur i rørene til gulvvarmen? C 6.h Hvordan er pattegrisehulernes funktion? (vurderes i forhold til grisenes brug af/placering i hulerne de første 3-4 dage efter fødsel) (sæt kryds) God Mindre god Der er ikke etableret huler 6.i Hvilken strøelse (hvis nogen) anvendes i pattegrisehulerne? Træmel Blanding af træ- og kartoffelmel Andet 14

15 Produkt: 7. Hygiejne 7.a Hvordan rengøres farestalde mellem hold? (sæt kryds) Der vaskes ikke Vask uden sæbe Vask med sæbe 7.b Hvor mange dage står stalden tom og udtørrer efter vask, før der igen sættes søer ind? (sæt kryds) Der indsættes søer straks efter vask 1-2 dage 2-3 dage (evt længere) 7.c Bruges et produkt til udtørring af farestier inden indsættelse af søer? Produkt: 8. Smittespredning 8.a Hvor stor en pct.-del af søerne pr. ugehold anvendes til ammesøer? 8.b Hvornår foretages kuldudjævning? (sæt kryds) Ingen fast politik Tidligst 6 timer efter faring Tidligst 12 timer efter faring 8.c Efter kuldudjævning hvordan er besætningens politik omkring flytning af grise? (sæt kryds) Ingen fast politik En gris flyttes maks. én gang En gris flyttes maks. to gange 15

16 Anden politik (beskriv med få ord): 9. Forebyggende tiltag Spørgsmålene besvares i forhold til det seneste kvartal 9.a Vaccineres gylte mod E.coli? Navn på vaccine: 9.b Vaccineres søer mod E. coli? Navn på vaccine: 9.c Vaccineres gylte mod Clostridium perfringens type C? Navn på vaccine: 9.d Vaccineres søer mod Clostridium perfringens type C? Navn på vaccine: 9.e Tildeles grise Tarmbrandsserum? 9.f Vaccineres gylte mod Clostridium perfringens type A? Navn på vaccine: 9.g Vaccineres søer mod Clostridium perfringens type A? Navn på vaccine: 9.h Vaccineres gylte mod PCV2? 16

17 Navn på vaccine: 9.i Vaccineres søer mod PCV2? Navn på vaccine: 9.j Anvendes anden form for forebyggelse? (beskriv med få ord) 10. Behandlinger af pattegrise Spørgsmålene besvares i forhold til det seneste kvartal 10.a Foretages rutinemæssig antibiotikabehandling ved fødsel? Præparat: 10.b Foretages anden rutinemæssig behandling fx oralt energitilskud el.lign. ved fødsel? Hvilken? 10.c Behandles et betydeligt omfang af andre sygdomme inden for den første leveuge? der behandles meget mod lidelsen: med præparatet: Skønnet %-andel af grise, der behandles: 10.d Behandles diarréen med antibiotika? Præparat: 17

18 10.e Hvordan er effekten af denne behandling? (sæt kryds) Ringe Nogenlunde God 10.f Foretages andre former for diarré-behandlinger? (beskriv med få ord) 10.g Hvordan er effekten af denne behandling? Ringe Nogenlunde God *: 12 dyrlæger havde selv tilføjet valgmuligheden stokerfyr. Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 18

Besætningsoplysninger

Besætningsoplysninger CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold

Læs mere

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

SPÆDGRISEDIARRÉ I DANMARK ANNO 2013

SPÆDGRISEDIARRÉ I DANMARK ANNO 2013 SPÆDGRISEDIARRÉ I DANMARK ANNO 2013 ERFARING NR.1320 I en spørgeskemaundersøgelse gennemført i juni 2013 opsamlede vi 79 praktiserende dyrlægers erfaringer med spædgrisediarré. Undersøgelsen omhandlede

Læs mere

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Årsag & håndtering v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Diarré er et symptom Symptom på hvad? Sult Afkøling Infektion Sult og kulde påvirker

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard Teamet bag Nørregaard Præsentation af Nørregaard 700 årssøer med salg af 30 kilos grise Er skiftet til indkøbte polte i 2016 Alle grise sælges til Polen 160 hektar 3-4 ansatte Hvorfor gik vi med i projektet?

Læs mere

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil

Læs mere

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

Optimering af farestalden

Optimering af farestalden Optimering af farestalden med sans for helheden Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Agronom Thomas Bruun, Svinerådgivning Vest Fravænnede grise pr. faresti pr. år Fravænnede grise pr. kuld Fravænnede grise

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Deltagere: 1 person fra hver af de 10 besætninger i PattegriseLIV model I (management) Den udvalgte person skal arbejde i farestalden og kunne forstå dansk, men

Læs mere

Salmonella er der flere problemer nu?

Salmonella er der flere problemer nu? Introduktion Baggrund Salmonella er der flere problemer nu? Veterinært Orienteringsmøde 2013 Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Stigende antal indsendelser fra sygdomstilfælde med

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Diarré hos klimagrise og slagtesvin Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

Konjunkturafhængigt aminosyreindhold til slagtesvin

Konjunkturafhængigt aminosyreindhold til slagtesvin VSP. NYT VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Konjunkturafhængigt aminosyreindhold til slagtesvin Af projektmedarbejder Ole Jessen og seniorprojektleder Niels Morten Sloth Med den kraftige stigning i sojaprisen

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN Støttet af: RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN MEDDELELSE NR. 1054 God management betyder mest for reduktion i dødeligheden i farestalden, mens infektioner med amerikansk PRRS udgør en stor

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug

Læs mere

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder Team Fodereffektivitet, Videncenter for Svineproduktion Minikonference Comwell Middelfart 21.september 2015 ET KIG PÅ DATA BAG LANDSGENNEMSNITTET

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

Agenda. 1. Introduktion. 2. Når besætningerne deres målsætninger? 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser. 4. Reproduktionsmodeller

Agenda. 1. Introduktion. 2. Når besætningerne deres målsætninger? 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser. 4. Reproduktionsmodeller Ensartede hold Hvordan sikrer vi staldudnyttelsen i samme grad som soydelsen? Billede Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme 1 1. Hyovet (familie portrættet) 1. Holdstørrelse

Læs mere

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med

Læs mere

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV Ved svinerådgiver Inga Riber Dagsorden Kort om Projekt PattegriseLIV Typiske indsatspunkter i besætningerne E-learning Konkurrence

Læs mere

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.

Læs mere

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN Flemming Thorup (Lisbeth Brogaard Petersen) Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 6 FORVENTEDE FORDELE VED MÆLKEKOPPER Højere fravænningsvægt Mere ens grise Flere fravænnede

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere