NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?"

Transkript

1 NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen beskriver de kliniske forløb i besætningerne og beskriver diarréens effekt på tilvækst og dødelighed. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION HANNE KONGSTED POUL BÆKBO SVEN ERIK JORSAL, VETERINÆRINSTITUTTET, DTU NILS TOFT, VETERINÆRINSTITUTTET, DTU JENS PETER NIELSEN, KØBENHAVNS UNIVERSITET UDGIVET: 08. JULI 2014 Dyregruppe: Fagområde: Pattegrise Sundhed og sygdom Sammendrag Undersøgelsen omfattede omtrent 800 grise født i 4 besætninger, der alle var diagnosticeret med Ny neonatal diarré (NNPD). Formålet var at se på, hvordan syndromet præsenterede sig i besætningerne og hvordan det påvirkede grisenes tilvækst og dødelighed. Desuden blev det undersøgt, hvilke so- og grise-faktorer, der så ud til at have betydning for syndromets opståen i den enkelte gris. Grisene blev 1

2 vejet og øremærket ved fødsel, undersøgt dagligt fra dag1-5 og igen vejet på dag 10. Søerne blev undersøgt på faringsdagen. Forløbene i besætningerne var ret forskellige både mht. udbredelse, tidspunkt for symptomernes optræden og dødeligheden. I alle besætningerne var første-lægs kuld meget påvirkede, men den ene besætning skilte sig ud ved også at have mange alvorlige symptomer i kuld fra ældre søer. Den daglige tilvækst fra fødsel til dag 10 blev påvirket negativt med 9-14 g afhængig af diarréens varighed. Grise, der kun havde diarré på dag 1 var ikke påvirket på tilvæksten, og diarré på dag 1 ser derfor ud til ikke nødvendigvis at være sygeligt. Grise, i kuld med høj diarré-forekomst voksede 38 g mindre pr dag end grise fra raske kuld. Fødselsvægten havde også betydning for tilvæksten 100 g lavere fødselsvægt betød 9 g lavere tilvækst pr dag. Dødeligheden i én besætning var meget høj 25 % af grisene med diarré døde. I de andre besætninger var dødeligheden under 10 % og overordnet blev der ikke set en forbindelse mellem diarréen og forøget dødelighed. Faktorer, med betydning for dødeligheden var oprindelsesbesætning, fødselsvægt (sandsynlighed for at dø var forøget med 1,7 for hver 100 g lavere fødselsvægt) og køn (hangrise havde dobbelt så stor sandsynlighed for at dø i perioden fra fødsel til dag 10 som hungrise). Undersøgelsen udpegede oprindelsesbesætning og soens paritet som de væsentligste faktorer med betydning for udvikling af syndromet i den enkelte gris. Grise født af første-lægs søer havde en 4 gange højere sandsynlighed for at udvikle diarré end grise født af ældre søer. Udvikling af syndromet havde ikke sammenhæng med hverken kuldstørrelse, antal dødfødte eller sygdom hos soen. Risikofaktorer på besætningsniveau (staldtyper, fodertyper, udfodrings-principper mv.) kunne ikke undersøges i dette studie, da kun 4 besætninger deltog. En større undersøgelse i flere besætninger er undervejs. Baggrund Studiet var en del af et stort forskningsprojekt omkring Ny Neonatal Diarré (NNPD), som har været gennemført i et samarbejde mellem VSP, Veterinærinstituttet, DTU og Københavns Universitet. NNPD er et diarré-syndrom, som er blevet observeret i danske besætninger siden ca. 2008, og som ikke responderer tilstrækkeligt på antibiotikabehandlinger og almene management tiltag. Syndromet lader ikke til at kunne forklares af almindeligt kendte tarminfektioner. Forskningsprogrammet baserede sig på fire besætninger med længerevarende problemer med diarré i den første leveuge uden umiddelbar forklaring. Intensive mikrobiologiske undersøgelser af grise fra de fire besætninger kunne ikke forklare forekomsten af diarré, og hverken management-faktorer eller sult hos grisene så ud til at spille ind (se VSP meddelelse nr.1005). 2

3 Formålet med denne undersøgelse var at beskrive det kliniske forløb af syndromet i besætningerne. Mere specifikt ville vi undersøge risikofaktorer for syndromets udvikling samt evaluere, hvordan grisene blev påvirket på tilvækst og dødelighed. I forhold til risikofaktorer, ville vi især se på, om der var nogle karakteristika ved søer og/ eller grise på faringsdagen, som ville kunne bruges til at udpege grise med særlig risiko for sygdomsudvikling. Materiale og metode Studie design Studiet var et tværsnits-studie med opfølgning, som involverede 989 grise og 86 søer fra fire produktionsbesætninger, som blev undersøgt dagligt fra fødsel og fem dage frem. Det blev gennemført sideløbende med studiet refereret i VSP meddelelse nr Inklusion af besætninger, søer og grise. Besætninger med diarréproblemer blev foreslået til projektet af praktiserende dyrlæger og inkluderet i studiet efter følgende kriterier: 1. Diarré inden for den første leveuge med dårlig respons på antibiotika skulle have været til stede i minimum 30 % af kuld i mindst 6 måneder, 2. Besætningen skulle foretage rutine-vaccination mod E. coli diarré og klassisk tarmbrand (Clostridium perfringens type C), 3. Besætningen skulle have forsøgt en række forebyggende tiltag uden effekt, 4. Besætningen måtte ikke have en aktiv PRRS infektion i farestalden (testet ved blodprøver af grise) og 5) I 5 aflivede 1-4 dage gamle grise måtte der ikke kunne påvises en klassisk årsag til diarré (E.coli, Clostridium perfringens type C eller rotavirus type A). I alt fire besætninger indgik i undersøgelsen. Besætningerne var alle veldrevne med gode stalde og fornuftigt nærmiljø. Der blev praktiseret alt-ind alt-ud med grundig rengøring og desinfektion mellem hold. Farestier var indrettet med delvist spaltegulv. Grisehulerne var overdækkede, havde varmelamper og isolerende måtter eller varme indlagt i gulvet i grisehulen. Alle besætninger havde haft problemer med diarré i mindst et år. Af præventive management-tiltag, som havde været forsøgt uden held kan nævnes: ændringer i sofoder, optimeret hygiejne, gødningsimmunisering og vaccination mod Clostridium perfringens type A og Porcint Circovirus type 2 (PCV2). Alle besætninger havde forsøgt flere forskellige typer antibiotika og flere forskellige behandlingsstrategier uden stor effekt. Alle besætninger behandlede med toltrazuril på dag 3 eller 4 for at forebygge coccidiose. Kastration af hangrise og jern-injektioner blev foretaget sammen med toltrazuril-behandlingen. 3

4 I hver besætning blev ca. 20 søer fra det samme farehold og i den samme farestald udvalgt på farings-dagen (dag 1). Udvælgelses-proceduren tog sigte på især at inkludere første-lægs kuld (med formodet størst risiko for diarré). I hvert kuld blev grise (alle over 800g) tilfældigt udvalgt ved fødsel og øremærket. Overskydende grise i kuldene blev flyttet efter max 16 timer. Alle grise i undersøgelsen blev hos deres egen mor gennem hele undersøgelsen. Overskydende grise blev passet af søer uden for undersøgelsen. Der er således ikke tale om en beskrivelse af fænomenet under normale produktionsforhold, men snarere en beskrivelse af forholdene under optimerede forhold. Behandlinger i undersøgelses-perioden Medicinsk behandling af syge søer blev udført ifølge besætningernes normale rutiner. Disse behandlinger involverede antibiotika og smertestillende midler (NSAIDs). Som en generel regel var antibiotisk behandling af grise inden for de to første levedøgn ikke accepteret. Ikke-antibiotiske understøttende behandlinger indgivet gennem munden var tilladt gennem hele undersøgelsesperioden, hvis det var en normal besætningsprocedure. Kliniske undersøgelser på søer og grise. Søerne blev undersøgt på faringsdagen. Grisene blev undersøgt dagligt fra de blev født til dag 5. Vejninger af grise blev foretaget på dag 1 og dag 10. For hver so blev paritet, kuldstørrelse (totalfødte) og dødfødte registreret. Alle søer blev huldvurderet og klinisk undersøgt mellem 5 og 20 timer efter faring. Den kliniske undersøgelse omfattede vurderinger af yver, flåd og ben samt registrering af temperatur. Tabel 1 viser, hvordan de enkelte parametre blev registreret. Tabel 1. Kliniske parametre hos søer, registret på faringsdagen Parameter Registreret hvis Feber Temperaturen var 39.5 C. Yverbetændelse Én eller flere kirtler var hårde, røde eller ømme ved berøring Flåd En rigelig mængde af uklar eller ildelugtende flåd kunne ses Benproblemer Soen var uvillig til at bære ligelig vægt på benene eller reagerede ved berøring af ben eller klove 4

5 Alle grise blev undersøgt dagligt fra dag 1 til 5 efter faring. Diarré-status blev evalueret ved hjælp af daglige rektal-svabre. Tynd eller vandig gødning blev betragtet som diarré. Cremet, fast og knoldet gødning blev vurderet som normal konsistens. Statistiske analyser Analyser vedrørende tilvækst og dødelighed dag 1-10 Analyser på tilvækst blev foretaget på i alt 794 grise, som overlevede (hverken var aflivet i forbindelse med Case-Kontrol undersøgelsen eller selvdøde) til dag 10. Analyser på dødelighed blev foretaget på i alt 874 grise, som enten overlevede eller var selvdøde inden eller på dag 10. Effekten af diarré på tilvækst og dødelighed blev evalueret for 3 forskellige kategorier af grise: 1. De der kun havde diarré den dag, de blev født, 2. de, der havde diarré en enkelt dag, som ikke var den dag de blev født og 3. de, der havde diarré i flere dage (uafhængigt af tidspunkt) (se Tabel 2). Effekterne blev evalueret ved hjælp af statistiske modeller (linear mixed models og generalized linear mixed models). Alle forklarende faktorer, som blev inddraget i modellerne fremgår af Tabel 2. 5

6 Tabel 2. Forklarende faktorer, som blev evalueret i forbindelse med undersøgelser af tilvækst og dødelighed. Forklarende faktor Faktor-niveauer Fortolkning af niveauer Grise-niveau Diarré Ingen Grisen havde ikke diarré dag dag (dag1) Grisen havde alene diarré på den dag den blev født 1 dag (dag 2-5) Grisen havde diarré en enkelt dag i perioden fra dag 2-5 >1 dag Grisen havde diarré i flere dage (enhver kombination af dage) Køn Han Hun Fødselsvægt Kontinuert skala Kuld-niveau Paritet Ung Første paritet Gammel paritet Kuldets diarré-status Meget påvirket 50 % eller flere af grisene i grisens kuld havde diarré i perioden fra dag 2-5 (en eller flere dage) Ikke/ Lettere påvirket Mindre end 50 % af grisene i grisens kuld havde diarré i perioden fra dag 2-5 (en eller flere dage) Besætningseffekt* 1 Effekt af at være født i besætning 1 2 Effekt af at være født i besætning 2 3 Effekt af at være født i besætning 3 4 Effekt af at være født i besætning 4 *: Besætningseffekten skal forstås som en overordnet effekt, som kan tilskrives grisens besætningsoprindelse. Analyser vedrørende risikofaktorer for diarré Disse analyser anså som udgangspunkt kun diarré i perioden fra dag 2 til dag 5 som en betydende form for diarré (konkluderet ud fra ovenstående effekt-studie). Derfor var det risikofaktorer for diarré i denne periode, som blev analyseret. Analyserne blev lavet på i alt 941 grise, som havde haft chancen for at udvikle diarré i perioden dag 2-5 (dvs. de var hverken selvdøde uden forudgående diarré eller var aflivet uden forudgående diarré). De risikofaktorer, som blev evalueret, var forhold vedrørende henholdsvis søer (paritet, kuldstørrelse, antal dødfødte) og grise (køn, fødselsvægt) og dels kliniske fund hos søer og grise på dag 1. Risikofaktor-analyserne blev foretaget ved hjælp af statistiske modeller (generalized linear mixed models). 6

7 Resultater og diskussion Søerne Huld-score 1, 2, 3 og 4 blev givet til i alt 0 %, 18 %, 79 % and 1 % af søerne i undersøgelsen. Langt de fleste søer blev således vurderet til at have normalt huld. Der blev ikke påvist væsentlige besætningsforskelle. Data på søerne fra de fire besætninger er vist i Tabel 3. Tabel 3. Oversigt over stamdata på de undersøgte søer fra Besætning 1-4 Bes 1 Bes 2 Bes 3 Bes 4 Total Gylte/ Søer 5/17 10/11 5/16 9/13 29/57 Totalfødte gns (sd) 18.6 (2.6) 16.2 (2.8) 17.3 (2.4) 18.3 (3.6) 17.6 (3) Totalfødte gyltekuld (sd) # 15.6 (1.1) a 14.4 (2) a 16.2 (2.4) a 15.8 (2) a 15.3 (2) Totalfødte sokuld (sd) # 19.5 (2.2) a 17.9 (2.3) ab 17.6 (2.3) b 20.1 (3.4) a 18.8 (2.7) Antal dødfødte gns (sd) 2 (1.6) 1 (1.14) 1.7 (1.6) 1.3 (1.3) 1.5 (1.5) # : Forskellige bogstaver i en række indikerer signifikant (P<0.05) forskel i parvise t-tests (Welch method). Totalt set var sygdom hos søer sjælden. Dog var der 6 søer (27 %) i Besætning 1 med feber og 5 (23 %) i samme besætning med benproblemer. I Besætning 3 havde i alt 4 (19 %) søer yverbetændelse ved den kliniske undersøgelse. Tabel 4 giver en oversigt over de kliniske fund hos søerne i de fire besætninger. Tabel 4. Kliniske fund dag 1 hos i alt 86 søer i de 4 besætninger Klinik Bes 1 Bes 2 Bes 3 Bes 4 Total Feber 6 (27 %) 3 (14 %) 2 (10 %) 2 (9 %) 13 (15 %) Benproblemer 5 (23 %) 1 (5 %) 0 (0 %) 2 (9 %) 8 (9 %) Yverbetændelse 0 (0 %) 0 (0 %) 4 (19 %) 1 (5 %) 5 (6 %) Flåd 0 (0 %) 2 (10 %) 0 (0 %) 0 (0 %) 2 (2 %) Antal søer

8 Karakteristika og generelle kliniske fund ved grisene Tabel 5 viser en oversigt over grisene i undersøgelsen. Tabel 5. Summarisk oversigt over de undersøgte grise i de fire besætninger Bes 1 Bes 2 Bes 3 Bes 4 Total Antal Hankøn/ Hunkøn 124/ / / / /451 Født af gylte Fødselsvægt #, gns (sd) 1.36 (0.3) a 1.26 (0.2) b 1.34 (0.3) ab 1.33 (0.2) a 1.31 (0.2) Født af søer Fødselsvægt #, gns (sd) 1.44 (0.3) a 1.42 (0.3) a 1.47 (0.3) a 1.42 (0.3) a 1.44 (0.3) # : Forskellige bogstaver i en række indikerer signifikant (P<0.05) forskel i parvise t-tests (Welch method). Set over hele undersøgelses perioden (5 dage) blev hvert af symptomerne; hævelse på navlested, klovskader, hævelse af skedeåbning, snøften og bidsår (fra soen) set hos 1-3 grise pr besætning. Hævelse/ smerte ved berøring af led blev registreret hos 3-14 grise(1-6 %) inden for besætningerne. Rystesyge blev konstateret hos 2 grise (1 %) i besætning 2 og 21 grise (10 %) fra besætning 3, og ikke registreret i de øvrige besætninger. Forknæsår blev konstateret hos omtrent 35 % af grise, uanset besætning. Diarréens udseende Hos langt de fleste grise var gødningsfarven gul (70-80 % af undersøgte grise per dag) uafhængig af diarré-status. Den tynde til vandige konsistens hos diarrégrisene fik dog den gule farve til at fremstå tydeligere. Tilblanding (lignede flager af ufordøjet mælk) og/ eller slim kunne ses hos 0,5-7 % af diarrégrisene pr dag og i op til 7 % af diarrégrisene var gødningen skummende. Hos grisene uden diarré blev der sjældent (<1 % af tilfælde pr dag) konstateret nogen former for tilblanding. Der sås ingen tilfælde af blodtilblanding. Forekomst og varighed af diarré Den daglige forekomst af diarré hos grise fra henholdsvis gylte og søer er vist i Figur 1. Varigheden af diarré i de to grupper af grise er vist i Figur 2. For eksempel viser grafen for besætning 1 at ca. 55 % af gyltenes grise havde diarré på levedøgn 2, 3 og 4. 8

9 Figur 1. Daglig forekomst af diarré i de fire besætninger. X-aksen henviser til undersøgelsesdagen for den enkelte gris (da de jo ikke blev født på samme dag). Y-aksen viser %-delen af grise med diarré. Figur 2. Varighed af diarré hos hhv. gyltegrise og grise født af ældre søer i de fire besætninger. Y-aksen viser %-andelen af grise. 9

10 Både den daglige forekomst og varigheden af diarré i de enkelte grise var højere hos gyltegrise. Derudover var der generelt sværere symptomer i besætning 1. De fleste af de undersøgte diarrégrise havde diarré i 1-2 dage. Alt i alt var der 113 grise (12 % af alle de undersøgte grise) der havde diarré i mere end 2 dage. I besætning 1 havde, % af gyltegrisene og % af søernes grise diarré på de enkelte dage af studiet. Den laveste forekomst sås i besætning 4, hvor ca. 15 % af gyltegrisene og 5-20 % af de ældre søers grise havde diarré på de enkelte dage. I besætning 1 og 4 var den daglige prævalens ensartet over hele perioden, i modsætning til besætning 2 og 3 hvor forekomsten svingede noget fra dag til dag. Besætning 2 oplevede højest forekomst på dag 1 og 2, og besætning 3 oplevede en stigende forekomst på dag 4 og 5. I alt havde 267 grise (28 %) diarré på en enkelt dag. Blandt disse havde 111 (42 %) diarré på dag 1. Den høje forekomst af diarré på dag 1 motiverede os til at kigge nærmere på, om dette fænomen var en del af syndromet eller nærmere kunne betragtes som et alment fysiologisk fænomen. Undersøgelsen af diarréens effekt på tilvækst og dødelighed blev derfor lavet ud fra de fire kategorier vist i Tabel 2 (Ingen diarré; Diarré én dag (dag 1), Diarré én dag (dag 2-5) og Diarré i flere dage). Grisenes tilvækst viste sig at være negativt påvirket af grisens diarréstatus, kuldets diarréstatus og fødselsvægten. Grise med diarré en enkelt dag i perioden fra dag 2-5 voksede gennemsnitligt 9 g mindre end grise uden diarré, når tilvæksten blev målt fra fødsel til dag 10. Grise med diarré i flere dage voksede 14 g mindre end grise uden diarré. Hos grise, der kun havde diarré på dag 1 var der ikke nogen negativ effekt på tilvæksten. Kuldets diarré-status havde stor betydning for grisenes tilvækst. At være en del af et alvorligt angrebet kuld (>50 % af grisen i kuldet havde diarré) gav en negativ effekt på tilvæksten på 38 g. Den store effekt af kuldets diarréstatus i forhold til den enkelte gris diarréstatus udtrykker dels at det er den kuld-udbredte diarré, der er væsentlig i sygdomsmæssig forstand og dels at det er nemmere at stille diagnosen diarré, når man kigger på forløbet i et helt kuld frem for individuelle grise. Grisenes tilvækst var ikke påvirket af oprindelsesbesætning, soens paritet eller grisens køn. Der blev ikke overordnet set påvist en sammenhæng mellem NNPD og dødelighed. De faktorer, som havde sammenhæng med dødelighed var: Oprindelses-besætning (grisene i besætning 1 havde en næsten 12 gange forøget sandsynlighed for at dø i forhold til grisene i besætning 4) fødselsvægt (for hver 100 g mindre fødselsvægt forøgedes sandsynligheden for at dø med 1,7) og køn (hankøn forøgede sandsynligheden for at dø med en faktor 2). I besætning 1 viste obduktioner at diarré var dødsårsagen i langt de fleste tilfælde og der var en markant højere dødelighed hos grise med diarré (25 %) end hos grise uden diarré (6 %). Tabel 6 viser i oversigtsform, hvilke faktorer der viste sig at have indflydelse på hhv. tilvækst og dødelighed i undersøgelsen. 10

11 Tabel 6. Faktorer, som påvirkede grisenes tilvækst og dødelighed fra fødsel til dag 10. Tabellen viser kun de faktorer, som viste sig at have indflydelse på enten tilvækst eller dødelighed. Faktor Effekt på tilvækst Effekt på dødelighed Oprindelsesbesætning Ingen Grise i besætning 1 havde 12 gange højere sandsynlighed for at dø end grise i besætning 4. Grisens fødselsvægt 9 g lavere daglig tilvækst for pr 100 g lavere fødselsvægt For hver 100 g lavere fødselsvægt forøgedes sandsynligheden for at dø med 1,7. Grisens køn Ingen Hangrise havde en dobbelt så stor sandsynlighed for at dø som hungrise. Diarré 1 dag (dag 1) Ingen Ingen Diarré 1 dag (dag 2-5) 9 g lavere daglig tilvækst end grise Ingen uden diarré Diarré flere dage 14 g lavere tilvækst end grise uden Ingen diarré Diarré i kuldet (>50 % af grise) 38 g lavere daglig tilvækst end grise i raske kuld Ingen Risikofaktorer, som viste sig at have betydning for om grisene udviklede NNPDS (defineret som diarré i én eller flere dage i perioden fra dag 2-5) eller ej er præsenteret i Tabel 7. Tabel 7. Faktorer, som øgede sandsynligheden for at udvikle diarré. Risikofaktor Øgede sandsynligheden for NNPDS med faktor Oprindelsesbesætning (1 vs. 4) lægs so 4 Lav fødselsvægt (pr 100g)* 1,1 Vandig/tynd gødningskonsistens dag 1* 1,7 *: Disse faktorer viste kun statistisk sammenhæng i en enkelt besætning hver. Konklusion Undersøgelsen viste at der var stor variation i hvordan diarréen manifesterede sig i fire besætninger, der alle formodedes at lide af NNPD. Besætning 1 og besætning 4 repræsenterede tilsyneladende to yderligheder af syndromet. Trods forskelligheder, var der det gennemgående træk at gyltegrise var mere påvirkede end søers grise. Denne sammenhæng kan måske forklares af at gyltes råmælk er dårligere til at beskytte mod infektioner men hvilken infektion der i så fald er tale om, er endnu uvist. Der kan også være andre forklaringer på en tilknytning til gyltekuld fx stress omkring faring og en anderledes sammensætning af mælk i forhold til ældre søer. 11

12 Der blev påvist en negativ effekt på tilvæksten (målt på dag 10) på 9-14 g ved symptomer på den enkelte gris og 38 g ved symptomer på kuldniveau. Denne markante effekt tyder på en alvorlig velfærdsmæssig betydning for grisene. I den ene besætning døde 25 % af grisene med diarré, men samlet blev der ikke påvist en effekt af NNPD på dødeligheden. Studiet udpegede oprindelses-besætning og soens paritet som gennemgående risikofaktorer for udvikling af NNPD. Grisens fødselsvægt og gødningskonsistens på dag 1 havde også svag sammenhæng med udviklingen af syndromet, men pga. størrelsen af disse effekter var de uden umiddelbar praktisk betydning. I øvrigt tydede studiet på, at diarré på dag 1 i mange tilfælde skal betragtes som et normalt fænomen. Derfor bør det undgås at indsamle grise på dag 1 til laboratoriemæssig undersøgelse for diarré. Aktivitetsnr.: Journalnr.: Journalnr.: //PB// Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 12

13 13

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

SPÆDGRISEDIARRÉ I DANMARK ANNO 2013

SPÆDGRISEDIARRÉ I DANMARK ANNO 2013 SPÆDGRISEDIARRÉ I DANMARK ANNO 2013 ERFARING NR.1320 I en spørgeskemaundersøgelse gennemført i juni 2013 opsamlede vi 79 praktiserende dyrlægers erfaringer med spædgrisediarré. Undersøgelsen omhandlede

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

Besætningsoplysninger

Besætningsoplysninger CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

Spædgrisediarré risikofaktorer, forebyggelse og behandling

Spædgrisediarré risikofaktorer, forebyggelse og behandling Støttet af: Spædgrisediarré risikofaktorer, forebyggelse og behandling MEDDELELSE NR. 1048 En spørgeskemaundersøgelse blandt 107 besætninger viser, at der er flere besætningsfaktorer, der har stor betydning

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Årsag & håndtering v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted Spædgrisediarré Diarré er et symptom Symptom på hvad? Sult Afkøling Infektion Sult og kulde påvirker

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4

Læs mere

MANAGEMENT I FARESTALDEN

MANAGEMENT I FARESTALDEN MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE Støttet af: FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE NOTAT NR. 1707 Der var god effekt af at sætte fokus på øget overlevelse af pattegrisene.

Læs mere

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder Team Fodereffektivitet, Videncenter for Svineproduktion Minikonference Comwell Middelfart 21.september 2015 ET KIG PÅ DATA BAG LANDSGENNEMSNITTET

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Diarré hos klimagrise og slagtesvin Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED MEDDELELSE NR. 950 Vurdering af ben, klove og bevægelse hos 3-4 måneder gamle polte gav en meget lav frekvens

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)

Læs mere

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE Claus Hansen, Team Sundhed VSP Kongressen 26. oktober 2016 We CAN T solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them. 2.. HVAD SKAL I HØRE

Læs mere

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af

Læs mere

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK ERFARING NR. 1609 Undersøgelsen viste at 7 kg grise med forandringer på navlestedet havde større risiko for at have

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter

Læs mere

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere

Læs mere

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD GØR DE Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-. marts Dan: Der skal overleve en gris mere pr. kuld i Altså

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE overskriften ssata Light Lena Rangstrp-Christensen, DVM, Ph.d. stipendiat Institt for Hsdyrvidenskab, Århs Universitet Vejledere: Jan Tind Sørensen & Lene Jl Pedersen

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183

Læs mere

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende hales@sund.ku.dk Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker vam@lf.dk Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN

SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN SAMMENHÆNG MELLEM SOKKEPRØVERESULTATER OG FOREKOMST AF DIARRÉ HOS SLAGTESVIN ERFARING NR. 1720 Der er ikke en klar sammenhæng mellem forekomst af diarré hos slagtesvin og fund af bakterier ved sokkeprøver

Læs mere

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion

Læs mere

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW: Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life 2011 VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Og lidt andet om soens reproduktion Mål Fortælle om normale forventninger til soen Give jer et indtryk af de hyppigste årsager

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

Smertebehandling til store og små

Smertebehandling til store og små Smertebehandling til store og små WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Erika Busch, dyrlæge Signe Hvidt-Nielsen, dyrlæge Erika Busch 1993 1993-94 Dyrlæge Universitet i Edinburgh, Dyreadfærd

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Deltagere: 1 person fra hver af de 10 besætninger i PattegriseLIV model I (management) Den udvalgte person skal arbejde i farestalden og kunne forstå dansk, men

Læs mere

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Fmd., Sektion vedr. Svin Den Danske Dyrlægeforening. Svinedyrlæge, medejer af Porcus. Maj 2016 1 Hvor og hvornår

Læs mere

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager

Læs mere

FAREFEBER EFFEKT AF BEHANDLING MED MELOXICAM OG AMOXICILLIN, ALENE ELLER I KOMBINATION

FAREFEBER EFFEKT AF BEHANDLING MED MELOXICAM OG AMOXICILLIN, ALENE ELLER I KOMBINATION FAREFEBER EFFEKT AF BEHANDLING MED MELOXICAM OG AMOXICILLIN, ALENE ELLER I KOMBINATION MEDDELELSE NR. 954 Behandling med antibiotika eller/og smertestillende medicin i 2 dage havde minimal effekt på, om

Læs mere