Nordisk Handicapforbunds styrelsesmøde. Landerapport fra 13. oktober til 13. april 2018

Transkript

1 Taastrup, den 10. april 2018 / SO/JB/BR/JSK Nordisk Handicapforbunds styrelsesmøde Fredag den 13. april 2018 Landerapport fra 13. oktober til 13. april 2018 Denne landerapport indeholder: Google samarbejde og/eller salg af appen til Google Open City Nordens hovedsteder eller større byer Google Ulandsarbejde (opbygning af handicaporganisationer) Organisationsarbejde i Rusland gennem Nordisk Råd Projektansøgninger nye projekter Persondataforordning og lovgrundlag Medlemsfordele Handicapkørsel og ledsageproblemer Huskelister Indret din klinik, så den kan modtage kørestolsbrugere Indret hospitalet, så kørestolsbrugere kan være selvhjulpne Dansk Handicap Forbund central i nye tiltag på beskæftigelsesområdet Arbejdsmarkedsprojekt Inklusion på arbejdsmarkedet jobcentre Ny servicelov Tværorganisatoriske netværk Frivillighedspolitik i fokus Sociale investeringer Kommunal- og regionsrådsvalg 2017 Kompetenceudvikling blandt tillidsvalgte Hjælpemidler i fokus på Health & Rehab Scandinavia 2018 Folkemøde Brugerrådslandsmøde fokus på bredden Google samarbejde og/eller salg af appen til Google Som I sikkert husker, lancerede vi i 2016 en app, der kunne vise tilgængeligheden i Danmark til alt fra apoteker, biografer, restauranter, tandlæger, teatre osv. Det er medlemmerne selv, der kan opdatere og indberette om tilgængeligheden. Denne har længe været efterspurgt i andre lande, og vi har i 2017 fået den oversat til engelsk og rettighedsbeskyttet som Access Friend. Vi har nu mulighed for at sælge rettighederne til anvendelsen til andre lande og byer som for eksempel Belgien, Grækenland, Ungarn, Køln og Moskva. Imidlertid har Google henvendt sig om et samarbejde, da de også på Google Maps har taget initiativ til en accessability guide. Dette kræver dog samarbejde Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup Telefon dhf@danskhandicapforbund.dk CVR Danske Bank, reg.nr kontonr

2 og viden om hvert enkelt lands lovgivning og meget gerne et samarbejde med de enkelte landes handicaporganisationer. Forhandlinger pågår, men Google vil gerne enten købe appen eller indgå et samarbejde om dataoverførsel og rådgivningsydelser fra Dansk Handicap Forbund til Google. Open City Nordens hovedsteder eller større byer Google Som et led i ovenstående har Google behov for at profilere sig selv og deres app eller accessability guide, og de synes derfor vores idé fra 2016 om Open City er fantastisk. En uge, hvor der i en række større byer i Norden eller Nordeuropa sættes fokus på tilgængelighed i det offentlige rum for personer med bevægelseshandicap. Igen har Google behov for samarbejdspartnere (CSR) i de respektive lande. Københavns Kommune og reklamebureaukæden AMIN har lovet at tage kontakt til byer og kommercielle samarbejdspartnere. Vi ser dog helst, at dette foregår gennem de nordiske handicaporganisationer efter sloganet nothing about us without us. Dette kræver dog, at de nordiske lande implementerer Access Friend, eller det som Google kommer med. Her ville det være rart med en holdningstilkendegivelse fra hvert enkelt nordisk land. Ulandsarbejde (opbygning af handicaporganisationer) Vi ser i øjeblikket imod nye lande (Myanmar og Nepal). Myanmar er interessant i øjeblikket både gennem Dansk Initiativ for Etisk Handel og Udenrigsministeriet. Vi sender i næste uge en delegation til Nepal for at undersøge forholdene nærmere. Organisationsarbejde i Rusland gennem Nordisk Råd Gennem Nordisk Råd er der ligeledes taget initiativ til at fortsætte samarbejdet på det humanitære område med Rusland. Der må dog ikke flyde kapital ind i Rusland fra de nordiske lande, men pengene må gerne anvendes til at aflønne nordiske NGO-organisationer, der ønsker at hjælpe i Rusland. Vi sender i næste måned en repræsentant afsted til konference i Arkhangelsk i Rusland. Det er Nordisk Råds initiativ kaldet Nordic and Russian NGO s building bridges. Side 2 af 14

3 Projektansøgninger nye projekter For at sikre vores fortsatte indtjening til Dansk Handicap Forbund søger vi til stadighed penge til nye projekter. Det bliver imidlertid sværere og sværere, da pengene til disse formål bliver færre (0-rente), og konkurrencen om pengene fra andre organisationer bliver stadig større. Vi er ikke helt så optimistiske mere, som vi var for bare et år siden Persondataforordning og lovgrundlag Som i sikkert ved, betyder EU's persondataforordning en del skærpede sikkerhedstiltag på it-området. For Dansk Handicap Forbund betyder det en omkostning på mellem DKK i 2018 og en forfærdelig masse arbejde. Alt skal være på plads inden 25. maj Medlemsfordele Udlejning af handicapbiler, handicapudstyr, sommerhuse etc. bliver det næste, vi kaster os over, men her er vi alene serviceprovider og henviser til leverandørerne imod kommission. Jo flere medlemsfordele desto flere medlemmer kan vi hjælpe, fastholde og tiltrække. Handicapkørsel og ledsageproblemer I november måned var vi til et møde hos Institut for Menneskerettigheder (IMR). Formålet var at høre, om IMR vil kunne hjælpe os med et problem. Sagen er, at vi får henvendelser om, at kommunerne giver afslag på at kunne få vores visiterede BPA-hjælpere eller 97 ledsager med, når vi benytter handicapkørselsordningen. Handicapkørselsordningen er en erstatning for den kollektive trafik, og det opleves urimeligt og ulogisk, at dette ikke også gælder for kørselsordningen jf. kompensationsprincippet. Alle trafikselskaber tillader, at man kan få en visiteret ledsager med gratis, men problemet er, at de enkelte kommuner skal visitere igen til en ledsager, men denne gang specifikt tilknyttet handicapkørselsordningen, fordi de skal betale trafikselskaberne for denne ledsager. Der gives afslag med forskellige begrundelser såsom at man skal have brug for hjælp under selve kørslen osv. Og det er også forskelligt inden for den samme kommune, om brugere med samme hjælpebehov kan eller ikke kan medtage en visiteret ledsager gratis. Vi foreslog IMR, at se på, hvorvidt man kunne få det gjort til en lovfæstet rettighed med DH s ledsagekort at få sin ledsager med gratis, men IMR mente, at dette er en handicappolitisk opgave. Side 3 af 14

4 IMR skal i gang med at forberede et projekt om transport og mennesker med handicap, og når det er afklaret, hvad de vil, vil de vende tilbage til os. Forbundets bygge- og trafikpolitiske udvalg vil arbejde videre med at få problemet belyst og gerne løst. Udvalget har i det kommende nummer af Handicap-nyt, der udkommer i maj 2018, bedt læserne om at svare på nogle spørgsmål om den individuelle handicapkørsel. Huskelister Dansk Handicap Forbund har udgivet nogle huskelister med gode råd til, hvordan man kan indrette en klinik eller et hospital, så kørestolsbrugere kan blive behandlet som alle andre. Indret din klinik, så den kan modtage kørestolsbrugere I Danmark findes der mange sundhedsklinikker, som huser fx fodterapeuter, fysioterapeuter, kiropraktorer, læger, tandlæger for nu blot at nævne nogle. Sommetider bliver vi i Dansk Handicap Forbund kontaktet af fx fysioterapeuter, som ønsker at skabe en klinik, som kan modtage alle patienter herunder ældre, gangbesværede og kørestolsbrugere. Men spørgsmålene er mange, og hvad kan lade sig gøre? For at imødekomme denne interesse har forbundets bygge- og trafikpolitiske udvalg udgivet en huskeliste med gode råd om parkeringsmuligheder, belægninger, adgang, indretning af reception, venteareal, handicaptoiletter og undersøgelses- og behandlingsrum samt træningsfaciliteter. Vi håber, at huskelisten vil blive flittigt brugt af ejerne, men også af medlemmerne, som kan printe den ud og tage med til fx tandlægen til inspiration. Indret hospitalet, så kørestolsbrugere kan være selvhjulpne Hvis man kan klare sig selv, så vil man helst det, men på hospitaler kniber det for kørestolsbrugere med at være selvhjulpne. Sommetider bliver vi i Dansk Handicap Forbund kontaktet af medlemmer, som har oplevet, at de er blevet gjort mindre selvhjulpne, end de er ved en indlæggelse eller en ambulant behandling, da fx handicaptoilet og badefaciliteter er skabt ud fra personalets behov. Derfor har bygge- og trafikpolitiske udvalg samlet nogle indretningstip. Udvalget håber, at huskelisten vil blive flittigt brugt af handicapråd og repræsentanter i regionerne, men også af medlemmer, som kan printe den ud og tage med og aflevere på hospitalet eller til regionspolitikere til inspiration. Du finder huskelisterne på Dansk Handicap Forbunds hjemmeside: FIN.pdf al_fin.pdf Du kan se samtlige huskelister, som forbundet har udgivet via dette link: Side 4 af 14

5 Dansk Handicap Forbund central i nye tiltag på beskæftigelsesområdet I den forløbne periode har vi oplevet en række positive forandringer, når det gælder indsatsen for at hjælpe flere mennesker med handicap ind på arbejdsmarkedet. Der er netop nu et godt politisk momentum for at ændre udviklingen i positiv retning og Dansk Handicap Forbund står heldigvis centralt i denne proces. Det har været en stor begivenhed for os, at vi i januar kunne offentliggørelse projekt Fjern barriererne!. Projektet er et treårigt vidensprojekt, finansieret af STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Projektet afdækker og dokumenterer de barrierer, som vi har kendt til gennem erfaring og beskrivelser fra forskellige dele af forbundet. Nu er barriererne så løftet til dokumenteret viden blandt andet gennem undersøgelse af forholdene i mere end 400 virksomheder. Den 9. januar blev rapporten afleveret til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og blev herefter omtalt i 22 aviser og netmedier og indgår som et centralt dokument i den beskæftigelsesindsats, som netop nu i gangsættes og som omtales nedenfor. Link til rapporten: L_lowres.pdf Forbundets social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg har igennem længere tid arbejdet på at få et møde i stand med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Det lykkes den 9. januar, hvor ministeren tog imod os til et møde, hvor vi indledningsvist overrakte ministeren Fjern barriererne! og efterfølgende redegjorde for forbundets syn på beskæftigelsesindsatsen. Hovedlinjerne i vores politik er, at presset på dem, der er allermest syge, skal lettes. Her er vi gået i alliance med 62 andre organisationer om konkrete ændringsforslag relateret til den udskældte reform af førtidspension og fleksjobordningen, som trådte i kraft 1. januar Samtidig mener vi, der skal ske et fokusskifte i selve beskæftigelsesindsatsen, så man i højere grad kigger på de individuelle resultater for borgeren og i mindre grad fokuserer på processer, hvor der i dag er tendens til bureaukrati og møder for mødernes skyld. Det er netop nogle af de grundtanker Beskæftigelsesministeriet arbejder med, og derfor er det vigtigt, at vi får indflydelse på processen, så politikken udvikles med et særligt blik på vores målgruppes særlige behov og fastholder retssikkerheden. Den 12. januar blev der afholdt en stor beskæftigelseskonference under titlen Alle kan bidrage. Konferencen var arrangeret, fordi to ministre (beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen samt social- og børneminister Mai Mercado) sammen ønsker at satse på et løft af beskæftigelsesindsatsen, og aktører fra alle sektorer var samlet for at give deres input til, hvordan vi i fællesskab udvikler beskæftigelsesindsatsen. Det er historisk, at to ministre er til stede en hele dag og indgår i debatten på lige fod med deltagerne. Det vidner om, at de har en reel interesse i at skabe forandringer. De beklager begge, at der ikke er sket noget markant på området de sidste ni år og fremhæver, at den aktuelle højkonjunktur bør udnyttes til at få flere med. Konferencen handlede i Side 5 af 14

6 høj grad om at idéudvikle og få aktører fra alle sektorer til at give deres inputs til et kommende politisk udspil. Dette forventes at komme før sommerferien, og vi glæder os over, at beskæftigelsesministeren har kvitteret for Dansk Handicap Forbunds indsats og rapporter. Vores politiske ønsker indgår i processen. Reformen af førtidspension og fleksjobordningen er et smertens barn, som har fyldt meget i vores arbejde i løbet af de sidste fem år. Begrænsningen af adgang til førtidspension har betydet, at en meget stor gruppe borgere, som enten er meget syge eller har meget indgribende funktionsnedsættelser, er havnet i et ingenmandsland, hvor de er trukket igennem endeløse række af meningsløse afprøvningsforløb. Mange af dem er blevet dårligere, end de var i udgangspunktet. Nu er der for første gang i længere tid tegn på en politisk opblødning. Til trods for store forringelser for borgerne også af økonomisk art har skiftende ministre hidtil fastholdt, at reformen var rigtigt konstrueret. Fagbevægelsen og handicaporganisationerne m.fl. har fremhævet den ene skrækhistorie efter den anden, men altså hidtil uden effekt. Svaret har været, at reformen skulle have tid til at virke. For første gang har en minister erkendt, at reformen har haft uhensigtsmæssige konsekvenser, og for kort tid siden er der gennemført en åben høring om en lovpræcisering, som slår fast, at hvis der skal iværksættes et ressourceforløb (som alternativ til førtidspension), så skal det være relevant, og der skal være et realistisk sigte med det. Vi glæder os over præciseringen og den politiske opmærksomhed, men den vil have begrænset effekt og vil ikke løse det samlede sæt af udfordringer med reformen. Netop nu er en omfattende evaluering af reformen afsluttet. Selvom den retorisk overordnet omtaler reformen i positive vendinger, så peger vores læsning på en række forhold, som kalder på flere ændringer. For eksempel manglende indsatser i ressourceforløb, og at der stort set ikke sker progression i arbejdsevnen blandt mennesker, som er visiteret til fleksjob på mindre end 10 timer pr. uge. På den baggrund mener vi, at fleksjob i så få timer bør være en valgmulighed, da netop progressionen er en forudsætning for at sætte folk med meget lille arbejdsevne i fleksjob. Vi nærlæser nu evalueringen og vil spille aktivt ind i de politiske forhandlinger, som vil følge af evalueringen. For der skal ubetinget flere justeringer til. Interesserede kan læse evalueringen her: 20fleks.aspx Arbejdsmarkedsprojekt Inklusion på arbejdsmarkedet jobcentre Tidligere har vi gennemført et flerårigt inklusionsprojekt, hvor vi primært identificerede barriererne for inklusion af personer med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet. Nu gennemfører vi et projekt, hvor vi underviser og samarbejder med kommunernes jobcentre om en mere målrettet og effektiv indsats. Side 6 af 14

7 Kommuner og jobcentres økonomi er afhængig af, hvor mange ledige der kan skaffes i arbejde gennem jobcentrene. Her har man primært koncentreret sig om alle de ledige uden handicap, da de er nemmest at placere i jobs. I Danmark har vi imidlertid mangel på kvalificeret arbejdskraft, og derfor er det nødvendigt at give kommunernes jobcentre nogle værktøjer, så de kan bidrage til, at arbejdsgivernes og egne barrierer fjernes, så personer med handicap langt enklere kan inkluderes på arbejdsmarkedet. Ny servicelov Den 1. januar trådte den nye servicelove i kraft. Vi har tidligere omtalt de konkrete politiske ændringer, men nu er loven altså en realitet. Det betyder, at der er et stort behov for at få vejledning i, hvad de nye regler betyder og hvordan man skal forholde sig til den som enkeltperson. Hertil kommer, at der i de kommende år vil være stor usikkerhed om udmøntningen af de nye regler, og der skal gennem prøvesager fastlægges en ny retspraksis. Dette følger vi tæt. Specialkredsen RYK (for rygmarvsskadede) har, som reaktion på de nye regler, valgt at gennemfør fem arrangementer over hele landet, hvor der er sat spot på indholdet af reglerne. Rækken af meget veltilrettelagte arrangementer gør, at man kommer meget bredt ud til mange medlemmer, og fordi man afholder arrangementerne lokalt, så kommer der mange medlemmer, som man normalt ikke ser til arrangementer. Fra sekretariatets side har vi stillet med oplæg til disse arrangementer, hvor vi indfører i de nye regler. Den reviderede servicelov er på sin vis et udtryk for en succesfuld politisk indsats, for det, der oprindeligt var tænkt som en omfattende reform, der ville svække borgernes ret til individuel vurdering og klageret, er efter massivt politisk pres endt med at blive en mindre revision med fokus på regelforenklinger. I oplæggende for RYKs medlemmer fokuseres der på, at regelforenklinger kan betyde større fokus på mennesket og mindre på bureaukratiske regler. Der er en særlig opmærksomhed på, at det også kan betyde større vilkårlighed i den måde, reglerne forvaltes på. Derfor skal man som borger være ekstra opmærksom på, at få beskrevet egen behov og særligt de forhold, som fagpersonen aldrig kan få indsigt, men kun den enkelte person kan vide. Tværorganisatoriske netværk Vi har tidligere berettet om, at vi finder det vigtigt at indgå i alliance med de organisationer, vi deler udfordringer med. Det giver styrke, når flere medlemsorganisationer går sammen, fordi vi får samlet mere viden og har forskellige vinkler på problemstillinerne. En vigtig bonus er også, at vi trækker i samme retning, når vi arbejder for politiske justeringer. Side 7 af 14

8 BPA borgerstyret personlig assistance er et af de områder, som kræver stor opmærksomhed. Vi oplever et stort pres på ordningen ude i kommunerne, og det er i den grad vigtigt, at vi gør en indsats for at undgå en underminering af ordningen. Som tidligere beskrevet har vi etableret et netværk med deltagelse af organisationerne for bevægelseshandicap, hvor vi deler viden, men også konkret kigger ind i de lokale kvalitetsstandarder. Her ser vi praksis, som er i strid med loven. I BPA-netværket er vi blevet enige om, at der netop nu er behov for at igangsætte en massiv positiv omtale af BPA-ordningen. En udfordring er, at vi ikke helt oplever, at der er forståelse for ordningen ude i samfundet. For at få politisk medvind, er vi dybt afhængige af, at der også i befolkningen er en opbakning til ordningen. Derfor ønsker vi at tale ordningen op. Det er i den grad en ordning, som udspringer af kompensationstanken. Den er et fundament, som muliggør, at mange mennesker i stedet for institutionslignende tilbud kan leve et selvstændigt liv og være aktive samfundsborgere. Dette er der en stor gevinst for samfundet, og det bør i langt højere grad, end det gør i dag, italesættes meget. Rettigheds- og livskvalitetsargumenter har det desværre med at prelle af på modtagerne, og derfor ønsker vi på tværs af organisationerne at sætte fokus på alle de positive aspekter af ordningen ikke mindst i et samfundsperspektiv. Sideløbende med dette afventer vi en igangværende praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, som vil give et aktuelt billede af, hvordan kommunerne fortolker loven. Fra BPA-netværkets side har vi bidraget aktivt med inputs til problemstillinger, som vi mener, bør undersøges nærmere. Når undersøgelsen foreligger, vil vi igangsætte et fælles arbejde for at få ordningen italesat positivt. Vi har også dannet et mobilitetsnetværk, som fokuserer på støtte til køb af bil samt kørselsordninger. I dette mobilitetsnetværk er det også bevægelseshandicapgruppen, som er gået sammen. Ligesom på BPA-området oplever vi pres på praksis om bilstøtte særligt for mennesker, som ikke er på arbejdsmarkedet og søger om bil på et såkaldt trivselsgrundlag. Bilstøtten er meget central for os, da den for mennesker, som ikke kan anvende offentlig transport m.v., muliggør, at man kan være fri og spontan i sin livsførsel. At der samtidig er tale om et lån, som borgeren selv nedskriver en betydelig del af, er også et budskab, som bør fremmes i højere grad. Mobilitetsnetværket vil have to perspektiver i sit arbejde. På den korte bane handler det om at sikre en anerkendelse af, at den eksisterende mulighed for bilstøtte er en afgørende faktor, hvis vi som samfund ønsker at gøre mennesker med handicap mere selvhjulpne. På den lange bane er der en række nye teknologier, som kan tænkes at få stor betydning for mennesker med handicap. Som eksempel skal nævnes selvkørende biler, busser m.v., som i fremtiden kan risikere at revolutionere transportområdet. I mobilitetsnetværket har vi haft en god drøftelse af, at det er vigtigt, at vi proaktivt gør os tanker om, hvordan vi ser fremtiden, og hvordan vi tror, de nye muligheder kan udvikles til gavn for vores medlemsgruppe. Det er hele tiden et spørgsmål om at balancere hensynet mellem at beskytte eksisterende ordninger og rettigheder over for nye muligheder, som ofte kan Side 8 af 14

9 være i opposition til det, vi i dag kender. Frivillighedspolitik i fokus Vi har tidligere omsat igangsættelsen af en proces om formulering af en egentlig frivillighedspolitik for Dansk Handicap Forbund. Baggrunden er, at frivillighed fylder mere og mere som en del af løsningerne på handicapområdet. Derfor er det afgørende, at vi som organisation går proaktivt ud og markerer, hvor grænserne for frivillighed går. Grundlæggende mener vi, at kompensationsprincippet aldrig må erstattes, men da denne opfattelse ikke deles alle steder i samfundet, må vi være skarpe på at kunne argumentere for, hvor og hvorfor der skal være grænser. Samtidig med at vi ønsker en klar afgrænsning mellem frivillighed og kompensation, så hylder vi som frivillig organisation den gode og rigtige frivillighed. Nemlig den frivillighed, som er forankret hos målgrupperne selv og former alternative og meningsfulde fællesskaber, som kan det, som et system og fagpersoner aldrig vil kunne løfte. Udvikling af frivillighedspolitikken tog afsæt på kongressen i 2016 og blev herefter igangsat igennem en proces i social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg. Herefter har både Handicappolitisk seminar og hovedbestyrelsen kommenteret på materialet, som netop nu har fået en mere bearbejdet form og er udsendt til forbundets lokalafdelinger, regioner og specialkredse. Frivillighedspolitikken skal nu præsenteres og vedtages på kongressen i år, og derefter skal den kunne anvendes politisk både lokalt og af hovedforbundet. Det er meget bevist, at processen er lang og går gennem mange led i organisationer, men netop dette er afgørende for, om de tillidsvalgte får ejerskab til den og vil anvende den i praksis. Sociale investeringer Den rigtige hjælp fra begyndelsen er somme tider dyrere end de billigste løsninger, men den er til gengæld en investering i det enkelte menneske, som med den rigtige hjælp vil kunne fastholde sit funktionsniveau og blive mindre behandlingskrævende og mere selvhjulpen. Herigennem opnår man en højere livskvalitet, og man får mulighed for at bidrage som en aktiv samfundsborger. Ovenstående er den tese, vi i en årrække i Dansk Handicap Forbund har arbejdet ud fra. Baggrunden er det store pres, handicapområdet er underlagt forstærket under og efter den økonomiske krise. Dette har ført til pres på kommunernes økonomi, og vurderinger af, hvilke indsatser, der skal iværksættes, bærer ofte præg af at være her-og-nu -betragtninger, hvor man søger billigste løsning inden for indeværende budgetår. Problemet er, at dette har en negativ effekt på mennesker. Side 9 af 14

10 Forbundet har igennem flere år arbejdet for at fremme denne tænkning, og vi har fundet inspiration fra flere sider for eksempel Mødrehjælpens beregninger af, hvad man kan spare ved at sætte ind med massive investeringer i udsatte mødre, svenske regneeksempler, som påviser klare gevinster ved at investere i civilsamfundsprojekter, som hjælper unge med misbrugsproblemer på ret køl, samt regneeksempler fra Specialfunktionen Job og Handicap, som påviser meget store gevinster ved at flytte mennesker med handicap fra overførselsindkomster til beskæftigelse. Forbundet har herudover haft drøftelser om emnet med Den Sociale Kapitalfond, og vi har kigget nærmere på den såkaldte Skandiamodel og senest værktøjet SØM fra Socialstyrelsen, som giver mulighed for at foretage beregninger på effekterne af visse sociale indsatser. Forbundet finder det positivt, at man fra systemets side begynder at tage hul på denne tænkning, men vi ser også potentielle risici, hvis ikke en investeringsmodel opbygges på den rigtige måde. Dette kan kun gøres gennem målgruppens medvirken. Her skal man også forhold sig til, at medlemmerne ikke er en homogen gruppe, og at der er stor forskel på den potentielle gevinst, som kan høstes. Helt kort ønsker forbundet fokus på, at bevilling af de rigtige individuelt tilpassede kompensationsordninger fra begyndelsen er en investering, som giver det enkelte menneske en højere grad af livskvalitet. Herudover kan det medvirke til at undgå yderligere funktionsevnetab, og dermed kan det sikre, at de offentlige midler anvendes bedst muligt. Investering i det enkelte menneske skal ses i et mangeårigt etisk perspektiv og forholde sig til og værdisætte det hele liv. En økonomisk kalkule må aldrig stå alene, når der skal vælges indsatser eller tilbud, og det retssikkerhedsmæssige bolværk om den enkelte borger må fortsat styrkes ligesom det er afgørende, at vi som målgruppe inddrages, når der udvikles politikker og værktøj om emnet. For at sikre at tænkningen omkring sociale investeringer udvikles i den rigtige retning, har social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg udarbejdet et holdningspapir, som har til formål at sikre et fælles udgangspunkt, når såvel tillidsvalgte som sekretariatsmedarbejdere i den kommende tid vil komme til at forholde sig mere detaljeret til emnet dels politisk, men også på det mere operationelle niveau i projekter m.v. Kommunal- og regionsrådsvalg 2017 Kommunal- og regionsrådsvalget hvert fjerde år har altid forbundets store opmærksomhed grundet den store indflydelse kommunalpolitikerne har på handicapområdet. Det er meget vigtigt for os, at flere mennesker med handicap stiller op til valgende. Vi fortalte i sidste rapport om, at 11 fra vores medlemskreds stillede op. De repræsenterede et bredt felt af politiske partier (DF, EL, RV, S, SF og V). Nu har valget været, og vi glæder os over, at seks af de ovenfor nævnte kom ind. De repræsenterer partierne DF, EL, RV og S. Det vigtige for os i Side 10 af 14

11 kommunalvalgssammenhæng ikke nødvendigvis at få handicapforkæmpere ind. Nogle vælger dette og gør et fantastisk stykke arbejde for vores medlemmer, og det er en bonus, men nogle engagerer sig i andre områder og viser herigennem, at mennesker med handicap kan bidrage på alle mulige andre felter. Når det sker, får vi som bonus en handicapvinkel ind i flere forskellige sektorer, som man måske ikke ellers er opmærksom på, men den synlighed, der opnås, er uvurderlig. Kommunalvalget er et et andet er medlemmernes engagement i de politiske partier. Flere melder sig ind og er aktive på partiernes møder. Her opnår vi på samme måde fokus på sagen både konkret, men også indirekte ved at skabe synlighed i forhold til, at mennesker med handicap kan bidrage på lige fod med andre. Kompetenceudvikling blandt tillidsvalgte De lokale tillidsvalgte udgør en kerne i forbundets arbejde. Det er dem, som ved hvor skoen trykker og har en særlig indsigt i handicapområdet, som er en anden, end den fagpersonerne har. Dette er vores råstof, og derfor må vi hele tiden understøtte og udvikle det lokale arbejde. En væsentlig del af de politiske beslutninger, som har indflydelse på vores medlemmers hverdag, tages lokalt. Derfor er det afgørende, at vi kompetenceudvikler vores tillidsfolk det gælder både politisk aktive, dem, der arbejder med sociale aktiviteter, bisiddere og tilgængelighedsvejledere. I den forløbne periode har vi afholdt Handicappolitisk seminar. Seminaret blev afviklet som en form for træningslabaratorium, hvor tillidsvalgte fra hele landet deltog. Indledningsvis blev de opdateret på ny viden på området, men hovedparten af seminaret bestod i at lade de tillidsvalgte arbejde med politiske problemstillinger. I processen havde vi allieret os med Fonden Teknologiraadet, som faciliterede processen og udviklede simple værktøjer til løsning af politiske udfordringer. Endelig blev der sammensat et panel bestående af både lands- og lokalpolitikere. Herefter præsenterede de tillidsvalgte deres budskaber for politikerne. Alle tillidsvalgte kunne herefter vende hjem til lokalafdelinger og specialkredse med værktøjer til løsning af politiske udfordringer. Denne viden er sidenhen blevet delt med andre lokale. Det er vores intention, at vi i 2019 vil gennemføre et lignende koncept regionalt, hvor flere politisk aktive har mulighed for at deltage. Der har også været Introduktionskursus for nye tillidsvalgte. Dette er en vigtig del af vores organisationsudvikling, fordi de nye får en intensiv indføring i forbundets historie, værdier og arbejdsmetoder. Samtidig introduceres de på et tidligt stadie til forbundets flade struktur, som betyder, at man som enkeltindivid har stor mulighed for at påvirke organisationen og få indflydelse på både den førte politik, men også de mange sociale aktiviteter, som har så stor betydning i lokalafdelinger m.v. Kurset forløber over to weekender og introducerer til historie, værdier, vedtægt, politikområder, aktiviteter og praktisk samarbejde, men vigtigst af alt er det, at de nye tillidsvalgte oplever at blive en del af et socialt fællesskab, hvor man i et trygt rum kan udveksle erfaringer med andre, som har et handicap. Vi glæder os over, at vi på Introduktionskurset har set Side 11 af 14

12 mange nye ansigter, og at der flere steder er tegn på, at generationsskifter i lokalafdelinger sker med en glidende overgang, hvor nye kan lære af de ældre og overdragelse sker i gensidig respekt. Ungdomskredsen er også et godt eksempel på, at der sker en stor udvikling i forhold til styrkelse af kompetencer. Kredsen har i mange år gjort et forbilledligt stykke arbejde med at samle unge med handicap og sikre et fællesskab, hvorfra man kan udvikle sig til at komme videre dels i forbundets regi, men absolut også i samfundet generelt. På kredsens nyligt afholdte landsmøde var der fokus på Fremtidigt arbejde. Fra hovedforbundets side understøttede vi en proces, hvor de unge forholdt sig til værdier forstået som hvem er Ungdomskredsen, og hvordan arbejder vi? Dernæst var der lagt op til drøftelser af, hvilke emner man ønsker at tage fat på i den kommende periode. I processen har de unge taget udgangspunkt i mange af de livssituationer, der har betydning for det enkelte menneske livssituationer, som forbundets social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg (inspireret af handicapkonventionen) har udviklet enkle politiske holdninger til. Ungdomskredsen talte meget om uddannelse og arbejdsliv, men et punkt, som kom til at fylde særligt meget, var temaet familieliv. Mange af de unge gør sig mange tanker om, hvorvidt det vil være muligt at opnå et familieliv på lige fod med andre, og flere havde allerede nu erfaringer med svære udfordringer ved at flytte sammen m.v. Et konkret resultat af processen er, at kredsen vil arbejde videre med spørgsmålene i et tæt samarbejde med sekretariatet med det mål, at man opnår kontakt til politikerne og samtidig få mediemæssig opmærksomhed på det. Vi tror på, at de unge vil have en stor gennemslagskraft og glæder os til at samarbejde med kredsen om at få sat deres temaer på den politiske dagsorden. Hjælpemidler i fokus på Health & Rehab Scandinavia 2018 Health and Rehab Scandinavia er en stor hjælpemiddelmesse, som afholdes i lige år i Bella Centret i København, hvor både producenter, fagfolk og brugere deltager. Dansk Handicap Forbund er medarrangør og sidder i messekomitéen. Hjælpemiddelområdet er meget afgørende for os ikke mindst fordi vi oplever stigende tendens til standardisering, afspecialisering og store forskelle i kommunernes måde at forvalte loven på. Derfor er messen vigtig, fordi man på tværs af sektorer, gennem fremvisning af produkter, minikonferencer og møder på tværs får mulighed for at sætte fokus på nye udviklingsmuligheder på en anden måde. Vi er til stede med en stand, hvor vi skaber kontakt til både fagfolk og producenter. I år er vi som noget nyt medarrangør af en event, hvor et panel bestående af radio- og tv-vært Mads Stephensen fra programmet Mads & Monopolet skal behandle dilemmaer relateret til hjælpemidler. Eventen er underholdende, men med kant, for det er vigtigt at skabe opmærksomhed om de store udfordringer det skaber, når borgerne ikke får de korrekt tilpassede hjælpemidler. Side 12 af 14

13 Folkemøde Hvert år deltager vi i Folkemødet på Bornholm. På Folkemødet indgås mange alliancer, og der skabes kontakter på tværs af fagpersoner, sektorer, politikere m.v. I år deltager vi ved at medvirke til at arrangere tre konkrete arrangementer/ debatter et pr. dag. Emnerne er inklusion, social investering og tilgængelighed. Arrangementerne sker i samarbejde med andre større organisationer, for herigennem opnår vi større synlighed og gennemslagskraft, hvilket er en stor udfordring ved en begivenhed som Folkemødet. Herudover deltager vores tillidsvalgte i forskellige debatter, hvor formålet dels er at skabe synlighed gennem tilstedeværelse og ved at stille spørgsmål, men i lige så høj grad handler om at indsamle ny viden om potentielt interessante nye fokusområder og tendenser. Når tillidsvalgte deltager faciliterer sekretariatsmedarbejdere gennem kort at interviewe de tillidsvalgte og nedskrive de mest relevante budskaber. Afrapportering sker i et fælles dokument, som efter Folkemødet kan anvendes som pejlemærker for, hvilke aftaler eller ny viden vil skal følge op på i det kommende år. Deltagelse på Folkemødet er en investering og koster penge. Det er derfor meget vigtigt for os, at indsatsen helt konkret kan omsættes, men der er vores erfaring fra de seneste år, at en velforberedt og målrettet indsats afføder nye samarbejder og konkrete projekter henover hele året. Brugerrådslandsmøde fokus på bredden Vi har i efteråret afholdt brugerrådslandsmøde for de repræsentanter, som sidder i brugerråd i botilbud. Arrangementet arrangeres og afholdes i samarbejde med Spastikerforeningen og er en vigtig prioritet for os. Vi skal huske på bredden i vores medlemsskare. En større gruppe kan ikke bo i eget hjem og er henvist til at bo på botilbud. Denne gruppe har i særlig grad behov for, at vi kæmper for lige muligheder, værdighed og respekt. På landsmøderne, hvor vi samler brugerrådsrepræsentanter fra forskellige dele af landet, handler det således om at styrke selvbestemmelse, integritet og bedre livskvalitet for alle de mennesker, som bor på botilbud. I 2017 havde vi et tema under overskriften Når livet byder på alvorlige oplevelser. Vi tog udgangspunkt i personlige beretninger om, når der sker svære/ sørgelige begivenheder i blandt ens nære eller naboer, og vi satte fokus på, hvordan man forholder sig til og bearbejder disse begivenheder. Emnet blev behandlet både blandt brugerrådsrepræsentanter, som arbejder med emnet adskilt fra personalet. Samtidig skulle personalet skulle forholde sig til emnet i en proces, hvor vi satte fokus på, hvordan de bedst muligt understøtter beboerne, når der sker voldsomme begivenheder på botilbuddet og for den enkelte beboer. Traditionen tro blev der blandt de deltagende botilbud udvekslet konkrete Side 13 af 14

14 erfaringer om, hvad de havde arbejdet med siden sidst. Det kan være alt fra arrangementer, udvikling af samarbejde mellem beboere og personale til politiske tiltag. Mellem brugerrådslandsmøderne fortsætter kommunikationen via de sociale medier, og flere af tilbuddene mødes på tværs i vennebrugerråd, hvor der udveksles erfaringer og skabes sociale relationer på tværs. Vi kan se, at de botilbud, som aktivt arbejder med at understøtte brugerråd, har en høj grad af trivsel og positivt samarbejde mellem beboere og personale. Derfor er det vores ønske at udvide konceptet, så flere botilbud deltager. Det er samtidig et ønske, at det i højere grad også understøttes politisk. Side 14 af 14