Afrapportering på pilotprojekt "Håndholdt overgang fra dagtilbud til skole"

Transkript

1 Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Afrapportering på pilotprojekt "Håndholdt overgang fra dagtilbud til skole" Et forsøgsprojekt i områderne Vejgaard, Seminariekvarteret og Lindholm/Løvvangen i 2016

2 Indhold Kort om projektet...3 Resumé...4 Organisering i Vejgaard, Seminariekvarteret og Lindholm/Løvvangen...5 Antal børn, indsatstype og økonomi...6 Skoleudsættelser...7 Eksempler interview med 3 forældre...8 Tryghed i at turde sende barnet i skole...8 God forberedelse på overgangen...9 Forældreinddragelse undervejs i forløbet...9 En håndholdt indsats giver en god start Når barnet overrasker positivt Hvis det skulle være endnu bedre Anbefaling fra forældrene Barnets stemme Fokusgruppeinterview med dagtilbud og skoler Et nyt projekt Vide rammer Udvælgelse af børn Opstart og timefordeling Erfaringer fra indsatsen Sidegevinster Tættere samarbejde mellem børnehave og skole Forældresamarbejde Hvis det skulle være endnu bedre Kolofon: Heidi Mortensen, Kvalitetsenheden November / /19

3 Kort om projektet Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen har gennemført et pilotprojekt om en særlig tilrettelagt overgang fra dagtilbud til skole i forbindelse med skolestart i Målgruppen er børn, der har behov for støtte i forbindelse med skiftet fra daginstitution til skole, og målet er, gennem en konkret håndholdt indsats, at understøtte børnene til en god start i indskolingen i et tæt samarbejde mellem barn, pædagoger fra dagtilbuddet, lærere og forældre. Tiltaget er en konkret prøvehandling i forhold til en af de værdibaserede overskrifter i Børne- og Ungepolitikken: Ingen giver slip før en anden tager over Den håndholdte overgang sker i praksis ved, at personale fra daginstitutionen og indskolingen samarbejder om at hjælpe barnet over i skolen dette er særligt sket ved, at personale fra daginstitutionen er med barnet i den første tid i skolen. Det kan dreje sig om kortere eller længere forløb med varierende timetal alt efter barnets behov. Der er ligeledes gennemført overleveringssamtaler med deltagelse af forældrene. Når pædagogen deltager i barnets første skoletid handler det både om at støtte barnet og om at overlevere konkret og brugbar viden forældre og fagpersoner imellem. Pilotprojektet er gennemført i dagtilbuddene Lindholm/Løvvangen, Vejgaard og Seminariekvarteret med de dertilhørende skoler. Det blev hurtigt i projektet tydeligt, at indsatsen ikke kan afgrænses til nogle få, udvalgte skoler, idet børnene har skullet gå på mange forskellige skoler. I praksis er det derfor valgt at lade projektet omfatte de børn i de 3 dagtilbud, hvor pædagoger vurderede behovet størst, uanset hvilken skole barnet skulle gå på. I alt har 32 børn fået en håndholdt indsats i projektet. Projektet har omfattet 9 daginstitutioner og 10 skoler. De ekstra ressourcer, som daginstitutionerne har anvendt i pilotprojektet, er hentet gennem Indsatsteamets buffertimer. Ressourcerne er primært anvendt til vikardækning, når den faste pædagog har deltaget med barnet i skole. Den samlede udgift i projektet til vikartimer er kr. Det svarer til i gennemsnit ca kr. pr. barn. Der er nedsat en følgegruppe med deltagelse fra dagtilbud og skoler, som har planlagt og fulgt op på den samlede indsats. De konkrete aftaler mellem daginstitution og skole er lavet lokalt. På dagtilbudsområdet er projektet 1 ud af 3 iværksatte pilotprojekter med forsøg på omlægning af støtteindsatser: 1. Håndholdt overgang fra dagtilbud til skole 2. Omlægning af støtteindsats i 4 dagtilbud dagtilbuddene varetager selv støtteindsatsen 3. Her & Nu indsats fra Indsatsteamet i form af vejledning uden forudgående visitation Dette er første afrapportering på 1. delprojekt, idet dette projekt afsluttes for i år, og erfaringerne kan samles med tanke på næste skole år. I foråret 2017 følger midtvejs-evalueringer for de to andre delprojekter, som begge fortsætter 2017 ud. I evalueringen af projekt Håndholdt overgang er der lagt vægt på kvalitative tilbagemeldinger fra dagtilbud, skoler og forældre. Konkret er der gennemført 3 fokusgruppeinterview med dagtilbud og skoler i de 3 områder, og der er som eksempler interviewet 3 forældre. Hertil kommer kvantitative opgørelser ift. antal børn, timer og skoleudsættelser. Det kan du læse mere om på de følgende sider, men først et kort resumé af de væsentligste resultater. 3/19

4 Resumé De 32 børn i projektet har modtaget forskelligartede indsatser, skræddersyet til det enkelte barns behov. Indsatserne dækker både det kortere overleveringsmøde (1-2 timer) og i de fleste tilfælde længere forløb med pædagogens deltagelse i skolen (typisk timer over 1-2 uger). Både fagpersoner og forældre i denne undersøgelse giver projektet varme anbefalinger ift. en gentagelse næste år og med deltagelse af flere dagtilbud. Den håndholdte overgang er et godt tilbud, der rammer rigtig i forhold til at støtte børn med særlige behov til at få en god start i skolelivet. I nedenstående gives et overblik over de ting, der har virket godt i projektet, samt de områder der med fordel kan overvejes til næste gang på baggrund af erfaringerne fra dette pilotprojekt. Det virker godt Overvej til næste gang Indsatsen er et godt tilbud for børn med et særligt behov for støtte i overgangen indsatsen anbefales af både fagpersoner og forældre Forberedelse i god tid i foråret En kendt voksen giver tryghed for barn og forældre i overgangen Guidelines til hvordan opgaven skal gribes an og rammerne for indsatsen Indsatsen tilrettelægges fleksibelt ud fra det enkelte barns behov Forventningsafstemning mellem pædagog og lærer inden sommerferien rammesætning, roller og afsæt tid til sparring undervejs Der er tillid til fagpersonernes vurdering af behov og indsats Mere information til forældrene i selve udførelsesfasen Indsatsen er ubureaukratisk, og børnehaven kan relativt let identificere børn i målgruppen Opstarts- og afslutningsmøde med forældre Der sker en faglig udveksling af viden mellem børnehave og skole til gavn for barnet Forældre oplever sig godt inddraget og informeret i forberedelsen af indsatsen Fagpersoner i børnehave og skoler rykker tættere på hinanden og inspireres af hinandens praksis Den særlige indsats giver sideeffekter for de andre børn, der er startet i samme skole Pædagogen starter, når barnet starter f.eks. i DUS inden skolestart Vigtigt at pædagogen er én, der har en betydningsfuld relation til barnet Overvej hvilke tidspunkter på dagen, indsatsen gør mest gavn f.eks. også i overgang fra skole til DUS Koordinering i og mellem institutioner, så der ikke sendes for mange pædagoger afsted samtidig Mulighed for opfølgning, hvor skole efter endt indsats kan kontakte børnehave efter behov Gensynsdage, hvor pædagogen er på genvisit på skolen Børnesamtaler har virket godt, hvor det har været brugt 4/19

5 Målgruppe Organisering i Vejgaard, Seminariekvarteret og Lindholm/Løvvangen En følgegruppe har varetaget koordineringen af projektet og lagt de overordnede linjer for indsatsen. Følgegruppen består af de 2 områdeledere fra børne- og familieområderne, sektorleder fra Skoleforvaltningen, de 3 dagtilbudsledere fra Seminariekvarteret, Vejgaard og Lindholm/Løvvangen og ledere fra de oprindeligt udvalgte 3 skoler Seminarieskolen, Filstedvejen og Løvvangskolen. I de 3 områder er projektet udmøntet i konkrete, lokale indsatser. Der er naturligvis bygget videre på det arbejde, der i forvejen lægges i at sikre alle børn en god overgang fra dagtilbud til skole. Grundlaget for det konkrete samarbejde i daginstitutioner og skoler er beskrevet i Den gode overgang, som er udarbejdet i forbindelse med et fælles samarbejdsprojekt med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om inklusionsindsatsen i overgangen fra dagtilbud til skole. Lokalt er der udarbejdet samarbejdsaftaler, der beskriver aktiviteterne såsom informationsmøder, overleveringssamtaler, gensidige besøg inden skolestart, fælles temadage mellem dagtilbud og skole, job-swob mv. Fra starten var det tænkt, at projektet med håndholdte overgange skulle være et samarbejde mellem 3 dagtilbud og 3 skoler. Da daginstitutionerne imidlertid begyndte at finde de børn, der havde størst behov for en særlig indsats i overgangen, viste det sig hurtigt, at der var behov for at inddrage flere af de lokale samarbejdsskoler i projektet. De skoler, der er leveret børn til i projektet, er: Gammel Lindholm Skole (11) Løvvangskolen (5) Skansevejens Skole (1) Nr. Uttrup Skole (1) Byplanvejens Skole (3) Seminarieskolen (1) Vejgaard Østre Skole (7) Mellervangskolen (1) Sønderbroskolen (1) Filstedvejens Skole (1) Børn, der har behov for støtte i forbindelse med skiftet fra daginstitution til skole. Målet er, gennem en konkret håndholdt indsats at understøtte børnene til en god start i indskolingen i et tæt samarbejde med forældrene. Eksempler på sigte med indsatsen - At skabe tryghed og genkendelighed - Hjælpe i forhold til at danne relationer - Hjælp til at komme i leg - Hjælp til at bevare fokus - Støtte til koncentration - Øve handlestrategier - Hjælp til at sige farvel om morgenen I Lindholm/Løvvangen og Vejgaard har alle daginstitutioner været omfattet af projektet, mens Seminariekvarteret har valgt at afgrænse projektet til 2 daginstitutioner. Børn i støttegrupperne får også en særlig tilrettelagt overgang til skole, men de indgår ikke i dette projekt. Indsatsen har været givet i form af, at en pædagog fra børnehaven har været tilstede i den første skoletid, ligesom der har været afholdt flere samtaler mellem børnehave, skole og forældre som forberedelse til overgangen. Flere af pædagogerne har derudover valgt at afholde børnesamtaler både under og efter forløbet. Der er stor variation i tidsforbruget lige fra hele dage til få timer. 5/19

6 Der er flere steder afholdt opfølgningsdage i efteråret 2017, hvor pædagogen besøger barnet i skole en sidste gang. Det er aftalt, at der kan tages kontakt fra skolernes side hele året til pædagogerne i børnehaven, hvis der opstår behov for det. Der har været relativt frie rammer til, at medarbejderne i daginstitutionerne kunne tilrettelægge den indsats, de vurderede bedst for barnet. Det har således været lagt ud til medarbejderne at vurdere, eksempelvis hvor mange børn der skulle deltage, hvor mange timer der skulle bruges, hvornår på dagen timerne skulle ligge mv. Dagtilbud Vejgaard beskriver det sådan, at der er vist tillid til medarbejdernes dømmekraft, ligesom der har været fokus på at samskabe mellem daginstitution, skole og forældre. Relationel koordinering har været prioriteret, hvor omdrejningspunktet er samarbejdet omkring en fælles kerneopgave. I fokusgruppeinterviewene senere i denne afrapportering følger vi op på, hvordan der er arbejdet i projektet på forskellig vis og erfaringerne hermed blandt medarbejderne. Antal børn, indsatstype og økonomi I alt 32 børn har modtaget en håndholdt overgang i projektet. Af de 32 børn er 21 drenge og 11 piger. De fordeler sig således på dagtilbuddene: Lindholm/Løvvangen Vejgaard Seminariekvarteret I alt Antal børn Indsatserne for de 32 børn er meget forskellig, idet den er skræddersyet til det enkelte barns behov. Lidt forsimplet kan man opdele indsatserne i 2 hovedspor: 1) Den kortere overlevering, f.eks. i form af et møde mellem børnehave, skole og forældre, som ligger ud over den normale overlevering. Denne indsats er kortfattet, og der er typisk brugt 1-2 timer. 2) Mere omfattende indsats, som udover møderne og overleveringen som i punkt 1, også omfatter praktisk deltagelse af en børnehavepædagog i barnets første tid i skolen. Behovet varierer fra barn til barn, men der er typisk brugt mellem timer over 1-2 uger ved skolestarten. Herudover kommer ofte forbesøg inden sommerferien og evt. opfølgning efter afslutning. 1) Enkelte møder, overlevering (typisk timeforbrug 1-2 timer) 2) Møder, overlevering + BHpædagogens deltagelse i 0. klasse (varierende timeantal, typisk timer) Lindholm/ Løvvangen Vejgaard Seminariekvarteret I alt I nedenstående figur ses, hvor mange timer, der er brugt på indsatserne pr. barn. Der er stor spredning i timeforbruget, alt efter barnets behov. Udover de kortere møder på ca. 1 times varighed, er der typisk brugt timer på indsatserne med pædagogens deltagelse i praksis. Enkelte indsatser har haft en varighed på timer. 6/19

7 Antal børn Timeforbrug pr. barn Antal timer I en del af timerne har pædagogen kunnet deltage i klassen for flere børn ad gangen, og det samlede timeforbrug ender på 398,5 timer. Flest timer er brugt i Lindholm/Løvvangen (255,5 timer), hernæst Seminariekvarteret (88 timer) og Vejgaard (55 timer). I 2016 er gennemsnitslønnen 199,29 kr. pr. pædagogtime, og den samlede udgift til vikarer i projektet bliver dermed 398,5 timer x 199,29 kr. = kr. Skoleudsættelser Der er generelt ikke mange børn, der skoleudsættes i Aalborg Kommune, og heller ikke i de 3 dagtilbud. I nedenstående er vist, hvor mange børn, der er tale om i år sammenlignet med sidste år. Der er et par skoleudsættelser mere i år, og skoleudsættelse er selvfølgelig altid resultatet af en individuel vurdering af det enkelte barn i et tæt samarbejde mellem forældre, børnehave, skole og PPR. De skoleudsættelser, vi ser, er altså et udtryk for, at man i fællesskab har vurderet, at barnet har behov for at vente et år med at starte i skole. Lindholm/Løvvangen Vejgaard Seminariekvarteret I alt * * 16 * I de to børnehaver, der har deltaget i projektet fra Seminariekvarteret, er der 1 skoleudsættelse i 2016 og ingen i Et enkelt barn af de 32 med en håndholdt overgang er efter skolestart vendt tilbage til børnehaven. For et andet barn har der været behov for efter afslutning at genoptage indsatsen i skolen, hvor børnehavens pædagog tager på genbesøg og laver en særlig indsats. Denne fleksibilitet er vigtig, og skolerne kan kontakte børnehaverne igennem hele 0. klasse, hvis der på denne måde er behov for yderligere indsats. Dette skal foregå i en tæt dialog mellem forældre, skole og børnehave ift., hvad der er bedst for barnet. 7/19

8 Eksempler interview med 3 forældre I forbindelse med denne evaluering er der gennemført 3 interview med forældre ét hold forældre fra hvert dagtilbud, hvor barnet har fået en håndholdt overgang. 3 interview gør ingen undersøgelse alene, men forældrene giver nogle gode eksempler på, hvordan indsatsen opleves i forældrenes og børnenes øjne. Tryghed i at turde sende barnet i skole Forældrene er meget bevidste om, at dét, at barnet skulle starte i skole, var et stort skridt både for barn og forældre. Disse børn har haft forskellige udfordringer i deres børnehavetid og for nogle i de første leveår, f.eks. med sygdom, senere udvikling af bl.a. sprog og motorik, sociale udfordringer mv. For nogle har der i deres børnehavetid været taget forskellige hensyn eller været indsatser i gang som f.eks. talepædagog, fys/ergo, tværfagligt team mv. PPR har været med til at vurdere et par af børnene, og i tæt dialog med forældre og børnehave er det besluttet ikke at skoleudsætte nogen af de 3 børn. Forældrene er meget tilfredse med dette, og det er i dag tydeligt for dem, at det var den rigtige beslutning at lade barnet starte i skole. Forældrene vurderer alle, at deres barn ville have kedet sig, hvis de skulle blive et år mere i børnehaven, og alle børnene er kognitivt/fagligt rustede til skolestart. Tilbuddet om en håndholdt overgang har typisk for forældrene været et kærkomment tilbud, der faldt på et godt tidspunkt, og som bl.a. har givet dem den sidste tro på, at barnet ville kunne klare skolestarten på en god måde. Nogle af forældrene udtrykker det på denne måde: CITATER Det gav mig den sidste tryghed i at turde at sende min dreng afsted, at vi havde den håndholdte overgang. Og vi traf faktisk først beslutningen i maj om, at han skulle i skole, så det var, da vi begyndte at høre om det her projekt. Isoleret set for ham har det måske ikke betydet så meget, for han har måske ikke lagt så meget mærke til, at pædagogen har været der. Men for os har det betydet rigtig meget med den der tryghed i at vide, der er én, der kender ham der er én, der kender hans signaler. Der er én der kan hjælpe, hvis det er, at det hele fuldstændig ramler. Som lige kan hjælpe ham til at komme ud og få en pause i et kvarter og så være med igen. Så for os som forældre har det givet rigtig meget, og det har det selvfølgelig også for min dreng, han ved det bare ikke selv. [ ] Der er slet ikke nogen tvivl om, at det har været bedre for vores barn og for os, at hun har været med, end hvis der ikke havde været nogen. Det betyder også noget for barnet, at vi har ro ift., at han er startet vi har været helt rolige, vi har haft helt tillid til det. Det smitter rigtig meget af. Jeg synes, det var rigtig godt netop også fordi jeg var lidt urolig for hvordan opstarten ville være for min dreng. Der er det her med, at det godt kan blive for meget for ham, hvis der er for mange forandringer. Jeg var mest urolig for det sociale, hvis han nu blev hægtet af. 8/19

9 God forberedelse på overgangen Forældrene har oplevet sig godt forberedte inden skolestarten. Der har været god information om, hvad der skulle ske og hvornår, og der har været afholdt flere møder med forældrene det sidste halve år med deltagelse af både børnehave og skole. Én fortæller også, at børnehaven i tiden op til skolestart har arbejdet målrettet med at gøre barnet klar, og det er tydeligt for denne forælder, at barnet udviklede sig markant det sidste halve år i børnehaven. CITATER Oplever du, at børnehaven og skolen var gode til at forberede barnet og dig på, hvad der skulle ske inden skolestarten? Ja især børnehaven. Vi har taget de møder undervejs, og de har set på, hvad kan vi gøre, og så har de simpelthen lavet en indsats for vores dreng. F.eks. nu er det finmotorikken her det næste stykke tid, det er det, der mangler, eller nu er det grovmotorikken, vi satser på. Og så simpelthen får ham klargjort til det på de områder, som han har haft udfordringer med. Så det synes jeg, det har været rigtig godt, og jeg har kunnet se forskellen. Hele det der skolestartsforløb var fint vi fik en liste med datoer og derudover havde vi så 2-3 samtaler. Jeg synes, det er gået helt fint. Forældreinddragelse undervejs i forløbet Forældreinddragelse er et vigtigt fokusområde i alle indsatser på børneområdet og naturligvis også, når det handler om barnets overgang til skole. Forældrene synes at være mest aktivt inddraget i forberedelserne til overgangen, da barnet stadig gik i børnehave, og der var flere møder med forældrene om skolestarten. Som vi så ovenfor, har forældrene i høj grad været tilfredse med dette forløb, hvor de har været inddraget i vigtige beslutninger om barnets overgang til skole. Det er mere forskelligt, hvor meget forældrene oplever sig inddraget, da indsatsen først går i gang ved skolestarten dvs. i selve udførelsen. Ét hold forældre oplever sig generelt godt inddraget, og et andet oplever sig ikke meget inddraget, men tilstrækkeligt. For det tredje hold forældre er det et problem, at de ikke oplever at være informeret om indsatsen, da den først kører, og de oplever kun at få den information, de selv aktivt opsøger. De har ikke en forventning om at skulle inddrages i beslutninger i indsatsen, men savner information om den. Her ses forskellige oplevelser af at være inddraget: 9/19

10 CITATERCITATER Oplever du dig inddraget som forælder i barnets overgang til skole? Ja rigtig meget. Vi har jo som sagt været til op til flere uendeligt lange møder på skolen, hvor han er blevet fuldstændig gennem-diskuteret. Men det har været rigtig godt, tænker jeg [ ] Så derfor også, for at skolen har kunnet forstå, hvad det er, det handler om, og hvad det betyder for ham, så har det været meget godt at have de møder. CITA- TER Ikke så meget faktisk, det er kørt mere automatisk. De snakke, pædagogen har haft med skolelæreren, dem har jeg ikke rigtig været inddraget i. Jeg har fået de der sedler om, hvad kunne jeg gøre. Men ellers så har jeg følt, det er kørt automatisk. Og jeg synes også, det er godt nok, at jeg bliver inddraget, når jeg kan gøre noget. Og hvis det er noget, skolen skal gøre, så behøver jeg ikke ind over. Vi var faktisk kun i planlægningsfasen lidt med i selve udførelsen var vi overhovedet ikke involveret. Jeg rendte på pædagogen fra børnehaven et par gange i forbindelse med afhentning, men udover det var vi ikke overhovedet med i udførelsesfasen [ ] Jeg savnede i aller højeste grad bare at få nogle informationer det er ikke fordi, jeg vil inddrages en hel masse, men jeg vil meget gerne vide, hvad der foregår. En håndholdt indsats giver en god start Forældrene oplever gennemgående, at den håndholdte indsats var et godt tilbud for deres barn og deres familie, og som var med til at skabe en glidende overgang til skolen. For to af forældreholdene er oplevelsen, at indsatsen gjorde en positiv forskel, og de er glade for, at pædagogen deltog i barnets første skoletid. Det sidste forældrepar, der har manglet tilbagemeldinger om den konkrete indsats undervejs, har svært ved at vurdere, om deres barn har profiteret af den håndholdte overgang eller ej, da de føler, de ved for lidt om det. 10/19

11 CITATER Jeg synes, jeg har fået en god behandling, og jeg føler, det har givet nogle muligheder [ ] Det er jo noget ekstra det her, som har været skræddersyet lige præcis til min søn, som én der lige har brug for at blive støttet i nogle ting, og hvordan gør man det rigtigt ovre i skolen. Jeg tror, det har været en rigtig god hjælp for ham i hvert fald. [ ] Jeg tror, det har gjort, at han har fået en meget mere positiv opstart. At de komplikationer og de udfordringer, der også har været, at de kunne mildnes i hvert fald, og at han kunne tackle dem noget bedre. Jeg tænker sådan, at hvis ikke han havde haft roen og pauserne i starten, så kunne det meget nemt være gået en helt anden vej. For hvis han bliver for træt, så får han sådan nogle små udadreagerende tendenser. Han bliver vred og får brug for at gå og gør virkelig opmærksom på, at han ikke er tilfreds. Og det har der slet ikke været noget af [ ] Jeg tænker, det er et rigtig rigtig godt projekt. Jeg tænker, der er en del børn, der godt kunne have glæde af at have en kendt person med. Og det er jo alle mulige forskellige ting, der gør, at de kunne have brug for det. [ ] Fordi starten er bare så utrolig vigtig. Hvis det går galt i starten, så er det svært. Jeg må ærligt indrømme, at qua jeg ikke rigtig føler, jeg har været med, så ved jeg det faktisk ikke. Jeg ved ikke, om det har haft nogen betydning, hverken godt eller skidt. Når barnet overrasker positivt Selvom forældrene kunne have forskellige bekymringer om, hvordan skolestarten skulle gå, oplever de alle, at deres barn faktisk klarer sig godt også måske bedre end forventet. Ikke overraskende virker flere af forældrene lettede over, at deres barn har fået en god start. Der vil for børnene i forskellig grad fortsat være brug for ekstra opmærksomhed omkring deres trivsel og udvikling, men det betyder noget for forældrene, at deres børn er kommet godt i gang. 11/19

12 CITATER Altså han er ikke verdensmester, men jeg synes, det går bedre, og man kan se, han gør faktisk en indsats for det. Læreren siger, at det går over al forventning i forhold til, hvad vi havde snakket om til møderne. Ud fra hvad de havde set, så synes hun, at det gik bare helt fint. [ ] Vi har lige været til skole-hjem-samtale, og jeg var egentlig lidt bekymret for det sociale, men det var noget med 7 eller 8 drenge, de havde valgt, at de ville lege med ham. Så det går jo faktisk godt, selvom han synes, han bliver drillet engang imellem. Så det går godt med det sociale. Og læreren siger også, at han følger rigtig godt med og er god til at lave lektierne. Vi sidder også herhjemme og laver det. Så jeg føler faktisk, det har gjort, at han har fået en god opstart. Det har rent faktisk vist sig, at alle vores bekymringer er blevet gjort lidt til skamme, fordi der har faktisk ikke været noget [ ] Jeg tror, det gav ham en ro i starten, fordi der var styr på de ting, der var omkring ham. Så havde han ligesom ro til at få en ordentlig skolestart og kunne koncentrere sig og bruge sin energi på de ting, der blev krævet af ham i forhold til skolestarten. Og så var der nogle voksne, der kunne hjælpe ham til, at pauserne blev kørt ind, uden han i virkeligheden opdagede, at der var nogen, der tog hånd om det. Men hjalp ham til at komme ind i den rutine, hvor han selv kunne komme og sige, at nu har han brug for en pause. Og det går faktisk så godt nu jeg snakkede med læreren i går det er faktisk en måned siden, han sidst har bedt om en pause. Flere af forældrene siger, at det hele nok også var gået, hvis pædagogen ikke var fulgt med i den første tid, men deres vurdering er typisk, at det har gjort nogle ting lettere for barnet i opstarten. Hvis det skulle være endnu bedre Forældrene er blevet bedt om at vurdere, om noget ud fra deres perspektiv kunne gøres endnu bedre, og som med fordel kunne justeres til en anden gang. Forældrene nævner forskellige relevante punkter, der er listet her, og som vi kan tage med i vores læring fra projektet: Opstart det er en klar fordel, hvis pædagogen starter op sammen med barnet; også hvis det betyder opstart i DUS i starten af august inden skolestart Pædagog det er at foretrække, hvis pædagogen, der følger med, også er en voksen, som barnet har en god relation til, f.eks. en kontaktpædagog Timefordeling når indsatsen er fordelt ud på flere børn, er det vigtigt, at alle børns behov kan tilgodeses både i forhold til omfang og tid på dagen Information mere løbende information og tilbagemeldinger, når indsatsen først er i gang. Det gælder også information om afslutning af indsatsen 12/19

13 Anbefaling fra forældrene Selvom indsatsen har været et nyt tilbud, og forældrene i større eller mindre udstrækning kan pege på ting, der kunne have fungeret endnu bedre, er alle 3 hold forældre enige om at kunne anbefale indsatsen. De synes alle, at det er et godt og relevant tilbud for børn, som har brug for støtte i overgangen mellem dagtilbud og skole. CITATER Jeg tænker, at der er rigtig meget fokus i Aalborg Kommune på de her overgange. Og det her er i hvert fald noget af det, der er med til at gøre overgangen meget lettere for nogle af de børn, der har nogle udfordringer [ ] Jeg tænker bare, det er et rigtig godt projekt, og jeg håber rigtig meget, at det er noget, der kommer til at fortsætte. Det er i hvert fald noget, der har været rigtig godt for vores familie og for vores barn. Jeg synes, det er en skide god idé. Virkelig god idé for de børn, der har brug for det. Jeg synes, det har været kanon at være med til. Jeg var helt overrasket over at blive spurgt om det, men jeg synes bare, det passede perfekt, og jeg var rigtig glad for at blive spurgt om det. Altså jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg skulle sige ja til det her. Det er måske ikke alle børn, det passer lige godt på, men for nogle, der har nogle udfordringer ligesom min dreng hvor der er noget socialt og det der med at sidde stille og høre efter. Så for dem, der har nogle udfordringer. Jeg håber da, det fortsætter, for det er en god hjælp, synes jeg. Barnets stemme Forældrene har inden interviewene haft som hjemmeopgave at stille nogle spørgsmål til deres børn om skolestarten. Her er hvad børnene svarede: Kan du lide at gå i skole? Børnene fortæller, at de godt kan lide at gå i skole. Én dreng siger ikke så meget - frikvartererne er lidt trælse. Hvad er det bedste ved at starte i skole? Alle 3 drenge er glade for at lære bogstaver med Kaptajn Karlsen og bogstavdyrene (undervisningsmateriale der bruges i 0. klasse). Én dreng nævner, at han har fået en masse nye venner, og en anden nævner, at det bedste er fødselsdagene og DUS-legetiden. Er der noget, der ikke er så godt ved at starte i skole? Én dreng synes ikke, der er så godt, når pigerne driller ham. Mor fortæller, at de har talt om, at det måske ikke er så meget dril, men mere at de synes, han er lidt nuttet. En anden dreng fortæller, at frikvartererne er det sværeste, hvor han har oplevet at blive drillet af nogle lidt ældre børn. Far fortæl- 13/19

14 ler, at de har talt med skolen om det, og de handler på det. Det tredje barn siger, han får hovedpine, når læreren snakker meget. Hvad synes du om, at der var en voksen fra børnehaven med dig i skole i starten? Børnene svarer typisk, at det var fint nok, og de har ikke meget mere at sige om det. To af børnene synes måske, det var lidt underligt, hvorfor den voksne skulle med dem. Fokusgruppeinterview med dagtilbud og skoler Der er afholdt 3 fokusgruppeinterview ét for hvert dagtilbud med deltagelse af medarbejdere fra børnehaverne og fra skolerne samt dagtilbudsleder. Der er tale om de medarbejdere, der har været kernen i indsatsen, og som derfor har konkrete erfaringer med den håndholdte overgang. Interviewene er afholdt i oktober og november måned, hvor indsatserne er afsluttede. Der er meget stor overensstemmelse mellem hovedpointerne fra medarbejderne på tværs af de 3 dagtilbud og på tværs af dagtilbud og skole. Et nyt projekt Alle skoler og daginstitutioner udtrykker endog meget stor tilfredshed med at være en del af projektet, som de oplever som et relevant og nyttigt tilbud for børn med behov for støtte i overgangen. Et grundlæggende vilkår for projektet har været, at noget nyt er blevet prøvet af som et pilotprojekt, og vi skal samle disse erfaringer fra år 1, så vi kan gøre det endnu bedre, hvis indsatsen sættes i værk igen næste år eller i andre dagtilbud. Medarbejderne bemærker, at projektet har været noget nyt, og der har ikke været en fast opskrift på, hvordan det skulle håndteres planerne er udtænkt undervejs. Nogle skoler og daginstitutioner var ikke i første omgang tiltænkt en rolle i projektet, men kom med, da det stod klart, at det ville være en fordel at udvide projektet, så de børn, der havde størst behov, indgik i projektet uanset hvilken skole, de skulle starte på. Særligt her er projektet kommet lidt pludseligt, og man fik travlt med at tilrettelægge indsatsen. Det ændrer dog ikke ved, at alle skoler har været meget tilfredse med at deltage, og man har hørt fra andre skoler i kommunen, som også kunne ønske sig at være med. Der er enighed om, at ved næste skoleår skal planlægningen startes tidligere, så man er i bedre tid med indsatsen og informationen til forældre. Det vil være en fordel at kunne rykke så meget af arbejdet som muligt til foråret og før sommerferien, så der ikke bliver for travlt til sidst op til skolestarten. Vide rammer Som følge af, at der har været tale om et nyt pilotprojekt, har der som nævnt ikke været en fast struktur for, hvordan indsatserne skulle tilrettelægges. Den bærende idé har været at lægge kompetencen ud til de fagpersoner, der har taget del i indsatsen, og lade deres faglighed råde ift., hvad det enkelte barn havde brug for. Der har således ikke været nogen retningslinjer for f.eks., hvor mange børn, børnehaverne måtte udvælge, eller hvor mange timer medarbejderne måtte bruge på indsatsen osv. Dagtilbudslederne har i dialogen kommunikeret ud, at medarbejderne skulle gøre, hvad der var nødvendigt og tilrettelægge indsatsen individuelt ift. det enkelte barns behov. Medarbejderne oplever både en frihed i, at de har haft mulighed for at lade deres faglighed råde til gavn for det enkelte barn, og også lidt en usikkerhed i, om de så har valgt rigtigt. En del medarbejdere 14/19

15 giver udtryk for gerne at ville have lidt mere struktur for, hvordan indsatserne kan tilrettelægges og kende de ressourcemæssige rammer, de arbejder inden for. De vide rammer for projektet har bl.a. betydet, at det er grebet lidt forskelligt an både i og imellem dagtilbud. Der er netop typisk plads til i et pilotprojekt at prøve forskellige ting af. Vi ser bl.a., at dagtilbuddene i Lindholm/Løvvangen og Seminariekvarteret har valgt at sætte længere indsatser ind med flere timer, mens Vejgaard derudover også har gjort brug af en variant med kort, målrettet overlevering uden deltagelse i praksis. Der er også andre forskelle, som hvornår på dagen, indsatsen er lagt, om der er gennemført gensynsdage, børnesamtaler osv. Medarbejderne hilser evalueringen af projektet velkommen, så de kan få gode idéer fra hinanden, og der kan opstilles nogle relevante guidelines til næste år på baggrund af erfaringerne fra i år. Udvælgelse af børn Selvom indsatsen er ny og rammerne vide, synes det faktisk at have været relativt let for pædagogerne i børnehaverne at udvælge de børn, som de vurderede ville have størst gavn af en håndholdt indsats. Pædagogerne kender børnene godt, og der har i mange tilfælde været forskelligartede indsatser i gang i børnehaven for børnene. De børn, der er udvalgt til indsatsen, er meget forskellige. For nogle er der tale om sygdom og diagnoser, for andre mest sociale udfordringer, sen udvikling eller kulturelle og sproglige udfordringer for børn af anden etnisk oprindelse. For en del af børnene men ikke alle har der været overvejelser om skoleudsættelse og for nogen specialskole, og PPR har været involveret. I ét dagtilbud har man oplevet et pres på PPR i år, hvilket har gjort, at vurderingerne om, hvorvidt barnet skulle i skole, først er kommet meget sent på foråret. Fremadrettet bør det være på plads tidligere i forhold til bedre at kunne planlægge barnets skolestart. De børn, der havde et tydeligt behov for støtte i overgangen, er blevet udvalgt. Nogle børn viste sig at klare sig bedre i skolen end forventet, og indsatsen kunne trappes ud hurtigere. Enkelte andre børn, som ikke fik indsatsen, viste sig i skolen at kunne have brugt mere støtte dette har pædagog og lærer fundet en løsning på i konkrete situationer. Skolerne har helt overvejende den oplevelse, at de børn, de kan se også ville have haft gavn af en støttet indsats, men ikke har fået det, kommer fra andre dagtilbud end dem, der har været med i projektet. Fra et fagligt synspunkt, burde disse børn også fremadrettet kunne få samme støtte baseret på individuelt behov. Det har været let og ubureaukratisk at finde børn til projektet, idet der ikke har været visitation, der krævede papirarbejde, ventetid osv. Børnehaverne har haft let adgang til selv at vurdere, hvilke børn, der havde behov, og har umiddelbart kunnet præsentere tilbuddet for forældrene. Én dagtilbudsleder understreger vigtigheden af, at vi holder indsatserne på et fornuftigt niveau, så indsatsen gives til de børn, der har størst behov. Der er samarbejder mellem børnehaver og skoler, der sikrer overlevering i forhold til alle børn, og det er ligeledes vigtigt, at forældrene forbliver hovedaktører i den gode overgang for barnet. Opstart og timefordeling Medarbejderne er enige med forældrene i, at pædagogen mest optimalt starter indsatsen op, når barnet starter op også hvis dette er i DUS fra 1. aug. inden skolestart. Timerne i skolen er lagt meget forskelligt, og bør også tænkes individuelt ift., hvornår barnet har brug for støtten. De pædagoger, der har været i skolen hele dage eller på forskellige tidspunkter - herunder også i overgangen mellem skole og DUS kl. 14 fremhæver denne løsning, hvor de har haft mulighed for at støtte barn og lærere/pædagoger på skolen i forskellige situationer. 15/19

16 Udfordringen har selvfølgelig været at kunne fordele timerne på flere børn nogle går af samme grund i samme klasse, andre går på forskellige skoler. Én pædagog fortæller, at hun oplevede det nyttigt også at være væk fra et barn på dage, hvor hendes indsats var lagt på en anden skole. På den måde lærte barnet også gradvist at klare sig uden hende, og hun kunne tydeligere se en udvikling, næste gang hun var sammen med barnet. Fra nogle af skolerne bemærkes det, at opgaven med fordel kan koordineres bedre i og imellem daginstitutioner, så ressourcerne udnyttes bedst muligt. En skole har oplevet, at der på samme tid har deltaget to pædagoger fra samme børnehave med forskellige børn her kunne opgaven med fordel varetages af blot den ene dog med tanke på, hvad der er bedst for barnet i forhold til barnets relation til pædagogen og dialogen med skolen. Lærerne har også oplevet, at der til tider var rigtig mange fagpersoner til stede i klassen, når flere pædagoger fra forskellige børnehaver kom samtidig dette kunne med fordel også fordeles mere ud til gavn for alle. Når pædagogen har dage på skolen, mangler hun selvfølgelig i børnehaven. Der er dækket ind med vikarer i disse timer. På den ene side er det et godt tidspunkt i august, hvor børnehaverne har lavest belægning. På den anden side starter mange nye, små børn i børnehave, og også deres overgang er betydningsfuld. Medarbejderne oplever typisk, at det har været relativt uproblematisk at gå fra til indsatsen, og de har ikke oplevet andet end interesse fra kollegaerne, der er blevet tilbage i børnehaven. Alle medarbejdere har således kunnet se relevansen i at sikre børnene en håndholdt overgang til skolen, og der har været opbakning til, at de tilbageværende pædagoger løb lidt stærkere. Nogle af pædagogerne har oplevet lidt dårlig samvittighed ved at have været meget væk, men kun ét sted synes projektet også at have frustreret kollegaerne i en eller anden grad. En dagtilbudsleder gør opmærksom på, at der kan være forskel på, hvad store vs. små daginstitutioner kan stille op til, i forhold til også at få hverdagen til at fungere godt for de tilbageværende børn. Erfaringer fra indsatsen Både pædagoger og lærere er meget begejstrede for indsatsen. I lærernes optik lyder det fra nogle, at det er lige præcis det, der er behov for til at sikre en god start, når flere børn skal inkluderes i folkeskolen. Kernen i indsatsen er dobbeltrettet: For det første er pædagogen med som en støtte for barnet, og kan være med ved siden af, når barnet skal lære dét at gå i skole med nye rutiner, nye voksne og nye børn osv. For det andet er pædagogen med for at støtte barnets nye omgivelser og levere viden og erfaringer videre hun skal så at sige være med til at lære læreren at takle barnets udfordringer fremadrettet. Eksempler på indsatser: Carl har emotionelle udfordringer og kan siges at være en særlig sensitiv dreng. Han har det f.eks. svært, når der er mange elever. Pædagogen guidede ham i, hvor han skulle sidde i klassen, at komme ind i garderoben før de andre børn, at bruge pausekort mv. Erfaringerne blev videregivet til skolen. Samir er for nylig flyttet til Danmark, og han har svært ved at gøre sig forståelig på dansk. Pædagogen deltog med ham i modtageklasse for at lette kommunikationen, ligesom en sprogmedarbejder blev koblet på. Billeder hjalp ham godt i opstarten. Samir har allerede indhentet meget sprogligt, og er nu klar til at kunne indsluses i almenklassen. Mia har forskellige udfordringer og bekymrer sig meget om at skulle starte i skole. Pædagogen støttede Mia i at opbygge relationer til de andre børn, og støttede hende i, at de andre børn får øje på hende. Pædagogen arbejdede med at styrke Mias selvværd ved at forstørre positive oplevelser og få hende til at få øje på det, der lykkes. Pædagogen har haft børnesamtaler med Mia, hvor hun kunne snakke med en fortrolig og kendt voksen om, hvad der evt. kan være svært, og hvordan det går med at starte i skole. 16/19

17 I forhold til den konkrete støtte til barnet, har pædagogen været med på sidelinjen og har kunnet hjælpe barnet, når det havde svært ved at agere i den nye kontekst. Det kunne både være fagligt ift. f.eks. at forstå en fælles besked, løse en opgave, finde farveblyanterne frem osv. Det kunne også være socialt ift. at kunne begå sig i skolegården, håndtere fri leg i pauserne, komme med i en leg osv. Flere pædagoger nævner den hårfine balance i at kunne støtte barnet helt tæt på i situationen, og at kunne trække sig mere tilbage, så barnet lærer at klare tingene selv og bliver mere og mere uafhængig af den ekstra hjælp. Det er gennemgående i interviewene, at der faktisk ikke er opstået de store problemer i forbindelse med, at pædagogen trækker sig ud igen ved indsatsens afslutning. Et par af pædagogerne har brugt børnesamtalen som et nyttigt redskab til at følge op på barnets trivsel og udvikling undervejs. Nogle har f.eks. også lagt en opfølgende børnesamtale ind efter forløbet. Både pædagoger og lærere vurderer, at det har givet indsatsen værdi, og det har været en fordel også for lærerne at få indblik i denne viden fra barnet (efter aftale med barnet). Nogle har også lagt en opfølgningsdag ind, hvor pædagogen tager på genbesøg hos barnet/ børnene i skolen som en afslutning på indsatsen. Dette vurderes også positivt blandt fagpersonerne. I forhold til at lære læreren om barnet, vurderer alle samstemmende, at det har stor værdi på denne måde at få viden overleveret i konkrete situationer, hvor f.eks. pædagogens erfaring og kendskab til barnet gør, at hun ved, hvordan det er hensigtsmæssigt at handle og på den måde komme på forkant med barnet og mulige reaktionsmønstre. Papirer fra en overleveringssamtale fra rigtig mange børn er ikke på samme måde tydelig i lærerens bevidsthed, som det at have en fysisk person, der mundtligt overleverer i den konkrete situation. En lærer fortæller, at det bedste ved indsatsen er, at hun fra pædagogen lærer barnets signaler at kende, så hun ikke selv skal genopfinde, hvad der er bedst at gøre. Overleveringen af viden og erfaringer er på ingen måde blot en ensrettet vej de gode løsninger frembringes i høj grad i det samarbejde, der etableres mellem pædagog og lærer. Der er mange eksempler på, hvordan de to i fællesskab har fundet nye gode løsninger for barnet i skolen. Medarbejderne fortæller, at sparringen er vigtig, og der kan med fordel sættes lidt tid af i slutningen af dagen til, at pædagog og lærer løbende kan evaluere og justere på indsatsen. Nogle hjælpemidler kan følge med barnet og bruges i en ny kontekst. Hvis der f.eks. har været arbejdet med piktogrammer, pausekort eller andet for barnet i børnehaven, kan dette nogle gange med fordel videreføres i skolen. Der er også et eksempel på, at en specielt indkøbt stol er fulgt med barnet i skole det kan fungere som et konkret mini-eksempel på, at der kan tænkes fleksibelt mellem kommunale kasser med fokus på, hvad der er fornuftigt og bedst for barnet. Sidegevinster Projektet er netop et eksempel på, hvad vi kan gøre, når vi handler på tværs af dagtilbud og skole. Det er klart, at dagtilbuddene leverer ekstra hænder ind i skolen for en tid men det, der optager os, er, at det er det bedste for barnet og dermed en del af vores fælles kerneydelse. Lærerne har naturligvis været glade for, at der er en ekstra voksen i klassen. Pædagogen er der for at støtte barnet med et særligt behov, men bliver også i nogle situationer en hjælp for andre børn, der henvender sig til hende med spørgsmål. Børnene skelner ikke mellem lærer og pædagog for dem er alle de voksne i skolen nye ansigter. Projektet giver på den måde små sidegevinster for lærerne og de andre børn i klassen, men først og fremmest for de børn, der kommer fra den samme børnehave som pædagogen. Ofte vil flere børn skulle starte på samme skole som barnet, der får en indsats, og disse børn oplever også, at et kendt ansigt fra børnehaven er fulgt med. Pædagogerne vurderer, at dette også har været med til at skabe tryghed for andre børn, der ikke har haft behov for en særlig støtte, men for hvem skolen også endnu er nyt og ukendt land. 17/19

18 Tættere samarbejde mellem børnehave og skole Som vi har set, vurderer pædagoger og lærere, at samarbejdet er yderst frugtbart i forhold til at sikre gode, håndholdte overgange for børn med særlige behov. Men også på den lidt længere bane og mere generelt bevirker projektet, at samarbejdet mellem dagtilbud og skole bliver tættere endnu en positiv sidegevinst. Medarbejderne i daginstitutioner og skoler fortæller, at de har fået et andet, mere indgående kendskab til hinanden, og med det en bedre forståelse for hinandens faglighed og rammer for arbejdet. Flere bemærker, at det gør en forskel at være til stede og være i dialog med hinanden og ad den vej også få et mere personligt kendskab til hinanden. Selvom samarbejdet også før har været godt, fortæller nogle, at de finder det lettere fremadrettet f.eks. at ringe til hinanden og inddrage hinanden i den fælles opgaveløsning. Pædagogerne fra børnehaverne fortæller, at det har været udbytterigt for dem at få et bedre indblik i, hvordan der arbejdes i skolen, og hvad der bliver forventet af elever i 0. klasse. Pædagogerne har taget mange erfaringer med tilbage til børnehaven, som de kan bruge i arbejdet med de næste skolestartere. Nogle pædagoger fortæller f.eks., at de har fået bedre blik for, at det er vigtigere, at børnene er selvhjulpne, end at de kan det faglige med bogstaver og tal. Nogle af de praktiske ting kan f.eks. være, at børnene selv skal kunne tage overtøj af og på, der skal være navn på madkassen, der er forskel på en blyant og en farveblyant osv. Disse ting kan børnehaven være med til at forberede alle børn (og forældre) på. Det gælder også de metoder, lærerne bruger f.eks. hvordan lærerne klapper, når børnene skal være stille, eller hvordan lærerne arbejder med billeder, når dagen struktureres og gøres overskuelig for børnene. Pædagogerne siger, at de tager tilbage til børnehaverne med en masse inspiration til, hvordan de sammen med deres kollegaer mere kvalificeret kan bidrage til at forberede de nye skolestartere på ting, de også vil møde i skolen. Også i skolen nyder man gavn af det fremmedblik, som pædagogerne fra børnehaverne kan bidrage med. F.eks. bemærker en pædagog, at DUS en har arrangeret 3 større ture ud af huset inden for de første dage. Gennem dialogen bliver skolen mere bevidst om, at dette måske ikke er hensigtsmæssigt for de nye skolestartere, for hvem alt er nyt, og som har mere brug for at få bygget de trygge rammer og rutiner op. Lærerne får også et indblik i, hvordan der arbejdes fagligt med børnene i børnehaven. En lærer fortæller, at hun blev inspireret af, at man i børnehaven hver dag viser et billede af, hvilket overtøj børnene skal have på ud på legepladsen, så det passer til dagens vejr. Læreren har overført dette til skolen og oplever det som en stor hjælp, når alle skolebørnene er på vej ud. Forældresamarbejde En afgørende vigtig aktør omkring barnets overgang til skole er naturligvis forældrene. Der har i forberedelserne til indsatsen været afholdt møder mellem forældre, børnehave og skole, hvor fokus for indsatsen er aftalt. Nogle steder er der lavet handleplaner for de enkelte børn. Personalet fra daginstitutioner og skoler er enige med forældrene i, at de har været bedre til at inddrage forældrene i forberedelsesfasen end i udførelsesfasen. Personalet vurderer selv, at det er vigtigt, at pædagog og lærer aftaler, hvem der informerer forældrene om indsatsen, og hvad der bliver aftalt undervejs. Dette vil formentlig også imødekomme nogle af forældrenes ønske om mere information. Personalet vurderer, at der med fordel kan indlægges start- og slutmøder som en fast del af konceptet. Startmøder har i vid udstrækning været afholdt, og her skal der være opmærksomhed på at inddrage PPR efter behov. Men slutmøderne er også vigtige som afrunding på forløbet og fælles evaluering med forældrene. Det kan samtidig være en håndgribelig måde at overlevere stafetten på, hvor det bliver tydeligt, at ved endt indsats er det skolen, der tager over, og forældrenes kommunikation vil fremadrettet være med skolen. 18/19

19 I forhold til nye tiltag for forældrene nævner en dagtilbudsleder muligheden for at oprette forældrenetværk for forældre med kommende skolebørn. Hvis det skulle være endnu bedre Medarbejderne har på samme måde som forældrene forholdt sig til i interviewene, hvad der skulle til, hvis vi skulle gøre indsatsen med de håndholdte overgange endnu bedre. Opsummerende peger de på følgende punkter: Tidligere i gang med planlægningen Flere guidelines for indsatsen Forældresamarbejdet: Løbende information undervejs samt start- og slutmøder Opstart af indsats samtidig med barnets opstart, evt. i DUS inden skolestart Opmærksomhed på hvornår på dagen barnet profiterer mest af indsatsen Koordinering i og mellem daginstitutioner om, hvem der deltager på klassen og hvornår Forventningsafstemning omkring roller og opgaver fagpersonerne imellem inden opstart (f.eks. er pædagogen observatør eller medhjælper?) Afsætte tid til løbende evaluering og justering af indsatsen Overveje gensynsdage Overveje børnesamtaler Alle de interviewede medarbejdere anbefaler som forældrene - Aalborg Kommune at arbejde videre med projektet til næste år til gavn for nye børn. Den håndholdte indsats er et godt tilbud, der rammer rigtigt for børn med behov for støtte i overgangen til skole. Og med ovennævnte punkter som læringen fra i år, kan tilbuddet kun blive endnu bedre næste år. 19/19