Novopan Januar 2013 EKSTERN STØJ Støjhandlingsplan

Transkript

1 Novopan Januar 2013 EKSTERN STØJ Støjhandlingsplan

2 PROJEKT Ekstern støj Støjhandlingsplan Novopan Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af HKD Kontrolleret af JEK Godkendt af HKD NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: M: Postboks 615 E: niras@niras.dk E: hkd@niras.dk 8000 Aarhus C

3 INDHOLD 1 Indledning Sammenfatning Formål Støjdæmpning og støjmåling Støjhandlingsplan Afklarende spørgsmål Generel kommentar Kommentar til Natstøjgrænse Kommentar til Omkostninger Kommentar til Oversigt over resultater Kommentar til Præsentation af data Kommentar til Støjkonturkort Kommentar til Oplag Kommentar til Manglende sagshistorik samt kildestyrkemålinger Kommentar til Den mobil flishugger Kommentar til Historisk støjredegørelse Støjkortlægning Støjhandlingsplan Støjreduktion Ændringer af betydning for det eksterne støjbidrag Status Opdatering af støjkortlægning Støjberegninger Støjvilkår Beliggenhed og beregningspunkter Ekstern støj støjhandlingsplan januar 2013

4 INDHOLD Støjafskærmning Støjkilder Driftstid Øvrige beregningsforudsætninger Usikkerhed Toner og impulser Beregningsresultater Støjreduktion Støjdæmpningstrin Alternative støjdæmpningsløsninger Støjdæmpningstrin Trin Trin Trin Trin BILAG: 1. Kildestyrker samt måleresultater Kildestyrker (historisk overblik) 3. Støjbidrag status november 2012 med mobil flishugger 4. Støjbidrag status november 2012 uden mobil flishugger 5. Støjbidrag efter trin 1 med mobil flishugger 6. Støjbidrag efter trin 1 uden mobil flishugger 7. Støjbidrag efter trin 2 med mobil flishugger 8. Støjbidrag efter trin 2 uden mobil flishugger 9. Støjbidrag efter trin 3 med mobil flishugger 10. Støjbidrag efter trin 3 uden mobil flishugger 11. Støjbidrag efter trin 4 med mobil flishugger 12. Støjbidrag efter trin 4 uden mobil flishugger 13. Samlet over blik over støjdæmpningstrin Oversigtsplan STØJKORT: 1. Status. Dag med mobil flishugger 2. Status. Dag uden mobil flishugger 3. Status. Aftenperioden 4. Status. Natperioden og weekend 5. Trin 1. Dag med mobil flishugger 6. Trin 1. Aftenperioden 7. Trin 1. Natperioden og weekend Ekstern støj støjhandlingsplan januar 2013

5 INDHOLD 8. Trin 2. Natperioden og weekend 9. Trin 3. Natperioden og weekend 10. Trin 4. Dag med mobil flishugger 11. Trin 4. Aftenperioden 12. Trin 4. Natperioden og weekend Ekstern støj støjhandlingsplan januar 2013

6 1 INDLEDNING Syddjurs Kommune anmodede ved brev af den 8. maj 2012 Novopan om, senest den 28. juni 2012 at fremsende en støjhandlingsplan, der sikrer, at virksomheden kan overholde støjgrænserne i virksomhedens miljøgodkendelse. Baggrunden for dette var, at der i rapporten Miljømåling ekstern støj af den 14. marts 2012 var dokumenteret overskridelse af de fastsatte støjvilkår pr. 1. januar Novopan fremsendte på denne baggrund i juni 2012 en handlingsplan for reduktion af virksomhedens eksterne støjbidrag. Syddjurs Kommune anmodede i brev af den 12. oktober 2012 Novopan om at fremsende en revideret støjhandlingsplan senest den 15. januar Der har efterfølgende været ført en dialog med Syddjurs Kommune omkring indhold, tidsplan mm. i handlingsplanen. I nærværende rapport er der med afsæt i ovenstående udarbejdet en revideret plan for, hvordan virksomheden fremadrettet vil reducere støjpåvirkningen af omgivelserne med det mål, at støjgrænserne på sigt kan overholdes. De tiltag og løsningsforslag, der var indeholdt i den oprindelige støjhandlingsplan, er alle revurderet, og der er i stor udstrækning valgt løsninger, der vurderes at være bedre og billigere end oprindelig planlagt. Støjhandlingsplanen lægger op til, at der gennemføres støjdæmpning af en lang række af virksomhedens støjkilder over de kommende 3 år ( ). Sideløbende hermed arbejdes der med ansøgning, godkendelse og projektering af nyt produktionsudstyr (tørreri og energianlæg), der - når det kan etableres i vil resultere i en yderligere støjdæmpning, idet en række større støjkilder fjernes. Handlingsplanen har således en kortere tidshorisont for overholdelse af støjgrænserne end handlingsplanen fra juni Handlingsplanen har fokus på dæmpning af støjbelastningen i aften- og natperioden, og i handlingsplanen er der lagt vægt på, at der hvor det er muligt gennemføres midlertidige foranstaltninger, som kan bidrage til forbedring af støjforholdene på kort sigt. 1

7 2 SAMMENFATNING 2.1 Formål Denne støjhandlingsplan er udarbejdet af NIRAS i samarbejde med Novopan. Formålet er at redegøre for de støjdæmpende tiltag, virksomheden vil iværksætte, således at de gældende støjgrænser kan overholdes. Novopan har tidligere haft støjgrænser, der var lempet i forhold til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Indtil udgangen af 2011 overholdt virksomheden disse støjvilkår, men fra 1. januar 2012 blev støjgrænserne identiske med de vejledende støjgrænser, hvilket betød, at virksomheden fra dette tidspunkt ikke kunne overholde støjgrænserne, primært i natperioden. 2.2 Støjdæmpning og støjmåling Novopan har siden 1990 erne løbende foretaget måling og kortlægning af støjkilderne fra virksomheden. Virksomheden har desuden gennem årene gennemført en række støjreducerende tiltag. Af de væsentligste tiltag kan nævnes: Flytning af brovægt, etablering af støjskærme (de store træstøjskærme), således at støjbidraget fra intern trafik blev reduceret ganske væsentligt. Intern trafik udgør i dag kun et mindre bidrag til det samlede støjbidrag. Reduktion af intern trafik i natperioden. Levering af råvarer, intern trafik med gummiged mm. Diverse støjreduktionstiltag i Det drejer sig bl.a. om, etablering af støjskærme omkring bl.a. køleanlæg, isolering af rør, støjdæmpning af ventilatorer og en række afkast. Etablering af støjvolde mod boligområderne mod nord ( ). Fjernelse/nedlæggelse af en række støjkilder i perioden Disse fremgår af bilag 2. I oktober og november 2012 er der foretaget en gennemgang af virksomhedens støjkilder, og der er gennemført nye kildestyrkemålinger af ca. 50 af de mest betydende støjkilder. I bilag 1 og 2 er vedlagt en oversigt over alle virksomhedens støjkilder med angivelse af måletidspunkt mm. For de støjkilder, der ikke er foretaget fornyede målinger på, er det beskrevet, hvorfor disse kildestyrker ikke er opdateret med nye målinger. 2.3 Støjhandlingsplan Novopan har i december 2012 indsendt VVM-anmeldelse af et projekt for etablering af ny energicentral samt spåntørringsanlæg. Tidsplanen for dette arbejde er, at der i 2014 er gennemført en VVM-redegørelse af projektet, således at bygge- 2

8 og anlægsarbejder kan påbegyndes i 2014, hvorefter anlægget kan være etableret og idriftsat i Da projektet vil fjerne ca. 35 betydende støjkilder, er 2016 således valgt, som det tidspunkt, hvor virksomheden realistisk vil kunne overholde støjgrænserne. En fremrykning af tidspunktet for overholdelse af støjgrænserne er ikke muligt, dels på grund af ressourcer og teknisk kapacitet, dels fordi der vil skulle investeres adskillige millioner i støjdæmpning, der i løbet af kort tid ville være spildt, når anlæggene skulle nedlægges. Støjdæmpningen gennemføres med ovennævnte forudsætninger derfor i 4 trin over en 4-årig periode ( ). Hovedtrækkene i støjhandlingsplanen er: Trin Omfang Tidsplan Økonomi (kun støjdæmpning) 1 25 støjkilder dæmpes. Nyt elektrofilter 2013 Ca. 2,6 mio. kr. eks. moms 2 13 støjkilder dæmpes 2014 Ca. 2,2 mio. kr. eks. moms 3 10 støjkilder dæmpes 2015 Ca. 1,6 2,0 mio. kr. eks. moms 4 Nyt tørreri samt ny energicentral etableres Nedlæggelse af ca. 35 støjkilder I alt 6,4 6,8 mio. kr. eks. moms Tabel 1 Støjhandlingsplan Der vil således skulle investeres mere end 6 mio. kr i de kommende 3 år i støjdæmpning. Der har været overvejet alternative støjdæmpningsmetoder i form af etablering af bygninger, store støjskærme mm. Sådanne alternativer er efter nærmere analyser fravalgt, idet de alle vil kræve investeringer på adskillige millioner (mere end 30 millioner kr.). Herudover vil sådanne støjskærme blive meget høje (8-10 meter eller mere) og have relativ store udstrækninger, hvilket vil betyde en stor logistisk udfordring for transport, service og vedligehold mm. Støjbidraget er i denne handlingsplan beregnet i 4 udvalgte punkter: R2A: Ved bolig på Ringsøvej (bolig i landzone) R3A: Ved bolig i Pindstrup (boligområde) R4A: Ved bolig i Pindstrup (centerområde) R5: ved bolig i Pindstrup (boligområde) Punkterne er valgt som de mest støjbelastede i de respektive områder, og er identiske med de målepunkter, der er anvendt ved tidligere målinger og beregninger. 3

9 Beregningspunkterne R2, R3 og R4, der tidligere har været anvendt, er udeladt, idet støjbidraget i disse er mindre end i de nærliggende punkter R2A, R3A og R4A. R5 er et nyt beregningspunkt, der er taget i anvendelse i Dette punkt er det punkt i selve byen, hvor støjbidraget er højest. I nedenstående tabel 2 er støjbidraget angivet i de 4 udvalgte beregningspunkter i natperioden efter gennemførelsen af de enkelte støjdæmpningstrin. Status Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Støjvilkår 2012 (2013) (2014) (2015) (2016) R2A (49) R3A (41) R4A (38) R (43) Tabel 2 Beregnet støjbidrag i natperioden i db(a) efter gennemførelse af støjdæmpning. I parentes under trin 1 er angivet støjbidraget pr. 1. juli, hvor en del af støjdæmpningen vil være i værksat Der vil samlet set ske en reduktion med 5 12 db i de forskellige beregningspunkter i natperioden. Allerede inden sommerferien 2013 vil en del af støjdæmpningen være gennemført, hvilket vil resultere i en forbedring af støjforholdene. Efter trin 1 vil der være en markant reduktion af støjbidraget, og ca. halvdelen af den samlede dæmpning vil være effektueret. I figur 1 og 2 er støjbidraget i natperioden /samt weekend) vist på støjkort før og efter gennemførelse af støjhandlingsplanen. 4

10 Figur 1 Støjkort status Natperioden samt weekend. Figur 2 Støjkort Efter trin Natperioden samt weekend. I bilag er der vedlagt flere støjkort, der viser støjbidraget i andre perioder samt for de enkelte støjdæmpningstrin. 5

11 3 AFKLARENDE SPØRGSMÅL I dette afsnit er der udarbejdet kommentarer til Syddjurs Kommunes brev af den 12. oktober Det har været nødvendigt at kommentere kommunens brev, idet disse kommentarer er med til at forklare, hvorfor handlingsplanen ser ud som den gør. Kommentarerne er samlet i en række punkter (afsnit). Først er der gengivet tekst fra kommunens brev med kursiv og disse er så kommenteret i afsnittet umiddelbart efter. Der er kun kommenteret på kommunens brev i det omfang, det har indflydelse på handlingsplanens indhold. Vi har således valgt ikke at kommentere på alle bemærkninger, men i stedet at fokusere på forklare den aktuelle fremadrettede handlingsplan. 3.1 Generel kommentar Syddjurs Kommune vurderer, at støjhandlingsplanen er meget mangelfuld, strækker sig over en alt for lang tidshorisont, mangler relevante oplysninger og opstiller et påfaldende højt omkostningsoverslag, der i øvrigt er udokumenteret. Den reviderede handlingsplan skal indeholde en detaljeret redegørelse over støjdæmpende tiltag, dvs. hvilke støjkilder skal dæmpes og hvordan. Derudover skal handlingsplanen indeholde en detaljeret teknisk/økonomisk redegørelse, hvilket vil sig en detaljeret og dokumenteret oversigt over omkostninger forbundet med de støjdæmpende tiltag. Her kan Syddjurs Kommune henvise til jeres støjredegørelse fra marts 2004, Støjdæmpning Ekstern støj, marts 2004, hvor der i bilag J er en oversigt over samtlige støjkilder, der skal støjdæmpes med den forventede omkostning hertil. Den teknisk/økonomiske redegørelse skal omhandle alle de dæmpningsscenarier, der opstilles. En teknisk/økonomisk redegørelse skal jf. Miljøstyrelsens vejledning nr vedr. Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder udelukkende redegøre for tiltag, der er af decideret støjdæmpende karakter. Fornyelse af produktionsapparat skal som udgangspunkt ikke medregnes i omkostningerne til støjdæmpning. I forbindelse med Novopan betyder det, at omkostninger forbundet med etablering af vådelektrofilteret og udskiftning af spåntørrere og energianlæg ikke skal indgå i den teknisk/økonomiske beregning. Det skyldes, at filteret etableres for at overholde grænseværdien for støvemission samt at udskiftning af tørreri og energianlæg vil være fornyelse af produktionsapparat, som I selv påpeger, skal foretages for at sikre bedre energiudnyttelse og rensning af luftemissioner, og som Syddjurs Kommune vurderer, er nødvendige i forhold til overholdelse af anden eksisterende og kommende lovgivning. Således er ingen af omkostningerne hertil af decideret støjdæmpende karakter jf. miljøstyrelsens vejledning. 6

12 3.2 Kommentar til 3.1 I nærværende handlingsplan er tidshorisonten ændret fra endelig gennemførelse i 2018 i 6 trin til endelig gennemførelse i 2016 i 4 trin anses som det realistiske mål, da der på dette tidspunkt vil være etableret nyt tørreri samt energicentral. Det skal dog understreges, at denne tidshorisont forudsætter, at den VVM sagsbehandling, der netop er påbegyndt af projektet, og den efterfølgende miljøgodkendelse gennemføres efter den skitserede tidsplan. Bl.a. som følge af etableringen af nyt tørreri og ny energicentral, samt at der er behov for støjdæmpning af yderligere ca. 50 støjkilder, er det ikke realistisk muligt at gennemføre støjdæmpningen hurtigere end En fremrykning af tidspunktet for overholdelse af støjgrænserne er således ikke muligt, dels på grund af ressourcer og teknisk kapacitet, dels fordi der vil skulle investeres adskillige millioner i støjdæmpning, der i løbet af kort tid ville være spildt, når anlæggene skulle nedlægges. Da støjdæmpning af en række af støjkilderne kræver en nærmere analyse, projektering, dimensionering, tilbudsindhentning mm., kan dele af støjhandlingsplanen ikke beskrives i detaljer på nuværende tidspunkt. Dette gælder også de økonomiske overslag. Da der i handlingsplanen i øvrigt ikke anvendes økonomiske argumenter for planens tidshorisont, tjener de økonomiske overslag således også primært til virksomhedens eget brug. Der er i denne redegørelse foretaget en mere detaljeret beskrivelse af de støjdæmpende tiltag end i handlingsplanen fra juni Det skal dog bemærkes, at de sidste trin (primært trin 3) i støjhandlingsplanen ikke er beskrevet så detaljeret som de første, idet der skal ske en nærmere vurdering og beregning af, hvordan nogle af støjkilder skal støjdæmpes. Dette betyder ligeledes, at de estimerede omkostninger er behæftet med en større usikkerhed. Vi har noteret os, at kun rene støjdæmpningsudgifter medtages i denne støjhandlingsplan. 3.3 Natstøjgrænse Kan støjgrænserne ikke overholdes hurtigt, pga. at støjdæmpende tiltag i forhold til Novopans produktionsapparat kræver en længere tidshorisont, skal Novopan udarbejdescenarier, hvor der indtænkes fx driftsmæssige omlægninger, der gør det muligt umiddelbart at overholde støjgrænserne i perioden frem til, at der er foretaget tilstrækkelig støjdæmpning af produktionsapparatet. Syddjurs Kommune lægger i den forbindelse stor vægt på, at der er særlig fokus på at nedbringe nat(- og weekend)støjgrænserne til grænseværdierne hurtigst muligt, da natstøj vurderes særligt problematisk, samt at grænseværdierne overskrides væsentligt i meget store områder af omgivelserne. 7

13 I Novopans handlingsplan sker der først mærkbare ændringer i natstøjen efter 2016, hvor natstøjgrænserne kan forventes at blive overholdt i samtlige beregningspunkter. Syddjurs Kommune vurderer, at det drejer sig om en uacceptabelt lang tidshorisont. Syddjurs Kommune finder det helt uacceptabelt, at Novopan udarbejder en handlingsplan med en forventning til først at kunne overholde nugældende støjgrænser om måske mere end 6 år. Det skyldes både, at Novopan har kendt støjgrænserne siden 2006 og således allerede har haft en periode på 6 år til at gennemføre støjdæmpende tiltag, samt at der sker væsentlige overskridelser af støjgrænserne, samt at handlingsplanen omhandler tiltag, Novopan allerede i 2005 tilkendegav, at de ville gennemføre senest i 2011 uden dog at have vist reel villighed til at gennemføre tiltagene. Syddjurs Kommune forventer derfor, at den reviderede handlingsplan omfatter tiltag, der kan gennemføres inden for en meget kortere tidshorisont. Novopan ansøgte i 2009 om lempelse af natstøjgrænserne. Syddjurs Kommune meddelte afslag på at genoptage sagen, da der ikke var fremkommet nye faktuelle oplysninger. Natur- og miljøklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse i afgørelse af 20. marts Klagen til Natur- og miljøklagenævnet havde ikke opsættende virkning, og derfor har Novopan altså vidst fra 2009, at natstøjen fortsat skulle reduceres til de vejledende natstøjgrænser pr. 1. januar Syddjurs Kommune forventer derfor, at Novopan kan overholde natstøjgrænserne inden for en meget overskuelig fremtid. Kan det ikke lade sig gøre ved at støjdæmpe produktionsanlægget, må Novopan overveje andre tiltag som fx omlægninger af driftsforholdene om natten. 3.4 Kommentar til 3.3 I perioden op til denne handlingsplan, hvor den økonomiske krise umuliggjorde tiltag ud over daglig drift, har virksomheden arbejdet fokuseret med at implementere de bedst mulige løsninger for støj, når den har skullet erstatte eller reparere anlæg. Ved udarbejdelsen af denne handlingsplan er der indsat betydelige ressourcer såvel internt som eksternt, og det forudsættes yderligere i planen, at der kan blive tale om yderligere projekter, såfremt kontrolmålinger ikke viser de ønskede resultater. Der er i det omfang, det har været muligt, valgt at etablere midlertidige støjdæmpninger ved flytning af aktiviteter samt etablering af midlertidige støjafskærmninger med træ (se støjdæmpningstrin 1). Vi er enige i at Syddjurs Kommunes synspunkt om, at der skal være fokus på støjen i natperioden. Vi har ved udarbejdelsen af denne handlingsplan lagt vægt 8

14 på overholdelse af natstøjgrænsen og vi har derfor først og fremmest udvalgt de støjkilder, der er de største bidragsydere i målepunkterne i natperioden. En virksomhed som Novopan er afhængig af, at produktionen kører kontinuerligt i døgndrift, herunder også weekend. Hele eller hovedparten af virksomheden kan ikke stoppes i natperioden. Et stop eller reduktion af produktionstiden i natperioden vil i princippet være ensbetydende med en lukning af virksomheden. Derfor vil overholdelse af støjgrænserne om natten helt naturligt være det sidste punkt, der kan blive opfyldt, idet støjgrænserne er lavest i denne periode. 3.5 Omkostninger Syddjurs Kommune sætter spørgsmålstegn ved Novopans estimering af omkostningerne forbundet med de støjdæmpende tiltag. For det første er omkostningsoverslagene udokumenterede. For det andet virker det påfaldende, at det i 2012 priser koster mio. kr. at støjdæmpe 43 støjkilder, når det i 2005 blev estimeret, at støjdæmpning af 51 støjkilder (som i høj grad omfatter de samme støjkilder som de 43 støjkilder) ville koste 6,5 mio. kr., hvilket fremgår af jeres egen Handlingsplan for reduktion af ekstern støj, Oktober Kommentar til 3.5 Udgifterne til støjdæmpning er baseret på bedste skøn på baggrund af erfaringstal fra lignende anlæg. Formålet med at estimere udgifterne er primært, at virksomheden selvfølgelig selv skal have et overblik over de investeringer. De store investeringer, der skal foretages, kræver udover kapital også teknisk kapacitet i virksomhedens organisation. Desuden kræver hoveparten af investeringerne, at der skal ske produktionsstop af anlæg i kortere eller længere perioder. Dette er også noget der kræver planlægning og tid. I handlingsplanen fra juni 2012 var der estimeret en række udgifter til bygninger, støjskærme mm, der var meget høje. I denne handlingsplan er disse løsningsmuligheder efter en nærmere analyse fravalgt af såvel økonomiske som tekniske årsager. Det er i stedet valgt at dæmpe støjkilderne enkeltvis og tæt på støjkilden. Omkostningerne til etablering af f.eks. nyt tørreri er ikke medtaget i denne handlingsplan, idet disse ikke har støjdæmpning som hoveformål. 3.7 Oversigt over resultater Der skal i forbindelse med fremsendelse af en revideret handlingsplan medsendes data og beregningsresultater, der gør det muligt at få en forståelse af støjforholdene på Novopan uden at skulle inddrage tidligere støjdokumenter. 9

15 Der skal således være en samlet oversigt over støjkildernes kildestyrke samt over resultater for støjberegninger i hvert beregningspunkt i perioderne hverdag, aften/lørdag 14-18/søndag 6-18 og nat både for nuværende situation samt for hvert støjdæmpningstrin. Syddjurs Kommune forventer, at kildestyrker og beregningsresultater præsenteres på en overskuelig form. I den forbindelse henviser vi til bilag 2-8 i støjhandlingsplan 2012 som et eksempel på en overskuelig form, mens bilagsrapporten på 105 sider til Miljømåling ekstern støj rapport nr på ingen måde er en overskuelig resultatpræsentation. 3.8 Kommentar til 3.7 En virksomhed som Novopan med over 200 betydende støjkilder samt drift hele døgnet alle ugens dage er en vanskelig opgave at dokumentere, hvis der både skal være overblik og detaljer. Vi har derfor valgt primært at forholde os til dag/aften på hverdage samt natperioden. Som det også tidligere er dokumenteret i støjrapporter, svarer støjbidraget i weekender (dag/aften) til støjbidraget i natperioden. Der er således ikke ekstra udfordringer i at overholde støjgrænserne i weekenderne, idet støjgrænsen her er identisk med natperioden (lørdage og søndage 6-22). Derfor er disse perioder ikke beskrevet nærmere i denne handlingsplan. Der henvises i øvrigt til afsnit 5.2, hvor der er redegjort for støjbidraget i weekenden. Der er i denne handlingsplan udarbejdet en oversigt over alle støjkilder, deres kildestyrker samt hvornår de er målt. (bilag 2). Desuden er resultatet af alle kildestyrkemålinger udført i 2012 angivet i bilag 1. I bilag 1 er alle andre anvendte kildestyrker også angivet. For hvert støjdæmpningstrin er resultaterne af beregninger angivet i udskrifter med angivelse af hvert enkelt støjkildes støjbidrag i hvert beregningspunkt (bilag 3-12). Der er ligeledes udarbejdet en samlet oversigt over, hvilke støjkilder der skal dæmpes med tilhørende kommentarer (bilag 13). Placering af virksomhedens støjkilder fremgår af bilag Præsentation af data Novopan har i støjhandlingsplan 2012 vurderet, at det kun er relevant at fremsende støjberegninger for driften med mobil flishugger, da det er i den situation, der er den største støjbelastning. 10

16 Syddjurs Kommune vurderer dog, at der også skal fremsendes resultater for driften med den stationære flishugger, da det er virksomhedens normaldrift, samt det ikke kan konkluderes, at hvis driften i forbindelse med den mobile flishugger overholder støjgrænser, gør det samme sig gældende for driften med den stationære flishugger. Beregningsresultaterne skal således fremsendes for drift med både stationær og mobil flishugger Kommentar til 3.9 Tages til efterretning. Der er for hvert støjdæmpningstrin angivet beregningsresultater for såvel drift med den stationære som den mobile flishugger Støjkonturkort Syddjurs Kommune anmodede i brev af 8. maj 2012 om, at der blev udarbejdet støjkonturkort for drift med stationær flishugger og for drift i weekender. Novopan har dog undladt at udarbejde de ønskede støjkort. Syddjurs Kommune fastholder behovet for udarbejdelse af støjkonturkort. For at kunne følge udviklingen i støjpåvirkningen i Novopans samlede omgivelser og ikke kun i beregningspunkterne, skal der udarbejdes støjkonturkort for hvert støjdæmpningstrin i forbindelse med den reviderede støjhandlingsplan Kommentar til 3.11 Vi har i relevant omfang vedlagt støjkort for forskellige driftssituationer for hvert støjdæmpningstrin. For nogle perioder er der ikke forskel (eller kun meget lille forskel) på f.eks. aften- og natperioden eller weekendperioden. Derfor er der ikke udarbejdet støjkort for alle perioder. Der er i forbindelse med de enkelte støjdæmpningstrin redegjort nærmere for dette. Det skal i øvrigt understreges, at støjkort kun er orienterende. De præcise støjbidrag fremgår af beregningerne Oplag I forbindelse med, at Syddjurs Kommune fremadrettet vil have fokus på størrelserne på jeres udendørs oplag, samt at der pga. diffuse støvproblemer sandsynligvis ikke vil være mulighed for at tillade større oplag end de godkendte, må der i handlingsplanen kun indgå skærmvirkning fra oplagsstørrelser/ højder, der er muligt i forhold til godkendte mængder. Der skal i den forbindelse være en oversigt i den reviderede handlingsplan over, hvilke oplag og specifik højde fra de enkelte oplag, der indgår i beregningerne. Højderne skal således ikke kun opgøres i intervaller, men det skal fremgå, hvilken specifik højde, der indgår i støjberegningerne både i nuværende situation samt i fremtidige scenarier. 11

17 3.14 Kommentar til 3.13 De højder, der indgår, er de højder, der er medtaget i den seneste afrapportering: Miljømåling ekstern støj fra rapport Da det udendørs oplag varierer i omfang over tid på grund af forbrug samt nye leverancer, kan disse ikke betragtes som permanent afskærmning. Der vil dog altid være et lager af en vis størrelse, der vil give en støjafskærmende effekt. Dette er vist på Figur 3. Område A og D vil fra december februar/marts skrumpe lidt i takt med at den forbruges, idet der ikke modtages så meget i vintermånederne. Det tages af bunken fra pladsenden, så der bliver bedre plads til kørsel omkring hallerne. Område A er højest i november-december, hvor lageret er bygget op. Her vil den være m høj, resten af året ligger højden på 5-15 m. Der er i beregningerne regnet med en højde på 5 m. Område B og C er standardoplag med de højder, der fremgår af figur 1 hele året. Der er i beregningerne anvendt en højde på 5 m. Herudover ligger der flere steder på pladsen bunker af flis, der varierer over året, jf. figur 3. Disse bunker varierer i højere grad i udstrækning, højde og placering og indgår derfor ikke i beregningerne, selvom de i et vist omfang også vil have en støjafskærmende effekt. 12

18 Figur 3: Udtrækning af oplag af træ. A: Savværksflis m højde. B: Rundtræ: 4-5 m højde. C: Brændsel 5-10 m højde. D: Altholz (genbrugstræ) 5-15 m højde. Som det fremgår, er i den seneste rapport angivet præcise højder for oplagets størrelse, der er anvendt i beregningerne (5 meters højde som alle steder er angivet som minimumshøjde). Disse højder indgår ligeledes i de beregninger, der er udført i denne støjhandlingsplan. Ved den daglige drift kan der opstå huller eller mindre udstrækning af oplagenes størrelse, ligesom højderne i store perioder også er mere end 5 meter. Samlet set er det dog vores vurdering, at den anvendte udstrækning og højde giver en dæmpende effekt, der er i store perioder er bedre end der regnet på Manglende sagshistorik samt kildestyrkemålinger I Novopans støjnotat af 27. januar 2012 skriver Niras, at der normalt ikke indgår en sagshistorik i en Miljømåling ekstern støj-rapport. Dette er ikke korrekt ifølge Referencelaboratoriet. Jf. Referencelaboratoriet skal en Miljømåling ekstern støj -rapport omhandlende en virksomheds samlede støjforhold, kunne læ- 13

19 ses som et selvstændigt dokument, der belyser en virksomheds støjforhold uden kendskab til forudgående støjdokumentation. Derfor vil en støjrapport typisk skulle indeholde en sagshistorik, hvor der er en beskrivelse af virksomhedens støjforhold, samt en beskrivelse af, hvad der er sket på virksomheden med betydning for støjforholdene siden den seneste støjdokumentation. Det har ikke været muligt for Syddjurs Kommune, hverken i forbindelse med de foregående støjrapporter (Støjnotat af 24. november 2010, Miljømåling ekstern støj-rapport nr og Miljømåling ekstern støj-rapport nr ) eller i forbindelse med støjhandlingsplan 2012, at få et samlet overblik over ændringer på Novopan i perioden , der har haft betydning for støjforholdene. Kommunen har dog kunnet konstatere, at der må være sket ændringer. Det skyldes store forskelle i støjberegningerne fra virksomhedens seneste samlede fyldestgørende støjrapportering Miljømåling-ekstern støj-rapport nr fra 2005 og støjdokumentationen fra Novopan har på intet tidspunkt fulgt kommunens anmodning i brev af 3. november 2011 om at give en detaljeret redegørelse for ændringerne. I forbindelse med udarbejdelse af den reviderede handlingsplan skal der derfor medsendes en historisk redegørelse for ændringer i virksomhedens støjforhold i perioden fra 2005 og frem til hhv. januar 2011, januar 2012 og nu frem til den reviderede handlingsplans udarbejdelse, startende med en opsummering af forholdene i 2005 som beskrevet i den senest fyldestgørende støjrapport, Miljømåling-ekstern støj -rapport nr I anmodes om at forholde jer til de ændringer/reduktioner, der har været i støjen fra 2005 til 2011 og give en forklaring herpå. Hvis der er sket ændringer/ reduktioner i kildestyrken siden 2005 kommenteres og forklares. Her er det ikke detaljeret nok fx at skrive, at der er ændrede driftsforhold (som for kilde 121 dampafkast i nuværende handlingsplan). Det skal beskrives, hvad de ændrede driftsforhold består af. I forbindelse med kommunens gennemgang af det historiske materiale vedr. ekstern støj fra Novopan fremgår det ikke klart, hvornår kildestyrkerne for støjkilderne senest er målt. I forbindelse med støjredegørelserne forud for udarbejdelse af påbud af 19. maj 2006 ser det dog ud til, at kildestyrkerne for en række af støjkilderne senest er målt helt tilbage i slutningen af 1990 erne. Da det må forventes, at der kan ske ændringer af støjudbredelsen fra produktionsapparatet som følge af drift, slitage og vedligeholdelse efter en periode på mere end 12 år, vurderer Syddjurs Kommune, at det er relevant, hvornår kildestyrkerne senest er målt. I skal derfor i forbindelse med den reviderede støjhand- 14

20 lingsplan fremsende en samlet oversigt, der viser, hvornår kildestyrkerne er målt for hver enkelt støjkilde. Syddjurs Kommune forventer, at oversigten fremsendes i overskuelig skemaform. Oversigten kan med fordel indgå i præsentationen af kildestyrkedata eller i den historiske oversigt Kommentar til 3.15 En Miljømåling ekstern støj - skal ganske rigtigt kunne læses som et selvstændigt dokument. Men dette betyder ikke, at der ikke kan henvises til ældre rapporter. Vi har i denne handlingsplan redegjort for sagshistorikken, jf. kapitel 4 samt opdatering af kildestyrker jf. kapitel 5. Der er desuden vedlagt bilag 1 og 2, hvoraf det fremgår, hvordan og hvornår kildestyrkerne er målt Den mobil flishugger Novopan fastholder, at ekstrapolationsmetoden er den eneste anvendelige målemetode på den mobile flishugger, uden dog at forklare sig nærmere herom. Syddjurs Kommune vurderer fortsat, at forudsætningerne for at anvende ekstrapolationsmetoden til bestemmelse af kildestyrker ikke er til stede i forhold til den mobile flishugger på Novopan. Ekstrapolationsmetoden anvendes jf. Miljøstyrelsens vejledning nr om beregning af ekstern støj fra virksomheder for store komplekse støjkilder, hvor støjen skal beregnes i enkelte retninger. Målingen skal foregå i stor afstand fra støjkilden og i stor højde (5 10 m). For det første kan den mobile flishugger ikke betragtes som en kompleks støjkilde, for det andet er kildestyrken målt i meget kort afstand og lav højde (12 m og 1,5 m højde). Endelig skal støjen beregnes i mange og ikke kun enkelte retninger. Derudover vurderer vi det generelt problematisk, at kildestyrken er målt i 1,5 m s højde. Dette skyldes den 4 m høje støjafskærmning, der skal stilles op foran flishuggeren i max 10 m s afstand. Ved at måle støjen 12 m fra flishuggeren i 1,5 m s højde opnås en maksimal lokal effekt af den opstillede støjskærm, mens de omkringboende bliver påvirket af den støj, der bevæger sig over og forbi siderne af skærmen. Den støj vil ikke blive målt i målepunktet, og således må det forventes, at kildestyrken af den mobile flishugger underestimeres ved den valgte metode og målepunkt. Syddjurs Kommune vurderer, at enten skal kildestyrken måles tæt på kilden før skærmen eller i stor højde på den anden side af støjskærmen, hvorved den lokale støjdæmpning ingen effekt får. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at en må- 15

21 ling vha. kuglemetoden i god højde over skærmen (10 m) vil give en mere korrekt kildestyrke til beskrivelse af støjbelastningen i omgivelserne end den metode, der hidtil er anvendt. Novopan skal derfor foretage en ny kildestyrkemåling af den mobile flishugger, som skal indgå i den reviderede støjhandlingsplan. Mener I, at vores opfattelse af situationen ikke er korrekt, og fastholder I at anvende en anden målemetode, skal I give en detaljeret forklaring og beskrivelse herpå, hvorefter Syddjurs Kommune tager stilling til sagen. Det er således Syddjurs Kommune, der i sidste ende afgør, om den anvendte metode og måleforudsætningerne er acceptable. Forholdet skal afklares i så god tid, at kildestyrken for den mobile flishugger, som indgår i den reviderede handlingsplan, er målt ud fra den accepterede metode og forudsætninger Kommentar til 3.17 Ekstrapolationsmetoden er en metode, der bl.a. er udviklet på baggrund af kuglemetoden. Der er derfor ikke stor forskel på måleprincipperne. Vi må fastholde, at vi ikke kan måle efter kuglemetoden. Måling i 10 meters højde (eller mere) vil betyde massiv indflydelse af baggrundsstøj, der vil gøre måling umulig. Derfor har vi også været nødt til at måle i lavere højde end foreskrevet efter ekstrapolationsmetoden. Det er ikke muligt at måle meget tæt på flishuggeren af sikkerhedsmæssige årsager. Målingerne er foretaget i retninger, hvor der ikke er afskærmning. Vi har desuden foretaget flere målinger af flishuggeren på forskellige tidspunkter, hvorved måleusikkerheden er bragt ned. Vi må ligeledes fastholde, at vores måleresultat, der er sammensat af 4 uafhængige målinger, er det mest korrekte billede af flishuggerens kildestyrke. 16

22 4 HISTORISK STØJREDEGØRELSE Novopan har siden 90 erne løbende foretaget måling og kortlægning af støjkilderne fra virksomheden. Allerede på dette tidspunkt skete der en række støjreducerende tiltag, herunder flytning af brovægt, etablering af støjskærme (de store træstøjskærme), reduktion af trafik i natperioden, således at støjbidraget fra intern trafik blev reduceret ganske væsentligt. Intern trafik udgør i dag kun et mindre bidrag til det samlede støjbidrag. 4.1 Støjkortlægning I 2000 og 2001 blev der gennemført en total støjkortlægning af virksomhedens støjkilder. Der blev foretaget nærfeltmålinger på alle betydende stationære støjkilder. Kortlægningen blev gennemført dels af Carl Bro A/S, dels af William Hansen & Co A/S. Denne støjkortlægning har sidenhen dannet baggrund for den løbende dokumentation af virksomhedens støjforhold. Støjkortlægningen er efterfølgende blevet opdateret, efterhånden som der er sket ændringer på virksomheden. Der er dog kun i begrænset omfang foretaget kontrolmåling af målingerne fra 2000 og Støjhandlingsplan 2005 I oktober 2005 udarbejdede Novopan en handlingsplan for reduktion af ekstern støj efter krav fra Århus Amt, hvor målet var, at virksomheden på sigt skulle kunne overholde de vejledende støjgrænser. I 2006 meddelte Århus Amt et påbud til Novopan om nye støjgrænser (påbud af den 19. maj 2006 om nye støjgrænser), hvor virksomhedens støjgrænser gradvist frem til januar 2012 ville blive sænket ned til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Pr, 1. januar 2007 blev Syddjurs Kommune godkendelses- og tilsynsmyndighed for virksomheden. Støjhandlingsplanen fra 2005 er ikke fuldt gennemført på grund af en række forhold. Dette blev der bl.a. redegjort for i brev af den 25. maj 2009 til Syddjurs Kommune, hvor der bl.a. stod: I forbindelse med sagsbehandling om miljøgodkendelse af vores virksomhed og Miljøstyrelsens afgørelse herpå, meddelte vi ved brev i 2004, at vi planlagde en udskiftning af vores eksisterende kraftcentral m.v. senest i I den mellemliggende periode har vi arbejdet efter og fulgt denne plan, men vi må nu indse, at det ikke er muligt at realisere dette projekt indenfor den forventede periode. Baggrunden herfor er den aktuelle økonomiske krise, samt usikkerhed om det fremtidige råvaregrundlag pga. regeringens planer om væsentlig forøgelse af energiafgifterne. Vi anmoder derfor om et møde, hvor vi nærmere kan redegøre for problemstillingen, idet vi samtidig anmoder om at opnå mere lempelige vilkår på en række områder i praksis forlængelse af en række nuværende vilkår, 17

23 samt ændring af bl.a. grænseværdi i nogle af de øvrige vilkår. I det følgende vil vi kort redegøre for de aktuelle forhold samt uddybe den angivne problemstilling. De væsentligste støjbidrag er her skorstenen, luftkondensator og tørreriet alle ting der indgår i den fremtidige planlægning for Novopan Træindustri A-S. Som bekendt har vi igennem de senere år gennemført mange tiltag for både at forbedre konkurrenceevnen og for at reducere miljøbelastningen af vore omgivelser. Det er vores vurdering, at vi på begge områder har opnået betydelige fremskridt og også således, at vi ville have kunnet gennemføre yderligere projekter med udskiftning af bl.a. kraftcentralen, såfremt der ikke var indtruffet væsentlige ændringer i de økonomiske rammevilkår indenfor det seneste halvår. Den internationale finanskrise samt efterfølgende økonomiske krise har ramt vores virksomhed hårdt på afsætningssiden og har betydet en væsentlig reduktion af vores indtjening. Vi har således en væsentlig lavere afsætning i dag end i de senere år, og et faldende forbrug af spånplader på verdensplan har ført til betydelige prisfald. Regeringens forslag til reduktion af den personlige indkomstskat skal som bekendt finansieres af bl.a. stigende afgifter på forbrug af energi. Samtidig er der indtil videre ingen afgift på anvendelse af biomasse, herunder bl.a. træ. Idet denne type træ samtidig er vores primære råvare, og den manglende afgift svarer til ca. 50% af den pris, vi i øjeblikket betaler for denne type træ, forudser vi, at vi i fremtiden vil få meget vanskeligt ved at skaffe den nødvendige mængde råvarer og såfremt det skal lykkes, vil prisen herfor være så høj, at vi mister vores konkurrenceevne i forhold til vore internationale konkurrenter. Såfremt de foreslåede energiafgifter stiger som planlagt, vil det isoleret set betyde en yderligere ekstra omkostning på ca. 5 mio. kr. p.a., eller ca kr. pr. medarbejder p.a. Vi vurderer, at begge de to faktorer udgør en nærliggende og reel trussel mod den fortsatte eksistens af vores virksomhed. Dette forhold kombineret med den aktuelle krise i indtjening og de meget vanskelige vilkår for lånefinansiering af nyinvesteringer betyder samlet, at vi anmoder om, at vi kan fortsætte med den nuværende teknologi osv. i en periode på mindst 4 år endnu, dvs. indtil der vil være en bedre og mere lys udsigt for de fremtidige vilkår. Vi anmoder således om at opnå dispensation fra natstøjgrænsen på 35 db, således at denne fastsættes til 40 db. Denne anmodning blev ikke efterkommet af Syddjurs Kommune, og efterfølgende stadfæstede Miljøklagenævnet tilsynsmyndighedens afgørelse. 18

24 4.3 Støjreduktion Hovedindholdet af støjhandlingsplanen fra 2005 bestod i, at etablere 2 støjvolde og udskiftning af spåntørrere og energicentral senest i Som nævnt ovenfor blev investeringerne i nye spåntørrere og energicentral ikke gennemført. Denne investering er dog nu igen aktuel og vil blive gennemført med tidsplan, der hedder Støjvoldene er etableret i henhold til den oprindelige tidsplan. Der er i de næste afsnit på baggrund af de løbende gennemførte støjmålinger og beregninger redegjort for udviklingen i virksomhedens støjbidrag i perioden Nedenfor er der kort redegjort for udviklingen i perioden Ændringer af betydning for det eksterne støjbidrag I perioden siden støjkortlægningen i 2000/2001 er der løbende sket en række ændringer på virksomheden, der har haft betydning for det eksterne støjbidrag. Nedenfor er der kort redegjort for de væsentligste af disse Etablering af nyt vindsigteanlæg, jf. rapport Miljømåling ekstern støj nr af den 29. august 2005, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S. Etablering af nye støjkilder. Ændring af omfang og udstrækning af oplag af træ og flis, jf. rapport nr af den 24. oktober Hedeselskabet Miljø og Energi A/S. Oplagets størrelse og udstrækning er reduceret, hvilket samlet set giver en forøgelse af støjbidraget i forhold til tidligere beregninger. Fjernelse af enkelte støjkilder, jf. bilag 2. Ved målingerne blev støjbidraget beregnet til 47 db(a) i natperioden i de tre daværende beregningspunkter (R2, R3, R4) Fjernelse af finerfabrik. Har betydning for støjudbredelsen (mindre skærmvirkning mod enkelte beregningspunkter). Notat af den 14. juni Hedeselskabet Miljø og Energi A/S samt rapport nr , Hedeselskabet Miljø og Energi A/S. Etablering af støjvolde mod nord påbegyndes Etablering af nyt plansigteanlæg. Etablering af støjvolde gennemført. Notat, marts NIRAS. 19

25 Etablering af ny spånpladehugger. Notat, august NIRAS Udvidelse af aktiviteterne i genbrugsanlæg: Etablering af nye støjkilder. Notat November NIRAS Opdatering af støjkortlægning, herunder revurdering af omfang og placering af udendørs oplag af træ. Statusrapportering. Rapport nr NIRAS. Fjernelse af enkelte støjkilder, jf. bilag 2. Ved målingerne blev støjbidraget beregnet til 46/40/38 db(a) i natperioden i de tre nye beregningspunkter (R2A, R3A, R4A). Beregningspunkterne R2, R3 og R4 er udgået og erstattet af 3 nye punkter i de samme områder, idet dette er de mest støjbelastede punkter efter bl.a. etablering af støjvolde Elproduktionen på kraftcentralen indstillet for umiddelbart at få en støjdæmpende effekt. Dette har betydet at 2 store støjkilder (køleanlæg) hermed er taget ud af drift. Mulighederne for senere at genoptage driften med yderligere støjdæmpning - overvejes. Fjernelse af enkelte andre støjkilder, jf. bilag 2. Måling og beregning af det samlede støjbidrag, jf. rapport nr Ved målingerne blev støjbidraget beregnet til 48/40/38 db(a) i natperioden i de tre beregningspunkter (R2A, R3A, R4A). Forøgelsen af støjbidraget i punkt R2A skyldes, at udstrækningen af oplag af flis mm. ikke er af samme omfang som tidligere forudsat. Opdatering af støjkortlægning i maj 2012 i forbindelse med udarbejdelse af støjhandlingsplan fra juni Ved målingerne blev støjbidraget beregnet til 47/40/ 38 db(a) i natperioden i de tre beregningspunkter (R2A, R3A, R4A). Desuden blev der indført et nyt beregningspunkt R5, hvor støjbidraget i natperioden er beregnet til 42 db(a). Punktet er beliggende længere mod nord i Pindstup by, hvor der ikke er en støjdæmpende effekt af de 2 støjvolde, der er placeret mod nord op mod byen. 20

26 5 STATUS 5.1 Opdatering af støjkortlægning I oktober og november 2012 er der foretaget en gennemgang af virksomhedens støjkilder, og der er foretaget registreringer af nye støjkilder samt fjernede støjkilder. Der er gennemført nye kildestyrkemålinger af ca. 50 af de mest betydende støjkilder. Kildestyrkerne fremgår af bilag 1. I bilag 1 er alle andre kildestyrker, der stammer fra tidligere målinger, ligeledes angivet. I bilag 2 er vedlagt en oversigt over støjkilder med angivelse af tidspunkt for nedlæggelse/oprettelse og seneste måleår. Der er desuden udarbejdet en historisk oversigt over, hvornår kilder er fjernet og nye er etableret. 5.2 Støjberegninger 2012 Der er med afsæt i de opdaterede kildestyrker foretaget en ny samlet beregning af virksomhedens støjbidrag Støjvilkår De eksisterende støjvilkår er, refereret fra Århus Amts påbud af den 19. maj 2006: Tabel 3: Støjgrænser Novopan Træindustri. Referencepunkternes placering fremgår af Figur Beliggenhed og beregningspunkter Virksomheden grænser mod vest, øst og syd op til åbent land. Mod nord grænser virksomheden op til et nedlagt jernbaneareal, og umiddelbart nord for jernbanen ligger områder udlagt til centerformål samt boligformål. Nordvest for virk- 21

27 somheden ligger boliger i landzone langs Ringsøvej i en afstand af ca. 200 meter fra virksomhedens nordvestlige skel. Støjbidraget er beregnet i 7 udvalgte punkter: R2: Ved bolig på Ringsøvej (bolig i landzone) R2A: Ved bolig på Ringsøvej (bolig i landzone) R3: Ved bolig i Pindstrup (boligområde) R3A: Ved bolig i Pindstrup (boligområde) R4: Ved bolig i Pindstrup (centerområde) R4A: Ved bolig i Pindstrup (centerområde) R5: Ved bolig i Pindstrup (boligområde) Punkterne er valgt som de mest støjbelastede i de respektive områder og er identiske med de målepunkter, der er anvendt ved tidligere målinger og beregninger. Beregningspunkterne R2, R3 og R4 er ikke omtalt yderligere i denne rapport, idet støjbidraget i disse er mindre end i de nærliggende punkter R2A, R3A og R4A. R 5 er et nyt beregningspunkt, der er taget i anvendelse i Beregningspunkternes placering er angivet på figur 4 og fremgår også af bilag

28 R5 Figur 4: Novopan Træindustri samt placering af beregningspunkter Støjafskærmning Langs virksomhedens skel mod nord er der etableret to ca. 7 meter høje støjvolde, der er ca. 60 og 100 meter lange. Disse støjvolde virker som støjskærm mod beboelser i Pindstrup. Placeringen er vist på figur 5. Herudover er der etableret 2 stk. 6 meter høje støjskærme i træ mod boligområderne mod nord. På figur 5 er disse vist med en tynd rød streg syd for Ny støjvold samt vest og sydvest for Eksisterende støjvold. Virksomhedens bygninger, filtre og siloer virker som støjafskærmning for en lang række af støjkilderne. Såvel den skærmende virkning som refleksionerne fra disse bygninger er medtaget i beregningerne. Herudover er den støjdæmpende effekt af de udendørs oplag medtaget i beregningerne, jf. afsnit Terrænet i området er akustisk hårdt på bygninger og befæstede arealer. Udenfor virksomhedens skel mellem virksomheden og beregningspunkterne er terrænet primært akustisk porøst. Terrænet på virksomheden og de nærmeste omgivelser er fladt. Terrænet stiger mod nord mod Pindstrup by. 23

29 Støjskærme Figur 5: Placering af støjvolde mod nord Støjkilder Virksomhedens stationære støjkilder består af følgende væsentlige anlæg og aktiviteter: Område 100: Kraftcentral. Støjkilderne består af ventilatorer, rør med materialetransport, køleanlæg, afkast og luftindtag. Område 200: Filteranlæg mv. En del af virksomhedens filtre og afsugningsventilatorer, cykloner, transportrør, sigter m.v. er placeret udendørs i terrænniveau mellem virksomhedens produktionsbygninger. Område 300: Contianlæg. Produktionslinje af spånplader er placeret i bygning. Støjkilderne er luftindtag, afsugninger og portåbninger. Område 400: Filteranlæg m.v. Filtre og afsugningsventilatorer, der er placeret på tage af bygninger. 24

30 Område 500: Tørreanlæg (Ponndorf). Træ til spånpladeproduktion tørres i 6 tørreovne placeret udendørs. Støjkilderne er ventilatorer, luftindtag, afkast m.v. De nye anlæg placeres i område 500. Område 600: Øvrige anlæg. Flisanlæg, mobil flishugger, mobil spånpladehugger, lagre, serviceanlæg m.v. Støjkilderne er: flishugger, spånpladehugger møller, udsugninger, ventilatorer m.v. Trafik består af: Levering af råvarer og afhentning af færdigvarer med lastvogn. Intern trafik med gummiged/dozer. Kildedata for lastbiler er fundet i Støjdatabogen, Lydteknisk Institut, november For gummiged er der anvendt data fra målinger af virksomehedens egne køretøjer. Der er i beregninger anvendt følgende køreruter: Rute Køretøj Beskrivelse Driftstid A Lastbil Udlevering af færdigvarer Dagtimerne, hverdage B Lastbil Altholz, træ, udendørs Dag, aften, hverdage C Lastbil Levering af rundtræ Dag, aften, hverdage D Lastbil Træ, indendørs Dag, aften, hverdage F Lastbil Lim, tankvogn Dag/aften, alle dage G Gummiged Flis mm. Hele døgnet H Gummiged Brændsel Hele døgnet J Lastbil, tomgang Rute B, C, D (brovægt) Dag, aften, hverdage Tabel 4 Intern trafik Driftstid Virksomheden kan være i drift alle dage i hele døgnet. Dog er enkelte støjkilder kun i drift i dagtimerne eller dag- og aftentimerne. Driftstiderne for de enkelte støjkilder fremgår af bilag 3 og 4. Trafik kan forekomme hele døgnet, dog primært i dagtimerne. På virksomheden anvendes i få uger om året desuden mobil flishugger og mobil spånpladehugger. Disse er kun i drift i dagtimerne på hverdage. Når den mobile filshugger er i drift, er den stationære flishugger ikke i drift Øvrige beregningsforudsætninger Til beregningerne er anvendt programmet SoundPLAN version 7.1, hvor kort med målestoksforhold, bygninger, skærme, reflekterende genstande, terræn, 25

31 referencepunkter og kildedata indlægges/digitaliseres, hvorefter SoundPLAN beregner støjen i de udvalgte punkter. Beregningsforudsætningerne svarer i øvrigt til den seneste støjrapport 12.06, marts Usikkerhed Usikkerhederne på de enkelte støjkilders bidrag er med udgangspunkt i de anvendte metoder fastlagt iht. Orientering nr. 36 fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støjmålinger. Usikkerhederne er vurderet til 2-3 db for de enkelte støjkilder. Den samlede udvidede usikkerhed er beregnet som en vægtet ophobning af usikkerheder på de enkelte bidrag. For det samlede støjbidrag er medregnet et systematisk bidrag til ubestemtheden på 1 db(a). Dette betyder, at den samlede ubestemthed aldrig vil kunne være mindre end 1 db(a) Toner og impulser Der er ikke fundet forhold, der vurderes at give anledning til impulsindhold i støjbidraget fra virksomheden i nogen af referencepunkterne. Vurderingen er baseret på en subjektiv vurdering ud fra de driftsforhold, som virksomheden har oplyst. Der er ikke fundet støjkilder på virksomheden, som vurderes at udsende støj med tydeligt toneindhold. Det er som følge heraf heller ikke fundet sandsynligt, at støjbidraget fra virksomheden indeholder tydeligt hørbare toner. Det vurderes ikke, at de nye støjkilder vil give anledning til hverken impulser eller tydeligt hørbare toner. Som følge af ovennævnte vurderinger, gives der derfor ikke genetillæg til beregningsresultaterne som følge af tone- eller impulsindhold Beregningsresultater Resultatet fremgår af nedenstående tabel 5 og 6, og detailresultater fremgår af bilag 3 og 4. Resulterende Støjvilkår Udvidet usikkerhed støjbidrag L r dag (hverdage)/ aften (hverdage)/ nat (alle dage) db(a) dag (hverdage)/ aften (hverdage)/ nat (alle dage) db(a) dag (hverdage)/ aften (hverdage)/ nat (alle dage) db(a) R2A 57 (53) / 51 / / 45 /40 ± 4 (2) / 2 / 2 R 3A 46 (45) / 42 / / 40 /35 ± 3 (2) / 2 / 2 R4A 42 (42) / 39 / / 45 /40 ± 3 (3) / 3 / 3 R5 53 (47) / 45 / / 40 /35 ± 4 (2) / 2 / 2 Tabel 5 Støjbidrag pr. november 2012, hverdage (dag/aften) samt nat (alle dage) 26