SUPPLERENDE KÆRESPROCESSSKRIFT 1

Transkript

1 3. februar 2014 «Sagsnr» «Sagsbeh_init»/«Sekretaer_init» endelig docx SUPPLERENDE KÆRESPROCESSSKRIFT 1 I Østre Landsret 4. afd. Sag nr. B Jette og Lars Erik Sebbelov Gartnersvinget Tisvildeleje (advokat Kasper Westberg) påkærer skifterettens afgørelse af 22. januar I tillæg til kæreskrift af 22. januar 2014 skal sagsøgerne hermed fremkomme med følgende Supplerende sagsfremstilling og anbringender Nærmere undersøgelser i relation til møde(r) primo september 2012 Det gøres gældende, at det forhold, at Funktionschef Mette Bøcher har fundet det nødvendigt at indhente notat fra dommer Torben Kuld Hansen om mødet afholdt med kurator og panthavers advokat, i sig selv godtgør, at der foreligger inhabilitet. Funktionschef Mette Bøcher har således ikke kunnet udelukke, at hun som følge af mødet og chef og dommer Torben Kuld Hansens i offentligheden velkendte udtalelser er inhabil. Det må som anført i kæreskriftet lægges til grund, at der ikke er samstemmende forklaring om indholdet af mødet (møderne, jf. neden for) og ingen af de involverede har afgivet forklaring under sædvanligt strafansvar. Kurator, advokat Bo Lauritzen, har om mødeaktiviteten første gang han afgav oplysninger herom, oplyst i kæreduplik af 13. september 2013 til Østre Landsret i sag B , bilag 11, side 2, at «Ansvarlig_titel» «Ansvarlig_navn» Stockholmsgade 41, DK-2100 København Ø, Tlf , Fax

2 Efter reglerne i konkurslovens kapitel 15 om kreditorinformation og tilsyn har kurator pligt til løbende at orientere skifteretten om status for bobehandlingen og om, hvorpå boet beror. Det giver blandt andet skifteretten mulighed for at udøve sin tilsynsfunktion. Der er derfor intet bemærkelsesværdigt i, at der er kontakt mellem skifteretten og kurator om bobehandlingen. Det ville derimod være forsømmelse af kurators informationspligt, hvis ikke skifteretten blev holdt orienteret om planen for boets behandling I kæreprocesskrift A af 30. september 2013, bilag 12, blev denne forklaring ændret til følgende: I kæreduplikken (side afsnit) anførte jeg, at skifteretten har til opgave at føre tilsyn med bobehandlingen, og at der intet bemærkelsesværdigt er i, at der er kontakt mellem kurator og skifteretten. Kærende forvrænger dette til, at jeg hermed skulle have angivet noget om indholdet af et møde med skifteretten, hvilket bestrides. Jeg kan i den forbindelse nævne, at beskrivelsen fra skifteretten i bilag 10 svarer til min erindring. For så vidt angår kærendes provokation om tidspunktet for mødet, kan jeg oplyse, at der ikke var tale om et møde, men om en uformel drøftelse, som fandt sted i august 2012 Det er klart, at kurator indledningsvis (13. september 2013) forsøger at forsvare sit møde med henvisning til kurators forpligtelse til løbende at holde skifteretten orienteret om boet, og således at tilsynsfunktionen kan udøves af skifteretten. Dette er da også den eneste legitime begrundelse kurator kan påberåbe sig. Og denne første oplysning om mødet, må da også anses for den mest sandsynlige, og støtter blot kærendes opfattelse af, at skifteretten som sådan må anses at have ført tilsyn og dermed godkendt planen for boet, d.v.s en tilbagelevering i medfør af en analogi af konkurslovens 144. Skifterettens strukturering alene med 1 dommer, som samtidig er chef, gør det usandsynligt at nogen andre, herunder funktionschef Mette Bøcher, skulle gå imod chefens godkendelser og holdninger, således som de også er kommet klart til udtryk over for offentligheden i Jyllands- Posten og i Folketingets Retsudvalg. Advokat Bo Lauritzen har oplyst, at mødet fandt sted i august 2012 (dato uoplyst), i modsætning til det vidne, som så advokaterne blive kaldt ind til dommer Torben Kuld Hansen og i modsætning til advokat Carsten Ceutz. Det må formodes, at såvel skifteretten som de to advokater fører kalendere over deres aktiviteter, og de modstridende forklaringer giver grobund for spekulation i, om der ligefrem har været afholdt flere møder med henblik på fastlæggelsen af den passende løsning. Advokat Carsten Pedersen har over for Advokatnævnet på advokat Carsten Ceutz vegne oplyst følgende i brev af 30. oktober 2013, bilag 13. 2/9

3 klager blev bekendt med mødet den 4. september 2012 i skifterettens lokaler Det gøres således gældende, at der ikke på det tidspunkt, hvor advokat Carsten Ceutz deltog i den uformelle drøftelse i Sø- og Handelsretten den 4. september 2012 forelå nogen sag i relation til de advokatetiske regler pkt Der har således slet ikke foreligget nogen tvistebehandling på det tidspunkt, hvor den korrekte processuelle behandling af den da forestående begæring om ophævelse af konkursen blev drøftet med Sø- og Handelsrettens skifteret Det fremgår således, at den korrekte processuelle behandling af den da forestående begæring om ophævelse af konkursen blev drøftet med Sø- og Handelsrettens skifteret. Altså blev begæringen drøftet og den processuelle behandling drøftet. Altså både den konkrete sag, den konkrete begæring og den konkrete proces i relation hertil. At der forelå en tvist fra start af er givet, al den stund at kurator advokat Per Astrup Madsen netop af samme grund blev afsat af Østre Landsret. Advokat Carsten Pedersen har på vegne advokat Carsten Ceutz bekræftet, at i hvert fald et møde var den 4. september 2012 og ikke i august 2012, således som kurator gør gældende. Skifteretten har ikke villet oplyse det konkrete mødetidspunkt uanset, at dette har været planlagt og må formodes noteret i skifterettens kalender. Uanset de forskellige oplysninger om mødet, kan det med sikkerhed konstateres, at mødeaktiviteten gav anledning til at kurator blot få dage efter mødets afholdelse primo september 2012 indgav begæring til skifteretten om tilbagelevering af boet til andelshaverne, og at kurator på intet tidspunkt efter mødet har været i tvivl om, at en analog anvendelse vil blive godkendt af skifteretten. Dette uagtet, at konkurslovens 144 er en værnsregel for skyldneren, og, som i de ca. 140 år den har eksisteret, aldrig har været anvendt tvangsmæssigt over for en skyldner. Et møde med dommer Torben Kuld Hansen burde derfor alt andet lige have ført til, at der ikke blev fremsat en begæring fra kurators side. Modsætningsvist må det opfattes af kærende således, at en analog anvendelse af 140 år gammel bestemmelse i konkursloven må anses for godkendt eller forhåndsgodkendt på mødet i skifteretten den 4. september Dermed er der implicit og taget stilling til den verserende fordringsprøvelsessag. 3/9

4 Notat af 14. januar 2014 og artikel af advokat og videnpartner Lars Lindencrone Petersen, Bech-Bruun Advokatfirma. Dommer Torben Kuld Hansen har i sit notat af 14. januar 2014 til funktionschef Mette Bøcher henvist til en artikel af medforfatteren til Insolvensprocesret advokat Lars Lindencrone Petersen. Kærende har fremskaffet kopi heraf, der fremlægges som bilag 14. Denne artikel er trykt i et festskrift med datering 8. november 2012 og altså i umiddelbar forlængelse af mødet med dommer Torben Kuld Hansen og den mundtlige procedure i skifteretten af spørgsmålet om udlevering efter en analogi af konkurslovens 144 den 23. oktober Det må formodes, at artiklen har været under udarbejdelse et pænt stykke tid forud for udgivelsen den 8. november 2012, og den henviser til og bekræfter den ny retsudvikling inden for andelsboligområdet. Et område, som Lars Lindencrone Petersen, kan have en særlig interesse i. Forfatteren, advokat Lars Lindencrone Petersen, er nemlig udover at være medforfatter til dommer Torben Kuld Hansen, partner med advokaterne Carsten Ceutz og Ole Borch, som begge agerer for Nordea i sagen vedrørende A/B Klostergården. De synspunkter som Torben Kuld Hansen gav udtryk for i Retsudvalget den 4. december 2012 er ganske overensstemmende med artiklen, herunder at retstillingen er vendt på hovedet, og - ganske uunderbygget at andelshaverne spekulerer i at blive lejere, og dermed misbruger konkurssystemet. Det anføres i artiklen blandt andet, side 428, At håndtere en sådan på hovedet-situation hensigtsmæssigt kalder på et betydeligt mål af den åndelige spændstighed og evne til at tænke ud af boksen Dette er nok det eneste rigtige man kan udlede af artiklen. Problemet er nemlig, at forfatteren i udøvelsen af sin åndelige spændstighed og evne til at tænke ud af boksen glemmer eller direkte fornægter den juridiske metode på en række centrale og afgørende punkter. Retlig interesse. Grundpræmissen for artiklens indhold omkring retlig interesse i forhold til andelsboligforeninger, er nemlig forkert, og artiklen er derfor allerede af den grund uinteressant. 4/9

5 Grundpræmissen er, jf. side 430, 2. afsnit in fine, at andelsboligforeningerne ikke ønsker konkurs med henblik på bobehandling i sædvanlig forstand, men med henblik på at profitere af virkninger i andelsboligforeningslovens 4 og blive lejere. Det er forkert. Andelsboligforeningerne, der er insolvente, herunder A/B Klostergården har som oftest ført et langstrakt forhandlingsforløb med panthaver, som ikke vil akkordere gælden, og dermed skabe sammenhæng i foreningens økonomi. Andelshavernes indskud og foreningens egenkapital er tabt, og andelshaverne ønsker på den anden side som andre kapitalejere ikke at skyde yderligere egenkapital i foreningen, endsige forhøje boligafgifterne, der ikke kan retablere egenkapitalen eller foreningens økonomi i øvrigt. Da foreningen ikke kan afvikles solvent, idet ejendommen ikke uden panthavers samtykke kan sælges til mindre end pantets værdi, er den eneste mulighed for foreningen for at opnå et økonomisk opgør med sine kreditorer, herunder panthaver, at indgive konkursbegæring. Dette er både en legitim og i sagens natur også en retlig interesse, og har været det i mands minde. Det anerkender forfatteren da også på side 428, hvoraf modsætningsvis fremgår, at I disse år står vi imidlertid over for et sådant eksempel, idet skyldnere har ønsket sig undergivet insolvensbehandling, uden at dette har været begrundet i en interesse i det formueretlige opgør med kreditorerne, som er insolvensbehandlingens primære ratio vivendi I nærværende sag om A/B Klostergården truede panthaver på grund af den åbenbare og konstaterede insolvens endda med selv at indgive konkursbegæring. Det kan ikke udelukkes, at der er foreninger, der er solvente, og som derfor ikke har retlig interesse i konkurs, således som det var tilfældet i U Ø, men den situation er ikke retvisende for hverken A/B Klostergården som altså er taget under konkursbehandling eller for den sags skyld sagen om A/B Doktorparken, som nu skal behandles af Vestre Landsret. Habilitet. Det er derfor meget forkert at støtte ret på U Ø i sager, der på ingen måde har sammenlignelige faktiske omstændigheder, og derfor er det også ærgerligt, at dommer Torben Kuld Hansen og funktionschef Mette Bøcher tilsyneladende udlægger denne dom som værende udtryk for den generelle retsstilling. 5/9

6 I relation til inhabilitetsspørgsmålet kan kærende på baggrund af de faktiske omstændigheder og personkredsen, der er involveret ikke andet end antage, at Sø- og Handelsrettens skifteafdeling med chefen dommer Torben Kuld Hansen i spidsen har været dybt involveret i forsøget på skabelsen af den ny retsudvikling, som der af funktionschef Mette Bøcher henvises til i den påkærede afgørelse. Skifteretten bør også af denne grund beklædes af en dommer uden for embedet, og der ses ingen reelle hensyn, der taler herimod. Såfremt skifteretten ikke beklædes af en dommer uden for denne, etableres der en retstilstand, som fuldstændig udvander kravene i retsplejelovens 61 om, at domstolene både skal være men også fremstå upartiske. Advokater vil desuden være hurtige til at bruge disse uformelle adgange til domstolene for at fremme deres klienters interesser, nøjagtig som det er sket i denne sag. Dertil kommer, at disse uformelle adgange til domstolene, der altså ikke er formaliseret, kan anvendes arbitrært, herunder har f.x. den svage part i tvisterne ikke nødvendigvis en sådan adgang. Det er retssikkerhedsmæssigt dybt problematisk, og i klar modstrid også med de intentioner som ligger bag reglerne, og som udspringer af den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Konkurslovens 144. Artiklen af advokat Lars Lindencrone Petersen beskæftiger sig også med tvangsmæssig anvendelse af konkurslovens 144. Det anføres side 436, blandt andet herom,..det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at dens formål er at give skyldneren et krav på under de betingelser, som bestemmelsen opstiller at få udleveret boet i forbindelse med at han har opnået en akkord. Konkurslovudvalget havde hvilket man bestemt ikke kan bebrejde udvalgets medlemmer ikke fantasi til at forestille sig, at skyldneren skulle ønske en konkursbehandling fortsat, hvis han var solvent Helt præcist angiver konkurslovens 144, at skyldneren kan kræve boets aktiver udleveret, og dette i en situation, hvor hans gæld er akkorderet, indfriet, eller der er stillet fuldgod sikkerhed herfor, altså, at hans aktiver overstiger passiverne, således at aktiverne kan udleveres. 6/9

7 Der er masser af grunde udover ordlyden af bestemmelse og forarbejderne hertil, der tilsiger, at en skyldner ikke skal tåle tvangsmæssig tilbagelevering af aktiver. Man kan eksempelvis forestille sig, at kurator har afviklet en del af en produktionsvirksomhed. Halvvejs i bobehandlingen konstaterer han, at alle kreditorer kan betales, og kurator tvangstilbageleverer derfor resten af produktionsapparatet, der henstår i lejede lokaler til skyldneren. En gammel bil tilbageleveres til skyldneren, selvom skyldneren efter konkursen har erhvervet sig en anden bil eller bare ikke ønsker at have noget med bilen at gøre. Disse eksempler burde illustrere det åbenbart indlysende i, at en skyldner under ingen omstændigheder skal tåle at modtage aktiver mod sin vilje. Dertil kommer, at det, kurator og Nordea forsøger i A/B Klostergården under konkurs, er at tilbagelevere en ejendom, der er overbehæftet med ca. 70 mio. altså et passiv og ikke et aktiv. Forfatteren konstaterer derimod kort, følgende: På baggrund af formålet med bestemmelsen og dens forarbejder, og under hensyn til at konkurslovens 15, stk. 3, både i sin ordlyd og sine forarbejder tager udgangspunkt i den enkle konstatering, at når skyldneren ikke er insolvent, skal han ikke (længere) være undergivet insolvensbehandling, må svaret være, at skyldneren ikke kan modsætte sig, at en konkursbehandling bringes til ophør. Dette er en mildest talt noget ejendommelig og i øvrigt forkert behandling af retskilder. Således tilsiger såvel ordlyd som forarbejder jo det modsatte resultat af det, som forfatteren gør sig til talsmand for. Dertil kommer, at rekonstruktionsreglerne udtrykkeligt ikke har indebåret nogen ændring i de bestående konkursretlige regler. Konkurslovens 144 har som anført bestået i 140 år uden at være brugt eller endda forsøgt brugt mod en skyldner. Dette er ikke overraskende, da ideen er så langt fra juridisk metodelære, at det er ret indlysende, at 144 ikke kan anvendes på den måde. Endelig overser forfatteren, at konkurslovens 144 er en balance-bestemmelse, og ikke en solvensbestemmelse, hvorfor henvisningen til konkurslovens 15, stk. 3, også i den henseende må karakteriseres som et endda meget betydeligt juridisk fejlskud. 7/9

8 Man må nok betegne artiklen mere, som et partsindlæg i en verserende sag, end som en artikel med en faglig tilgang baseret på juridisk metodelære for de opnåede konklusioner. Nærmere om mødet primo september Det skal fremhæves, at der intet er til hinder for, at såvel en generel som konkret forespørgsel passende kunne fremsættes på skrift og med kopi til modparten. Afholdelse af ensidige møder i skifteretten uden referat eller retsbog giver sagen et odiøst skær. Mødeaktiviteten er alene kommet for dagens lys ved en tilfældighed, og det fremhæves, at det forhold, at advokat Per Astrup Madsen generelt udtalte sig på en generalforsamling om konkursbehandling, førte til, at han skulle afsættes som kurator i boet, idet han alene som følge af en sådan udtalelse blev anset for inhabil, da der var et alvorligt modsætningsforhold mellem panthaver og andelshavere allerede forud for konkursen. Så meget desto mere er det helt oplagt at afholdelse af møde(r) med alene tilstedeværelse af den ny kurator og panthavers advokat gør dommer Torben Kuld Hansen og skifteretten inhabil, da det ikke kan fastslås med sikkerhed, hvad der er gjort og sagt på mødet, og når der endvidere fra dommer Torben Kuld Hansen er direkte udtalelser om den konkrete sag om A/B Klostergården på hele skifterettens vegne i Jyllands-Posten. Funktionschef Mette Bøcher betoner, at mødet var kort og uformelt. Det ses ikke at have nogen betydning om mødet er kort eller langt, og det er vanskeligt at fastlægge, hvad der er kort, og hvad der er langt. At mødet er uformelt ses heller ikke at have nogen betydning. Men mødet kan vel næppe betragtes som uformelt, idet mødet forud var planlagt til afholdelse i skifterettens lokaler, i almindelig åbningstid, indkaldt af receptionisten, og at såvel dommer Torben Kuld Hansen som advokaterne Bo Lauritzen og advokat Carsten Ceutz har afholdt mødet som led i deres professionelle virke og også må formodes at have fået honorering for den tid, som de hver især har anvendt i forbindelse med mødet. Uanset om en udtalelse er generel har det stået alle i mødet implicerede klart, at samtalen under mødet, og ekstrakten heraf, var til brug for en både konkret og aktuel tvist. Sammenfatning. De samlede omstændigheder i denne sag og navnlig de grundlæggende og tungtvejende retssikkerhedsmæssige hensyn, der ligger bag retsplejelovens 61, tilsiger entydigt, at skifteret- 8/9

9 ten bør beklædes af en dommer uden for skifteretten, og dermed at en hver tvivl om partiskhed fjernes. Dette er naturligvis i kærendes interesse, men det ses i øvrigt også at være i skifterettens egen interesse, således at der ikke hersker tvivl herom. Dertil kommer som anført også hensynet til den præcedens som i modsat fald vil dannes. Processuelle meddelelser Processuelle meddelelser i sagen kan fremsendes til advokat Kasper Westberg under henvisning til j.nr Dokumenter, der påberåbes Bilag 11: Kæreduplik af 13. september 2013 til østre Landsret i sag B Bilag 12: Kæreprocesskrift A af 30. september 2013 i sag B Bilag 13: Advokat Carsten Pedersen brev af 30. oktober 2013 til Advokatnævnet. Bilag 14: Artikel af advokat Lars Lindencrone Petersen i Festskrift til Erik Werlauf. 9/9