Bevaring af træer til gavn for. Rugende Fugle og Flagermus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bevaring af træer til gavn for. Rugende Fugle og Flagermus"

Transkript

1 Bevaring af træer til gavn for Rugende Fugle og Flagermus C.Jervelund & A.Andersen september 2012

2 Forvaltning og beskyttelse af flagermusen i Sønderborg kommune. Baggrund for vores interesse i at arbejde med Flagermus Med udgangspunkt i Sønderborg kommunes Temaplan for vindmøller Tillæg nr. 9. fra august 2012, har vi set på de evt. skadelige virkninger møllerne vil kunne tilføre kommunens i forvejen hårdt udnyttede og pressede naturgrundlag. Vi har efterfølgende arbejdet på at finde aktuelle og valide oplysninger om forekomst af fugle og flagermus, og for fuglene ser vi, at der er et rimeligt overblik over forekomst af sårbare arter (bla. ynglende og fouragerende havørn) ift. de potentielt udpegede vindmølleområder. Vi har også set på flagermusforekomster, men her er det ikke umiddelbart tilgængelig ny viden at hente. Den nyest tilgængelige viden, er tilknyttet de undersøgelser der er udført ifm. Dansk pattedyr atlas projektet der blev gennemført i perioden Vi har også set på hvordan Skov & Naturstyrelsen forvalter de Statslige skovarealer mht. beskyttelse af flagermusen, hvor vi har fundet frem til at der i Gråstenskovene (Natura 2000 område) er udført en kortlægning i 2010, men de øvrige skovarealer ligger der ikke tilgængelige oplysninger om ift. aktuel forekomst af flagermus, ud over de nævnte undersøgelser ifm. Dansk pattedyratlas projektet. Vi er pt. bekendt med at et ca. 25 ha stort bøgeskovsareal beliggende i Nørreskoven på Als. (Se bilag 4, side 12-15) står overfor en kraftig udtydning. Bevoksningen er fra ca. 1880, og rummer mange gode og potentielle træer for bl.a. flagermusen. Vi har i den forbindelse screenet hele arealet, for at finde ud af hvor mange af de gamle træer der har eller kan få værdi for flagermusen. I det kommende efterår dvs. snart går de store fældemaskiner i gang, og Naturstyrelsen Sønderjylland har ikke screenet området for flagermus, hulheder i træer eller andet der er vigtige for områdets bestand af flagermus. Ifølge Dansk pattedyratlas og det vi selv har screenet i området er der fundet 6, forskellige arter, hvilket bør forpligte Staten til at tage hensyn til dette ifm. en afskovning, og evt. at udføre en valid faglig screening af hele skovområdet forud for fældning af de gamle træer. Vi har derfor samlet alle de informationer vi har haft mulighed for at få fat i, dels via internettet, kontakt til EUROBATS, men også ved køb af en række gode udenlandske bøger og hæfter om flagermusen, hvor viden om hvad der kan gøres ift. bevaring og beskyttelse er fundet. Vi arbejder også på at anskaffe en high-end bat detector til brug ved registrering og efterfølgende artsgenkendelse ud fra optaget lyd og registreret flugt i felten. Vi har også læst publikationen God praksis for skovarealer med flagermus fra 2010 Som vi læser og tolker publikationen er der en række misforhold i teksten, der ikke hænger sammen med god praksis for forvaltning af skovarealer med flagermus, og dette set ift. hvad der sker i den virkelige verden. Vi har derfor nogle spørgsmål til publikationens indhold, som er beskrevet i de følgende punkter, hvor der henvises til de enkelte sider i publikationen: Med udgangspunkt i publikationens redegørelse har vi følgende spørgsmål og kommentarer: 1. Hvordan sikrer Miljøministeriet bevaring af store gamle træer og klynger heraf, når træerne i praksis fældes inden de når en stamme diameter der er 80 cm. 2. Vi foreslår at der bør udpeges områder hvor der i dag forekommer gamle træer dvs. over 100 år, og at der ud fra en biologisk vurdering fredes klynger af træer, og gerne eg som hovedtræart. Bemærkninger til side 5: 1. hvordan sikrer Miljøministeriet at skovejere herunder også Statsskovvæsenet forholder sig til at almindelig skovdrift ikke skader yngle, raste, ophold og overvintringsstederne. Det er som det fremgår af teksten, alene ejerens ansvar, men er ejeren bekendt med anbefalingerne og interesseret i at tage hensyn? Biodiversitet i vore skove Side 2

3 Bemærkninger til side 6: 1. Skovdrift og lovens rammer, Generel definition på yngle og rasteområder- enig.. 2. Heraf afledt- hvordan sikres den viden der lægges til grund for at et område kan betegnes som et yngel og rasteområde? Aktiv eftersøgning må være en forudsætning? 3. Til afsnittet Når der iværksættes driftsændringer - Det må forudsætte at der er overblik og viden om arternes udbredelse i skoven, samt viden om skovens træers tilstand ift. flagermusinteresser. 4. Til afsnittet En skade på et yngle- rasteområde - Hvordan kan man vide at der er sket skade på et yngle/rasteområde, når der ikke er viden om den aktuelle status. Afværgeforanstaltninger virker som et søgt alternativ, idet man ikke kan fremme træer med hulheder over kort tid, og den økologiske funktionalitet forudsætter at der er tilgængelig viden om den aktuelle status. 5. Til afsnittet Anden lovgivning - Artsfredningsbekendtgørelsen er i direkte modstrid med habitatdirektivet og de argumenter der fremføres i dette hæfte for at beskytte og fremme arterne og forholdene for disse, idet flagermusens opholds, yngle og overvintringssteder må fældes i perioden 1, september til 31, oktober. Forbuddet mod fældning af flagermus/spætte træer bør gælde for hele året, og således at disse træer overhovedet ikke må fældes. Bemærkninger til side 9: 1. Til afsnittet eksempler på kritiske tiltag for flagermusen - Kriterierne er vi enige i og 2. Til afsnittet eksempler på forbedrende tiltag for flagermusen - Kriterierne er vi enige i. 3. For at leve op til de fremførte eksempler, er det en forudsætning at der foreligger aktuel viden om arternes udbredelse og status, foruden at der er overblik over eksisterende og potentielle træer der er eller kan udvikle sig til gode flagermustræer. 4. For at de to eksempler de forbedrende tiltag, og de kritiske tiltag skal give mening, må der sættes fokus på de ældre bevoksninger, og undersøge træerne for flagermusforekomster, og hulheder der ifm. en hensyntagende forvaltningspolitik vil kunne komme flagermusen til gavn. Bemærkninger til side 10: 1. Til afsnittet God praksis ift. træer med flagermus forekomster - også her kræves der aktuel viden om flagermusens udbredelse i pågældende skov, men der stilles ikke krav til at der skal være overblik om der er flagermus eller flagermustræer. Hvis der ikke foreligger aktuel viden, handles der i god tro, og så er det lovligt at fælde flagermus, spætte og rede træer. 2. Til afsnittet God praksis for drift af løv- og blandskov - Gode forslag beskrives, men hvordan kan disse tiltag fastholdes og fremme antallet af enkeltstående og klynger af gamle træer. I dag er kravet at der ved afdrift skal lades 3-5 overstandere stå pr/ha. Publikationen Bats in Forests udgivet af Deutscher verband fuer landschaftspflege fremgår det, at hvis flagermusen skal have rimelige betingelser for at leve i en skov i omdrift, er der behov for huller i træerne pr/ha, hvilket betyder at der bør lades 7-10 egnede flagermustræer stå pr/ha. 3. Træer der er flagermustræer eller på sigt kan udvikle sig til egnede flagermustræer, bør beskyttes ved fredning og bør tydeligt mærkes Bemærkninger til side 12: 1. Til afsnittet Rådgivningsordning - Fungerer og bruges den rådgivning der evt. er i dag? 2. Til afsnittet der starter Det kræver biologisk, faglig indsigt - det er en forudsætning at der foreligger dokumentation der beskriver arealerne, inden der foretages udpegning af træer til fældning. 3. Private skove. Hvordan sikres det at der ved skovning i private skove tages de nødvendige hensyn? Biodiversitet i vore skove Side 3

4 Hvordan står det til i vore lokale skove: Hensyn til flagermus er der ikke gjort meget ud af, selvom flagermusen har været på Habitatdirektivet siden 1992, og med ændringer af naturbeskyttelsesloven i 2009, har myndighederne været forpligtet til at implementere hensyn til flagermusen i arbejdet med forvaltning af natur og landskab generelt. Tillige er alle Statsskove også blevet certificeret iht. FSC og PEFC, Hvor det tydeligt fremgår af publikationen FSC Toolkit at det skal tages særlige hensyn til naturværdierne, herunder fremhævet gamle, hule eller udgåede træer. I afsnit E: Sjældne og truede arter redegøres der for arter der kræver særligt opmærksomhed, og hvis ejeren af ejendommen har oplysninger om truede og sjældne artes forekomst på eller nær ejendommen, bør det overvejes hvordan der kan tages særlige hensyn til gavn for dem. Hvis en art har fast voksested eller yngel- eller rasteplads på ejendommen, er der tale om en nøglebiotop og dermed også SHBV skov. Der er ud fra de eksisterende love og regler tungtvejende grunde til, at der snarest gøres noget målrettet for at aftaler, love, internationale som nationale bliver implementeret i den daglige drift af alle Statsskovs ejede skov arealer, og på sigt også de private skove. NST Sønderjylland har ikke aktuelle registreringer af flagermusens udbredelse og forekomst for de skovarealer der forvaltes. Der er et område hvor der er udført en konkret kortlægning af flagermus forekomst, og det er i Gråsten skovene. De øvrige skovområder er der ikke overblik over om der er flagermus tilstede. Det aktuelle kendskab tager udgangspunkt i oplysningerne der er opført i Dansk Pattedyr atlas, hvor der er udarbejdet rimelige udbredelseskort for de enkelte arter, men data er ved at være historiske idet de er fra , og kan derfor kun bruges som vejledende information. Lilleskove i Nørreskoven på Als. Konkret har NST-Sønderjylland planlagt over de kommende år frem mod 2015 (den nuværende driftsplan), at fælde hovedparten af Lilleskovs ca. 25ha store bøgebevoksning der er fra omkring I dette skovområde og de nært tilknyttede arealer er der forekomst af flere flagermusarter som. 1. Brun flagermus - (Nyctalus noctula) 2. Sydflagermus - (Eptesicus serotinus) 3. Vandflagermus - (Myotis daubentoni) 4. Dværgflagermus (Pipistrellus pipistrellus) 5. Langøret flagermus (Plecotus auritus) 6. Troldflagermus ( Pipistrellus nathusii) Det er af den grund værd at være opmærksom på forekomst af flagermus ift. fældning af den gamle bøge bevoksning. Vi har været ude i skoven for at se på hvordan fordelingen af huller og hulheder forholder sig ift. potentiel værdi og betydning for flagermusen, og er kommet frem til at der er ca. 273 træer der er interessante for flagermusen, og antallet af træer udgør ca.10 træer pr. ha. hvilket også er hvad Deutsche verband fuer landschaftspflege anbefaler, læst i publikationen Bats in forests. Registrering i Lilleskov er vist på bilag 4, side 12-16) Ifølge skovloven skal der efterlades mellem 3 og 5 gamle træer/overstandere pr. ha, men det rækker ikke langt ift. flagermusens fremtidige muligheder, foruden at de tilliggende skovområder ikke omfatter levesteder der kan erstatte det der forsvinder ved afskovningen. For at bruge det populære udtryk om økologisk funktionalitet, kan det udtrykkes således, at når skovningen har gjort sit indhug i Lilleskovområdet, er den økologiske funktionalitet samtidigt reduceret ganske betragteligt ift. flagermusens fremtidige muligheder. Biodiversitet i vore skove Side 4

5 Lovgivning der har til hensigt at beskytte de danske flagermus og deres levesteder: Beskyttelse af flagermus Alle de danske arter af flagermus er totalfredede. Det gælder primært dyrene selv, men også i et vist omfang deres levesteder. Man kan dog få lov til at udsluse en koloni fra bygninger, hvis den er til stor gene. Vildtkonsulenten på det lokale statsskovdistrikt vil kunne hjælpe, hvis flagermusene giver alvorlige problemer. Indledningsvis er Habitatdirektivets bilag IV beskrevet, og her følger en række andre konventioner og aftaler der forpligter til at beskytte flagermusen og dens levesteder. EF Habitatdirektivet: Bilag IV På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområder må ikke forringes. Bilag IV arterne er således ikke kun beskyttet i habitatområderne, men overalt hvor de yngler eller raster. Forvaltningsmæssigt er bilag IV arterne meget vigtige. Der gælder et totalt forbud i habitatbekendtgørelsen og i naturbeskyttelseslovens 29a mod at forringe deres yngle-eller rasteområder. Der kan f.eks. ikke vedtages lokalplaner eller gives tilladelser, der medfører at disse områder forringes eller arterne forstyrres. Og selv nuværende, lovlige påvirkninger skal standses, hvis der er en klar årsagssammenhæng mellem påvirkningen og forringelsen. For eksempel er det ulovligt at retablere grusgrave med markfirben, uanset om det var et vilkår i den oprindelige gravetilladelse, og fortsat fodring af ænder eller til ledning af forurenet drænvand i et vandhul med Stor vandsalamander eller spidssnudet frø er også ulovligt. Gulliste 1997 Er en slags observationsliste, der udarbejdes af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Arter, der optræder på gullisten, er stadig almindelige men i kraftig tilbagegang. Desuden finder man her de arter, som Danmark har et internationalt ansvar for, de såkaldt nationale ansvarsarter. Det drejer sig typisk om trækfugle, og kriteriet er, at mindst 20% af jordens samlede bestand af en art på et eller andet tidspunkt opholder sig i Danmark, eller at arten er sjælden på verdensplan. Damflagermusen er en national ansvarsart. Rødliste 1997 Indeholder arter, der er forsvundne, truede, sårbare eller sjældne i Danmark. Også her er der et vist overlap med de nationale ansvarsarter. Rødlisten opdateres ligesom gullisten ca. hvert 5. år. 10 af de danske arter af flagermus er på rødlisten; dam-, Brandts, vand-, skæg-, frynse-, brun-, trold-, langøret, bredøret, Bechsteins flagermus, hvoraf de første 8 er særdeles sårbare. Bern-konventionen Beskytter Europas vilde planter og dyr samt deres levesteder og giver Danmark en forpligtelse til at tage hensyn til de særligt truede og sårbare arter og deres levesteder. Bonn-konventionen Har til formål at beskytte de vilde dyr, som vandrer over grænserne. Stærkt truede arter skal beskyttes ved fredning eller ved fredning af deres levesteder Lov om jagt- og vildtforvaltning Formålet er at sikre arts- og individrige bestande og at skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning af dyrelivet. Biodiversitet i vore skove Side 5

6 Det er i denne lov de enkelte arter sikres helt eller delvis med fredning (jagttider) ligesom muligheden for regulering af enkelte dyr er nedfældet. Af interesse for flagermus er at hule træer og træer med spættehuller, der ikke må fældes fra 1/2 til 31/8. Desuden er der ikke jagttid på flagermus. 6 a. Yngle- eller rasteområder for de pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke ødelægges eller beskadiges. Stk. 2. Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes. Æg må ikke forsætligt ødelægges eller beskadiges. Stk. 3 Miljøministeren kan fastsætte regler om fældning af visse træer og forbud mod ødelæggelse eller beskadigelse af redesteder og yngle- eller rasteområder. 7. De pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter. Stk. 2. Fugle må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. For info om arter på det nævnte bilag 1,- se bilag 2, side 10. FCS og PEFC certificering: Statsskovene er certificeret iht. FSC s- 10 principper og 56 tilhørende kriterier for ansvarlig skovforvaltning. Principperne sikrer bl.a. at skove drives på en miljømæssig og social ansvarlig måde, hvor vandløb beskyttes, levesteder for dyr bevares og så meget af skovene som mulig bliver genoprettet til førindustrielle forhold. Statsskovene er også certificeret iht. Det danske PEFC- certificeringssytem der har til formål at dokumentere og fremme en bæredygtig drift af skovene. (Se bilag 3 side 11). Klip fra artsfredningsbekendtgørelsen: 4. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar 31. juli. Stk. 2. Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar 31. august. Stk. 3. Ørnes, sort storks og rød glentes redetræer må ikke fældes. Stk. 4. Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november 31. august. Stk. 5. Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april 31. august. Det er påfaldende at flagermusen ikke er nævnt på listen af vilkår for fældning eller ødelæggelse af sommer, vinter, yngle opholdstræer. Beskyttelsens tvetydighed: For konkret at kunne forholde sig til udtrykket økologisk funktionalitet vil det kræve at der er et indgående kendskab til skovens værdi og betydning som helhed ift. muligheder og forekomster af flagermus, og den viden er i dag ikke tilgængelig. Eksempel: Af EF-Habitatdirektivet fremgår det, at man ikke må ødelægge yngle- eller rasteområder, og samtidigt fremgår det af artsfredningsbekendtgørelsen, at der er forbud mod at fælde træer og træer med spættehuller i perioden 1, november til 31, august. Det er til gengæld lovligt at fælde hule træer, træer der er gode flagermustræer og træer med spætte huller fra 1, september til 31, oktober, med andre ord har flagermusens yngle, raste og opholds steder/træer alligevel ingen beskyttelse. Der noget der ikke hænger sammen. For flagermusen er det vigtigt at yngle og rasteområder bevares generelt, og at kendte, egnede og potentielle flagermustræer ikke fældes, artsfredningsbekendtgørelsens forbudsperiode giver ikke nogen mening ift. beskyttelse af flagermusen og de lokale flagermusbestande. Befolkningen der har interesse for naturen står uforstående overfor, at der i Statsskovene foregår fældning af træer i fuglenes yngleperiode, det burde ganske enkelt ikke være tilladt, og viser at den danske Stat- Biodiversitet i vore skove Side 6

7 Miljøministeriet ikke ønsker at vise rettidig omhu når der fældes træer, og samtidigt har staten og regeringen ansvaret for at beskytte og fremme den biologiske mangfoldighed. Beskyttelsen af flagermusen, ift. artsfredningsbekendtgørelsen og Habitatdirektivet hænger ikke sammen, og publikationen God praksis for skovarealer med flagermus hænger ikke sammen idet det er lovligt at fjerne flagermusens yngle, raste og opholds træer, hvilket strider imod hensigten med bl.a Habitatdirektivet. De private skove: Et andet stort spørgsmål er om der overhovedet tages nogen hensyn til flagermusen ifm. skovning i de private skove. Vi har ved selvsyn set hvordan den lokale skoventreprenør uden hensyn til flagermustræer, spætte træer eller træer med hulheder, farer frem gennem skoven med de store maskiner. Her er der ikke levnet det mindste plads til hensyn, det drejer sig udelukkende om at slæbe så meget træ ud af skoven som muligt, dels til salg i form af stammer, men også i form af flis til biomassevarmeværket. Andre kilder til information. Deutsche verband fuer landschaftspflege har udgivet publikationen Bats in forests. Publikationen giver anledning til bekymringer når man læser denne, og sammenligner med hvor lidt den danske Stat er engageret i at gøre noget for bl.a flagermusen. Det fremgår af publikationen, at der i en skov med en ca. 120 årig bevoksning, i øvrigt samme alder som Lilleskov i Nørreskoven på Als og omtalt i dette notat, at hvis der skal være et tilstrækkeligt antal raste steder til en naturlig forekomst af flagermus, bør der permanent være huller i træerne pr. hektar, hvilket er det samme som ca træer til rast pr. hektar. Skovloven siger 3-5 træer pr. hektar. Hvordan dette antal er fremkommet er vi ikke vidende om, men det stemmer ikke overens med hvad der er nødvendigt for at de lokale flagermus-bestande kan overleve også efter der er gennemført en afskovning. Det fremgår på EUROBATS hjemmeside at Danmark har tilsluttet sig Parties to EUROBATS, Agreement on the conservation of populations of European bats, (EUROBATS) den 16 januar Men hvor er den danske stat i den sammenhæng. Forudsætninger for god forvaltningspraksis: 1. Vidensniveauet skal have up-to date - kvalitet. 2. Skovens bevoksninger bør gennemgås for at få opdateret viden om hulheder, spættehuller etc, og hvor klynger af træer bør lades stå for at give og udvikle sig til gamle værdifulde træer til gavn for biller, insekter, fugle og flagermus. 3. Aktuel tilgængelig viden om arternes udbredelse er hovedsageligt baseret på Dansk pattedyratlas et fantastisk flot værk, men data for flagermusens udbredelse er fra perioden , og vil afhængig af beliggenhed ift. de udførte undersøgelser have en alder fra 7 39 år. Det vil derfor være vigtigt at der iværksættes en kortlægning af flagermusforekomster, i de skovområder hvor der påtænkes udført hugst i de gamle bevoksninger, idet der løbende sker forandringer i et områdes tilstand, foruden at der ikke eksisterer viden om flagermusens status i en lang række områder. 4. Flagermusen har det svært i det moderne landskab, hvilket gør at artens forholdsvis lave reproduktionsrate betyder, at arten har svært ved at overleve unaturlige indhug i de lokale bestande, hvilket bl.a. skyldes at flagermusens reproduktionsrate er relativt lav og går fra ca. 1,3 afhængig af art, foruden at ungernes dødsrate 1 st år ligger på ca %, og de voksnes lever gns. ca. 2-4 år. Andre negative forhold for arten kan være, drab ifm. vindmølleanlæg hvor lungekollaps og høreskader er et stort problem. Hertil kommer de naturlige fjender som, ugler, katte, trafik oa. rovfugle, samt fejlagtig håndtering af flagermus i boliger. Biodiversitet i vore skove Side 7

8 5. Den danske Stat er usynlig i det offentlige rum hvad angår flagermus i feks. a. EUROBAT samarbejdet b. Aktiv medspiller ved praktiske tiltag der beskytter og fremmer arten c. Lav indsats rate for beskyttelse af arten på egne arealer, også ikke Natura 2000 arealer bør have fokus d. Info materialet om flagermus er nærmest usynlig for offentligheden e. Hvad gør staten for at sikre at der tages behørige hensyn på de private skovarealer 6. Staten lever ikke op til målet om bevaring af gamle træer, eller at der udvælges træer og trægrupper der får lov til at blive til store gamle træer gamle træer ved afdrift i gamle bevoksninger er ikke nok til at sikre tilstrækkeligt med hulheder for flagermusen. 8. Urørt skov er i vores lokale skov Nørrskoven, blot en bræmme langs skovens kystvendte bryn, hvor der forekommer relativt få flagermustræer, og bræmmen vil næppe have særlig stor betydning ift. områdets økologiske funktionalitet. 9. Det gode udtryk om økologisk funktionalitet sikrer ikke levestederne for flagermusen, foruden at der er for lidt viden om hvor arterne forekommer, og de gældende driftsplaner lever ikke op til de nationale som internationale lovgivningsmæssige bindinger. Der sker ganske enkelt for lidt der er med til at beskytte, bevare og fremme flagermusen. 10. Habitatdirektivets artikel 12 bilag IV siger: Der gælder et totalt forbud i habitatbekendtgørelsen og i naturbeskyttelseslovens 29a mod at forringe deres yngle-eller rasteområder. Artsfredningsbekendtgørelsen siger: Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1, november 31. august. Vildt og jagtforvaltningsloven siger: Yngle- eller rasteområder for de pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke ødelægges eller beskadiges. (se bilag 2 side 10). Det er noget rod at der ikke er enslydende beskrivelser af hensynet til beskyttelse af hule træer. Som det kan læses i flere lovsamlinger er der forbud mod ødelæggelse af flagermusens yngle, raste og opholds områder. Trods det tillades det at fælde træer med spættehuller og andre hulheder i perioden fra 1 september til 31 oktober, hvilket betyder at flagermusens yngle og opholdsområder reelt ikke er beskyttet mod ødelæggelser. Bilag: Bilag 1. side 9: Yderliggere bemærkninger til lovgivning der har til hensigt at skulle medvirke til at beskytte bla. flagermusen. Bilag 2. side 10: Klip fra Lov om jagt- og vildtforvaltning Bilag 3. side 11: Klip fra FSC Toolkit der bla. omfatter hensyn til biologisk værdifulde træer. Bilag 4. side 12-15: Lilleskoven i Nørreskoven på Als kortlægning af træer med huller og hulheder Bilag 5. side 16: Eksempler på flagermus der opholder sig i hulheder i træer Med venlig hilsen DN- Sønderborg Andreas Andersen Biodiversitet i vore skove Side 8

9 Bilag -1-. Yderliggere bemærkninger til lovgivning der har til hensigt at skulle medvirke til at beskytte bla. flagermusen. Se på loven Her er et klip fra en diskussion om ansvarsfordeling ifm. forvaltning af bilag IV arterne: Professor Peter Pagh opfordrer til, at området bliver kulegravet, så det bliver tydeligere, hvem der har ansvaret. Han mener, at uklarheden især skyldes, at bilag IV-arterne både er beskyttet af naturbeskyttelsesloven 29a og af habitatbekendtgørelsen to parallelle regelsæt, som administreres af hver sin myndighed: I naturbeskyttelseslovens 29a har man indført et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge levesteder for bilag IV-arter, hvor Naturstyrelsen er myndighed, hvorfor styrelsen burde have reageret på anmeldelse om birkemus på marken. Problemet er, at det samtidig af den såkaldte habitatbekendtgørelse fremgår, at kommunerne har ansvaret for beskyttelse af bilag IV arter, siger han. Det er noget rod, som loven er i dag. Når man deler kompetencen mellem stat og kommune, som man har gjort i denne lov, så ender det altid som et abespil, siger han og fortsætter: Man burde få en afklaring af, hvem der har kompetencen i disse sager. Hvis det skulle være logisk, så kunne man give beføjelserne til kommunerne, så ville systemet hænge sammen. Biodiversitet i vore skove Side 9

10 Bilag -2-. Lov om jagt- og vildtforvaltning Kapitel 2 Generelle vildtforvaltningsbestemmelser 3. Jagt må kun drives på vildt, der er fastsat jagttid for, og kun inden for den jagttid, der er fastsat for arten. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte jagttid for de enkelte vildtarter ud fra følgende principper: 1) Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i disses udbredelsesområder. 2) Jagt på fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret. 3) Der må ikke drives jagt på fugle i yngletiden og på fugle under træk til redebygningsstedet. 4) Der bør ikke drives jagt i perioden 1. februar august. 5) Der bør ikke fastsættes jagttid på sjældne eller truede arter. 6) Arter, der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau, bør beskyttes. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler, der udvider, begrænser eller ophæver jagttiden for de enkelte vildtarter inden for nærmere afgrænsede områder samt på fiskeriterritoriet eller dele heraf. 6 a. Yngle- eller rasteområder for de pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke ødelægges eller beskadiges. Stk. 2. Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes. Æg må ikke forsætligt ødelægges eller beskadiges. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om fældning af visse træer og forbud mod ødelæggelse eller beskadigelse af redesteder og yngle- eller rasteområder. 7. De pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter. Stk. 2. Fugle må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Arter på bilag 1. Pattedyr omfattet af 9 a, stk. 1: SMÅFLAGERMUS / MICROCHIROPTERA Alle arter, herunder Vandflagermus Damflagermus Skægflagermus Brandts Flagermus Frynseflagermus Bechsteins Flagermus Skimmelflagermus Sydflagermus Brunflagermus Bredøret Flagermus Langøret Flagermus Dværgflagermus Troldflagermus Pipistrelflagermus GNAVERE / RODENTIA Hasselmus Birkemus ROVDYR / CARNIVORA Odder HVALER / CETACEA Alle arter, herunder marsvin Myotis daubentoni Myotis dasycneme Myotis mystacinus Myotis brandtii Myotis nattereri Myotis bechsteini Vespertilio murinus Eptesicus serotinus Nyctalus noctula Barbastella barbastellus Plecotus auritus Pipistrellus pygmaeus Pipistrellus nathusii Pipistrellus pipistrellus Muscardinus avellanarius Sicista betulina Lutra lutra Phocoena phocoena Biodiversitet i vore skove Side 10

11 Bilag -3. Klip fra FSC Toolkit der bla. omfatter hensyn til biologisk værdifulde træer. 5. Miljø og natur Miljøhensyn er et centralt element i FSC certificering. Principperne er enkle: 1. For at kunne tage vare på naturværdierne er man nødt til at kende dem. 2. Forud for en aktivitet overvejer man først hvordan den kunne tænkes at påvirke naturen og miljøet, og hvordan en evt. negativ effekt kan minimeres eller modvirkes. Hvis en forventet negativ påvirkning ikke kan afbødes effektivt, og det derfor er sandsynligt at aktiviteten vil ende med at skade naturværdier væsentligt, bør man overveje alternativer til den planlagte aktivitet. Områder med særlig naturmæssig eller kulturel værdi er kortlagt Sjældne og truede arters forekomst er undersøgt og kortlagt så godt som muligt Gamle, hule eller udgåede træer beskyttes mod fældning 4.3 Forstlige indgreb og pleje Udover at følge de ovenfor skitserede retningslinier skal driften tilgodese en række særlige hensyn til såvel skovøkonomi som til de biologiske værdier i dyrkningsfladerne, som specificeret nedenfor. Driftslederen sikrer, at entreprenører og skovarbejdere instrueres grundigt i de relevante retningslinier forud for forstlige aktiviteter i skoven. Der bruges skovnings- og udslæbningsteknikker, som minimerer direkte skader på salgbart volumen og tilbageværende træer samt andre produktivitetsskader f.eks. jordbundssætninger Det tilstræbes i planlægning af udkørsel og udslæbning, at minimere skader på såvel bevoksning som jordbund og natur. Mindst 3-5 træer pr. hektar udpeges og afmærkes til naturligt forfald og død; udpegningen sker forud for indgreb i en bevoksning. Biologisk værdifulde træer (f.eks. gamle, døde eller hule træer, redetræer m.v.) fældes eller forstyrres ikke E. Sjældne og truede arter Den danske rødliste er resultatet af forskeres arbejde på at identificere de mest truede og sjældne dyre- og plantearter i Danmark, og arterne på listen er dem som ejendommen især bør forsøge at identificere og værne om. Udover arterne på denne liste er der en række arter, som også fortjener særlig opmærksomhed; blandt andet arter, der er i generel tilbagegang i landet og arter, som er truede eller sjældne på lokalt/regionalt plan. I det omfang ejendommen har oplysninger om truede eller sjældne arters forekomst på eller nær ejendommen, bør det overvejes hvordan der kan tages særlige hensyn til gavn for dem. Hvis en art har fast voksested, yngle- eller rasteplads på ejendommen, er der tale om en nøglebiotop og dermed også SHBV-skov. Der findes ikke i Danmark noget sted, som opsamler viden om forekomsten af sjældne og truede arter på lokalt niveau, og det er generelt vanskeligt at skaffe praktisk anvendelig viden om rødlistede arters forekomst på ejendomsniveau. Udover det kendskab som ejendommens ansatte selv har til f.eks. sjældne fugle og pattedyr er den enkleste og mest effektive metode til at skaffe oplysninger en henvendelse til de lokale myndigheder samt organisationer, som beskæftiger sig med naturområdet (se E11). Derudover er det en god idé at ejendommen løbende rådfører sig med lokale natureksperter og specialister, der kommer i skoven. Endelig kan der skaffes flere oplysninger ved så vidt muligt at lade skoven være åben for naturforskere. Biodiversitet i vore skove Side 11

12 Bilag 4. Lilleskoven i Nørreskoven på Als kortlægning af træer med huller og hulheder Oversigtskort der viser hvor Lilleskov ligger i Nørreskoven og på Als. Kortlægning af - Afdelings numre: 73, 74, 75 Den grønne cirkel viser Lilleskovens beliggenhed i Nørreskovens Nordlige del. Biodiversitet i vore skove Side 12

13 Lilleskoven kortlægning af træer der er eller kan blive gode spætte og/eller flagermus træer. I april måned 2012, er de tre afdelinger af Lilleskov screenet for forekomst af træer med huller, hulheder og træer der på sigt vil kunne udvikle sig til spætte og/eller flagermus træer. Det skal bemærkes at alle træer er registreret med GPS, og koordinaterne er efterfølgende indtastet i Map Source, hvor nedenstående kort med træfordeling er resultatet. Alle træer er angivet med koder så de kan genfindes med GPS. Baggrundsdata er indtastet i excel, hvor alle data for dokumentation er tilgængelige. Hvert træ er desuden fotograferet og ligger i en foto database. De sorte markeringer på kortet viser fordelingen af træer med hulheder i større og mindre grad, og udgør træer med spætte og ugle huller samt træer der er oplagte flagermustræer, og heraf også træer med potentiale for at udvikle sig til spætte og/eller flagermus træer. Viser den omtrentlige afgrænsning af naturskovsområdet. Symbol for fortidsminde Kortlægning af træer med huller og hulheder i Lilleskoven De registrerede træer er inddelt i tre kategorier som er: 1. Træer med spætte/ugle huller 2. Træer med hulheder og huller 3. Træer der er potentielle kandidater for hulheder og huller Se foto eksempler af træer fra de 3, kategorier på de følgende sider: Biodiversitet i vore skove Side 13

14 Fotos af Kategori 1- træer: Fotos af kategori 2- træer: Biodiversitet i vore skove Side 14

15 Fotos af kategori 3-træer: Eksempler på redetræer i Lilleskov: Biodiversitet i vore skove Side 15

16 Bilag 5. Eksempler på flagermus der opholder sig i hulheder i træer. Foto af Brun flagermus (Nyctalus noctula) Bemærk revnen i bøgetræet, et typisk opholdssted for brun flagermus. Foto af langøret flagermus (Plecotus auritus) Også langøret flagermus opholder sig i træer med revner og hulheder. Biodiversitet i vore skove Side 16

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune.

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune. Bilag til SMV-screening Navn på plan Spildevandstillæg 6 Dato for screeningen 08.09.16 Screenet af Steen Roed Generelt for flagermus Der er i 2012-2014 udført en omfattende undersøgelse af flagermus i

Læs mere

Bilag IV-arter. Projektets betydning for Bilag 4 arter. Ingen påvirkning. påvirkning. Pattedyr

Bilag IV-arter. Projektets betydning for Bilag 4 arter. Ingen påvirkning. påvirkning. Pattedyr Bilag IV-screening ifm. tilladelse til indvinding af råstoffer Navn på graveområde Dato for screeningen Screenet af Bilag IV-arter Arter Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Damflagermus

Læs mere

Bilag IV-arter. Projektets betydning for Bilag 4 arter. Ingen påvirkning. påvirkning. Pattedyr

Bilag IV-arter. Projektets betydning for Bilag 4 arter. Ingen påvirkning. påvirkning. Pattedyr Bilag IV-screening ifm. tilladelse til indvinding af råstoffer Navn på graveområde Dato for screeningen Screenet af Bilag IV-arter Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Damflagermus (Myotis

Læs mere

Redetræer og forstyrrelse af fugle

Redetræer og forstyrrelse af fugle NOTAT 14. juli 2016 KAH Redetræer og forstyrrelse af fugle Indholdsfortegnelse Introduktion... 1 Formålet med reguleringen... 2 Reder og æg... 2 Redetræer... 3 Forstyrrelse af fugle med skadelig virkning

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening: solfangerfelt, Myrekærvej 3, 4652 Hårlev Dato for screeningen 13.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

Bilag IV Arter. Lokalplan 193 for Stevnshallen. Dato for screeningen Generelle betragtninger:

Bilag IV Arter. Lokalplan 193 for Stevnshallen. Dato for screeningen Generelle betragtninger: Bilag IV Arter Navn på plan Lokalplan 193 for Stevnshallen Dato for screeningen 11-07-2019 Screenet af Mads Brinck Lillelund Generelle betragtninger: Kommunalbetyrelsen har besluttet at igangsætte udarbejdelse

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

AFGØRELSE. Afgørelse: VVM-screening af gyllebeholder hvori der ønskes opbevaring af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg.

AFGØRELSE. Afgørelse: VVM-screening af gyllebeholder hvori der ønskes opbevaring af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg. AFGØRELSE 24. SEPTEMBER 2016 JOURNALNUMMER 01.16.04-G01-1-16 SKREVET AF LILIAN SCHMIDT Afgørelse: VVM-screening af gyllebeholder hvori der ønskes opbevaring af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg.

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild

Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild Projektbeskrivelse 9 standpladser (2 nye) Max højde 330 m (+ 80) 2 yderste dog fortsat max 250 m Ny offentlig adgangsvej Yderligere skovrydning

Læs mere

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

2008/1 LSV 153 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. maj Forslag. til

2008/1 LSV 153 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. maj Forslag. til 2008/1 LSV 153 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Miljømin., By- og Landskabsstyrelsen, j.nr. 300-00015 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28.

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Forslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.

Forslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 31.12.2017 Til Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt via Miljøstyrelsens høringsside Forslag til justering af afgrænsning af

Læs mere

Planklagenævnet har modtaget en klage over, at Allerød Kommune har vedtaget lokalplan nr Teglværkskvarteret syd for Sortemosevej.

Planklagenævnet har modtaget en klage over, at Allerød Kommune har vedtaget lokalplan nr Teglværkskvarteret syd for Sortemosevej. 10. maj 2017 Sagsnr. NMK-33-03550 KlageID: 93904 CLARI-NMKN AFGØRELSE i sag om Allerød Kommunes vedtagelse af lokalplan 1-135 - Teglværkskvarteret syd for Sortemosevej Planklagenævnet har modtaget en klage

Læs mere

Tilladelsen er givet på grundlag af oplysningerne i din ansøgning af 24. februar 2016.

Tilladelsen er givet på grundlag af oplysningerne i din ansøgning af 24. februar 2016. Naturstyrelsen, Kronjylland Vasevej 7 8920 Randers NV Miljø og Teknik Plan Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 plan@randers.dk www.randers.dk 11-04-2016 / 01.03.03-P16-34-16 Landzonetilladelse

Læs mere

Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.

Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der

Læs mere

Spørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Spørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne. Spørgsmål Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje (Uddrag) (Bekendtgørelse nr. 330 af 19. marts 2013) Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Læs mere

SMV-screening af planer og programmer

SMV-screening af planer og programmer SMV-screening af planer og programmer Generelle oplysninger Navn på plan Lokalplan 177 Område til fritids- og turismeformål ved Stevns Fyr Dato for screeningen 24. juni 2016. Justeret 28. november 2016

Læs mere

Beskrivelse af projektet. Berørte beskyttede naturtyper BY & MILJØ NOTAT

Beskrivelse af projektet. Berørte beskyttede naturtyper BY & MILJØ NOTAT BY & MILJØ NOTAT Sagsnr.: 18/11627 Dato: 07-08-2018 Sagsbehandler: Marianne Brink Sørensen Emne: Etablering af stitunnel under Hillerødvejen - screening i henhold til miljøvurderingsloven Hillerød Kommune

Læs mere

DN Sønderborg Årsmøde den 17 november 2015

DN Sønderborg Årsmøde den 17 november 2015 DN Sønderborg Årsmøde den 17 november 2015 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 4. Forslag fra medlemmerne 5. Eventuelt Beretning

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter

GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Bilag IV Arter. Dato for screeningen Generelle betragtninger: Formålet med tillæg 10 til Stevns Kommunes Spildevandsplan er:

Bilag IV Arter. Dato for screeningen Generelle betragtninger: Formålet med tillæg 10 til Stevns Kommunes Spildevandsplan er: Bilag IV Arter Navn på plan Tillæg 10 til spildevandsplan 2012-2020, Revison af separatkloakering for dele af Strøby Egede (Etape B), inkl. og regnvandsbassin ved og for Nimgården og Strandroseparken Dato

Læs mere

Tillæg 9 til spildevandsplan , Revision af separatkloakering for dele af Strøby Egede (Etape A), inkl. og regnvandsbassin ved Solgårdsparken.

Tillæg 9 til spildevandsplan , Revision af separatkloakering for dele af Strøby Egede (Etape A), inkl. og regnvandsbassin ved Solgårdsparken. Bilag IV Arter Navn på plan Tillæg 9 til spildevandsplan 2012-2020, Revision af separatkloakering for dele af Strøby Egede (Etape A), inkl. og regnvandsbassin ved Solgårdsparken. Dato for screeningen 12-09-2019

Læs mere

Indhold. Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus

Indhold. Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus 13. juni 2019 Notat Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz (mikkel.holmberg.stolz@albertslund.dk) Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus Projekt nr.: 10402932-002 Dokument nr.: Version

Læs mere

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard & Hans J. Baagøe Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: Titel: Overvågning af flagermus

Læs mere

Plan for tilsyn med naturområder

Plan for tilsyn med naturområder Miljøudvalget 11.04.2011 Sag nr. 27, bilag 1 Plan for tilsyn med naturområder Sø i Høje Gladsaxe Parken 2011 J. nr. 01.05.00K07 Indholdsfortegnelse Indledning/Formål: Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Forvaltning af risikotræer

Forvaltning af risikotræer Forvaltning af risikotræer Forvaltning af risikotræer Et risikotræ er et træ med strukturelle fejl på rødder, stamme eller grene, som kan bevirke at træet eller dele af træet falder sammen, og hvor disse

Læs mere

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets

Læs mere

2008/1 LSF 153 (Gældende) Udskriftsdato: 13. maj Fremsat den 26. februar 2009 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag.

2008/1 LSF 153 (Gældende) Udskriftsdato: 13. maj Fremsat den 26. februar 2009 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. 2008/1 LSF 153 (Gældende) Udskriftsdato: 13. maj 2019 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., By- og Landskabsstyrelsen, j.nr. 300-00015 Fremsat den 26. februar 2009 af miljøministeren

Læs mere

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde. Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.

Læs mere

Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre om der er VVM-pligt, jf. kriterier iht. bilag 6 i lovbekendtgørelse nr af 25/10/2018

Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre om der er VVM-pligt, jf. kriterier iht. bilag 6 i lovbekendtgørelse nr af 25/10/2018 Bilag 1. Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre om der er VVM-pligt, jf. kriterier iht. bilag 6 i lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25/10/2018 VVM Myndighed Fredericia Kommune Basis oplysninger

Læs mere

Notat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del

Notat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del Bilag 22 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del Delområderne Tre af delområderne berører helt

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Der er ikke foretaget naboorientering i sagen, da det ansøgte er vurderet at være af underordnet betydning for naboerne.

Der er ikke foretaget naboorientering i sagen, da det ansøgte er vurderet at være af underordnet betydning for naboerne. Udvikling, Miljø og Teknik Byg og Brand 0 Telefon +45 8915 1515 planteam@randers.dk www.randers.dk 04-07-2018 / 01.03.03-P19-53-18 Landzonetilladelse Du har fået landzonetilladelse til udstykning og opførelse

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Kap Biologiske Interesser

Kap Biologiske Interesser Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår

Læs mere

Naturforvaltning J.nr. SVANA Ref. APJEN Den 18. november Høje-Taastrup Kommune Att.: Birgitte Hansen

Naturforvaltning J.nr. SVANA Ref. APJEN Den 18. november Høje-Taastrup Kommune Att.: Birgitte Hansen Høje-Taastrup Kommune Att.: Birgitte Hansen Sendes pr mail til: BirgitteHan@htk.dk Naturforvaltning J.nr. SVANA-520-00004 Ref. APJEN Den 18. november 2016 Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen inden

Læs mere

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen samt åbeskyttelseslinjen inden for området for lokalplan nr i Silkeborg Kommune

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen samt åbeskyttelseslinjen inden for området for lokalplan nr i Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune Att.: Marie Sølgaard Bang Sendes pr mail til: MarieSolgaard.Bang@silkeborg.dk Naturforvaltning J.nr. SVANA-520-00033 Ref. APJEN Den 8. juli 2016 Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen

Læs mere

Thomas Albert Nielsen Engvej 7 Gludsted, 7361 Ejstrupholm. 5. september 2013

Thomas Albert Nielsen Engvej 7 Gludsted, 7361 Ejstrupholm. 5. september 2013 Thomas Albert Nielsen Engvej 7 Gludsted, 7361 Ejstrupholm 5. september 2013 Landzonetilladelse til opførelse af en ny carport med redskabsrum, Engvej 7, 7361 Ejstrupholm Ikast-Brande Kommune har behandlet

Læs mere

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Disposition 1. Kort intro til naturdirektiverne 2. Natura 2000 3. Bilag IV-arter og andre beskyttede arter 4. Andre beskyttede arter

Læs mere

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af

Læs mere

Ikast-Brande Kommune. Screening af areal til skovrejsning. Skovrejsning på Matr. 7f, Borup By, Brande

Ikast-Brande Kommune. Screening af areal til skovrejsning. Skovrejsning på Matr. 7f, Borup By, Brande Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Skema

Læs mere

Anbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere

Anbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere Anbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere 12. september 2016 KAH/TO EU s Tømmerforordning (EUTR) kræver, at ejer vurderer risikoen for, at træ, der fældes på ejendommen, er ulovligt fældet.

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Bilag 2 Samlet oversigt af de indkomne bemærkninger i høringsfasen og kommunens svar herpå.

Bilag 2 Samlet oversigt af de indkomne bemærkninger i høringsfasen og kommunens svar herpå. Bilag 2 Samlet oversigt af de indkomne bemærkninger i høringsfasen og kommunens svar herpå. Thisted Kommune har i forbindelse med høringsfasen for forslag til Lokalplan nr. 200-010 og Kommuneplantillæg

Læs mere

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen inden for området for lokalplan nr. 377 i Syddjurs Kommune

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen inden for området for lokalplan nr. 377 i Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune Att.: Morten Jørgensen Sendes pr mail til: maaj@syddjurs.dk Naturforvaltning J.nr. MST-540-00016 Ref. APJEN Den 23. marts 2018 Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen inden for området

Læs mere

3 dispensation til at udskifte bro i Skallepanden Center for By, Miljø og Erhverv Åbningstider:

3 dispensation til at udskifte bro i Skallepanden Center for By, Miljø og Erhverv Åbningstider: Farum Kano og Kajakklub Skallepanden ved Furesøen V.M. Amdrupsvej 17 3520 Farum Att.: Bent Henriksen 3 dispensation til at udskifte bro i Skallepanden Furesø Kommune modtog den 1. juli 2013 din ansøgning

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning

Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning Herved bekendtgøres lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 20. oktober 2008, med de ændringer, der følger af 24 i lov nr. 1336

Læs mere

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 176 Offentligt Udkast til Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse

Læs mere

Dispensation efter Naturbeskyttelsesloven i forbindelse med etablering af omløb ved Mølledam i Usserød Å

Dispensation efter Naturbeskyttelsesloven i forbindelse med etablering af omløb ved Mølledam i Usserød Å Center for Teknik Ådalsparkvej 2, Hørsholm 2970 Dato: 1.6.2017 Center for Teknik Team Miljø horsholm.dk Dispensation efter Naturbeskyttelsesloven i forbindelse med etablering af omløb ved Mølledam i Usserød

Læs mere

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere

Læs mere

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6 Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Fokus på levesteder. Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Lars Dinesen

Fokus på levesteder. Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Lars Dinesen Fokus på levesteder Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Inspiration fra Andes EU direktiverne NOVANA og rapportering Natura 2000 Habitatdirektivets bilag 4 og 3 Afsluttende bemærkninger

Læs mere

VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST. NORDSKOVVEJ 22. november

VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST. NORDSKOVVEJ 22. november VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST NORDSKOVVEJ 22. november 2012 1 PROGRAM 19.00-19.45 Overordnet trafikafvikling Naturhensyn Vejens forløb og stiforbindelser VVM-redegørelse Pause

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

Tillæg 32 til Kommuneplan Solvarmeanlæg ved Værum. Status: Vedtaget

Tillæg 32 til Kommuneplan Solvarmeanlæg ved Værum. Status: Vedtaget Tillæg 32 til Kommuneplan 2017 - Solvarmeanlæg ved Værum Status: Vedtaget Offentliggørelse af forslag start: 6. marts 2019 Høringsperiode start: 6. marts 2019 Høringsperiode slut: 1. maj 2019 Vedtagelsesdato:

Læs mere

Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning

Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Dette notat er senest ændret den 9. april 2014. Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Indhold: 1. Nødvendigt for skovdriften 2. Fredning 3. Marker og klitter 4. Åbne naturarealer

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Hvad er en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Hvad er en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). er betegnelsen for miljømæssige vurderinger af planer, programmer og politiske mål. Hvad er en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Folketinget

Læs mere

GPS-registrering på Naturstyrelsen, Søhøjlandets skovarealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 26. november 2014

GPS-registrering på Naturstyrelsen, Søhøjlandets skovarealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 26. november 2014 GPS-registrering på Naturstyrelsen, Søhøjlandets skovarealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 26. november 2014 På et møde i marts 2013 mellem Naturstyrelsen Søhøjlandet og DOF Østjylland tilkendegav

Læs mere

www.ikast-brande.dk TYKSKOV VISTA A/S Risbjergvej 63 7330 Brande 27. april 2015

www.ikast-brande.dk TYKSKOV VISTA A/S Risbjergvej 63 7330 Brande 27. april 2015 TYKSKOV VISTA A/S Risbjergvej 63 7330 Brande 27. april 2015 Landzonetilladelse til genopførelse af et sommerhus på matr. nr. 4b, Lundfod By, Brande, beliggende ved Ejstrupholmvej 15, 7330 Brande Ikast-Brande

Læs mere

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen inden for området for lokalplan nr i Silkeborg Kommune

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen inden for området for lokalplan nr i Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune Att.: Jannie Mikkelsen Sendes pr mail til: JannieEsmann.Mikkelsen@silkeborg.dk Naturforvaltning J.nr. SVANA-520-00038 Ref. APJEN Den 30. september 2016 Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen

Læs mere

Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning

Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning Juni 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Søren Bagger, MST Kristian Kvist, MST Pernille Karlog, MST Foto: Forside:

Læs mere

Golfbaner og vand Søer og vand

Golfbaner og vand Søer og vand Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød

Læs mere

Keld Arne Nielsen Ejstrupvej Hampen. 7. november Godkendelse af anmeldelse af rydning af skov

Keld Arne Nielsen Ejstrupvej Hampen. 7. november Godkendelse af anmeldelse af rydning af skov Keld Arne Nielsen Ejstrupvej 18 7362 Hampen 7. november 2018 Godkendelse af anmeldelse af rydning af skov Ikast-Brande Kommune har den 11. oktober 2018 modtaget en henvendelse om, at du ønsker at rydde

Læs mere

Naturgruppens svar: Hej Lotte Hermed mit samlede svar:

Naturgruppens svar: Hej Lotte Hermed mit samlede svar: From: Lars Dyhrberg Bruun Sent: Mon, 18 Dec 2017 12:18:40 +0100 To: Lotte Asving Donslund;Peter Sandell;Mille Maria Louise Rasch;Trine-Lee Wincentz Jensen Subject: SV: Bemærkninger til Forslag til tillæg

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende Bekendtgørelse nr. x af x 2006 Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende I medfør af 29 b - 29 d, 29 l, stk. 2, 29 v, stk. 5, og 38 i lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumslov, som senest

Læs mere

Forvaltningsplan for flagermus

Forvaltningsplan for flagermus Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og

Læs mere

Thomas Aabling Vandmiljø Korsørgade 19, 2. tv 2100 København Ø

Thomas Aabling Vandmiljø Korsørgade 19, 2. tv 2100 København Ø Thomas Aabling Vandmiljø Korsørgade 19, 2. tv 2100 København Ø Lovliggørende dispensation til på vilkår at brinksikre søbredden på matr.nr. 77 d, Hareskov By, Værløse, beliggende Åvej 20 A, Hareskovby.

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande TEKNIK OG MILJØ Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Dato: 18. april 2013 Udtalelse om arealer beliggende i

Læs mere

Finn Ejvind Andersen Filskovvej Brande. 5. april 2018

Finn Ejvind Andersen Filskovvej Brande. 5. april 2018 Finn Ejvind Andersen Filskovvej 58 7330 Brande 5. april 2018 Landzonetilladelse til opførelse af et enfamiliehus og en garage, Filskovvej 43, 7330 Brande Ikast-Brande Kommune har behandlet din ansøgning

Læs mere

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til

Læs mere

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi. Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning

Læs mere

Ridecenter i Vestbirk Ridecenter i Vestbirk

Ridecenter i Vestbirk Ridecenter i Vestbirk 2013 18 Ridecenter i Vestbirk Ridecenter i Vestbirk id 1486324 Tillæg nummer 18 2013 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Ridecenter i Vestbirk Nej Formålet med kommuneplantillægget er at give mulighed

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Landzonetilladelse til etablering af vandhul Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794

Læs mere

Landzonetilladelse. DJURSLAND LANDBOFORENING Føllevej Rønde / P

Landzonetilladelse. DJURSLAND LANDBOFORENING Føllevej Rønde / P DJURSLAND LANDBOFORENING Føllevej 5 8410 Rønde Miljø og Teknik Plan Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 plan@randers.dk www.randers.dk 05-10-2016 / 01.03.03-P19-13-16 Landzonetilladelse Du

Læs mere

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Knud Thor Larsen. - Arvad Møllevej 3, 7330 Brande. 14. marts 2013. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1

Knud Thor Larsen. - Arvad Møllevej 3, 7330 Brande. 14. marts 2013. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 Knud Thor Larsen Arvad Møllevej 3 7330 Brande 14. marts 2013 Landzonetilladelse til etablering af et overdækket privat svømmebassin - Arvad Møllevej 3, 7330 Brande Teknik- og miljøudvalget har den 5. marts

Læs mere

Teknisk notat. Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING

Teknisk notat. Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage 2010 26. november

Læs mere

Forvaltningsplan for flagermus

Forvaltningsplan for flagermus Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Arbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune. Arbejdsplan for Krebseklovandhullet

Arbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune. Arbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Arbejdsplan for Krebseklovandhullet April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 2. INDSATS... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Levested for grøn mosaikguldsmed...

Læs mere

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2 FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING

Læs mere