Bevaring af træer til gavn for. Rugende Fugle og Flagermus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bevaring af træer til gavn for. Rugende Fugle og Flagermus"

Transkript

1 Bevaring af træer til gavn for Rugende Fugle og Flagermus C.Jervelund & A.Andersen september 2012

2 Forvaltning og beskyttelse af flagermusen i Sønderborg kommune. Baggrund for vores interesse i at arbejde med Flagermus Med udgangspunkt i Sønderborg kommunes Temaplan for vindmøller Tillæg nr. 9. fra august 2012, har vi set på de evt. skadelige virkninger møllerne vil kunne tilføre kommunens i forvejen hårdt udnyttede og pressede naturgrundlag. Vi har efterfølgende arbejdet på at finde aktuelle og valide oplysninger om forekomst af fugle og flagermus, og for fuglene ser vi, at der er et rimeligt overblik over forekomst af sårbare arter (bla. ynglende og fouragerende havørn) ift. de potentielt udpegede vindmølleområder. Vi har også set på flagermusforekomster, men her er det ikke umiddelbart tilgængelig ny viden at hente. Den nyest tilgængelige viden, er tilknyttet de undersøgelser der er udført ifm. Dansk pattedyr atlas projektet der blev gennemført i perioden Vi har også set på hvordan Skov & Naturstyrelsen forvalter de Statslige skovarealer mht. beskyttelse af flagermusen, hvor vi har fundet frem til at der i Gråstenskovene (Natura 2000 område) er udført en kortlægning i 2010, men de øvrige skovarealer ligger der ikke tilgængelige oplysninger om ift. aktuel forekomst af flagermus, ud over de nævnte undersøgelser ifm. Dansk pattedyratlas projektet. Vi er pt. bekendt med at et ca. 25 ha stort bøgeskovsareal beliggende i Nørreskoven på Als. (Se bilag 4, side 12-15) står overfor en kraftig udtydning. Bevoksningen er fra ca. 1880, og rummer mange gode og potentielle træer for bl.a. flagermusen. Vi har i den forbindelse screenet hele arealet, for at finde ud af hvor mange af de gamle træer der har eller kan få værdi for flagermusen. I det kommende efterår dvs. snart går de store fældemaskiner i gang, og Naturstyrelsen Sønderjylland har ikke screenet området for flagermus, hulheder i træer eller andet der er vigtige for områdets bestand af flagermus. Ifølge Dansk pattedyratlas og det vi selv har screenet i området er der fundet 6, forskellige arter, hvilket bør forpligte Staten til at tage hensyn til dette ifm. en afskovning, og evt. at udføre en valid faglig screening af hele skovområdet forud for fældning af de gamle træer. Vi har derfor samlet alle de informationer vi har haft mulighed for at få fat i, dels via internettet, kontakt til EUROBATS, men også ved køb af en række gode udenlandske bøger og hæfter om flagermusen, hvor viden om hvad der kan gøres ift. bevaring og beskyttelse er fundet. Vi arbejder også på at anskaffe en high-end bat detector til brug ved registrering og efterfølgende artsgenkendelse ud fra optaget lyd og registreret flugt i felten. Vi har også læst publikationen God praksis for skovarealer med flagermus fra 2010 Som vi læser og tolker publikationen er der en række misforhold i teksten, der ikke hænger sammen med god praksis for forvaltning af skovarealer med flagermus, og dette set ift. hvad der sker i den virkelige verden. Vi har derfor nogle spørgsmål til publikationens indhold, som er beskrevet i de følgende punkter, hvor der henvises til de enkelte sider i publikationen: Med udgangspunkt i publikationens redegørelse har vi følgende spørgsmål og kommentarer: 1. Hvordan sikrer Miljøministeriet bevaring af store gamle træer og klynger heraf, når træerne i praksis fældes inden de når en stamme diameter der er 80 cm. 2. Vi foreslår at der bør udpeges områder hvor der i dag forekommer gamle træer dvs. over 100 år, og at der ud fra en biologisk vurdering fredes klynger af træer, og gerne eg som hovedtræart. Bemærkninger til side 5: 1. hvordan sikrer Miljøministeriet at skovejere herunder også Statsskovvæsenet forholder sig til at almindelig skovdrift ikke skader yngle, raste, ophold og overvintringsstederne. Det er som det fremgår af teksten, alene ejerens ansvar, men er ejeren bekendt med anbefalingerne og interesseret i at tage hensyn? Biodiversitet i vore skove Side 2

3 Bemærkninger til side 6: 1. Skovdrift og lovens rammer, Generel definition på yngle og rasteområder- enig.. 2. Heraf afledt- hvordan sikres den viden der lægges til grund for at et område kan betegnes som et yngel og rasteområde? Aktiv eftersøgning må være en forudsætning? 3. Til afsnittet Når der iværksættes driftsændringer - Det må forudsætte at der er overblik og viden om arternes udbredelse i skoven, samt viden om skovens træers tilstand ift. flagermusinteresser. 4. Til afsnittet En skade på et yngle- rasteområde - Hvordan kan man vide at der er sket skade på et yngle/rasteområde, når der ikke er viden om den aktuelle status. Afværgeforanstaltninger virker som et søgt alternativ, idet man ikke kan fremme træer med hulheder over kort tid, og den økologiske funktionalitet forudsætter at der er tilgængelig viden om den aktuelle status. 5. Til afsnittet Anden lovgivning - Artsfredningsbekendtgørelsen er i direkte modstrid med habitatdirektivet og de argumenter der fremføres i dette hæfte for at beskytte og fremme arterne og forholdene for disse, idet flagermusens opholds, yngle og overvintringssteder må fældes i perioden 1, september til 31, oktober. Forbuddet mod fældning af flagermus/spætte træer bør gælde for hele året, og således at disse træer overhovedet ikke må fældes. Bemærkninger til side 9: 1. Til afsnittet eksempler på kritiske tiltag for flagermusen - Kriterierne er vi enige i og 2. Til afsnittet eksempler på forbedrende tiltag for flagermusen - Kriterierne er vi enige i. 3. For at leve op til de fremførte eksempler, er det en forudsætning at der foreligger aktuel viden om arternes udbredelse og status, foruden at der er overblik over eksisterende og potentielle træer der er eller kan udvikle sig til gode flagermustræer. 4. For at de to eksempler de forbedrende tiltag, og de kritiske tiltag skal give mening, må der sættes fokus på de ældre bevoksninger, og undersøge træerne for flagermusforekomster, og hulheder der ifm. en hensyntagende forvaltningspolitik vil kunne komme flagermusen til gavn. Bemærkninger til side 10: 1. Til afsnittet God praksis ift. træer med flagermus forekomster - også her kræves der aktuel viden om flagermusens udbredelse i pågældende skov, men der stilles ikke krav til at der skal være overblik om der er flagermus eller flagermustræer. Hvis der ikke foreligger aktuel viden, handles der i god tro, og så er det lovligt at fælde flagermus, spætte og rede træer. 2. Til afsnittet God praksis for drift af løv- og blandskov - Gode forslag beskrives, men hvordan kan disse tiltag fastholdes og fremme antallet af enkeltstående og klynger af gamle træer. I dag er kravet at der ved afdrift skal lades 3-5 overstandere stå pr/ha. Publikationen Bats in Forests udgivet af Deutscher verband fuer landschaftspflege fremgår det, at hvis flagermusen skal have rimelige betingelser for at leve i en skov i omdrift, er der behov for huller i træerne pr/ha, hvilket betyder at der bør lades 7-10 egnede flagermustræer stå pr/ha. 3. Træer der er flagermustræer eller på sigt kan udvikle sig til egnede flagermustræer, bør beskyttes ved fredning og bør tydeligt mærkes Bemærkninger til side 12: 1. Til afsnittet Rådgivningsordning - Fungerer og bruges den rådgivning der evt. er i dag? 2. Til afsnittet der starter Det kræver biologisk, faglig indsigt - det er en forudsætning at der foreligger dokumentation der beskriver arealerne, inden der foretages udpegning af træer til fældning. 3. Private skove. Hvordan sikres det at der ved skovning i private skove tages de nødvendige hensyn? Biodiversitet i vore skove Side 3

4 Hvordan står det til i vore lokale skove: Hensyn til flagermus er der ikke gjort meget ud af, selvom flagermusen har været på Habitatdirektivet siden 1992, og med ændringer af naturbeskyttelsesloven i 2009, har myndighederne været forpligtet til at implementere hensyn til flagermusen i arbejdet med forvaltning af natur og landskab generelt. Tillige er alle Statsskove også blevet certificeret iht. FSC og PEFC, Hvor det tydeligt fremgår af publikationen FSC Toolkit at det skal tages særlige hensyn til naturværdierne, herunder fremhævet gamle, hule eller udgåede træer. I afsnit E: Sjældne og truede arter redegøres der for arter der kræver særligt opmærksomhed, og hvis ejeren af ejendommen har oplysninger om truede og sjældne artes forekomst på eller nær ejendommen, bør det overvejes hvordan der kan tages særlige hensyn til gavn for dem. Hvis en art har fast voksested eller yngel- eller rasteplads på ejendommen, er der tale om en nøglebiotop og dermed også SHBV skov. Der er ud fra de eksisterende love og regler tungtvejende grunde til, at der snarest gøres noget målrettet for at aftaler, love, internationale som nationale bliver implementeret i den daglige drift af alle Statsskovs ejede skov arealer, og på sigt også de private skove. NST Sønderjylland har ikke aktuelle registreringer af flagermusens udbredelse og forekomst for de skovarealer der forvaltes. Der er et område hvor der er udført en konkret kortlægning af flagermus forekomst, og det er i Gråsten skovene. De øvrige skovområder er der ikke overblik over om der er flagermus tilstede. Det aktuelle kendskab tager udgangspunkt i oplysningerne der er opført i Dansk Pattedyr atlas, hvor der er udarbejdet rimelige udbredelseskort for de enkelte arter, men data er ved at være historiske idet de er fra , og kan derfor kun bruges som vejledende information. Lilleskove i Nørreskoven på Als. Konkret har NST-Sønderjylland planlagt over de kommende år frem mod 2015 (den nuværende driftsplan), at fælde hovedparten af Lilleskovs ca. 25ha store bøgebevoksning der er fra omkring I dette skovområde og de nært tilknyttede arealer er der forekomst af flere flagermusarter som. 1. Brun flagermus - (Nyctalus noctula) 2. Sydflagermus - (Eptesicus serotinus) 3. Vandflagermus - (Myotis daubentoni) 4. Dværgflagermus (Pipistrellus pipistrellus) 5. Langøret flagermus (Plecotus auritus) 6. Troldflagermus ( Pipistrellus nathusii) Det er af den grund værd at være opmærksom på forekomst af flagermus ift. fældning af den gamle bøge bevoksning. Vi har været ude i skoven for at se på hvordan fordelingen af huller og hulheder forholder sig ift. potentiel værdi og betydning for flagermusen, og er kommet frem til at der er ca. 273 træer der er interessante for flagermusen, og antallet af træer udgør ca.10 træer pr. ha. hvilket også er hvad Deutsche verband fuer landschaftspflege anbefaler, læst i publikationen Bats in forests. Registrering i Lilleskov er vist på bilag 4, side 12-16) Ifølge skovloven skal der efterlades mellem 3 og 5 gamle træer/overstandere pr. ha, men det rækker ikke langt ift. flagermusens fremtidige muligheder, foruden at de tilliggende skovområder ikke omfatter levesteder der kan erstatte det der forsvinder ved afskovningen. For at bruge det populære udtryk om økologisk funktionalitet, kan det udtrykkes således, at når skovningen har gjort sit indhug i Lilleskovområdet, er den økologiske funktionalitet samtidigt reduceret ganske betragteligt ift. flagermusens fremtidige muligheder. Biodiversitet i vore skove Side 4

5 Lovgivning der har til hensigt at beskytte de danske flagermus og deres levesteder: Beskyttelse af flagermus Alle de danske arter af flagermus er totalfredede. Det gælder primært dyrene selv, men også i et vist omfang deres levesteder. Man kan dog få lov til at udsluse en koloni fra bygninger, hvis den er til stor gene. Vildtkonsulenten på det lokale statsskovdistrikt vil kunne hjælpe, hvis flagermusene giver alvorlige problemer. Indledningsvis er Habitatdirektivets bilag IV beskrevet, og her følger en række andre konventioner og aftaler der forpligter til at beskytte flagermusen og dens levesteder. EF Habitatdirektivet: Bilag IV På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområder må ikke forringes. Bilag IV arterne er således ikke kun beskyttet i habitatområderne, men overalt hvor de yngler eller raster. Forvaltningsmæssigt er bilag IV arterne meget vigtige. Der gælder et totalt forbud i habitatbekendtgørelsen og i naturbeskyttelseslovens 29a mod at forringe deres yngle-eller rasteområder. Der kan f.eks. ikke vedtages lokalplaner eller gives tilladelser, der medfører at disse områder forringes eller arterne forstyrres. Og selv nuværende, lovlige påvirkninger skal standses, hvis der er en klar årsagssammenhæng mellem påvirkningen og forringelsen. For eksempel er det ulovligt at retablere grusgrave med markfirben, uanset om det var et vilkår i den oprindelige gravetilladelse, og fortsat fodring af ænder eller til ledning af forurenet drænvand i et vandhul med Stor vandsalamander eller spidssnudet frø er også ulovligt. Gulliste 1997 Er en slags observationsliste, der udarbejdes af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Arter, der optræder på gullisten, er stadig almindelige men i kraftig tilbagegang. Desuden finder man her de arter, som Danmark har et internationalt ansvar for, de såkaldt nationale ansvarsarter. Det drejer sig typisk om trækfugle, og kriteriet er, at mindst 20% af jordens samlede bestand af en art på et eller andet tidspunkt opholder sig i Danmark, eller at arten er sjælden på verdensplan. Damflagermusen er en national ansvarsart. Rødliste 1997 Indeholder arter, der er forsvundne, truede, sårbare eller sjældne i Danmark. Også her er der et vist overlap med de nationale ansvarsarter. Rødlisten opdateres ligesom gullisten ca. hvert 5. år. 10 af de danske arter af flagermus er på rødlisten; dam-, Brandts, vand-, skæg-, frynse-, brun-, trold-, langøret, bredøret, Bechsteins flagermus, hvoraf de første 8 er særdeles sårbare. Bern-konventionen Beskytter Europas vilde planter og dyr samt deres levesteder og giver Danmark en forpligtelse til at tage hensyn til de særligt truede og sårbare arter og deres levesteder. Bonn-konventionen Har til formål at beskytte de vilde dyr, som vandrer over grænserne. Stærkt truede arter skal beskyttes ved fredning eller ved fredning af deres levesteder Lov om jagt- og vildtforvaltning Formålet er at sikre arts- og individrige bestande og at skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning af dyrelivet. Biodiversitet i vore skove Side 5

6 Det er i denne lov de enkelte arter sikres helt eller delvis med fredning (jagttider) ligesom muligheden for regulering af enkelte dyr er nedfældet. Af interesse for flagermus er at hule træer og træer med spættehuller, der ikke må fældes fra 1/2 til 31/8. Desuden er der ikke jagttid på flagermus. 6 a. Yngle- eller rasteområder for de pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke ødelægges eller beskadiges. Stk. 2. Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes. Æg må ikke forsætligt ødelægges eller beskadiges. Stk. 3 Miljøministeren kan fastsætte regler om fældning af visse træer og forbud mod ødelæggelse eller beskadigelse af redesteder og yngle- eller rasteområder. 7. De pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter. Stk. 2. Fugle må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. For info om arter på det nævnte bilag 1,- se bilag 2, side 10. FCS og PEFC certificering: Statsskovene er certificeret iht. FSC s- 10 principper og 56 tilhørende kriterier for ansvarlig skovforvaltning. Principperne sikrer bl.a. at skove drives på en miljømæssig og social ansvarlig måde, hvor vandløb beskyttes, levesteder for dyr bevares og så meget af skovene som mulig bliver genoprettet til førindustrielle forhold. Statsskovene er også certificeret iht. Det danske PEFC- certificeringssytem der har til formål at dokumentere og fremme en bæredygtig drift af skovene. (Se bilag 3 side 11). Klip fra artsfredningsbekendtgørelsen: 4. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar 31. juli. Stk. 2. Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar 31. august. Stk. 3. Ørnes, sort storks og rød glentes redetræer må ikke fældes. Stk. 4. Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november 31. august. Stk. 5. Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april 31. august. Det er påfaldende at flagermusen ikke er nævnt på listen af vilkår for fældning eller ødelæggelse af sommer, vinter, yngle opholdstræer. Beskyttelsens tvetydighed: For konkret at kunne forholde sig til udtrykket økologisk funktionalitet vil det kræve at der er et indgående kendskab til skovens værdi og betydning som helhed ift. muligheder og forekomster af flagermus, og den viden er i dag ikke tilgængelig. Eksempel: Af EF-Habitatdirektivet fremgår det, at man ikke må ødelægge yngle- eller rasteområder, og samtidigt fremgår det af artsfredningsbekendtgørelsen, at der er forbud mod at fælde træer og træer med spættehuller i perioden 1, november til 31, august. Det er til gengæld lovligt at fælde hule træer, træer der er gode flagermustræer og træer med spætte huller fra 1, september til 31, oktober, med andre ord har flagermusens yngle, raste og opholds steder/træer alligevel ingen beskyttelse. Der noget der ikke hænger sammen. For flagermusen er det vigtigt at yngle og rasteområder bevares generelt, og at kendte, egnede og potentielle flagermustræer ikke fældes, artsfredningsbekendtgørelsens forbudsperiode giver ikke nogen mening ift. beskyttelse af flagermusen og de lokale flagermusbestande. Befolkningen der har interesse for naturen står uforstående overfor, at der i Statsskovene foregår fældning af træer i fuglenes yngleperiode, det burde ganske enkelt ikke være tilladt, og viser at den danske Stat- Biodiversitet i vore skove Side 6

7 Miljøministeriet ikke ønsker at vise rettidig omhu når der fældes træer, og samtidigt har staten og regeringen ansvaret for at beskytte og fremme den biologiske mangfoldighed. Beskyttelsen af flagermusen, ift. artsfredningsbekendtgørelsen og Habitatdirektivet hænger ikke sammen, og publikationen God praksis for skovarealer med flagermus hænger ikke sammen idet det er lovligt at fjerne flagermusens yngle, raste og opholds træer, hvilket strider imod hensigten med bl.a Habitatdirektivet. De private skove: Et andet stort spørgsmål er om der overhovedet tages nogen hensyn til flagermusen ifm. skovning i de private skove. Vi har ved selvsyn set hvordan den lokale skoventreprenør uden hensyn til flagermustræer, spætte træer eller træer med hulheder, farer frem gennem skoven med de store maskiner. Her er der ikke levnet det mindste plads til hensyn, det drejer sig udelukkende om at slæbe så meget træ ud af skoven som muligt, dels til salg i form af stammer, men også i form af flis til biomassevarmeværket. Andre kilder til information. Deutsche verband fuer landschaftspflege har udgivet publikationen Bats in forests. Publikationen giver anledning til bekymringer når man læser denne, og sammenligner med hvor lidt den danske Stat er engageret i at gøre noget for bl.a flagermusen. Det fremgår af publikationen, at der i en skov med en ca. 120 årig bevoksning, i øvrigt samme alder som Lilleskov i Nørreskoven på Als og omtalt i dette notat, at hvis der skal være et tilstrækkeligt antal raste steder til en naturlig forekomst af flagermus, bør der permanent være huller i træerne pr. hektar, hvilket er det samme som ca træer til rast pr. hektar. Skovloven siger 3-5 træer pr. hektar. Hvordan dette antal er fremkommet er vi ikke vidende om, men det stemmer ikke overens med hvad der er nødvendigt for at de lokale flagermus-bestande kan overleve også efter der er gennemført en afskovning. Det fremgår på EUROBATS hjemmeside at Danmark har tilsluttet sig Parties to EUROBATS, Agreement on the conservation of populations of European bats, (EUROBATS) den 16 januar Men hvor er den danske stat i den sammenhæng. Forudsætninger for god forvaltningspraksis: 1. Vidensniveauet skal have up-to date - kvalitet. 2. Skovens bevoksninger bør gennemgås for at få opdateret viden om hulheder, spættehuller etc, og hvor klynger af træer bør lades stå for at give og udvikle sig til gamle værdifulde træer til gavn for biller, insekter, fugle og flagermus. 3. Aktuel tilgængelig viden om arternes udbredelse er hovedsageligt baseret på Dansk pattedyratlas et fantastisk flot værk, men data for flagermusens udbredelse er fra perioden , og vil afhængig af beliggenhed ift. de udførte undersøgelser have en alder fra 7 39 år. Det vil derfor være vigtigt at der iværksættes en kortlægning af flagermusforekomster, i de skovområder hvor der påtænkes udført hugst i de gamle bevoksninger, idet der løbende sker forandringer i et områdes tilstand, foruden at der ikke eksisterer viden om flagermusens status i en lang række områder. 4. Flagermusen har det svært i det moderne landskab, hvilket gør at artens forholdsvis lave reproduktionsrate betyder, at arten har svært ved at overleve unaturlige indhug i de lokale bestande, hvilket bl.a. skyldes at flagermusens reproduktionsrate er relativt lav og går fra ca. 1,3 afhængig af art, foruden at ungernes dødsrate 1 st år ligger på ca %, og de voksnes lever gns. ca. 2-4 år. Andre negative forhold for arten kan være, drab ifm. vindmølleanlæg hvor lungekollaps og høreskader er et stort problem. Hertil kommer de naturlige fjender som, ugler, katte, trafik oa. rovfugle, samt fejlagtig håndtering af flagermus i boliger. Biodiversitet i vore skove Side 7

8 5. Den danske Stat er usynlig i det offentlige rum hvad angår flagermus i feks. a. EUROBAT samarbejdet b. Aktiv medspiller ved praktiske tiltag der beskytter og fremmer arten c. Lav indsats rate for beskyttelse af arten på egne arealer, også ikke Natura 2000 arealer bør have fokus d. Info materialet om flagermus er nærmest usynlig for offentligheden e. Hvad gør staten for at sikre at der tages behørige hensyn på de private skovarealer 6. Staten lever ikke op til målet om bevaring af gamle træer, eller at der udvælges træer og trægrupper der får lov til at blive til store gamle træer gamle træer ved afdrift i gamle bevoksninger er ikke nok til at sikre tilstrækkeligt med hulheder for flagermusen. 8. Urørt skov er i vores lokale skov Nørrskoven, blot en bræmme langs skovens kystvendte bryn, hvor der forekommer relativt få flagermustræer, og bræmmen vil næppe have særlig stor betydning ift. områdets økologiske funktionalitet. 9. Det gode udtryk om økologisk funktionalitet sikrer ikke levestederne for flagermusen, foruden at der er for lidt viden om hvor arterne forekommer, og de gældende driftsplaner lever ikke op til de nationale som internationale lovgivningsmæssige bindinger. Der sker ganske enkelt for lidt der er med til at beskytte, bevare og fremme flagermusen. 10. Habitatdirektivets artikel 12 bilag IV siger: Der gælder et totalt forbud i habitatbekendtgørelsen og i naturbeskyttelseslovens 29a mod at forringe deres yngle-eller rasteområder. Artsfredningsbekendtgørelsen siger: Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1, november 31. august. Vildt og jagtforvaltningsloven siger: Yngle- eller rasteområder for de pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke ødelægges eller beskadiges. (se bilag 2 side 10). Det er noget rod at der ikke er enslydende beskrivelser af hensynet til beskyttelse af hule træer. Som det kan læses i flere lovsamlinger er der forbud mod ødelæggelse af flagermusens yngle, raste og opholds områder. Trods det tillades det at fælde træer med spættehuller og andre hulheder i perioden fra 1 september til 31 oktober, hvilket betyder at flagermusens yngle og opholdsområder reelt ikke er beskyttet mod ødelæggelser. Bilag: Bilag 1. side 9: Yderliggere bemærkninger til lovgivning der har til hensigt at skulle medvirke til at beskytte bla. flagermusen. Bilag 2. side 10: Klip fra Lov om jagt- og vildtforvaltning Bilag 3. side 11: Klip fra FSC Toolkit der bla. omfatter hensyn til biologisk værdifulde træer. Bilag 4. side 12-15: Lilleskoven i Nørreskoven på Als kortlægning af træer med huller og hulheder Bilag 5. side 16: Eksempler på flagermus der opholder sig i hulheder i træer Med venlig hilsen DN- Sønderborg Andreas Andersen Biodiversitet i vore skove Side 8

9 Bilag -1-. Yderliggere bemærkninger til lovgivning der har til hensigt at skulle medvirke til at beskytte bla. flagermusen. Se på loven Her er et klip fra en diskussion om ansvarsfordeling ifm. forvaltning af bilag IV arterne: Professor Peter Pagh opfordrer til, at området bliver kulegravet, så det bliver tydeligere, hvem der har ansvaret. Han mener, at uklarheden især skyldes, at bilag IV-arterne både er beskyttet af naturbeskyttelsesloven 29a og af habitatbekendtgørelsen to parallelle regelsæt, som administreres af hver sin myndighed: I naturbeskyttelseslovens 29a har man indført et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge levesteder for bilag IV-arter, hvor Naturstyrelsen er myndighed, hvorfor styrelsen burde have reageret på anmeldelse om birkemus på marken. Problemet er, at det samtidig af den såkaldte habitatbekendtgørelse fremgår, at kommunerne har ansvaret for beskyttelse af bilag IV arter, siger han. Det er noget rod, som loven er i dag. Når man deler kompetencen mellem stat og kommune, som man har gjort i denne lov, så ender det altid som et abespil, siger han og fortsætter: Man burde få en afklaring af, hvem der har kompetencen i disse sager. Hvis det skulle være logisk, så kunne man give beføjelserne til kommunerne, så ville systemet hænge sammen. Biodiversitet i vore skove Side 9

10 Bilag -2-. Lov om jagt- og vildtforvaltning Kapitel 2 Generelle vildtforvaltningsbestemmelser 3. Jagt må kun drives på vildt, der er fastsat jagttid for, og kun inden for den jagttid, der er fastsat for arten. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte jagttid for de enkelte vildtarter ud fra følgende principper: 1) Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i disses udbredelsesområder. 2) Jagt på fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret. 3) Der må ikke drives jagt på fugle i yngletiden og på fugle under træk til redebygningsstedet. 4) Der bør ikke drives jagt i perioden 1. februar august. 5) Der bør ikke fastsættes jagttid på sjældne eller truede arter. 6) Arter, der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau, bør beskyttes. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler, der udvider, begrænser eller ophæver jagttiden for de enkelte vildtarter inden for nærmere afgrænsede områder samt på fiskeriterritoriet eller dele heraf. 6 a. Yngle- eller rasteområder for de pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke ødelægges eller beskadiges. Stk. 2. Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes. Æg må ikke forsætligt ødelægges eller beskadiges. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om fældning af visse træer og forbud mod ødelæggelse eller beskadigelse af redesteder og yngle- eller rasteområder. 7. De pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter. Stk. 2. Fugle må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Arter på bilag 1. Pattedyr omfattet af 9 a, stk. 1: SMÅFLAGERMUS / MICROCHIROPTERA Alle arter, herunder Vandflagermus Damflagermus Skægflagermus Brandts Flagermus Frynseflagermus Bechsteins Flagermus Skimmelflagermus Sydflagermus Brunflagermus Bredøret Flagermus Langøret Flagermus Dværgflagermus Troldflagermus Pipistrelflagermus GNAVERE / RODENTIA Hasselmus Birkemus ROVDYR / CARNIVORA Odder HVALER / CETACEA Alle arter, herunder marsvin Myotis daubentoni Myotis dasycneme Myotis mystacinus Myotis brandtii Myotis nattereri Myotis bechsteini Vespertilio murinus Eptesicus serotinus Nyctalus noctula Barbastella barbastellus Plecotus auritus Pipistrellus pygmaeus Pipistrellus nathusii Pipistrellus pipistrellus Muscardinus avellanarius Sicista betulina Lutra lutra Phocoena phocoena Biodiversitet i vore skove Side 10

11 Bilag -3. Klip fra FSC Toolkit der bla. omfatter hensyn til biologisk værdifulde træer. 5. Miljø og natur Miljøhensyn er et centralt element i FSC certificering. Principperne er enkle: 1. For at kunne tage vare på naturværdierne er man nødt til at kende dem. 2. Forud for en aktivitet overvejer man først hvordan den kunne tænkes at påvirke naturen og miljøet, og hvordan en evt. negativ effekt kan minimeres eller modvirkes. Hvis en forventet negativ påvirkning ikke kan afbødes effektivt, og det derfor er sandsynligt at aktiviteten vil ende med at skade naturværdier væsentligt, bør man overveje alternativer til den planlagte aktivitet. Områder med særlig naturmæssig eller kulturel værdi er kortlagt Sjældne og truede arters forekomst er undersøgt og kortlagt så godt som muligt Gamle, hule eller udgåede træer beskyttes mod fældning 4.3 Forstlige indgreb og pleje Udover at følge de ovenfor skitserede retningslinier skal driften tilgodese en række særlige hensyn til såvel skovøkonomi som til de biologiske værdier i dyrkningsfladerne, som specificeret nedenfor. Driftslederen sikrer, at entreprenører og skovarbejdere instrueres grundigt i de relevante retningslinier forud for forstlige aktiviteter i skoven. Der bruges skovnings- og udslæbningsteknikker, som minimerer direkte skader på salgbart volumen og tilbageværende træer samt andre produktivitetsskader f.eks. jordbundssætninger Det tilstræbes i planlægning af udkørsel og udslæbning, at minimere skader på såvel bevoksning som jordbund og natur. Mindst 3-5 træer pr. hektar udpeges og afmærkes til naturligt forfald og død; udpegningen sker forud for indgreb i en bevoksning. Biologisk værdifulde træer (f.eks. gamle, døde eller hule træer, redetræer m.v.) fældes eller forstyrres ikke E. Sjældne og truede arter Den danske rødliste er resultatet af forskeres arbejde på at identificere de mest truede og sjældne dyre- og plantearter i Danmark, og arterne på listen er dem som ejendommen især bør forsøge at identificere og værne om. Udover arterne på denne liste er der en række arter, som også fortjener særlig opmærksomhed; blandt andet arter, der er i generel tilbagegang i landet og arter, som er truede eller sjældne på lokalt/regionalt plan. I det omfang ejendommen har oplysninger om truede eller sjældne arters forekomst på eller nær ejendommen, bør det overvejes hvordan der kan tages særlige hensyn til gavn for dem. Hvis en art har fast voksested, yngle- eller rasteplads på ejendommen, er der tale om en nøglebiotop og dermed også SHBV-skov. Der findes ikke i Danmark noget sted, som opsamler viden om forekomsten af sjældne og truede arter på lokalt niveau, og det er generelt vanskeligt at skaffe praktisk anvendelig viden om rødlistede arters forekomst på ejendomsniveau. Udover det kendskab som ejendommens ansatte selv har til f.eks. sjældne fugle og pattedyr er den enkleste og mest effektive metode til at skaffe oplysninger en henvendelse til de lokale myndigheder samt organisationer, som beskæftiger sig med naturområdet (se E11). Derudover er det en god idé at ejendommen løbende rådfører sig med lokale natureksperter og specialister, der kommer i skoven. Endelig kan der skaffes flere oplysninger ved så vidt muligt at lade skoven være åben for naturforskere. Biodiversitet i vore skove Side 11

12 Bilag 4. Lilleskoven i Nørreskoven på Als kortlægning af træer med huller og hulheder Oversigtskort der viser hvor Lilleskov ligger i Nørreskoven og på Als. Kortlægning af - Afdelings numre: 73, 74, 75 Den grønne cirkel viser Lilleskovens beliggenhed i Nørreskovens Nordlige del. Biodiversitet i vore skove Side 12

13 Lilleskoven kortlægning af træer der er eller kan blive gode spætte og/eller flagermus træer. I april måned 2012, er de tre afdelinger af Lilleskov screenet for forekomst af træer med huller, hulheder og træer der på sigt vil kunne udvikle sig til spætte og/eller flagermus træer. Det skal bemærkes at alle træer er registreret med GPS, og koordinaterne er efterfølgende indtastet i Map Source, hvor nedenstående kort med træfordeling er resultatet. Alle træer er angivet med koder så de kan genfindes med GPS. Baggrundsdata er indtastet i excel, hvor alle data for dokumentation er tilgængelige. Hvert træ er desuden fotograferet og ligger i en foto database. De sorte markeringer på kortet viser fordelingen af træer med hulheder i større og mindre grad, og udgør træer med spætte og ugle huller samt træer der er oplagte flagermustræer, og heraf også træer med potentiale for at udvikle sig til spætte og/eller flagermus træer. Viser den omtrentlige afgrænsning af naturskovsområdet. Symbol for fortidsminde Kortlægning af træer med huller og hulheder i Lilleskoven De registrerede træer er inddelt i tre kategorier som er: 1. Træer med spætte/ugle huller 2. Træer med hulheder og huller 3. Træer der er potentielle kandidater for hulheder og huller Se foto eksempler af træer fra de 3, kategorier på de følgende sider: Biodiversitet i vore skove Side 13

14 Fotos af Kategori 1- træer: Fotos af kategori 2- træer: Biodiversitet i vore skove Side 14

15 Fotos af kategori 3-træer: Eksempler på redetræer i Lilleskov: Biodiversitet i vore skove Side 15

16 Bilag 5. Eksempler på flagermus der opholder sig i hulheder i træer. Foto af Brun flagermus (Nyctalus noctula) Bemærk revnen i bøgetræet, et typisk opholdssted for brun flagermus. Foto af langøret flagermus (Plecotus auritus) Også langøret flagermus opholder sig i træer med revner og hulheder. Biodiversitet i vore skove Side 16

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune.

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune. Bilag til SMV-screening Navn på plan Spildevandstillæg 6 Dato for screeningen 08.09.16 Screenet af Steen Roed Generelt for flagermus Der er i 2012-2014 udført en omfattende undersøgelse af flagermus i

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening: solfangerfelt, Myrekærvej 3, 4652 Hårlev Dato for screeningen 13.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

AFGØRELSE. Afgørelse: VVM-screening af gyllebeholder hvori der ønskes opbevaring af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg.

AFGØRELSE. Afgørelse: VVM-screening af gyllebeholder hvori der ønskes opbevaring af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg. AFGØRELSE 24. SEPTEMBER 2016 JOURNALNUMMER 01.16.04-G01-1-16 SKREVET AF LILIAN SCHMIDT Afgørelse: VVM-screening af gyllebeholder hvori der ønskes opbevaring af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg.

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

2008/1 LSV 153 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. maj Forslag. til

2008/1 LSV 153 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. maj Forslag. til 2008/1 LSV 153 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Miljømin., By- og Landskabsstyrelsen, j.nr. 300-00015 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28.

Læs mere

SMV-screening af planer og programmer

SMV-screening af planer og programmer SMV-screening af planer og programmer Generelle oplysninger Navn på plan Lokalplan 177 Område til fritids- og turismeformål ved Stevns Fyr Dato for screeningen 24. juni 2016. Justeret 28. november 2016

Læs mere

Spørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Spørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne. Spørgsmål Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje (Uddrag) (Bekendtgørelse nr. 330 af 19. marts 2013) Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Læs mere

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard & Hans J. Baagøe Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: Titel: Overvågning af flagermus

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Thomas Albert Nielsen Engvej 7 Gludsted, 7361 Ejstrupholm. 5. september 2013

Thomas Albert Nielsen Engvej 7 Gludsted, 7361 Ejstrupholm. 5. september 2013 Thomas Albert Nielsen Engvej 7 Gludsted, 7361 Ejstrupholm 5. september 2013 Landzonetilladelse til opførelse af en ny carport med redskabsrum, Engvej 7, 7361 Ejstrupholm Ikast-Brande Kommune har behandlet

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet

Læs mere

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen samt åbeskyttelseslinjen inden for området for lokalplan nr i Silkeborg Kommune

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen samt åbeskyttelseslinjen inden for området for lokalplan nr i Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune Att.: Marie Sølgaard Bang Sendes pr mail til: MarieSolgaard.Bang@silkeborg.dk Naturforvaltning J.nr. SVANA-520-00033 Ref. APJEN Den 8. juli 2016 Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets

Læs mere

3 dispensation til at udskifte bro i Skallepanden Center for By, Miljø og Erhverv Åbningstider:

3 dispensation til at udskifte bro i Skallepanden Center for By, Miljø og Erhverv Åbningstider: Farum Kano og Kajakklub Skallepanden ved Furesøen V.M. Amdrupsvej 17 3520 Farum Att.: Bent Henriksen 3 dispensation til at udskifte bro i Skallepanden Furesø Kommune modtog den 1. juli 2013 din ansøgning

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

Teknisk notat. Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING

Teknisk notat. Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage 2010 26. november

Læs mere

www.ikast-brande.dk TYKSKOV VISTA A/S Risbjergvej 63 7330 Brande 27. april 2015

www.ikast-brande.dk TYKSKOV VISTA A/S Risbjergvej 63 7330 Brande 27. april 2015 TYKSKOV VISTA A/S Risbjergvej 63 7330 Brande 27. april 2015 Landzonetilladelse til genopførelse af et sommerhus på matr. nr. 4b, Lundfod By, Brande, beliggende ved Ejstrupholmvej 15, 7330 Brande Ikast-Brande

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Forvaltningsplan for flagermus

Forvaltningsplan for flagermus Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning

Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning Herved bekendtgøres lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 20. oktober 2008, med de ændringer, der følger af 24 i lov nr. 1336

Læs mere

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 176 Offentligt Udkast til Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende Bekendtgørelse nr. x af x 2006 Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende I medfør af 29 b - 29 d, 29 l, stk. 2, 29 v, stk. 5, og 38 i lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumslov, som senest

Læs mere

VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST. NORDSKOVVEJ 22. november

VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST. NORDSKOVVEJ 22. november VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST NORDSKOVVEJ 22. november 2012 1 PROGRAM 19.00-19.45 Overordnet trafikafvikling Naturhensyn Vejens forløb og stiforbindelser VVM-redegørelse Pause

Læs mere

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Disposition 1. Kort intro til naturdirektiverne 2. Natura 2000 3. Bilag IV-arter og andre beskyttede arter 4. Andre beskyttede arter

Læs mere

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi. Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande TEKNIK OG MILJØ Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Dato: 18. april 2013 Udtalelse om arealer beliggende i

Læs mere

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6 Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

Golfbaner og vand Søer og vand

Golfbaner og vand Søer og vand Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Landzonetilladelse til etablering af vandhul Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794

Læs mere

Ridecenter i Vestbirk Ridecenter i Vestbirk

Ridecenter i Vestbirk Ridecenter i Vestbirk 2013 18 Ridecenter i Vestbirk Ridecenter i Vestbirk id 1486324 Tillæg nummer 18 2013 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Ridecenter i Vestbirk Nej Formålet med kommuneplantillægget er at give mulighed

Læs mere

Knud Thor Larsen. - Arvad Møllevej 3, 7330 Brande. 14. marts 2013. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1

Knud Thor Larsen. - Arvad Møllevej 3, 7330 Brande. 14. marts 2013. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 Knud Thor Larsen Arvad Møllevej 3 7330 Brande 14. marts 2013 Landzonetilladelse til etablering af et overdækket privat svømmebassin - Arvad Møllevej 3, 7330 Brande Teknik- og miljøudvalget har den 5. marts

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Thomas Aabling Vandmiljø Korsørgade 19, 2. tv 2100 København Ø

Thomas Aabling Vandmiljø Korsørgade 19, 2. tv 2100 København Ø Thomas Aabling Vandmiljø Korsørgade 19, 2. tv 2100 København Ø Lovliggørende dispensation til på vilkår at brinksikre søbredden på matr.nr. 77 d, Hareskov By, Værløse, beliggende Åvej 20 A, Hareskovby.

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Høringssvar til Helhedsplan for Ringsted Ådal Marts 2016

Høringssvar til Helhedsplan for Ringsted Ådal Marts 2016 Til: Ringsted Kommune Teknik- og Miljøcenter, Rønnedevej 9, 4100 Ringsted Mail to::teknikogmiljo@ringsted.dk Ringsted den 22. juni 2016. Høringssvar til Helhedsplan for Ringsted Ådal Marts 2016 Vi fremsender

Læs mere

Forvaltningsplan for flagermus

Forvaltningsplan for flagermus Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og

Læs mere

www.ikast-brande.dk Kennet Funder Bak Floritsvej 4 Florits 8765 Klovborg 4. marts 2015

www.ikast-brande.dk Kennet Funder Bak Floritsvej 4 Florits 8765 Klovborg 4. marts 2015 Kennet Funder Bak Floritsvej 4 Florits 8765 Klovborg 4. marts 2015 Landzonetilladelse til udvidelse af en maskinhal og lovliggørelse af et brændeskur, Floritsvej 4, 8765 Klovborg Ikast-Brande Kommune har

Læs mere

Ejstrupholm Dambrug v/ Erik Hansen Løvbjergvej 23B 7361 Ejstrupholm. 8. september 2015

Ejstrupholm Dambrug v/ Erik Hansen Løvbjergvej 23B 7361 Ejstrupholm. 8. september 2015 Ejstrupholm Dambrug v/ Erik Hansen Løvbjergvej 23B 7361 Ejstrupholm 8. september 2015 Landzonetilladelse til udskiftning af en cryotank til oxygen på matr. nr. 10ba, Hallundbæk Gde., Ejstrup, beliggende

Læs mere

Kjeld Jensen Dørslundvej 92 Harrild 7330 Brande. 8. februar 2013

Kjeld Jensen Dørslundvej 92 Harrild 7330 Brande. 8. februar 2013 Kjeld Jensen Dørslundvej 92 Harrild 7330 Brande 8. februar 2013 Landzonetilladelse til opførelse af økologisk kummehus i forbindelse med dambruget, Dørslundvej 81, 7330 Brande Ikast-Brande Kommune har

Læs mere

Flagermus projekt. I Sønderborg kommune

Flagermus projekt. I Sønderborg kommune Flagermus projekt I Sønderborg kommune A.Andersen november 2012 Augustenborg den 12 november 2012 Flagermusprojekt i Sønderborg kommune Baggrunden for at DN-Sønderborg har valgt at arbejde med flagermusen

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2 FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING

Læs mere

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES PUNKTER Konsekvenser for landbruget af en naturpark? Hvilke muligheder kan en naturpark

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post. Sagsnr. 15/33696 12.

Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post. Sagsnr. 15/33696 12. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 til etablering af 2 trætopklatrebaner,

Læs mere

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn Udarbejdet for Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold til lovgivning og

Læs mere

www.ikast-brande.dk Hans Jørgen Guldbrand Højgårdsvej 15 7330 Brande 16. marts 2015

www.ikast-brande.dk Hans Jørgen Guldbrand Højgårdsvej 15 7330 Brande 16. marts 2015 Hans Jørgen Guldbrand Højgårdsvej 15 7330 Brande 16. marts 2015 Landzonetilladelse til opførelse af et skur med solceller - Højgårdsvej 15, 7330 Brande Ikast-Brande Kommune har behandlet din ansøgning

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Bandholm Aktivitetsforening Havnegade 37 4941 Bandholm Kystdirektoratet J.nr. 14/00900-17 Ref. Laura Storm Henriksen 25-11-2015 Tilladelse til etablering af strand i krydset ml. Havnegade og Strandparken

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

www.ikast-brande.dk Palle Ledet Jensen Repulse Bay Apartments Apartment D2, Ground Floor 101 Bay Road, Hong Kong SAR E-mail: hygild@yahoo.

www.ikast-brande.dk Palle Ledet Jensen Repulse Bay Apartments Apartment D2, Ground Floor 101 Bay Road, Hong Kong SAR E-mail: hygild@yahoo. Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Palle Ledet Jensen Repulse Bay Apartments Apartment D2, Ground Floor 101 Bay Road, Hong Kong SAR E-mail: hygild@yahoo.dk 13. maj 2014 Landzonetilladelse

Læs mere

FORSLAG. Ophævelse af del af Lokalplan Område ved Grønnegade og Frydensgade. Silkeborg

FORSLAG. Ophævelse af del af Lokalplan Område ved Grønnegade og Frydensgade. Silkeborg 008 Ophævelse af del af Lokalplan 10.03 - Område ved Grønnegade og Frydensgade Silkeborg FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 27. april 2016 til og med 22. juni 2016. Indholdsfortegnelse Redegørelse

Læs mere

Etablering af ny sø ved Kalbjergvej 3, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø ved Kalbjergvej 3, 7500 Holstebro Side 1/5 Kelvin Høj Øgendahl Kalbjergvej 3 7500 Holstebro Dato: 27-10-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-26-12 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg

Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg Rapport udarbejdet for Orbicon af Jan Durinck, Elsemarie Nielsen & Thomas Johansen, november 2015 Dansk Bioconsult Indhold Metode... 3 Undersøgelsesområder

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

Boet efter Harry V. Terkelsen v /Knud Søndergaard Hjolderup Klintvej Bolderslev. 10. december 2013

Boet efter Harry V. Terkelsen v /Knud Søndergaard Hjolderup Klintvej Bolderslev. 10. december 2013 Boet efter Harry V. Terkelsen v /Knud Søndergaard Hjolderup Klintvej 5 6392 Bolderslev 10. december 2013 Landzonetilladelse til etablering af et nyt stuehus og garage på matr. nr. 11n, Harrild By, Ejstrup,

Læs mere

Indledende foreløbig vurdering af påvirkning af natlyssværmer ved etablering af ny midlertidig perron ved Rødby Færgehavn

Indledende foreløbig vurdering af påvirkning af natlyssværmer ved etablering af ny midlertidig perron ved Rødby Færgehavn Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 07-05-2014 RFB_05_03_04_Nr1501 Naturvurdering af perron på Rødby Station Indledende foreløbig vurdering af påvirkning af natlyssværmer

Læs mere

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus

Læs mere

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger: Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Miljø & Biodiversitet miljobio@naturerhverv.dk Vedr. Høring af forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Etablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro

Etablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro Side 1/6 Amphi Consult v/ Per Klit Christensen Vistelhøjvej 5, Skarrild 6933 Kibæk Dato: 28-09-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-117-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling

Læs mere

www.ikast-brande.dk Birgit Dupont - Thorlundvej 30, 7361 Ejstrupholm 29. september 2014

www.ikast-brande.dk Birgit Dupont - Thorlundvej 30, 7361 Ejstrupholm 29. september 2014 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Birgit Dupont Thorlundvej 30A 7361 Ejstrupholm 29. september 2014 Landzonetilladelse til etablering af Bed & Breakfast og lokaleudlejning - Thorlundvej

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro Side 1/5 Skovdyrkerforeningen Vestjylland Nupark 47F 7500 Holstebro Att. Bo T. Simonsen Dato: 03-11-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-148-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805

Læs mere

Teddi Jakobsen Tyvkærvej 33 7430 Ikast. 3. oktober 2013

Teddi Jakobsen Tyvkærvej 33 7430 Ikast. 3. oktober 2013 Teddi Jakobsen Tyvkærvej 33 7430 Ikast 3. oktober 2013 Landzonetilladelse til opførelse af en ståhal - Tyvkærvej 33, 7430 Ikast Ikast-Brande Kommune har behandlet din ansøgning om opførelse af en stålhal

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Hans Martin Risgaard Højmark, Skovbrynet 1 C, 8960 Randers SØ Bygherres

Læs mere

- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog

- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog Grønt Danmarkskort - set med kommunale briller Lars Linneberg, biolog set med kommunale briller AGENDA Hvad er Grønt Danmarkskort? Ikast-Brande Kommune Fra regionplan til kommuneplan Forslag til nye udpegninger

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

www.ikast-brande.dk Niels Egon Nielsen Markvænget 14C 7441 Bording 5. september 2012

www.ikast-brande.dk Niels Egon Nielsen Markvænget 14C 7441 Bording 5. september 2012 Niels Egon Nielsen Markvænget 14C 7441 Bording 5. september 2012 Lovliggørende landzonetilladelse til opførelse af en pavillon og to brænde-/redskabsskure på frijord i naturområde, matr. nr. 4an, Bording

Læs mere

Planlovstilladelse til etablering af ny sø ved Kragbækvej 4, 7500 Holstebro

Planlovstilladelse til etablering af ny sø ved Kragbækvej 4, 7500 Holstebro Side 1/5 Else-Marie Kannegaard Olsen Kragbækvej 4 7500 Holstebro Dato: 15-06-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-75-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7557

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Hardy Brian Linneberg Chr.Winthers Vej 6 8600 Silkeborg. 28. november 2012

Hardy Brian Linneberg Chr.Winthers Vej 6 8600 Silkeborg. 28. november 2012 Hardy Brian Linneberg Chr.Winthers Vej 6 8600 Silkeborg 28. november 2012 Landzonetilladelse til lovliggørelse af et opført redskabsskur i tilknytning til jagthytte - Toftlundvej 15 B, 7430 Ikast Ikast-Brande

Læs mere

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande kommune Ejendomsgruppen v/anja Murmann Birkkjær Centerparken 1 7330 Brande 4. april 2016

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande kommune Ejendomsgruppen v/anja Murmann Birkkjær Centerparken 1 7330 Brande 4. april 2016 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Ikast-Brande kommune Ejendomsgruppen v/anja Murmann Birkkjær Centerparken 1 7330 Brande 4. april 2016 Landzonetilladelse til toiletbygning - Herningvej

Læs mere

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 500 m 2 på ejendommen matr. nr. 11a Vemb By, Vemb.

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 500 m 2 på ejendommen matr. nr. 11a Vemb By, Vemb. Side 1/5 Gert Ørskov Jensen Sdr Hedegårdsvej 9 7570 Vemb Dato: 06-08-2014 Sagsnr.: 01.03.03-P19-82-14 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7500 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

HESTLUND EFTERSKOLE Skyggevej 21 7441 Bording. 26. november 2013

HESTLUND EFTERSKOLE Skyggevej 21 7441 Bording. 26. november 2013 HESTLUND EFTERSKOLE Skyggevej 21 7441 Bording 26. november 2013 Landzonetilladelse til midlertidig opstilling af en pavillon på matr.nr. 12m, Hestlund By, Bording, beliggende ved Skyggevej 21 A, 7441 Bording

Læs mere

3. Ved gentableringen af diget, skal jordarbejdet ske fra vestsiden, således at der ikke køres unødvendigt i den østfor liggende strandeng.

3. Ved gentableringen af diget, skal jordarbejdet ske fra vestsiden, således at der ikke køres unødvendigt i den østfor liggende strandeng. Anders Holm Lilliensborgvej 40 Gylling 8300 Odder Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Henrik Søgaard Larsen Mail: hsl@niras.dk Landzonetilladelse til etablering af jordvold matr. nr. 36, Gylling By, Gylling

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Forsvarets Bygning og Etablisement Byggedivisions vedligeholdelsesteam Vest Flyvestation Karup Att: Søren Balle Bygning 466 Herningvej 30

Forsvarets Bygning og Etablisement Byggedivisions vedligeholdelsesteam Vest Flyvestation Karup Att: Søren Balle Bygning 466 Herningvej 30 Forsvarets Bygning og Etablisement Byggedivisions vedligeholdelsesteam Vest Flyvestation Karup Att: Søren Balle Bygning 466 Herningvej 30 1. november 2013 Landzonetilladelse til opførsel af kedelhus til

Læs mere

Afgørelse Landzonetilladelse til nyt enfamiliehus, erstatter eksisterende, ny placering, Grædstrupvej 56, 8740 Brædstrup

Afgørelse Landzonetilladelse til nyt enfamiliehus, erstatter eksisterende, ny placering, Grædstrupvej 56, 8740 Brædstrup Horsens Kommune Rådhustorvet 4, 8700 Horsens Tom Jensen Grædstrupvej 54 8740 Brædstrup Byggesag Sagsbehandler: Hanne Lind Direkte: 76292572 Mobil: 7629 2572 Afgørelse Landzonetilladelse til nyt enfamiliehus,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning 1)

Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning 1) LBK nr 1617 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere