2RDNING for. lærbiologi. Matematik N D.SCI ENT. ROSKI r TET

Transkript

1 og Matematik 2RDNING for lærbiologi N D.SCI ENT. ROSKI r TET

2 Denne studieordning udstedes i henhoki ti bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachekir- og kandidatuddannetser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgorelsen) med senere ændringer og Fæliesregter af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 FormåL 1.2 KompetenceprofiL 1.3 Hovedområdetitknytning 1.4 Normering 1.5 TiteL 1.6 Stud ienævn 1.7 CensorkorpstiLknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 SpeciaLe 4. Uddannelsens opbygning 4.1 AnbefaLet studieforløb 5. Uddannelsen 5.1 FormM og uddannelseselementer 5.2 Uddannetsesaktiviteter i hele uddannelsen semester - specialet 6. GenereLLe bestemmelser 6.1 TiLmeLding/frameLding og omprøve 6.2 SærLige prøvevitkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståetseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 KLageadgang 8. lkrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 OvergangsregLer 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannetser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.scient. Molekylærbiologi og Matematik er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Molekylærbiologi udgør fag i og Matematik udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. Molekylærbiologi og Matematik er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i molekytærbiologi og matematik, teoretiske og praktiske færdigheder til Løsning af problemstillinger under anvendelse af begreber, ræsonnementer og metoder, der er karakteristiske for fagene, samt kvalifikationer til præsentation af resultater på et videnskabeligt niveau. Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer til selvstændigt at kunne anvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde åbner herudover mulighed for at udvikle indsigter i fagenes historiske, kulturelle og teknologiske udvikling samt anvende og udvikle molekylærbiologiske og matematiske modeller og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed. Kandidatuddannelsen giver derved dimittenden kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetage akademiske erhvervsfunktioner inden for begge fag. Kandidatuddannelsen er målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagene kan bringes i samspil i anvendelsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for beskæftigelse i offentlige eller private Laboratorier, feks. i sundhedssektoren, i den bioteknologiske industri, i uddannelsessektoren eller konsutentvirksomheder med et modellerings- eller bioteknologisk virkefelt. Kombinationskandidatuddannelsen skat endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors keru d dannelse. Uddannelsen udbydes på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil. Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i kompetencer: Molekylærbiologi og Matematik giver den studerende følgende : Om cellebiologi og -fysiologi, molekylær genetik, biokemi, gen-og proteinteknologi og bioinformatik Om geometri, sandsynlighedsregning og statistik, matematikkens fundamentale strukturer, samt eksemplarisk udvalgte matematiske emner af videregående præg Om vilkår og probtemstillinger knyttet til fagenes traditioner Om videregående metoder og fremgangsmåder i forskningen inden for udvalgte områder i fagene Om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte områder i begge fag Om hvad der konstituerer molekytærbiologi og matematik som fag mht. vidensområder, erkendelsesformer, fokuspunkter og udvikling Om begrebsverden, tankegange, ræsonnementer og repræsentations- og anskuelsesmåder der er karakteristiske for fagene : I at analysere, formulere og diskutere problemstillinger indenfor molekylærbiologi og matematik i videnskabelig terminologi at afgrænse og definere problemstillinger indenfor fagene samt opstille testbare/bevisbare hypoteser på videnskabeligt grundlag I at udvælge, gennemføre og evaluere eksperimentelle undersøgelser eller simuleringer 3

4 såvel at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder at bidrage med central molekylærbiologisk- og matematisk viden til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter Kompetencer: Til at identificere, formalisere, analysere, vurdere og løse videnskabelige problemstillinger med baggrund i molekylærbiologi og matematik selvstændigt eller i samarbejde med andre Til at forstå, forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle undersøgelser, simuleringer, ræsonnementer eller beviser Til at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i fagene Til at forholde sig reflekterende og perspektiverende til måder fagene anvendes på Til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for særlige områder af fagene Til at formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster skriftligt som mundtligt 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannetseselementerne for Matematik hører under det naturvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i 120 ECTS-point. Molekylærbiologi og Matematik er en 2-årig uddannelse normeret til 1.5 Titel cand.scient. i Motekylærbiologi og Matematik Master of Science (MSc) in Molecular BioLogy and Mathematics 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabehge uddannelser. 1.7 Censorkorpsti[knytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for biologi. Uddannelseselementer for Matematik hører under censorkorpset for matematik. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelsesetementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgorelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelsesetementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 4

5 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en det at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannetsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannetseselementer er gennemført. Desuden skat den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelsesetementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhå ndsmeritten. 3. Uddannelsens el.ementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skat give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skat udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforl.øb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannetsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I specialet skat den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5

6 undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgetses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring at uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Start efterår Speciale 30 ECTS FAG ±. 3OECTS FAG1 FAG2 15 ECTS 15 ECTS FAG2 30 ECTS Start efterår Studerende som starter på kandidatuddannelsen i efteråret anbefales følgende studieforløb 1. semester Matematik (efterår) Projekt, Refleksionsprojekt i matematik (15 ECTS) Kursus i Geometri* (10 ECTS) Kursus i Videregående matematik (5 ECTS) *Studerende der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i geometri skal tage det temakursus, som studietederen har udpeget. 2. semester Molekylærbiologi og matematik (forår) Molekylærbiologi Kursus i Eukaryot cellebiotogi (5 ECTS) Valgkursus i Metodekursus i videregående molekylærbiotogi (5 ECTS) Valgkursus i seminar-, metode-, temakursus A eller Udvidet eukaryot cellebiologi (5 ECTS) Matematik Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS) Valgkursus i Sandsyn[ighedsregning og Statistik* (5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS) Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik og, sandsynlighedsregning skal tage det temakursus, som studielederen har udpeget. 3. semester Molekylærbiologi (efterår) Projekt i Videregående molekylærbiologi (15 ECTS) Kursus i Eksperimentel Bioteknologi (5 ECTS) Valgkursus i Seminarkursus i videregående molekylærbiologi (5 ECTS) Valgkursus i seminar-, metode- eller temakursus A (5 ECTS) 6

7 4. semester Molekylærbiotogi og matematik (forår) Tværfagligt speciale (30 ECTS) Start forår. 15 r Speciale 30 ECTS FAG2 3OECTS * FAG i. FAG 2 ECTS 15 ECTS FAG i 3OECTS Start forår Studerende som starter på kandidatuddannetsen i foråret anbefales følgende studieforløb 1. semester Molekylærbiotogi (forår) Projekt i Videregående Molekytærbiologi (15 ECTS) Kursus i Eukaryot cellebiotogi (5 ECTS) 2 Vatgkurser i seminar-, metode-, temakursus A eller Udvidet eukaryot cellebiologi (i alt 10 ECTS) 2. semester Motekylærbiotogi og matematik (efterår) Molekylærbiologi Kursus i Eksperimentet bioteknologi (5 ECTS) Valgkursus i Metodekursus i videregående molekytærbiologi (5 ECTS) Valgkursus i Seminarkursus i videregående motekylærbiotogi (5 ECTS) Matematik Kursus i Geometri* (10 ECTS) Kursus i Videregående matematik (5 ECTS) *Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i geometri, skal tage det temakursus, som stud ietederen har udpeget. 3. semester Matematik (forår) Projekt, Refleksionsprojekt i matematik (15 ECTS) Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS) Vatgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik*(5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS) *Studerende der på deres bachetoruddannelse har bestået et kursus i statistik og sandsynlighedsregning, skal tage det temakursus, som studielederen har udpeget. 4. semester Molekylærbiologi og matematik (efterår) Tværfagligt speciale (30 ECTS) 7

8 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannelseselementer Formåt Start efterår Formåt 1. semester Semesteret har tit formåt at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik, og træne den studerende i at tænke som en matematiker. Specifikt introduceres den studerende tit differentiat geometri og matematiske emner af videregående præg. Uddannetsesetementer (matematik) Semesteret omfatter Kursus (10 ECTS) Geometri *Studerende, der på deres bachetoruddannetse har bestået et kursus geometri skat tage det temakursus, som studietederen har udpeget Kursus (5 ECTS) Videregående matematik Refteksions projekt i matematik (15 ECTS), eder projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Formåt 2. semester Semesteret har tit formåt at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for cettebiotogi, cettefysiotogi og eksperimentet motekytærbiotogi samtidig trænes den studerende i at tænke som en matematiker og give den studerende en dybtgående indsigt på videnskabetigt niveau inden for et eder ftere områder med titknytning tit Matematik for derved at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik. Uddannetsesetementer (motekytærbiotogi og matematik) Semesteret omfatter Kursus (5 ECTS) Eukaryot Cettebiotogi Kursus (10 ECTS) Fundamentate matematiske strukturer 2 vatgkurser å 5 ECTS i seminar-, metode-, temakursus A i motekytærbiotogi (5 ECTS) eder Udvidet eukaryot cettebiotogi (5 ECTS) *Temakursus A kan kun tages én gang i tøbet af en uddannetse Vatgkursus (5 ECTS) Sandsyntighedsregning og Statistik* etter Videregående matematik (5 ECTS) *Studerende, der på deres bachetoruddannetse har bestået et kursus i statistik og sandsyntighedsregning, skat tage det tema kursus, som stud ietederen har udpeget Formåt 3. semester Semesteret har tit formåt at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for motekytærbiotogi med en dybtgående indsigt i den videnskabetige forskning indenfor et etter ftere udvatgte områder af motekytærbiotogien og viden om eksperimentelte etter bioinformatiske metoder der anvendes i forskningen. Uddannetsesetementer (motekytærbiotogi) Semesteret omfatter Kursus (5 ECTS) Eksperimentet Bioteknotogi 2 vatgkurser å 5 ECTS i seminar-, metode-, etter temakursus A * i motekytærbiotogi (10 ECTS) *Temakursus A kan kun vætges, hvis det ikke før har været taget Projekt i Videregående Motekytærbiotogi (15 ECTS) eder projektorienteret praktikrapport (15 ECTS), medmindre dette er vatgt i 1. semester. Start forår: Formåt 1. semester Semesteret har tit formåt at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for cettebiologi, og cettefysiotogi Uddannetsesetementer (motekytærbiologi) 8

9 Semesteret omfatter Kursus (5 ECTS) Eukaryot CeLiebiologi 2 valgkurser å 5 ECTS seminar-, metode-, temakursus A i molekylærbiologi (5 ECTS) eller Udvidet eukaryot cellebiologi (5 ECTS) *Tema kursus A kan kun tages én gang i løbet at en uddannelse Projekt i Videregående Molekylærbiologi (15 ECTS) eller projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Formål 2. semester Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for moleky[ærbiologi med en dybtgående indsigt i den videnskabelige forskning indenfor et eller flere udvalgte områder at molekylærbiologien og viden om eksperimentelle eller bioinformatiske metoder der anvendes i forskningen. Sideløbende udbygges den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden tor matematik, og træne den studerende i at tænke som en matematiker. Uddannelseselementer (molekylærbiologi og matematik) Semesteret omfatter Kursus (10 ECTS) Geometri *Studerende der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus geometri skal tage det temakursus, som studietederen har udpeget Kursus (5 ECTS) Videregående matematik Kursus (5 ECTS) Eksperimentel Bioteknologi 2 valgkurser å 5 ECTS i seminar-, metode-, temakursus A i molekylærbiologi (5 ECTS) eller Udvidet eukaryot cellebiologi (5 ECTS) *Temakursus A kan kun vælges, hvis det ikke tør har været taget Formål 3. semester Semesteret har til formål at træne den studerende i at tænke som en matematiker og give den studerende en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til Matematik tor derved at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik. Uddannelseselementer (matematik) Semesteret omfatter Kursus (10 ECTS) Fundamentale matematiske strukturer Valgkursus (5 ECTS) Sandsynlighedsregning og Statistik *Studerende der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik, sandsynlighedsregning skal tage det temakursus, som studielederen har udpeget Eller Videregående matematik(5 ECTS) Refleksions projekt i matematik (15 ECTS) eller projektorienteret praktikrapport (15 ECTS), medmindre dette er valgt i 1. semester. 5.2 Uddanne[sesaktiviteter i hele uddannelsen Formål Aktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Molekylærbiologi og så Matematik Titel. Type Læringsu db y e/ bedømmelseskriterier. Projekt i videregående mo[ekyl.ærbiotogi, Project in Advanced Mo[ecutar Biology (Mol.ekytærbioLogi) Projekt 15 ECTS Forskningsbaseret viden inden for et udvalgt cellebiologisk fagområde og forståelse af fagområdets placering i det faglige felt Identitikation at videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden.. sig til videnskabelig viden i relation til modeller og teorier og data fra den videnskabelige litteratur på området 9

10 Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. i at designe og udføre relevante eksperimenter og/eller analyser at originale data til analyse at en afgrænset, faglig og relevant problemstilling i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med problemstillingen Færdighed i at behandle og tolke egne eksperimentelle data og/eller analyseresultater i relation til modeller og teorier og data fra litteraturen Færdighed i at formidle og diskutere projektets resultater på en klar og overskuelig måde i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer Kompetencer Kompetencer i at igangsætte, styre og gennemføre en videnskabelig undersøgelses- og skriveproces Et dybdegående arbejde, der omhandler en cellebiologisk problemstilling belyst under indragelse af metoder fra biokemi, genetik, cellefysiologi, bioinformatik eller matematisk modellering Projektarbejde i grupper på 2-6 studerende. Projektarbejde i grupper på 2-6. studerende. Projektarbejde i grupper pa 2-6 studerende Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporten skat skrives med letlæselig front En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer tit at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve baseret på en projektrapport Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. I prøven indgår individuelle oplæg inden for et at eksaminator udvalgt emne, der meddeles den studerende 3 hverdage inden prøven. Hvert individuelt oplæg inkl, spørgsmål hertil har en varighed på 15 minutter. De individuelle oplæg efterfølges af en samlet eksamination i projektet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover inden for projektmodulets faglige område Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Prøvens længde inklusive votering er 30 minutter per studerende 7-trins-skalaen Ekstern Titel Projektorienteret praktikrapport (MolekyLærbiol.ogi) 10

11 Type Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Forskningsbaseret viden inden for et udvalgt cellebiologisk fagområde og forståelse af fagområdets placering i det faglige felt Identifikation at videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig tit videnskabelig viden i relation til modeller og teorier og data både fra den videnskabelige litteratur på området og de erfaringer der tilegnes i praktikken Kendskab til den del at erhvervslivet, hvor der arbejdes med et fagligt genstandsområde der er omfattet at molekylærbiologi i at designe og udføre relevante eksperimenter og/eller analyser af originale data til analyse at en afgrænset, faglig og relevant problemstilling i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med problemstillingen Færdighed i at behandle og tolke egne eksperimentelle data og/eller Læringsudbytte/ analyseresultater i relation til modeller og teorier og data fra bedømme lses kriterier litteraturen Færdighed i at formidle og diskutere projektets resultater på en klar og overskuelig måde i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer At den studerende kan kritisk reflektere over den praksis der er i en konkret arbejdsplads ud fra de teorier og metoder der arbejdes med i molekylærbiotogi Kompetencer Kompetencer i at i gangsætte, styre og gennemføre en videnskabelig undersøgelses- og skriveproces Den studerende kan efter praktikken deltage aktivt og selvstændigt i løsningen at opgaver i organisationer/virksomheder, hvor fagtigheden og kompetencerne fra molekylærbiologi bidrager til at skabe værdi for organisationen/virksomheden Den studerende vil være i stand til at gå i dialog med andre faggrupper om hvordan egen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeret opgaveløsning Overordnet indhold Praktikken skat give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil og kvalificere sine jobmuligheder. Praktikforløbet skal give den studerende mulighed for at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med problemstillinger inden for molekylærbiologiens fagfelt. Den studerende skal udarbejde et praktikprojekt med en molekylærbiologisk problemstilling, der er relevant i forhold til praktikstedet og de opgaver, den studerende har haft Som hovedreget sørger den studerende selv for et praktiksted. Den studerende tildeles en praktikprojektvejleder fra molekylærbiologi. Der afholdes et formøde med vejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet, herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder, studerende og praktiksted. Vejlederen skal vurdere, at praktikstedet og de funktioner den studerende skal varetage under praktikken, er af en sådan Undervisnings- og arbejdsform. karakter, at den studerendes tæring og kompetenceudvikling sikres. Vejlederen bidrager til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament, gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatter praktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktikprojekt. Praktikprojektet har karakter af en almindelig projektrapport, i hvilken der indgår case-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og/eller de 11

12 opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan evt, også bidrage til vejledningen at den studerende Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager, vejleder, uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturliste og evt, bilag. Sider forstås her som normalsider å 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporter skal skrives med letlæselig font En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet har brugt et eksamensforsøg. Den studerende tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres Praktikken bedømmes ved en mundtlig prøve baseret på praktikprojektrapporten Eksamen indledes med individuelt oplæg å 15 minutters varighed fra den studerende på baggrund af på forhånd udleverede spørgsmål, som meddeles 3 hverdage inden prøven. Eksaminationen foregår efter oplægget, som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunder især det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt i praktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektmodulets faglige område n er en samlet bedømmelse af praktikprojektet og den mundtlige præstation Prøvens længde inklusive votering er 30 minutter 7-trins-skalaen Ekstern Tt i e Undervisningssprog Type Udvidet eukaryot ce[i.ebiologi, Advanced Eukaryotic CeLL BioLogy (MolekyLærbiotogi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS om organisation og regulering at mutticellulære systemer, herunder fosterudvikling, stamce[ler og nervesystemet om organisation og regulering at processer i og mellem eukaryote celler, herunder cellecyklus, ditferentiering, mobilitet, apoptose og cancer Indsigt i hvordan eksperimenter har bidraget til nuværende viden om Læringsudbytte/. specialiserede cellulære mekanismer bedømmelseskriterier Færdighed i at beskrive struktur og funktion at molekyler i den eukaryote celle, som er vigtige for regulering at cellulær vækst og intercellulær interaktion Færdighed i at redegøre detaljeret for proteiners funktion i eukaryote celler som feks. receptorer, morfogener og cytoskelet Kompetencer 12

13 Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Kompetence til at udføre teoretisk gennemgang af den nyeste videnskabelige litteratur inden for udvidet eukaryot cellebiologi Kompetence til at formulere nye videnskabelige hypoteser som udgangspunkt for et specialeprojekt inden for eukaryot cetlebiologi Teoretisk kursus i udvidet eukaryot cellebiologi, der skal give de studerende kendskab til regulering af cellulær vækst og intercetlulær interaktion Forelæsninger samt fælles gennemgang af udleverede opgaver Skriftlig stedprøve af 3 timers varighed Ikke programmerbar lommeregner og sprogordbøger 7-trins-skalaen Intern Titet Undervisningssprog Type Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Eukaryot cettebiotogi, Eukaryotic CeLI. Biotogy (MoI.ekytærbioLogi) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS om organisation og funktion af kromosomer, membraner og organeller, intracellulær proteinsortering og vesikulær trafik i den eukaryote celle om organisering og regulation af processer i og mellem eukaryote celler, herunder celledeling, signaltransduktion og genekspression Indsigt i hvordan eksperimenter har bidraget til nuværende viden om cellulære mekanismer Færdighed i at beskrive proteinernes og nukleinsyrernes rolle i celledeling, transskription og translation i eukaryote celler Færdighed i at redegøre detaljeret for proteiners funktion i eukaryote celler som feks. receptorer, transportproteiner, ionkanaler og strukturelle proteiner Kompetence Kompetence til at udføre teoretisk gennemgang af den nyeste videnskabelige litteratur inden for eukaryot cellebiologi Kompetence til at formulere nye videnskabelige hypoteser som udgangspunkt for et specialeprojekt inden for eukaryot cellebiologi Teoretisk kursus i eukaryot cellebiologi, der skal give de studerende et bredt kendskab til dannelse af cellulære kompartments og organeller samt til cellulære reguleringsmekanismer Forelæsninger samt fælles gennemgang af udleverede opgaver Skriftlig stedprøve af tre timers varighed Individuel Ikke-programmerbar lommeregner og sprogordbøger 7-trins-skalaen Ekstern Titel. Eksperimentet Bioteknotogi, Experimental. Biotechno[ogy (Molekylærbiotogi) 13

14 Undervisningssprog Type Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Engelsk Obligatorisk laboratoriekursus 5 ECTS om mulighederne for at isolere, karakterisere og modificere gener og genprodukter Indsigt i videnskabelige undersøgelser af geners og proteiners egenskaber og deres anvendelse i bioteknologiske processer Færdighed i selvstændig planlægning og udførelse at eksperimentelt arbejde ud fra standard protokoller Færdighed i god praksis for at føre laboratoriejournaler Færdighed i anvendelse af digitale programmer til analyse at de opnåede data Kom pete n c er Til ud fra en bunden opgave at planlægge, udføre og analysere eksperimenter under anvendelse at gen- og proteinteknologiske metoder Et praktisk kursus i DNA og protein teknologi til opnåelse at indsigt i geners og genprodukters funktion og regulering. Introduktion til forskellige metoder der anvendes i nutidig molekylærbiologisk forskning Intensivt laboratoriekursus med introduktions forelæsninger og studenteroplæg til Undervisnings- og arbejdsform. dagens arbejde. De studerende arbejder i grupper pa 2 (3) personer Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Tilstedeværelse 80%, godkendelse at mundtligt oplæg, godkendelse at laboratoriejournal. Skriftlig prøve i form at aflevering at laboratorierapport. Hver studerende afleverer rapport over en af øvelserne. Ved lodtrækning i slutningen at kurset bestemmes det hvem der afleverer rapport for hvilken at øvelserne. Afleveringen sker 2-4 uger efter kurset afslutning Reeksamen: Ikke godkendt rapport genafteveres senest 2 uger efter resultatets offentliggørelse. Ved længerevarende dokumenteret sygdom kan kurset erstattes at valgkurset Temakursus B. 7-trins-skalaen Intern Tt i e L Metodekursus i videregående moleky[ærbiol.ogi, Methods course in advanced molecutar biotogy (Moleky[ærbioLogi) Undervisningssprog Type Engelsk Valgkursus 5 ECTS om udvalgte eksperimentelle eller bioinformatiske metoder indenfor specifikke områder at motekylærbiologien Læringsudbytte! bedammelseskriterier. Færdighed i planlægning og udførelse at eksperimentelt eller biointormatisk arbejde ud fra standard protokoller Færdighed i god praksis for at føre arbejdsjournaler 14

15 Færdighed i anvendelse at software til analyse af eksperimentelle data Kompetencer Kompetence til at læse og forstå den videnskabelige litteratur inden tor et molekylærbiologisk specialfelt Kompetence til at udvælge og anvende metoder som Led i et eksperimentelt projekt indenfor kursets specifikke faglige område Kompetence til at opstille en relevant problemstilling og formulere en testbar hypotese som udgangspunkt for et eksperimentelt specialeprojekt med tilknytning til kursets faglige område Overordnet indhold skabelige metoder til undersøgelse at udvalgte molekylærbiologiske problemstillinger Undervisnings- og arbejdsform. Forudsætning for deltagelse Indholdet af det enkelte kursus fremgår at beskrivelsen i <kursus.ruc.dk> Forelæsninger, studenterpræsentationer og laboratoriearbejde. Undervisnings- og arbejdsform <kursus.ruc.dk> det enkelte kursus fremgar af beskrivelsen i Eventuelle forudsætninger for deltagelse i det enkelte kursus fremgår at beskrivelsen i <kursus.ruc.dk> Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse i undervisningen, hvilket indebærer: tilstedeværelse krav på 80%, fremlæggelse og godkendelse at 2-5. mundtlige oplæg og aflevering og godkendelse at skriftlige rapporter. Ikke godkendte rapporter genafleveres 2 uger efter resultatets offentliggørelse Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Undervisningssprog Type Seminarkursus i videregående mo[ekylærbiol.ogi, Seminar course ifl advanced molecular biology (Molekytærbiologi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS om centrale biokemiske, cellebiologiske eller fysiologiske processer i forskellige organismer Indsigt i forskellige organismers fysiologiske og reguleringsmæssige respons på ændringer i det ydre eller indre miljø i at uddrage relevant viden fra videnskabelige oversigtsa rti kier i kritisk analyse at ny videnskabelig original litteratur, og Læringsudbytte/. fortolkning og vurdering af eksperimentelle data og hypoteser indenfor bedømmelseskriterier... biokemi, fysiologi eller cellebiologi i mundtlig præsentation for medstuderende at videnskabelige hypoteser, resultater og fortolkninger Kompetencer Kompetence til at kunne reflektere over de nyeste videnskabelige hypoteser og eksperimenter indenfor kursets faglige område Kompetence til at opstille en relevant problemstilling og formulere en testbar hypotese som udgangspunkt for et eksperimentelt specialeprojekt med tilknytning til biokemi, fysiologi eller cellebiologi 15

16 4 Overordnet indhold Kurserne beskæftiger sig med biokemiske, fysiologiske og cellebiologiske respons, mekanismer og tilpasninger Hovedvægt på viden, teori og videnskabelig metode, samt mundtlig formidling Undervisnings- og arbejdsform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel IndhoLdet at det enkelte kursus fremgår af beskrivelsen i <kursus.ruc.dk> Et teoretisk kursus med en blanding at oversigtsforelæsninger, studenterpræsentationer og holddiskussion af original artikler og med peer feedback på præsentationerne Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse i undervisningen, hvilket indebærer: fremlæggelse og godkendelse at 2-5 mundtlige præsentationer af små opgaver, originalartikler eller reviews samt feedback på medstuderendes fremtæggelser. Omprøve: Godkendelse af skriftlig 48 timers individuel hjemmeopgave 3-5 normalsider med analyse af en originalartikel med redegørelse for arbejdets formål, metoder, resultater og forfatternes fortolkninger og diskussion af resultaterne i forhold til tidligere viden på området Bestået/Ikke bestået Ingen Tt i e Undervisningssprog Type Tema kursus A - Litteratur review, Theme course A [itterature review (MotekyLærbioLogi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Indsigt i den nyeste videnskabelige forskning indenfor et afgrænset molekylærbiologisk emne Færdighed i at udføre en dækkende søgning i databaserne for den videnskabelige litteratur indenfor det afgrænsede faglige emne Læringsudbytte/ Færdighed i at opsummere og diskutere den nyeste forskningsbaserede bedømmelseskriterier. viden, teorier og resultater pa en klar og overskuelig made i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer Kompetencer Kompetence til at atsøge den videnskabelige litteratur for den relevante teori og eksperimentelle metoder til formuleringen at en problemstilling for specialeprojektet Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Et litteratur review over et afgrænset molekylærbiotogisk emne inden for.... fysiologi, celtebiologi, biokemi, genetik eller molekylærbiologiske metoder Selvstudium; individuelt eller i gruppe på 2 - studerende. 4 timers vejledning for en studerende, 2 timer ekstra for hver ekstra studerende Skriftlig prøve i form at udarbejdelse at et review. Opgaven skal være forsynet med en forside med titel, deltager(e), og vejleder. Opgaven skal være på mellem 15 og 30 normalsider (eksklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste og eventuelle bilag) ved individuel opgave. Antallet at sider øges med 50 % for hver ekstra deltager. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Et review, der ikke lever op til omfangskravet, afvises. Der er brugt et eksamensforsøg og de(n) studerende tilmeldes reeksamen. Hvis reviewet er udarbejdet at en gruppe skal det individualiseres med angivelse at hvilken studerende der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis de 16

17 studerende ikke ønsker at individualisere reviewet afholdes en individuel mundtlig prøve på 10 min per studerende hvor opgaven diskuteres med vejlederen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Reeksamen: Genaflevering af den reviderede opgave. Bestået/Ikke bestået Ingen TiteL Type. Matematisk model[erings projekt (Matematik) Projekt Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik,. sandsynlighedsregning eller geometri får en studieplan, hvor dette projekt kan indgå 15 ECTS Om projektets faghghed. Om de indgående matematiske begreber, deres rækkevidde og relati oner. Om det indgående matematiske symbolsprog og den matematiske formalisme. At analysere matematiske problemstillinger af videregående præg inden for matematisk modellering med brug af tankegange, ræson-nementer og repræsentationsformer, der er karakteristiske for mate-matik At perspektivere faglige iridsigter og belyse matematikkens samspil med den historiske, kulturelle og/eller teknologiske udvikling At omgås de indgående matematiske begreber. Kompetence Læringsudbytte/ Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til de i pro bedømmelseskriterier jektet involverede emner og problemer. Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matemati-ske ræsonnementer og beviser inden for projektets ramme. Kompetence til at afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde for skellige matematiske repræsentationer i relation til projektet. Kompetence til at håndtere de i projektet indgående symboler og den i projektet indgående matematiske formalisme. Kompetence til at analysere grundlaget for og egenskaberne ved ek sisterende matematiske modeller og kunne bedømme deres række vidde og holdbarhed. Kompetence til at forstå, formulere, formalisere og løse problemer indenfor projektets ramme. Kompetence til at læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom til forskellige målgrupper såvel mundtligt som skriftligt. Overordnet indhold Projektarbejdet er probtemorienteret og eksemplarisk. Projektarbejdets problemformulering skal angå matematisk modellering inden for andre felter. Projektets underliggende matematiske materie skal indeholde matematiske cases (mindst en) som belyser og giver input til en besvarelse af problemformuleringen. Undervisnings- og arbejdsform Deltagerstyret og problemorienteret projektarbejde i grupper. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. 17

18 .. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppe Hjælpemidler til eksamen eksaminator og censor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Eksaminationen skal give mulighed for individuel bedømmelse af de studerende. n af hver studerende er en samlet individuel bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige prøve. Varighed: 30 min pr studerende. Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Type Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Fundamentale matematiske strukturer! Fundamental Mathematical Structures (Matematik) (Matematik) Obligatorisk kursus 10 ECTS Konkrete matematiske strukturer inden for mængdelærer, topologi og analyse, a[gebra og geometri. Fæltestræk og forskelle mellem sådanne strukturer. Forskellige typer af ræsonnementer og beviser og deres betydning Opbygning og formalisering af sådanne strukturer At genkende fundamentale matematisk strukturer At kende og anvende symboler og andre repræsentationer i overensstemmelse med den givne formalisme At læse, forstå og reproducere beviser inden for rammerne af de studerede strukturer Kompetencer Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til fagets fundamentalle strukturer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer Kompetence til kunne afkode og anvende matematisk symbolsk sprog inden for en given formalisme og til at kunne vurdere styrker og svagheder ved et aksiomssystem Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster vedrø rende fagets grundlag og fundamentelle strukturer samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Forskellige fundamentale, abstrakte matematiske strukturer og deres indbyrdes sammenhæng Overordnet indhold Introduktion til formel logik og herunder til begrebet en formel teori Mængdelærer, algebraiske strukturer, metriske og topologiske rum, geometriske strukturer og aspekter af målrum Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af stoffet Kurset evalueres ved en mundtlig eksamen 18

19 Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Til eksamen får eksaminanden udleveret et tag-hjem-spørgsmål 3 hverdage før den mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamination fremlægger den studerende først sin besvarelse af det mundtlige spørgsmål i et på forhånd forberedt oplæg af maksimum 10 minutter varighed. Derefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 minutter Prøvens omfang er 30 minutter inklusive votering Individuel Alle 7-trins-skalaen Ekstern Tite[ Type Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Geometri, Geometry (Matematik) Kursus 10 ECTS Generelle egenskaber ved regulære kurver og flader i RA3 Krumningsbegreber for regulære flader i RA3 Abstrakt differential geometri Eksempler på konkrete flader At håndtere differentialgeometriske begreber, ideer og størrelser At bruge det tilhørende symbotsprog og den matematiske formalisme At læse, forstå og føre matematiske beviser inden for en differentialgeometrisk ramme At anvende matematisk analyse og lineær algebra i differentialgeometri Kompetencer Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til geometriske strukturer og problemer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser inden for geometri Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer herunder især geometriske og algebraiske repræsentationer Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løse problemer inden for differentialgeometri Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Kompetence til at kunne anvende digitale værktøjer til undersøgelse, løsning af og kommunikation om differentialgeometriske problemstillinger Regulære kurver i RA3 Regulære flader i R 3 Overordnet indhold Krumningsbegreber for regulære flader og deres relationer Abstrakte flader og Riemannske metrikker Konkrete flader Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af stoffet Kurset evalueres ved en mundtlig eksamen Til eksamen får eksaminanden udleveret et tag-hjem-spørgsmål 3 hverdage før 19

20 den mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamination fremlægger den studerende først sin besvarelse af det mundtlige spørgsmål i et på forhånd forberedt oplæg af maksimum 10 minutter varighed. Derefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 minutter Prøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel. Type Læringsudbytte/ bedømme Lses kriterier Overordnet indhold Sandsyn[ighedsregning og statistik, ProbabiLity Theory and Statistics (Matematik) Valgkursus 5 ECTS Generelle egenskaber for diskrete og kontinuerte sandsynlighedsfordetinger De almindeligste diskrete og kontinuerte sandsynlighedsfordelinger. Stokastiske variable, uafhængighed, middelværdi varians co-varians og korrelation af stokastiske variable Statistiske modeller, maksimum likelihood princippet, estimatorer tests, resampling og ikke parametrisk statistik Statistisk interferens I at regne og modellere med sandsynligheds fordelinger og stokastiske variable I at estimere estimatorer og beregne test sandsynligheder og fortolke resultaterne heraf I at teste hypoteser ved hjælp af resampling og Q-test. I at bruge det tilhørende symbolsprog og matematiske formalisme at håndtere de involverede matematiske begreber og ideer, deres rækkevidde og indbyrdes relationer Kompetence Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til sandsynlighed, stokastiske og statistiske fænomener, samt at kunne reflektere over egne læring i relation hertil Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser inden for sandsynlighedsteori og statistisk Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer i sandsynlighedsteori og statistisk Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løse problemer i relation til stokastiske fænomener Kompetence til forstå, bedømme, kritisere og opstille matematiske modeller at stokastiske fænomener Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Kompetence til at kunne anvende digitale værktøjer til statistiske undersøgelser, samt til modelsimulering og analyse Sandsynlighedsteori 20

21 Den klassiske matematiske formalisering og afklaring af begreberne sandsynlighed, sandsynlighedsfordeling, uafhængighed, betinget sandsynlighed, sandsynlighedsfordelinger på endelige, tællelige mængder og kontinuerte fordelinger på den reelle akse De mest almindelige fordelinger Frembringende funktioner og forgreningsprocesser Statistik: Resamplings teknikker og ikke parametrisk statistik Introduktion til likelihood baseret statistisk inferens Eksempler Forelæsninger og regneevelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af stoffet Undervisnings- og arbejdsform, Der indgar ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i løbet af kurset, som usarbejdes individuelt eller i grupper Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Kurset udprøves ved en mundtlig eksamen Den mundtlige eksamen indrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i løbet af kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering Alle 7-trins-skalaen Intern Titel. Tema kursus A i matematik (Matematik) Type Kursus Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik, sandsynlighedsregning eller geometri får en studieplan, hvor dette kursus kan indgå 5 ECTS Et eller flere udvalgte matematiske emner. At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og resultater. At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme. At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet. Problemløsning i tilknytning til emnet. Læringsudbytte/ Kompetencer bedømmelseskriterier Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til fagets fundamentalle strukturer. Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ sonnementer og beviser. Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer. Kompetence til at læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom til forskellige må[grupper såvel mundtligt som skriftligt. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå af den kon-krete kursusbeskrivelse. Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af stoffet. 21

22 Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Kurset evalueres gennem en mundtlig fremlæggelse på kurset samt godken-delse af besvarelser af 3-5 opgavesæt Individuel Alle 7-trins-skalaen Intern Titel. Temakursus B i matematik (Matematik) Type Kursus Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik, sandsynlighedsregning eller geometri får en studieplan, hvor dette kursus kan indgå 5 ECTS Et eller flere udvalgte matematiske emner. At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og resultater. At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme. At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet. Problemløsning i tilknytning til emnet. Læringsudbytte/ Kompetencer bedømmelseskriterier Kompetence tit at udøve matematisk tankegang i relation til fagets fundamentalle strukturer. Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ sonnementer og beviser. Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer. Kompetence til at læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom til forskellige målgrupper såvel mundtligt som skriftligt. Overordnet indhold Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå af den kon-krete kursus beskrivelse. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskussioner af stoffet. Kurset evalueres gennem en 24 timers tag hjem skriftlig eksamen efterfulgt af en mundtlig eksamination af 30 min, varighed inklusive votering. Ved eksamen fremlægger eksaminanden først en opgave/delopgave fra det skriftlige opgavesæt i Ca. 10 min. Herefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 min. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Alle 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Temakursus c i matematik (Matematik) Type. Kursus Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik,. sandsynlighedsregning eller geometri far en studieplan, hvor dette kursus kan indgå 22

23 5 ECTS Et eller flere udvalgte matematiske emner. At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og resultater. At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme. At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet. Problemløsning i tilknytning til emnet. Læringsudbytte/ Kompetencer bedømmelseskriterier Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til fagets fundamentalle strukturer. Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ sonnementer og beviser. Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer. Kompetence til at læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom til forskellige måtgrupper såvel mundtligt som skriftligt. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå af den konkrete kursus beskrivelse. Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskussioner at stoffet. Kurset evalueres gennem en 24 timers tag hjem skriftlig eksamen efterfulgt at en mundtlig eksamination af 30 min, varighed inklusive votering. Ved eksamen fremlægger eksaminanden først en opgave/delopgave fra det skriftlige opgavesæt i Ca. 10 min. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Herefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 min. Hjælpemidler til eksamen Alle 7-trins-skalaen Intern TiteL Type Læringsudbytte/. bedømmelseskritener. Videregående matematik (Matematik) Valgkursus 5 ECTS Et eller flere matematiske emner at videregående præg At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og resultater At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme... At læse, forsta og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet.. Problemløsning i tilknytning til emnet Kompetencer Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til fagets fundamentalle strukturer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser 23

24 Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Overordnet indhold Kurset omhandler et udvalgt område af matematikken, som der gås i dybden med. Hovedvægten ligger på det begrebsmæssige fundament, på opbygningen af en sammenhængende teori og på detaljerede argumenter for teoriens resultater. For hvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhånd af studienævnet Forelæsninger og regneøvelser med mindre studenteroptæg og diskus-sioner af stoffet Undervisnings- og arbejdsform Der indgår ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i løbet af kurset, som udarbejdes individuelt eller grupper Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Kurset udprøves ved en mundtlig eksamen Den mundtlige eksamen indrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i løbet af kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering Alle 7-trins-skalaen Intern Titel Type Refteksions projekt (Matematik) Projekt 15 ECTS Om projektets faglighed Om de indgående matematiske begreber, deres rækkevidde og relationer Om det indgående matematiske symbolsprog og den matematiske formalisme At analysere matematiske problemstillinger af videregående præg med brug af tankegange, ræsonnementer og repræsentationsformer, der er karakteristiske for matematik At perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil med Læringsudbytte/ den historiske, kulturelle og/eller teknologiske udvikling bedømmelseskriterier At omgås de indgående matematiske begreber Kompetencer Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til de i projektet involverede emner og problemer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser inden for projektets ramme Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer i relation til projektet Kompetence til at håndtere de i projektet indgående symboler og den i projektet indgående matematiske formalisme Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løse problemer inden for projektets ramme 24

25 Overordnet indhold Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Projektarbejdet er problemorienteret og eksemplarisk Projektarbejdets problemformulering skal angå en refleksion over matematikkens natur og indretning som videnskabsfag, professionsfag og/eller dannelsesfag Projektets underliggende matematiske materie skal indeholde matematiske cases, som belyser og giver input til en besvarelse af problemformuleringen Undervisnings- og arbejdsform Deltagerstyret og problemorienteret projektarbejde i grupper Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Eksaminationen skat give mulighed for individuel bedømmelse af de studerende. n af hver studerende er en samlet individuel bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige prøve Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inklusive votering Projektrapporten skat være forsynet med en forside med titel, projektdettager(e), vejteder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturtiste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive [itteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporten skal skrives med letlæselig font En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres Alle 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Type Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Projektorienteret praktik rapport (Matematik) Projektorienteret praktik rapport 15ECTS Om projektets faglighed. Om de indgående matematiske begreber, deres rækkevidde og relati one r. Om det indgående matematiske symbolsprog og den matematiske formalisme. Om erhvervsfunktioner hvis varetagelse i væsentlig grad kræver be herskelse af matematiske kompetencer. At analysere matematiske problemstillinger af videregående præg med brug at tankegange, ræsonnementer og repræsentationsformer, der er karakteristiske for matematik At perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil med den historiske, kulturelle og/eller teknologiske udvikling At omgås de indgående matematiske begreber. 25

26 At anvende sine matematiske kompetencer inden for en konkret arbejds/erhvervs-situation og i kritisk at reflektere over sin egen praksis. Kompetencer Tit at kunne udøve matematisk tankegang i relation til de i praktik projektet involverede emner og problemer. Til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonne menter og beviser inden for praktikprojektets ramme. Tit at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer i relation til praktikprojektet. Til at håndtere de i praktikprojektet indgående symboler og den i projektet indgående matematiske formalisme. Til at aktivt både selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne forstå, formulere, formalisere og løse problemer og opgaver i organi sationer/virksomheder, hvor den matematiske faglighed og de mate matiske kompetencer fra studiet bidrager til at skabe værdi for orga n isa ti o n en/virksomheden. Til at kunne læse og forstå og formidle relevante matematiske tekster, og gå i dialog med andre (faggrupper) om hvordan egen viden, færdigheder og kompetencer kan bidrage til en kvalificeret opgaveløsning. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil og kvalificere sine jobmuligheder. Praktikforløbet skal give den studerende mulighed for at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med problemstillinger indenfor matematikkens fagfelt. Den studerende skal udarbejde et praktikprojekt med en matematik faglig problemstilling, der er relevant i forhold til praktikstedet og de opgaver den studerende har haft. Praktikprojektets underliggende matematiske materie skal indeholde matematiske cases fra praktikken (mindst en), som belyser og giver input til en besvarelse af problemformuleringen. Som hovedregel sørger den studerende selv for et praktiksted. Den studerende tildeles en praktikprojektvejleder fra matematik. Der af-holdes et formøde med vejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet, herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder, studerende og praktiksted. Vejlederen skat vurdere, at praktikstedet og de funktioner den stude-rende skal varetage under praktikken, er af en sådan karakter, at den studerendes tæring og kompetenceudvikling sikres. Vejlederen. bidra-ger til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament, gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatter praktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktik-projekt. Praktikprojektet har karakter af en almindelig projektrapport, i hvilken der indgår case-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og/eller de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan også bidrage til vejledningen af den studerende. Praktikken bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i det udarbejdede praktikprojekt. Eksamen indledes med individuelt selvvalgt oplæg fra den studerende. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunder især det indgående element at refleksion. At der tages udgangspunkt i praktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektmodulets faglige område. 26

27 n er en samlet bedømmelse at praktikprojektet og den mundtlige præstation. 30 min inkl votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel Alle hjælpemidler 7-trins-skalaen Ekstern semester - specialet Specialet er tværfagligt og er normeret til 30 ECTS-point. Specialet skrives på Motekylærbiologis undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannetseselementer ikke er bestået. Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstiltinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse at den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfætlesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru p pe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skrittsproglige udvikling og specialisering. Undervisnings- og arbejdsform: Specialet er et selvstændigt problemorienteret projektarbejde under vejledning. For specialerapporter er sidetalsangivelsen sider, idet grænserne for sidetal for specialerapporter med flere deltagere kan hæves med 50 %. Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsesform. sformen kan gøres afhængig at, om specialet er udarbejdet at en gruppe eller at en enkelt person. 27

28 og fastsættes medmindre Specialer skrevet at en gruppe, skat det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse at specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skat indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, og konsekvenser af ikke at have overholdt eksamensregler, mv. findes på universitetets hjemmeside Ti[meLdinglframekling og omprøve Den studerende skat selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige provevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevitkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning at prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælge[seskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus m.m., end der er pladser til, benyttes følgende faglige udvælgelseskriterier: Da kurserne kan have forskellige faglige udvælgelseskriterier, er den konkrete procedure beskrevet under hvert kursuselement i kapitel 5. de tilfælde hvor der ikke er beskrevet en procedure i kursusbeskrivelsen trækkes der lod. 6.4 Beståel.ses krav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår at universitetets eksmatrikuleringsregler. 28

29 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skat have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår at universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke Længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og k[ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af stud ienævnet. 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelsesetementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (menitankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og InternationaUsering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering at udenlandske uddannetseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse at retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. IkrafttrædeLses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregler Godkendt i Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser d. 17. februar 2015 Godkendt at Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august

30 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en NaturvidenskabeLig bacheloruddannelse på RUC i Molekylærbiologi og Matematik, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Molekylærbiologiog Matematik (cand,scient. i Molekylærbiologi og Matematik). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Molekylærbiologi og Matematik, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannetser fra RUC Humanistiske bacheloruddannetser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Humanistisk-tekno[ogiske bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabelige bacheloruddanne[ser Matematik og Medicinalbiologi såfremt der er taget to af molekylærbiologis fagmodulkurser 2-4 (biokemi, genetik, molekylærbiologisk metode) som valgkurser Samfundsvidenskabelige bacheloruddanne[ser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende bachel.oruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Syddansk Universitet (SDU) 30

31 Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Aarhus Universitet (AU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Aatborg Universitet (AAU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Det Kongelige Danske Kunstakademis SkoLer for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Arkitektskoten Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designsko[en Kotding Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôdskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbacheloruddanne[ser For at blive optaget med en professionsbachetor skat du bestå 10 ECTS-point sommersupptering på RUC før du kan starte på setve kandidatuddannetsen. Du kan blive optaget med følgende uddannetser: Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bachet.oruddannel.ser Har du en anden bachetoruddannetse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagetse på kandidatuddannetsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skat du have en bachetoruddannetse med kvatifikationer, der svarer tit en af de adgangsgivende uddannetser Når du har søgt, vit universitetet Lave en vurdering af det fagtige indhotd i din bachetoruddannetse. Hvis de vurderer, at din bachetoruddannetse kvatificerer dig tit at komme ind, så kan du btive optaget på kandidatuddannetsen. Universitetet kan beslutte, at du skat gennemføre fagtig supplering på op tit 10 ECTS for at btive optaget. Du skat gennemføre og bestå suppteringen inden studiestart på kandidatuddannetsen. 9.6 Ansøgere uden bachetoruddannelser Har du ikke en bachetoruddannetse, kan du som udgangspunkt ikke btive optaget på en kandidatuddannetse. Du kan dog søge hvis du opfytder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skat have gennemført minimum 180 ECTS-point på en fagtig retevant uddannelse, Uddannetsen skat være sammenhængende og dør skat være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der taver en konkret vurdering af dine faglige kvatifikationer. 31