Metode til feedback i grupper
|
|
- Martin Brøgger
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Metode til feedback i grupper Hvordan skaber du en god og brugbar feedbackkultur i en hektisk hverdag? Her får du en metode, der klæder dine medarbejdere på til at arbejde struktureret med feedback, så de kan hjælpe hinanden med at korrigere eventuel uhensigtsmæssig adfærd i hverdagen, og sammen lykkedes med bedre samarbejde og resultater. Af Mads Krarup, Eva Damsgaard og Henrik Vestergaard, udviklingskonsulenter, HR Udvikling & Arbejdsmiljø, Aarhus Universitet. I artiklen her præsenteres du for et forløb med en særlig feedbackmetode, der blandt andet underbygger forståelse, relationer og tillid i grupper. Tid: Forløb over 3 måneder med opstartsmøde, 3 feedbackmøder pr. gruppe og opsamlingsmøde. Samlet tidsforbrug pr. medarbejder: 4 timer og 15 min. Hertil kommer forberedelse for lederen: ca. 1½ time. Aktører: 3-20 medarbejdere. Lederens forudsætninger og rolle: Skabe tydelig mening og formål med forløbet. Sætte sig ind i, og have overblik over metodens indhold og forløbets struktur. Facilitere opstartsmødet og opsamlingsmødet, herunder inddele medarbejderne i trioer. Løbende opfølgning på forløbet for at sikre medarbejdernes aktive deltagelse. Lederen deltager ikke i de enkelte feedbackmøder. Deltagernes forudsætninger: Aktiv deltagelse. Feedbackmetodens forløb Et opstartsmøde Start med at holde et opstartsmøde. Vi anbefaler en tidsramme på 60 minutter. Et forslag til dagsorden kunne være: 1. Fortæl, hvorfor du gerne vil sætte arbejdet med feedback i gang, og hvad du håber, at det vil bringe (5 minutter) 2. Introducér forløbet inklusiv struktur og roller (10 minutter) 3. Præsentér metoden (15 minutter) 4. Etablering af feedbacktrioer (5 minutter). Medarbejderne skal inddeles i grupper med tre i hver. Grupperne skal over et par uger observere hinanden og give hinanden feedback på et feedbackmøde. Her vil medarbejderne skiftevis være interviewer, vidne og fokusperson (der er er blevet observeret). 1
2 5. Feedback trioerne aftaler på mødet, hvem der observerer hvem, hvad der ønskes feedback på, og hvornår observationen kan foregå. Dette kunne fx være på møder eller opgaver man samarbejder om. Disse forudgående aftaler er centrale for at opnå den positive effekt af feedbacken. (15 minutter) 6. Afrunding hvad skal der til for, at arbejdet med feedback bliver konstruktivt og udviklende? (10 minutter) Tre feedbackmøder med forudgående observationsperioder Kollegerne i feedbacktrioerne observerer hinanden i de aftalte observationsvinduer (noterer fx konkrete eksempler på, hvad den observerede siger og gør). Observationsperioderne kan eksempelvis være af 2 3 ugers varighed. Selve feedbackmøderne varer 45 minutter og foregår efter nedenstående struktur med 3 x 15 minutter. En opsamling og evaluering For at synliggøre feedbackens effekter bør du løbende spørge, hvordan medarbejderne oplever arbejdet med feedback og guide dem i det videre arbejde. Efter forløbet holder du et opsamlingsmøde for den samlede medarbejdergruppe. En vigtig effekt af dette er at synliggøre og fastholde bevægelser og udvikling over tid i teamet. Dette kan i sig selv styrke værdien af indsatsen. Dertil kommer, at teamet får et godt billede af, hvor der stadig er plads til forbedringer. Et forslag til dagsorden kunne være (tidsrammen er ca. 60 minutter): 1. Fortæl, hvorfor det er vigtigt at lave opsamling, og gentag formålet med feedbackforløbet (5 minutter) 2. Bed trioerne arbejde med følgende spørgsmål (i alt 25 minutter): 3. Hvad oplever I hver især, forløbet har bragt for den enkelte i trioen og i teamet? 4. Hvad har været let? Hvad har været svært? 5. I forhold til det ønskede udbytte hvilken effekt har forløbet da haft? 6. Opsamling i plenum (20 minutter) 7. Afrunding hvordan bruger vi feedback fremadrettet? (10 minutter) Roller i feedbackmetoden I metoden fremhæver jævnbyrdige kolleger vigtige intentioner og færdigheder hos hinanden. Det gøres ved, at kolleger på skift i feedbacktrioer sætter spot på hinandens adfærd og med afsæt i denne giver feedback. For at hjælpe samtalen i den rigtige retning indtager kollegerne i feedbacktrioen skiftevis roller som hhv. fokusperson, interviewer og vidne (se figur 1). Intervieweren har til opgave at stille spørgsmål til vidnet, som i en aftalt tids og observationsramme har gjort observationer om fokuspersonen. Intervieweren sikrer også, at samtalen følger guiden og bliver inden for metodens rammer. Struktur i feedbackmøderne Feedbackmøderne består af 3 runder á 15 minutters varighed. Efter hver rundt skifter medarbejderne rolle, således 2
3 at alle har været henholdsvis fokusperon, interviewer og vidne. Hver runde tager afsæt i den narrative metode Bevidning (White, 2008). Den indeholder fire trin, som hedder Det sagte, Billedet, Resonansen og Bevægelsen : Trin Det sagte Indhold Intervieweren beder vidnet fortælle om sine observationer og uddybe, hvad vidnet især hæftede sig ved i fokuspersonens adfærd/udsagn. Her er det vigtigt at være konkret og holde sig til specifikke ord, sætninger og handlinger, da tolkninger og vurderinger ikke indgår på dette trin. Fx: Hvad hæftede du dig især ved, at fokuspersonen sagde eller gjorde, som især forekom vigtigt for fokuspersonen? Hvad blev særligt fremhævet af fokuspersonen? Billedet Med udgangspunkt i ovenstående udsagn eller ord beder intervieweren vidnet give udtryk for, hvilket billede eller indtryk vidnet fik af fokuspersonen i situationen. Eventuelt give en metafor med konkrete begrundelser. Fx: Så når fokuspersonen gør/siger/understreger dét, du netop fortalte, hvad tror du så, der er vigtigt for ham/hende? Ud fra disse ord og sætninger kan du så nævne, hvilke billeder af fokuspersonen du får? Eller hvilke indtryk af fokuspersonens arbejdsliv, værdier eller andet der måtte være vigtigt for ham eller hende? Hvilke bestræbelser eller intentioner får du øje på i dette? Resonansen Intervieweren beder vidnet fortælle, hvilken resonans billedet og intentionerne giver anledning til hos vidnet selv. Fx.: Hvad vækker billedet og intentionerne, du netop beskrev, i dig? Hvilke tanker, overvejelser, følelser, værdier eller andet giver det anledning til hos dig? Er der forbindelser til noget, du selv er optaget af eller det modsatte? Bevægelsen Intervieweren spørger vidnet, hvordan resonansen skaber en bevægelse eller opmærksomhed hos vidnet selv. Fx: Hvilke idéer eller hvilken inspiration skabte dét, du netop har fortalt, for dig som vidne? Hvor har dette eventuelt bragt dig hen? Er der noget du i den forbindelse gerne vil anerkende fokuspersonen for? Når man indtager rollen som fokusperson er opgaven at lytte og ikke at svare eller kommentere på vidnets fortælling. Der er i metoden ikke lagt op til, at man som fokusperson kvitterer for eller diskuterer vidnets fortælling. Et eksperiment på Aarhus Universitet Bevidning som feedbackmetode, har været brugt i et eksperiment med et relativt nyfusioneret team på Aarhus Universitet. Her lykkedes det at flytte et team fra en turbulent opstart til en professionalisering af relationerne, så de nu er præget af tillid og åbenhed. Evalueringen viste følgende udbytte og en række faldgruber. Udbytte af eksperimentet: Styrker kendskabet til hinanden og forståelsen for hinanden. Dette bl.a. ved at flytte fokus fra adfærd til intentioner og også fremkalde grundværdier for arbejde. Opbygger tillid og relation. Når man opnår forståelse for hinanden samt hinandens intentioner og grundværdier styrkes forbindelsen. Metoden øger på den måde følelsen af samhørighed. Derigennem højner metoden også 3
4 rummelighed internt i teamet. Styrker identitets og selvfølelse ved at intentionen bag den enkeltes adfærd kommer frem i lyset. Metoden fungerer samtidig som et spejl, der på en venlig måde gør det muligt at korrigere adfærd, hvis denne virker anderledes, end man selv havde forestillet sig. Tre faldgruber: Hvornår og hvordan skal vi finde tid til det? Lad det være sagt med det samme: Det at finde den fornødne tid handler om at erkende og beslutte, at det er vigtigt, også selvom det kræver en ekstra indsats. Derfor er prioritering både fra egen og fra kollegers side en nødvendighed for at understøtte oplevelsen af at være forpligtede både over for hinanden og den udviklingsopgave, man har sammen i teamet. Jeg er ikke helt tryg ved at være i gruppe med Preben! Feedback kan i sig selv være udfordrende. På den ene side rummer det et vækstpotentiale, såfremt det gives og modtages i udviklingens ånd. På den anden side rummer feedback også et destruktivt potentiale for samarbejdet, hvis der af den ene eller anden årsag skabes modstand hos modtageren. Et centralt omdrejningspunkt er tillid. Bliver en kollega trigget af sin relation til en eller flere af de andre i teamet, er der sandsynlighed for, at vedkommendes følelser og impulser forplumrer tankerne, således at man ikke kan tage imod eller lytte. Man vil i højere grad være optaget af at forklare og forsvare sig. Det er derfor vigtigt at have in mente, at feedback er følsomt både for den, der giver, og den der modtager. Hvis tilliden er skrøbelig eller mangelfuld, bør metoden nøje overvejes. Omvendt er det måske netop her det største forbedringspotentiale er? Skal vi ikke bare tage det over en kop kaffe eller måske slå flere fluer med et smæk? Vælger man bevidning som feedbackmetode kræver det, at man følger guiden og hjælper hinanden til at overholde strukturen og tiden. Rutinen og strukturen er med til at sikre en ramme, hvor både vidnet og fokuspersonen beskyttes. Dette understøtter, at deltagerne dels føler sig hørt, set og forstået, og dels at der skabes en form for gensidig tillidsskabende forbundenhed i grupperne. Samtidig giver dette den enkelte mulighed for selv at mærke efter og kommunikere, hvad der er vigtigt for vedkommende i en samarbejdsrelation. Selve metoden bevidning træner den enkelte i at mindske the gap map (Stone & Heen, 2014), altså den mulige forskel mellem vidnets oplevelse af at blive påvirket af en given adfærd og de intentioner, fokuspersonen måtte lægge til grund for adfærden. Tre vigtige forudsætninger for frugtbar feedback Hvis du som leder ønsker at bruge feedback som udviklingsredskab, skal du værer opmærksom på følgende forudsætninger: Det kræver seriøsitet og vilje fra din og medarbejdernes side til at tage både sine egne og hinandens erfaringer alvorligt. Samtidig er det vigtigt at være metodisk stringent. Det behøver ikke at betyde, at arbejdet bliver tungt, hårdt eller kedeligt, men ganske enkelt at man giver udviklingsrummet den plads og den næring, der skal til, for at man kan få det fulde udbytte. At følge metoden giver en tryghed og frigør den enkelte for en del af ansvaret. Derudover kræver det mod og relationel velvilje. Man skal på den ene side turde stole på hinandens gode intentioner, og samtidig skal deltagerne kunne mærke suset/suget ved at stille sig selv, sine observationer og sine værdier til skue for kollegerne. Det kan kræve mod i starten. Slutteligt kræver det, at du som leder hjælper medarbejderne til at forholde sig til, hvilke observationer/refleksioner man bringer i spil som vidne. Det samme gælder en fælles forpligtelse i forhold til fortroligheden i feedbacktrioen. Hvad kan bringes ud af feedbackmøderne, og hvad kan ikke? Som leder er du med til at skabe en god ramme, for at arbejdet med feedback får den ønskede værdi. 4
5 Hvis du vil læse mere om bevidning som metode: Holmgren, A. & Holmgren, A. (red.) (2015): Narrativ supervision og vejledning. DISPUKs forlag, Snekkersten. Saxtorph, A. (2010): Bevidning i anvendelse Hvordan praktisere og styre et bevidnende team? Fokus på Familien nr. 3 ( ). Stone, D. & Heen, S. (2015): Thanks for the Feedback. Penguin Group, USA. White, M. (2008): Kort over narrative landskaber. Hans Reitzels Forlag, København. Læs også Fem fatale feedback fejl Ros der rammer og ros der lammer 5
Nye fællesskaber i nærområdet
Nye fællesskaber i nærområdet projektledere Jette Roesen og Trine Kjær Jensen Ensomhed - en subjektiv følelse Hvordan får vi blik for en subjektiv følelse og det der giver mening for den enkelte? Tre typologier
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereFeedback på arbejdspladsen
Feedback på arbejdspladsen Feedback på arbejdspladsen kan ses som et læringsværktøj, der sikrer fagligt fokus og udvikling af samarbejdet om kerneopgaven. At opbygge en velfungerende feedbackkultur, kan
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereVelfærdsledelsesværktøj 5
Velfærdsledelsesværktøj 5 Brug hånd, mund og fod og få kvalitet og effektivitet Ledere og medarbejdere på de borgernære områder oplever i stigende grad, at der er stort fokus på effektivitet. Mange oplever,
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs merePsykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk
Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Livsstilsmål /livsønske Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Opgave/mål Deltager/Barn/elev Opgavebåret relation Ansat borger Kærlighedsmediet borger Professionsrollen
Læs mereSkab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
Læs mereTid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk
UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner
Læs mereVærktøj om Medarbejderudviklingssamtaler
Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse
Læs mereFormålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.
Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereDag 3. Modul 3. Aarhus Coaching
Dag 3 Modul 3 1 Udvidet feedback Som feedbacker har man: Styr på tiden Fokus på kropssprog Fokus på anvendelse af den pågældende model 2 Coachen som gamemaster W. Barnett Pearce Gamemasterens dobbelte
Læs mereKollegial supervision på et narrativt grundlag
Kollegial supervision på et narrativt grundlag 12.45 Oplæg om kollegial supervision på narrativt grundlag og erfaringer fra Tårnby skole 13.10 Øvelse - fra problemhistorie til foretrukken historie m. bevidning
Læs mereSamarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen
Samarbejde Forbedringsafdelingen Kortlægning af relationel koordinering i grupper Drejebog til lederen Fakta Mål: Forberedelse: At få et billede af samarbejdsevnen i afdelingen, og hvor der bør sættes
Læs mereProjekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereTrin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher
Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe
Læs mereKursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus
Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus 2017-2018 Slagelse Program 9.8.17 Følgende bøger forventes anskaffet af deltagerne på dette forløb: Morgan, Alice ( 2005): Narrative samtaler - en introduktion.
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs mereForældresamtaler som metode
Forældresamtaler som metode Styrket samvær for børn og forældre Pixi-udgave Indhold Forældresamtaler Side 3 Guide: Forberedelse til forældresamtalen og samværet Side 4 Guide: Forberedelse til forældresamtalen
Læs mereFacilitering af grupper
Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereSituationsbestemt coaching
Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse
Læs mereGRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6
Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation
Læs mereRÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale
RÅDGIVNING Gode råd om den vanskelige samtale Indhold Hvad er en vanskelig samtale? 3 Hvorfor afholde den vanskelige samtale? 4 Hvorfor bliver samtalen vanskelig? 4 Forberedelse af den vanskelige samtale
Læs mereLedelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder
Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereTilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?
Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PEER FEEDBACK PÅ SKRIFTLIGE OPGAVER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: PEER FEEDBACK PÅ SKRIFTLIGE OPGAVER Udviklet af Anders Foss, Medievidenskab og Rose Alba Broberg, CUDiM Takeaway Teaching tema:
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereGruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet
Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisation September 2009 GRUS-koncept GRUS er en organiseret gruppesamtale af nogle timers varighed, der kan sikre sammenhæng mellem enhedens
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereVærdi-Type-MUS på Arbejdsmarkedsområdet
BILAG 1 - Værdier Forståelsen af GK s værdier tager afsæt i arbejdet fra Fællesuddannelsen, hvor der i skemaet herunder er hentet eksempler som fortæller hvad vi ønsker omkring vores adfærd på arbejdet.
Læs mereSådan gennemfører du en god ansættelsessamtale
Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs mereAktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Læs mereLedelsesprincipper i Effektive ledelsesformer
Ledelsesprincipper i Effektive ledelsesformer Fokusgruppe i LandboNord om ledelsesprincipper møde 2 Solide principper for god ledelse kan hjælpe til bedriftens resultater og ressourcer på vej. På dette
Læs mereStresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D
Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,
Læs mereFeedback værktøjer. Træning i hjemmebanesprog. - en drejebog til mødelederen
Feedback værktøjer Træning i hjemmebanesprog - en drejebog til mødelederen Fakta om metoden Formål: At introducere reglerne for hjemmebanesprog og træne i at bruge det sammen. Varighed: En time og et kvarter.
Læs mereFortællinger og arbejdsmiljø
Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer
Læs mereMicroteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016
Microteaching Dagens program Formiddag Kl. 09.30 12.00 Tjek ind! Oplæg og øvelser: Microteaching og feedback. Hvad er god undervisning? Frokost Kl. 12.00 14.00 Eftermiddag Kl. 14.00 16.30 Vi prøver kræfter
Læs mereSamarbejde. Fokusgruppeinterview. Drejebog til lederen og intervieweren. Forbedringsafdelingen
Samarbejde Fokusgruppeinterview Forbedringsafdelingen Drejebog til lederen og intervieweren Fakta Mål: Varighed: At få et mere dybtgående kendskab til et tema og evt. ideer til forbedringer At få synliggjort
Læs mereFormålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor
DAG 5 Konflikter Formålet med dagen At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor og peer At gøre dig i stand til at nedtrappe konflikter Dagens
Læs mereSådan oversætter du centrale budskaber
Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel
Læs mereSelv om vi bruger vores telefon dagligt, er det for mange en udfordring at bruge den i forbindelse med jobsøgning. Det er dog som regel en rigtig god
Telefonsamtalen Selv om vi bruger vores telefon dagligt, er det for mange en udfordring at bruge den i forbindelse med jobsøgning. Det er dog som regel en rigtig god idé. Derfor skal du forberede dig,
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken
Læs mere14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER
14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs mereAnerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet
Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6
Læs mereUdviklingsdialoger i Effektive ledelsesformer
Udviklingsdialoger i Effektive ledelsesformer Fokusgruppe på Gefion om udviklingsdialoger Ledelsesudfordringer og nye lederroller kalder ofte på anderledes samtaleformer. Når instruktioner og anvisninger
Læs mereVEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS
VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS Indledning En god medarbejderudviklingssamtale (MUS) starter med en god forberedelse. Forud for samtalen læses vejledningen til MUS igennem af både leder og medarbejder.
Læs mereArbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereSAMTALEGUIDE FOR VIDENSKABELIGT PERSONALE MED LEDELSESANSVAR
SAMTALEGUIDE FOR VIDENSKABELIGT PERSONALE MED LEDELSESANSVAR Indledning En god medarbejderudviklingssamtale (MUS) begynder med en god forberedelse. Forud for samtalen læses dokumentet Vejledningen til
Læs mereSådan gennemfører du en advarselssamtale
Sådan gennemfører du en advarselssamtale 09.06.17 Heldigvis er advarselssamtalen en samtale, ledere sjældent har med medarbejderne. Men det betyder også, at få ledere ved, hvordan de skal gribe samtalen
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereAnerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER
Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6 Fortælledage 7 Kom rundt
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereAnerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER
Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6 Fortælledage 7 Kom rundt
Læs merePROCESKONFIRMERING! - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard!
PROCESKONFIRMERING - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard Proceskonfirmering er ikke et udbredt fænomen i danske virksomheder, hvilket kan skyldes, at det minder
Læs mereAnerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo
Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereNOTAT. Politiske pejlemærker. Effekt. Mål. Dialog
Dialogbaseret styringsmodel 2018-2021 Formålet med den dialogbaserede styringsmodel, som blev godkendt i 2015 er, at styringen med afsæt i modellen skal være et værdifuldt redskab for Kommunalbestyrelsen
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereOpsummering af introducerede metoder. Kubix, februar 2016
Opsummering af introducerede metoder Kubix, februar 2016 Anvendte metoder 1. Dilemmaspil 2. Faglige udfordringer belyst ved den pædagogiske model 3. Fra fiasko til succes 4. Knastbehandling 5. Notatark
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs mereCoaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE
Coaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE LENE FLENSBORG Erhvervspsykolog, partner i Organisation Fokus på leder- og talentudvikling
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereGuide til Medarbejder Udviklings Samtaler
Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereVidendeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team
Videndeling i praksis Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team At dele viden i praksis Selvom vi til dagligt omgås med hinanden så har vi det med at holde vores egne små praksisser
Læs mereDialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode
dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er
Læs mereElisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen
Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereVærktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset
12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres
Læs mereLedelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune
Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til Senest revideret 21. marts 2013 Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereOrganisationsfortællinger som redskab i udviklingen af det psykiske arbejdsmiljø
Organisationsfortællinger som redskab i udviklingen af det psykiske arbejdsmiljø Susie Kjær, arbejdspsykolog,cowi, tlf. 41 76 11 48 Lone Løvbo, central sikkerhedsleder, Faaborg- Midtfyn Kommune 1 Præsentation
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereMarianne Maria Larsen
Marianne Maria Larsen Fra: Katrine Lisberg Sendt: 1. august 2016 13:31 Til: Niels Jørgen Rasmussen Emne: God omgangstone Opfølgningsflag: Flagstatus: Opfølgning Fuldført Hej Niels Jørgen Hermed mit bud
Læs mere