Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
|
|
- Helena Nissen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
2 Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6 Videre læsning... 7 Planlægningsskema til studielektion...8 Observationsskema til studielektion...9 Dagsorden til efterfølgende refleksionsmøde Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier 2018 Nationalt Videncenter for Læsning Af: Kristiane Hauer, ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole, og Henriette Romme Lund, faglig konsulent ved Nationalt Videncenter for Læsning. Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen findes i elektronisk form på: Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier 2
3 Forord Vi kan lære meget af hinanden hvis vi får tid, rum og mulighed for at gøre det. Denne udgivelse introducerer til Lektionsstudier. En metode, der kan bruges af lærere til at udvikle deres didaktiske kompetencer, og som, kort fortalt, går ud på, at en gruppe undervisere i fællesskab arbejder med at udvikle deres undervisning ved sammen at forberede, gennemføre og efterbehandle en udvalgt lektion. Ved at arbejde således styrkes både fagligheden og den kollegiale arbejdskultur. Centeret har anvendt lektionsstudier som metode i flere projekter og vil gerne anbefale den til teams, der ønsker at udvikle deres faglige praksis. Derfor introducerer vi her i kort og håndgribelig form til metoden. God læse- og arbejdslyst Man skal være god til at indgå i en kritisk motiverende samtale. Her på skolen bruger vi sætninger som jeg er interesseret i, jeg er i tvivl om, jeg lagde mærke til, jeg vil gerne høre, hvad I tænker. Det får nogle gode, produktive refleksioner frem. Lærer, der arbejdede med mini-lessons Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier 3
4 Hvad er Lektionsstudier? Lektionsstudiemetoden handler om, i fællesskab og via kollegial sparring, at udvikle den fælles faglighed, styrke det kollegiale samarbejde og gøre den enkeltes undervisning endnu bedre. Noget, der sker ved sammen at udvikle, studere, reflektere over og atter udvikle sin undervisning. Lektionsstudier eller Lesson Studies, som de kaldes på engelsk er en internationalt anerkendt metode, der er udviklet i Japan. Metodens oprindelige forløb, og sådan som den stadig praktiseres i Japan, består i, at en gruppe fagkolleger i fællesskab forbereder en lektion kaldet studielektionen ned til mindste detalje. I Japan er der tradition for også at invitere en ekspert med som rådgiver under forberedelsen. Efter at lektionen er planlagt, gennemfører en af lærerne lektionen i sin klasse, mens kollegerne observerer. Når lektionen er gennemført, mødes alle igen for at samle op på, hvordan lektionen forløb og for at videreudvikle og forbedre den. Nu afprøves lektionen endnu engang, denne gang med en anden lærer og i en anden klasse. Igen observerer kollegerne, og bagefter mødes man atter til fælles refleksion over mulige forbedringer. Sådan kan forløbet i princippet forsætte, indtil man sammen er nået frem til det, man selv synes, er det bedst mulige bud på en eksemplarisk lektion. Formålet med metoden er at give en gruppe kolleger mulighed for i fællesskab at udforske specifikke fagdidaktiske problemstillinger, der har relevans for alle i fagteamet. Derfor er det vigtigt, at man, inden man går i gang, nøje gør sig klart, hvad der er det faglige formål med studielektionen. Og at man både som observatør under lektionens gennemførelse og i den efterfølgende kollegiale feedback har et bestemt fokus på dette formål. Sådan gør man Planlægning: En gruppe af faglærere mødes og beslutter i fællesskab et bestemt indhold eller emne og formulerer et fagligt formål med den lektion, de vil studere. Herefter planlægger de sammen lektionens forløb i detaljer, evt. med udgangspunkt i en overordnet didaktisk model. Studielektionen omtales hele vejen i forløbet som vores lektion. Det er hårdt at være på. Man vil gerne gøre det godt. Men det er en god måde at få diskuteret og få reflekteret over indholdet af undervisningen på, og så er det en tryg måde at få åbnet dørene til hinandens undervisning på på en lille skole som vores. Lærer, der arbejdede med lektionsstudier Vi har været glade for at observere vores kolleger i en undervisningssituation. Det har vi ellers ikke mulighed for. Det har givet os et andet indblik i, hvordan børnene reagerer på undervisningen. Også de efterfølgende fælles refleksioner har været givtige. Lærer, der arbejdede med mini-lessons Brug Planlægningsskema til studielektion, der findes sidst i denne udgivelse, til at skrive det faglige formål og undervisningens aktiviteter ned. Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier 4
5 Gennemførsel: En af lærerne i fagteamet gennemfører lektionen med sin klasse, mens de andre lærere observerer undervisningen. Det aftales inden, hvem der fokuserer på hvad. F.eks. kan hver observatør fokusere på nogle bestemte elever eller på nogle bestemte problematikker, der er særligt relevante i forhold til lektionens faglige formål. Det kan også være gavnligt at fokusere på netop det, der er særligt udfordrende ved lektionen. Brug Observationerne til studielektion, der findes sidst i denne udgivelse, under observationerne. Refleksion og forbedring: Teamet mødes for at reflektere over deres observationer. Dette skal gerne ske så Det har været givende at planlægge hurtigt som muligt, efter lektionen er undervisningstimen sammen, da det har gennemført. Der vælges en ordstyrer og givet en række gode diskussioner om, hvad der referent, som ikke er den lærer, der underviste i lektionen. Læreren, der un- Dernæst var den efterfølgende fremlæggelse af obser- fagligt skulle være i fokus i undervisningslektionen. derviste, indleder med at fortælle om vationerne utroligt nuancerede, så der var egentligt sin oplevelse af lektionen. Derefter har mange punkter at snakke videre om. observatørerne ordet på skift. De beskriver deres observationer uden at vurdere. Lærer, der arbejdede med lektionsstudier Efterfølgende diskuteres lektionens forløb i forhold til det faglige formål, og gruppen kommer på baggrund af observationer og fælles refleksioner med forslag til forbedring af lektionen. Afsluttende kan der udarbejdes et nyt Planlægningsskema til studielektion til brug for den næste lærer i teamet, der skal gennemføre studielektionen. Brug Dagsorden til efterfølgende refleksionsmøde, som findes sidst i denne udgivelse, til mødet. Mini-lessons en tilpasset variant af metoden lektionsstudier Mini-lessons er en tilpasset variant af metoden lektionsstudier udviklet af Nationalt Videncenter for Læsning i forbindelse med projektet Sprog giver faglig læring på Strandgårdskolen i Ishøj. I projektet havde man fokus på, hvordan ordforrådsudvikling kan styrke læring både i og på tværs af fagene. Mini-lektionerne bestod i, at lærerne i årgangsteamet planlagde nogle fælles didaktiske tiltag af ca. 15 minutters varighed kaldet det sproglige kvarter som blev gennemført i alle fag. Som i lektionsstudiemetoden forberedte, gennemførte og evaluerede man mini-lektionen Det sproglige kvarter sammen i årgangsteamet. Ligeledes observerede teamet hinandens undervisning og så på den måde, hvordan Det sproglige kvarter blev gennemført på forskellige måder afhængigt af det enkelte fags terminologi. Mini-lessons hvordan og hvorfor? Når man arbejder med denne variant af lektionsstudier, fokuserer man på at tilrettelægge en arbejdsstruktur, der kan gå igen i alle fag. Men det er den enkelte faglærers opgave at udfylde strukturen med fagligt relevant indhold. Det er dog også muligt for teamet at have et fælles indholdsmæssigt fokus, f.eks. brug af bestemte ord og begreber, der går igen i alle fagene. Arbejdet med mini-lessons styrker det kollegiale teamsamarbejde omkring de enkelte klasser. Den fælles planlægning skaber gensidig ansvarlighed og forpligtelse på et konkret stof, og observationerne og efterfølgende refleksioner giver samtidig større indsigt i hinandens faglighed. Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier 5
6 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier Det kræver grundig organisering at arbejde med lektionsstudier. Især kan det være en udfordring, at lærerne skal kunne gå fra deres egne opgaver for at kunne observere kollegernes undervisning. Desuden er det vigtigt, at den efterfølgende refleksion kan finde sted så hurtigt som muligt, efter at lektionen er afholdt. Det er afgørende, at alle i teamet tager det samme ansvar for at planlægge lektionen, og at lektionen omtales som vores lektion både før, under og efter lektionens gennemførelse. Det kan være en følsom situation at observere sine kollegaer eller selv at blive observeret. Her er det vigtigt at holde sig lektions fælles faglige formål for øje og på forhånd at have aftalt, hvem der fokuserer på hvad under observationen. I refleksionsfasen er det vigtigt, at den lærer, der har undervist i lektionen, indleder med at fortælle om sin oplevelse, inden observatørerne får ordet. Fokus i observatørernes respons skal være på lektionens faglige indhold og elevernes ageren. Lektionsstudier er en ressourcekrævende men også kompetenceudviklende metode. Man forbedrer sin undervisning, samtidig med at man hjælper hinanden. Spørgsmål og svar om lektionsstudier Hvorfor lave lektionsstudier? For i fællesskab at forbedre fagdidaktikken, udforske fagdidaktiske problemstillinger og styrke fagteamets samarbejde. Hvorfor lave mini-lessons og andre varianter af lektionsstudier? For at styrke teamsamarbejdet omkring klasser og årgange, øge den kollegiale ansvarlighed og få større indsigt i hinandens faglighed. Hvor mange er man typisk i et fagteam, der går sammen? 4-6 lærere. Selvom metoden oprindelig er blevet udviklet til fagteams, har Nationalt Videncenter for Læsning gode erfaringer med at bruge den i forhold til andre former for teams som f.eks. klasse- eller årgangsteams hvor den også kan give en praksisudviklende effekt. Hvor mange lærere er man typisk i et klasseteam eller årgangsteam, der går sammen? Alle de lærere, der har klassen eller er på årgangen. Hvor mange gange gentages en studielektion typisk? 2-3 gange alt afhængigt af behov. Vores lektioner skulle kunne fungere på tværs af fag, derfor startede vi med at diskutere, hvad det var, eleverne skulle lære. I mit team fokuserede vi på instruerende og informerende tekster, både fordi det er noget, man gør fast i 4. klasse, og fordi en meget stor del af eleverne på vores skole er tosprogede og derfor har særlige behov for sproglig viden. Lærer, der arbejdede med mini-lessons Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier 6
7 Videre læsning EMU Danmarks læringsportal: Lektionsstudier (Lesson Study). Undervisningsministeriet. Kaas, T., Østergren-Olsen. D., Møller, H., Skott, C. K., & Kristiansen, H. (2017). Lektionsstudiebogen. Hans Reitzels Forlag. Mogensen, A. (2015). Lektionsstudier i skolen kollegial sparring gennem fælles studier. Dafolo. Nationalt Videncenter for læsning (2016). Projekt Start med sprog tal om tal. Skolerne i Snekkersten. Nationalt Videncenter for Læsning (2016). Sprog giver faglig læring. dk/projekter/sprog-giver-faglig-laering/ Speed drawing om Det sproglige kvarter. Se speed drawingen her: projekter/sprog-giver-faglig-laering/ Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier 7
8 Planlægningsskema til studielektion Dato: Klasse: Teamdeltagere: Fag: Underviser: Lektionens emne/titel: Fagligt formål med lektionen: Begrundelse for valg af lektionens emne: Plan for lektionen (forløbet beskrives med tidsangivelse og læringsaktiviteter) Tidspunkt Aktivitet Planlægningsskemaet kan hentes i wordformat på Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier 8
9 Observationsskema til studielektion Dato: Fag: Klasse: Underviser: Lektionens emne/titel: Det faglige formål med lektionen: Observationsfokus: Tid Iagttagelser Refleksion Observationsskemaet kan hentes i wordformat på Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier 9
10 Dagsorden til efterfølgende refleksionsmøde Dato: Klasse: Teamdeltagere: Fag: Underviser: Lektionens emne/titel: Det faglige formål med lektionen: Ordstyrer: Referent: Dagsorden: 1. Ordstyrer og referent vælges. 2. Underviseren fortæller kort om, hvordan han/hun oplevede lektionen i forhold til det faglige formål og det planlagte faglige indhold. Var der særlige udfordringer undervejs? 3. Resten af teamet præsenterer efter tur 2-3 observationer. Det er vigtigt, at disse er beskrivende, ikke vurderende, og at de har fokus på lektionens formål og faglige indhold. Man kommenterer ikke hinanden på dette tidspunkt. Skriv f.eks. observationerne ned på post-it-sedler. 4. Ordstyreren organiserer herefter en diskussion af de problematikker, som er dukket op i relation til lektionens formål og indhold, og i fællesskab overvejes relevante ændringer af lektionsplanen. Her har alle mulighed for at bidrage og kommentere. 5. Studielektionen kan nu revideres og forbedres. Alle i teamet bidrager med egne erfaringer. 6. Referat rundsendes efterfølgende. Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier 10
Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser
Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser Indhold Forord... 3 Hvad er Forbløffende praksisser?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man gennemfører Forbløffende praksisser... 5 Spørgsmål
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mereMetoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring
Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring Aarhus Modul 4 er det sidste modul, designet efter QUEST-rytmen, i projektets første fase, implementerings fasen. Kursets
Læs mereALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereForskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang (2016-17) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereUddannelsesplan Klarup skole 2013-2014.
Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Grundoplysninger: Skole: Klarup skole Adresse: Hellasvej 17, 9270 Klarup Telefon: 9636-5500 Mail: klarupskole@aalborg.dk Webadresse: www.klarupskole.dk Kultur og
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereUddannelsesplan for 1. Årgang - LU 13
Uddannelsesplan for 1. Årgang - LU 13 Sødalskolens særkende. Se under menupunktet Skoleliv på www.soedalskolen.dk Principper for arbejdsplanen: Fordeling af tid: Eksempel på ugeskema: Undervisningslektioner:
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole:_Birkelundskolen
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole:_Birkelundskolen Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen
Læs mereRedskab til forankringsproces
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereLaursens Realskole. Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang
Laursens Realskole Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang Om Laursens Realskole Laursens Realskole er en gammel, privat grundskole beliggende i hjertet af Aarhus. Vi bor i hyggelige, gamle bygninger
Læs mereUddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016
Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk
Læs mereUddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland
Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereUddannelsesplan Houlkærskole
VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereRathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune
Læs mereUddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.
Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk
Læs mereDer skal vel være en pointe?
Der skal vel være en pointe? Pointer i hverdagssproget er noget afgørende vig3gt. Fx som konklusion, morale, løsning eller overraskelse. Hvis ikke det endelige mål med en lek3on eller et forløb er at se,
Læs merePrincipper for arbejdsplanen
Gammelgaardsskolen er en 50 år gammel skole, som ligger i Åbyhøj. Skoledistriktets elever er overordnet børn fra familier, der bor i villaer, men omfatter også børn fra lejligheder i Bispehaven og Gjellerup.
Læs mereLektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling
Lektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling Af Arne Mogensen, Mads Bendsen og Thomas Sandholm Hald 1 Kolofon Lektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling 1. udgave, 2016 Forfattere:
Læs mereLEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL
LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mere7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik
7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan, 2014/2015
Praktikskolens uddannelsesplan, 2014/2015 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Peter Christensen Praktikansvarlig: Linda Ambech, Jeanne Bai og Peter Bærenholdt Tlf. 38 21 09 00 Skolen
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mereTeamsamarbejde påp Hummeltofteskolen
Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske
Læs mereUddannelsesplan lærerstuderende
Uddannelsesplan lærerstuderende Vejgaard Østre Skole Grundoplysninger: Navn: Vejgaard Østre Skole Adresse: Chr. Koldsvej 1, 9000 Aalborg Telefon: 9631 6700 Webadresse: Vejgaardoestreskole.dk Kultur og
Læs merePraktik på A. P. Møller Skolen, Gottorp-Skolen og Hiort Lorenzen-Skolen
Praktik på A. P. Møller Skolen, Gottorp-Skolen og Hiort Lorenzen-Skolen Som studerende har du i Slesvig mulighed for at komme i praktik på tre skoler: Gottorp-Skolen, som har elever fra 1.-6.klasse (ca.160
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs mereUddannelsesplan for 3. årgangs lærerstuderende på Tovshøjskolen
Uddannelsesplan for 3. årgangs lærerstuderende på Tovshøjskolen 20016/20017 Tovshøjskolen som uddannelsessted Tovshøjskolen er en 42 år gammel skole, som ligger i Aarhus Vest. Skoledistriktet omfatter
Læs mereUddannelsesplan på Vendsyssel Friskole som praktikskole for UCN med konkrete praktikniveauer
Uddannelsesplan på Vendsyssel Friskole som praktikskole for UCN med konkrete praktikniveauer Formål med Uddannelsesplanen Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtiget på at formulere kvalitetskrav
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mereOpfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereUDDANNELSESPLAN FOR PRAKTIK PÅ VESTER MARIENDAL SKOLE
UDDANNELSESPLAN FOR PRAKTIK PÅ VESTER MARIENDAL SKOLE Grundoplysninger: Navn: Vester Mariendal skole Adresse: Stjernevej 1 Telefon: 99 82 47 20 Mail: vmariendalskolen@aalborg.dk Webadresse: www.vmarieskolen.dk
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereMicroteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016
Microteaching Dagens program Formiddag Kl. 09.30 12.00 Tjek ind! Oplæg og øvelser: Microteaching og feedback. Hvad er god undervisning? Frokost Kl. 12.00 14.00 Eftermiddag Kl. 14.00 16.30 Vi prøver kræfter
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereLæreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13
Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 6 Indledning I denne folder forsøger vi at svare på mange af de spørgsmål,
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereUddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer.
Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer. Grundoplysninger: Karensmindeskolen Mastrupvej 75, 9530 Støvring 9988 7980 www.karensmindeskolen.dk karensmindeskolen@rebild.dk
Læs mereUddannelsesplan for Strandskolen
Strandskolen Juli 2018 Nellikevej 1 8240 Risskov Tlf. 8713 8800 Mail : str@mbu.aarhus.dk Web: http://strandskolen.skoleporten.dk/ Strandskolen Strandskolen er en folkeskole beliggende i naturskønne omgivelser
Læs mere- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet
Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger
Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:
Læs mereUddannelsesplan for ISI Idrætsefterskole
Uddannelsesplan for ISI Idrætsefterskole Grundoplysninger: ISI Idrætsefterskole Hagelskærvej 40, 7430 Ikast 97 25 24 99 lk@isi.dk www.isi.dk Kultur og særkende Ad) Kultur og særkende som uddannelsessted:
Læs mereUndersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier
Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides
Læs mereUddannelsesplan Langelands Efteskole
Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole
Læs mereCarit Etlars Vej Åbyhøj tlf fax Uddannelsesplan for 2. Årgang - LU 13
Uddannelsesplan for 2. Årgang - LU 13 Gammelgaardsskolen som uddannelsessted Gammelgaardsskolen er en 50 år gammel skole, som har sin beliggenhed i Åbyhøj. Skoledistriktets elever er overordnet børn fra
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereUddannelsesplan Brårup Skole
Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Brårup Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereUddannelsesplan for praktik og praksissamarbejde niveau 3 på Ellevangskolen
Indhold Kultur og særkende som uddannelsessted... 1 Praktikkens organisering... 2 Ansvar for praktikken... 2 Samarbejdet med de studerende... 3 Arbejdsplanen:... 3 Vejledning med praktiklærer:... 4 Førvejledning:...
Læs mereHar du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk
Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på hj@nagym.dk Her er udvalgt tre
Læs mereJOBRETTET SAMTALE LOGBOG. Navn: Jobcenter:
JOBRETTET SAMTALE LOGBOG Navn: Jobcenter: INTRODUKTION Velkommen til projekt Jobrettet samtale. Denne logbog indeholder værktøjer, skabeloner og ark, som du vil få brug for i forløbet. Medbring logbogen
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs mereAktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme
Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mereSlutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget
Retningslinjer for evaluering af undervisning 3. udgave. Formål Evaluering af undervisningen består af to typer med hver sit formål. Midtvejsevaluering Evalueringen har til formål: Slutevaluering at sikre
Læs mereUddannelsesplan for Bangsbostrand Skole praktikskole for læreruddannelsen kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer
Uddannelsesplan for Bangsbostrand Skole praktikskole for læreruddannelsen kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav
Læs mereOmrådet retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - SFP Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage
Læs mereKommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle
Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne
Læs mereStudiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET
I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver
Læs mereVirum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015
Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels
Læs mereUddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære
Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Bente Thorsen: Bente@Thorsennet.dk
Læs mereUddannelsesplan. for pædagogstuderende i praktik. Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade 9 6430 Nordborg
Uddannelsesplan for pædagogstuderende i praktik Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade 9 6430 Nordborg Velkommen! Hermed byder vi dig velkommen som pædagogstuderende i Nørreskovskolens SFO. Skolegade 9 6430
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs merepraktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mere