Op, ned og hele vejen rundt om Newton

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Op, ned og hele vejen rundt om Newton"

Transkript

1 Op, ned og hele vejen rundt om Newton Mål At eleverne får viden om de tre fysiske love for legemers bevægelse fremsat af Isaac Newton i At give eleverne mulighed for at demonstrere, hvordan alle tre love om bevægelse fungerer i praksis ved at bygge og affyre en modelraket. Materialer 1 stk. Alpha III Bulk Pack med 12 stk. raketter 1 stk. A8-3 raketmotorer Bulk Pack 24 stk. 1 elektronisk tændingssystem 1 affyringsrampe Balloner Uddrag fra Fælles Mål for /Kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Tid Fire lektioner Lektion 1: Fremlæggelse og diskussion af Newton på baggrund af hjemmeopgaver Lektion 2 og 3: Raketbygning og affyring Lektion 4: Bearbejdning og læringsopsamling 1

2 Baggrund Sir Isaac Newton Det vi ved om raketter i dag, kan spores tilbage til Sir Isaac Newtons ( ) tid. Efter han blev ramt i hovedet af et faldende æble, beskrev Newton (i sin bog Philosohpiae Naturalis Principia Mathematica) hvordan genstande, der falder til jorden bevæger sig. I bogen beskriver han tre love for legemers bevægelse. Hans love er enkle udsagn om fysiske forhold, der styrer objekter i bevægelse. De tre love beskriver sammenhængen mellem kraft, masse og acceleration. Selvom Newton beskriver naturens principper, gælder hans love også for raketter. De kan bruges til at give præcise forklaringer på, hvorfor en raket flyver, som den gør. Newtons første lov: "Et legeme som ikke er påvirket af en kraft, eller af kræfter, der ophæver hinandens virkning, vil enten være i hvile eller foretage en jævn retlinet bevægelse." Under affyring af en modelraket kommer kræfter skiftevis i balance og ud af balance. En raket på affyringsrampen er i en tilstand af hvile. Den er afbalanceret, fordi overfladen af affyringsrampen skubber raketten op, mens tyngdekraften forsøger at trække den ned. Der skal en ubalanceret kraft til for, at en raket kan lette fra rampen. Når raketten affyres, ændres hviletilstanden til en tilstand af bevægelse. Den vil bevæge sig i en lige linje op i luften med samme hastighed, medmindre den påvirkes af en ubalanceret kraft (luftmodstand og tyngdekraft). Luftmodstanden og tyngdekraften er de to ubalancerede kræfter, der påvirker en model raket i luften. Luftmodstanden er friktionskraften mellem overfladen af et objekt i bevægelse og den omgivende luft. Luftmodstanden stiger med stigende hastighed. Tyngdekraften er den kraft, der trækker et objekt tilbage til Jordens overflade. Den samlede kraft er proportional med objektets samlede masse. Når raketten løfter sig fra affyringsrampen, styres den af en stang, der sikrer, at den flyver lodret op. De ubalancerede kræfter (luftmodstand og tyngdekraft) får rakettens bane til at bue, hvorefter den til sidst falder til jorden. Alpha III raketten har en faldskærm, der aktiveres, når raketten når sin maksimumhøjde. Dette sikrer, at raketten lander sikkert på jorden og kan klargøres til endnu en affyring. 2

3 Newtons anden lov: "En resulterende kraft er lig ændringen i et legemes impuls." En raketmotors tryk (kraft produceret af en raket motor) bestemmes af mængden af gas, der produceres samt, hvor hurtigt gassen strømmer ud af raketten. Jo højere hastighed, hvormed raketbrændstoffet afbrændes og jo hurtigere hastigheden af den udstrømmende gas, jo større er trykket fra raketmotoren. Newtons tredje lov: "Et legeme der påvirker et andet legeme med en kraft, vil blive påvirket med en lige stor modsat rettet kraft." Den tredje lov er den sidste af de tre kendte love, sir Isaac Newton fremsatte, som har haft decideret betydning for fysikken, nærmere bestemt mekanikken. Denne lov kaldes også loven om "aktion lig reaktion", og det er i sin enkelhed også, hvad den handler om. I en raket er handlingen (aktionen), at der strømmer gas ud af raketmotoren. Reaktionen er, at raketten bevæger sig i den modsatte retning. Raketten drives op i luften af de frigjorte gasser, som udvikles ved en kemisk reaktion mellem brændstof og et iltningsmiddel i forbrændingskammeret. Reaktionen (at raketten flyver) svarer til den modsatrettede (aktion) eller kraft fra raketmotoren. Newtons tre love i sammenhæng En ubalanceret kraft skal udøves for at en raket kan lette fra affyringsrampen eller for, at et fartøj i rummet kan ændre hastighed eller retning (første lov). Mængden af tryk (kraft) produceret af en raketmotor bestemmes af mængden af gas, der produceres samt, hvor hurtigt gassen strømmer ud af raketten (anden lov). Reaktionen (at raketten flyver) svarer til den modsatrettede (aktion) eller kraft fra raketmotoren (tredje lov). Aktiviteter Step 1: Lærerens forberedelse Step 2: Elevernes hjemmeopgave (inden første lektion) Step 3: Lektion 1: Introduktion til Isaac Newton på baggrund af hjemmeopgaver Step 4: Lektion 2 og 3: Newton i praksis - byg og affyr en raket Step 5: Lektion 4: Bearbejdning og læringsopsamling 3

4 Step 1 Lærerens/underviserens forberedelse Følgende punkter er vigtige for lærerens forberedelse: a) Anskaf og afprøv de nødvendige raketter i god tid, før du skal bruge dem til undervisningen. Gerne 14 dage før. Det er vigtigt, at du selv har prøvet at samle og affyre den rakettype, du skal bruge senere i undervisningen. Det giver dig et præcist billede af den tid, der skal afsættes, opgavens kompleksitet og eventuelle opmærksomhedspunkter samt praktiske forhold, der skal være på plads, når raketten skal samles (f.eks. lim, saks og batterier) og affyres (f.eks. sikkerhedskrav og krav til affyringsstedet). b) Læs "Sikkerhedsprincipper for modelraketter": At bygge og affyre modelraketter er en sikker aktivitet, når blot sikkerhedsprincipperne følges. Det er vigtigt, at du læser principperne grundigt og planlægger din undervisning, så sikkerheden er i top. Bemærk f.eks. at modelraketter kun må affyres ved relativ svag vind. Det betyder, at du ikke altid kan planlægge præcist, hvornår du kan teste (under forberedelsen) og affyre (i forbindelse med undervisningen) raketter. Sørg for at have en plan B (en alternativ lektion) klar, hvis det skulle ske, at der er for meget vind den dag, du skal affyre raketter som en del af undervisningen. c) Forbered med afsæt i punkt a) og b) ovenfor de 4 lektioner. Brug eventuelt de følgende steps som inspiration til din forberedelse. 4

5 Step 2 Elevernes hjemmeopgave (inden første lektion) Som forberedelse til første lektion om Newton forbereder hver af eleverne en af følgende 4 opgaver: a) Mennesket: Hvem var Isaac Newton? Hvad var hans baggrund og personlighed og, hvordan påvirkede dette hans arbejde? Hvad er dit indtryk af Newton som menneske? b) Tiden: Hvad kendetegnede samfundet på den tid, hvor Newton levede? Hvilke forskere inspirerede Newton og, hvem kom før ham? Hvad er de vigtigste forskelle på dengang sammenlignet med nu? c) Forskeren: Hvordan arbejdede og forskede Newton? Hvilke principper brugte han til at skabe ny viden? Hvilken betydning har Newtons arbejde/principper i dag? d) De tre love: Hvad er princippet i Newtons 1., 2. og 3. lov? Hvordan virker en raketmotor og, hvad har dette med Newtons love at gøre? Hver elev skal (gælder alle 4 opgaver): Besvare en af de fire opgaver ved at søge information på Internettet. Der skal skrives mindst en sides besvarelse til opgaven (medbringes i kopi til alle i klassen). Forberede sig på at fremlægge opgaven for - og undervise - 3 klassekammerater i opgavens konklusioner på 5-7 minutter. Efter fremlæggelsen deles besvarelsen ud til alle. Step 3 Lektion 1: Introduktion til Isaac Newton på baggrund af hjemmeopgave Byg en Alpha III raket. Placer den på en affyringsrampe på en fremtrædende plads i dit klasseværelse. 5

6 Start med at lade eleverne fremlægge de 4 hjemmeopgaver for hinanden. Når eleverne skal fremlægge, deles klassen op i grupper á 4 elever, som hver indeholder en elev, der har besvaret h.h.v. opgave a), b), c) og d). Fremlæggelsen foregår ved, at eleven med opgave a) fremlægger først, herefter b), c) og d) således, at alle i gruppen bliver undervist i alle 4 emner. Går antallet af elever i klassen ikke op i 4, kan nogle elever gå sammen to og to eller, man kan nøjes med 3 opgaver. Styr tiden og råb "skift", når de 7 minutters fremlæggelse i en runde er gået. Efter de 4 fremlæggelser laves en fælles opsamling omkring de fire hjemmeopgaver i plenum. Slut af med at demonstrere hvordan kræfter og energi i en ballon svarer til det, der sker i en raketmotor. Spørg eleverne, hvad der vil ske, når du blæser luft ind i en ballon. Hvad vil der ske, hvis du slipper ballonen? Pust ballonen op og hold dysen tæt, så luften ikke kan slippe ud (potentiel energi). Luften i en oppustet ballon er som brændstoffet i en raket (lagret energi). Slip dysen for at frigøre luften. Luften blæse ud af ballonen, og den flyver rundt i klasseværelset. Når luften slippes ud, svarer det til at antænde brændslet i en raket (kinetisk energi). Ballonen og raketten er i hvile, indtil frigørelsen af energi tvinger dem i bevægelse i den modsatte retning af den frigjorte energi - Newtons tredje lov om bevægelse. Step 4 Lektion 2 og 3: Newton i praksis - byg og affyr en raket Byg raketter (60 minutter) Aktivitet a) For at demonstrere, hvordan alle Newtons love om bevægelse kommer til udtryk, når raketter affyres, skal de studerende bygge og affyre en modelraket. b) Del eleverne op i teams af 2-5 personer. Hvert team bygger en Alpha III raket med afsæt i de instruktioner (på engelsk) der medfølger samt din hjælp. Under Step 1 (Lærerens/underviserens forberedelse) fik du et overblik over alle de materialer, der skal være klar for, at raketten kan bygges (f.eks. lim, Stanley kniv, saks, engelsk ordbog og batterier) 6

7 Affyr raketter (30 minutter) Forberedelse af affyringen 1) Forbered affyringsstedet før eleverne ankommer. Sæt din affyringsrampe og et kontrolbord op. Brug kridt eller mærkning for at markere en cirkel med en 20 meters sikkerhedszone omkring affyringsrampen, som alle (bortset fra den, der affyrer raketten) skal stå udenfor. Bemærk vindretningen og vindhastigheden. Hvis vinden er stærkere end 7,9 meter i sekundet (jævn vind), bør du udskyde din affyring. Det anbefales, at du peger affyringspinden lidt ind i vinden for at lette indsamlingen af affyrede raketter. På den måde lander de ikke helt så langt væk. 2) Brug andre voksne eller ældre elever som hjælpere. Gør (hvis det er muligt) en, der kender til raketter, til sikkerhedschef. Hun eller han inspicerer raketter inden affyring og sørger for, at motor og tændsats er korrekt monteret. Det kan være en god idé at få andre til at hjælpe dig med at styre begejstringen hos eleverne. 3) Sørg for at affyringsrækkefølgen er fastlagt på forhånd. Når man har med unge mennesker at gøre, ønsker alle at være først. Hvis du fastlægger rækkefølgen på forhånd, kommer du eventuelle problemer i forkøbet. Man kan bruge alfabetisk rækkefølge, omvendt alfabetisk rækkefølge, alder, erfaring eller trække lod. Vælg metoden på forhånd og hold dig til den. 4) Sørg for at have ekstra batterier til dit elektroniske tændingssystem. Intet skuffer dine elever mere end, hvis motoren ikke kan starte. Ved affyring af en stor mængde af raketter, kan batterierne hurtigt blive flade. 5) Indstil affyringsrampen, så toppen af affyringspinden peger over øjenhøjde. Behold sikkerhedskapslen på toppen af affyringspinden mellem affyringer. Selve affyringen 1. Gennemgå "Sikkerhedsprincipper for modelraketter" for alle. Bed alle om at underskrive principperne (i bunden af papiret) for at vise, at man vil overholde ALLE principper. 2. Et par supplerende regler, som egner sig til affyringer for elever: a) Alle er fuldt opmærksomme hele tiden. b) Alle står udenfor sikkerhedszonen på 20 meter under affyringer bortset fra den, der affyrer raketten. c) For at undgå, at raketter bliver trådt på eller ødelagt, henter man sin egen raket. 7

8 !"#$%!&'"()* +!,)%+!-(./012( )*%'&%&'( "!-1),3$+( 41-/)2)( (!""#$%&'( Klargøring af raketter 1. Som gruppe forbereder I sammen raketterne til affyring. Følg instruktionerne til raketten med hensyn til landingssystemet (faldskærm eller streamer), indsætning af brandsikkert vat (wadding), motor, tændsats og plasticprop. a) Krøl et stykke brandsikkert vat sammen og skub det ned i toppen af raketrøret. b) Fold faldskærmen eller streameren sammen. Den skal passe løst i raketrøret, så den nemt kan skubbes ned i røret. Fold faldskærmen efter de instruktioner, der fremgår af skærmen. c) Skriv navn og telefonnummer på raketten med en tuschpen. 2. Alle går til affyringsstedet. Når alle har indtaget deres pladser, kan affyringen begynde! 3. Flere ideer som kan krydre din affyring. 8

9 a) Brug flag til at markere, hvor raketter lander og se, hvilken raket der lander tættest på et på forhånd afmærket målområde. b) Brug en højdemåler (Altimeter - kan købes hos WILDTOYS) og registrer den maksimale højde, som hver enkelt raket opnår. Step 5 Lektion 4: Bearbejdning og læringsopsamling a) Lad eleverne (i de grupper der var sammen om at affyre en raket) designe en plakat, der skal vise, hvordan alle Newtons tre love kom til udtryk gennem arbejdet med at bygge og affyre deres Alpha III raket. Brug farver. b) Hold "fernisering" hvor hver gruppe præsenterer sin plakat for resten af holdet og diskuterer og opsamler lærepunkter. c) Lav en fælles opsamling og afrunding i plenum. 9

Metoder til beregning af en rakets højde

Metoder til beregning af en rakets højde Metoder til beregning af en rakets højde Mål At eleverne får viden om hvilke data, der skal indsamles for at beregne flyvehøjden på en raket. At eleverne får viden om, hvordan man kan beregne, hvor højt

Læs mere

Historie. Rakettens historie. Mål. Materialer. Tid. Uddrag fra Fælles Mål for faget Historie

Historie. Rakettens historie. Mål. Materialer. Tid. Uddrag fra Fælles Mål for faget Historie Rakettens historie Mål At synliggøre, hvordan rakettens udvikling i moderne tid har været med til at forme vores historie og det samfund, vi lever i. At eleverne får viden om, hvordan raketteknologien

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere TM Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere fyrværkeri og våben til at skræmme deres fjenders heste. Mange,

Læs mere

Nogle opgaver om fart og kraft

Nogle opgaver om fart og kraft &HQWHUIRU1DWXUIDJHQHV'LGDNWLN 'HWQDWXUYLGHQVNDEHOLJH)DNXOWHW $DUKXV8QLYHUVLWHW &HQWUHIRU6WXGLHVLQ6FLHQFH(GXFDWLRQ)DFXOW\RI6FLHQFH8QLYHUVLW\RI$DUKXV Nogle opgaver om fart og kraft Opgavesættet er oversat

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori

digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg, filmer

Læs mere

Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155

Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155 Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155 Rumrejser med 1 g acceleration Ján Beňačka 1 Introduktion Inden for en overskuelig fremtid vil civilisationer som vores være nødt til at fremskaffe

Læs mere

Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser. John V Petersen

Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser. John V Petersen Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser John V Petersen Newtons love 2016 John V Petersen art-science-soul Indhold 1. Indledning og Newtons love... 4 2. Integration af Newtons 2. lov og bevægelsesligningerne...

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Skibet skal sejle. Hej med dig!

Skibet skal sejle. Hej med dig! Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I

Læs mere

Lærervejledning til introopgaverne. Vælg enkelte eller alle opgaver. Bliv klar til Naturfagsmaraton. Opgaverne ligger på hjemmesiden

Lærervejledning til introopgaverne. Vælg enkelte eller alle opgaver. Bliv klar til Naturfagsmaraton. Opgaverne ligger på hjemmesiden Lærervejledning til introopgaverne Bliv klar til Naturfagsmaraton Med introopgaverne kan eleverne lære om Naturvidenskabelig arbejdsmetode og arbejde med åbne opgaver. Dvs. opgaver, hvor der er mange forskellige

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.

Læs mere

Energiopgave til uge 44

Energiopgave til uge 44 Energiopgave til uge 44 Sonja Prühs Opgave 1) Beskriv en energistrøm med de forskellige energiformer energistrømmen går igennem fra solen til jorden og tilbage til universet. Energistrømmen I vælger skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX Vibenhus / Københavns Tekniske Gymnasium

Læs mere

FYSIK RAPPORT. Fysiske Kræfter. Tim, Emil, Lasse & Kim

FYSIK RAPPORT. Fysiske Kræfter. Tim, Emil, Lasse & Kim FYSIK RAPPORT Fysiske Kræfter Tim, Emil, Lasse & Kim Indhold Indledning... 2 Newtons love... 3 1. Lov: Inertiloven... 3 2. Lov: Kraftloven... 3 3. Lov: Loven om aktion/reaktion... 3 Kræfter... 4 Formler:...

Læs mere

Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter.

Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. Kræfter og Energi Jacob Nielsen 1 Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. kraften i x-aksens retning hænger sammen med den

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloreksamen Københavns Universitet. Fysik september 2006

Den Naturvidenskabelige Bacheloreksamen Københavns Universitet. Fysik september 2006 Den Naturvidenskabelige acheloreksamen Københavns Universitet Fysik 1-14. september 006 Første skriftlige evaluering 006 Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 9 spørgsmål. Skriv tydeligt navn og fødselsdato

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 -juni 2016 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

GIA TESTPROGRAM. General Intelligence Assessment. VIGTIGT Læs venligst brochuren grundigt igennem, inden du gennemfører testningen

GIA TESTPROGRAM. General Intelligence Assessment. VIGTIGT Læs venligst brochuren grundigt igennem, inden du gennemfører testningen General Intelligence Assessment GIA TESTPROGRAM VIGTIGT Læs venligst brochuren grundigt igennem, inden du gennemfører testningen 1 INDHOLD GENEREL INTRODUKTION Test 1 Test 2 Test 3 Test 4 Test 5 RÆSONNEMENT

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 7. klasse Reaktionstid 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk Hjælp os med

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, torsdag den 24. maj, 2007, kl. 9:00-13:00 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning":

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 11. august 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Eksamen i fysik 2016

Eksamen i fysik 2016 Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.

Læs mere

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser:

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser: DET GYLDNE TÅRN En forlystelse, der er så høj som Det gyldne Tårn, er meget grænseoverskridende for mange mennesker. Det handler ikke kun om den kraft man udsættes for, og hvad den gør ved kroppen. Det

Læs mere

Measuring ability and aptitude. Forberedelsesguide

Measuring ability and aptitude. Forberedelsesguide Forberedelsesguide Indhold Måling af evner, intelligens Generel introduktion Test 1 Test 2 Test 3 Test 4: Test 5: Ræsonnement Opfattelseshastighed Talhastighed -nøjagtighed Sproglig forståelse Spatial

Læs mere

ScienceTalentMønsterbryder

ScienceTalentMønsterbryder Konkrete erfaringer fra ScienceTalenter ScienceTalent MØNSTERBRYDER støttes af Den A.P. Møllerske Støttefondond Maya Høffding Nissen, projektleder ScienceTalenter Pernille Maj Svendsen, følgeforsker Center

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Skriftlig eksamen 25. januar 2008 Tillae hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner

Læs mere

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer PIRLS 2011 Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer Denne vejledning er et uddrag af vejledningen, der blev anvendt i forbindelse med gennemførelse af PIRLS i marts 2011. Alle de praktiske oplysninger

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 14. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

Kursusmappe. HippHopp. Uge 14. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY Uge 14 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 14 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge14_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 12.04

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

DSF retningslinjer for juniordykning - generelt

DSF retningslinjer for juniordykning - generelt DSF retningslinjer for juniordykning - generelt Juniordykning er ikke en integreret del af kurset for voksne. Fremgang og indhold er specifikt for juniorer. Træningsprogrammet til juniordykkere henvender

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik

Læs mere

Kasteparabler i din idræt øvelse 1

Kasteparabler i din idræt øvelse 1 Kasteparabler i din idræt øvelse 1 Vi vil i denne første øvelse arbejde med skrå kast i din idræt. Du skal lave en optagelse af et hop, kast, spark eller slag af en person eller genstand. Herefter skal

Læs mere

Fra Absolut Rum til Minkowski Rum

Fra Absolut Rum til Minkowski Rum Fra Absolut Rum til Minkowski Rum R e l a t i v i t e t s t e o r i e n 1 6 3 0-1 9 0 5 Folkeuniversitetet 27. november 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet 1 Johannes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester 2013-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 - Juni 2013 Institution Gymnasiet HTX Skjern 21-02-2012 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane

Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Mekanik Legestue I - Gaussriffel og bil på trillebane Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk September 2012

Læs mere

Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet

Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet EKSTRA ØVELSER Bevægelsesaktiviteter i salen Bilag 1 Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet Gå rundt i salen mellem hinanden i rask gang (musik). Stop musikken og spørg om deltagerne så hinanden hvad

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side af 7 Skriftlig prøve, tirsdag den 6. december, 008, kl. 9:00-3:00 Kursus navn: ysik Kursus nr. 00 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning": Besvarelsen

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, lørdag den 13. december, 2014 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle tilladte hjælpemidler på

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2015 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

OM GRÆNSER TIL KLASSE

OM GRÆNSER TIL KLASSE UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL 0. 3. KLASSE 2 3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Opgavevejledninger til opgaverne

Opgavevejledninger til opgaverne Opgavevejledninger til opgaverne I denne vejledning kan du få en nyttig baggrundsviden til opgaverne, og hvilke materialer du kan skaffe på forhånd Indholdsfortegnelse Opgavevejledninger til opgaverne...

Læs mere

Træningsmateriale - Stafetløb

Træningsmateriale - Stafetløb Træningsmateriale - Stafetløb Indhold Generelt om stafet... 2 Lektion 1 løbeteknik... 3 Træningsøvelser og lege... 6 Konkurrencen... 7 1 Generelt om stafet I atletik løber man typisk 4x100m eller 4x400m,

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Fysik A, 2a. 2011-2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 2. juni 2015 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 2. juni 2015 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 2. juni 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Kuglen triller. Hej med dig!

Kuglen triller. Hej med dig! Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 -juni 2016 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring

Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring Elevhæfte Til mellemtrinnet, natur/teknologi Vindens kræfter og materialeegenskaber 1 Højt at

Læs mere

Brain Break event - event for 7. klasse

Brain Break event - event for 7. klasse Brain Break event - event for 7. klasse Introduktion I skal til at udvikle jeres egne brain breakes og til det har vi fået Chris MacDonald, der er ambassadør for Styr på Sundheden, til at skrive om, hvordan

Læs mere

Brain Break event - event for 6. klasse

Brain Break event - event for 6. klasse Brain Break event - event for 6. klasse Introduktion Et Brain Break er en kort fysisk udfoldelse, der fungerer som et energiskabende afbræk i undervisningen. Brain Breaks laves alene eller sammen med andre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Kemi B ved jpo Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars htx Kemi B Jakob Pilemand Ottesen (jpo) 2t16 Forløbsoversigt (6) Forløb 1 repetition

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2012/2013 Institution Skive Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Fysik B

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

SO-projekt: Introduktionsforløb, Studieteknikker, Præsentationsdag. Titel 1

SO-projekt: Introduktionsforløb, Studieteknikker, Præsentationsdag. Titel 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skolea ret 2014/2015 samt 2015/16 Institution Uddannelse Erhvervsgymnasiet Grindsted HTX Fag og niveau Fysik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Den jydske Haandværkerskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Fysik B Peter

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007

STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007 STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007 Emne Tid Tværfagligt indhold Faglige metoder Transfaglige metoder Arbejdsformer IT anvendelse Skriftlige afleveringer JEP/15-06-2006 Bølgelære Uge 28

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 13 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

BRAIN BREAKS 6. KLASSE

BRAIN BREAKS 6. KLASSE BRAIN BREAKS 6. KLASSE Introduktion Et Brain Break er en kort fysisk udfoldelse, der fungerer som et energiskabende afbræk i undervisningen. Brain Breaks laves alene eller sammen med andre og tager tidsmæssigt

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere