Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen"

Bent Bjerre
5 år siden
Visninger:

1 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen

2 Udredning og diagnosticering: Patienten udredes og diagnosen afklares, brug evt. diagnostiske redskaber. TERM-modellen gennemgås.

4 Afdækning af symptomer (liste eller tegning af kagemand )

5 Afdækning af Symptomvariation: Ugeskema Giver overblik Giver tænkepause (både til lægen og til patienten) Kan bruges både som led i udredning og i ventetiden på fx en undersøgelse Lægger ansvar over på patientens banehalvdel Gør ingen skade

6 (Hjælp til at strukturere hverdagen) Ugeskema Notér for hver dag og tid på dagen, hvor svære dine symptomer var Ingen symptomer For hvert notat skriver du et stikord om den situation, du var i Det kunne f.eks. være: i bussen, på arbejde, med familien, dagligdag. Værst tænkelige symptomer Dato: dag Dato: dag Dato: dag Dato: dag Dato: dag Dato: dag Dato: dag Formiddag Eftermiddag Aften Nat

7 Information: Pjece Når kroppen siger fra information om funktionelle lidelser kan evt. udleveres og patienten kan opfordres til at besøge hjemmesiden Hvis smerter er det primære: Patienthistorier: Funktionelle Lidelser viden, samtaler og sygehistorier, Fadls Forlag Malte og maltes mave (til børn). Giv patienten en ordentlig forklaring!

8 Information Hjemmesider: E-læring:

9 Håndtering af symptomer og undgå forværring Vær realistisk i forhold til ambitionsniveau: Hvilke ressourcer har patienten? Hvilke ressourcer har lægen? At undgå yderligere forværring kan være målet ved de tunge patienter. Tænk tidlig intervention ved funktionelle lidelser, på samme måde som du tænker det ved fx cancer.

10 Red Flags ved funktionelle lidelser Mange symptomer. Svært påvirket funktionsniveau. Optur-nedtur / Boom-and-bust Få ressourcer (socialt, psykologisk, kulturelt) Verserende forsikringssager. Komplicerede forløb i kommunen. Hemmelige modspillere, fx familie, arbejdsplads, tidligere traumer. Vrede og følelse af uretfærdighed.

11 Godt Sygdomsadfærd 1 Udvikling af funktionel lidelse Normalt liv Skidt

12 Godt Sygdomsadfærd 2 Udvikling af funktionel lidelse Normalt liv BDS Skidt Gennemsnitlig tilstand for en person med BDS svarer til den man har, hvis man har Rygerlunger eller Leddegigt

13 Sygdomsadfærd 3 Godt Udvikling start Optur og nedtur ( Boom & Bust ) Normalt liv BDS Skidt

14 Godt Behandling/håndtering - 1. del Normalt liv BDS. Proces med accept og sorg over tabet af normalt liv Skidt

15 Godt Behandling/håndtering - 2. del Gradvis genoptræning: 10-15% stigning ved hvert trin Normalt liv og ikke dér BDS Det er dér, Skidt du skal starte

16 Godt Optur og nedtur ( Boom & Bust) Normalt liv og ikke dér FT start dér.. Skidt

17 Stress-brøken Stress kan vedligeholde og forværre en funktionel lidelse Belastninger STRESS = Ressourcer

18 OVERBELASTNING UDVIKLING KOMFORT Lisbeth Frostholm Psykolog, ph.d.

20 Gradueret genoptræning Evt. udlevering af selvhjælpsmanual ( Kan også bruges i samarbejde med fysioterapeut.

21 GET programmet: de 6 trin 6. Øg intensiteten af din træning/fysiske aktivitet (10 20 % uge) 5. Øg varigheden af din træning/fysiske aktivitet (10 20 % uge) 4. Fastsæt et udgangspunkt for din træning/fysiske aktivitet 3. Beslut dig for et mål og vælg din træningsform/fysiske aktivitet 2. Begynd at lave regelmæssige strækøvelser 1. Stabiliser din rutine Graded Excercise Therapy, og

22 Gradueret genoptræning Lav programmet ud fra en dårlig dag Skyd aldrig over mål Man skal kunne træne 5 gange i ugen Indregnes mange pauser Fortæl hvordan kroppen normalt reagerer på træning Puls op, sveder, forpustet, ømhed Øg træningen uge for uge med max 20 % af varighed Varighed på 30 minutter før intensiteten skal stige Forbered tilbagefald. Lav en plan for det Hvad er grunden til tilbagefald? Regulær sygdom eller BDS?

23 Tips til balance mellem aktivitet og hvile Noter dine daglige aktiviteter hvornår begynder det at gøre ondt Vær tidsorienteret ikke smerteorienteret! Og planlæg pauser herefter Planlæg hvileperioder hver dag. (fx 5 min efter 30 minutters aktivitet) Ændre arbejdsopgave eller position kan være ligeså godt som et hvil! Tag et hvil, FØR smerten bliver værre Del aktiviteter op i mindre dele også når det er fristende at knokle på Undgå at jage med dig selv - planlæg! Fyld ikke din kalender med aftaler

24 Måltrappe Vejledning: Udfyld selv/i samarbejde nedenstående 1. Skriv dit mål på øverste trin Målet for forløbet 2. Skriv på trinene de mål du har nået samt nye delmål, der fører dig til målet HUSK, det skal være realistisk! Her står du nu

25 Realistiske mål

27 Grundmodel i kognitiv adfærdsbehandling automatiske og alternative tanker og handlinger Tidspunkt: Situation: Fysiske symptomer/fornemmelser Handlinger Tanker Følelser

28 Medicinsk behandling ved kroniske smerter Se evt. her: Undgå: Opioider: Ingen effekt ved langtidsbrug. Stor risiko for afhængighed, tolerans og forværring af central sensibilisering. Fast Paracetamol eller NSAID: Effekten aftager ofte efter den akutte fase. Risiko for udvikling af MOH (medicin overforbrugs hovedpine). Bør ikke tages mere end max 15 dage om måneden.

29 1. valg: TCA Tabl. Imipramin, anbefales til aftenmåltidet, dosering: 10 mg. dgl. i 1 uge, herefter: 25 mg. dgl. i 1 uge, herefter: 50 mg. dgl. i 2 uger, herefter: mg. dgl som vedligeholdelsesdosis. Ved klinisk effekt forsøges udtrapning efter 1 år.

30 2. valg: SNRI Til patienter, som tidligere har prøvet SSRI eller TCA. Kaps. Duloxetin, anbefales til morgenmåltidet, dosering: 30 mg. dgl. i 2 uger, herefter: 60 mg. dgl. som vedligeholdelsesdosis. Ved vigende effekt, kan dosis øges til: 90 mg. dgl. som vedligeholdelsesdosis, eller i sjældne tilfælde: 120 mg. som vedligeholdelsesdosis.

31 3. valg: Antiepileptika Til patienter med manglende effekt eller bivirkninger af ovenstående behandling, eller med en kendt generaliseret angstproblematik. Kaps. Pregabalin, dosering: 25 mg. x 2 dgl. i 1 uge, herefter: 50 mg. x 2 dgl. i 1 uge, herefter: 100 mg. x 2 dgl. i 1 uge, herefter: 150 mg. x 2 dgl. som vedligeholdelsesdosis.

32 Supplement ved svære søvnproblemer: Tabl. Mirtazapin, til natten, dosering: 3,75 mg. eller 7,5 mg. eller max 15 mg. Hvis pt. er over 55 år, kan alternativt anbefales: Tabl. Circadin, dosering: 2 mg. 1-2 timer før sovetid umiddelbart efter indtagelse af et mindre måltid mad.

Relaterede dokumenter

Indholdet i den næste halve time

Indholdet i den næste halve time Oversigt over TERM- modellen, Inddeling i grupper Generel introduktion øvelser Oplæg til øvelse 1 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling