Indholdet i den næste halve time
|
|
- Jonas Axelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdet i den næste halve time Oversigt over TERM- modellen, Inddeling i grupper Generel introduktion øvelser Oplæg til øvelse 1
2 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling af forståelsesmodel Specifikke årsagsforklaringer Lette tilfælde Svære tilfælde 4. Planlægning af efterforløb 5. Håndtering af kroniske tilfælde
3 Gruppeinddeling 6-8 kursister i hver gruppe Øvelser: 2-(3) personer Videosupervision 1-(2) supervisorer for hver gruppe (en praktiserende læge og (en psykiater)) Skuespiller
4 Færdighedstræning Øvelserne er ikke virkelighed men kun øvelse! Tag det ikke for alvorligt Grib muligheden: Prøv noget nyt Prøv at tage nogle chancer Husk at have det sjovt!
5 Feedback Altid lægen først Vær ærlig og specifik Fokusér på elementer under indøvning Hvad var godt? Hvad har du alternative forslag til?
6 Materiale til øvelser Generel instruktion til alle Til hver øvelse anvendes Patientens instruktion Lægens instruktion
7 Opfølgningsmøde Medbring en video fra klinikken 4 kursister får mulighed for supervision (lav aftaler i jeres gruppe) Supervision i grupper 30 min + 15 min til generel gennemgang af problemstilling
8 Øvelse 1 Forståelse Udrede, lytte og forstå
9 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling af forståelsesmodel Somatiske speciallæger Lette tilfælde Svære tilfælde 4. Planlægning af efterforløb 5. Håndtering af kroniske tilfælde
10 TERM-modellen Øvelse 1 1. Forståelse 1. Symptomanamnese (præcisere, ledsagesympt., typisk smertedag) 2. Signaler om emotionelle problemer 3. Angst- og depressionssymptomer 4. Belastninger, stress og ydre faktorer (sociale, arbejdsmæssige og familiære) 5. Funktionsniveauet (fysisk, socialt og rolle) 6. Sygdomsforståelse 7. Forventninger til behandling og udredning 8. Kliniske og parakliniske undersøgelser 2. Lægens bord og Anerkendelse 9. Giv feedback på resultatet af undersøgelsen 10. Anerkend at symptomerne er reelle 11. Forklar at der er / ikke er indikation for yderligere undersøgelser eller somatiske behandlinger
11 Funktionsniveauet (Fysisk, social funktion, rolle) Hvordan går det med dit arbejde? Hvordan har symptomerne påvirket din hverdag? Hvordan har du tacklet dine symptomer? Hvordan har du tidligere håndteret det?
12 Patientens sygdomsforståelse Det er vigtigt for mig at vide, hvilke tanker du selv har gjort dig om dine symptomer Har du tænkt på nogen bestemt sygdom? Vi ved nu, at patientens egne tanker / egen forståelse af sygdom, kan have stor indflydelse på, hvordan man klarer sig igennem at være syg Vi ved nu, at det kan være en hindring for behandlingen, hvis læge og patient ikke har samme forståelse af en sygdom
13 Sygdomsforståelse Identiteten / karakteren Hvilken sygdom mener du, at du lider af? Har du gjort dig nogle overvejelser om, hvad det kunne være? Hvilke af dine symptomer mener du er relateret til denne lidelse?
14 Sygdomsforståelse Identiteten / karakteren Hvilken sygdom mener du, at du lider af? Har du gjort dig nogle overvejelser om, hvad det kunne være? Hvilke af dine symptomer mener du er relateret til denne lidelse? Årsagen Hvad tror du har forårsaget din lidelse?
15 Sygdomsforståelse Identiteten / karakteren Hvilken sygdom mener du, at du lider af? Har du gjort dig nogle overvejelser om, hvad det kunne være? Hvilke af dine symptomer mener du er relateret til denne lidelse? Årsagen Hvad tror du har forårsaget din lidelse? Konsekvenserne Hvilke konsekvenser har lidelsen haft? Hvilke konsekvenser frygter du din lidelse kan få?
16 Sygdomsforståelse Identiteten / karakteren Hvilken sygdom mener du, at du lider af? Har du gjort dig nogle overvejelser om, hvad det kunne være? Hvilke af dine symptomer mener du er relateret til denne lidelse? Årsagen Hvad tror du har forårsaget din lidelse? Konsekvenserne Hvilke konsekvenser har lidelsen haft? Hvilke konsekvenser frygter du din lidelse kan få? Tidshorisont Hvor længe forestiller du dig at din lidelse vil fortsætte?
17 Sygdomsforståelse Identiteten / karakteren Hvilken sygdom mener du, at du lider af? Har du gjort dig nogle overvejelser om, hvad det kunne være? Hvilke af dine symptomer mener du er relateret til denne lidelse? Årsagen Hvad tror du har forårsaget din lidelse? Konsekvenserne Hvilke konsekvenser har lidelsen haft? Hvilke konsekvenser frygter du din lidelse kan få? Tidshorisont Hvor længe forestiller du dig at din lidelse vil fortsætte? Helbredelse / kontrol Tror du der findes en behandling, der kan helbrede dig? Har du oplevelsen af at have kontrol over dine symptomer?
18 Forventninger til behandling, mv. Det er vigtigt for mig at høre, om du har haft nogle bestemte forventninger til hvad der skulle ske her i dag? Rigtig mange patienter har tænkt over, hvad lægen vil gøre eller hørt noget om, hvordan man behandler dette her. Hvad med dig? Har du selv haft nogle overvejelser omkring behandlingen, vi ikke har talt om?
19 Fokuseret klinisk undersøgelse Ifølge det du fortæller mig, lyder det ikke som om, der er noget alvorligt galt med dit hjerte, men jeg vil gerne have lov at lytte på det Jeg kan se, at du er bekymret, så derfor vil jeg gerne have lov til at lytte på dit hjerte
20 Interviewteknik 1 Øvelse 1 + Sokratisk spørgeteknik Neutral og ægte nysgerrig Åbne spørgsmål Opmuntringer Hold fokus Hyppige opsummeringer Empati og emotionel feedback Lukkede spørgsmål Råd Præmature korrektioner
21 Vær neutral og ægte nysgerrig Sokratisk spørgeteknik 1 - Hvad går igennem hovedet på dig, når du får det sådan? - Hvordan var det?
22 Anvend åbne spørgsmål Sokratisk spørgeteknik 2 - Hvad fik dig til at komme i dag? - Hvad vil du gerne, at vi når i dag? - Har du mærket andre ting? - Hvordan synes du, dit liv er? - Hvordan foregår din dag? - Hvordan påvirker symptomerne din dag? - Hvordan er en god dag?
23 Benyt opmuntringer (facilitering) Sokratisk spørgeteknik 3 Aha! Fortæl noget mere Fortæl noget mere om.
24 Hold Fokus Sokratisk spørgeteknik 4 Aha! lad mig høre mere om Kunne vi vende tilbage til Det er interessant nok at høre om xxx, men jeg vil også gerne lige høre om Det vil jeg gerne tale med dig om, men først kunne jeg tænke mig at høre lidt mere om..
25 Materiale til øvelse 1 Generel instruktion til alle Til hver øvelse anvendes Patientens instruktion Lægens instruktion
26 Færdighedstræning Øvelserne er ikke virkelighed men kun øvelse! Tag det ikke for alvorligt Grib muligheden: Prøv noget nyt Prøv at tage nogle chancer Husk at have det sjovt!
27 TERM-modellen Øvelse 1 1. Forståelse 1. Symptomanamnese (præcisere, ledsagesympt., typisk smertedag) 2. Signaler om emotionelle problemer 3. Angst- og depressionssymptomer 4. Belastninger, stress og ydre faktorer (sociale, arbejdsmæssige og familiære) 5. Funktionsniveauet (fysisk, socialt og rolle) 6. Sygdomsforståelse 7. Forventninger til behandling og udredning 8. Kliniske og parakliniske undersøgelser 2. Lægens bord og Anerkendelse 9. Giv feedback på resultatet af undersøgelsen 10. Anerkend at symptomerne er reelle 11. Forklar at der er / ikke er indikation for yderligere undersøgelser eller somatiske behandlinger
28 Micro skills- spring ind i de specifikke elementer TERM-modellen Øvelse 1 1. Forståelse 1. Symptomanamnese (præcisere, ledsagesympt., typisk smertedag) 2. Signaler om emotionelle problemer 3. Angst- og depressionssymptomer 4. Belastninger, stress og ydre faktorer (sociale, arbejdsmæssige og familiære) 5. Funktionsniveauet (fysisk, socialt og rolle) 6. Sygdomsforståelse 7. Forventninger til behandling og udredning 8. Kliniske og parakliniske undersøgelser
29
30 Øvelse 2 LÆGENS BORD OG ANERKENDELSE
31 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling af forståelsesmodel Somatiske speciallæger Lette tilfælde Svære tilfælde 4. Planlægning af efterforløb 5. Håndtering af kroniske tilfælde
32 TERM-modellen Øvelse 2 1. Forståelse 1. Symptomanamnese (præcisere, ledsagesympt., typisk smertedag) 2. Signaler om emotionelle problemer 3. Angst- og depressionssymptomer 4. Belastninger, stress og ydre faktorer (sociale, arbejdsmæssige og familiære) 5. Funktionsniveauet (fysisk, socialt og rolle) 6. Sygdomsforståelse 7. Forventninger til behandling og udredning 8. Kliniske og parakliniske undersøgelser 2. Lægens bord og Anerkendelse 9. Fortæl resultatet af den kliniske undersøgelse 10. Anerkend at symptomerne er reelle 11. Forklar at der er / ikke er indikation for yderligere undersøgelser eller somatiske behandlinger
33 Lægens bord og Anerkendelse Feedback Jeg har nu undersøgt din mave Jeg har ikke fundet tegn på fysiske forandringer ved din mave eller dine organer Der var dog både ømhed i musklerne i bugvæggen og mellem ribbenene, som er tegn på muskelspændinger Det er helt ufarligt Vi har desuden. (opsummering af parakliniske undersøgelser)
34 Anerkend, at symptomerne er reelle -- men jeg kan både se og høre på dig, at du er meget generet af dine..(symptomer)
35 Forklar, at der ikke er indikation for yderligere udredning eller somatisk behandling Jeg finder ingen grund til at lave flere undersøgelser, og der findes ingen medicinsk eller kirurgisk behandling, der vil kunne hjælpe dig Vi kan i stedet i fællesskab se, om der er andre muligheder for at hjælpe dig
36 Interviewteknik - øvelse 2 + Sokratisk spørgeteknik Neutral og ægte nysgerrig Åbne spørgsmål Opmuntringer Hold fokus Hyppige opsummeringer Empati og emotionel feedback Lukkede spørgsmål Råd Præmature korrektioner
37 Opsummeringer Gentagelse af patientens egne ord Du siger, at du har perioder med smerter og at du føler dig nedtrykt i disse perioder, også Omformulering; andre ord med samme mening Det lyder som om du altid er nedtrykt, når du har smerter Tolkning; andre ord og en anden mening Kan jeg forstå dig sådan, at dine symptomer gør dig deprimeret?
38 Opsummeringer - eksempler Jeg vil gerne være sikker på, at jeg har opfattet det korrekt Hvis jeg har forstået dig ret, så siger du Du siger
39 Empati og emotionel feedback Jeg kan høre, at dette har været svært for dig Jeg kan forstå, at det er ubehageligt for dig (eller at det har voldt dig problemer) Jeg kan se på dig, at det er ubehageligt
40 TERM-modellen Øvelse 2 1. Forståelse 1. Symptomanamnese (præcisere, ledsagesympt., typisk smertedag) 2. Signaler om emotionelle problemer 3. Angst- og depressionssymptomer 4. Belastninger, stress og ydre faktorer (sociale, arbejdsmæssige og familiære) 5. Funktionsniveauet (fysisk, socialt og rolle) 6. Sygdomsforståelse 7. Forventninger til behandling og udredning 8. Kliniske og parakliniske undersøgelser 2. Lægens bord og Anerkendelse 9. Fortæl resultatet af den kliniske undersøgelse 10. Anerkend at symptomerne er reelle 11. Forklar at der er / ikke er indikation for yderligere undersøgelser eller somatiske behandlinger Hyppige opsummeringer Empati og emotionel feedback
41 Øvelse 3-4 FORHANDLING AF EN NY ELLER MODIFICERET FORSTÅELSESMODEL
42 Forhandling af en ny eller modificeret forståelsesmodel Lette tilfælde Svære tilfælde
43 TERM-modellen Øvelse 3 og 4 A. Forståelse B. Lægens bord og anerkendelse C. Forhandling af modificeret forståelsesmodel 1. Patientens sygdomsforståelse klargøres 2.A. Hvis muligt: specifikke årsagsforklaringer 2.B. Lette tilfælde 2.C. Svære tilfælde 4. Planlægning af efterforløb 5. Håndtering af kroniske tilfælde
44 TERM-modellen Øvelse 3 C. Forhandling af modificeret forståelsesmodel 1. Patientens sygdomsforståelse klargøres Symptomerne sættes ind i alternative sammenhænge, og patientens sygdomsforståelse nuanceres: 2.A. Hvis muligt: Specifikke årsagsforklaringer 2.B. Lette tilfælde a. Kvalificeret normalisering b. Reaktion ved belastning / nervøsitet / stress c. Demonstration / præsentation af sammenhænge 2.C. Svære tilfælde
45 TERM-modellen Øvelse 3 C. Forhandling af forståelsesmodel 1. Symptomerne sættes ind i alternative sammenhænge Patientens forståelse og forklaringsmodeller klargøres først. Du sagde tidligere, at du mente dine gener kunne skyldes [opsummér]. Jeg har også nogle forslag til, hvad det kan dreje sig om, men jeg vil gerne først høre, om du også har gjort dig andre tanker? Dernæst kan lægen bidrage med andre forklaringsmodeller (se det følgende).
46 TERM-modellen Øvelse 3 C. Forhandling af forståelsesmodel 2B. Lette tilfælde a. Kvalificeret normalisering Alle mennesker har fysiske symptomer. Alle mennesker har dagligt fysiske gener, så symptomer er ikke nødvendigvis tegn på, at der er noget galt. Reaktion ved belastning / nervøsitet / stress. Jeg ser af og til sådanne reaktioner hos mennesker, der er stressede. KUNNE DET HÆNGE SÅDAN SAMMEN HOS DIG?
47 TERM-modellen Øvelse 3 C. Forhandling af forståelsesmodel 2B. Lette tilfælde b. Reaktion ved belastning / nervøsitet / stress Hjertebanken, når man bliver forskrækket Når man er nedtrykt, bliver smerterne stærkere, fordi man er mere følsom. KUNNE DET VÆRE TILFÆLDET FOR DIG? Muskelspændinger ved angst og nervøsitet Stress / (psykiske) belastninger kan føre til spændinger i musklerne det ser jeg hos mange andre patienter. JEG TÆNKER, OM DET KUNNE VÆRE TILFÆLDET hos dig?
48 TERM-modellen Øvelse 3 C. Forhandling af forståelsesmodel 2B. Lette tilfælde c. Demonstration / præsentation af sammenhænge Praktiske (hyperventilation, muskelspændinger). Hvis du f.eks. går på indkøb og bærer de tunge poser hjem, så får du måske ondt i armene? På samme måde giver en lille spænding i dine muskler over lang tid smerter. HVAD TÆNKER DU OM DET? Forbind fysisk besvær, emotionelle reaktioner og hændelser i patientens liv. Her og nu: Du virker ked af det, nu hvor vi taler om dine problemer på arbejde. Hvordan har du det i maven lige nu?
49 TERM-modellen Øvelse 4 C. Forhandling af forståelsesmodel 1. Patientens sygdomsforståelse klargøres Symptomerne sættes ind i alternative sammenhænge, og patientens sygdomsforståelse nuanceres: 2.A. Klarhed over mulige og umulige årsagsforklaringer (somatiske specialer). 2.B. Lette tilfælde 2.C. Svære tilfælde a. Kendt fænomen, der har et navn b. Nogle er kropsligt mere fintfølende end andre c. Der kan hos nogle opstå en øget symptomproduktion d. Coping/egen håndtering
50 TERM-modellen Øvelse 4 C. Forhandling af forståelsesmodel 2.C. Svære tilfælde a. Kendt fænomen, der har et navn Sæt navn på: Funktionel lidelse Bodily distress syndrome Kropslig stresstilstand Der er mange, som har det på samme måde som dig. I vores fagsprog hedder det funktionel lidelse eller bodily distress syndrome. Vi kender ikke den grundliggende årsag sådan er det ved mange sygdomme.
51 TERM-modellen Øvelse 4 C. Forhandling af forståelsesmodel 2.C. Svære tilfælde b. Nogle er kropsligt mere fintfølende end andre Nogle undersøgelser har vist forandringer i nervesystemet. Mennesker med denne lidelse er f.eks. DÅRLIGERE TIL AT FILTRERE almindelige kropssymptomer fra og plages derfor mere af symptomer end andre mennesker. c. Der kan hos nogle opstå en øget symptomproduktion Hos nogle opfører kroppen sig som om den var i et alarmberedskab og laver derfor flere symptomer.
52 TERM-modellen Øvelse 4 C. Forhandling af forståelsesmodel 2.C. Svære tilfælde d. Coping/mestring Mange mennesker med funktionelle lidelser får det gradvist bedre. Hvordan du reagerer på dine symptomer er vigtigt for, hvordan du får det fremover. Det gælder ved alle sygdomme.
53 Interviewteknik 2 + Sokratisk spørgeteknik Neutral og ægte nysgerrig Åbne spørgsmål Opmuntringer Hold fokus Hyppige opsummeringer Empati og emotionel feedback Svaj af (rope-a-dope) Understøt selvhjælp (empowerment) Lukkede spørgsmål Råd Præmature korrektioner Konfrontationer Ihærdige overbevisningsforsøg
54 Muhammad Ali vs George Foreman Rumble In The Jungle Aangelo Dundee: Du skal ikke bruge styrke, men list og teknik. Du skal følge fisken let og elegant og være hvor den er.
55 Interviewteknik 2 Undgå modstand og svaj af (rope-a-dope) Jeg kan jo både se og høre, at du er meget bange for, at dit hjerte fejler noget. Jeg kan dog berolige dig med, at alle undersøgelserne viser, at der ikke er noget alvorligt galt med hjertet! Der er derfor ikke noget, hverken medicinsk eller kirurgisk, man kan stille op. På den anden side er der flere ting, du selv kan gøre for at få det bedre, hvilket også ville have været tilfældet, hvis du havde haft en.sygdom. Kunne vi sammen se på, om.
56 Interviewteknik 2 Empowerment Du har tidligere nævnt, at du ved at gå en tur kunne mindske dine smerter. Jeg er sikker på, at du har prøvet rigtig mange ting for at hjælpe dig selv. Måske kunne du sammen med mig komme i tanke om flere af de ting, du har haft held med.
57 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Eksempel på samtaleforløb i almen praksis
58 Før samtalerække aftales: Patienten udredes og diagnosen afklares, Diagnostiske kriterier for BDS og/eller CMDQ kan evt. benyttes. TERM-modellen gennemgås. Der laves en aftale med patienten om at forsøge behandling af den funktionelle lidelse/bds gennem en samtalerække. Pjece Når kroppen siger fra information om funktionelle lidelser kan evt. udleveres og patienten kan opfordres til at besøge hjemmesiden Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
59 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
60 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
61 1. samtale Afdækning af symptomer (liste eller tegning af kagemand ) Afdækning af variation og styrken af symptomer (ugeskema) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
62 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
63 (Hjælp til at strukturere hverdagen) Ugeskema Notér for hver dag og tid på dagen, hvor svære dine symptomer var Ingen symptomer For hvert notat skriver du et stikord om den situation, du var i Det kunne f.eks. være: i bussen, på arbejde, med familien, dagligdag. Værst tænkelige symptomer Dato: dag Dato: dag Dato: dag Dato: dag Dato: dag Dato: dag Dato: dag Formiddag Eftermiddag Aften Nat Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
64 2. samtale Gennemgang af ugeskema Identificering af belastende faktorer Identificering af mulige beskyttende faktorer Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
65 OVERBELASTNING UDVIKLING KOMFORT Lisbeth Frostholm Psykolog, ph.d. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
66 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
67 3. samtale Måltrappen Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
68 Måltrappe Vejledning: Udfyld selv/i samarbejde nedenstående 1. Skriv dit mål på øverste trin Målet for forløbet 2. Skriv på trinene de mål du har nået samt nye delmål, der fører dig til målet HUSK, det skal være realistisk! Her står du nu Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
69 Vejledning: Udfyld selv nedenstående. 1. Skriv dit mål på øverste trin. 2. På hvert af trinene skriver du de elmål, der fører dig til målet. Husk, det skal være realistisk! Målet Færre smerter At kunne klare arbejds/hverdagen bedre Lave skema om tilbagefaldsforebyggelse Fortsætte dans og svømning Bruge alternative tanker ved nye symptomer Gå til dans x1 ugentligt Gå til svømning x2 ugentligt God søvnhygiene Tale med chef om stort arbejdspres Variere arbejdsstilling Lave kostplan (faste måltider, mindre kaffe) Her står du nu Holde en kort pause hver time på arbejde. Afslapningsøvelse 3 x dagligt Aftale faste konsultationer med lægen (undgå akutte henvendelser) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
70 Realistiske mål Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
71 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
72 4. samtale Gennemgang af måltrappen Introduktion til den kognitive grundmodel for funktionelle lidelser Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
73 Grundmodel i kognitiv adfærdsbehandling automatiske og alternative tanker og handlinger Tidspunkt: Situation: Fysiske symptomer/fornemmelser Handlinger Tanker Følelser Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
74 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
75 5. samtale Gennemgang af den kognitive model med eksempler fra patientens hverdag. Udbygges med alternative tanker Opfølgning på måltrappe Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
76 6. samtale Evt. introduktion til Gradueret Genoptræning (Graded Exercise Therapy) Evt. udlevering af selvhjælpsmanual Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
77 GET programmet: de 6 trin 6. Øg intensiteten af din træning/fysiske aktivitet (10 20 % uge) 5. Øg varigheden af din træning/fysiske aktivitet (10 20 % uge) 4. Fastsæt et udgangspunkt for din træning/fysiske aktivitet 3. Beslut dig for et mål og vælg din træningsform/fysiske aktivitet 2. Begynd at lave regelmæssige strækøvelser 1. Stabiliser din rutine Graded Excercise Therapy, og Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
78 Gradueret genoptræning Lav programmet ud fra en dårlig dag Skyd aldrig over mål Man skal kunne træne 5 gange i ugen Indregnes mange pauser Fortæl hvordan kroppen normalt reagerer på træning Puls op, sveder, forpustet, ømhed Øg træningen uge for uge med max 20 % af varighed Varighed på 30 minutter før intensiteten skal stige Forbered tilbagefald. Lav en plan for det Hvad er grunden til tilbagefald? Regulær sygdom eller BDS? Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
79 Tips til balance mellem aktivitet og hvile Noter dine daglige aktiviteter hvornår begynder det at gøre ondt Vær tidsorienteret ikke smerteorienteret! Og planlæg pauser herefter Planlæg hvileperioder hver dag. (fx 5 min efter 30 minutters aktivitet) Ændre arbejdsopgave eller position kan være ligeså godt som et hvil! Tag et hvil, FØR smerten bliver værre Del aktiviteter op i mindre dele også når det er fristende at knokle på Undgå at jage med dig selv - planlæg! Fyld ikke din kalender med aftaler Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
80 7. samtale Afslutning og evaluering Hvordan kan patienten arbejde videre herfra? Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
81 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis. Øvelse 3-4
Øvelse 3-4 Forhandling af en ny eller modificeret forståelsesmodel Lette tilfælde Svære tilfælde TERM-modellen Øvelse 3 og 4 A. Forståelse B. Lægens bord og anerkendelse C. Forhandling af modificeret forståelsesmodel
Læs mereIndholdet i den næste halve time
Indholdet i den næste halve time Oversigt over TERM- modellen, Generel introduktion øvelser Inddeling i grupper Oplæg til øvelse 1 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling
Læs mereØVELSE 2 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis
Lægens bord og anerkendelse ØVELSE 2 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling af forståelsesmodel Somatiske speciallæger Lette tilfælde Svære tilfælde 4. Planlægning af
Læs mereTERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis
TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle
Læs mereIntroduktion til øvelse
Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 1 TERM modellen Introduktion til øvelse Forståelse Lægens bord og Anerkendelse shospital TERM-modellen Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 Forståelse Lægens bord
Læs mereForskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen Udredning og diagnosticering: Patienten udredes og diagnosen afklares, brug evt. diagnostiske redskaber.
Læs mereSymptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom
Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens
Læs mereSymptomregistreringsskema (ugeskema)
Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige
Læs mereIntroduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen
Læs mereIntroduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser
Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereBodily Distress Syndrome (BDS)
Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i
Læs mereFunktionelle lidelser
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Funktionelle lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Speciallæge i psykiatri Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser www.funktionellelidelser.dk
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereMedicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser
Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,
Læs mereThe Extended Reattribution & Management Model. Godmorgen og velkommen til jer alle sammen.
Introduktion TERM-modellen The Extended Reattribution & Management Model Et efteruddannelsesprogram for ikke-psykiatriske læger P. Fink, M. Rosendal, T. Toft Forskningsenheden for Almen Medicin 15 min.
Læs mereMåske behøver din næste hovedpine aldrig at blive til noget? Gode råd ved spændingshovedpine
Måske behøver din næste hovedpine aldrig at blive til noget? Gode råd ved spændingshovedpine Spændingshovedpine er den mest udbredte hovedpine Næsten alle voksne har oplevet at have hovedpine i en eller
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet
Læs mereFÆLLES FOR alle kurserne
FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info
Læs mereHvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.
Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause
Læs mereDet er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU
Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag
Læs mereStress, sygdom og sygefravær
Stress, sygdom og sygefravær Viborg Stift, Viborg 13. august 2019 www.ppclinic.dk Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med. Forebyggelse, udredning og behandling Vi tror ikke på sygemelding som behandling
Læs mereMindfulness på arbejde
Mindfulness på arbejde Hvad kan støtte os i mindful væren når vi er på arbejde Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Inviter kroppen med på arbejde Det er fint
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily
Læs mereArbejdsrelateret stress
Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress
Læs mereGuide til mindfulness
Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04
Læs mereFUNKTIONELLE LIDELSER HOS UNGE
FUNKTIONELLE LIDELSER HOS UNGE Charlotte Ulrikka Rask, overlæge, klinisk lektor, PhD Aarhus Universitetshospital Program Hvad er funktionelle lidelser? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan forklares diagnosen?
Læs mereNÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET
NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET HVAD ER ANGST? ANGST ER SYNONYM MED BEKYMRING, FRYGT, AT VÆRE MEGET NERVØS ELLER SKRÆMT,,, ANGST ER EN NATURLIG FØLELSE OVERLEVELSESFØLELSE,
Læs mererisikosituationer og fristelser
p l a n f o r s a m ta l e o m 9.1 risikosituationer og fristelser HOVEDOPGAVER: Beskrivelse af situationen og rygningens funktioner Beskrivelse af indre og ydre tegn på at en situation er ved at opstå
Læs mereANGST. Symptomer, årsager og behandling. Hammel den 11. september Line Bovbjerg Schrøder
ANGST Symptomer, årsager og behandling Hammel den 11. september 2018 Hvad er angst? Billeddelen med relations-id rid3 blev ikke fundet i filen. Angst er en naturlig reaktion Billeddelen med relations-id
Læs mereFysioterapeut Sisse Berner
Fredericia 25 sep. 2010 Wegeners Granulomatose Fysioterapeut Sisse Berner Hvad skal vi nå i dag Præsentation Træning Øvelser Afslutning Sisse Berner Sisse Berner Fysioterapeut Efteruddannelse BAT Pilates
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereLÆR AT TACKLE. Kronisk sygdom. Kroniske smerter. Angst og depression. eller. eller
LÆR AT TACKLE Kronisk sygdom eller Kroniske smerter eller Angst og depression Kurserne giver dig inspiration og redskaber til at få en bedre hverdag. Du møder andre i samme situation. LÆR AT TACKLE kronisk
Læs mereUndgår du også tandlægen?
STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk
Læs merePACING-GRUPPER TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER NYBROGADE AALBORG LOG-BOG
Bilag 1 PACING-GRUPPER TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER NYBROGADE 16 9000 AALBORG LOG-BOG Patienterne skal informeres om kurset og formålet med dette af lægen, når de bliver tilbudt at deltage. Informationen skal
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereIntroduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande Kommunikationsmodul specialleuddannelsen Almen medicin - opfølgningsdag
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Flere af de symptomer, som du kan opleve, når du lever med multipel sklerose, kan påvirke din mobilitet og dermed også din evne til at komme fra A til B. Hvis du oplever
Læs mereMindfulness i arbejdslivet
Mindfulness i arbejdslivet Hvordan holder vi stressen fra døren? Inviter kroppen med på arbejde Det er fint nok, at du hænger overtøjet på en knage i garderoben Det er knap så godt, hvis du også parkerer
Læs mereVISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.
VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,
Læs mereStress hvad er det og hvordan håndterer vi det. AM-Gruppen A/S
1 Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det AM-Gruppen A/S Mads Trampedach Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 E-mail: kontakt@am-gruppen.dk bringer mennesker og organisationer i balance... 2 bringer
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev.
Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 06.11.12 til 22.11.12 i Brønderslev. Antal tilbagemeldinger: 100 ud af 108 mulige 1: Oplevede du, at personalet
Læs mereHvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb
Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,
Læs mereIntroduktion til kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande Kommunikationsmodul specialeuddannelsen Almen medicin - opfølgningsdag Andreas
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mere1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér
1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Læs merePsykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser
Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs merePsykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!
03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop
Læs mereGODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK
GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereBevægelse hele livet vil du med?
Bevægelse hele livet vil du med? Inspiration til øvelser Hvorfor motionere? Og hvor meget? Hvis du ikke har tid til at motionere nu, skal du huske at afsætte tid til sygdom senere, siger professor og overlæge
Læs mereMuseskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100
Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader
Læs mereKøreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.
KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum
Læs mereSådan gennemfører du en advarselssamtale
Sådan gennemfører du en advarselssamtale 09.06.17 Heldigvis er advarselssamtalen en samtale, ledere sjældent har med medarbejderne. Men det betyder også, at få ledere ved, hvordan de skal gribe samtalen
Læs mereVelkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter
Læs mereKommunikationskursus
Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereAfdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
Læs mereRobusthed.dk - almen praksis. Om Tanker
- almen praksis Om Tanker Om Tanker er en model med fire moduler fra - til samtaler med patienter i almen praksis. De fire moduler kan anvendes fleksibelt 1-2 samtaler pr modul - op til et forløb med 6
Læs mereVejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale
Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer
Læs mereLandsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på:
betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: www.voksenmobningnejtak.dk Migrænikerforbundet har venligst givet os lov til at videreformidle
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereTræningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT
Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre
Læs mereHvor mange af jer har haft berøring med stress?
Stress & Motion Hvor mange af jer har haft berøring med stress? Igennem: Et nært familiemedlems stressbelastning? En kollega, der har været sygemeldt? Eller har du selv oplevet at være sygemeldt grundet
Læs merevisualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner
Læs mereMindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29
Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale
Læs mereFunktionelle lidelser
PsykInfo d. 6. november 2014 Funktionelle lidelser Hvad ved vi, hvad kan vi gøre? Morten Jakobsen, speciallæge almen medicin, praktiserende læge Anne-Dorte Lange, socialfaglig konsulent, fysioterapeut
Læs mereNR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge
NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er
Læs mereTræningsprogram efter hofteartroskopi fase 2
Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Øvelser efter hofteartroskopi uge 3-5 Dette program indeholder progression af de indledende øvelser, som du har udført de første uger efter operationen. I de
Læs mereHvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?
Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs merePersoncentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft
Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs mereStresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D
Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,
Læs mereINDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL
INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en
Læs mereEvaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester,
Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester, 18.10-1.11-2011 Antal tilbagemeldinger: 89 af 93 mulige 1: Havde du problemer med at finde det rigtige mødested? 24
Læs mereOm Tanker - Tankebobler
Om Tanker - Tankebobler 1. 2. På en måde kan man godt sige, at der findes to forskellige slags tanker. Tanker, som vi kan bruge til noget. Fx praktiske tanker om hverdagens opgaver. Tanker, som vi kan
Læs mereMindful Self- Compassion
Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereProjekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe
Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed
Læs mere