Indholdet i den næste halve time

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdet i den næste halve time"

Transkript

1 Indholdet i den næste halve time Oversigt over TERM- modellen, Inddeling i grupper Generel introduktion øvelser Oplæg til øvelse 1

2 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling af forståelsesmodel Specifikke årsagsforklaringer Lette tilfælde Svære tilfælde 4. Planlægning af efterforløb 5. Håndtering af kroniske tilfælde

3 Gruppeinddeling 6-8 kursister i hver gruppe Øvelser: 2-(3) personer Videosupervision 1-(2) supervisorer for hver gruppe (en praktiserende læge og (en psykiater)) Skuespiller

4 Færdighedstræning Øvelserne er ikke virkelighed men kun øvelse! Tag det ikke for alvorligt Grib muligheden: Prøv noget nyt Prøv at tage nogle chancer Husk at have det sjovt!

5 Feedback Altid lægen først Vær ærlig og specifik Fokusér på elementer under indøvning Hvad var godt? Hvad har du alternative forslag til?

6 Materiale til øvelser Generel instruktion til alle Til hver øvelse anvendes Patientens instruktion Lægens instruktion

7 Opfølgningsmøde Medbring en video fra klinikken 4 kursister får mulighed for supervision (lav aftaler i jeres gruppe) Supervision i grupper 30 min + 15 min til generel gennemgang af problemstilling

8 Øvelse 1 Forståelse Udrede, lytte og forstå

9 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling af forståelsesmodel Somatiske speciallæger Lette tilfælde Svære tilfælde 4. Planlægning af efterforløb 5. Håndtering af kroniske tilfælde

10 TERM-modellen Øvelse 1 1. Forståelse 1. Symptomanamnese (præcisere, ledsagesympt., typisk smertedag) 2. Signaler om emotionelle problemer 3. Angst- og depressionssymptomer 4. Belastninger, stress og ydre faktorer (sociale, arbejdsmæssige og familiære) 5. Funktionsniveauet (fysisk, socialt og rolle) 6. Sygdomsforståelse 7. Forventninger til behandling og udredning 8. Kliniske og parakliniske undersøgelser 2. Lægens bord og Anerkendelse 9. Giv feedback på resultatet af undersøgelsen 10. Anerkend at symptomerne er reelle 11. Forklar at der er / ikke er indikation for yderligere undersøgelser eller somatiske behandlinger

11 Funktionsniveauet (Fysisk, social funktion, rolle) Hvordan går det med dit arbejde? Hvordan har symptomerne påvirket din hverdag? Hvordan har du tacklet dine symptomer? Hvordan har du tidligere håndteret det?

12 Patientens sygdomsforståelse Det er vigtigt for mig at vide, hvilke tanker du selv har gjort dig om dine symptomer Har du tænkt på nogen bestemt sygdom? Vi ved nu, at patientens egne tanker / egen forståelse af sygdom, kan have stor indflydelse på, hvordan man klarer sig igennem at være syg Vi ved nu, at det kan være en hindring for behandlingen, hvis læge og patient ikke har samme forståelse af en sygdom

13 Sygdomsforståelse Identiteten / karakteren Hvilken sygdom mener du, at du lider af? Har du gjort dig nogle overvejelser om, hvad det kunne være? Hvilke af dine symptomer mener du er relateret til denne lidelse?

14 Sygdomsforståelse Identiteten / karakteren Hvilken sygdom mener du, at du lider af? Har du gjort dig nogle overvejelser om, hvad det kunne være? Hvilke af dine symptomer mener du er relateret til denne lidelse? Årsagen Hvad tror du har forårsaget din lidelse?

15 Sygdomsforståelse Identiteten / karakteren Hvilken sygdom mener du, at du lider af? Har du gjort dig nogle overvejelser om, hvad det kunne være? Hvilke af dine symptomer mener du er relateret til denne lidelse? Årsagen Hvad tror du har forårsaget din lidelse? Konsekvenserne Hvilke konsekvenser har lidelsen haft? Hvilke konsekvenser frygter du din lidelse kan få?

16 Sygdomsforståelse Identiteten / karakteren Hvilken sygdom mener du, at du lider af? Har du gjort dig nogle overvejelser om, hvad det kunne være? Hvilke af dine symptomer mener du er relateret til denne lidelse? Årsagen Hvad tror du har forårsaget din lidelse? Konsekvenserne Hvilke konsekvenser har lidelsen haft? Hvilke konsekvenser frygter du din lidelse kan få? Tidshorisont Hvor længe forestiller du dig at din lidelse vil fortsætte?

17 Sygdomsforståelse Identiteten / karakteren Hvilken sygdom mener du, at du lider af? Har du gjort dig nogle overvejelser om, hvad det kunne være? Hvilke af dine symptomer mener du er relateret til denne lidelse? Årsagen Hvad tror du har forårsaget din lidelse? Konsekvenserne Hvilke konsekvenser har lidelsen haft? Hvilke konsekvenser frygter du din lidelse kan få? Tidshorisont Hvor længe forestiller du dig at din lidelse vil fortsætte? Helbredelse / kontrol Tror du der findes en behandling, der kan helbrede dig? Har du oplevelsen af at have kontrol over dine symptomer?

18 Forventninger til behandling, mv. Det er vigtigt for mig at høre, om du har haft nogle bestemte forventninger til hvad der skulle ske her i dag? Rigtig mange patienter har tænkt over, hvad lægen vil gøre eller hørt noget om, hvordan man behandler dette her. Hvad med dig? Har du selv haft nogle overvejelser omkring behandlingen, vi ikke har talt om?

19 Fokuseret klinisk undersøgelse Ifølge det du fortæller mig, lyder det ikke som om, der er noget alvorligt galt med dit hjerte, men jeg vil gerne have lov at lytte på det Jeg kan se, at du er bekymret, så derfor vil jeg gerne have lov til at lytte på dit hjerte

20 Interviewteknik 1 Øvelse 1 + Sokratisk spørgeteknik Neutral og ægte nysgerrig Åbne spørgsmål Opmuntringer Hold fokus Hyppige opsummeringer Empati og emotionel feedback Lukkede spørgsmål Råd Præmature korrektioner

21 Vær neutral og ægte nysgerrig Sokratisk spørgeteknik 1 - Hvad går igennem hovedet på dig, når du får det sådan? - Hvordan var det?

22 Anvend åbne spørgsmål Sokratisk spørgeteknik 2 - Hvad fik dig til at komme i dag? - Hvad vil du gerne, at vi når i dag? - Har du mærket andre ting? - Hvordan synes du, dit liv er? - Hvordan foregår din dag? - Hvordan påvirker symptomerne din dag? - Hvordan er en god dag?

23 Benyt opmuntringer (facilitering) Sokratisk spørgeteknik 3 Aha! Fortæl noget mere Fortæl noget mere om.

24 Hold Fokus Sokratisk spørgeteknik 4 Aha! lad mig høre mere om Kunne vi vende tilbage til Det er interessant nok at høre om xxx, men jeg vil også gerne lige høre om Det vil jeg gerne tale med dig om, men først kunne jeg tænke mig at høre lidt mere om..

25 Materiale til øvelse 1 Generel instruktion til alle Til hver øvelse anvendes Patientens instruktion Lægens instruktion

26 Færdighedstræning Øvelserne er ikke virkelighed men kun øvelse! Tag det ikke for alvorligt Grib muligheden: Prøv noget nyt Prøv at tage nogle chancer Husk at have det sjovt!

27 TERM-modellen Øvelse 1 1. Forståelse 1. Symptomanamnese (præcisere, ledsagesympt., typisk smertedag) 2. Signaler om emotionelle problemer 3. Angst- og depressionssymptomer 4. Belastninger, stress og ydre faktorer (sociale, arbejdsmæssige og familiære) 5. Funktionsniveauet (fysisk, socialt og rolle) 6. Sygdomsforståelse 7. Forventninger til behandling og udredning 8. Kliniske og parakliniske undersøgelser 2. Lægens bord og Anerkendelse 9. Giv feedback på resultatet af undersøgelsen 10. Anerkend at symptomerne er reelle 11. Forklar at der er / ikke er indikation for yderligere undersøgelser eller somatiske behandlinger

28 Micro skills- spring ind i de specifikke elementer TERM-modellen Øvelse 1 1. Forståelse 1. Symptomanamnese (præcisere, ledsagesympt., typisk smertedag) 2. Signaler om emotionelle problemer 3. Angst- og depressionssymptomer 4. Belastninger, stress og ydre faktorer (sociale, arbejdsmæssige og familiære) 5. Funktionsniveauet (fysisk, socialt og rolle) 6. Sygdomsforståelse 7. Forventninger til behandling og udredning 8. Kliniske og parakliniske undersøgelser

29

30 Øvelse 2 LÆGENS BORD OG ANERKENDELSE

31 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling af forståelsesmodel Somatiske speciallæger Lette tilfælde Svære tilfælde 4. Planlægning af efterforløb 5. Håndtering af kroniske tilfælde

32 TERM-modellen Øvelse 2 1. Forståelse 1. Symptomanamnese (præcisere, ledsagesympt., typisk smertedag) 2. Signaler om emotionelle problemer 3. Angst- og depressionssymptomer 4. Belastninger, stress og ydre faktorer (sociale, arbejdsmæssige og familiære) 5. Funktionsniveauet (fysisk, socialt og rolle) 6. Sygdomsforståelse 7. Forventninger til behandling og udredning 8. Kliniske og parakliniske undersøgelser 2. Lægens bord og Anerkendelse 9. Fortæl resultatet af den kliniske undersøgelse 10. Anerkend at symptomerne er reelle 11. Forklar at der er / ikke er indikation for yderligere undersøgelser eller somatiske behandlinger

33 Lægens bord og Anerkendelse Feedback Jeg har nu undersøgt din mave Jeg har ikke fundet tegn på fysiske forandringer ved din mave eller dine organer Der var dog både ømhed i musklerne i bugvæggen og mellem ribbenene, som er tegn på muskelspændinger Det er helt ufarligt Vi har desuden. (opsummering af parakliniske undersøgelser)

34 Anerkend, at symptomerne er reelle -- men jeg kan både se og høre på dig, at du er meget generet af dine..(symptomer)

35 Forklar, at der ikke er indikation for yderligere udredning eller somatisk behandling Jeg finder ingen grund til at lave flere undersøgelser, og der findes ingen medicinsk eller kirurgisk behandling, der vil kunne hjælpe dig Vi kan i stedet i fællesskab se, om der er andre muligheder for at hjælpe dig

36 Interviewteknik - øvelse 2 + Sokratisk spørgeteknik Neutral og ægte nysgerrig Åbne spørgsmål Opmuntringer Hold fokus Hyppige opsummeringer Empati og emotionel feedback Lukkede spørgsmål Råd Præmature korrektioner

37 Opsummeringer Gentagelse af patientens egne ord Du siger, at du har perioder med smerter og at du føler dig nedtrykt i disse perioder, også Omformulering; andre ord med samme mening Det lyder som om du altid er nedtrykt, når du har smerter Tolkning; andre ord og en anden mening Kan jeg forstå dig sådan, at dine symptomer gør dig deprimeret?

38 Opsummeringer - eksempler Jeg vil gerne være sikker på, at jeg har opfattet det korrekt Hvis jeg har forstået dig ret, så siger du Du siger

39 Empati og emotionel feedback Jeg kan høre, at dette har været svært for dig Jeg kan forstå, at det er ubehageligt for dig (eller at det har voldt dig problemer) Jeg kan se på dig, at det er ubehageligt

40 TERM-modellen Øvelse 2 1. Forståelse 1. Symptomanamnese (præcisere, ledsagesympt., typisk smertedag) 2. Signaler om emotionelle problemer 3. Angst- og depressionssymptomer 4. Belastninger, stress og ydre faktorer (sociale, arbejdsmæssige og familiære) 5. Funktionsniveauet (fysisk, socialt og rolle) 6. Sygdomsforståelse 7. Forventninger til behandling og udredning 8. Kliniske og parakliniske undersøgelser 2. Lægens bord og Anerkendelse 9. Fortæl resultatet af den kliniske undersøgelse 10. Anerkend at symptomerne er reelle 11. Forklar at der er / ikke er indikation for yderligere undersøgelser eller somatiske behandlinger Hyppige opsummeringer Empati og emotionel feedback

41 Øvelse 3-4 FORHANDLING AF EN NY ELLER MODIFICERET FORSTÅELSESMODEL

42 Forhandling af en ny eller modificeret forståelsesmodel Lette tilfælde Svære tilfælde

43 TERM-modellen Øvelse 3 og 4 A. Forståelse B. Lægens bord og anerkendelse C. Forhandling af modificeret forståelsesmodel 1. Patientens sygdomsforståelse klargøres 2.A. Hvis muligt: specifikke årsagsforklaringer 2.B. Lette tilfælde 2.C. Svære tilfælde 4. Planlægning af efterforløb 5. Håndtering af kroniske tilfælde

44 TERM-modellen Øvelse 3 C. Forhandling af modificeret forståelsesmodel 1. Patientens sygdomsforståelse klargøres Symptomerne sættes ind i alternative sammenhænge, og patientens sygdomsforståelse nuanceres: 2.A. Hvis muligt: Specifikke årsagsforklaringer 2.B. Lette tilfælde a. Kvalificeret normalisering b. Reaktion ved belastning / nervøsitet / stress c. Demonstration / præsentation af sammenhænge 2.C. Svære tilfælde

45 TERM-modellen Øvelse 3 C. Forhandling af forståelsesmodel 1. Symptomerne sættes ind i alternative sammenhænge Patientens forståelse og forklaringsmodeller klargøres først. Du sagde tidligere, at du mente dine gener kunne skyldes [opsummér]. Jeg har også nogle forslag til, hvad det kan dreje sig om, men jeg vil gerne først høre, om du også har gjort dig andre tanker? Dernæst kan lægen bidrage med andre forklaringsmodeller (se det følgende).

46 TERM-modellen Øvelse 3 C. Forhandling af forståelsesmodel 2B. Lette tilfælde a. Kvalificeret normalisering Alle mennesker har fysiske symptomer. Alle mennesker har dagligt fysiske gener, så symptomer er ikke nødvendigvis tegn på, at der er noget galt. Reaktion ved belastning / nervøsitet / stress. Jeg ser af og til sådanne reaktioner hos mennesker, der er stressede. KUNNE DET HÆNGE SÅDAN SAMMEN HOS DIG?

47 TERM-modellen Øvelse 3 C. Forhandling af forståelsesmodel 2B. Lette tilfælde b. Reaktion ved belastning / nervøsitet / stress Hjertebanken, når man bliver forskrækket Når man er nedtrykt, bliver smerterne stærkere, fordi man er mere følsom. KUNNE DET VÆRE TILFÆLDET FOR DIG? Muskelspændinger ved angst og nervøsitet Stress / (psykiske) belastninger kan føre til spændinger i musklerne det ser jeg hos mange andre patienter. JEG TÆNKER, OM DET KUNNE VÆRE TILFÆLDET hos dig?

48 TERM-modellen Øvelse 3 C. Forhandling af forståelsesmodel 2B. Lette tilfælde c. Demonstration / præsentation af sammenhænge Praktiske (hyperventilation, muskelspændinger). Hvis du f.eks. går på indkøb og bærer de tunge poser hjem, så får du måske ondt i armene? På samme måde giver en lille spænding i dine muskler over lang tid smerter. HVAD TÆNKER DU OM DET? Forbind fysisk besvær, emotionelle reaktioner og hændelser i patientens liv. Her og nu: Du virker ked af det, nu hvor vi taler om dine problemer på arbejde. Hvordan har du det i maven lige nu?

49 TERM-modellen Øvelse 4 C. Forhandling af forståelsesmodel 1. Patientens sygdomsforståelse klargøres Symptomerne sættes ind i alternative sammenhænge, og patientens sygdomsforståelse nuanceres: 2.A. Klarhed over mulige og umulige årsagsforklaringer (somatiske specialer). 2.B. Lette tilfælde 2.C. Svære tilfælde a. Kendt fænomen, der har et navn b. Nogle er kropsligt mere fintfølende end andre c. Der kan hos nogle opstå en øget symptomproduktion d. Coping/egen håndtering

50 TERM-modellen Øvelse 4 C. Forhandling af forståelsesmodel 2.C. Svære tilfælde a. Kendt fænomen, der har et navn Sæt navn på: Funktionel lidelse Bodily distress syndrome Kropslig stresstilstand Der er mange, som har det på samme måde som dig. I vores fagsprog hedder det funktionel lidelse eller bodily distress syndrome. Vi kender ikke den grundliggende årsag sådan er det ved mange sygdomme.

51 TERM-modellen Øvelse 4 C. Forhandling af forståelsesmodel 2.C. Svære tilfælde b. Nogle er kropsligt mere fintfølende end andre Nogle undersøgelser har vist forandringer i nervesystemet. Mennesker med denne lidelse er f.eks. DÅRLIGERE TIL AT FILTRERE almindelige kropssymptomer fra og plages derfor mere af symptomer end andre mennesker. c. Der kan hos nogle opstå en øget symptomproduktion Hos nogle opfører kroppen sig som om den var i et alarmberedskab og laver derfor flere symptomer.

52 TERM-modellen Øvelse 4 C. Forhandling af forståelsesmodel 2.C. Svære tilfælde d. Coping/mestring Mange mennesker med funktionelle lidelser får det gradvist bedre. Hvordan du reagerer på dine symptomer er vigtigt for, hvordan du får det fremover. Det gælder ved alle sygdomme.

53 Interviewteknik 2 + Sokratisk spørgeteknik Neutral og ægte nysgerrig Åbne spørgsmål Opmuntringer Hold fokus Hyppige opsummeringer Empati og emotionel feedback Svaj af (rope-a-dope) Understøt selvhjælp (empowerment) Lukkede spørgsmål Råd Præmature korrektioner Konfrontationer Ihærdige overbevisningsforsøg

54 Muhammad Ali vs George Foreman Rumble In The Jungle Aangelo Dundee: Du skal ikke bruge styrke, men list og teknik. Du skal følge fisken let og elegant og være hvor den er.

55 Interviewteknik 2 Undgå modstand og svaj af (rope-a-dope) Jeg kan jo både se og høre, at du er meget bange for, at dit hjerte fejler noget. Jeg kan dog berolige dig med, at alle undersøgelserne viser, at der ikke er noget alvorligt galt med hjertet! Der er derfor ikke noget, hverken medicinsk eller kirurgisk, man kan stille op. På den anden side er der flere ting, du selv kan gøre for at få det bedre, hvilket også ville have været tilfældet, hvis du havde haft en.sygdom. Kunne vi sammen se på, om.

56 Interviewteknik 2 Empowerment Du har tidligere nævnt, at du ved at gå en tur kunne mindske dine smerter. Jeg er sikker på, at du har prøvet rigtig mange ting for at hjælpe dig selv. Måske kunne du sammen med mig komme i tanke om flere af de ting, du har haft held med.

57 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Eksempel på samtaleforløb i almen praksis

58 Før samtalerække aftales: Patienten udredes og diagnosen afklares, Diagnostiske kriterier for BDS og/eller CMDQ kan evt. benyttes. TERM-modellen gennemgås. Der laves en aftale med patienten om at forsøge behandling af den funktionelle lidelse/bds gennem en samtalerække. Pjece Når kroppen siger fra information om funktionelle lidelser kan evt. udleveres og patienten kan opfordres til at besøge hjemmesiden Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

59 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

60 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

61 1. samtale Afdækning af symptomer (liste eller tegning af kagemand ) Afdækning af variation og styrken af symptomer (ugeskema) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

62 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

63 (Hjælp til at strukturere hverdagen) Ugeskema Notér for hver dag og tid på dagen, hvor svære dine symptomer var Ingen symptomer For hvert notat skriver du et stikord om den situation, du var i Det kunne f.eks. være: i bussen, på arbejde, med familien, dagligdag. Værst tænkelige symptomer Dato: dag Dato: dag Dato: dag Dato: dag Dato: dag Dato: dag Dato: dag Formiddag Eftermiddag Aften Nat Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

64 2. samtale Gennemgang af ugeskema Identificering af belastende faktorer Identificering af mulige beskyttende faktorer Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

65 OVERBELASTNING UDVIKLING KOMFORT Lisbeth Frostholm Psykolog, ph.d. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

66 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

67 3. samtale Måltrappen Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

68 Måltrappe Vejledning: Udfyld selv/i samarbejde nedenstående 1. Skriv dit mål på øverste trin Målet for forløbet 2. Skriv på trinene de mål du har nået samt nye delmål, der fører dig til målet HUSK, det skal være realistisk! Her står du nu Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

69 Vejledning: Udfyld selv nedenstående. 1. Skriv dit mål på øverste trin. 2. På hvert af trinene skriver du de elmål, der fører dig til målet. Husk, det skal være realistisk! Målet Færre smerter At kunne klare arbejds/hverdagen bedre Lave skema om tilbagefaldsforebyggelse Fortsætte dans og svømning Bruge alternative tanker ved nye symptomer Gå til dans x1 ugentligt Gå til svømning x2 ugentligt God søvnhygiene Tale med chef om stort arbejdspres Variere arbejdsstilling Lave kostplan (faste måltider, mindre kaffe) Her står du nu Holde en kort pause hver time på arbejde. Afslapningsøvelse 3 x dagligt Aftale faste konsultationer med lægen (undgå akutte henvendelser) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

70 Realistiske mål Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

71 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

72 4. samtale Gennemgang af måltrappen Introduktion til den kognitive grundmodel for funktionelle lidelser Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

73 Grundmodel i kognitiv adfærdsbehandling automatiske og alternative tanker og handlinger Tidspunkt: Situation: Fysiske symptomer/fornemmelser Handlinger Tanker Følelser Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

74 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

75 5. samtale Gennemgang af den kognitive model med eksempler fra patientens hverdag. Udbygges med alternative tanker Opfølgning på måltrappe Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

76 6. samtale Evt. introduktion til Gradueret Genoptræning (Graded Exercise Therapy) Evt. udlevering af selvhjælpsmanual Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

77 GET programmet: de 6 trin 6. Øg intensiteten af din træning/fysiske aktivitet (10 20 % uge) 5. Øg varigheden af din træning/fysiske aktivitet (10 20 % uge) 4. Fastsæt et udgangspunkt for din træning/fysiske aktivitet 3. Beslut dig for et mål og vælg din træningsform/fysiske aktivitet 2. Begynd at lave regelmæssige strækøvelser 1. Stabiliser din rutine Graded Excercise Therapy, og Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

78 Gradueret genoptræning Lav programmet ud fra en dårlig dag Skyd aldrig over mål Man skal kunne træne 5 gange i ugen Indregnes mange pauser Fortæl hvordan kroppen normalt reagerer på træning Puls op, sveder, forpustet, ømhed Øg træningen uge for uge med max 20 % af varighed Varighed på 30 minutter før intensiteten skal stige Forbered tilbagefald. Lav en plan for det Hvad er grunden til tilbagefald? Regulær sygdom eller BDS? Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

79 Tips til balance mellem aktivitet og hvile Noter dine daglige aktiviteter hvornår begynder det at gøre ondt Vær tidsorienteret ikke smerteorienteret! Og planlæg pauser herefter Planlæg hvileperioder hver dag. (fx 5 min efter 30 minutters aktivitet) Ændre arbejdsopgave eller position kan være ligeså godt som et hvil! Tag et hvil, FØR smerten bliver værre Del aktiviteter op i mindre dele også når det er fristende at knokle på Undgå at jage med dig selv - planlæg! Fyld ikke din kalender med aftaler Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

80 7. samtale Afslutning og evaluering Hvordan kan patienten arbejde videre herfra? Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

81 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik

ØVELSE 2 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis

ØVELSE 2 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis Lægens bord og anerkendelse ØVELSE 2 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling af forståelsesmodel Somatiske speciallæger Lette tilfælde Svære tilfælde 4. Planlægning af

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Introduktion til øvelse

Introduktion til øvelse Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 1 TERM modellen Introduktion til øvelse Forståelse Lægens bord og Anerkendelse shospital TERM-modellen Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 Forståelse Lægens bord

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?

Læs mere

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af

Læs mere

Funktionelle lidelser

Funktionelle lidelser Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Funktionelle lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Speciallæge i psykiatri Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser www.funktionellelidelser.dk

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

The Extended Reattribution & Management Model. Godmorgen og velkommen til jer alle sammen.

The Extended Reattribution & Management Model. Godmorgen og velkommen til jer alle sammen. Introduktion TERM-modellen The Extended Reattribution & Management Model Et efteruddannelsesprogram for ikke-psykiatriske læger P. Fink, M. Rosendal, T. Toft Forskningsenheden for Almen Medicin 15 min.

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

FÆLLES FOR alle kurserne

FÆLLES FOR alle kurserne FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

FUNKTIONELLE LIDELSER HOS UNGE

FUNKTIONELLE LIDELSER HOS UNGE FUNKTIONELLE LIDELSER HOS UNGE Charlotte Ulrikka Rask, overlæge, klinisk lektor, PhD Aarhus Universitetshospital Program Hvad er funktionelle lidelser? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan forklares diagnosen?

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

risikosituationer og fristelser

risikosituationer og fristelser p l a n f o r s a m ta l e o m 9.1 risikosituationer og fristelser HOVEDOPGAVER: Beskrivelse af situationen og rygningens funktioner Beskrivelse af indre og ydre tegn på at en situation er ved at opstå

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande Kommunikationsmodul specialleuddannelsen Almen medicin - opfølgningsdag

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Fysioterapeut Sisse Berner

Fysioterapeut Sisse Berner Fredericia 25 sep. 2010 Wegeners Granulomatose Fysioterapeut Sisse Berner Hvad skal vi nå i dag Præsentation Træning Øvelser Afslutning Sisse Berner Sisse Berner Fysioterapeut Efteruddannelse BAT Pilates

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Funktionelle lidelser

Funktionelle lidelser PsykInfo d. 6. november 2014 Funktionelle lidelser Hvad ved vi, hvad kan vi gøre? Morten Jakobsen, speciallæge almen medicin, praktiserende læge Anne-Dorte Lange, socialfaglig konsulent, fysioterapeut

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev.

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev. Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 06.11.12 til 22.11.12 i Brønderslev. Antal tilbagemeldinger: 100 ud af 108 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

PACING-GRUPPER TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER NYBROGADE AALBORG LOG-BOG

PACING-GRUPPER TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER NYBROGADE AALBORG LOG-BOG Bilag 1 PACING-GRUPPER TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER NYBROGADE 16 9000 AALBORG LOG-BOG Patienterne skal informeres om kurset og formålet med dette af lægen, når de bliver tilbudt at deltage. Informationen skal

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Mindful Self- Compassion

Mindful Self- Compassion Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre

Læs mere

til at reparere din forbrænding, din figur og dit forhold til mad

til at reparere din forbrænding, din figur og dit forhold til mad MINI-KURSUS: REPARER DIN KROP til at reparere din forbrænding, din figur og dit forhold til mad Arbejdsark til video 2: 5 træningsprincipper KORT REPETITION FRA VIDEO 1: Giver dig bedre forståelse for

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Hvad er et angstanfald? Et angstanfald er en intens fysisk og mental kædereaktion, der kan opstå i en situation, som

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på:

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: www.voksenmobningnejtak.dk Migrænikerforbundet har venligst givet os lov til at videreformidle

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Langvarige rygsmerter

Langvarige rygsmerter Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Langvarige rygsmerter 2 www.krop-fysik.dk Langvarige rygsmerter Smerter i ryggen er noget de fleste mennesker oplever i løbet af deres liv. Som regel forsvinder

Læs mere

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed

Læs mere

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016 Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Komiteen for Sundhedsoplysning September 2007 Alment helbred 1. Hvordan synes du, dit helbred er

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet Patientvejledning Træningsprogram ved smerter i underlivet Smerter og spændinger i underlivet er et stort problem for mange kvinder. Det kan der være mange årsager til, og det er vigtigt at få klarlagt

Læs mere