K K R H O V E D S T A D E N

Transkript

1 D AG SORDEN 2010 K K R H O V E D S T A D E N Dato : Tidspunkt: 10: Sted: Pharmakon, Milnersvej 42, Hillerød KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Siden sidst Meddelelser Regionalpolitiske sager Godkendelse af grundaftale for sundhedsaftale II Anbefaling om takster på det specialiserede socialområde og specialundervisning for Lovændring om sociale rammeaftaler og etablering af fælles sekretariat Godkendelse af den sociale rammeaftale Redegørelse om det mellemkommunale samarbejde om specialundervisning Sammenhængende erhvervsservice aftale med Væksthuset Introduktion til kollektiv trafik i et regionalt perspektiv Kommunale ønsker til temaer i den regionale udviklingsplan Udpegninger KKR Mødeplan for KKR Punkter til næste møde Punkter til næste møde Eventuelt Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat SAG NR.: afp Baggrund Referat fra KKR Hovedstadens møde den 2. juni 2010, blev udsendt til deltagerne den 9. juni Indstilling Det indstilles, at referatet fra KKR Hovedstadens møde den 2. juni 2010 godkendes. SIDE 3

4 2. Siden sidst 2.1. Meddelelser SAG NR.: jep Baggrund KKR modtager orientering om relevante sager fra formandskabet samt fra regionalt udpegede til diverse fora. Herunder meddelelser fra: Sundhedskoordinationsudvalget Vækstforum Væksthuset Det regionale beskæftigelsesråd Movia Indstilling Det indstilles, at KKR tager meddelelserne til efterretning. SIDE 4

5 3. Regionalpolitiske sager 3.1. Godkendelse af grundaftale for sundhedsaftale II SAG NR.: afp Baggrund Der forelægger nu et endeligt udkast til grundaftalen i Sundhedsaftale II for perioden Sundhedsaftalen skal behandles og godkendes på Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 31. august Fra primo september 2010 forhandles der mellem den enkelte kommune og regionen om de endelige sundhedsaftaler. Sundhedsaftalerne skal være indgået senest i januar Formand for embedsmandsudvalget for sundhed direktør Anne Mette Fugleholm (København) giver et kort oplæg om sundhedsaftalen og om opmærksomhedspunkter i fht. de kommende forhandlinger mellem de enkelte kommuner og regionen. Indstilling Det indstilles: At KKR anbefaler, at de kommunale medlemmer af sundhedskoordinationsudvalget godkender grundaftalen for Sundhedsaftale II At KKR anbefaler at kommunerne godkender grundaftalen for Sundhedsaftale II ved de individuelle forhandlinger At KKR tager opmærksomhedspunkterne ift. de kommende forhandlinger mellem region og enkeltkommunerne til efterretning. Sagsfremstilling Målet med Sundhedsaftalen er at sikre et sundhedsvæsen, hvor den enkelte borger oplever sammenhæng og kvalitet. Der er nu udarbejdet et endeligt udkast grundaftale til Sundhedsaftale II. Grundaftalen bygger på de erfaringer, som er opnået i den første sundhedsaftale og rummer som noget nyt fælles politiske mål og konkrete styringsindikatorer med henblik på en tættere opfølgning af de fælles mål. I forbindelse med udarbejdelsen har sundhedsaftalen været i høring blandt kommunerne både på politisk og administrativt niveau og kommunernes input er langt hen af vejen afspejlet i den foreliggende aftale. Sundhedsaftalen består af en grundaftale der er fælles for alle og en tillægsaftale indgået mellem regionen og den enkelte kommune. Grundaftalen er delt i en politisk/generel del (vedlagt som bilag) og en operati- SIDE 5

6 onel del (det samlede udkast til grundaftalen kan hentes på Grundaftalen skal godkendes i Sundhedskoordinationsudvalget den 31. august Herefter indledes forhandlinger mellem de enkelte kommuner og regionen om indgåelse de endelige sundhedsaftaler, som efterfølgende indsendes til Sundhedsstyrelsen til endelig godkendelse. I forbindelse med indgåelse af tillægsaftalerne skal kommunerne enkeltvis forhandle deltagelse, rammer og vilkår for en række områder herunder: Implementering af forløbsprogrammer forebyggelse af genindlæggelser, herunder fælles ordninger med regionen omkring opfølgning efter indlæggelser Hygiejne medicinområdet Samarbejde om rapportering af utilsigtede hændelser Formand for embedsmandsudvalget for sundhed, direktør Anne Mette Fugleholm, København, giver et kort oplæg om Sundhedsaftale II og om opmærksomhedspunkter i de kommende forhandlinger Anbefaling om takster på det specialiserede socialområde og specialundervisning for 2011 SAG NR.; jep Baggrund KKR drøftede i juni 2010 anbefalinger til takstfastsættelsen på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, i forbindelse med den kommunale budgetlægning for KKR anbefalede en reduktion i omkostninger på 2 pct. og bad Kommunaldirektørudvalget om forslag til hvordan de 2 pct. kan realiseres, til drøftelse i august Kommunaldirektørernes anbefaling om en generel 2 pct. reduktion, samt reviderede opsigelsesvarsler fremlægges til drøftelse. Desuden er vedlagt kommunernes tilbagemelding om, hvordan KKR s anbefaling om takstfastsættelsen i 2010 er implementeret. SIDE 6

7 Indstilling Det indstilles: At KKR anbefaler, at kommunerne inden for rammerne af den godkendte takstberegningsmodel og før pl-regulering (som fastsat i aftalen med regeringen om kommunernes økonomi): Sikrer en tilpasning af budgetgrundlaget for kommunale institutioner på det specialiserede socialområde og på pecialundervisningsområdet, der muliggør en gennemsnitlig reduktion af taksterne ved salg af tilbud på mindst 2 pct. i budget 2011 set ift. oprindeligt godkendt budget 2010 Skal arbejde for at selvejende institutioner på det specialiserede socialområde og på specialundervisningsområdet, som kommunen har driftsoverenskomst med, fastsætter et budgetgrundlag, der muliggør en reduktion af taksterne ved salg af tilbud på mindst 2 pct. i budget 2011 set ift. oprindeligt godkendt budget Videre indstilles det: At KKR beslutter, at opsigelsesvarslerne ændres på følgende vis: Forlængelse af opsigelsesvarslerne til løbende måned plus seks måneder, når der er tale om at en køberkommune på samme institution vælger at opsige tre eller flere pladser, eller pladser svarende til indtægter på 20 pct. eller mere af institutionens takstbaserede indtægtsbudget Uændrede opsigelsesvarsler for enkeltpladser på institutioner, dog sådan at kommunaldirektørkredsen kan aftale længere opsigelsesvarsler på enkelte, særligt sårbare institutioner At KKR tager orienteringen vedr. status for kommunernes indsats for at opfylde KKR s henstilling vedr. takstudvikling i 2010 til efterretning. Sagsfremstilling På KKR s møde den 2. juni 2010 blev følgende besluttet: KKR anbefaler en reduktion i omkostninger på 2 pct. og beder Kommunaldirektørudvalget om forslag til hvordan de 2 pct. kan realiseres, til drøftelse i august. SF og Enhedslisten tog forbehold for reduktionen. Gentofte tog forbehold for, at det ikke må påføre driftsherrerne ekstraomkostninger. KKR bad desuden kommunaldirektørudvalget om en række yderligere analyser; om muligheder for differentierede serviceniveauer på en institution og om hvordan samarbejdet på myndighedsniveau om f.eks. visitation kan organiseres. Disse analyser vil der blive arbejdet videre med. SIDE 7

8 Efterfølgende har regeringen og KL indgået en aftale om kommunernes økonomi for Af denne fremgår, at Regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal fortsætte indsatsen med at få styr på udgiftsudviklingen. Den enkelte kommunalbestyrelse har inden for lovgivningens rammer ansvaret for at styre og prioritere opgaveløsningen og økonomien på området. Området er således styrbart på linje med de øvrige kommunale serviceområder. På baggrund af KKR s beslutning og aftalen med regeringen fremlægges her et oplæg til, hvordan der kan sikres en reduktion i udgifterne for alle kommuner i hovedstadsregionen. De angivne forslag skal ses i lyset af og hvis nødvendigt tilpasses til de ændringer der måtte blive gennemført på området som følge af den indgåede aftale mellem Regeringen og KL. Forslagene skal endvidere ses i lyset af de nye styringsmuligheder kommunerne har fået som følge af lovændringen vedr. handlekommune betalingskommune forholdet. Kommunaldirektørudvalget vil følge op på kommunernes arbejde med anbefalingerne, med en oversigt over takster på det enkelte tilbud i hhv og Hvilke typer institutioner er omfattet? KKRs anbefaling gælder alle typer af tilbud på det takstbelagte specialiserede socialområde og specialundervisningen. På de kommunale tilbud har kommunalbestyrelserne en direkte beslutningskompetence. På andre typer tilbud er der er behov for at yde en indirekte påvirkning gennem kommunens tætte dialog med institutionen f.eks. i forbindelse med godkendelse af taksterne mv. Det bemærkes, at KKR har forespurgt Region Hovedstaden om de, i lyset af den alvorlige økonomiske situation kommunerne står i, vil slutte op om KKR s ønske om reduktion af budgetgrundlaget med henblik på takstreduktioner for så vidt angår de tilbud regionen har ansvaret for. Regionen har ved udsendelsen af dagsordnen ikke svaret, men spørgsmålet kan drøftes på Kontaktudvalgets møde den 25. august Større budgetsikkerhed for sælgerkommuner ved justering af opsigelsesvarslerne I dag er opsigelsesvarsler på de fleste typer tilbud løbende måned + 30 dage, for specialundervisning af børn dog løbende måned + 90 dage. For alle tilbud gælder, at betalingen i opsigelsesperioden bortfalder, når en opsagt plads bliver besat. Det er anført at disse opsigelsesvarsler ikke giver sælgerkommunerne en realistisk mulighed for at tilpasse budgettet til faldende efterspørgsel. Baggrunden er primært relateret til opsigelsesvarsler for personalet. Ba- SIDE 8

9 seret på enkelte konkrete tilfælde, med hjemtrækning af flere personer med kort varsel, er vurderingen at denne aftale ikke er tilstrækkelig til at minimere sælgerkommunernes økonomiske risiko ved driftsansvaret for institutionerne. Derfor foreslås, at bestemmelserne om opsigelser strammes, som det fremgår af indstillingen. Såfremt der er fastsat særlige landsdækkende regler for opsigelsesvarsler, vil disse dog fortsat gælde. Grundlaget for samarbejdet er stadig dialog. Stramningen i opsigelsesvarsler skal betragtes som en sikkerhedsbestemmelse, som ingen af parterne ønsker, skal finde anvendelse. Forpligtelsen til dialog er aftalt i takstmodellen og i samarbejdsaftalen, hvor det slås fast at tilpasningen af kapaciteten skal sikres gennem en forpligtelse fra den enkelte kommune til at orientere de direkte berørte kommuner, samt de øvrige kommuner via KKR, ved væsentlige ændringer i kommunens udbud eller efterspørgsel. Som udgangspunkt skal orienteringen ske et år før den forventede større ændring. Formålet med denne aftale er fortsat at give sælgerkommunerne god tid til at foretage tilpasninger såfremt en køberkommune ønsker at hjemtage et større antal borgere til egne tilbud. Og omvendt sikre køberkommunerne tid til at finde alternative tilbud, såfremt en sælgerkommune lukker et tilbud. Status på takster i 2010 Kommunerne har meldt tilbage hvordan den enkelte kommune har håndteret KKR s anbefalinger om takster i 2010, herunder brug af tillægstakster. Opgørelsen er vedlagt som bilag, og viser at så godt som alle kommuner arbejder aktivt med at nedbringe udgifterne. De fleste kommuner har ligeledes indført arbejdsgange for tillægstakster, som sikrer betalingskommunens accept før iværksættelsen Lovændring om sociale rammeaftaler og etablering af fælles sekretariat SAG NR.: hao/jep Baggrund Som en konsekvens af økonomiaftalen for 2011 mellem KL og Regeringen, vil regeringen fremsætte lovforslag om, at kommunerne overtager koordineringsansvaret for rammeaftalerne, samtidig med at rammeaftalekonceptet forenkles. Lovforslaget skal endvidere sikre en understøttelse SIDE 9

10 af kommunerne i rollen som købere i tilbud, hvor driftsherren ikke selv anvender, og dermed ikke har finansieringsansvar for, hovedparten af pladserne. Indstilling Det indstilles: At KKR indledende drøfter den fremtidige tværkommunale koordinering og udarbejdelse af rammeaftaler på socialområdet At KKR anmoder embedsmandsudvalgene om at udarbejde et oplæg til KKR s møde i november 2010 om, hvordan kommunerne i fællesskab kan varetage sekretariatsopgaven. Sagsfremstilling KL har indledt drøftelser med Socialministeriet om de forestående lovændringer om nyt koncept for rammeaftaler samt kommunalt ansvar for koordineringen af rammeaftalens udarbejdelse. Det er forventningen, at lovforslaget kan fremsættes i efteråret, så det vedtages til ikrafttræden pr. 1. januar 2011 og får virkning for arbejdet med aftalerne for Med lovforslaget skal også ske en afklaring af DUT-spørgsmålet, idet regionerne fik tildelt midler til koordinationsopgaven i forbindelse med kommunalreformen. Endvidere skal der fra central side ske en afklaring med ministeriet og Danske Regioner om de personalejuridiske forhold i forbindelse med opgaveflytningen. Bliver lovforslaget en realitet, skal kommunerne stå for udarbejdelsen af aftaleudkastet for 2012, og dermed løfte de sekretariatsopgaver der er forbundet med aftaleindgåelsen. Det betyder, at kommunerne i hver region skal have etableret et fælleskommunalt sekretariat. KL s bestyrelse har anbefalet, at de fem KKR nedsætter en administrativ styregruppe, som vil modsvare de styregrupper, der også er i dag i forhold til udarbejdelse af rammeaftaler. Den administrative styregruppe skal understøttes af en fælleskommunal sekretariatsfunktion med medarbejdere, der er finansieret af kommunerne i fællesskab, ansat i en kommune og forankret i kommunerne som helhed gennem KKR. Sekretariatsfunktionen skal samarbejde med de kommunale medarbejdere om analyser og udviklingsarbejder, så der også fremover sikres et kommunalt ejerskab til opgaven. Modellen modsvarer den koordinering, der i dag sker i regionalt regi. SIDE 10

11 Embedsmandsudvalget for Social- og Uddannelse anbefaler at embedsmandsudvalget indtræder som styregruppe. Også K29 har drøftet sagen og anbefaler, på linje med embedsmandsudvalget, at der arbejdes administrativt videre med at præcisere opgaverne i et fælles sekretariat, snitfl a- der til de kommunale opgaver og forankring i KKR-systemet Godkendelse af den sociale rammeaftale SAG NR.: jep Baggrund Regionen og kommunerne skal hvert år i fællesskab udarbejde en rammeaftale for det sociale område og dele af specialundervisningen. KKR drøfter det fremlagte forslag, forud for behandlingen på Kontaktudvalgets møde den 25. august Indstilling Det indstilles, at KKR anbefaler kommunerne at godkende det fremlagte forslag til rammeaftale Sagsfremstilling./. Rammeaftalen for 2011 er opdelt i to; en generel del (20 sider), som er udsendt som bilag. Og en beskrivende del, som er målrettet de administrative medarbejdere på området og kan læses på Den vigtigste fremadrettede opgave formuleret i rammeaftalen for 2010 var udarbejdelse af en model for en ny og smallere rammeaftale. Forslaget til rammeaftale for 2011 følger denne model og er målrettet tilbuddene til de personer, der har de mest specielle og komplekse behov, og som kræver et stort befolkningsunderlag. Formålet med rammeaftalen er at skabe grundlag for planlægning af tilbud og ydelser til disse borgere, og sikre en dynamisk udvikling af det mest specialiserede sociale område og specialundervisningen. Det er koordinationsbehovet, der afgør om et tilbud er omfattet af rammeaftalen. Koordineringen af de almene og de let specialiserede tilbud sker i den enkelte kommune. Koordineringen af de moderat specialiserede tilbud koordineres af kommunerne i fællesskab, da de ofte benyttes af nabokommuner. De højt specialiserede tilbud koordineres i rammeafta- SIDE 11

12 len. Modellen har betydet en betydelig administrativ lettelse for kommunerne, ift. hvor mange tal der skal indberettes. Overordnet set balancerer udbud og efterspørgsel på de områder som indgår i rammeaftalen. Der sker således en løbende tilpasning af kapaciteten til kommunernes efterspørgsel. Kommunerne angiver samstemmende, at der ikke har været flere problemer i forhold til visitation, anvisning og belægning af ledig kapacitet, end man oplevede det før kommunalreformen. En række kommuner oplyser dog, at det er blevet sværere at sikre tilbud til personer, der ikke fuldt ud matcher et tilbuds målgruppe. Udviklingsområder i rammeaftale 2011 Konsolidering af rammeaftalen med fokus på de mest specielle behov. Bl.a. fokus på ydelsesbeskrivelser for hvad en borger kan modtage af ydelser på et givet tilbud inden for den generelle takst og servicestandarder for ydelserne på det pågældende tilbud. Samt en løbende vurdering af, om rammeaftalen rummer de rette tilbud i takt med udviklingen af det tværkommunale samarbejde. Misbrugscentre, kommunikationscentre og specialundervisning På områderne misbrug, kommunikationscentre og specialundervisning er der behov for indkredsning af de ydelser, som mange kommuner ikke kan løse selv og hvor man ønsker at købe ydelserne på regionalt dækkende tilbud. Der er behov for at få indkredset, hvilke kerneydelser et stort antal kommuner på sigt ønsker at købe på disse områder og sikre at udbyderne er gearet til denne leverance. Organisationsmodel for samling af enkeltmandstilbud Omfanget af dyre placeringer i enkeltmandstilbud (min. 2 mio. kr./året) af personer med handicap og svære sindslidelser er opgjort til ca. 80 personer. Hertil kommer ca. 50 personer placeret på eksisterende tilbud med høje særtakster (min. 1 mio. kr./året over standardtakst). Det er et fælles udviklingsområde at udarbejde modeller for samling af særligt dyre enkeltmandsprojekter både på handicapområdet og i psykiatrien. Organiseringen skal tilgodese såvel faglige, som personalemæssige og økonomiske hensyn. Det fremadrettede arbejde konkretiseres af den administrative koordinationsgruppe, der tilrettelægger processen for de enkelte opgaver. SIDE 12

13 3.5. Redegørelse om det mellemkommunale samarbejde om specialundervisning SAG NR.: jep Baggrund Som supplement til den sociale rammeaftale, udarbejdes i KKR Hovedstaden hvert år en redegørelse for det mellemkommunale samarbejde om specialundervisning. Redegørelsen er udarbejdet af Den Koordinerende Funktion for Specialundervisning og er baseret på kommunale indberetninger og samarbejdet i kommunale netværk. Indstilling Det indstilles, at KKR anbefaler kommunerne at godkende redegørelsen om det mellemkommunale samarbejde om specialundervisning. Sagsfremstilling Denne sammenfatning omfatter den mellemkommunale specialundervisning og specialpædagogiske bistand til to målgrupper: Børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Skolelever. For begge grupper gælder det, at deres udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser i tilbud, hvor kommunerne udbyder pladser til andre kommuner. Mål og rammer for samarbejdet KKR Hovedstaden vedtog allerede i 2006 en fælles udviklingsplan for specialundervisningen, som skal sikre, at der fortsat er undervisningstilbud med de nødvendige specialpædagogiske kompetencer samtidig med, at man fortsat arbejder med at øge inklusionen i folkeskolen. I Hovedstadsregionen er der etableret 6 netværk bestående af kommunale fællesskaber, der geografisk ligger i nærheden af hinanden. De kommunale fællesskaber indgår i forpligtigende samarbejde om fastholdelse og etablering af de nødvendige specialundervisningstilbud. Det årligt tilbagevendende visitationsforløb er opdelt i tre niveauer: I den enkelte kommune, i netværket og på tværs af netværkene. Kommunerne vurderer hver for sig deres respektive behov for specialundervisningstilbud. Hvis behovet ikke kan løses inden for kommunens egne kommunale tilbud, vurderes mulighederne i netværket. Og endelig er der tilbud som er så specialiserede at visitationen sker på tværs af netværkene. SIDE 13

14 Samarbejdet understøttes af KFS, den Koordinerende Funktion for Specialundervisning, som med 1,5 årsværk er finansieret af kommunerne i fællesskab. Visitation i skoleåret 2010/2011 I skoleåret 2010/2011 er der registreret i alt 988 førskolebørn, der forventes at modtage specialpædagogisk bistand. Det drejer sig primært om børn i specialbørnehaver eller gruppeordninger i almene børnehaver. Kommunerne har indberettet at de råder samlet over 1128 pladser, altså en tilsyneladende overkapacitet på 140 pladser. På tidspunktet for indberetning opgiver kommunerne, at de samlet har et udækket behov for pladser til 8 børn. Nogle kommuner angiver at de den 1. maj stadig arbejder med at finde et egnet tilbud til et antal børn, men at de er tæt på en løsning, og at forventningen er at alle er placeret inden 1. august, hvor de store rokeringer finder sted. I samme skoleår er der indberettet i alt 6199 skoleelever, der forventes at modtage specialundervisning. I alt disponerer kommunerne over 6270 pladser iflg. indberetningerne, altså tilsyneladende en samlet overkapac i- tet på 71 pladser. Kommunerne søgte tilbud til 16 elever på indberetningstidspunktet, men ved visitationens afslutning var der fundet plads til stort set alle elever. Den mindre overkapacitet kan forventes, når kapaciteten opgøres som et samlet tal. Der kan alligevel være tale om at der for udvalgte elevkategorier mangler pladser. Samarbejdet i netværkene Det organiserede samarbejde i kommunerne udbygges fortsat, og kommuner og netværk understøtter en målrettet indsats i forhold til så hurtigt som muligt at opfylde målet om, at netværkene hver for sig skal kunne klare specialundervisningen for % af samtlige specialunderviste elever, samtidig med at den overordnede kapacitet i regionens kommuner udnyttes optimalt. SIDE 14

15 3.6. Sammenhængende erhvervsservice aftale med Væksthuset SAG NR.: jep Baggrund Fra den 1. januar 2011 er det kommunerne, som ejer og finansierer Væksthus Hovedstadsregionen. Derfor skal der indgås aftale mellem KKR og Væksthuset om Væksthusets prioriteringer i Der fremlægges desuden forslag til udgangspunkt for lokale aftaler mellem Væksthuset og kommunerne/den lokale erhvervsservice, som skal sikre en sammenhængende og enstrenget erhvervsservice i hele regionen. Indstilling Det indstilles: At KKR drøfter forslag til aftale mellem KKR og Væksthuset, med henblik på endelig godkendelse på KKRs møde i november At KKR godkender udkast til aftale mellem Væksthuset og kommunerne/den lokale erhvervsservice At KKR godkender de reviderede vedtægter. Sagsfremstilling Fra den 1. januar 2011 er det kommunerne i regionen, som både ejer og finansierer Væksthus Hovedstadsregionen. Det betyder, at der er mulighed for at sætte et stærkere kommunalt aftryk på Væksthuset; særligt i samarbejdet om en sammenhængende erhvervsservice. Kommunerne i hovedstaden samarbejder om et fælles fundament for hvordan hovedstadsområdet skal udvikle sig, og også her er Væksthuset et vigtigt redskab. Samtidig er Væksthuset skabt i en national sammenhæng, som stadig er en væsentlig del af husets identitet. De fem væksthuse er oprettet som en aftale mellem KL og Økonomi- og Erhvervsministeriet, og husene finansieres stadig indirekte af statslige midler. Væksthusene er led i en statslig strategi om at sikre flere iværksættere og bedre vækstvilkår i Danmark. Det er en del af aftalegrundlaget om væksthusene, at de bevarer en fælles identitet på tværs af de fem huse, ligesom en række praktiske forhold som f.eks. visse resultatmål og it-systemer stadig er fælles. Væksthus Hovedstadsregionen indgår altså i krydsfeltet mellem 2 fællesskaber. Horisontalt; som et af 5 væksthuse på nationalt plan, som er led i en statslig strategi. Og vertikalt; som led i det samlede arbejde på regi o- nalt plan for at udvikle hovedstadsregionens erhvervsliv, i samarbejde med kommunerne og de lokale erhvervsserviceenheder. Denne balance skal udvikles i de kommende år. SIDE 15

16 Aftale KKR - Væksthuset I aftalen fastlægges både KKRs forventninger til Væksthuset som regional aktør og de konkrete indsatser og mål for Væksthusets arbejde i De nationalt fastsatte mål for 2011 afventer de nationale forhandlinger, som forventes afsluttet medio september. I den fremlagte version er indlagt forslag til tre regionale mål, som er temaer af væsentlig betydning for hovedstaden: Mål 1) Væksthuset etablerer et tættere samarbejde med universitetsmiljøerne i Hovedstadsregionen. For at fremme innovationen er der fokus på, at universitetsmiljøerne udvikler de studerende til at tænke i entrepreneurship og vækst, og at de studerendes kompetencer anvendes i vækstvirksomheder. Mål 2) Udvikling af det sammenhængende erhvervsfremmesystem. Indsats gennem kompetenceudvikling, udvikling og implementering af fælles værktøjer, udvikling og gennemførelse af fælles events, projekter mv. Det sammenhængende erhvervsfremmesystem omfatter den lokale erhvervsservice, Væksthuset, regionale indsatser som Copenhagen Capacity og Wonderfull Copenhagen samt nationale initiativer. Mål 3) International viden og innovation Ambitionen for hovedstaden er at høre til blandt de førende miljøer i Nordeuropa. Der sættes derfor fokus på at indhente viden fra andre metropoler, så de bedste og mest vækstskabende tilbud også er til stede i Region Hovedstaden, og skaber baggrund for at fremtidens mest innovative tilbud udvikles. Aftale Væksthuset kommuner Aftalen er en grundaftale, som skal suppleres med konkrete mål og aktiviteter. Forslaget til grundaftale fastlægger rammer for samarbejdet mellem kommunerne, de lokale erhvervsserviceenheder og Væksthuset. Det fælles formål er at skabe de bedste udviklingsmuligheder for iværksættere og virksomheder i regionen. Det er afgørende, at iværksætterne og virksomhederne oplever ét sammenhængende erhvervsservicesystem, og at parterne i fællesskab skaber rammerne for et enstrenget erhvervsservicesystem efter no wrong door princippet, således at alle iværksættere og virksomheder, uanset hvor de henvender sig, henvises til de services og ydelser, som bedst passer til deres udfordringer. Aftalen vil efter KKR s godkendelse blive forhandlet på plads med den enkelte kommune og erhvervsserviceenhed. SIDE 16

17 Reviderede vedtægter Væksthuset har foreslået en revision af vedtægterne. Der er primært tale om tekniske rettelser. Der er dog følgende indholdsmæssige ændringer: 6, stk. 3: Københavns Kommune udpeger en observatør, såfremt ingen af de 5 medlemmer udpeget af KKR repræsenterer Københavns Kommune. 6, stk. 8: Bestyrelsen udpeges for 4 år (forlænget fra 2 år) og tiltræder 1. april i året efter et kommunalvalg. Ændringerne er anbefalet af bestyrelsen Introduktion til kollektiv trafik i et regionalt perspektiv SAG NR.: afp Baggrund Kollektiv trafik er et centralt emne for KKR. En fælles kommunal koordinering og afklaring af ønsker og behov på området er afgørende for en fortsat udvikling af området til gavn for alle kommunerne. Formand for embedsmandsudvalget for miljø og infrastruktur teknisk direktør Jørgen Lerhard (Høje Taastrup) holder oplæg. Indstilling Det indstilles, at KKR tager oplægget om kollektiv trafik til efterretning og drøfter evt. bemærkninger til det fortsatte arbejde i embedsmandsudvalget. Sagsfremstilling Der gives en kort introduktion til kollektiv trafik i et regionalt perspektiv herunder: De regionale aktører på området, og samarbejde med øvrige tiltag fx Vestegnssamarbejde, Ring3samarbejdet, IBU-projektet SIDE 17

18 Kommunalt samarbejde om ruteplanlægning og bestillersamarbejde. Organisering af kollektiv trafik og samarbejde på tværs af aktører som DSB S-tog, Metro og Movia, fokus på helhedsplanlægning mv. De kommunale budgetter Den kommende revision af Lov om Trafikselskaber Kommunale ønsker til temaer i den regionale udviklingsplan SAG NR.: mlm/afp Baggrund Regionen er så småt ved at tage de indledende skridt imod den næste den næste regionale udviklingsplan (RUP). RUP en kan betragtes som en platform for kommunernes regionalpolitiske og planlægningsmæssige samarbejde og koordinering indenfor de områder, hvor der er sammenfaldende interesser. Derfor bør kommunerne spille en tydelig rolle i planens udarbejdelse og lægge en strategi for arbejdet. Der er i KKR-regi behov for at fastlægge et ambitionsniveau og afstemme forventningerne til proces og indhold, herunder indkredse de temaer og indsatsområder, der er fælleskommunal interesse for at sætte på den regionale dagsorden. Det foreslås, at fokus for den kommende RUP bliver på en videreførelse og evaluering af initiativer i den nuværende RUP. Herudover peges der på hhv. infrastruktur og regional erhvervspolitik som to strategiske indsatsområder i den kommende RUP. Indstilling Det indstilles: At KKR drøfter, hvilke ambitioner kommunerne har for den regionale udviklingsplan og afstemmer forventningerne til proces og indhold Indkredser en række strategiske indsatsområder, som kan udgøre et fælleskommunalt input til samarbejdet med regionen om den regionale udviklingsplan. Sagsfremstilling RUP en skal udarbejdes inden udgangen af Der vil være tale om en revision af den første RUP og altså ikke nødvendigvis om en helt ny stra- SIDE 18

19 tegi. Det forventes at regionen vil pege på forskellige temastrategier, som er mere konkrete end RUP en. Planloven beskriver den regionale udviklingsplan som et dokument, der på grundlag af en helhedsvurdering beskriver en ønskelig fremtidig udvikling for r e- gionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for natur og miljø, herunder rekreative formål, erhverv inkl. turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur. Dermed er det et krav, at planen omhandler en række temaer, hvor regionen har begrænsede eller slet ingen beføjelser og kompetencer men som omvendt står centralt i den kommunale opgaveløsning. Det er derfor vigtigt for kommunerne at sikre, at RUP en udformes som en overordnet strategi, der respekterer det kommunale råderum. De bør være opmærksomme på, at kommunale kerneområder ikke trækkes ind i RUPdebatten. Der bliver flere og flere emner, som bevæger sig på tværs af kommunegrænser, og som kræver, at kommunerne samarbejder på tværs og finder fælles holdninger og løsninger. Det betyder, at kommunerne er en væsentlig regionalpolitisk aktør. Kommunal enighed om en række prioriterede strategiske indsatsområder vil være et stærkt indspil til arbejdet med den regionale udviklingsplan. Det kan være med til at sikre en kommunal vinkel og størst mulig sammenhæng til den kommunale planlægning. Samtidig giver det kommunerne én stærk stemme over for staten og en god mulighed for at reagere proaktivt ift. andre initiativer fra regionen. Det er ikke givet på forhånd, hvilken rolle kommunerne skal spille, og i hvilket omfang de skal bidrage, og det varierer, hvilken rolle regionerne tiltænker kommunerne. Men hvis planen skal give mening og gøre en forskel, er det en forudsætning, at kommunerne deltager i udarbejdelsen, og at de har et fælles udgangspunkt og mål. Det er derfor centralt, at kommunerne allerede nu spiller ind med deres ønsker til processen og definerer, hvilken rolle de ønsker at spille../. K29 og KKR s embedsmandsudvalg for miljø og infrastruktur har drøftet ambitioner og emner for den kommende RUP. Herfra understøttes ambitionen om en videreførelse af temaerne fra den eksisterende RUP: Uddannelse Miljø Infrastruktur Yderligere peges der på en evaluering af den første RUP som grundlag for det kommende arbejde. SIDE 19

20 ( gsplan/regional+udviklingsplan.htm). I forhold til strategiske indsatsområder peges der på følgende to mulige emner: Regional erhvervspolitik med udgangspunkt i et fælles kommunalt oplæg Infrastruktur SIDE 20

21 4. Udpegninger SIDE 21

22 5. KKR 5.1. Mødeplan for KKR 2010 SAG NR.: afo Baggrund KKR Hovedstaden skal godkende mødeplan for Følgende datoer foreslås: Mandag den 7. februar 2011 Mandag den 15. april 2011 Fredag den 10. juni 2011 Fredag den 26. august 2011 Mandag den 7. november 2011 Alle møder er kl , med efterfølgende frokost. Der reserveres grupperum til politiske formøder fra kl Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden godkender mødeplanen for 2011 SIDE 22

23 6. Punkter til næste møde 6.1. Punkter til næste møde SAG NR.: jep/afp Baggrund Næste møde i KKR Hovedstaden er den 12. november På nuværende tidspunkt forventes følgende sager på dagsordnen til mødet: Drøftelse af KKR s strategi for erhvervsområdet Drøftelse af Vækstforum erhvervsudviklingsstrategi Drøftelse af KL s oplæg til turismesamarbejde Turismen i kommunerne, herunder regionalt samarbejde Evt. drøftelse/ønsker til den kommende revision af lov om trafikselskaber Endelig godkendelse af aftale mellem KKR og Væksthuset Opfølgning på samarbejde om det specialiserede socialområde, koordinering af sekretariat samt takster for 2011 Introduktion til vand- og naturområdet i regionalt perspektiv Introduktion til uddannelsesområdet i regionalt perspektiv. Indstilling Det indstilles at KKR tager orienteringen til efterretning. SIDE 23

24 7. Eventuelt 7.1. Eventuelt SAG NR.: afp SIDE 24