- PDF Gratis download

Transkript

1 Kursus 1: Kulturteori Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Tilmelding Fagmodul i Kultur- og Sprogmødestudier Fagmodulkursus Tilmelding foregår via STADS selvbetjening i perioden 1. juni juni Link til STADS-selvbetjning: Klik her Spørgsmål vedr. tilmelding sendes til hum-bach@ruc.dk. Kursus starter Kursus slutter Undervisningstidspunkt Undervisningen vil finde sted på følgende datoer: Mandag d. 8. september 2014, kl. 10:45-12:45 Mandag d. 15. september 2014, kl. 10:45-12:45 Mandag d. 22. september 2014, kl. 10:45-12:45 Mandag d. 29. september 2014, kl. 10:45-12:45 Mandag d. 6. oktober 2014, kl. 10:45-12:45 Mandag d. 13. oktober 2014, kl. 10:45-12:45 Mandag d. 20. oktober 2014, kl. 10:45-12:45 Mandag d. 27. oktober 2014, kl. 10:45-12:45 Mandag d. 3. november 2014, kl. 10:45-12:45 Mandag d. 10. november 2014, kl. 10:45-12:45 Undervisningssted Mandag d. 8. september Store Auditorie 00 Mandag d. 15. september 2014, - Teorilokale 08.1 Mandag d. 22. september 2014, - Teorilokale 08.1 Mandag d. 29. september 2014, - Lille Auditorie 01 Mandag d. 6. oktober 2014, - Teorilokale 08.1 Mandag d. 13. oktober 2014, - Teorilokale 08.1 Mandag d. 20. oktober 2014, - Teorilokale 08.1 Mandag d. 27. oktober 2014, - Teorilokale 08.1 Mandag d. 3. november 2014, - Lille Auditorie 01 Mandag d. 10. november 2014, - Lille Auditorie 01 Forudsætninger Formål Fremmedsproglig læsefærdighed: Der forudsættes læsefærdighed i engelsk Kurset kan læses som en del af det samlede fagmodul i Kultur og Sprogmødestudier som i følge 1 i fagmodulbeskrivelsen for Kultur og Sprogmødestudier har til formål: "...at give de studerende de kulturteoretiske, metodiske og vidensmæssige forudsætninger for:

2 - at analysere kulturel og sproglig kompleksitet i relation til kulturmødeproblematikker - at udvikle kompetencer i relation til at forstå, identificere og håndtere dynamikker, der knytter sig til social og kulturel diversitet i en flerkulturel verden. Fagmodulet i Kultur- og Sprogmødestudier har endvidere til formål at kvalificere den studerende til at påbegynde en kandidatuddannelse i Kultur- og Sprogmødestudier eller beslægtede kandidatuddannelser. Stk. 2. Fagmodulet indgår som det ene af de to fagmoduler, der indgår i Roskilde Universitets bacheloruddannelser. Fagmodulet er normeret til 35 ECTS-point. Undervisningsform Bedømmelseskriterier Kurset skal bibringe de studerende et grundlæggende indblik i kulturteoretiske positioner, der er centrale for Kulturog Sprogmødestudier. Kurset er tværfagligt og tager afsæt i perspektiver hentet fra en række fagtraditioner så som cultural studies, sociolingvistik, postkoloniale studier, kønsforskning, antropologi og sociologi. Fokus er både rettet mod, hvordan væsentlige teoretiske spørgsmål stilles og besvares forskelligt afhængig af fag- og teoritradition, og hvordan kulturteorier er historisk, kulturelt og socialt indlejrede. Endvidere forholder kurset sig til, hvordan kulturteoretiske positioner afspejles i og/eller modsiges af hverdagslige forståelser af kultur. På kurset læses hovedsagelig primærtekster. Kursus Målet med kurset er, at den studerende opnår: Viden: Tværfaglig indsigt i kulturteoretiske spørgsmål og positioner, som er centrale for Kultur- og Sprogmødestudier. Viden om hvordan kulturteoretiske positioner er historisk, kulturelt og socialt indlejrede. Indsigt i hvordan teoretiske og hverdagslige kulturforståelser konvergerer og divergerer og leder til forskellige forståelser af specifikke kulturelle sammenhænge. Færdigheder: Færdighed i at identificere forskelle mellem kulturteoretiske traditioners forståelse af kultur og kulturelle praksisser. Færdighed i at vurdere og begrunde kulturteoretiske positioners muligheder og begrænsninger, i forhold til hvilke spørgsmål, som stilles, prioriteres og besvares inden for rammerne af disse positioner. Færdighed i skriftlig formidling til fagfæller. Kompetencer: Kompetence til at anvende kritisk refleksion over teoretiske positioner inden for Kultur- og Sprogmødestudier i studierelaterede og analytiske sammenhænge. Eksamensform Kurset bedømmes ved en skriftlig, individuel hjemmeopgave på tegn. Den studerende kan vælge mellem 3 spørgsmål, som offentliggøres umiddelbart efter sidste undervisningsgang. Opgaven afleveres én uge efter offentliggørelse af spørgsmål. I besvarelsen af spørgsmålet skal den studerende kunne identificere forskelle mellem kulturteoretiske positioner, give en begrundet vurdering af deres muligheder og begrænsninger samt kritisk reflektere over dem. Bedømmelse: 7-trins-skala Censur: Intern Reeksamensform Eksamenstidspunkt Ved reeksamen bedømmes kurset ved en skriftlig, individuel hjemmeopgave på tegn. Den studerende kan vælge mellem 2 spørgsmål, som offentliggøres én uge før deadline for aflevering. I besvarelsen af spørgsmålet skal den studerende kunne identificere forskelle mellem kulturteoretiske positioner, give en begrundet vurdering af deres muligheder og begrænsninger samt kritisk reflektere over dem. Eksamen afvikles elektronisk via følgende link: Onlineeksamen Deadline for aflevering af ugeprøven er den 17. november kl De studerende kan vælge mellem 3 spørgsmål, som offentliggøres umiddelbart efter sidste kursusgang på Onlineeksamen den 10. november kl Reeksamenstidspunkt Reeksamen afvikles elektronisk via følgende link: Onlineeksamen Deadline for aflevering af ugeprøven er den 18. december kl Reeksamen kan være mulig, såfremt man ikke har bestået den ordinære prøve eller kan fremvise en lægeerklæring gyldig på afleveringsdatoen. Nærmere information herom: Kontakt kursussekretæren. Spørgsmål (denne gang 2 spørgsmål at vælge imellem) offentliggøres på onlineeksamen 11. december kl

3 Undervisningsevalueringsform Undervisningsmaterialer Kurset evalueres mundtligt/skriftligt sidste kursusgang. Kompendium "Kulturteori" vil være til salg i Academic Books før kursets start Undervisningsansvarlig Heidi Bojsen ( hbojsen@ruc.dk ) Kursussekretær Susanne Irli Haslund ( haslund@ruc.dk ) Zoran Lee Pecic ( zoran@ruc.dk ) kursusgange Generel introduktion til kurset Tidspunkt 08/ kl. 10:45-12:45 Sted store auditorie (220) Den første kursusgang vil introducere generelt til de tre teoretiske brud, som er omtalt ovenfor i den overordnede beskrivelse af kursets indhold. 1: Kulturbegrebet, 2: Decentrering af identitet, og 3: Opgøret med det eurocentriske syn på verden. Disse tre brud introduceres med udgangspunkt i Abu-Lughod s tekst, Writing Against Culture. Teksten er en klassiker, som med udgangspunkt i antropologien har været med til at sætte de problematikker, som kurset fokuserer på, på dagsordenen for kulturstudier i bred forstand. Teksten kan læses som en kritisk introduktion til alle tre temaer, idet: Hun kritiserer antropologiens brug af kulturbegrebet, blandt andet for at essentialisere den andens kultur og hvile på en hierarkisk forståelse af forholdet mellem selv og anden. Hun opfordrer til en decentrering af forståelsen af identiteter, blandt andet ved at pege på, at selvet altid er en konstruktion. Hun gør op med eurocentrismen idet hun peger på at antropologien naturliggør en (hvid, mandlig), vestlig position, behandler andre positioner som afvigelser fra en norm og dermed samtidig usynliggør at den egne position også netop er en position blandt andre. Abu-Lughod, Lila (2006/1991): Writing Against Culture. I: Fox, R.G. (red.): Recapturing Anthropology. Santa Fe: School of American Research Press, pp Opsamling, evaluering og opgaveworkshop på baggrund af eksamensspørgsmål. Tidspunkt 10/ kl. 10:45-12:45 Sted Lille auditorium 01 Opsamling, evaluering og opgaveworkshop på baggrund af eksamensspørgsmål Ingen læsning Kulturbegrebets mangfoldighed og forandring Tidspunkt 15/ kl. 10:45-12:45 Anden, tredje og fjerde kursusgang fokuserer på kulturbegrebet og hvordan det er blevet brugt, kritiseret og videreudviklet, især inden for antropologien. Teksterne til denne gang fokuserer på nogle væsentlige historiske brud og skillelinjer i forståelsen

4 af kultur. Kirsten Hastrup fokuserer på kulturbegrebet i historisk belysning. Hun gennemgår begrebshistoriens svingninger med mellem forståelsen af kultur som modsætningen til natur, over kultur som udtryk for de højeste former for åndelighed og til det etnisk/nationale kulturbegreb, som knytter kultur til befolkninger, og dermed forstår kultur i flertal som kulturer. Raymond Williams repræsenterer et af de væsentlige brud i den kulturvidenskabelige forståelse af kultur, idet han kritiserer den tidligere så dominerende hierarkiske forståelse af kultur i form af den velkendte skelnen mellem højkultur og lavkultur. I stedet argumenterer han for, at kultur er almindelig ( ordinary ). Hos Williams er denne diskussion primært knyttet til et klasseperspektiv, dvs. til et opgør med forestillingen om, at borgerskabets kultur er mere værd end arbejderkulturen. Samtidig trækker han på en antropologisk kulturforståelse, som ser kultur som knyttet til (fælles) vaner, praksis og forestillinger, snarere end som et spørgsmål om udvikling og forfinelse. Hastrup, Kirsten (2004): Kultur det fleksible fællesskab. Århus: Aarhus Universitetsforlag, s Williams, Raymond [1958]: Culture is Ordinary. In: Resources of Hope: Culture, Democracy, Socialism. London, Verso, pp Det antropologiske kulturbegreb og essentialismekritikken Tidspunkt 22/ kl. 10:45-12:45 Denne gang fokuserer vi på det, som ofte betegnes som det antropologiske kulturbegreb dvs. forståelsen af kultur som knyttet til menneskelige fællesskaber, og dermed som noget, der beskriver forskelle mellem grupper og som kan forstås i flertal som kulturer. Samtidig tager vi fat på sammenhængen mellem kulturbegreb og kulturanalyse. Hans Gullestrup repræsenterer en position, som har udgangspunkt i antropologien, og som er stærkt repræsenteret inden for fag, der beskæftiger sig med organisation og handel, hvor man efterspørger praktisk anvendelige kulturmodeller til brug for f.eks. organisationsudvikling og internationalt samarbejde. Til gengæld er den stort set er forladt inden for antropologien, hvor den kritiseres for at involvere en problematisk essentialisering af kultur. Clifford Geertz er kendt for at behandle kultur som tekst som a web of meaning, som antropologen fortolker, snarere end f.eks. adfærd og vaner, som kan beskrives. Han ses både som en af de centrale fornyere af det antropologiske kulturbegreb og som en, der reproducerer dele af problemerne i kulturessentialismen. Kirsten Hvenegård-Lassens tekst fokuserer blandt andet på, hvordan kultur ikke bare er noget, de Andre har, og som man kan nå frem til at forstå og beskrive med de rette kulturanalytiske redskaber. Hvad der overhovedet kommer til syne som kultur afhænger i høj grad af blikket, som ser. Gullestrup, Hans Kap. 2 i Kultur, kulturanalyse og kulturetik. København: Akademisk Forlag, s ISBN Geertz, Clifford Thick Description: Towards an Interpretive Theory of Culture. In: The Interpretation of Cultures. pp ISBN x Hvenegård-Lassen. Kirsten At drikke æblete. Om håndteringen af kulturforskelle i institutioner. Tidsskriftet Antropologi, 56, s ISSN: , ISBN: Kultur og Andethed Tidspunkt 29/ kl. 10:45-12:45 Sted Lille auditorium 01 Her ser vi nærmere på argumentationen for, at kulturanalyse ikke blot er et spørgsmål om at have de rigtige redskaber til at analysere den Andens kultur, men at den også er afhængig af blikket, der ser. James Clifford s tekst Partial Truths er introduktionen til den bog (Writing Culture) som Abu-Lughod tog afsæt i i teksten til første gang. Clifford argumenterer for, at kultur hverken er et objekt, som kan beskrives, eller en samling symboler, som kan analyseres mere eller mindre korrekt. Den er omstridt og emergerende, og såvel insidere som outsidere er involveret i denne fremkomst. Han forskyder Geertz pointe om at kultur er tekst, og argumenterer for, at vi må problematisere etnografiske kulturbeskrivelser som produktion af tekst. Det betyder både, at de i en vis forstand er fiktion true fictions eller partial truths, som titlen på artiklen angiver og at det ikke blot er den Anden (og dennes kultur ), der produceres i teksten, men også selvet den position, hvorfra den Anden beskrives. Johannes Fabian fokuserer ligeledes på forholdet mellem på den ene side antropologen, der laver kulturanalysen og på den anden side den kultur, der beskrives. Han er særligt interesseret i, hvordan antropologien traditionelt har interesseret sig for kulturer, som ansås for at være truet med forsvinden, og hvordan denne forestilling om den Andens kultur som forsvindende er forbundet med en hierarkisk forståelse af kulturel udvikling. Clifford, James. 1986: Introduction: Partial Truths. In: Clifford, James & Marcus. George E. Writing Culture : the Poetics and Politics of Ethnography. Berkeley: University of California Press, pp ISBN: ISBN Fabian, Johannes.

5 1991. Culture, time and the object of anthropology. In: Fabian, Johannes: Time and the Work of Anthropology: critical essays, Chur: Harwood Academic Publishers, pp ISBN: subjekt, ideologi og interpellation Tidspunkt 06/ kl. 10:45-12:45 Femte, sjette og syvende gang handler om decentrering af identitet. Når man taler om, at identiteten er blevet decentreret, så henviser man til en generel kritik af forståelsen af identitet som noget sammenhængende og som noget, der indeholder en sandhed om individet eller gruppen, som går forud for det sociale. Diskussionen af identitet handler ikke kun om individer. Fra et KoS-perspektiv er diskussionen af kollektiv identitet mindst lige så vigtig og ikke mindst de kategorier, som både individuelle og kollektive identiteter forstås i forhold til, så som køn, etnicitet, nationalitet, race, osv. Ud over en generel introduktion til identitetsbegrebet vil vi denne gang fokusere på en tekst, som direkte eller indirekte har givet inspiration til en stor del af de forfattere (bl.a. Bourdieu og Foucault), som siden har studeret og kritiseret forestillingen om at man kan kende sig selv. Det drejer sig om Louis Althussers tekst om ideologi og ideologiske statsapparater (også kaldet ISA-artiklen). Althusser har et marxistisk udgangspunkt og forstår ideologi som den givne virkelighed, som vi møder og er tilbøjelige til at acceptere som den eneste virkelighed. Men ifølge ham er den en fordrejning af sandheden, som kan findes via den marxistiske analyse. Når mennesker normalt ikke gennemskuer ideologien, er det, ifølge Althusser, fordi mennesker først kan forholde sig til verden i kraft af, at de er subjektiveret, og denne subjektivering er i sig selv ideologisk. Subjekt er altså ikke noget, man er i kraft af sin eksistens som individ. Det er noget, man bliver. Althusser introducerer begrebet interpellation for at illustrere, hvordan det foregår. Af copyright-grunde har jeg været nødt til at bruge den engelske udgave af artiklen, men den findes udgivet som bog på dansk, og kan lånes på RUC s bibliotek Althusser, Louis. 1994/1971: Ideology and Ideological State Apparatuses (Notes towards an Investigation). In: Zizek, Slavoj (ed.): Mapping Ideology. London: Verso, pp ISBN: Introducerende tekst: Frello, Birgitta (2012): Kap. 1: Identitetsbegrebet og essentialismekritikken. I: Kollektiv identitet. Kritiske perspektiver. Samfundslitteratur. ISBN S Om (ikke) at kende sig Selv Tidspunkt 13/ kl. 10:45-12:45 Denne gang fokuserer vi på Foucault, med udgangspunkt i hans berømte artikel, The Subject and Power, hvor han på linje med Althusser diskuterer subjektet som noget, man bliver, snarere end som noget, man er, og desuden som noget, der er intimt forbundet med magt. Til forskel fra Althusser mener Foucault ikke, at der er en skjult sandhed, som kan afsløres bag en ideologisk fordrejning. Hos Foucault er sandheden om subjektet (eller identiteten) ikke noget, man kan opdage, hverken ved at studere sindets afkroge eller ved at afsløre ideologien. Sandheden om subjektet produceres i de praksisser og diskurser, som individet er indspundet i den eksisterer ikke udenfor eller uafhængigt af disse. Teksten er ret svær, men giv den en chance. Hvis bare I forstår en lille smule, så er I på vej. Ud over denne tekst har jeg som illustration af Foucaults tankegang vedlagt en lille tekst, hvor Foucault ironiserer over ideen om, at der findes en sandhed om kønnet. Foucault, Michel (1982): The Subject and Power. Critical Inquiry, Vol. 8, No. 4, pp Foucault, Michel Indledning. I: Barbin, Hercule: Af en hermafrodits erindringer. Rhodos, s ISBN Introducerende tekst: Heede, Dag Kap. 8 i Det tomme menneske. Introduction til Michel Foucault. København: Museum Tuscalanums Forlag, s ISBN: om (ikke) at kende den Anden Tidspunkt 20/ kl. 10:45-12:45

6 Ligesom identitet ikke bare handler om individet, så handler distinktionen mellem Selv og Anden ikke bare om enkeltpersoner. Det er i høj grad en skelnen, som peger på, at vi, ud over at være individer, også møder hinanden som repræsentanter for kategorier. Det gør sig særligt gældende, når man snakker om Andethed: Så peger man netop på det, at den anden ikke bare er en anden (person), men samtidig en Anden (en abstraktion). Selv/Anden henviser altså ikke bare til konkrete individer eller kollektiver, men til den skelnen, der til enhver tid foretages mellem inden for og uden for identiteten. Denne gang fokuserer vi på Andethed, primært i relation til kollektive kategorier som race, nationalitet og etnicitet. Den første tekst er Stuart Halls Old and New Identities, Old and New Ethnicities, hvor han argumenterer for, at kollektive identiteter som race og nationalitet ikke kan forstås uafhængigt af den Anden, som udelukkes fra identiteten. Identitet handler ikke om Os. Han peger derfor blandt andet på, at det engelske ikke kan forstås uden at inddrage relationen til de kolonier, som engelskheden defineres i forhold til. Den anden tekst er introduktion og kapitel 1 fra Ien Angs bog On Not Speaking Chinese. Her tager hun tråden op fra Halls diskussion af Selv/Anden, men fokuserer på det, som er ind-imellem kategorierne: det hybride, det, der ikke let placeres som hverken Os eller Dem, Indenfor eller Udenfor. Hall, S. (1991). Old and New Identities, Old and New Ethnicities. I. A.D. King (red.), Culture, Globalization and the World System: Contemporary Conditions for the Representation of Identity. Basingstoke: Macmillan Education. ISBN x. S Ang. Ien. (2001). Introduction og kap. 1 i On not Speaking Chinese Living between Asia and the West. London: Routledge, ISBN , pp.1-36 Eurocentrisme: Rejselitteratur Tidspunkt 27/ kl. 10:45-12:45 Underviser Zoran Lee Pecic ( zoran@ruc.dk ) Er enhver form for rejselitteratur eurocentrisk? Hvad er rejselitteatur egentlig, og hvad mener vi, når vi taler om eurocentrisme? Vi vil forsøge at besvare disse spørgsmål ved at kigge på definitioner af og eksempler på begge termer. NB: I må meget gerne allerede nu begynde at læse teksten til næste gang (Kincaid). Ikke fordi den er særlig lang, men mere fordi, det er vigtigt, at alle har læst den. Shohat, Ella and Robert Stam (1994) Introduction in Ella Shohat and Robert Stam (eds) Unthinking Eurocentrism: Multiculturalism and the Media. New York: Routledge. pp Edwards, Justin D. (2008) Postcolonial Literature: A Reader s Guide to Essential Criticism. Basingstoke: Palgrave Macmillan. pp Eurocentrisme: Postkolonial rejselitteratur Tidspunkt 03/ kl. 10:45-12:45 Sted Lille auditorium 01 Underviser Zoran Lee Pecic ( zoran@ruc.dk ) Inden for postkoloniale studier, har rejselitteratur været forbundet med kolonial ekspansion. Men en ny generation af kritikere og forfattere begyndt at finde alternative repræsentationer af hvad det vil sige at rejse, der udfordrer eurocentriske forståelser af rejselitteratur. Vi kommer til at kigge på et eksempel på en alternativ fortælling af en rejse til Nepal. Kincaid, Jamaica (2005) Among Flowers: A Walk in the Himalaya. Washington D.C.: National Geographic. pp Pecic, Zoran (2010) Floral Diaspora in Jamaica Kincaid s Travel Writing in Justin D. Edwards and Rune Graulund (eds) Postcolonial Travel Writing: Critical Explorations. Basingstoke: Palgrave Macmillan. pp STADS stamdata Fagmodulskursus Belastning : 7.5 / 5 ECTS Aktivitetskode : U25034 Prøveform : Hjemmeopgave Bedømmelse : 7-trinsskala Censur : Intern censur