AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. By- og Landskabsudvalget. Mødet den , kl. 08:30. Stigsborg Brygge 5, mødelokale 142

Transkript

1 AALBORG BYRÅD Mødet den , Stigsborg Brygge 5, mødelokale 142

2 1. Godkendelse og gennemgang af dagsorden s møder i Mølholm, Landingsplads for lægehelikoptere. Kommuneplantillæg med miljørapport (VVM og MV), udkast til VVM-tilladelse og Lokalplan (1. forelæggelse) Godthåb, Boligområde ved Danagården. Kommuneplantillæg og Lokalplan (2. forelæggelse) Sognegård ved Kirkestræde, Tyvedalsstien og Stenvej, Nibe. Lokalplan (2. forelæggelse) Nørholm, Boliger, Nørholm Villavej. Lokalplan (2. forelæggelse) Lyngdrup, opstilling af vindmøller. Opsamling på fordebat Vestbyen, Poul Paghs Gade Skole, Boliger mm, Startredegørelse Forfaldne beboelsesejendomme i landdistriktet, 4. pulje Himmerland Boligforening, afd. 74, Rendsburggade 2, 9000 Aalborg - 61 almene ungdomsboliger (Skema A) Himmerland Boligforening - Ravnkildevej (afd. 50), Blåkildevej (afd. 51) og Fyrkildevej (afd. 52) almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Godkendelse inden byggestart (skema B) Orientering fra Plan og Udvikling Orientering fra Trafik og Veje Orientering fra Park og Natur Navngivning af sti omkring Vadum - Vadum Banesti Orientering fra Byggeri og Digital Service Taxikørsel - Regulering af maksimaltakster Ekspropriation til etablering af cykelsti langs Brådalvej mellem Visse og Nøvling Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat Lukket

3 AALBORG BYRÅD Tid Mødet den , Sted Stigsborg Brygge 5, mødelokale 142 Fraværende Til stede Udvalget, direktør, jurist Møde slut Åben Punkt 1. Godkendelse og gennemgang af dagsorden. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 1

4 Punkt 2. s møder i By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender, at udvalgets ordinære møder i 2015 afholdes kl på følgende torsdage: - 8. og 22. januar - 5. februar - 5. marts og 19. marts - 9. april og 23. april - 7. maj - 4. juni og 18. juni august september og 24. september (evt. politiske forhandlinger om budget. Forslag: onsdag den 23. september) - 7. oktober (onsdag) - 5. november 19. november december. Sagsbeskrivelse Indstillingen fremsendes i henhold til kap. 2, 2 i forretningsorden af 9. januar 2014 for By- og Landskabsudvalget. Der gøres opmærksom på at 1. behandling af budget er torsdag den 17. september og 2. behandling er torsdag den 8. oktober Beslutning: Godkendt, idet mødet d. 24. sep. flyttes til onsdag d. 23. sep. 2015, og mødet den 4. juni flyttes til den 28. maj Møde den Side 2

5 Punkt 3. Mølholm, Landingsplads for lægehelikoptere. Kommuneplantillæg med miljørapport (VVM og MV), udkast til VVM-tilladelse og Lokalplan (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Sagsbeskrivelse Fordebat s møde 6. februar 2014 (punkt 4). Formål Formålet med kommuneplantillægget, lokalplanen og miljørapporten, er at fastlægge rammerne for en landingsplads for lægehelikoptere (heliport) ved Mølholmsvej i Mølholm, 300 meter vest for Renseanlæg Vest, på et areal ejet af Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Den skal eksistere i ca. 8 år indtil Universitetshospitalet i Aalborg Øst er etableret, herefter nedlægges den. Landingspladsen skal erstatte den eksisterende ved Ralvej øst for Friluftsbadet, og skal benyttes i forbindelse med HEMS-operationer (Helicopter Emergency Medical Service) der udføres som en del af den landsdækkende ordning til transport af patienter med lægehelikoptere i Danmark, som udføres af både lægehelikoptere (EC135) og militærhelikoptere (EH101) Den skal kunne beflyves 24 timer i døgnet og forsynes med belysning (lysfyr ca. 1 meter høj), vindpose (3 meter høj stander), brandsluknings- og redningsudstyr, afmærkningslys, elskab og skiltning. Landingspladsen består af et befæstet areal, med en diameter på 23 meter og en sikkerhedszone (for flysikkerhed) med en diameter på 46 meter, der henligger, som klippet græs. Der etableres ikke tankanlæg og anden form for bebyggelse i tilknytning til pladsen. Det forventes, at landingspladsen årligt vil blive benyttet ca. 100 gange af akutlægehelikopteren og ca. 100 gange af flyvevåbnets helikopter, fordelt med ca. 75 % om dagen og ca. 25 % om natten. Fordebat godkendte på møde den 6. februar 2014 (punkt 4), igangsætning af fordebat for etablering af en landingsplads vest for Renseanlæg Vest, Mølholmsvej. Debatperioden forløb fra den 5. marts til den 2. april I debatperioden modtog kommunen 8 henvendelse der primært omhandlede bekymringer for støjgener, forslag om alternative placeringer af landingspladsen og indflyvningsretninger samt en understregning af vigtigheden i at vurdere, hvorvidt landingspladsen påvirker de rekreative interesser i området. De 8 henvendelser er fra følgende: Møde den Side 3

6 1. Trafikstyrelsen, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S 2. Friluftsrådet Himmerland-Aalborg 3. Anne Marie og Gordon Thøgersen. Skydebanevej 30 lej. 1, 9000 Aalborg 4. Inge Hermansen, Stenvildesgade 14, Aalborg 5. Aalborg Forsyning, Kloak A/S 6. Susanne Flydtkjær, Vestre Fjordvej 34, 3.tv, 9000 Aalborg 7. Bestyrelsen for Norden HF (haveforening) 8. Jan Jonassen, Ivar Huitfeldts Gade 4, 4 th + Norden 46, 9000 Aalborg Henvendelserne er alle indgået i forbindelse med udarbejdelsen af miljørapporten (VVM og MV). Bemærkningerne og behandlingen heraf fremgår desuden af vedlagte bilag. Kommuneplanen Området er omfattet af følgende retningslinjer fra kommuneplanen: Byudvikling, byomdannelse og klimatilpasning Nye erhvervsområder Grøn-blå struktur Øvrige landområder Rekreative ruter Økologiske forbindelser Barrierer for dyre- og plantelivet Område A Det nære kystlandskab Støj Tekniske anlæg i kystnærhedszonen. Det er vurderet, at projektet ikke er i strid med retningslinjerne og dermed ikke hindrer opfyldelsen af målsætningerne for området, bl.a. fordi der er tale om et midlertidigt anlæg (ca. 8 år). Projektet er derimod ikke i overensstemmelse med den gældende kommuneplanramme 3.4.A1, der udlægger området til rekreative formål, naturbeskyttelse, landbrug (ekstensiv) og oplagsvirksomhed (kun udlæg af slam/sand og kun i område afgrænset hertil i lokalplan ). Med kommuneplantillæg tilføjes retningslinje 13.9 til kommuneplanen (som følge af VVMpligt) og rammeområde 3.4.A1 justeres, så det bliver muligt at etablere en landingsplads til lægehelikoptere ved Mølholmsvej. Kommuneplantillægget forventes ændret, når der ikke længere er brug for pladsen, formentlig om ca. 8 år, hvor Universitetshospitalet med egen helikopterlandingsplads er færdig i Aalborg Øst. Lokalplan og Området er omfattet af en gældende lokalplan , Renseanlæg ved Norden fra Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til offentlige formål som renseanlæg, slamdeponeringsanlæg, rekreative formål samt erhvervsformål (råstofindvinding). Lokalplanen aflyses ikke, og er fortsat gældende. Møde den Side 4

7 Lokalplan forventes aflyst, når der ikke længere er brug for pladsen, formentlig om ca. 8 år, hvor Universitetshospitalet med egen helikopterlandingsplads er færdig i Aalborg Øst. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplanforslaget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Der er derfor udarbejdet en Miljøvurdering af begge planforslag. Miljøvurderingen beskriver, hvordan planernes realisering forventes at påvirke miljøet. Miljøvurderingen (MV) af kommuneplantillægget og lokalplanen og VVM-redegørelsen er samlet i en selvstændig rapport kaldet Landingsplads for lægehelikoptere, Mølhomsvej, Aalborg, Miljørapport (VVM og MV). VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Forslaget omfatter et projekt opført på Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet bilag 1, pkt. 7b vedr. Flyvepladser, hvis støjkonsekvensområder medfører væsentlige støjgener i områder, der er bebygget, udlagt til boligformål eller anden støjfølsom anvendelse. Projektet er derfor VVM-pligtigt og der er udarbejdet en VVM-redegørelse, som beskriver projektets påvirkning af miljøet. Konklusionen på VVM-redegørelsen er, at det samlede projekt vurderes at have en moderat miljøpåvirkning på 2 områder: Støj fra helikoptere og påvirkning af habitatsdirektivets bilag I arter (rørdrum og rørhøg) uden for Natura 2000 området. Det vurderes overordnet, at projektet vil kunne gennemføres uden væsentlige negative konsekvenser, og at der vil være en stor positiv samfundsmæssig effekt på sundhedsområdet ved gennemførelsen af projektet. Som bilag til VVM-redegørelsen findes et udkast til VVM-tilladelse. Økonomi Gennemførelsen af kommuneplantillægget og lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Heliport - samlet PDF af bemærkninger 1-8 Lokalplan Landingsplads for lægehelikoptere, Mølholmsvej, Mølholm Miljørapport - VVM og MV - Landingsplads for lægehelikoptere, Mølholmsvej, Aalborg Opsamling på bemærkninger i fordebatten vedr. heliport i Mølholm Tillæg for landingsplads for lægehelikoptere, Mølholmsvej med VVM og MV Beslutning: Anbefales. Møde den Side 5

8 Punkt 4. Godthåb, Boligområde ved Danagården. Kommuneplantillæg og Lokalplan (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Ændringer i planerne I forhold til de godkendte forslag (juni 2014), er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer: Kommuneplantillægget I kommuneplanrammen 6.2.B10 ændres vejadgangen fra Zincksvej til Danagården. Kommuneplanrammerne 6.2.B9 og 6.2.B10 tilføjes under Miljø: Der kan ikke etableres grundvandstruende aktiviteter. Lokalplanen Indenfor lokalplanens østlige grænse er der afsat ca. 7 m til en eksisterende hjulsporsvej, hvortil en indsiger har vejret jf. indsigelse 4 og 5. Der er tale om en mindre ændring baseret på eksisterende forhold, og der er stadig rigelige friarealer til at opfylde udstykningens friarealkrav. Ændring af tekniske beskrivelser vedr. grundvandssikring og spildevand jf. indsigelse 8. Supplerende vejbetjening til område i delområde A med 8 boliger, Lokalplanens bilag 2 jf. indsigelse 2. Fjernelse af signatur for placering af molokker på lokalplanens bilag 2 jf. indsigelse 2 Øvrige ændringer Under offentlighedsfasen har der været dialog vedr. områdets status som drikkevandsområde. Det er i den forbindelse blevet slået fast, at vand fra veje ikke må nedsives direkte, men skal ledes til et vådt bassin med rensningseffekt inden nedsivning. Lokalplanforslaget krævede vejene etableret som grusveje af hensyn til nedsivningsmuligheden, men da denne mulighed alligevel ikke må benyttes, er kravet fjernet, så en udvikler af arealet er fritstillet mht. vejmateriale. Det betyder at grus stadig er en mulighed, men der kan også benyttes asfalt. Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse s møde 22. maj 2014 (punkt 3) Magistratens møde 5. juni 2014 (punkt 4) Byrådets møde 16. juni 2014 (punkt 16) Møde den Side 6

9 Forslagene har været offentliggjort i perioden 25. juni til og med 29. august Formål Formålet med kommuneplantillægget er at ændre bebyggelsesprocenten i rammeområde 6.2.B10 til 30 for åben-lav bebyggelser og til 40 for øvrige bebyggelser. Der er først og fremmest tale om en konsekvensrettelse i forhold til det gældende bygningsreglement. En bebyggelsesprocent på 30 for åben-lav bebyggelser og 40 for øvrige bebyggelser sikrer områdets arkitektoniske kvaliteter, det omkringliggende bevaringsværdige miljø og det grønne præg og samtidig sikres mulighed for en fortsat udvikling. Der ændres ikke på kommuneplanrammens maksimale etageantal og bygningshøjde, som fortsat vil være maks. 2 etager og 8,5 m. En mindre del af rammeområdet 6.2.B9 og ramme 6.2.R1 overgår til rammen 6.2.B10 så det opfattes som et samlet nyt boligområde. Ligesom der sker mindre tilpasning til de matrikulære forhold mellem 6.2.B9 og 6.1.O5. Lokalplanen imødekommer den fortsatte efterspørgsel af nye grunde til boliger i Godthåb. Kommunens arealer nord for Zincksvej/Danagården beliggende mellem Højvangskolens idrætsarealer og Hammerværket inddrages nu i byzone til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. Den østlige del af lokalplanområdet forbeholdes moderne villabebyggelse, og den vestlige del af lokalplanområdet forbeholdes en mere struktureret bebyggelse med inspiration fra de tidligere fritliggende firelængede gårde og Hammerværkets bygninger, specielt de tidligere tørrelader af træ. Denne del af bebyggelsen vil kunne udbygges i etaper og dermed give mulighed for blandede ejerforhold. Der kan i alt opføres maks. 162 boliger i begge delområder tilsammen. Nyt byggeri i begge delområder skal opføres som lavenergibyggeri. Lokalplanområdet vejbetjenes via Danagården, hvor en gennemgående intern vej forbinder de to delområder. Området spildevandskloakeres, og overfladevand håndteres med lokale LAR-løsninger (Lokal afledning af regnvand), som grundejerforeningen selv kommer til at forestå. Der er udlagt relativt store fælles friarealer for hvert af de to delområder. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Kommuneplanen Et af kommuneplanens overordnede mål er at sikre borgerne et varieret udbud af forskellige boligtyper og boformer og i tillæg til boliger (og erhverv) at sikre arealer til f.eks. kulturelle, rekreative og uddannelsesmæssige formål. I Aalborg udlægges først og fremmest områder til omdannelse, i kommunens øvrige byer først og fremmest områder til byudvikling. Godthåb og Svenstrup er blandt de byer, som har særlige forudsætninger for byvækst. Møde den Side 7

10 Lokalplanområdet omfattes af kommuneplanramme 6.2.B10, der udlægger området til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse, kulturelle formål, fritidsformål, institutioner og rekreative formål. Et mindre område (en privatejet, tidligere landbrugsbygningsparcel) er omfattet af kommuneplanramme 6.2.B9 med samme anvendelse som 6.2.B10. Dette mindre område er medtaget for at sikre en fremtidig ændret vejadgang, udstykning og bebyggelsesmulighed af ejendommen. Endelig omfatter lokalplanen en snip af kommuneplanens rammeområde 6.2.R1, der i lokalplan Boliger og let erhverv, Godthåb Hammerværk er udeladt af det naturområde, der udgør denne plans nordøstlige delområde. Lokalplan Boliger nord for Runesvinget og Zincksvej og Lokalplan for Godthåb Hammerværk Matr.nr. 1lr, Lyngbjerggård, Ø. Hornum samt den 6 meter brede adgangsvej fra Zincksvej til ejendommen og den del af matr.nr. 1C, som er omfattet af lokalplan overføres til nærværende lokalplan til ændret anvendelse til tæt-lav boligbyggeri. Ændringen har bl.a. til formål at regulere de fremtidige bygge- og udstykningsmuligheder samt adgangsforhold for arealet i overensstemmelse med den nye plans hovedidé. Lokalplan ophæves for de omtalte arealer, bortset fra bestemmelserne i planens 11 om grundejerforening. For ikke at have to lokalplaner på samme areal, bliver Lokalplan for Godthåb Hammerværk ophævet for det område, der er omfattet af Lokalplan Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget betyder, at kommunen kan forvente at få indtægt ved salg af arealerne. Det er tanken, at begge områder skal sælges som råjord til private byggemodnere, dog med mulighed for etapedeling. Når de konkrete arealer indstilles til salg vil der blive redegjort for kommunens forventede indtægter og udgifter f.eks. til delvis byggemodning. Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Godthåb Hammerværk Museum 2. Grundejerforeningen Danagården 3. Ann Hass Andersen 4. Huscompagniet 5. Niels Kragkær 6. Suzi og Michael Munkner 7. Jacob Ladefoged Christensen 8. Forsyningsvirksomhederne Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. Møde den Side 8

11 1. Bemærkning fra Godthåb Hammerværks Museum, der finder det en god idé at hele området er udlagt til boliger. Desuden mener museet at bebyggelsen tager store hensyn til Hammerværkets bebyggelse. Svar: Taget til efterretning. 2. Indsigelse fra Grundejerforeningen Danagården, som anfører at: a) Vejbetjening gennem eksisterende udstykning til de 8 nye boliger i område B ikke bør gå gennem Danagårdens etape 1, der når det bliver en gennemgående vej bliver mindre trafiksikker for børnene i området. Foreslår i stedet at området trafikbetjenes fra Zincksvej. b) Vejbetjening til område B bør ikke være den samme som område A. Man bør trafikbetjene område B via Zincksvej. c) Stisystemet skal ikke gå via Danagården, etape 1, men holdes i etape A og B d) Placeringen af MOLOK genbrugsstationer findes for tæt på eksisterende bebyggelse. e) Der ønskes placeret et grønt område imellem Danagården etape 1 og byggefeltet i område A. f) Typen af bebyggelse i område B, hvor foreningen ønsker at hustyperne som illustreret ved Turkisdalen i Randers og Casa Colonicas i Italien bør udgå som en mulighed pga. arkitekturen. Svar: Delvist imødekommet. a) Der gives mulighed for at vejbetjene de 8 boliger via stamvejen i delområde A, men den i lokalplanen viste vejadgang fastholdes. b) Lokalplanens vejbetjening opretholdes. I kommuneplanrammen 6.2.B10 ændres vejadgangen fra Zincksvej til Danagården. Bebyggelse af område B kan forventes at generere en trafik på ca. 250 ture pr. dag. Dette er en forholdsvis stor forøgelse af trafikken på en boligvej som Zincksvej, hvortil ejendommene langs vejen har direkte adgang. Vejbetjening til område B foretrækkes af trafiksikkerhedsmæssige hensyn at ske via en vej, hvor der ikke er randbebyggelse i form af boliger med direkte adgang fra ejendommene. Danagården har karakter af en facadeløs stamvej, hvortil der kun er tilslutning i form af sideveje. Jf. vejreglerne bør der endvidere ikke etableres nye firbenede kryds, hvilket vil være tilfældet, såfremt vejtilslutning til område B sker via Zincksvej overfor Ericavej. c) Stierne er udlagt for at give mest mulig sammenhæng mellem stierne i de eksisterende og nye etaper af boliger. Dette sikrer, at man kan færdes på tværs af områderne til fods eller på cykel. Dette princip fastholdes. d) Placeringen af molokker slettes. Molokker er i øvrigt også et særsyn i parcelhusområder. e) Dette har været overvejet, men er fravalgt, fordi det er vigtigere for udstykningen at få et stort fælles samlet område med mulighed for leg og ophold. Desuden skal bebyggelsens regnvand håndteres i de store fælles arealer, hvorfor de er placeret under hensyn til terrænforhold. f) De foreslåede arkitekturtyper er kun vist som muligheder blandt mange. Lokalplanen prøver netop at gøre valget af stilarter så lidt bundet som muligt, og dette princip ønskes fastholdt. Møde den Side 9

12 3. Indsigelse fra Ann Hass Andersen, som finder det urimeligt at al trafikken skal ledes igennem vejen Danagården og via stamvejen. Mener i stedet at en del af området bør vejbetjenes fra Zincksvej. Svar: Ikke imødekommet. Se svar under indsiger 2, pkt. b. 4. Indsigelse fra Huscompagniet A/S, der har følgende bemærkninger: a) Mener at vejadgangen til de 8 boliger ved matr. nr. 1lt er specielt uheldig, fordi den går gennem den eksisterende bebyggelse, Danagården. Finder at man bør lægge vejforbindelsen via den eksisterende sti til Zincksvej, eller via stamvejen i delområde A. b) Mener at vejbetjeningen bør fastlægges så det også bliver muligt at udlægge arealet nord for Oldstien til boligformål. Mener derfor at der bør være en facadeløs vej frem til Oldstien eller at den østlige boligvej forlænges til Oldstien. c) Gør opmærksom på at der fortsat er behov for landbrugstrafik i området. d) Finder at det er uheldigt at flere parceller får direkte udkørsel til stamvejen i delområde A. Ønsker at stamvejen skal være en facadeløs vej og at område B skal vejbetjenes på anden vis. Finder at stamvejen er uheldigt placeret og reelt har dikteret nogle uhensigtsmæssige geometrier i resten af udstykningen. Mener desuden at vejbredderne er for små. e) Ønsker at der skal etableres et grønt areal mellem Danagården, etape 1 og lokalplanens bebyggelse i delområde A. f) Ønsker at bebyggelsen i delområde B trækkes længere væk fra stien mellem delområde A og B, eller ønsker alternativt at bebyggelsen tættest på stien kun må være i 1 etage. Svar: Delvist imødekommet. a) Se svar på indsigelse 2, pkt. a b) Området nord for Oldstien har ved flere andre henvendelser fra udviklere været vurderet som et muligt byudviklingsområde. Området har særlige drikkevandsinteresser (OSD) og er pt. udlagt i kommuneplanen som naturområde, netop fordi det er OSD-område. Desuden indgår arealet i en af kommuneplanens grønne forbindelser. Det findes hverken hensigtsmæssig eller sandsynligt at området inddrages til boligområde. Med sandsynligt menes at drikkevandsressourcen administreres restriktivt og at lokalplanen for Danagården, formentligt kun har kunnet lade sig gøre fordi området gennem mange år har været udlagt som byvækstområde. Området nord for Oldstien bør fastholde sin status som naturområde. Svenstrups byvækstmuligheder findes i denne lokalplans område, samt i dele af området omkring Runesvinget. c) Dette imødekommes. Der er en eksisterende vejret. Byggefelterne bliver flyttet, svarende til at den østlige grænse flyttes ca. 7 m, hvorefter landbrugstrafikken kan holdes på den eksisterende hjulsporsvej. d) Området er indrettet så landskabet bruges bedst muligt til gode friarealer og fælles LARløsninger. Af hensyn til sidstnævnte skal vandforløbet følge terrænets naturlige fald. Veje er i lokalplanforslaget fastlagt til at skulle være grusveje, men da det efterfølgende har vist sig at vand fra veje ikke må nedsives uden først at være renset, bliver lokalplanen ændret i for- Møde den Side 10

13 bindelse med den endelige vedtagelse, så der kan etableres ordinære asfaltveje uden lunke, men med regnvandsopsamling som ledes til et vådt bassin. Hermed er der ikke brug for ekstra vejbredde til lunke. Vejen er fastlagt i lokalplanen med en principiel placering. Viser det sig mere hensigtsmæssigt at rykke vejen nogle meter i forbindelse med en endelig udstykningsplan, vil dette være muligt. Det samme gælder for grundene lokalplanen viser en mulighed, men ejeren af arealet kan, indenfor principperne på bilag 2, Arealanvendelse, justere bebyggelsesplanen. e) Se svar på indsigelse 2, pkt. e. f) Dette bør ikke være nødvendigt. Alle grunde i hele planens område kan bebygges med 2 etager, så der er ikke nogen som er stillet bedre eller dårligere end de andre grunde i bebyggelsen. I øvrigt adskilles delområde A og B med en sti, så der vil være mindst 3-5 m mellem grundene i de to delområder. 5. Indsigelse fra Niels Kragkær, der ønsker at: a) Opretholde den eksisterende vejret i lokalplanens østlige grænse i delområde A, hvor NK kører med sine landbrugsmaskiner. b) Få lov til at lade landbrugsarealet nord for Oldstien overgå til boligformål. Svar: Delvist imødekommet. a) Den eksisterende vej respekteres. Se svar på indsigelse 4, pkt. c. b) Arealet nord for Oldstien fastholdes til naturområde, se begrundelsen i svar på indsigelse 4, pkt. b. 6. Indsigelse fra Suzi og Michael Munkner, som spørger om kommunen har planer om at etablere/udbygge stisystemet for gående/cyklende? Ønsker en sti langs Guldbækken, således at man kan nyde denne fantastiske natur og samtidig transportere sig mellem Godthåb og Guldbækken uden at skulle være trafikken på Guldbækvej. Svar: Taget til efterretning. Bemærkningen er ikke en indsigelse mod selve lokalplanen men handler om områderne udenfor lokalplanens område. Indsigerne vil få direkte besked fra forvaltningen omkring stiplanlægning i området. 7. Indsigelse fra Jacob Ladefoged Christensen, der mener at den meget større belastning af vejen Danagården skal medføre at sikkerhedsforanstaltninger ved overskæring af Godthåbstien forbedres. Enten skal Godthåbstien føres over vejen, så bilerne skal holde for cyklerne, eller også skal cykelstien føres under vejen. Mange skolebørn færdes på denne sti og galger og fartbegrænsning er ikke tilstrækkeligt. Svar: Ikke imødekommet. I forbindelse med godkendelse af byggeprojekt for det nye boligområde, Danagården etape 1, blev der bl.a. stillet krav om etablering af en hævet flade samt opsætning af stibomme og belysning mellem Danagården og Godthåbstien. Stikrydsningen vurderes at være tilstrækkelig sikret i forhold til den mængden og typen af trafik, der færdes i hele området. Møde den Side 11

14 8. Indsigelse fra Forsyningsvirksomhederne, som ønsker følgende tilføjelser: a) Kommuneplanrammen: Det tilføjes at der ikke må etableres grundvandstruende aktiviteter. b) Lokalplanen: Ønsker tilføjet at regnvand fra veje skal afledes til regnvandsbassin inden nedsivning. Ønsker er som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse kræves tilslutning til kloakken efter kommunens anvisning. Svar: Imødekommet. De ønskede forhold skrives ind i planerne der er allerede taget højde for emnerne, der således har karakter af mindre tekniske ændringer og præciseringer. Kommuneplantillæg for Danagården i Godthåb Lokalplan Boligområde ved Danagården, Godthåb.Tilrettet efter behandling i Samlet PDF af indsigelser mod Lokalplan Boligområde ved Danagården, Godthåb, Aalborg Sydvest Beslutning: Anbefales, idet udvalget ønsker følgende tilføjelse til lokalplanens pkt. 9.5: "Hvis en konkret projektering viser, at rensningen og forsinkelsen af regnvandet kan ske uden etablering af forsinkelsesbassiner, kan disse undlades. Det skal da dokumenteres, at den valgte løsning renser vandet tilsvarende et vådt bassin og forsinker vandet til 1 l/s/ha." Møde den Side 12

15 Punkt 5. Sognegård ved Kirkestræde, Tyvedalsstien og Stenvej, Nibe. Lokalplan (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte plan endeligt. Ændringer i planen I forhold til det godkendte forslag (maj 2014), er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer: Med henblik på at imødekomme flere af indsigelserne er lokalplanens pkt. 6.1 om facader skærpet og i pkt. 6.3 om tagmaterialer er muligheden for skifer eller matte umalede metalplader taget ud, mens typen af tegl er præciseret. Samtidig er der indført bestemmelser om tagrender. I pkt. 6.4 om kviste og tagvinduer er der indføjet bestemmelser om kviste. Sagsbeskrivelse Startredegørelse s møde 23. januar 2014 (punkt 6) 1. forelæggelse s møde 6. maj 2014 (punkt 3) Magistratens møde 19. maj 2014 (punkt 5) Byrådets møde 26. maj 2014 (punkt 11). Forslaget har været offentliggjort i perioden 4. juni 2014 til og med 13. august Formål Lokalplanen skal gøre det muligt at opføre en sognegård for Nibe og Vokslev sogne. Opførelse af en sognegård vil bidrage til en fortætning af Nibe by og dermed medvirke til at generere øget byliv og udvikling inden for kultur, turisme og handel. Lokalplanen omfatter et areal på 711 m 2 i byzone, centralt beliggende i Nibe by. Hovedindgang til bygningen sker via Tyvedalsstien, mens vejadgang til lokalplanområdet sker fra Kirkestræde eller Stenvej. Møde den Side 13

16 Der er indgået en betinget salgsaftale mellem Aalborg Kommune og bygherren (menighedsrådet) om køb af Stenvej 3, matr. nr. 33c, Nibe Bygrunde. Bygherren har tillige købt Kirkestræde 6 med henblik på, at grunden skal indgå i projektet. Området er i dag omfattet af to eksisterende lokalplaner (L73 Nibe Kirke og Tyvedalen fra 2000 og L88 for bevaring af værdifulde bygninger og miljøer i Nibe by fra 2006), og snitfladerne mellem de to planer er ikke klare. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Kommuneplanen Nibe er udnævnt som fokusområde i kommuneplanens hovedstruktur med særlig opmærksomhed på byfortætning og blandede byfunktioner. Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 10.1.C1, Bykernen, Nibe og er i overensstemmelse hermed. Lokalplan 73, Nibe Kirke og Tyvedalen og Lokalplan 88 for bevaring af værdifulde bygninger og miljøer i Nibe by Begge lokalplaner aflyses for den del, der er omfattet af lokalplan Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Jette og Niels Ove Krogh, Grønnegade 13, Nibe 2. Birgitte Therkildsen, Kirkestræde 8, 9240 Nibe 3. Johanne Nielsen, Tyvedalsgade 4, 9240 Nibe 4. Inger Poulsen, Parkvej 3, 9240 Nibe 5. Jytte og Kim Broberg, Ll. Nørregade 3, 9240 Nibe 6. Nibe Grundejerforening v/ formand Kim Broberg, Ll. Nørregade 3, 9240 Nibe 7. Jonna Emilie og Søren Bo Laursen, Nørregade 2, 9240 Nibe (m. underskrift fra 202 borgere) 8. Ingegerd Fuchs Østergaard, Nørregade 20, 9240 Nibe 9. Merete og Flemming Jonasson, Grønnegade 3, 9240 Nibe Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1 a. Indsigelse fra Jette og Niels Ove Krogh. Indsigelsen indeholder en beskrivelse af indsigernes opfattelse af sagens hidtidige forløb. Desuden vedrører indsigelsen en kritik af lokalplanprocessen, udsendelsestidspunktet for lokalplanforslaget, ønske om skærpelse af materialevalg og anvendelse samt bemærkninger om parkering og arkæologisk udgravning. Møde den Side 14

17 Svar: Delvis imødekommet. 1 a. Da lokalplaner igangsættes på forskellige tidspunkter på året, vil der være nogle planer, som har høringsperiode hen over sommeren. Høringsfristen er minimum 8 uger jf. Planlovens 24, stk. 3. I dette tilfælde hvor høringsfristen løber hen over sommerferien, er perioden forlænget med 2 uger til i alt 10 uger jf. kommunens vanlige praksis. Med henblik på at imødekomme indsigelsen er der foretaget en skærpelse i lokalplanens pkt. 6, Bebyggelsens udseende. Det gælder bestemmelser om facade og tagmateriale, og der er tilføjet bestemmelser om kviste og tagvinduer. Når det gælder anvendelsen er der allerede en specifik anvendelse i lokalplanens formål, pkt. 1.1, nemlig en sognegård. Det præcise antal p-pladser er afhængigt af funktionen i bygningen, idet krav til antal pladser er forskelligt for henholdsvis forsamlingslokaler og kontorer. Derfor skal parkering løses i forbindelse med den konkrete byggesag, når bygningens indretning ligger fast. Aalborg Kommunes parkeringsnorm angiver en generel ramme. Hvis der fx sker en dobbeltudnyttelse af pladserne, således at de anvendes af flere forskellige brugere i løbet af dagen, er der efter en konkret vurdering mulighed for at nedsætte det endelige antal pladser. Denne mulighed er beskrevet som en del af kommuneplanens Bilag F Parkeringsnormer. Med hensyn til arkæologisk udgravning er det Nordjyllands Historiske Museum, der afgør, om der skal foretages en sådan. Såvel bygherre som kommunen har løbende haft kontakt til Nordjyllands Historiske Museum, og museet har leveret tekst til lokalplanens redegørelse s. 11, hvoraf det fremgår, at der sandsynligvis kan være arkæologiske levn i lokalplanområdet. 1 b. Indsigelse fra Jette og Niels Ove Krogh I den supplerende indsigelse påpeger indsigerne at grunden er meget lille til en sognegård, og de frygter, at der vil blive givet tilladelse til at nedrive flere af de gamle huse. Svar: Delvis imødekommet. Grunden er 711 m2 og bygherren ønsker at opføre en sognegård på 715 m2, hvilket betyder, at det nuværende skitseprojekt svarer til en bebyggelsesprocent på 100,5 %. Ifølge gældende kommuneplanrammer er der en maksimal bebyggelsesprocent på 110, og denne bebyggelsesprocent er overført til lokalplanen. I lokalplan 88 er der ikke angivet bebyggelsesprocent men bygningshøjder og etageantal. LP 73 angiver en bebyggelsesprocent på hhv. 90 og 100 for hhv. matr. 33 a og 33 c, Nibe Bygrunde. Grunden har tidligere været bebygget med en ladebygning og en erhvervsbygning. 2. Indsigelse fra Birgitte Therkildsen vedrørende bebyggelsens størrelse, parkering og cykelparkering samt skyggegener. Indsigeren kan ikke acceptere kviste eller ovenlys, vil forlange sin gavl retableret og mener desuden, at nedrivning af Kirkestræde 6 vil ødelægge gadeforløbet. Birgitte Therkildsen kritiserer, at der intet er ændret på projektet og opfordrer til, at der etableres et grønt område på grunden. Svar: Delvis mødekommet. Indsigeren udtrykker sin bekymring over, at der bygges så stort et hus på en meget lille grund. Se svar til 1 b. Møde den Side 15

18 Vedrørende løsning angående parkering se svar til 1 a. Cykelparkering skal etableres i henhold til kommuneplanens Bilag F, sådan som det er anført i lokalplanens punkt 8.4. Hvis Kirkestræde 6 nedrives, har lokalplanen netop et byggefelt, som fortsætter forløbet fra Kirkestræde 8 og 10, blot med et lille slip mellem nr. 8 og sognegården. Til gengæld bliver hjørnet Kirkestræde/Tyvedalsstien defineret tydeligere med sognegårdens byggefelt, end det var tidligere. Indsigeren ønsker at få vist, hvordan skyggen vil falde hele året både morgen og aften. Ønsket vil fordre minimum 700 skyggediagrammer (365x2). Indsigeren kan ved henvendelse til By- og Landskabsforvaltningen få udarbejdet udtræk af skyggediagrammer i rimeligt omfang. Det anerkendes, at kviste og ovenlysvinduer kan medføre indbliksgener, men den ene kvist mod Kirkestræde 8 er placeret lige over for gavlen. Den anden er placeret i ca. 10 meters afstand til skel. Der er tale om en fastholdelse af mulighed for etablering af kviste i lokalplan , idet denne mulighed også er til stede i de gældende lokalplaner 88 og 73. Retablering af gavl i skel, hvis Kirkestræde 6 nedrives, vil kræve en privat aftale. Der kan eventuelt være private servitutter, som siger noget om gavl i skel, men herudover vil det være byggelovens bestemmelser, der gælder. Indsigeren mener, at der intet er ændret på projektet i forhold til det oprindelige forslag fra arkitektfirmaet C.F. Møller. Bygherren har dog med baggrund i de mange borgerprotester ændret på byggematerialet siden det første forslag, fra Kolomba-tegl til et traditionelt murstenshus på trods af, at det vil medføre øgede vedligeholdelsesudgifter samt tykkere vægge og dermed mindre plads inde. Indsigerens forslag om et grønt område på grunden er ikke aktuelt i forbindelse med lokalplanprocessen, da bygherren ønsker at bygge på grunden. Generelt kan grønne lommer i byen være en udmærket idé, og indsigeren opfordres til at sende forslaget til Nibe Samråd, hvilket vil være det rigtige regi for ønsker af den karakter. 3. Indsigelse fra Johanna Nielsen vedrørende sognegårdens placering. Indsigeren er endvidere skeptisk over for, hvorfor man skal holde borgermøder. Svar: Ikke imødekommet. Det er bygherrens og kommunens opfattelse, at lokalplanområdet er et velegnet sted til placering af en ny sognegård. Grunden er beliggende i udkanten af den centrale midtby og i umiddelbar nærhed af kirken. En sognegård på dette sted vil skabe øget fortætning og understøtte kommuneplanens intentioner. Se i øvrigt svar til 1 b. Det er ikke kutyme altid at holde borgermøder i forbindelse med lokalplaner, men i dette tilfælde var det et ønske fra nogle Nibe-borgere. 4. Indsigelse fra Inger Poulsen vedrørende udformningen af sognegården og det varierende materialevalg, man giver tilladelse til. Inger Poulsen håber, at man vil revurdere bygningsstilen og materialevalget. Endvidere mener Inger Poulsen, at man skal bevare p-pladser til benyttelse af Nibe bys borgere og ikke eksklusivt til sognegården. Svar: Delvis mødekommet. Bygningsstil og materialevalg er revurderet siden det første projekt, og valget af materialer til tagbelægning og murværk er begrænset og præciseret i lokalplanens pkt. 6, Bebyggelsens udseende. Møde den Side 16

19 Der lægges dog fortsat op til at bygningen skal have en nutidig udformning med en tilpasning til købstadsmiljøet. I forhold til parkering er det ikke aktuelt at inddrage eksisterende p-pladser til sognegården. Det vil være naturligt at arbejde med dobbeltudnyttelse af pladserne, så udnyttelsen bliver så effektiv som mulig. 5. Indsigelse fra Jytte og Kim Broberg vedrørende bebyggelsens højde og deraf følgende skyggevirkning og indkig samt forøgelse af bebyggelsesprocenten. Indsigerne stiller desuden spørgsmål ved, hvorfor man har valgt at lave en ny lokalplan, og opfordrer til at planen droppes. Svar: Ikke mødekommet. Kommunen anerkender, at bebyggelse giver skyggegener i forhold til i dag, hvor lokaplanområdet står ubebygget med undtagelse af Kirkestræde 6. Det nye byggeri har en forventelig bygningshøjde på 7,5 m, men da der nu arbejdes med et revideret projekt med traditionelle materialer og opbygning, kan det medføre en mindre øgning i højden. Derfor foreskriver lokalplan en max. højde på 8,5 m. hvilket dog er en skærpelse i forhold til kommuneplanen, som angiver 11 m og 2½ etage som maksimum. Etablering af kviste var også en mulighed med de gældende lokalplaner, idet lokalplan 73 ikke indeholder regulerende bestemmelser om kviste mens lokalplan 88 tillader ikke-dominerende tagkviste. Vedrørende bebyggelsesprocent se svar til 1 b. Indsigeren spørger, hvorfor man ikke bare følger de eksisterende lokalplaner. Udvalget var, da skitseforslaget til en ny sognegård kom frem, indstillet på at arbejdet kunne gennemføres, men på grund af mange protester fra Nibe-borgere ombestemte udvalget sig og gjorde brug af lokalplanretten for at sikre offentlighedens inddragelse. Også det forhold at bestemmelserne i de to gældende planer ikke er helt samstemmende har været medvirkende til beslutningen om at udarbejde et nyt og entydigt lokalplangrundlag for projektet til erstatning for lokalplan 73 og Indsigelse fra Nibe Grundejerforening v/ formand Kim Broberg vedrørende parkering, bebyggelsesprocent og byggefelt. Foreningen mener, at projektet bør tilpasses de eksisterende lokalplaner, og at lokalplanforslaget ikke indeholder tilstrækkeligt om selve udformningen af byggeriet. Svar: Delvis mødekommet. Spørgsmål vedrørende parkering, se svar til 1 a. Spørgsmål vedrørende bebyggelsesprocent, se svar til 1 b. Med hensyn til byggefelt er der i forbindelse med købsaftalen sket en regulering af matrikelskellene i forhold til lokalplan 73, således at der nu er udlagt en bred sti langs Tyvedalen, som således også lever op til intentionerne i lokalplan 73. Nibe er i dag præget af stor mangfoldighed af bygningstyper i overvejende traditionelle materialer. I lokalplanen er der tilstræbt en balance mellem det entydige og præcise og det forhold, at bygherren stadig har nogle valgmuligheder. I øvrigt er materialevalget i lokalplanens pkt. 6 skærpet i forhold til lokalplanforslaget. Møde den Side 17

20 7 a. Indsigelse fra Jonna Emilie og Søren Bo Laursen vedrørende ændringer af den eksisterende lokalplan 88, kommunens tendens til at give dispensationer fra lokalplaner og mod informationsmødet d. 1. juli Endvidere gøres der indsigelse mod parkering og indsigelsesperiodens placering. Indsigerne vil kræve en uvildig ejendomsvurdering af alle husene i karréen og kommer med et forslag om i stedet at etablere et oplevelsescenter på grunden. Svar: Delvis imødekommet. Lokalplan 88 bibeholdes og aflyses kun for de to matrikler 33a og 33c, Nibe Bygrunde, hvor sognegården forventes placeret. har på deres møde d. 23. januar 2014 (punkt 6) vedtaget at der skal udarbejdes en lokalplan for området, så denne proces fortsættes. Kommunen har mulighed for at dispensere fra lokalplaner, dog ikke i forhold til lokalplanens formål og anvendelsesbestemmelser. I forhold til borgermødet beklager vi tidspunktet, men alternativt var det blevet to dage før indsigelsesfristens udløb, og det vurderede forvaltningen til at være for sent. Den undersøgelse af parkering, som blev omtalt ved borgermødet, var alene en undersøgelse i forhold til at afdække, om der er mulighed for at løse parkering ved et evt. nybyggeri. Parkering skal endeligt løses i forbindelse med en kommende byggesag. Det er bygherren, der skal sørge for at etablere parkering og betale for udgifter i forbindelse hermed. Se endvidere svar til 1 a. kan ikke kræve ejendomsvurdering af husene i karréen. Endelig er der forslaget om et oplevelsescenter på grunden. Det vil ikke være i overensstemmelse med hverken det gældende eller kommende plangrundlag. Desuden kræver det, at man har en bygherre, der er villig til at etablere det. 7 b. Indsigelse fra Jonna Emilie Laursen vedlagt 202 underskrifter vedrørende ændringer af den eksisterende lokalplan 88 og mod en ny lokalplan. 142 underskrivere (9½ side) har skrevet under på Protester/indsigelser mod ny lokalplan og ændring af Nibe lokalplan 88 af år 2006 med derunder hørende lokalplaner. Fortalere for bevaring af Nibes gamle bydel og købstadsmiljø 60 underskrivere (4 sider) har skrevet under på Protest mod ændringer af Nibe lokalplan 88 af år 2006 med derunder hørende lokalplaner. Fortalere for bevaring af Nibes gamle bydel og købstadsmiljø Svar: Delvis imødekommet. Der er ikke tale om ændring af lokalplan 88. Eneste ændring er, at de to matrikler 33a og 33c, Nibe Bygrunde ikke længere vil være omfattet med vedtagelsen af Se i øvrigt svar til 7 a. 8. Indsigelse fra Ingegerd Østergaard vedrørende et byggeri på 700 m2, som indsigeren mener, vil ødelægge miljøet omkring kirken. Indsigeren finder det desuden kritisabelt, at inddrage noget af græsarealet omkring kirken til parkering. Svar: Delvis mødekommet. Vedrørende byggeriets størrelse se svar til 1 b Møde den Side 18

21 Skitserne vedrørende parkering ved græsarealet foran kirken er led i en undersøgelse, der alene har haft til formål at analysere mulighederne for at finde parkeringspladser i nærheden af sognegården. Bygherren har efterfølgende meddelt, at placering af flere p-pladser foran kirken ikke er deres ønske. 9. Indsigelse fra Merete og Flemming Jonasson vedrørende facade- og tagmaterialer samt vinduer og døre, hvor indsigeren mener, at bygherren får for frit spil. Desuden gøres der indsigelse mod lokalplanens redegørelse for parkering som findes usaglig og indsigelse mod lokalplanens pkt. 8.2 Parkering og 8.3 om Parkering, dispensationsmulighed. Svar: Delvis mødekommet. I Nibe findes der i forvejen en bred palette af materialer og materialefarver. Forslag til facadematerialer og tagmaterialer er skærpet i lokalplanen, og der er indskrevet bestemmelser om kviste og tagrender. Da der er tale om en nutidig bygning, er det tilladt at bruge nutidige udformninger af døre og vinduer. Med hensyn til materialer på vinduer og døre er der mulighed for træ eller træ/alu men ikke fx. plastic. Parkering skal løses i forbindelse med en kommende byggesag. Da parkering er et fokuspunkt jf. startredegørelse for sognegården, er parkering dels analyseret i lokalplanens redegørelse, dels er der udarbejdet en analyse af mulige placeringer. Lokalplanens pkt. 8.2 og 8.3 om parkering henviser til kommuneplanens bestemmelser. Se endvidere svar til 1 a. Lokalplan Sognegård ved Kirkestræde, Tyvedalsstien og Stenvej, Nibe Samlet PDF af indsigelser mod Lokalplan Sognegård ved Kirkestræde, Tyvedalsstien og Stenvej, Nibe Beslutning: Anbefales. Møde den Side 19

22 Punkt 6. Nørholm, Boliger, Nørholm Villavej. Lokalplan (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Ændringer i planen I forhold til det godkendte forslag (maj 2014), er der kun foretaget redaktionelle justeringer. Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse s møde 24. april 2014 (punkt 7) Magistratens møde 5. maj 2014 (punkt 8) Byrådets møde 12. maj 2014 (punkt 3). Forslaget har været offentliggjort i perioden 21. maj til 30. juli Formål Formålet med lokalplanen er at give mulighed for, at der kan laves nye udstykninger med mindre grundstørrelser end de m 2, som er fastlagt i den eksisterende lokalplan. Med den nye lokalplan skal det være muligt at udstykke grunde med varierende størrelser fra ca. 800 m 2 til ca m 2. Der etableres endvidere et større fælles friareal med en regnvandssø i forbindelse med udstykningen. Foruden opsamling af overfladevand skal regnvandssøen fungere som levested for dyr og planter og være med til at forhøje biofaktoren og den rekreative værdi for området. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Kommuneplanen Området er omfattet af kommuneplanramme 6.5.L2, der udlægger området til landsbyformål. Byens særlige struktur, de historiske vejforløb, er en vigtig del af landsbymiljøet, og området er udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdigt kulturmiljø. Dette kommer til udtryk i lokalplanen ved en høj prioritering af bevaringshensyn, samtidig med, at der gives mulighed nybyggeri i begrænset omfang med vægt på tilpasning til den eksisterende landsbys øvrige bebyggelse. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen. Møde den Side 20

23 Lokalplan Nørholm landsby Området er i dag reguleret af lokalplan Nørholm landsby. Den eksisterende lokalplan aflyses for et mindre område, delområde A2, som omfatter området for den nye udstykning. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer: Der er modtaget følgende indsigelser: 1. Rasmus og Signe Krogh, Nørholm Villavej 9, 9240 Nibe 2. Rikke Christiansen og Kristian K Grøndahl, Nørholm Villavej 21, 9240 Nibe 1a. Indsigelse fra Rasmus og Signe Krogh, Nørholm Villavej 9, 9240 Nibe, vedrørende beplantning i skel Indsiger ønsker, at det tydeliggøres i planforslaget, at afgrænsningen mellem matriklerne skal være i form af blomstrende buske og lignende stedsspecifikke beplantningstyper. Svar: Imødekommet. Bestemmelsen er tilføjet: Plantning af hegn skal ske med stedtypiske arter som tjørn, syren, hyld, røn, slåen, hæg, mirabel, æblerose o.lign. Desuden er der tilføjet en planmæssige begrundelse: For at opretholde det specielle landsbymiljø ønskes ikke etableret egentlige klippede hække, som de kendes i parcelhusområder. 1b. Indsigelse fra Rasmus og Signe Krogh, Nørholm Villavej 9, 9240 Nibe, vedrørende taghældning. Indsiger ønsker, at man bibeholder det krav der er for den eksisterende lokalplan til taghældningen. Det vil sige, at husene skal have en taghældning på mellem %. Svar: imødekommet. Bestemmelsen er ændret til: Tage på beboelsesbygninger skal udføres med en hældning på mellem 40 og 50 o i forhold til det vandrette plan. 1c. Indsigelse fra Rasmus og Signe Krogh, Nørholm Villavej 9, 9240 Nibe Indsiger ønsker, at muligheden for at udstykke matrikler på 800 m m2 skal ændres til et krav om, at der er forskellige størrelser matrikler. Det ville harmonere godt med den øvrige del af byen, at store og små matrikler ligger mellem hinanden. 8 matrikler på stort set samme størrelse, ville passe rigtig godt ind i et klassisk parcelhuskvarter, men vil harmonere dårligt med den øvrige del af Nørholm by. Møde den Side 21

24 Svar: Ikke imødekommet. Ved udstykning af området skal grundejer overholde principperne i lokalplanens bilag 2. Den overordnede disponering af det samlede området er gjort i en landsbylignende struktur med et grønt samlende fællesareal med regnvandssø. Ingen af de på bilaget viste grunde er lige store. Ligesom de heller ikke har samme geometri. Det vurderes derfor at udstykningen vil harmonere med det øvrige Nørholm. 2. Indsigelse fra Rikke Christiansen og Kristian K Grøndahl, Nørholm Villavej 21, 9240 Nibe, vedrørende ønske om bevarelse af eksisterende lokalplan. I henhold til forslag om lokalplan, boliger, Nørholm Villavej gøres indsigelser mod at afvige fra eksisterende lokalplan, som vi ønsker overholdt. Svar: Ikke imødekommet. Det vurderes at være fornuftigt at tillade udstykning med en anden grundstørrelse end tidligere, før min m 2 nu mellem ca. 800 og 1700 m 2, for at sikre en forsat udvikling af Nørholm. Ligesom den overordnede disponering af området er udformet i en landsbylignende struktur, som er i tråd med det øvrige Nørholm. Lokalplan Boliger, Nørholm Villavej, Nørholm Samlet PDF over indsigelser til Lokalplan Boliger, Nørholm Villavej, Nørholm Beslutning: Anbefales. Møde den Side 22

25 Punkt 7. Lyngdrup, opstilling af vindmøller. Opsamling på fordebat By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse, miljøvurdering og lokalplan for opstilling af vindmøller ved Lyngdrup. Sagsbeskrivelse På baggrund af debatfolderen Deltag i debatten nye vindmøller ved Lyngdrup (jf. BLU-mødet 12. juni 2014, pkt. 5) blev der i perioden 18. juni 6. august 2014 afholdt fordebat. Kommunen modtog 10 henvendelser, som er gennemgået nedenfor. Desuden blev der den 25. juni afholdt informationsmøde om projektet i Langholt, hvor der var ca. 40 deltagere. Input fra informationsmødet og de henvendelser der er indkommet i debatfasen, vil indgå i det videre planarbejde. 1. Aalborg Forsyning Kloak A/S 2. Vejdirektoratet 3. Aalborg Stift, Thulebakken 1, 9000 Aalborg 4. Ann-Kathrine B. Thomassen, Øster Hassing Vej 23, Langholt, 9310 Vodskov 5. Annemette og Lasse Østergaard, Stribenvej 21, 9310 Vodskov 6. Ib og Jette Pedersen, Graverhusvej 78, Langholt, 9310 Vodskov 7. Peter Svendsen, Gravsholtvej 88, 9310 Vodskov 8. Helle Inger Nielsen og Jens Søndergaard Larsen, Gravsholtvej 102, 9310 Vodskov 9. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 10. Klaus Østergaard, Kåsvej 44, 7860 Spøttrup Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Aalborg Forsyning Kloak A/S vedrørende anlæg og forhold til spildevandsplanens oplande. Kloak A/S har ingen anlæg indenfor opstillingsområdet, og området er ikke beliggende i spildevandsplanens oplande. Svar: Taget til efterretning. 2. Bemærkning fra Vejdirektoratet vedrørende områdets placering i forhold til motorvejen Vejdirektoratet har ingen bemærkninger, da vindmølleområdet ligger langt væk fra motorvejen og dermed Vejdirektoratets interesser. Møde den Side 23

26 Henleder opmærksomheden på anbefalinger vedr. afstandskrav fra vindmøller til veje i forhold til risiko for vindmøllesvigt og nedblæsning af is. Udgangspunktet er at vindmøller kan placeres 1 gange møllens totalhøjde fra vejen, og at der ikke er belæg for at placere møllen længere væk end 1,7 gange møllens totalhøjde. Svar: Taget til efterretning. Der vil i det videre planarbejde blive redegjort for vindmøllernes placering i forhold til veje her særligt Lyngdrupvej. 3. Bemærkning fra Aalborg Stift vedrørende at vindmøllernes påvirkning af oplevelsen af de nærmeste kirker skal undersøges Aalborg Stift er enig i, at vindmøllernes påvirkning af oplevelsen af de nærmeste kirker skal undersøges. De anbefaler, at der bliver udarbejdet visualiseringer af samspillet mellem møller og de kirker, der er placeret i umiddelbar nærhed af vindmøllerne. Visualiseringerne skal vise møllerne som bag- og forgrund for de nærmeste kirker. Langholt Kirke, Vester Hassing Kirke, Øster Hassing Kirke, Hjallerup Kirke og Vodskov Kirke nævnes. Svar: Taget til efterretning. Der vil i det videre planarbejde blive redegjort for oplevelsen af vindmøllernes påvirkning i forhold til de nærmeste kirker. Som grundlag for dette vil der blive lavet visualiseringer fra en eller flere af de nærmeste kirker ud fra en vurdering af både afstand og synlighed til projektet. 4. Bemærkning fra Ann-Kathrine B. Thomassen vedrørende emner som ønskes inddraget i miljørapporten - påvirkning af kulturmiljø, fugle/flagermus, visualiseringer samt sammenhæng med de eksisterende vindmøller Der ønskes en vurdering af vindmøllernes påvirkning af herregårdsområdet og kulturmiljøet omkring Langholt Hovedgaard. Der ønskes nærmere undersøgelser af fugle og flagermus i området, da mange fugle fouragerer på arealerne om vinteren og trækker over området. Der observeres ofte flagermus i Langholt. Der bør også gennemføres visualiseringer om vinteren, da læhegn uden løv spærrer mindre for udsynet mod vindmølleområdet end de gør om sommeren. Visualiseringerne bør vise hvordan de nye vindmøller visuelt hænger sammen med de eksisterende vindmøller, når der bliver tale om to forskellige højder og områderne ligger et stykke fra hinanden. Er det at opfatte som 1 eller 2 mølleområder? Svar: Delvis imødekommet. Møde den Side 24

27 De nævnte forhold omkring påvirkning af herregårdsområde og kulturmiljø samt undersøgelser vedr. fugle og flagermus i området er alle parametre, der skal undersøges, redegøres for og vurderes i det videre planarbejde. I forhold til visualiseringer er det afgørende, at de giver et retvisende og troværdigt billede af, hvilken påvirkning det er vindmøllerne giver både i forhold til beboelser og landskaber. En af de centrale ting som visualiseringerne skal være med til at belyse er, hvilken påvirkning det har, hvis de to rækker møller har forskellig højde. I det videre planarbejde vil der derfor blive arbejdet med både møller på 150 meter (hovedforslag) og møller på 130 meter (alternativt forslag), så forskellen rent visuelt vil fremgå og blive vurderet. Både den eksisterende række vindmøller og den nye række vindmøller vil komme til at ligge indenfor det samme vindmølleområde i kommuneplanen. Både visuelt og i forhold til beregningerne omkring støj er alle møller en del af det samme billede, og er således at betragte som ét område. 5. Bemærkning fra Annemette og Lasse Østergaard vedrørende deres bekymring for de møller der ønskes opstillet ved Lyngdrup De har overvejet at sælge hus, og mener på ingen måde at møllerne vil gavne et hussalg, men at det vil betyde, at de bliver stavnsbundet. De møller som på nuværende tidspunkt er ved Lyngdrup kan de både se og høre, og tanken om at de nye møller kommer endnu tættere på deres hus, vil øge synet og lyden af dem markant. Svar: Taget til efterretning. Der vil i det videre planarbejde blive redegjort for vindmøllernes påvirkning i forhold til nabobeboelser det være sig både visuelt og i forhold til støj- og skyggepåvirkninger. I forhold til støj er der helt faste støjgrænser, der skal overholdes og som er en forudsætning for at kunne opstille vindmøller, hvilket vil blive sikret i det videre planarbejde. 6. Bemærkning fra Ib og Jette Pedersen vedrørende ønske om dels et kort, der viser støjpåvirkningerne fra den ansøgte projekt og dels oplysning om hvornår der kan søges værditab De bor tæt på det planlagte projekt, og ønsker tilsendt et kort (decibelkort), der viser hvordan støjpåvirkningen er fra det ansøgte projekt. Endvidere ønskes oplysninger om, hvornår de skal søge om værditab i forhold til deres ejendom. I forlængelse heraf kommentar til tidspunktet for hvornår værdiforringelsen skal vurderes. De har på nuværende tidspunkt delvise lydgener fra de eksisterende møller. Svar: Imødekommet. Møde den Side 25

28 Støjkort over det ansøgte projekt er tilsendt, med bemærkning om, at hvis der sker ændringer i projektet i forhold til placering, mølletype eller lignende kan støjberegningerne også ændre sig. Men det vil blive afklaret i det videre planarbejde. I forhold til værditab er der en helt fast proces og tidspunkt. I den 8 ugers offentlige høring der kommer ved udsendelse af et konkret planforslag, afholdes der et offentligt møde. Her deltager blandt andet energinet.dk og orienterer om værditabsordningen. Efter dette møde er der 8 uger til at anmelde krav om værditab. Det er energinet.dk der administrerer arbejdet med værditab og de anmeldelser, der kommer. Mere info er samlet på 7. Bemærkning fra Peter Svendsen vedrørende observation af flagermus og forslag til et konkret visualiseringspunkt Har boet i området gennem de seneste 17 år og hver sommer observeret op til flere flagermus på de stille aftener. Mener det er vigtigt at tage hensyn til vores dyreliv frem for vindmøller. Vil opfordre til at der laves en visualisering på Gravsholtvej mellem nr. 80 og 90. Der ligger syv ejendomme i dette område, og det er et oplagt fokuspunkt at se projektets indvirkning på ejendommene fra. Svar: Imødekommet. En del af det videre planarbejde er en undersøgelse af udbredelsen og typen af flagermus i området, og en efterfølgende vurdering af vindmøllernes påvirkning af flagermus og deres levesteder. For at kunne vurdere vindmøllernes visuelle påvirkning af nabobeboelser, skal der laves visualiseringer. Da der ligger flere beboelser i det foreslåede område, vil det være oplagt, at et af visualiseringspunkterne placeres her. 8. Bemærkning fra Helle Inger Nielsen og Jens Søndergaard Larsen vedrørende at de nye møller vil medføre væsentlige gener samt at deres ejendom bliver fuldstændig usælgelig Ejer ejendommen Gravsholtvej 102, men den er ikke nævnt i debatmaterialet. De mener, at det vil medføre væsentlige gener med nye vindmøller så tæt på ejendommen. Efter planen skal Gravsholtvej 100 rives ned, hvorefter der vil være frit udsyn til møllerne fra nr Som det ser ud nu vil den første mølle være 900 meter væk, hvilket vil være meget generende. De er bekendt med værditabsordningen, men mener ikke der kan sættes kroner og ører på det værditab de lider. Ejendommen bliver fuldstændig usælgelig. De mener, at ejendommen Gravsholtvej 102 skal tænkes ind i de fremtidige planer. Svar: Taget til efterretning. Møde den Side 26

29 Projektudvikleren har en aftale omkring nedlæggelse af beboelsen på Gravsholtvej 100. Hvorvidt ejendommen nedrives er der ikke taget stilling til. Kommunen stiller som myndighed en række krav, der skal overholdes i forbindelse med opstilling af vindmøller. Herunder en mindste afstand på fire gange møllens totalhøjde til beboelser (svarende til mindst 600 meter) ligesom de gældende støjgrænser skal overholdes. Disse forhold sikres i den videre planlægning. Kommunen kan således ikke stille krav om at inddrage ejendommen som en del af projektet. Det vil bero på en aftale mellem to private parter - ejendommens ejer og projektudvikleren. I forhold til værditabsordningen er der helt faste procedurer. Se svar til bemærkning Bemærkning fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) vedrørende vindmøllernes maksimale højde samt lysafmærkning af vindmøllerne Det skitserede område for opstilling af nye vindmøller ved Lyngdrup ligger indenfor det område flyvekontroltjenesten anvender ved radarkontrol af fly under ind- og udflyvning. Ud fra det kan der opstilles vindmøller i området med en maksimal højde over havet på 500 fod svarende til152 meter. I forhold til luftfartsafmærkning af vindmøllerne i området ved Flyvestation Aalborg, kan Forsvaret acceptere, at det blinkende hvide lys kan erstattes af et rødt blinkende lys efter Trafikstyrelsens anvisning. Svar: Taget til efterretning. Aalborg Kommune er i en dialog med FBE for præcist at få afklaret den maksimale højde for de konkrete mølleplaceringer. Denne afklaring bliver en af forudsætningerne for det videre planarbejde. På samme vis skal der ske en konkret afklaring af kravene til lysmarkering, så den bliver ensartet og så begrænset som muligt for både nye og eksisterende vindmøller i området. 10. Bemærkning fra Klaus Østergaard vedrørende ønske om at der ikke stilles yderligere møller op samt tre ønsker vedrørende lysmarkering, produktionsstop og retablering af arealerne Ønsker som udgangspunkt ikke at der stilles yderligere vindmøller nord for ejendommen, da flere møller tættere på ejendommen relativt vil fylde endnu mere i udsigten. Han har rejst en del skov på ejendommen men friholdt udsigten mod nord mod Langholt Skov. Den eneste menneskelige aktivitet er dyrkningen af jorden og så de syv eksisterende vindmøller. En udsigt han ikke er begejstret for og derfor ikke ønsker yderligere menneskelig aktivitet. Undgå at gentage fortidens fejl ved at tillade opsætning af endnu flere vindmøller ved Lyngdrup. Hvis Aalborg Kommune alligevel vælger at give tilladelse til flere møller fremføres tre ønsker: I dag bliver lysmarkeringen kun tændt, når der er indflyvning til Aalborg Lufthavn. Denne praksis ønskes overført til de nye vindmøller, så der bliver mindst muligt udsyn til røde dinosaurus øjne. Møde den Side 27

30 Ved lave vindhastigheder kan vi allerede i dag høre de eksisterende vindmøller. Mange vindmøller har en lav eller slet ingen produktion ved vindhastigheder under 4 m/s. Foreslår at der installeres styring, så møllen stopper ved vindhastigheder under 4 m/s f.eks. i perioden 15. juni til 1. september. Det vil minimere støjgenerne på den del af året, hvor vi opholder os mest udenfor og uden at det får væsentlig teknisk eller økonomisk betydning for investorerne. Der skal tages højde for, at der er midler til at retablere arealerne, når vindmøllerne om måske 30 år tages ud af drift, så der ikke bliver udsigt til et antal vindmøllelig. Svar: Taget til efterretning. Som en væsentlig del af det videre planarbejde vil der blive redegjort for vindmøllernes påvirkning i forhold til nabobeboelser det være sig både visuelt og i forhold til støj- og skyggepåvirkninger. Der skal således laves en række visualiseringer fra forskellige ejendomme særligt i forhold til de nærmeste nabobeboelser. På de eksisterende vindmøller er der i dag faste røde lys samt hvide blinkende lys på de yderste møller. Disse blinker døgnet rundt. Kravene til lysmarkering er imidlertid ændret, så der ikke længere er krav om de hvide blinkende lys, men i stedet røde. Dette skal afklares nærmere i det videre planarbejde, og Aalborg Kommune vil arbejde for, at der bliver en ensartet lysmarkering på både nye og gamle møller. Umiddelbart er det vanskeligt for kommunen at sætte krav til driften af vindmøllerne, hvis de fastsatte krav i forhold til støj- og skyggepåvirkninger ellers overholdes. Særligt i forhold til skyggegener er det i andre projekter sket, at møllerne bliver stoppet i perioder, hvis kravene ikke kan overholdes. Men ikke med det argument, at der alligevel ikke er nogen produktion ved lave vindhastigheder. Hvis den videre planlægning resulterer i, at der kan sættes nye vindmøller op i Lyngdrup, vil der i forbindelse med tilladelserne blive fastsat en række vilkår. Herunder at møllerne skal nedtages og fjernes, samt at arealerne skal retableres ved vindmøllernes ophør. Kortbilag - Opsamling på fordebat vedr. vindmøller ved Lyngdrup Samlet PDF af bemærkninger til fordebat vedr. vindmøller ved Lyngdrup Beslutning: Godkendt. Møde den Side 28

31 Punkt 8. Vestbyen, Poul Paghs Gade Skole, Boliger mm, Startredegørelse By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender, at lokalplanen udarbejdes med et overordnet indhold som beskrevet i Startredegørelsen. Sagsbeskrivelse Startredegørelse s møde 22. maj 2014 (Pkt 7) Formål Formålet med lokalplanen er at skabe mulighed for ombygning af Poul Paghs Gade Skole til ungdomsboliger samt skabe mulighed for nybyggeri i 6 og 4 etager i 2 byggefelter mod henholdsvis Poul Paghs Gade og Valdemarsgade. Det er et vigtigt vurderingsparameter, at lokalplanområdet har en central stationsnær placering, og at byfortætning således er i overensstemmelse med kommunens strategi (Vision 2025) om byfortætning i stationsnære områder. Nybyggeri i 2 nye byggefelter kan desuden bidrage til at forstærke den eksisterende bystruktur og give et spændende bymiljø skabt i mødet mellem skolens stemningsgivende kulturspor og moderne arkitektur af høj kvalitet. I forhold til det tidligere fremlagte projekt er der reduceret i bygningshøjden i de nye byggefelter, så skalaen tilpasses den eksisterende bebyggelse. Startredegørelse - Boliger mm, Poul Paghs Gade Skole, Vestbyen Beslutning: Godkendt, idet sætningen "men den fulde udbygning vil kræve en kvote på ca. 165 ungdomsboliger" udgår. Møde den Side 29

32 Punkt 9. Forfaldne beboelsesejendomme i landdistriktet, 4. pulje By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender Bygningsforbedringsbeslutning (nedrivning) efter Byfornyelseslovens 8 for følgende ejendomme: - Rosenvænget 2, 9370 Hals. - Tjelevej 30, Sønderholm, 9240 Nibe. Sagsbeskrivelse Opgaven er opfølgning på kommunens landdistriktspolitik, som Teknik- og Miljøudvalget blev orienteret om ved mødet den 6. december 2012 (punkt 6). Økonomien til projektet blev godkendt ved byrådets budgetforhandlinger i oktober 2013 og fremgår af Investeringsoversigten , s Konsulentkontrakt (og strategi) blev godkendt i Teknik- og Miljøudvalgets møde den 12. december 2013 (punkt 15). 1. pulje (nedrivning af tre ejendomme) og 2. pulje (nedrivning af fire ejendomme) blev godkendt hhv. på byrådets møde den 26. maj 2014 (punkt 13) og den 18. august 2014 (punkt11). Her blev det også godkendt, at i 2014 og 2015 kan træffe byfornyelsesbeslutninger vedr. nedrivning, istandsættelse eller opkøb af forfaldne ejendomme. 3. pulje (nedrivning af fem ejendomme) blev godkendt i s møde d. 4. september 2014 (punkt 5) Formål Det overordnede formål er at nedrive (eller istandsætte) skæmmende og usunde bygninger i landdistriktet. Bygningerne nedrives med hjemmel i 8, stk. 2, nr. 3 i Lov om byfornyelse og udvikling af byer (Bekendtgørelse nr. 504 af 16. maj 2013 af Lov om byfornyelse og udvikling af byer). Indsatsen skal gøre det mere attraktivt at bo og færdes i kommunens landdistrikter, så man kan tiltrække ressourcestærke indbyggere og borgere. Samtidig forventes en afsmittende effekt, således at der skabes grundlag for private investeringer. Denne pulje består af to frivillige nedrivninger: Adresse Rosenvænget 2, 9370 Hals Begrundelse Skæmmende ejendom beliggende centralt i Hals by, umiddelbart over for skolen. Ejendommen står ubeboet. Møde den Side 30

33 Tjelevej 30, Sønderholm 9240 Nibe Ubeboet 4-længet gård beliggende i villaområde i udkanten af byen. Den kommunale nedrivning vedrører tre længer. Bygningerne har mistet deres funktion og er med tiden kommet til at ligge i et villaområde. Ejer har bygget nyt hus på grunden og skal selv bekoste nedrivning af gammelt stuehus, da nedrivning var et vilkår i byggetilladelsen. Ejendomsblad med beskrivelse af de enkelte ejendomme er vedhæftet som bilag. Nedrivningerne gennemføres af Aalborg Kommune ved en af kommunen udpeget entreprenør. Kommunen dækker samtlige udgifter ved nedrivningen. Forholdet til anden planlægning Nedrivning af bygningerne vil ikke være i strid med kommuneplanen for de enkelte områder, som foreskriver en fastholdelse og udvikling af Sønderholm som fremtidigt attraktivt lokalsamfund og Hals som oplandsby med vækstpotentiale. Ingen af bygningerne er omfattet af en lokalplan og nedrivningerne udløser ikke lokalplan, da det vurderes, at de ikke fysisk eller miljømæssigt medfører en væsentlig ændring i det bestående miljø. Miljø I nedrivningsprojekterne foretages screening og kortlægning for PCB, bly, asbest og andre miljøfarlige stoffer samt bortskaffelse, jf. gældende lovgivning på området. Tidsplan De fysiske arbejder med nedrivningerne forventes igangsat og afsluttet i 4. kvartal Økonomi Udgiften til nedrivning af bygningerne er anslået til i alt ca kr. Udgiften finansieres over den afsatte ramme på investeringsoversigten, projektnummer XA Forfaldne huse i landdistrikter. Finansieringen sker med en fordeling på 60% statslige midler og 40% kommunale midler. Der blev ved budgetforhandlingerne i oktober 2013 afsat en rammeøkonomi på 12,7 mio. kr. i 2014 og 11,0 mio. kr. i 2015 til nedrivning og istandsættelse af skæmmende bygninger. Rammen forudsætter statslig medfinansiering på 60%. Budgetmæssigt er der tale om to forskellige puljer, dels en pulje til landsbyfornyelse og dels en ordinær byfornyelsespulje. Kommunen er ikke forpligtet til at bruge hele den tildelte ramme. Ejendomsblad - Rosenvænget 2, Hals Ejendomsblad - Tjelevej 30, Nibe Møde den Side 31

34 Beslutning: Godkendt for så vidt angår Rosenvænget 2, 9370 Hals. Beslutningen for Tjelevej 30, Sønderholm, 9240 Nibe udsættes indtil videre. Møde den Side 32

35 Punkt 10. Himmerland Boligforening, afd. 74, Rendsburggade 2, 9000 Aalborg - 61 almene ungdomsboliger (Skema A) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger m.v. til projektet med en støtteberettiget anskaffelsessum på kr., at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitalindskud på kr. svarende til 10 % af anskaffelsessummen, at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges og at der på statens vegne gives tilsagn om driftstilskud i form af et ungdomsboligbidrag på 179 kr. pr. m 2 pr. år, hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20 %. Sagsbeskrivelse Bygherre: Himmerland Boligforening, afd. 74. Projekt Projektet er med på boligprogram med 42 ungdomsboliger og er planlagt opført i Antal ungdomsboliger er i forbindelse med skema A ansøgningen udvidet til 61 ungdomsboliger. har i mødet den 6. marts 2014 godkendt udvidelsen af grundkapitalindskuddet for de 19 ekstra ungdomsboliger. Ved at udvide antallet af boliger fra 42 til 61 er der skabt mulighed for at opnå en bedre arkitektonisk løsning for byggeriet som helhed. Samtidig sikres en bedre sammenhæng med den øvrige bebyggelse og de øvrige byrum i Musikkens Hus området. Aalborg Kommune har solgt byggegrunden til Himmerland Boligforening. En del af beløbet ved grundsalget skal finansiere det kommunale grundkapitalindskud. Byggefeltet udgøres af en sokkelgrund på ca. 350 m 2 og underlagt bestemmelserne i lokalplan , som forventes godkendt på mødet i Byrådet den 6. oktober Det er således en betingelse for at skema A kan godkendes i Byrådet den 27. oktober 2014, at lokalplanen bliver godkendt på mødet i Byrådet den 6. oktober 2014 Stueetagen indrettes til administrationslokaler for boligadministration medens de øvrige etager indrettes med 61 almene ungdomsboliger hver med et boligareal på 50 m 2. Det samlede boligareal bliver på m 2. Møde den Side 33

36 I kælderen indrettes cykelparkering. Der etableres tagterrasse til fælles ophold. Der etableres ikke særskilt parkeringsareal til bebyggelsen, men ifølge lokalplanen skal parkeringsbehovet dækkes af den allerede etablerede parkering i området. Energimæssigt udføres ungdomsboligerne efter BR 15 ligesom der projekteres efter de miljøretningslinier der er vedtaget for byggeri i Aalborg kommune, herunder almene byggerier. Arkitektur Bygningen er placeret på en hjørnegrund og markerer således afslutningen af bebyggelsen ved Rendsburggade/Nyhavnsgade. Det indgår som en del af den samlede bebyggelse og landskabet i området ved Musikkens Hus. Bygningens form er enkel og skarp og det arkitektoniske udtryk dannes af den markante facadeudformning. Facaderne er bygget op med beklædning i stål i smalle lodrette plader og med vandrette bånd ved etageadskillelsen, der skaber balance og markerer bygningens højde. De lodrette linjer, placeringen af vinduer og facadens mange fremspring bidrager til at den høje bygning fremstår slankere og mindre massiv. Bygningens base udgøres af to store karnapper med glaspartier. De transparente strukturer i bunden giver en lethed i afslutningen mod gadeniveau, og giver et visuelt mere åbent udtryk. På bygningens nordside forandrer altangangene udtrykket, valget af grå betonelementer her giver balance, uden at bryde farvevalget og stofligheden fra stålpladerne, ligesom det skaber overgang til udenoms arealerne. Tagterrassen på toppen bløder bygningens silhuet op, og giver gode udearealer med udsigt over byen. For at give bygningen den nødvendige lethed, er det vigtigt at facadefremspringene bibeholdes som beskrevet, da der er tale om et stort og kompakt byggeri på en meget lille grund. Facadeudtrykket skal derfor fastholdes i både helhed og detalje, som vist på det fremsendte skitseprojekt af fra Henning Larsen Architecht. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned 1) Planforhold etagebyggeri 61 2-rums á ca. 50 m kr. Lokalplan ): Huslejen er fratrukket et ungdomsboligbidrag på 179 kr. pr. m 2 pr. år. Projektet ligger indenfor de rammer, der er fastlagt i lokalplan Økonomi Anskaffelsessum og finansiering (pr. september 2014). Møde den Side 34

37 Anskaffelsessum Realkreditlån (88 %) Kommunal grundkapital (10 %) Beboerindskud(2 %) Årlig kommunal ungdomsboligbidrag 1) Kommunal Garanti 2) Kr Ikke beregnet 1): Ungdomsboligbidraget er en løbende ydelse, der er indeksreguleret og udgør 179 kr. pr. m 2 pr. år i Heraf betaler kommunen 20% og staten 80%. 2): Kommunen skal stille en garanti for den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes senere af det långivende realkreditinstitut. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af Staten. Udgiftsfordeling: Grundudgifter 23 %, omkostninger 11 % og håndværkerudgifter 66 %. Den samlede anskaffelsessum pr. m 2 er på kr. svarende til det gældende rammebeløb i 2014 incl. energitillæg på kr. (etagebyggeri). Ifølge driftsbudgettet for det første år er den årlige husleje pr. m 2 beregnet til kr. (uden fradrag af ungdomsboligbidrag). Heraf udgør kapitaludgifterne 691 kr. og de øvrige driftsudgifter excl. forsyningsudgifter 344 kr. pr. m 2 pr. år. Anskaffelsessummen svarer til rammebeløbet og den beregnede husleje og den samlede anskaffelsessum må betegnes som rimelige. Himmerland Boligforening, afd. 74, Rendsburggade 2-61 alm. ungdomsboliger - kortbilag Himmerland Boligforening, afd. 74, Rendsburggade 2-61 almene ungdomsboliger - Skitseforslag Beslutning: Udgik. Møde den Side 35

38 Punkt 11. Himmerland Boligforening - Ravnkildevej (afd. 50), Blåkildevej (afd. 51) og Fyrkildevej (afd. 52) almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Godkendelse inden byggestart (skema B) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender renoveringsprojekt for de resterende 3 etaper af helhedsplanen Kildeparken 2020 med tilhørende finansieringsplan inden byggestart, herunder godkender, at igangsætte 2. etape straks, nemlig renovering af Blåkildevej, afdeling 51, at igangsætte 3. og 4. etape, idet der tages forbehold for så vidt angår kommunens godkendelse af projektudformning inden licitationer vedrørende Ravnkildevej, afdeling 50 og renovering af Fyrkildevej, afdeling 52, at den samlede anlægsudgift bliver på kr. fordelt med til afdeling 50, kr. til afdeling 51 og kr. til afdeling 52, at projekterne skal forelægges byrådet såfremt der er væsentlige ændringer i forhold til projektets udformning og økonomi, at der sker en nedrivning af 7 familieboliger, heraf 5 gårdhuse og 2 boliger beliggende i etagebebyggelse, som led i gennemførelsen af de infrastrukturelle ændringer der i helhedsplanen har til formål at etablere forbindelsesveje, der giver mulighed for sivetrafik igennem området, og skaber bedre forbindelse mellem Humlebakken og Smedegårdsvej at der stilles den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansieringen og at der bevilges rente og afdragsfrit lån på kr. som led i en kapitaltilførsel, fordelt med til af deling 50 og til afdeling 51 (særlig driftsstøtte). Sagsbeskrivelse Bygherre: Himmerland Boligforening, afdeling 50, 51 og 52. Himmerlands afdelinger på Ravnkildevej, Blåkildevej og Fyrkildevej er en del af en større byplan fra 1960 erne, som lå til grund for udbygningen af Aalborg Øst. Afdelingerne er opført i hovedtræk identiske og har ensartede udfordringer på grund af alder. Afdelingerne står overfor et renoveringsbehov, og indgår i en samlet helhedsplan, Kildeparken 2020, for afdelingernes samlede boligområde. Sundheds- og Kvartershuset på Fyrkildevej 7 er 1. etape af denne samlede helhedsplan Kildeparken 2020, og afdelingerne renoveres nu i 3 efterfølgende etaper. Støttesagsmæssigt (budget og regnskab) vil de tre sager blive behandlet som tre selvstændige afdelinger. Der er altså tale om renovering af 3 selvstændige afdelinger, som har hver deres økonomi, men som, ud fra en byplanmæssig og boligsocial betragtning, indgår i en naturlig sammenhæng, hvilket Møde den Side 36

39 har været tanken bag at se på de tre afdelingers renoveringsbehov ud fra en helhedsbetragtning for området i en samlet helhedsplan. Bebyggelsen er nedslidt og der er byggetekniske skader, utidssvarende boliger og nedslidte friarealer. Det har været et fokuspunkt i processen at ændre afdelingernes fysiske udtryk og skabe diversitet i boligområdet, ligesom friarealer og adgangsforhold har vist et behov for ændringer i den fysiske struktur. For at sikre forskellighed og identitet i de enkelte afdelinger udbydes en arkitektkonkurrence for hver afdeling i en løbende proces fra I 2013 blev første konkurrence for Blåkildevej afgjort, og i 2014 og 2015 bliver der afholdt arkitektkonkurrencer for henholdsvis Ravnkildevej og Fyrkildevej. Det skal i samme forbindelse oplyses, at det er ifølge aftale med Landsbyggefonden, at dette skema B omhandler alle 3 afdelinger, baseret på licitationen for Blåkildevej, afholdt den 20. august Det er hensigten, at ændre bygningernes facadeudtryk blandt andet ved at betonfacader i blokkene udskiftes i sin helhed med nye elementer med bedre isoleringsgrad og tidssvarende arkitektonisk udtryk. På Blåkildevej indsættes nye betonfacader, som har teglsten på overfladen i flere variationer, og som brydes af lette partier i træ. I gårdhusene udskiftes ydermur med ny teglmur, for at bevare og styrke det nuværende udtryk. Endvidere skal massive fugtproblemer løses i gårdhusene og derfor udskiftes terrændækkene samtidigt med facadearbejderne. I helhedsplanen er der beskrevet et behov for at skabe flere forskellige boligtyper i afdelingerne, blandt andet for at skabe mulighed for en ændring af beboersammensætningen i området på sigt. På Blåkildevej er det konkret planen, at en række af de eksisterende blokke samt 9 gårdhuse skal ombygges til rækkehuse i forskellige størrelse. Indretningen i gårdhusene ændres, så der bliver bedre udkig og visuel kontakt med omgivelserne. På 7 blokke forberedes etablering af tagboliger. Ved lokalplan er det sikret, at området kan tilføres nye rækkehuse for familier og nye udsigtsboliger i 6 punkthuse som senior-, familie eller ungdomsboliger. Det forudsættes, at de nye boliger bliver en blanding af private og støttede boliger, men de nye boliger er ikke omfattet af skema B for renoveringen, og er endnu ikke tildelt kvote til opførelse. Forberedelsen til tagbolig er ikke til hinder for at færdiggøre projektet, såfremt muligheden for etablering af tagboliger ikke kan udnyttes. For at skabe boligtilbud til gangbesværede og kørestolsbrugere ombygges de stuelejligheder, som ikke ombygges til rækkehuse, efter de standarder, der er for nye tilgængelighedsboliger. For 75% af alle boliger på 1. sal og alle 155 gårdhuse i Kildeparken har det været nødvendigt at fremskynde de vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, der var planlagt. Det omhandler bl.a. renovering af badeværelser, udskiftning af køkkener, gulve, tekniske installationer m.v. Disse arbejder vil blive gennemført samtidig med den støttede renovering. Møde den Side 37

40 Ved skema A var afsat 10 mio. kr. til en Sportshangar, som kan styrke den organiserede og ikkeorganiserede idræt i området. Pengene er fortsat reserveret i skema B og projektet forudsættes udviklet i samarbejde med Aalborg Kommune som led i City in Between Kickstarts projektet for det østlige Aalborg, hvorfor der indtil videre ikke foreligger en afklaring af, hvorvidt en realisering er muligt. Himmerland arbejder i Kildeparken 2020 også stærkt på at udvikle en ny boligtype, hvor beboerne fra boligen kan drive egen virksomhed f.eks. frisørsalon, webshop, liberalt erhverv (revisor, arkitekt m.v.) Hensigten er opføre lette tilbygninger i tilknytning til boliger i stueetager, hvorfra erhvervet kan drives. Boligtypen forudsættes etableret på Fyrkildevej i området omkring Sundheds- og Kvartershuset. Fonden Realdania støtter projektet. Ved lokalplanen for Blåkildevej er det sikret at området kan tilføres nye rækkehuse for familier og nye udsigtsboliger i punkthuse som senior-, familie eller ungdomsboliger. Lokalplanen skaber mulighed for placering af op mod 200 nye boliger. Omfang og placering af nye boliger på Ravnkildevej og Fyrkildevej skal også ske ved lokalplaner baseret på arkitektkonkurrencerne. Det forudsættes at de nye boliger bliver en blanding af private og støttede boliger. De nye boliger er ikke omfattet af skema B for renoveringen. For såvidst angår infrastrukturen i boligområdet, er det i Kildeparken 2020 forudsat, at de eksisterende 3 blinde boligveje sammenbindes til et sammenhængende vejsystem for området Det er væsentlig at skabe adgang til gennemkørende sivetrafik for både personbiler og busser - som et væsentligt kriminalpræventivt tiltag. Endvidere indeholder oplægget tanker om opgradering af Astrupstien til også at kunne omfatte kollektiv trafik og dermed medvirke til en på sigt bedre sammenbinding af området med byområdet syd for Universitets-boulevarden. Den videre udvikling af disse tiltag forudsættes at kunne ske indenfor rammerne af opfølgning på "City in between" konkurrencen om udviklingen af det østlige Aalborg, der bl.a. også forudsætter ændringer af bydelens trafikstruktur. Landsbyggefonden har særlige støttemidler til etablering af infrastruktur i boligområder, som er på listen over "særligt socialt udsatte boligområder". Ingen af Kildeparkens afdelinger er i øjeblikket omfattet af denne liste og finansieringsordning. I forbindelse med skema B for Blåkildevej forudsættes 7 familieboliger bestående af 5 gårdhuse og 2 etagelejligheder (svarende til ½ opgang) nedrevet for at give plads til ny infrastruktur. Besparelsen ved at undlade renovering af disse huse finansierer vejanlægget. Landsbyggefonden har med en særlig bevilling støttet en forundersøgelse af mulighederne for etablering af et system for lokal håndtering af regnvand. Undersøgelsen har vist, at de lokale forhold giver mulighed for at hele området i princippet kan frakobles det offentlige system ved etablering af kanaler, søer og nedsivningsområder, som tillige kan styrke områdets herlighedsværdier. Dele af det eksisterende kloaksystem skal fornyes i forvejen, men en LAR løsning vil betyde en merudgift og øget behov for finansiering, som forudsættes finansieret ved salg af byggeret i området. Afdelingerne er også med i et fælles boligsocialt projekt i Aalborg Øst med 4 boligorganisationer og 9 afdelinger i projekt 9220 Aalborg Øst. Et projekt som Aalborg Kommune også deltager i og Møde den Side 38

41 som Landsbyggefonden har givet støtte til efter almenboligloven fra puljen vedrørende tilskud til social og forebyggende indsatser. Skema A blev godkendt i byrådets møde den 10. december 2012 (pkt. 18). Projekt og forhistorie er i øvrigt beskrevet i indstillingen til skema A. Landsbyggefonden har den 13. december 2012 givet tilsagn om støtte til renoveringen (skema A). Den ved skema A godkendte helhedsplan for renoveringsprojektet er færdigprojekteret for så vidt angår afdeling 51, Blåkildevej og har været udsendt i arkitektkonkurrence og licitation. Licitationsresultatet oversteg budgetrammen ved skema A med ca. 47 mio. kr. som følge af bl.a. håndtering af miljøfremmede stoffer, behov for nye terrændæk i 45 boliger og indeksering af udgifterne til niveau. Landsbyggefonden har ikke udarbejdet en endelig finansieringsplan, men har den 9. september 2014 oplyst, at fonden godkender stigningen i de 91-støttede lån (renoveringsstøtteordningen). Økonomi Den samlede renoveringsudgift for afdeling 50 er beregnet til ca. 387 mio. kr. svarende til kr. pr. m 2, for afdeling 51 til ca. 538 mio. kr. svarende til kr. pr. m 2 og for afdeling 52 til ca. 568 mio. kr. svarende til kr. pr. m 2. Kapitaltilførsel Kapitaltilførslen vil ske efter nedenstående såkaldte 1/5-model: Aalborg Kommune Rente- og afdragsfrit lån 20 % kr. Realkreditinstitut Rente- og afdragsfrit lån 20 % kr. Landsbyggefonden Lån fra Landsdispositionsfonden 20 % kr. Landsbyggefonden Tilskud fra Landsdispositionsfonden 20 % kr. Boligorganisationen Tilskud fra egen dispositionsfond 20 % kr. I alt 100 % kr. Huslejekonsekvenser Landsbyggefonden har den 21. december 2012 givet huslejestøtte og driftsstøttelån til alle 3 afdelinger. Støtten er indbetalt fra 1. kvartal 2013 og er løbende blevet indsat på en reguleringskonto. For Ravnkildevej svarer støtten til 344 kr. pr. m2 pr. år. For Blåkildevej svarer støtten til 345 kr. pr. m2 pr. år. Møde den Side 39

42 For Fyrkildevej svarer støtten til 434 kr. pr. m2 pr. år. Det forventes, at den løbende støtte fra Landsbyggefonden vil blive reguleret, således at de tidligere udmeldte huslejestigninger ikke forøges udover inflationsudviklingen til trods for de højere anlægsudgifter i forhold til skema A. Det er oplyst, at hvis huslejerne fremskrives til 2014-niveau bliver de fremtidige årlige gennemsnitshuslejer på 813 kr. pr. m2 for alle 3 afdelinger. Finansiering: Realkreditinstitutterne har i deres tilbud på finansiering oplyst, at der kun skal stilles en kommunegaranti på den støttede del af belåningen. Ravnkildevej Renoveringsudgift I alt Støttede realkreditlån 1) Ustøttede realkreditlån kr Egen finansiering og tilskud 2) Kapitaltilførsel til driften (se ovenfor) Kommunal Garanti 3) Skema A Ændring Skema B b Blåkildevej Renoveringsudgift I alt Støttede realkreditlån 1) Ustøttede realkreditlån kr Egen finansiering og tilskud 2) Kapitaltilførsel til driften (se ovenfor) Kommunal Garanti 3) Skema A Ændring Skema B Møde den Side 40

43 Fyrkildevej Renoveringsudgift I alt Støttede realkreditlån 1) Ustøttede realkreditlån kr Egen finansiering og tilskud 2) Kapitaltilførsel til driften (se ovenfor) Kommunal Garanti 3) Skema A Ændring Skema B ) Forklaring til skemaer: 2) Lånet bevilges af Landsbyggefonden. Ydelsesstøtten betales fuldt ud af fonden. 3) Det samlede beløb for begge afdelinger består af egenfinansiering i form af tilskud fra egen trækningsret, forbrug af henlæggelser og forbrug fra reguleringskonti. 4) Kommunen skal for de støttede lån garantere for den del af lånene, der ligger ud over 60 % af ejendommens værdi. Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af kommunens eventuelle tab. Garantiforpligtelsen er beregnet foreløbigt af realkreditinstitutterne. Som normalt ved renoveringssager, skal der stilles en række almindelige vilkår og en række særlige vilkår for støttetilsagnet. Beslutning: Anbefales. Møde den Side 41

44 Punkt 12. Orientering fra Plan og Udvikling. Beslutning: - Orientering om Håndværkerkvarteret. - Orientering om Nordhavnen. - Orientering om Bygaden Møde den Side 42

45 Punkt 13. Orientering fra Trafik og Veje. Beslutning: Intet. Møde den Side 43

46 Punkt 14. Orientering fra Park og Natur. Beslutning: Intet. Møde den Side 44

47 Punkt 15. Navngivning af sti omkring Vadum - Vadum Banesti By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender, at Vadum Banesti forlænges dels mod Nørresundby og dels mod Jammerbugt Kommune. Sagsbeskrivelse En del af den gamle banestrækning Nørresundby-Fjerritslev blev tilbage i 2001 navngivet Vadum Banesti. Det drejede sig om en mindre strækning omkring Vadum by. Nu er stien videreudbygget mod syd mod Nørresundby og mod nord til Jammerbugt Kommune. Stien forløber hovedsalig i det gamle banetrace. Det foreslås derfor, at de to nye etaper også navngives Vadum Banesti. Oversigtskort - Vadum Banesti Beslutning: Godkendt. Møde den Side 45

48 Punkt 16. Orientering fra Byggeri og Digital Service. Beslutning: Intet. Møde den Side 46

49 Punkt 17. Taxikørsel - Regulering af maksimaltakster By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at maksimaltaksterne for taxikørsel i kommunen reguleres som anført i sagsbeskrivelsen, og at reguleringen sker med virkning fra godkendelsen. Sagsbeskrivelse Maksimaltaksterne for taxikørsel i Aalborg Kommune er senest blevet forhøjet ved byrådets godkendelse af de nugældende maksimaltakster den 22. oktober 2012 (punkt 14). Bestillingskontoret DanTaxi Aalborg har ved skrivelse af 17. september 2014 ansøgt Aalborg Kommune om godkendelse af en takstforhøjelse i overensstemmelse med stigningen i taxi-indekset fra indekset for 2. kvartal 2012 (143,6) til 2. kvartal 2014 (148,9), svarende til en stigning på 3,69%. Taxi-indekset beregnes af Danmarks Statistik. Vægtgrundlaget for indekset er udarbejdet i samarbejde med Storkøbenhavns Taxinævn. I beregningerne indgår omkostninger til løn, reparation og vedligeholdelse, brændstof (inkl. afgifter og moms), administration, forsikring og kapitalomkostninger (biler inkl. afgifter). I følgende opstilling over nye maksimaltakster er prisstigningen på 3,69% blevet fordelt jævnt på alle taksttyper og afrundet. Dog er taksten for medtagelse af cykel uændret. Følgende takster indstilles. (I parentes er angivet de nugældende takster). For vogne med timetakster: Almindelige vogne Store vogne Starttakst... 22,00 (21,00) 22,00 (21,00) Timetakst, hverdage kl ,00 (383,00) 463,00 (447,00) Timetakst, øvrige tidspunkter ,00 (455,00) 518,00 (500,00) Kilometertakst, takst 1 og 3, 0-1 km... 33,00 (32,00) 48,31 (46,59) Kilometertakst, takst 1 og 3, over 1 km... 7,72 (7,45) 11,93 (11,51) Kilometertakst, takst 2 og 4, 0-1 km... 11,59 (11,18) 16,91 (16,31) Kilometertakst, takst 2 og 4, over 1 km... 2,71 (2,61) 4,17 (4,02) Medtagelse af 1 cykel/knallert... 20,00 (20,00) 20,00 (20,00) Beslutning: Anbefales. Møde den Side 47

50 Punkt 18. Ekspropriation til etablering af cykelsti langs Brådalvej mellem Visse og Nøvling indstiller, at byrådet godkender, at der træffes beslutning om ekspropriation ifølge lov om offentlige veje 43, stk. 1, at indgåede forligsaftaler med lodsejerne om ekspropriationserstatningen tiltrædes, og at By- og Landskabsforvaltningen i øvrigt bemyndiges til at afslutte erstatningsspørgsmålene. Sagsbeskrivelse Magistraten udsatte sagen i mødet den 15. september 2014, pkt. 13, med henblik på fornyet behandling i. Formål Der arbejdes løbende med at forbedre infrastrukturen for alle trafikanter i Aalborg Kommune. Derfor er det planlagt, at der skal laves en dobbeltrettet cykelsti mellem Visse og Nøvling, der skal højne sikkerheden for de bløde trafikanter på strækningen. Særligt de skolebørn der dagligt cykler mellem byerne. Etapedeling af cykelstien mellem Visse og Nøvling i en etape 1 og 2: Ekspropriation til etablering af cykelstien opdeles i 2 etaper. Denne indstilling angår etape 1. Den påtænkte cykelstis forløb for etape 1 og 2 samlet bliver med start i Visse i den nordlige ende af Vissevej ud for Kærholtstien. Umiddelbart herefter tilsluttes den Brådalvej, som cyklisterne skal krydse i niveau. Efter Engkildevej fortsætter cykelstien på den vestlige side af Brådalvej indtil Nøvling, videre forbi byskiltet og frem til Nøvling Kirkevej. Etape 1 omfatter hele cykelstien bortset fra - Cykelstiens forløb henover matr.nr. 2an Visse By, Nøvling og matr.nr. 2df Visse By, Nøvling - Cykelstiens forløb henover matr.nr. 7a Visse By, Nøvling, matr.nr. 4g Visse By, Nøvling og matr.nr. 4ai Visse By, Nøvling. Etape 1 omfatter lodsejerne og rettighedshaverne med løbenummer 1, 1b, 2, 3, 4, 7, 8 for så vidt angår matr.nr. 7f Visse By, Nøvling (men ekskl. matr.nr. 7a Visse By, Nøvling), 8b for så vidt angår matr.nr. 7f Visse By, Nøvling (men ekskl. matr.nr. 7a Visse By, Nøvling), 9, 12, 13 og 14. Møde den Side 48

51 Etape 2 omfatter cykelstiens forløb henover 2an Visse By, Nøvling og matr.nr. 2df Visse By, Nøvling samt cykelstiens forløb henover matr.nr. 7a Visse By, Nøvling, matr.nr. 4g Visse By, Nøvling og matr.nr. 4ai Visse By, Nøvling. Etape 2 omfatter lodsejerne og rettighedshaverne med løbenummer 5, 5b, 6, 8 for så vidt angår matr.nr. 7a Visse By, Nøvling (men ekskl. matr.nr. 7f Visse By, Nøvling), 8b for så vidt angår matr.nr. 7a Visse By, Nøvling (men ekskl. matr.nr. 7f Visse By, Nøvling, 10, 10b, 11). Opdelingen i etaper er illustreret på vedlagte bilag. For at sikre, at anlægsarbejdet kan påbegyndes inden vinteren på hovedparten af strækningen for en kommende cykelsti, har forvaltningen valgt at opdele beslutningen om ekspropriation til cykelstien i to etaper. Baggrunden for etapeopdelingen er, at der er behov for at ændre projektet henover de strækninger, der er omfattet af etape 2: - På strækningen henover matr.nr. 2an Visse By, Nøvling og matr.nr. 2df Visse By, Nøvling, er der behov for at tage yderligere hensyn til drift og rettigheder knyttet til teknikhus og underjordiske anlæg tilhørende Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Der pågår dialog mellem vejmyndigheden og Aalborg Forsyning, Kloak A/S om flere løsninger. - På strækningen henover matr.nr. 4g Visse By, Nøvling skal projektet ændres, idet cykelstien i stedet for den hidtil påtænkte placering vest for bygningerne på Brådalvej 50 (lb.nr. 10) ønskes placeret langs Brådalvej øst for bygningerne på Brådalvej 50. Denne projektændring er bl.a. foranlediget af et ønske fra lodsejeren (lb.nr. 10), men det vurderes tillige at forbedre cykelstiens funktionalitet i form af en kortere og mindre kuperet rute, der med sin placering nær vejen er mere synlig og tryg. Samtidigt indebærer den nye placering af cykelstien, at ekspropriationsindgrebet overfor lodsejerne med lb.nr. 8 og 11 kan begrænses, da der ikke vil opstå afskårne arealer. Tidsplanen Anlægsarbejdet forventes igangsat ultimo oktober 2014 og cykelstien forventes færdig primo juni Berørte ejendomme Ekspropriationens omfang fremgår af udarbejdet ekspropriationsbeskrivelse med lodsejerfortegnelse samt tilhørende kortbilag, som forefindes i sagen. Etape 1 berører 12 løbenumre, hvoraf løbenummer 1b og 8b angår delvis ophævelse af forpagtningsaftaler på landsbrugsarealer. 8 løbenumre afståelse af landbrugsarealer. 1 løbenummer angår afståelse af areal i byzone og 1 løbenummer angår afståelse af areal fra en ejendom i landzone med en bygning til beboelse. Øvrige oplysninger På åstedsforretningerne den 19. juni 2014 blev der redegjort for den planlagte ekspropriation og dennes nærmere omfang, og det blev forklaret, hvordan de planlagte foranstaltninger vil berøre de omfattede ejendomme. Der er indgået forlig med foreløbigt 2 lodsejere om erstatningen for arealafståelse. Møde den Side 49

52 Under åstedsforretningerne og i den efterfølgende indsigelsesperiode er der indkommet bemærkninger, forslag til ændringer og indsigelser mod projektet indenfor etape 1: Løbenummer 8, 12 og 14: 8. Maren Madsen, Solbakken 64, 9210 Aalborg SØ 12. Hans Jørgen Houmann Thomsen, Nøvlingvej 118, 9260 Gistrup 14. Arne Houmann Thomsen, Nøvlingvej 195, 9260 Gistrup. Lb. nr. 8, 12 og 14 gør indsigelse mod den nuværende placering af cykelstien og fremkommer med 4 alternative forslag: at planen ændres til en fremføring øst for Brådalvej syd for Engkildevej, at der laves en tunnel under Brådalvej med fremføring af cykelstien øst for Brådalvej syd for Engkildevej, at benytte mindre veje til cykelsti. Der er mindre befærdede veje, som forløber næsten parallelt med Brådalvej fra Nøvling kirke og til Visse, at cykelstien lægges ud, så den følger Indkildestrømmen mellem Visse og Nøvling, da den vil ligge ret ugeneret og være en naturskøn rute at følge for cyklister. Svar: Ikke imødekommet Placeringen af cykelstien vest for Brådalvej på strækningen mellem Engkildevej i Visse og Nøvling Kirkevej i Nøvling er valgt for, at cyklisterne på denne strækning ikke skal krydse Brådalvej. Der har været dialog med samrådene i Visse og Nøvling, og der er fra samrådene udtrykt et stærkt ønske om, at de mindre skolebørn op til 6. klassetrin, som har bopæl i Visse og cykler til Nøvling for at gå i skole kan undgå en krydsning af Brådalvej ved at slutte sig til cykelstien ved Engkildevej. Dette hensyn er tillagt afgørende vægt. Cyklister på strækningen mellem Kærholtstien og Engkildevej vil skulle krydse Vissevej samt Brådalvej ved Engkildevej. Det er kommunens forventning, at cyklister mellem Kærholtstien og Engkildevej langt overvejende er med en alder over 6. klases niveau. Det betyder, at det er relativt bedre cyklister end de yngre cyklister, og derved har bedre forudsætninger for at krydse Brådalvej. Både krydsningen af Brådalvej og den nordligere krydsning af Vissevej bliver udført med støttepunkter, hvor det er cyklisterne, der har vigepligten. Dette er erfaringsmæssigt en sikker krydsningsform. Derudover er hastighedsbegrænsningen 60 km/t. Krydsningen af Brådalvej ved Engkildevej kan undgås ved at lave en tunnel under Brådalvej. Med en tunnelløsning vil cykelstien syd for Engkildevej kunne placeres øst for Brådalvej, og hensynet til de yngre cyklisters sikkerhed vil stadigt blive tilgodeset. En tunnelløsning er dog fravalgt. Løsningen vil medføre en betydelig fordyrelse af cykelstiprojektet, som ikke kan retfærdiggøres, når man tager den beskedne forventede cykeltrafik i området i betragtning, og når man tager i betragtning, at en krydsning henover vejen er en fuldt dækkende løsning, der kan udføres trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ifølge V&S (Viemose & Spile) prisdata for anlæg 2014 vil en pladsstøbt tunnel på 10 meter beløbe sig til ca. 1 mill. kr. i anlægsudgifter. Hertil skal lægges udgift til afvandingsløsning, Møde den Side 50

53 asfaltbelægning i tunnelen, udgravning til ramper ned i terræn samt opbrydning og efterfølgende retablering af Brådalvej, hvilket samlet anslås at beløbe sig til yderligere ca. 1 mill. kr. En løsning, hvor cyklisterne ledes til at benytte mindre befærdede eksisterende veje mellem Visse og Nøvling nemlig Vissevej og Nøvling Kirkevej har forvaltningen fravalgt af primært to årsager. Første årsag er, at ruten er meget mere kuperet end det påtænkte cykelstiforløb. Det er derfor tvivlsomt, om cyklisterne overhovedet ville benytte en sådan rute. For det andet er det hensigten, at der skal etableres et areal, der er forbeholdt de bløde trafikanter, hvorfor en sådan rute også vil gøre det nødvendigt, at der skal eksproprieres jord. Endeligt er det en ulempe ved ruten, at den virker mere øde på store stræk og er mindre befærdet, hvilket kan virke utrygt. En rute, der over en del af strækningen får et forløb langs Indkildestrømmen øst for Brådalvej betragtes ikke som en realistisk mulighed. Ud fra de kendte jordbundsforhold vil der kunne forventes omfattende blødbundslag. Dette forhold vil gøre, at der enten skulle foretages omfattende jordarbejder for at komme ned til fast bund, eller også, at der skulle accepteres løbende ekstra omkostninger til udbedring af sætninger. Ruten langs Indkildestrømmen er øde og ubefærdet, og den vil virke utryg. Økonomi Erstatningsbeløbet for etape 1, som forventes at udgøre ca kr., afholdes af Trafik og Veje over projekt 2718, cykelstihandlingsplanen. Rev. Kortbilag (Ekspropriation Brådalvej) Beslutning: Anbefales. Møde den Side 51

54 Punkt 19. Orientering fra rådmand og direktør. Beslutning: - Orientering om møde vedrørende Hasserisvej 124. Møde den Side 52

55 Punkt 20. Eventuelt. Beslutning: - Forslag om taskforce i relation til én indgang til kommunen i forhold til virksomheder. Møde den Side 53

56 Punkt 21. Godkendelse af referat. Beslutning: Godkendt. Referat udsendt den 3. oktober Bettina Vitnes Møde den Side 54