Center for dagtilbud og skole Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø

Transkript

1 Center for dagtilbud og skole Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø Punkt 3.3: Alle børn skal trives og udvikles i dagtilbud

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...2 Indledning...3 Målsætninger vedr. normeringer...3 Målsætninger og indsatsområder, som indgår i andre dele af byrådets arbejdsprogram...5 Målsætninger og indsatsområder, som indgår i implementering af ny lovgivning på dagtilbudsområdet Strategien for børn og unge med flere sprog, m.m....7 Afklaring af mulighed for fuld vikardækning/fælles vikarpulje....8 Afskaffelse af tid hvor pædagoger er alene med børn i institutionerne Evaluering af erfaringer med ferielukning/ændrede åbningstider i institutioner for på den møde at strække ressourcerne på den enkelte institution...11 Fælles ressourcepool af f.eks. naturvejledere, musikpædagoger eller idrætspædagoger, som institutionerne kan inddrage i deres pædagogiske arbejde Brug af eksempelvis skoleelever til af-og oprydning, ude og inde, så det pædagogiske personale ikke skal bruge tid på det

3 INDLEDNING Et samlet Byråd godkendte i april 2018 det politiske arbejdsprogram Fælles Fremgang for Furesø, som skal danne grundlag for byrådets arbejde og prioriteringer. I arbejdsprogrammet ønskes en masterplan for punkt 3.3 Alle børn skal trives og udvikles i dagtilbud. Konklusion & baggrund Udviklingen af dagtilbudsområdet har stået højt på byrådets dagsorden gennem længere tid, og flere indikatorer peger i retning af, at Furesø Kommune har et dagtilbudsområde af høj kvalitet, hvor børnene trives og udvikler deres faglige, sociale og personlige kompetencer. Dette fremgår både af den seneste kvalitetsrapport for 2016 & 2017 for dagtilbudsområdet og tilsynsrapporter fra Resultater og konklusioner fra det seneste pædagogiske tilsyn blev fremlagt for udvalget for dagtilbud og familier på mødet den 9. maj 2018, ligeledes på at dagtilbud i Furesø Kommune generelt tilbyder gode læringsmiljøer, hvor børn trives, udvikler sig og tilegner sig relevant læring. Samt at børnene indgår i tætte og anerkendende relationer, hvor deres intentioner og behov ses og imødekommes. Dagtilbud arbejder med afsæt i det fælles læringssyn, som vægter at børn tilegner sig både personlige, sociale og faglige kompetencer. Den styrkede pædagogiske læreplan, der trådte i kraft sommeren 2018, tager afsæt i et pædagogisk grundlag der bl.a. fremhæver et barnesyn der både sigter på barnets trivsel og på hvad det får med sig fra dagtilbuddet, erfaringer med leg, læring og børnefællesskaber, i tilrettelagte pædagogiske læringsmiljøer. Der er beskrevet mål for læringsmiljøet i forhold til børns alsidige personlige udvikling; for deres sociale udvikling; kommunikation og sprog; i forhold til børns erfaringer med krop, sanser og bevægelse; natur, udeliv og science samt kultur, æstetik og fællesskab. Det sproglige miljø står højt på dagsordenen i kommunens dagtilbud. Der er gennemført kompetenceudvikling af pædagoger i alle dagtilbud, både vuggestuer og børnehaver. Dette afspejler sig i indretning af gode sprogmiljøer, hvor der er fokus på børns sproglige udvikling både gennem samtaler i hverdagen og i særligt tilrettelagte pædagogiske forløb. Til sammen giver det et godt afsæt for det videre arbejde med udmøntning og implementering af arbejdsprogrammets punkt 3.3 Alle børn skal trives og udvikles i dagtilbud. Samtidig er det forvaltningens vurdering, at det er relevant og meningsfuldt at rubricere de konkrete målsætninger, forslag og indsatsområder i arbejdsprogrammets punkt 3.3, og i den følgende afrapportering er flere af de enkelte elementer samlet under samme overskrifter: Målsætninger vedr. normeringer Arbejdsprogrammet afsnit 3.3 indeholder to målsætninger, som indgår i budgetaftalen for , nemlig målsætningerne om: - Som minimum at fastholde den nuværende normering i alle institutioner og gerne øge den generelt, så vores børn får mere uddannet personale omkring sig 3

4 - Øget fokus på sociale normeringer gennem en opnormering af personale til de daginstitutioner, der har en høj andel af udfordrede børn/familier. Tildelingen skal ske ud fra en vurdering af, hvilken effekt det vil give ift. børnegruppen Status Med den aftale om budgettet der er indgået, har byrådet sikret midler til at man på dagtilbudsområdet både kan fastholde den nuværende normering i dagtilbud og afsat ekstra midler til dagtilbud med mange udsatte børn. På mødet i Udvalg for dagtilbud og familier den 15. august 2018 fik udvalget fremlagt en sag om mulighederne for at fordele en større del af ressourcerne til dagtilbuddene efter socioøkonomiske kriterier. I forbindelse med den sagsfremstilling oplyste forvaltningen, at den ressource der fordeles efter socioøkonomiske kriterier bl.a. anvendes til at øge andelen af uddannet medarbejdere, hvormed kvaliteten af det pædagogiske arbejde ift. børn i udsatte sociale positioner øges. Samtidig blev det oplyst, at det de midler der fordeles efter socioøkonomiske kriterier i høj grad anvendes til sprogstimulerende indsatser, pædagogiske aktiviteter for de børn, som har brug for særlige indsatser, styrket forældresamarbejde m.m. Ift. til begge ovenstående målsætninger i arbejdsprogrammet er det endvidere relevant at fremhæve forskningsresultater, som entydigt peger på, at både normeringer og andelen af uddannet personale har betydning for kvaliteten i dagtilbud. Forvaltningen peger i den forbindelse på Evalueringsinstituttet, EVA, som i 2017 udgav rapporten "Kvalitet i dagtilbud - pointer fra forskning" med udvalgte pointer gennem forskning i perioden Her peges på flere faktorer, som har betydning for kvalitet i dagtilbud, og som især har betydning for udsatte børn og familier: - Andelen af voksne pr. barn - herunder gruppestørrelser - Andelen af uddannet personale - ikke kun grunduddannelse men også efteruddannelse - Kvaliteten af forældresamarbejdet - herunder ressourcer til vejledende samtaler, inddragende arrangementer og deltagelse i tværfaglige aktiviteter med forældre - Kvaliteten af den tværfaglige indsats - herunder samarbejdet med familieafdelingen, sundhedsplejen og PPR-medarbejderne De særlige opgaver og udfordringer som dagtilbud, med en høj andel af børn med forskellige udfordringer af socioøkonomiske karakter, blev beskrevet og sammenholdt med en analyse af dagtilbud i Furesø Kommune i På baggrund af dette er der igangsat en indsats med det formål at løfte kvaliteten af den pædagogiske indsats i de 2 dagtilbud med allerflest udfordrede børn. Indsatsen følges af Center for Dagtilbud og Skole, og der samarbejdes med PPR om at målrette PPR s særlige indsats, så denne forstærker den generelle indsats. Effekten følges dels ved vurdering af børnenes sproglige udbytte og dels ved ekstern vurdering på forskellige kvalitetsparametre. Det er forventningen, at de gode resultater skal brede sig til de øvrige dagtilbud med en stor andel udfordrede børn. Fremadrettet plan Forvaltningen foreslår, at udvalget som led i de tre årlige budgetopfølgninger og som led i regnskabet følger udmøntningen af budgetbeslutningerne. Oplæg til politisk prioritering Dagtilbud gennemfører tidlige opsporinger af evt. mistrivsel hos alle børn. Det kan besluttes at der skal prioriteres midler til at tilbyde tidlige indsatser, når der findes tegn på begyndende mistrivsel. 4

5 De socialøkonomiske indsatser i dagtilbud kan evt. følges op med lignende særlige prioriteringer i det tværfaglige samarbejde. Et samarbejde der skal tilbyde helhedsorienterede indsatser, i forhold til de konkrete udfordringer en familie står i. Fordelingen af socioøkonomiske midler kan vælges fordelt ligeligt efter andelen af børn der opfylder kriterier fra Danmarks statistik, eller de kan vælges at blive udmøntet som særlige projekter, med kompetenceudviklingsforløb og efterfølgende indsatser der understøttes af forvaltningen eller eksterne, fx hvor der er en særlig stor andel udfordrede børn. Det kunne fx være et projekt der udvikler nye måder at styrke forældresamarbejdet på, for familier som ikke har mange ressourcer at trække på. Forvaltningen anbefaler at: Erfaringer fra den særlige indsats i 2 dagtilbud følges og det vurderes, om der skal sættes lignende ind i forhold til flere dagtilbud. Der etableres fora for erfaringsudveksling for dagtilbud med stor andel af udfordrede børn, således at viden og erfaringer kommer alle børn til gode. Der prioriteres udvikling af forældresamarbejdet, særligt når forældre er socioøkonomisk udfordrede. Målsætninger og indsatsområder, som indgår i andre dele af byrådets arbejdsprogram Arbejdsprogrammets afsnit 3.3 indeholder flere indsatsområder, som indgår i andre dele af byrådets arbejdsprogram, nemlig: Styrket fokus på børnedemokrati og inddragelse af børnenes perspektiv i hverdagen Styrket samarbejde mellem daginstitutioner, Sundhedsplejen, Familiehuset, Tandplejen og PPR om udsatte børn og familier Styrket fokus på børnedemokrati og inddragelse af børnenes perspektiv i hverdagen Arbejdsprogrammets afsnit 3.3 indeholder et indsatsområde, som lyder: Styrket fokus på børnedemokrati og inddragelse af børnenes perspektiv i hverdagen Denne opmærksomhed har været en del af det pædagogiske tilsyn, vis resultater og konklusioner som nævnt blev fremlagt for udvalget på mødet 9. maj Her fremgik det, at ét af udviklingspotentialerne for dagtilbuddene i Furesø Kommune med fordel kan være at arbejde videre med: At give børn lejlighed til at udtrykke synspunkter, forstå andres og udvikle kritisk tænkning en pointe, som er i tråd med ovenstående indsatsområde. I det pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan indgår et dannelsesbegreb samt et fokus på børneperspektivet. Et dannelsesbegreb der både peger frem mod hvad børn skal have mulighed for at tilegne sig og som angiver hvordan dette skal forløbe. Det giver således en retning for det læringsmiljø 5

6 som dagtilbud skal udmønte i hverdagen og beskrive i deres pædagogiske læreplaner. Læreplaner der skal udfærdiges inden sommeren Forvaltningen foreslår, at indsatsområdet indgår i det videre arbejde med arbejdsprogrammet punkt 3.1. Furesø Kommunes dannelsesstrategi, hvor ovenstående målsætning indgår som en parameter i dannelsesstrategien, og intentionen om at inddrage børn og elever i et forpligtende fællesskab med indflydelse på normer og værdier (jf. arbejdsprogrammets punkt 3.1.). Der fremlægges en procesplan for formuleringen og implementeringen af en dannelsesstrategi i Furesø Kommune på møderne i Udvalg for dagtilbud og familier og Udvalg for skole og ungdomsuddannelser på møderne i december Styrket samarbejde mellem daginstitutioner, Sundhedsplejen, Familiehuset, Tandplejen og PPR om udsatte børn og familier Et andet af arbejdsprogrammets afsnit 3.3 s indsatsområder, som også indgår og hænger sammen med andre dele af arbejdsprogrammet lyder: Styrket samarbejde mellem daginstitutioner, Sundhedsplejen, Familiehuset, Tandplejen og PPR om udsatte børn og familier Dette konkrete indsatsområde i punkt 3.3. indgår ligeledes i punkt 3.4 Styrket forebyggende indsats udsatte børn og familier skal hjælpes. Der skal fremlægges en samlet plan for at styrke de forebyggende indsatser i februar 2019 for Udvalg for dagtilbud og familier, og forvaltningen foreslår, at ovenstående punkt indgår i denne afrapportering i starten af det nye år. 6

7 Målsætninger og indsatsområder, som indgår i implementering af ny lovgivning på dagtilbudsområdet Strategien for børn og unge med flere sprog, m.m. To af de konkrete målsætninger i arbejdsprogrammets afsnit 3.3 indgår som elementer i Strategien for børn og unge med flere sprog og i intentionerne med den nye dagtilbudslov Stærke dagtilbud, og den styrkede pædagogiske læreplan nemlig: Styrket fokus på sproglige og sociale kompetencer, så alle børn er skoleklar, når de starter i 0. klasse Styrket og motiverende forældresamarbejde også ift. familier med børn med handicap Styrket fokus på sproglige og sociale kompetencer, så alle børn er skoleklar, når de starter i 0. klasse Den nye dagtilbudslov forskriver, at FFOer skal arbejde med før-skole børnenes læring, og at alle dagtilbud skal tilrettelægge et læringsmiljø der understøtter børns overgang til FFO og skole. Samtidig med den nye dagtilbudslovs ikrafttræden blev arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan også sat i gang, og det arbejde skal være implementeret den 1. juli I arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan indgår målsætninger, som er helt i tråd med målsætningerne i arbejdsprogrammet, og arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan vil derfor være med til at understøtte intentionerne med arbejdsprogrammet. Det kan nævnes, at det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der samarbejdes med forældrene om børns læring, at det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, får erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber. I Furesø Kommune anvendes et overgangsskema, med en del som alle forældre udfylder vedr. deres børns overgang fra børnehave til FFO og skole og en del som børnehavens pædagogiske medarbejdere udfylder som oplæg til en samtale med forældrene om den forestående overgang. Et fokus er her på hvordan forældre og de pædagogiske medarbejdere kan støtte barnet i den forestående overgang. FFO og skole modtager overgangsskemaet og får kendskab til det enkelte barns udvikling, dets behov og særlige forhold. Furesø Kommunes overgangskanon fra børnehave til FFO og skole sigter på, at alle børn skal have erfaringer med dels at få italesat forestillinger om overgangen og det nye der venter, dels konkrete kompetencer med et repertoire af lege, fortællinger og sange som alle børn kender til inden overgangen og som de kan medvirke i når de tages op i FFO og skole. Forvaltningen foreslår i relation til arbejdsprogrammets konkrete målsætning om: Styrket fokus på sproglige og sociale kompetencer, så alle børn er skoleklar, når de starter i 0. klasse At dette arbejde indgår i den enkelte dagtilbuds arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan, og samtidig indgår som del af den videre implementering af det Fælles Læringssyn, hvor der fokuseres på både faglige, sociale og personlige kompetencer og i Furesø Kommunes mål og principper for gode overgange. At dette arbejde indgår i det lokale samarbejde mellem dagtilbud og skole-ffo omkring børns overgange. Herunder at få kendskab til børns liv i hhv. børnehave og FFO-skole, hvad der skal til for at børn får en god start i FFO og skole, hvor børnene oplever at deres erfaringer er relevante og at de kan bidrage til fællesskabet. 7

8 Styrket og motiverende forældresamarbejde også ift. familier med børn med handicap Status På udvalgets møde den 6. juni 2018 blev udvalget orienteret om den nye dagtilbudslov Stærke dagtilbud, som trådte i kraft den 1. juli 2018, herunder lovens intentioner og status i Furesø Kommune. Flere af intentionerne med den nye dagtilbudslov er helt i tråd med Byrådets ønsker og målsætninger i arbejdsprogrammet, og i relation til ovenstående punkter, kan følgende fremhæves: Med den nye dagtilbudslov styrkes forældrenes indflydelse på deres dagtilbud, herunder gives forældrebestyrelser med den nye lov kompetence til at beslutte principper for samarbejde mellem hjem og dagtilbud, og bestyrelserne skal fremover inddrages i arbejdet med at skabe gode rammer for overgange, fx fra hjem til dagtilbud. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der samarbejdes med forældrene, om deres børns læring og trivsel. Evalueringsinstituttet (EVA) peger endvidere på, at gode relationer og godt samarbejde mellem forældre og pædagogiske medarbejdere bidrager til at understøtte børnenes trivsel, udvikling og læring. Dette opnås bedst når forældrene oplever sig mødt som en ressource. Forældre udtrykker forskellige ønsker og behov til samarbejdet, nogle ønsker vejledning også omkring barnets læring i hjemmet, mens andre ikke ønsker vejledning om opdragelse. For at skabe et tillidsfuldt samarbejde, skal pædagogiske medarbejdere sætte sig ind i forældrenes forskellige perspektiver og ønske og tage afsæt i disse. Forvaltningen anbefaler Forvaltningen foreslår i relation til arbejdsprogrammets konkrete målsætning om: Styrket og motiverende forældresamarbejde også ift. familier med børn med handicap At alle bestyrelser i de enkelte dagtilbud i løbet af første halvdel af 2019 formulerer principper for forældresamarbejdet, som omfatter alle forældre. At der på samrådsmøder videndeles om gode erfaringer med forældresamarbejde, som inspiration til formulering af principper for forældresamarbejdet. At forældresamarbejdet tager afsæt i de konkrete forhold der har betydning for børn og familier, fx et konkret handicap og den betydning dette har for den samlede families forhold. Afklaring af mulighed for fuld vikardækning/fælles vikarpulje. Status Furesø Kommune anvender lønsumsstyring, hvor en del af budgettet skal anvendes til løn, både til fastansatte og vikarer. Lederen beslutter hvor stor en andel der skal anvendes til fastansatte, og hvad der er brug for at reservere til vikarløn. I vurderingen af hvordan den bedste fordeling er, indgå mange parametre; den aktuelle udvikling i børnetallet (budgettet reguleres efter det reelle børnetal), det typiske sygefravær, børnefremmødet i ferieperioder, muligheder for at skaffe vikar (afhænger af transportmuligheder, af konjunkturer, af om deltidsansatte ønsker merarbejde m.m.), rekrutteringsmuligheder for faste medarbejdere, andel medarbejdere på orlov, andel studerende der skal aflønnes, muligheden for at justere i faste stillinger, varsler og frister osv. Børn og forældre har stor glæde af kendte medarbejdere i dagtilbud, dels fordi det befordrer tryghed og kendskab, dels fordi børns udvikling og læring er afhængig af tætte relationer til de voksne. 8

9 Fra august 2017 til og med juli 2018, har de kommunale dagtilbud brugt godt 9 mio. til løn til vikarer, incl. deltidsansattes mertimer. Dette svarer til ca. 5 % af det samlede lønforbrug i dagtilbud i samme periode, der er på ca. 178,5 mio. Brugen af vikarer topper i sommerferien og i december-januar. For sommerferien er ferieafvikling afgørende for behovet for vikarer, mens der i december og januar formentlig er to årsager der gør sig gældende, dels at infektionssygdomme er hyppigere i vinteren, dels at børnetallet topper inden tidlig start i FFO, hvilket gør at der er hyppigere behov for vikar, hvis der er fraværende medarbejdere. Områdeinstitutionerne har i flere omgange forsøgt med at have fælles vikarer, med det opleves at det ofte er i samme periode, at dagtilbuddene har behov for vikarer. Udfordringen i forbrug af vikarer er særligt behovet fra dag til dag, når sygemeldinger indkomme og der skal sikres tilstrækkelig personaledækning på dagen. Kendt fravær kan planlægges ved omlægning af faste medarbejderes arbejdstider og giver bedre mulighed for at lave aftaler med vikar, der fx kan være en tidligere studerende. Der er afprøvet om en fastansat vikar, der træder til i det dagtilbud der har mest behov for vikar. Erfaringen er, ar der er perioder hvor ingen har behov for vikar, mens der er andre perioder, hvor der er behov for mere end én vikar. I dag hjælper afdelingerne hinanden, når en afdeling har svært ved at fastholde en god drift, fordi det er svært at fastholde vikarer. Vikarer er ofte på udkig efter et fast job og fortsætter derfor ikke længe som vikar. Fremadrettet plan Lokalråd søges inddragede i planlægning omkring ferieperioder, hvor det er meget vigtigt at få det mest præcise bud på børnefremmødet, så brug af vikarer kan tilpasses bedst muligt, samtidig med at fastansatte få mulighed for at afvikle ferie, når børnefremmødet er mindst. Flere dagtilbud har præcise beskrivelser af hvilke opgaver der skal løftes alle dage, også selvom der mangler en del medarbejdere og hvilke opgaver der kan udskydes eller nedprioriteres på dage hvor der mangler nogle medarbejdere eller helt undlades på dage hvor der mangler en del medarbejdere. Dette medvirker til at børn i mindre grad oplever at det er nødvendigt at aflyse pædagogiske aktiviteter og opleve uro i den forbindelse. Afdelingerne vil fremadrettet også hjælpe hinanden med lån af vikarer eller medarbejdere i det omfang der er muligt. Oplæg til politisk prioritering Det er væsentligt at prioritere mest mulig stabilitet i de medarbejdere der er sammen med børn i dagtilbud, der via trygge og nære relationer støttes bedst muligt i deres trivsel, udvikling og læring. Jo højere den generelle normering i dagtilbud er, jo mindre sårbare er driften med hensyn til behovet for at finde vikarer med fravær blandt (flere) medarbejdere. Tildelingen af ressourcer følger i dag barnet og reguleres månedsvis. Denne regulering kan justeres, så den gælder for længere perioder, fx at tildelingen opgøres kvartalsvis. Dette vil enten binde forældre tilsvarende, eller vil kunne medføre udgifter i 2 dagtilbud vedr. det samme barn ved skifte mellem dagtilbud. Det vil give bedre mulighed for at justere antallet af medarbejdere, under hensyn til frister og varsler. 9

10 Forvaltningen anbefaler at: - Det fortsat er de stedlige ledere der beslutter fordelingen af anvendelse af lønbudgettet på hhv. fast og løst ansatte medarbejdere. De stedlige ledere har det tætteste kendskab til de lokale forhold. Afskaffelse af tid hvor pædagoger er alene med børn i institutionerne. Status BUPL gennemførte i april 2016 en undersøgelse blandt sine medlemmer, om tid, hvor de var alene med en gruppe børn. BUPL konkluderede, at 75 pct. af pædagogerne var på en tilfældig dag i april alene med den samlede børnegruppe. Pædagogerne var i gennemsnit alene med en børnegruppe på 17 børn (vuggestuebørn er talt dobbelt), og 56 pct. var alene med børnegruppen i mere end 30 minutter. Forvaltningen har adgang til besvarelsen blandt pædagoger i Furesø Kommune, som viser at pædagogers alene-tid med en børnegruppe er på niveau med sammenligningskommunerne. BUPL s undersøgelse har givet anledning til dialog, også i dagtilbuddene i Furesø Kommune, da alene-tid ofte er forbundet med en kollegas optagethed med børn, der skal hjælpes med basale behov, bl.a. ift. følgende punkter: - Pædagoger er i perioder alene med en gruppe børn på legepladsen, indtil en anden kollega, der har været inde og hjælpe nogle børn, kommer ud. - En anden ofte nævnt situation, er, når en kollega lægger et barn til at sove, tager det op eller skifter barnets ble, og endeligt - Kan pædagoger være alene med en gruppe børn om morgenen og ved lukketid. Dette er situationer, hvor der er kollegaer til stede i dagtilbuddet, der kan tilkaldes, hvis der er behov for dette. Samtidig har dagtilbuddene personaleressourcer til at hver børnegruppe kan have 2 medarbejdere i den fulde åbningstid. For at give mulighed for at der kan være 3 medarbejdere til en børnegruppe, og dermed kunne dele børnene op i mindre grupper, hvor der kan tilbyde en målrettet pædagogisk indsats, vil der være tidspunkter, særligt i ydertimerne hvor fremmødet er mindst, hvor der kun vil være en medarbejder til en børnegruppe. Der er ting der kunne gøre det lettere, at være alene med en gruppe børn: - At der er direkte adgang fra stuen til badeværelset betyder noget når en pædagog i vuggestuen skal skifte et barn og samtidig holde øje med en gruppe børn på stuen. - At der er døre mellem stuerne, så den voksne der er alene har hurtig adgang til at få hjælp fra kollegaerne på stuen ved siden af. - Afvikling af medarbejdernes pauser i middagsstunden medfører også et stort træk på personaleressourcerne og især i de mindre dagtilbud kan det betyde at medarbejdere kan være alen med en gruppe børn. - Praktiske opgaver der særligt løses i ydertider hvor der er færrest fremmødte børn kan også betyde at medarbejdere må gå til lokaler hvor børn ikke kommer, fx vaskerummet eller produktionskøkkenet. En del praktiske opgaver involverer medarbejderne børnene i, men nogle bør løses uden børn. Se senere om brug af ungarbejdere. Evalueringsinstituttet, EVA har lavet en kortlægning af resultater fra forskning af kvalitet i dagtilbud. Kortlægningen fremhæver, at gruppestørrelsen kan være lige så vigtig for 3-5-årige børnehavebørn som normeringen, og at små grupper skaber de bedste rammer for interaktioner og læring. Ved store børnegrupper på børn kommer de voksne til at fokusere på praktiske udfordringer og have mere 10

11 fokus på sikkerhed og pasning end på udvikling. Særlig vuggestuebørns interaktion med hinanden og med legetøj stimuleres af en voksens nærhed, særligt positivt når det er børnenes primære voksne. Fremadrettet plan Dagtilbud arbejder med at tilpasse mødeplaner efter børn og familiers behov, således at antallet af medarbejdere bedst muligt matcher antallet af fremmødte børn. Dagtilbud har fokus på organisering og strukturering af hverdagen. Det gælder i forhold til planlægningen og den løbende tilpasning af planer til den aktuelle situation på dagen og dermed muligheden for at opdele sig i mindre grupper, for at løse særlige opgaver. I forhold til hvilke opgaver, fx møder og forberedelse der skal løses i dagstiden, og hvilke der placeres bedst udenfor åbningstid. Ligesom der løbende prioriteres, hvilke medarbejdere skal deltage i hvilke og hvor mange møder og hvem løser bedst hvilke opgaver Oplæg til politisk prioritering Dagtilbud kan planlægge med at fordele medarbejderressourcerne, således at der er 2 medarbejdere i den fulde åbningstid og dermed ikke planlagt at en medarbejder er alene med en gruppe børn. En konsekvens vil være at der er ringere mulighed for at dele børnene op i små grupper, da der ikke vil være perioder med 3 medarbejdere omkring børnegruppen. En bedre generel normering vil betyde, at pædagoger vil kunne reducere tiden hvor de er alene med en gruppe børn, hvor det ikke indgår som en del af de planlagte indsatser. Forvaltningen anbefaler at: - Dagtilbudsledere planlægger den daglige drift. At alle medarbejdere sikres at vide hvor de kan tilkalde hjælp fra en kollega, hvis der skulle blive behov for det. - At der fortsat arbejdes med at opdele børn i mindre grupper hen over dagen, for at sikre bedst mulighed for udvikling af nære relationer mellem børn og voksne og børn imellem. Evaluering af erfaringer med ferielukning/ændrede åbningstider i institutioner for på den møde at strække ressourcerne på den enkelte institution. Status I ugerne 29 og 30 i sommeren 2018 deltog alle afdelinger i Nordvest i en sampasningsordning (bortset fra Nordvænget, som blev taget ud af sampasningen pga. genhusning). Sampasningen foregik i tre afdelinger: I Paletten: Børnehusene og Paletten I Kærnehuset: Græshoppen og Kærnehuset I Kildehuset: Solsikken, Røde Sol og Kildehuset. I alt blev der for de 7 afdelinger meldt ind, at 152 børn havde behov for at blive passet i de to uger og 116 børn mødte frem (gennemsnitstal pr dag for de to uger). Til sammenligning var fremmødet i børn for den samme periode. 11

12 Gæsteafdelingerne fik stillet lokaler til rådighed som faste baser, så der var et lokale til hhv. børnehave og vuggestuebørnene. Således var der kendte voksne tilstede i hele åbningstiden. Ledelsesteamet i Nordvest vurderer, at forberedelsen og samarbejdet de berørte afdelinger i mellem ikke var optimal. Dels på ressourcesiden, hvor det vurderes, at færre medarbejdere kunne have været på arbejde, dels er det vurderingen at flere aktiviteter kunne have været planlagt på forhånd i fællesskab. Der har i udgangspunktet ikke været behov vikarer i de to berørte uger, imidlertid kan det bemærkes, at der i stedet var behov for at bruge flere vikartimer i den øvrige ferietid, da flere forældre valgte at lægge deres ferie udenfor de to uger. Endvidere er det ledelsesteamets vurdering, at det at der kom væsentligt færre børn end der var tilmeldt sampasningen, hverken er usædvanligt eller kan tilskrives sampasningen. Umiddelbart er der overvejende positive tilbagemeldinger fra medarbejdere, bestyrelse og lokalråd. Medarbejderne tilkendegiver dog, at de kunne have ønsket at bruge tiden i egen afdelinger og opsamling på pædagogiske - og oprydningsopgaver. Der er iværksat en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre og medarbejdere, som løber frem til 14/10. En vurdering af børnenes oplevelser af sampasning indgår i spørgsmål til forældre og medarbejdere. Fremadrettet plan I forbindelse med den endelige evaluering vil der blive foretaget en vurdering udbyttet med sampasningen og om det stå i forhold til omkostningerne. Oplæg til politisk prioritering Det foreslås at den endelig evaluering præsenteres for udvalget for dagtilbud og familier. Forvaltningen anbefaler at: - At de enkelte dagtilbud også fremover gives mulighed for at tilrettelægge sampasning i sommerferien Fælles ressourcepool af f.eks. naturvejledere, musikpædagoger eller idrætspædagoger, som institutionerne kan inddrage i deres pædagogiske arbejde. Status Furesø Kommune har flere ansatte, der kan inspirere de pædagogiske medarbejdere, herunder; grøn guide og IT konsulent. Det afgørende for dagtilbuddenes muligheder for brug af diverse kulturelle tilbud mf. er dels afstande og transportmuligheder, dels omkostninger forbundet med brug af tilbuddene (brugerbetaling). Som et led i den styrkede pædagogiske læreplan, der betyder, at dagtilbuddet i arbejdet med den pædagogiske læreplan skal overveje, hvordan lokalsamfundet kan inddrages i arbejdet med at skabe stimulerende pædagogiske læringsmiljøer for børn. Det er tanken at dagtilbud skal få videndeling med skolernes erfaringer med den åbne skole. Der dog ikke afsat budget til dagtilbud, så det skal baseres på det frivillige arbejde fra foreninger, erhvervsliv mm. Forvaltningen kan oplyse, at dagtilbuddene i høj grad benytter Skolelandbruget, mens øvrige naturskoler benyttes i mindre grad grundet deres afsides placering. Biblioteker besøges flittigt, mens svømmehaller 12

13 og besøges i mindre omfang. Musikskolen er for omkostningsfuld til at dagtilbud kan prioritere at benytte den. Mange dagtilbud har ønsker om mulighed for lån af en sal til rytmik, gymnastik, til udfoldelse i høj skala, fx lån af haller på skoler og i idrætsforeninger. Desværre benyttes disse ofte af andre om formiddagen, hvor dagtilbud har mulighed for at komme med en gruppe af børn og medarbejdere. Fremadrettet plan Det er et stort ønske fra dagtilbuddene at få mulighed for at kunne trække på medarbejdere med forskellige kompetencer indenfor musik, bevægelse, naturvidenskab/science, digitale medier, klima og miljø, kreative udtryk, teater oma. Den letteste mulighed for at dagtilbud kan få udbytte, vil være hvis disse medarbejdere kan komme til det enkelte dagtilbud, fx med redskaber og remedier ol. i en kuffert, som medarbejderne kan få inspiration til hvordan de selv kan arbejde videre sammen med børnene. I dag opleves det vanskeligt at afsætte ressourcer af til dette, ud af den nuværende normering. Dagtilbud søger at gruppen af medarbejdere har forskellige kompetencer, også inden for ovenstående temaer. Men det er svært at dækkes alle områder ind. Oplæg til politisk prioritering At sikre faglokaler i dagtilbud eller mulighed for brug af sådanne vil give meget større mulighed for at børn kan få flere forskelligartede erfaringer i deres dagtilbud, fx et eksperimentarium hvor der er mange forskellige materialer der kan skabes forskelligt ud fra, hvor der kan sættes aktiviteter i gang der ikke nødvendigvis skal ryddes væk og gøres rent, inden der skal spises frokost. Rum med mulighed for udfoldelse i høj skala, med bevægelse, lyde ol, uden at andre generes, rum med let adgang til redskaber og remedier. At lad dagtilbud indgå i fordeling af lokaler der er egnede til bevægelse er oplagt. Forvaltningen anbefaler at: - Der ved nybyg og nyindretning af dagtilbud indtænkes forskellige faglokaler. Brug af eksempelvis skoleelever til af-og oprydning, ude og inde, så det pædagogiske personale ikke skal bruge tid på det. Status En del dagtilbud har ansat store skoleelever der hjælper til med praktiske opgaver som afrydning og fejning. Det giver bedre mulighed for de faste medarbejdere at være nærværende overfor børnene og at være i dialog med forældre der kommer og henter deres barn. Dagtilbuddene oplever ofte udfordringer med at tiltrække og fastholde skoleeleverne. Dels er skoledagen blevet længere, dels er der mange ting de unge også gerne vil gøre, herunder forskellige fritidsaktiviteter. Dagtilbuddene har et stort ønske om har have hjælp til praktiske opgaver. 13

14 Fremadrettet plan Det bør undersøges om behovet kan dækkes af det Mobile Sevicehus, om det kan være fritidsjobs for udsatte unge, om det kunne være noget for friske pensionister. Det er væsentligt at det er ansatte der selv kan løse deres opgaver. Oplæg til politisk prioritering Forvaltningen anbefaler at: - Der afdækkes forskellige muligheder for at dække denne opgave ind. 14

15 15

16