Vi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier

Transkript

1 Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier

2 Indhold Forord At få øje på barnet Hvem er børn med særlige behov? Børn og behov der er svære at få øje på Børnelinealen Pædagogisk iagttagelse og handleplan Børns signaler på mistrivsel Diskussionsspørgsmål og fokuspunkter At styrke barnets ressourcer Forventninger til barnet Negativ social arv Diagnoser befrielse eller begrænsning? Sundhedsbrøken ressourcer og belastninger Forebyggelse og sundhedsfremme Diskussionsspørgsmål og fokuspunkter Den pædagogiske indsats Omsorg Pædagogiske læreplaner Den rummelige organisering Aktiviteter med børnegruppen

3 Aktiviteter med det enkelte barn Diskussionsspørgsmål og fokuspunkter Forældresamarbejde Den første kontakt med dagtilbuddet Det daglige samarbejde Det planlagte samarbejde Det vanskelige samarbejde Professionel, personlig og privat Diskussionsspørgsmål og fokuspunkter Tværfagligt samarbejde Kommunens sammenhængende børnepolitik Kend din kommune Samarbejdspartnere hvem er de? Tavshedspligt og underretningspligt Diskussionsspørgsmål og fokuspunkter Afrunding Litteraturliste Internetadresser organisationer og foreninger Om forfatterne

4 Forord Alle børn er forskellige, og man kan derfor med rette sige, at alle børn har særlige behov. Men det er tydeligt for dem, der arbejder med børn, at nogle børn har brug for ekstra omsorg og støtte, for at de kan trives, udvikle sig og lære noget i deres dagtilbud. Gruppen af børn med særlige behov for støtte er en bred gruppe, der både omfatter børn med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser og børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. I dagtilbuddet er pædagogens opgave først og fremmest at have fokus på barnet og støtte det i dagligdagen. Hos nogle børn vil behovet for støtte være forbigående, hos andre vil det være af mere permanent karakter. Der er behov for et tæt forældresamarbejde og også ofte for at inddrage andre faggrupper. Denne bog giver pædagoger, dagplejere og pædagogstuderende en indføring i, hvilke børn der har et særligt behov for støtte i dagtilbud samt konkrete anvisninger og bud på, hvordan dagtilbuddet kan møde barn og familie i et konstruktivt samarbejde. Målgruppen er det personale, der arbejder med børn i alderen nul til seks år i vuggestue, børnehave og dagpleje. For overskuelighedens skyld vælger vi at bruge betegnelsen pædagoger eller pædagogisk personale. Undersøgelser viser (Jensen 2005), at pædagoger gør en forskel, men også at det er afgørende at støtte børn og deres familier så tidligt som muligt for at forebygge mistrivsel og for at ruste barnet til at kunne deltage i de forskellige sociale sammenhænge, hvor det kan udvikle sig og lære noget. Det er vigtigt at vide, hvordan der skal handles i forhold Forord 5

5 6 Vi arbejder med børn med særlige behov til børnene og deres familier, så de gode hensigter om at inkludere og rumme børn med særlige behov viser sig i praksis. Bogen tager afsæt i dagtilbudsloven 1 og i serviceloven 2, der er pædagogers arbejdsgrundlag. Formålet med dagtilbudsloven er, at pædagoger skal fremme børns trivsel, udvikling og læring. Samtidig er det indføjet i loven, at dagtilbuddet skal være med til at forebygge negativ social arv og eksklusion. Med afsæt i serviceloven giver bogen eksempler på pligter og handlemuligheder i forhold til børn med behov for særlig støtte. Kapitel 1 handler om, hvilke børn man som pædagog skal være særlig opmærksom på, og om hvordan barnets vanskeligheder og muligheder skal ses i sammenhæng med, hvilke ressourcer der er i familie, nærmiljø og i dagtilbud. Der gives eksempler på, hvordan man kan anvende pædagogisk iagttagelse og børnelinealen som redskaber til at lægge en handleplan for den rette støtte til barn og familie. Kapitel 2 handler om, hvordan voksnes forventninger til barnet er med til at bestemme dets muligheder for udvikling og læring. Der gives eksempler på, hvordan diagnoser både kan være en befrielse og en begrænsning for barnet. Sundhedsbrøken præsenteres som et redskab for pædagogen til at tilrette en indsats med udgangspunkt i barnets ressourcer og belastninger. 1 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (2007): Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (LOV nr. 501 af 06/06/2007). 2 Velfærdsministeriet (2008a): Bekendtgørelse af lov om social service (LBK nr. 979 af 01/10/2008).

6 Kapitel 3 beskæftiger sig med den pædagogiske indsats både på gruppeniveau og i forhold til det enkelte barn. Der fokuseres på forholdet mellem omsorg og udvikling, på hvordan man kan planlægge rummelige aktiviteter, og på hvordan arbejdet med børn med særlige behov kan kvalificeres gennem dagtilbuddets læreplaner. I kapitel 4 sættes der fokus på det vigtige samarbejde med barnets forældre fra den første kontakt. Kapitlet beskriver det daglige samarbejde, det planlagte samarbejde og det vanskelige samarbejde, hvor pædagogen må arbejde bevidst for, at dagtilbuddet kan rumme en forældregruppe med forskellige ressourcer. I forhold til det vanskelige samarbejde diskuteres dilemmaer angående pædagogens dobbeltrolle som både støtte og kontrollant i samarbejdet med forældre til børn med særlige behov. Kapitel 5 beskæftiger sig med det tværfaglige samarbejde og kommunens sammenhængende børnepolitik. Der sættes fokus på, hvilke samarbejdspartnere der er relevante i arbejdet med børnene og deres familier. Ligeledes belyses de regler og den lovgivning, som pædagogen skal kende omkring tavshedspligt og serviceloven, herunder underretningspligten. Gennem bogen er der eksempler på situationer og cases, der illustrerer problemstillinger og handlemuligheder. Bogens kapitler afsluttes med diskussionsspørgsmål, som kan bruges i dialogen på personalemødet eller i forbindelse med pædagogiske kursusdage. Forord 7

7 8 Vi arbejder med børn med særlige behov Sidst i bogen er der en oversigt over organisationer og materiale, der kan inspirere og hjælpe det pædagogiske personale i arbejdet med børn med særlige behov i dagtilbuddet.