Beskæftigelsesplan 2014

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2014

2 Forord Beskæftigelsesplanen for 2014 adskiller sig fra tidligere års beskæftigelsesplaner ved ikke at være bygget op omkring den ministerielt fastlagte skabelon. Arbejdsmarkedsudvalget har i stedet valgt at tage ejerskab for beskæftigelsesplanen på samme vis, som udvalget tager ejerskab for den lokale beskæftigelsesindsats. Vi har sat vores eget præg på udformningen af beskæftigelsesplanen, men når det er sagt, er der naturligvis taget hensyn til de minimumskrav, som beskæftigelsesplanen skal opfylde. Jobcenter Ikast-Brande har gennem de seneste år opnået gode resultater ved at navigere hurtigt og effektivt på et arbejdsmarked, som er under forandring, og hvor lovgivningen ændrer sig løbende og ofte med kort varsel. Grundlaget for de gode resultater er at finde i virksomhedernes samarbejdsvilje og åbenhed samt borgernes ansvarlighed og fokus på at komme i uddannelse og job, tilsat en knivspids; klart politisk fokus, hvor Arbejdsmarkedsudvalget og Byrådet udstikker tydelige mål og rammer, som giver et bredt mandat for et dagligt råderum, stærkt ledelsesmæssigt fokus på udvikling, implementering og prioritering af indsatser og tilbud, der får ledige og sygemeldte i uddannelse eller job på kort og lang sigt og jobcentermedarbejdere, som har de rette kvalifikationer og kompetencer i forhold til de myndigheds- og serviceopgaver, de skal løfte. Denne opskrift er også udgangspunktet for opgaveløsningen i 2014, hvor de største udfordringer er; det lave uddannelsesniveau blandt kommunens borgere set i lyset af de øgede kompetencekrav indenfor områder med forventet jobvækst på længere sigt og det stigende antal af personer på kanten af og udenfor arbejdsmarkedet og det heraf følgende behov for større rummelighed, hvis det skal lykkes at inkludere flere på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesplanen sætter mål og rammer for Jobcentrets indsats i 2014, men den vil ikke udgøre en begrænsning i den forstand, at Jobcentret ikke kan foretage hurtige kursskift, når der opstår behov herfor. Desuden udgør beskæftigelsesplanen ikke en fuldt dækkende beskrivelse af de mange tiltag og indsatser, der begås i det daglige arbejde i Jobcentret. Ambitionen er, at beskæftigelsesplanen skal give et samlet overblik over de beskæftigelsesmæssige udfordringer, de politiske målsætninger og prioriteringer samt den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen i Jobcentret. Beskæftigelsesplan 2014 bliver et dynamisk dokument, som løbende tilrettes med udgangspunkt i de ændringer, der måtte ske på arbejdsmarkedet og i lovgivningen. Rigtig god læselyst! Erik Rene Pedersen Formand for Arbejdsmarkedsudvalget Birgit Thorup Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef

3 Indhold Historien om en mental frikommune... 4 Tekstilindustriens vugge... 4 Et stabiliseret arbejdsmarked... 5 En voksende arbejdsstyrke... 6 Beskæftigelsesindsatsen... 7 Arbejdsstyrke med efterspurgte kvalifikationer Flere unge skal have en uddannelse... 8 Efteruddannelse og kompetenceudvikling Hurtigt og korrekt match mellem arbejdsgiver og arbejdstager En tidlig indsats Jobboxen Langtidsledighed Sygefravær Virksomhedsindsatsen Et rummeligt arbejdsmarked LBR s plan for særlige virksomhedsrettede lokale initiativer Bilag 1. Budget for beskæftigelsesindsatsen i Bilag 2. Mål for beskæftigelsesindsatsen i Bilag 3. Fakta om arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Bilag 4. Appendiks... 24

4 Historien om en mental frikommune Ikast-Brande Kommune ligger centralt placeret midt på den jyske hede med tætte forbindelser ikke bare til de omkringliggende kommuner, men også til det øvrige Danmark. Borgerne i Ikast-Brande Kommune beskriver kommunen og dens indbyggere som åbne og udadvendte med nære handelsmæssige, kulturelle og personlige relationer. Kommunen er desuden kendetegnet ved en stor iderigdom og mange energiske ildsjæle. Borgerne betragter sig som rebelske og fandenivoldske, og der er en udbredt tro på, at selv det umulige er muligt. Velfærdskommunen, som vi kender den, er under pres. Det gælder også Ikast-Brande Kommune. Bor-gerne har stigende forventninger til serviceniveauet i de offentlige velfærdsydelser, og kommunerne har kun begrænsede midler til at imødekomme de stigende forventninger. Samtidig er der udsigt til mangel på arbejdskraft i fremtiden inden for fag, der i dag leverer velfærdsydelserne. Det er derfor nødvendigt at tænke afgørende nyt om fremtidens velfærd. I det lys har Ikast-Brande Kommune valgt at udnævne sig selv til mental frikommune. Mental dækker over, at vi har besluttet at bruge hovedet. Frikommune betyder, at vi forsøger ikke at være bundet op på, hvordan man plejer at gøre tingene. Vi tør gå nye veje, og både borgere, virksomheder og medarbejdere inviteres til at komme med bud på, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Det handler om at få de gode ideer, om at tage medansvar og om at bidrage med det, man kan. Og netop ansvarlighed er en grundlæggende ledelsesværdi i Ikast-Brande Kommune. De øvrige værdier er tillid og dialog, og tilsammen udgør de tre værdier grundlaget for hele den kommunale indsats, herunder også beskæftigelsesindsatsen. Tekstilindustriens vugge Ikast-Brande Kommune har traditionelt været kendetegnet ved et arbejdsmarked bygget op omkring industrien. Særligt tekstilindustrien har haft stor betydning for hele det midtjyske område og dermed også Ikast-Brande Kommune. I årene efter anden verdenskrig udviklede den midtjyske hosebinder- og uldkræmmertradition sig til en stor betydningsfuld tekstilindustri, og fabrikkerne voksede frem i det flade landskab. 4

5 I dag er store dele af den midtjyske tekstilindustris produktion outsourcet til de asiatiske markeder, som kan producere tøjet til en meget lavere pris. Dette har betydet, at tekstileventyret har skiftet karakter, og i dag udgør design og tilrettelæggelse en langt større del af arbejdet end før. Sammenlignet med de øvrige kommuner i Region Midtjylland er der dog stadig mange, som er beskæftiget i industrien i Ikast-Brande Kommune. Særligt vindmølleindustrien har vokset sig stor, og mange af kommunens borgere er i dag beskæftiget enten i selve vindmølleindustrien eller i virksomheder, som udvikler og leverer dele til vindmølleproduktionen. Til trods for at mange stadig er beskæftiget i industrien i Ikast-Brande Kommune, har andre brancher har vokset sig større. Det drejer sig om handels- og transportbranchen samt det offentlige. Udviklingen i blandt andet tekstilindustrien har betydet, at erhvervslivet i Ikast-Brande Kommune i dag er kendetegnet ved stor omstillingsparathed. Virksomhederne har erfaret, at tilpasning og innovation er en forudsætning for fortsat vækst. Der er gennem årene skabt et helt unikt erhvervsklima i Ikast-Brande Kommune, hvilket har manifesteret sig i, at vi i 2010, 2011 og 2013 er kåret som Danmarks bedste erhvervskommune af Dansk Industri, mens det blev til en anden plads i Med omstillingsparate virksomheder og et erhvervsklima i top er forudsætningerne for en positiv udvikling på det lokale arbejdsmarked på plads. Efter nogle hårde år som følge af den økonomiske krise kan der da også spores positive tendenser på det lokale arbejdsmarked. Et stabiliseret arbejdsmarked I starten af 2008 begyndte den økonomiske krise for alvor at sætte sit præg på det danske arbejdsmarked, og frem til starten af 2010 oplevede alle landets kommuner en negativ udvikling i beskæftigelsen. I Ikast-Brande Kommune faldt beskæftigelsen i denne periode med 8 procent. Siden starten af 2010 er der sket en stabilisering af beskæftigelsen, og denne tendens forventes at fortsætte i Kigger vi endnu længere frem, ser det ud til, at beskæftigelsen vil begynde at stige svagt i 2015, og at denne udvikling vil fortsætte i de efterfølgende år. 5

6 Den positive tendens i beskæftigelsen kan i høj grad tilskrives de lokale virksomheder. I 2011 har de lokale virksomheder haft en positiv udvikling, og antallet af arbejdspladser er steget med 2,8 procent. Det svarer til 631 nye arbejdspladser. Der er derfor grundlag for en spirende lokal optimisme. Med stabiliseringen af det lokale arbejdsmarked er der også sket en stabilisering af antallet af offentligt forsørgede. I løbet af 2012 er antallet af offentligt forsørgede i Ikast-Brande Kommune således faldet med 1 procent til i alt fuldtidspersoner. Forklaringen på den positive udvikling skal først og fremmest findes i ledighedstallene, for i løbet af 2012 er ledigheden i Ikast-Brande Kommune faldet med 12 procent til jobklare ledige. Den generelle udvikling i ledigheden dækker dog over store forskelle mellem de enkelte grupper på arbejdsmarkedet jf. figur 1. Figur 1. Ledigheden i Ikast-Brande fordelt på målgrupper Ledighedsprocent december % 10% 8% 6% 4% 2% Højere ledighed Faldende ledighed Uddannede unge Seniorer Ufaglærte kvinder Voksne VU Ufaglærte mænd Faglærte kvinder Ufaglærte unge Gns. Ikst-Brande Faglærte mænd Højere ledighed Stigende ledighed 0% Lavere ledighed Faldende ledighed Lavere ledighed Stigende ledighed -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Udviklingen i antallet af ledige fra december 2011 til december 2012 Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland Anm.: Unge er år, voksne kvinder/mænd er år, seniorer er over 54 år. VU er videregående uddannelser. Antal ledige er opgjort som fuldtidsledige. En voksende arbejdsstyrke I de senere år har der været en udbredt frygt for, at den demografiske udvikling på sigt vil medføre mangel på arbejdskraft. Nu tyder alt dog på, at tilbagetrækningsreformen får den ønskede effekt. Beskæftigelsesregion Midtjylland vurderer, at arbejdsstyrken i stedet vil stige i løbet af de næste 10 år. Denne udvikling skærper kravene til at skabe gode vækstmuligheder for de lokale virksomheder, så de kan ansætte den ekstra arbejdskraft, og til at den ekstra arbejdskraft har de efterspurgte kvalifikationer. 6

7 Beskæftigelsesindsatsen Formålet med beskæftigelsesindsatsen i Ikast-Brande Kommune er at; hjælpe alle borgere, der kan, i job eller uddannelse og medvirke til, at virksomhederne får opfyldt deres behov for kvalificeret arbejdskraft. Jobcentret arbejder målrettet sammen med borgere og virksomheder om at opfylde dette formål. Beskæftigelsesindsatsen er som den øvrige kommunale indsats bygget op omkring værdierne tillid, dialog og ansvarlighed. Borgere og virksomheder mødes med positive forventninger til deres intentioner og handlinger. Jobcentret forventer, at den enkelte borger tager ansvar for sin egen situation. Som følge heraf har den enkelte også i høj grad mulighed for i dialog med Jobcentret at tilrettelægge en individuel og differentieret indsats med udgangspunkt i egne ønsker og behov. Beskæftigelsesindsatsen vil i 2014 være målrettet tre indsatsområder, som Arbejdsmarkedsudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd vurderer er særlig vigtige i bestræbelserne på at indfri det overordnede formål med beskæftigelsesindsatsen. De tre indsatsområder er: Arbejdsstyrke med efterspurgte kvalifikationer Hurtigt og korrekt match mellem arbejdsgiver og arbejdstager Et rummeligt arbejdsmarked I den strategiske planlægning af beskæftigelsesindsatsen har borgere, virksomheder og medarbejdere været inviteret til at komme med bud på, hvordan indsatsen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Der er bred enighed om, at Jobcentret skal have et stærkt uddannelses- og virksomhedsfokus. Beskæftigelsesindsatsen i 2014 er grafisk opsummeret i et målhierarki, som fremgår af bilag 2. Målhierarkiet illustrerer sammenhængene mellem de tre overordnede indsatsområder og de i alt ni mål for indsatsen i Arbejdsstyrke med efterspurgte kvalifikationer En af de største udfordringer i 2014 og de efterfølgende år bliver at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Tendensen er, at virksomhedernes krav til arbejdskraftens kompetencer stiger, og dermed stiger behovet for uddannelse også. Det er ikke nok blot at gennemføre en uddannelse i ungdomsårene. Med de stigende kompetencekrav er det nødvendigt at lære hele livet igennem. Det betyder, at uddannelse, efteruddannelse og kompetenceudvikling bliver et kerneindsatsområde i beskæftigelsesindsatsen i 2014 og de efterfølgende år. Udfordringerne i forhold til at sikre uddannelse og livslang læring er særlig store i Ikast-Brande Kommune, idet der historisk set ikke har været tradition for at uddanne sig. I tekstilindustriens storhedstid var størstedelen af kommunens borgere beskæftiget i industrien, og de klarede sig fint uden en uddannelse. Men med virksomhedernes stigende kompetencekrav har den ufaglærte arbejdskraft fået det svært, hvilket blandt andet illustreres af, at antallet af ufaglærte beskæftigede i løbet af de seneste ti år er faldet med 25 procent, mens antallet af beskæftigede med videregående uddannelse er steget med 33 procent. I 2012 var ledigheden højest blandt de ufaglærte mænd og kvinder. Et tegn på at virksomhederne i Ikast-Brande Kommune har svært ved at rekruttere uddannet arbejdskraft lokalt er, at der i 2012 var personer med bopæl i andre kommuner som pendlede til arbejde i Ikast-Brande Kommune. En stor andel heraf var højtuddannet. 7

8 Flere unge skal have en uddannelse Det er et faktum, at unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden en uddannelse. Unge og uddannelse har derfor et stærkt politisk fokus både på landsplan og i Ikast-Brande Kommune. Beskæftigelsesministeren har udvalgt unge og uddannelse som et af fire indsatsområder i 2014, og også i Ikast-Brande Kommune er området højt prioriteret. Den lokale ambition er at skabe radikale ændringer nu og i fremtiden. Der er fastsat målsætninger herom på både skole-, unge- og uddannelsesvejledningsområdet. Jobcentrets mål for indsatsen er: I december 2014 skal ledige mellem 15 og 29 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse have været i uddannelse i minimum 27,1 procent af perioden efter påbegyndt ledighedsforløb i Det svarer til en stigning på 5,6 procentpoint fra december 2012 til december Jobcentret vil i samarbejde med UU Ikast-Brande arbejde for, at flere unge gennemfører en uddannelse, som kan sikre dem kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet, og som samtidig øger virksomhedernes chancer for at få den arbejdskraft, de efterspørger. De unge på dagpenge og kontanthjælp er en sammensat gruppe med forskellige ressourcer og barrierer i forhold til at gennemføre en uddannelse. Jobcentrets indsats vil derfor være individuel og differentieret med udgangspunkt i en konkret og faglig vurdering af den enkelte unges muligheder og ressourcer. I vurderingen indgår læse-, skrive- og regnetest. I indsatsen arbejdes der med klare mål, som opstilles i dialog med den enkelte unge med fokus på, at der hele tiden sker progression hen imod de opstillede mål. Slutmålet for unge uden en kompetencegivende uddannelse er uddannelse. 8

9 Unge, som har svært ved at gå direkte ind på en ordinær uddannelse, og unge, som er i risiko for at droppe ud, får særligt fokus i Al erfaring viser, at disse to målgrupper først og fremmest har brug for personlig støtte, og Jobcentret vil derfor tilbyde de unge en mentor. I samarbejde med UU Ikast-Brande vil vi forsøge at spotte de unge, som har behov for mentorstøtte i forbindelse med opstart af uddannelse, så tidligt som muligt. Jobcentret og UU lægger endvidere op til en tæt dialog med uddannelsesinstitutionerne for at spotte de udfaldstruede unge, så de kan få tilknyttet en mentor, inden skaden sker. Herudover prioriteres et tæt samarbejde med de øvrige interessenter på uddannelsesområdet, og Jobcentret er blandt andet repræsenteret i Ungdomsuddannelsesrådet i Ikast-Brande Kommune. I december 2012 var der 52 unge i Ikast-Brande Kommune, som manglede en praktikplads. Praktikpladser til unge vil derfor være et fokusområde i Jobcentret vil gennem en tæt dialog med virksomhederne om deres rolle og ansvar i forhold til, at så mange unge som muligt får en uddannelse, søge at medvirke til, at der sikres et tilstrækkeligt antal praktikpladser. Ikast-Brande Kommune har desuden indgået partnerskab med Dansk Byggeri, 3F og Herningsholm med henblik på at sikre, at de unge fra Ikast-Brande Kommune, som påbegynder en uddannelse indenfor byggefagene, finder en praktikplads. Jobcentret indgår i den operationelle del af partnerskabet. I forhold til de sårbare og udsatte unge, som har behov for en indsats forud for uddannelse eller job, er virksomhedsrettede tilbud fortsat i fokus, herunder udplacering på private og offentlige virksomheder, som har indgået aftale med Jobcentret om at være virksomhedscenter. For flere unge vil det derudover være nødvendigt med en koordineret og helhedsorienteret indsats, hvor der arbejdes på tværs af de forskellige forvaltninger i kommunen. I projektet Route 25, som har til formål at hjælpe unge mellem 15 og 30 år, der har problemer med at komme i uddannelse eller job, er der opnået rigtig gode erfaringer med det tværorganisatoriske samarbejde. Dermed er der allerede skabt et godt grundlag for videreudvikling af samarbejdet til fordel for de unge. Endelig er der igangsat et 4-årigt udviklingsprojekt ved navn Ikast-Brande Frivillige Mentorkorps med henblik på at sårbare og udsatte unge kan få tilknyttet en frivillig mentor, som har fokus på den sociale relation, og som kan være en støtte og rollemodel for den unge. Den frivillige mentor rekrutteres på personlige kompetencer og ønsket om at gøre en forskel af et godt hjerte. De frivillige mentorer er ikke en erstatning for det professionelle tilbud. 9

10 Efteruddannelse og kompetenceudvikling De konstante forandringer på arbejdsmarkedet og i samfundet stiller løbende nye krav til arbejdskraftens kompetencer og omstillingsevne. Efteruddannelse og kompetenceudvikling er derfor en forudsætning for, at den enkelte livet igennem kan deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Ikast-Brande Kommune har derfor valgt efteruddannelse og kompetenceudvikling som et indsatsområde i Indsatsen falder i to dele; en indsats for ledige og sygemeldte borgere samt en indsats for beskæftigede. I indsatsen for de ledige og sygemeldte borgere vil Jobcentret arbejde for også at motivere borgere over 30 år til at påbegynde en uddannelse. Motivationsarbejdet vil dels ske i forbindelse med de løbende individuelle samtaler, men også via uddannelsesrettede aktiviteter i Jobboxen og i samarbejde med UU Ikast-Brande. I forhold til de sygemeldte borgere vil Jobcentret fortsat gøre aktivt brug af revalidering i de tilfælde, hvor tilbagevenden til nuværende job ikke er muligt, så den enkelte borger hurtigst muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet igen. I den løbende opkvalificering af ledige og sygemeldte borgere vil Jobcentret lægge vægt på, at det kon-krete tilbud er målrettet mulige jobåbninger. Vi vil have fokus på opkvalificering af de almene kompetencer blandt andet gennem tilbud om: Screening af læse-, skrive- og regnefærdigheder og, hvis det vurderes nødvendigt, efterfølgende undervisning. Realkompetenceafklaring af ledige og sygemeldte ufaglærte, som gennem mange år på arbejdsmarkedet har oparbejdet erfaring. Denne erfaring kan betyde, at borgeren på kort tid kan stå med et uddannelsespapir i hånden. Afklaring og udvikling af sprog- og IT-kompetencer. Opkvalificerende forløb, som kan bestå af eksempelvis korterevarende kurser og praktikker. 10

11 Med henblik på at sikre beskæftigede efteruddannelse vil Jobcentret gå i tæt dialog med virksomhederne og de faglige organisationer. Vi vil tilbyde virksomhederne assistance i forbindelse med større efteruddannelsesforløb ved blandt andet at rekruttere vikarer og samarbejde med VEU-centre og erhvervsskoler. Vi kan være behjælpelige med at iværksætte jobrotationsforløb, hvor medarbejdere deltager i uddannelse i arbejdstiden, mens ledige ansættes som vikarer i uddannelsesperioden. Ved nyansættelser kan vi tilbyde opkvalificering i op til 6 uger med henblik på at ruste den nye medarbejder til at kunne bestride det pågældende job. Hurtigt og korrekt match mellem arbejdsgiver og arbejdstager Alle erfaringer viser, at sandsynligheden for uddannelse eller job mindskes, jo længere tid en person har modtaget offentlig forsørgelse. Dette mønster gælder også i Ikast-Brande Kommune. Det illustreres blandt andet ved, at knap hver anden jobklare kontanthjælpsmodtager, der har modtaget offentlig forsørgelse i mindre end et halvt år, er i job eller uddannelse et år senere, og denne andel falder med varigheden på offentlig forsørgelse. Blot hver sjette jobklare kontanthjælpsmodtager med over 2 år på offentlig forsørgelse er i job eller uddannelse et år senere. På sygedagpengeområdet viser forskningen ligeledes, at såfremt en række anbefalinger følges, giver det både helbreds- og indsatsmæssigt gevinst, hvis den sygemeldte vender hurtigt tilbage til arbejde. I de tilfælde, hvor der ikke kan ske tilbagevenden til nuværende job eller arbejdsplads, er det vigtigt med en tidlig indsats. 11

12 En tidlig indsats og et hurtigt match mellem arbejdsgiver og arbejdstager er derfor afgørende for den enkeltes muligheder for at bevare eller få fodfæste på arbejdsmarkedet igen. På samme måde er det helt afgørende for virksomhederne, at de hurtigt får den arbejdskraft, de efterspørger. Hvis virksomhederne skal vente på at få stillinger besat, eller hvis virksomhederne ikke fra start får ansat den rette medarbejder, kan det resultere i produktionstab, hvilket kan ses direkte på bundlinjen. En tidlig indsats Jobcentret har fokus på, at der sker en tidlig indsats i forhold til den enkelte borger. Indsatsen sker på baggrund af en tidlig og grundig dialog med borgeren, som efterfølges af en konkret faglig vurdering af borgerens muligheder og ressourcer. Vurderingen danner grundlag for tilrettelæggelsen af en individuel og differentieret indsats, som tager udgangspunkt i den enkelte lediges ønsker og behov samt jobcentrets vurdering af, hvor hurtigt den ledige forventes at kunne vende tilbage til uddannelse eller job. Der er fokus på hurtigste vej til selvforsørgelse. For de ledige borgeres vedkommende arbejdes der målrettet med at få beskrevet den enkeltes kompetencer, så de kan blive synliggjort i et CV på Jobnet og eventuelt LinkedIn. Jobcentret vejleder desuden om jobmuligheder, jobåbninger samt vigtigheden af geografisk og faglig mobilitet. For flere ledige kan det være relevant at genskabe kontakten til arbejdsmarkedet og styrke de faglige og personlige kvalifikationer ved hjælp af en kort og målrettet virksomhedspraktik eller et job med løntil-skud. Jobcentrets indsats er derfor virksomhedsrettet med fokus på etablering af praktik-, løntilskuds- og lærlingepladser. For ledige med problemer ud over ledighed vil der være mulighed for udplacering i virksomhedscentre. Virksomhedsindsatsen behandles særskilt i afsnit

13 Jobboxen I Jobboxen tilbydes alle ledige samt job- og uddannelsessøgende åben vejledning. Det betyder, at inden for Jobcentrets åbningstider kan alle interesserede få vejledning omkring uddannelse og job, udarbejdelse af CV samt sparring i forbindelse med jobsøgning uden forudgående tidsbestilling. Nøgleordene er frivillighed, større ansvar til den enkelte og fokus på rigtige jobs. Jobboxen udbyder inspirerende kurser og foredrag, som alle har til formål at inspirere og hjælpe delta-gerne hurtigt videre. De mange tilbud kan alle ledige frit benytte sig af. Jobboxen udgør desuden den fysiske ramme for netværk mellem ledige og sygemeldte borgere. Langtidsledighed Når Jobcentrets succesrate for den tidlige indsats skal aflæses, må den paradoksalt nok aflæses i antallet af langvarige forløb. Langtidsledighed er en stor udfordring både for den enkelte ledige og for arbejdsmarkedet som helhed. Derfor er det glædeligt, at antallet af langtidsledige i Ikast- Brande Kommune faldt med 22 procent til i alt 294 personer i Langtidsledigheden er faldet mest blandt mændene, hvilket afspejler, at mændene i stigende omfang finder og genfinder job inden for industri, byggeri og den private servicesektor, hvor jobskabelsen har været størst. Beskæftigelsesministeren har fastsat en målsætning om, at langtidsledigheden skal bekæmpes. Jobcentrets forventning er, at den positive udvikling i langtidsledigheden vil fortsætte i Jobcentrets mål for indsatsen er, at: Antallet af langtidsledige skal begrænses til 238 personer i december 2014 svarende til et fald på 19,0 procent fra december 2012 til december Hvis dette mål skal indfries, kræver det, at tilgangen til målgruppen begrænses ved hjælp af den be-skrevne tidlige og effektive indsats fra Jobcentrets side. Herudover tilbyder vi alle, som har opnået en varighed over 52 uger, særlig hjælp til at komme i arbejde. Vi har til formålet oprettet et særligt jobberedskab, som kan tilbyde et intensivt jobformidlingsforløb med en personlig jobformidler. Den personlige jobformidler hjælper med at finde relevante job, sparrer med den ledige om jobsøgningen og kan desuden tilbyde at opsøge virksomheder sammen med den ledige samt hjælpe med at etablere netværk. Ledige med en varighed ud over 52 uger kan desuden få tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, opkvalificeringsjob, voksenlærlingeplads og jobrotation. For ledige over 55 år, som er omfattet af lov om seniorjob, kan den personlige jobformidler også være behjælpelig med ansøgning om seniorjob. Sygefravær Succesen af den tidlige indsats på sygedagpengeområdet kan aflæses i antallet af langvarige sager. Et langvarigt sygefravær er en stor udfordring både for den enkelte sygemeldte, for virksomheden og for arbejdsmarkedet som helhed. Derfor udgør antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger et særligt fokusområde i Ikast-Brande Kommune. Udviklingen i antal sygedagpengeforløb over 26 uger har vist en vækst på 13,8 procent i perioden maj 2012 til maj Stigningen er sket i forløb mellem 26 og 51 uger, hvilket formentlig skal ses i sammenhæng med målsætningen fra de to foregående år om, at der maksimalt skal være 40 forløb udover 52 ugers varighed. 13

14 Jobcentrets mål for indsatsen i 2014 er derfor: Antallet af sygedagpengeforløb med varighed over 26 uger skal begrænses til 200 forløb i december 2014 svarende til et fald på 21,9 procent fra december 2012 til december Hvis dette mål skal indfries, kræver det igen en tidlige og effektive indsats fra Jobcentrets side. Jobcent-rets fastholdelseskonsulenter tilbyder virksomhederne en tidlig indsats i de tilfælde, hvor en medarbejder er i risiko for at blive sygemeldt, eller der er brug for råd og vejledning i forhold til fastholdelse i jobbet. Herudover bygger den tidlige indsats på en effektiv visitation tidligt i sygeforløbet og en hurtig afklaring. Hvor det er muligt, hjælpes den sygemeldte via en hel eller delvis raskmelding tilbage til sin nuværende arbejdsplads. Hvor tilbagevenden til nuværende arbejdsplads ikke er muligt, vil der i indsatsen være fokus på nyorientering og opkvalificering. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt med brancheskifte for at sikre hurtig tilbagevenden til beskæftigelse. I disse tilfælde anvendes virksomhedsrevalidering som værktøj i en målrettet plan for tilbagevenden, og virksomhedspraktik indgår som en væsentlig del af afklaringen af de fremtidige beskæftigelsesmuligheder. 14

15 Herudover indgår vejledning og opkvalificering i form af tilbud hos leverandører, som har ansat personale med relevante kvalifikationer og kompetencer i forhold til den enkelte borgers helbredsmæssige barrierer. Eksempelvis indgår træning i vejledningsforløb for personer med problemer i bevægeapparatet, og på disse forløb har vejleder en uddannelsesmæssig baggrund som fysioeller ergoterapeut. Det betyder dog ikke, at formålet med tilbuddene er behandling. Tilbuddene har alene et beskæftigelsesafklarende og -fremmende sigte. Virksomhedsindsatsen De lokale virksomheder er afhængige af, at de kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Jobcentret har derfor en vigtig rolle som formidler af den efterspurgte arbejdskraft. Vores vision er, at vi vil være virk-somhedernes foretrukne eksterne samarbejdspartner, når det gælder rekruttering, rådgivning og samarbejde omkring virksomhedernes behov for arbejdskraft. DI s undersøgelse af det lokale erhvervsklima i 2013 vidner om, at virksomhederne i Ikast-Brande Kommune er tilfredse med Jobcentrets evne til at formidle den nødvendige arbejdskraft. I konkurrence med landets øvrige jobcentre scorer Jobcenter Ikast-Brande en 2. plads. Den flotte placering får os dog ikke til at hvile på laurbærrene. Virksomhedsindsatsen er fortsat højt prioriteret i Ikast- Brande Kommune i Beskæftigelsesministeren er enig i denne prioritering, idet hun har valgt virksomhedskontakten som et af i alt fire særlige indsatsområder i Jobcenter Ikast-Brande har en målsætning om at øge antallet af virksomheder, som vi samarbejder med i Den konkrete målsætning er: Samarbejdsgraden skal i december 2014 være 45,6 procent svarende til en stigning på 5,0 procentpoint fra december 2012 til december Jobcentret har allerede et tæt samarbejde med de største virksomheder i kommunen. Det betyder, at samarbejdsgraden først og fremmest skal øges i kraft af et udvidet samarbejde med mindre lokale virksomheder. Jobcentret vil derfor målrettet opsøge alle små og mellemstore lokale virksomheder for at informere om, hvad Jobcentret kan tilbyde. Alle job- og virksomhedskonsulenter indgår i denne indsats, herunder også de fleksjobambassadører som er ansat i forbindelse med det nationale initiativ Fleksjobambassadører i kommunerne. I forbindelse med initiativet er der formuleret en ambition om, at alle virksomheder skal kontaktes af en konsulent inden initiativets udløb i Koordineringen og udviklingen af den virksomhedsopsøgende indsats varetages af udviklings- og virksomhedskonsulenten i arbejdsmarkedschefens stab i tæt dialog og samarbejde med de konsulenter, der har virksomhedskontakt. Foruden den opsøgende indsats tilbyder Jobcentret alle virksomheder omkostningsfri rekrutteringsser-vice uanset om der er tale en fuldtids- eller deltidsmedarbejder, projektmedarbejder, vikar eller en medarbejder på særlige vilkår. Ud fra den profil, som virksomheden ønsker, udsøger Jobcentret relevante kandidater blandt ledige inden for Ikast-Brande og nærliggende kommuner. Virksomhedskonsulenten kontakter herefter de ledige for at afklare, om de har de rette faglige og personlige kompetencer. Hvis det er tilfældet, sender de ledige en ansøgning inklusiv CV til Jobcentret, som efterfølgende videregives til virksomheden med henblik på eventuel samtale. Jobcentret har etableret en hotline, hvor virksomhederne kan få direkte kontakt til en af Jobcentrets konsulenter for information eller iværksættelse af en rekrutteringsproces. Jobcentrets fastholdelsesteam tilbyder råd og vejledning til virksomheder, der har brug for hjælp til at fastholde en sygemeldt medarbejder eller en medarbejder, der er i risiko for at blive sygemeldt. Fasthol-delseskonsulenten vurderer, om der er behov for støtte til arbejdspladsindretning, 15

16 personlig assistance, eller andre tiltag, der kan medvirke til at fastholde medarbejderen i virksomheden, herunder omplacering i andre funktioner. I de tilfælde, hvor det ikke lykkes, skifter fokus til opkvalificering og eventuelt brancheskift med henblik på, at borgeren hurtigst muligt opnår beskæftigelse igen. Jobcentrets konsulenter har herudover et tæt samarbejde med de lokale virksomheder omkring udplacering af ledige og sygemeldte i praktik og løntilskud. Eksempelvis er der etableret virksomcentre på 25 virksomheder (januar 2014) med henblik på udplacering af ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Centrene er etableret som en integreret del af virksomhedens opgaveløsning og har tilknyttet en fast mentor. En forudsætning, for at virksomhederne på sigt kan få den arbejdskraft, de har brug for, er, at virksom-hedernes behov identificeres, så indsatsen kan målrettes de reelle behov. Virksomhederne har i den forbindelse et ansvar for at få formidlet, hvilke kvalifikationer de forventer at få brug for på kort og lang sigt. Jobcenter Ikast-Brande har i samarbejde med Jobcenter Herning udviklet et prognoseværktøj, som netop giver virksomhederne mulighed for at synliggøre fremtidige behov, og dette værktøj bruger Jobcentret aktivt i beskæftigelsesindsatsen. Indenfor de områder, hvor der allerede er eller på sigt vil opstå mangel på arbejdskraft, iværksætter eller understøtter Jobcentret en særlig indsats for at sikre den nødvendige arbejdskraft. Eksempelvis har Jobcentret fokus på udviklingen lokalt og regionalt omkring de store byggeprojekter, som vil være med til at øge efterspørgslen efter arbejdskraft og dermed øge risikoen for flaskehalsproblematikker. Jobcentret indgår i den forbindelse i et vestchefsamarbejde med jobcentrene i Ringkøbing-Skjern, Herning, Lemvig, Struer, Skive, Holstebro og Viborg kommuner. Samarbejdet har til formål at sikre koordinering og styrkelse af tiltag, der skal være med til at sikre, at de ledige står bedst muligt rustet til de jobs, der opstår som følge af byggerierne i regionen. Vestchefgruppen er tæt koblet og i løbende dialog med et tilsvarende samarbejde i den østlige del af Region Midtjylland. Lokalt deltager Jobcentret desuden aktivt i koordineringsgruppen omkring Gødstrup, hvor Dansk Byggeri, de faglige organisationer, de lokale uddannelsesinstitutioner og øvrige relevante interessenter deltager, og der samarbejdes med VEU-centrene og uddannelsesinstitutionerne omkring målrettede uddannelsespakker. Jobcentret tilstræber en virksomhedsindsats, som understøtter virksomhedernes dynamiske behov, og indsatsen vil derfor være under konstant udvikling. Virksomhederne har forskellige forventninger til samarbejdet, og Jobcentret tilbyder som følge heraf forskellige samarbejdsmodeller, som modsvarer virksomhedernes forventninger og behov. Blandt andet tilbyder jobcentret en model, hvor virksomhederne har én primær kontaktperson i Jobcentret, som sikrer en koordineret indsats på tværs af kommunens forskellige områder. Jobcentret tilbyder interesserede virksomheder en individuelt tilpasset samarbejdsaftale, som kan bestå af én eller flere indsatser. Jobcentret har på forhånd defineret en række indsatser, der kan samarbejdes om, og det er så op til den enkelte virksomhed at beslutte, hvilke indsatser det konkrete samarbejde skal omfatte. Et rummeligt arbejdsmarked Som i mange andre kommuner er det i Ikast-Brande Kommune en udfordring at skabe et arbejdsmarked, hvor der er plads til medarbejdere med begrænsninger i arbejdsevnen. Det til trods er det i 2012 lykkedes at øge antallet af personer i fleksjob fra 431 til 476 samt antallet af personer i skånejob fra 51 til 71. Ikast-Brande Kommune har et stærkt ønske om at fortsætte den positive udvikling på det rummelige arbejdsmarked, og Byrådet har derfor valgt Gør plads til ALLE på arbejdsmarkedet! som velfærdstema under Mental frikommune. Det betyder, at der gennem radikal innovation skal udvikles helt nye velfærdsløsninger, som kan være med til at skabe plads til alle på arbejds- 16

17 markedet. Ikast-Brande Kommune har i den forbindelse iværksat projektet Vision Vestergade, som har til formål at samle og innovere den private og kommunale socialøkonomiske indsats. Jobcentret indgår aktivt i såvel styre- som projektgrupper omkring Vision Vestergade. Projektets målsætning er: Antallet af socialøkonomiske arbejdspladser skal øges til 709 i december 2017 svarende til en stigning på 100 nye arbejdspladser fra januar 2013 til december De socialøkonomiske arbejdspladser 1 kan oprettes både i socialøkonomiske virksomheder, hvis primære drivkraft er et socialt formål, og i socialt ansvarlige virksomheder, hvis primære drivkraft er et mere traditionelt økonomisk formål, men hvor den sociale tankegang er en fremtrædende del af virksomhedens strategi og kultur. 1 Socialøkonomiske arbejdspladser defineres i projektet som fleksjob, skånejob og beskyttet beskæftigelse. 17

18 Ikast-Brande Kommune har dog et meget stærkt ønske om, at der etableres socialøkonomiske virksom-heder i kommunen, og i forbindelse med projektet er der derfor også formuleret følgende målsætning: Der skal etableres 5 socialøkonomiske virksomheder inden udgangen af Indsatsen for at skabe flere socialøkonomiske arbejdspladser i Ikast-Brande Kommune understøttes af det nationale initiativ Fleksjobambassadører i kommunerne. Som led i initiativet har Jobcenter Ikast-Brande i 2013 ansat 5 fleksjobambassadører, som skal skabe kontakt mellem virksomheder og ledige fleksjobvisiterede personer. Via et opsøgende og oplysende arbejde skal ambassadørerne bidrage til, at også personer, der kun kan arbejde få timer om ugen, får ansættelse og fastholdes i fleksjob. Ambitionen for hele indsatsperioden er, at alle virksomheder i Ikast-Brande Kommune får besøg af en fleksjobambassadør mindst én gang. I 2013 har fleksjobambassadørerne opsøgt lokale virksomheder med færre end 20 ansatte. 18

19 Målet for indsatsen i 2014 er: Antallet af personer ansat i fleksjob skal øges til 510 i december 2014 svarende til en stigning på 8,1 procent fra december 2012 til december Som følge af den særlige indsats i forhold til det rummelige arbejdsmarked samt de nye regler og incitamentsstrukturer på fleksjobområdet forventes antallet af borgere på ledighedsydelse at falde i Fokus vil særligt være på at nedbringe antallet af ledighedsydelsessager med varighed over 18 måneder. Målet er: Antallet af ledighedsydelsessager med varighed over 18 måneder skal begrænses til 25 i december 2014, hvilket svarer til et fald på 43,2 procent fra december 2012 til december I bestræbelserne på at gøre plads til alle på arbejdsmarkedet er også fastholdelsesindsatsen helt central. Jobcentret tilbyder hjælp til at fastholde medarbejdere, som er eller bliver begrænset i sin arbejdsevne. For at fastholde en medarbejder med nedsat arbejdsevne kan vi yde vejledning om og støtte til individuelt tilpassede arbejdsredskaber og personlig assistance. Hvis en medarbejder er sygemeldt i en længere periode, er der mulighed for at indgå særlige aftaler med henblik på at hjælpe den pågældende tilbage i arbejdet helt eller delvist. Jobcentrets fastholdelsesteam rykker hurtigt ud og iværksætter tiltag, der fastholder eller bringer en medarbejder tilbage på jobbet, hvor det er muligt. Jobcentret har en forventning om, at de mange tiltag i forhold til det rummelige arbejdsmarked, indsatsen på sygedagpengeområdet samt den nye lovgivning vil betyde, at antallet af personer, som tilkendes førtidspension i Ikast-Brande Kommune, vil falde. Målet for Jobcentrets indsats er: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 77 personer i december 2014 svarende til et fald på 51,9 procent fra december 2012 til december De mest sårbare og udsatte personer skal i stedet hjælpes videre i livet og ind på arbejdsmarkedet med en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb. Ressourceforløbet skal sikre, at den enkelte får udviklet sin arbejdsevne gennem en konkret og aktiv indsats. Målet er, at forløbet på sigt hjælper den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse. I ressourceforløbet har borgeren ret til en koordinerende sagsbehandler. Sagsbehandleren skal sikre, at indsatsen koordineres og justeres undervejs, samt bistå den enkelte borger med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk. 19

20 LBR s plan for særlige virksomhedsrettede lokale initiativer De lokale beskæftigelsesråd skal inden for de overordnede rammer i beskæftigelsesplanen udarbejde en plan for, hvilke initiativer der påtænkes gennemført i det kommende år med henblik på at styrke den lokale virksomhedsrettede indsats. Det Lokale Beskæftigelsesråd i Ikast-Brande Kommune har vedtaget en strategi- og handleplan for perioden til Visionen er, at alle unge skal have forudsætningerne for at blive aktivt deltagende samfundsborgere, og visionen udgør pejlemærket for det langsigtede arbejde med at løse den overordnede beskæftigelsesudfordring, nemlig at dække virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Visionen om at alle unge skal have forudsætningerne for at blive aktivet deltagende samfundsborgere skal realiseres i to overordnede spor. De to spor er unge og erhverv. Med udgangspunkt i strategi- og handleplanen har rådet besluttet at iværksætte og støtte initiativer inden for tre særlige indsatsområder i De tre indsatsområder beskrives nedenfor. Indsatsområde Mål for indsatsen Strategi Organisering Unge Den opsøgende virksomhedsindsats Samarbejde og dialog Alle unge skal være i gang med enten uddannelse eller job Jobcentret skal være virksomhedernes foretrukne eksterne samarbejdspartner Sikre virksomhederne den arbejdskraft, de har brug for Initiativer med fokus på: Flere skal påbegynde uddannelse Frafaldet på ungdoms-uddannelserne skal reduceres Praktikpladser Offensiv strategi med fokus på: Efteruddannelse Sygefravær Virksomhedernes ansvar Effektiv jobformidling i kraft af: Styrket samarbejde på tværs af kommuner Styrket dialog med virksomhederne og arbejdsmarkedets parter Rådet afsætter en pulje og anmoder primo 2014 om projektansøgninger indenfor de strategiske fokusområder Tovholder sikrer fokus og koordinering af ind-satsen. To afrapporteringer til rådet i 2014 Tovholder koordinerer samarbejdet og dialogen med øvrige kommuner, virksomhederne og arbejdsmarkedets parter. To afrapporteringer til rådet i 2014 Det Lokale Beskæftigelsesråd har desuden valgt at afsætte en pulje til indkomne ansøgninger, som ikke ligger inden for de tre særlige indsatsområder, men som kan medvirke til at realisere den overordnede vision. 20

21 Bilag 1. Budget for beskæftigelsesindsatsen i 2014 Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget 2014 Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Driftsudgifter ved aktivering Udgifter (konto ) mio. kr. * 31,7 Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp Udgifter (konto ) Antal fuldtidspersoner Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Udgifter (konto ) Antal fuldtidspersoner Revalidering Udgifter (konto ) Antal fuldtidspersoner Løntilskud i fleksjob og skånejob samt ledighedsydelse Udgifter (konto ) Antal fuldtidspersoner Sygedagpenge Udgifter (konto ) Antal fuldtidspersoner Mentorordning Udgifter (konto og 017) 71,2 496,9 33,9 277,8 26,4 121,4 110,0 625,4 89,6 426,9 6,0 Forsikrede ledige m.v. Medfinansiering af dagpenge (det kommunale bidrag) Udgifter (konto ) Antal fuldtidspersoner Løntilskud m.m. forsikrede ledige Udgifter (konto ) Antal fuldtidspersoner 97,0 705,4 30,8 221,8 Hovedkonto 6. Administration m.v. Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Udgifter (konto ) 32,2 LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats * Opgørelsen omfatter kun udgifter og indtægter (dranst 1), men ikke statsrefusionen (dranst 2). 21

22 Bilag 2. Mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014 Balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft Arbejdsstyrke med efterspurgte kvalifikationer Hurtigt og korrekt match mellem arbejdsgiver og arbejdstager Rummeligt arbejdsmarked Erhvervskompetencegivende uddannelse til unge u. 30 år Efteruddannelse af ansatte på virksomhederne Tidlig og korrekt screening af ledige og sygemeldte Opkvalificering af ledige og sygemeldte Effektiv rekrutteringsindsats Opsøgende virksomhedsindsats Medarbejdere på særlige vilkår I december 2014 skal ledige mellem 15 og 29 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse have været i uddannelse i minimum 27,1 procent af perioden efter påbegyndt ledighedsforløb i Det svarer til en stigning på 5,6 procentpoint fra december 2012 til december Antallet af langtidsledige skal begrænses til 238 personer i december 2014 svarende til et fald på 19,0 procent fra december 2012 til december Antallet af sygedagpengeforløb med varighed over 26 uger skal begrænses til 200 forløb i december 2014 svarende til et fald på 21,9 procent fra december 2012 til december Samarbejdsgraden skal i december 2014 være 45,6 procent svarende til en stigning på 5,0 procentpoint fra december 2012 til december Antallet af socialøkonomiske arbejdspladser skal i december 2017 være 709 svarende til en stigning på 100 nye arbejdspladser fra december 2013 til december Der skal etableres 5 socialøkonomiske virksomheder inden udgangen af Antallet af personer ansat i fleksjob skal øges til 510 i december 2014 svarende til en stigning på 8,1 procent fra december 2012 til december Antallet af ledighedsydelsessager med varighed over 18 måneder skal begrænses til 25 i december 2014, hvilket svarer til et fald på 43,2 procent fra december 2012 til december Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 77 personer i december 2014 svarende til et fald på 51,9 procent fra december 2012 til december

23 Bilag 3. Fakta om arbejdsmarkedet i Ikast-Brande 2012 Faktiske tal Ikast-Brande Udvikling det seneste år Faktiske tal Jobcenterklynge* Udvikling det seneste år Befolkning ,1 % ,5 % Arbejdsstyrke ,0 % ,0 % Beskæftigede ,2 % ,7 % Arbejdsløse ,9 % ,6 % Udenfor arbejdsstyrken ,5 % ,0 % Erhvervsfrekvens 74,9-0,7 % -point - - Beskæftigelsesfrekvens 71,5-0,1 % -point - - Anm.: Kun personer i alderen år indgår i målingen. * Fanø, Hjørring, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer, Syddjurs og Sønderborg. 23

24 Bilag 4. Appendiks Fleksjobambassadører Som led i den politiske aftale om Flere i fleksjob skal alle landets jobcentre ansætte fleksjobambassadører, som skal skabe kontakt mellem virksomheder og ledige fleksjobvisiterede. Fleksjobambassadørerne skal blandt andet identificere mulige jobåbninger for ledige fleksjobvisiterede og matche virksomheden med den rette medarbejder. Fleksjobambassadørerne skal desuden rådgive virksomhederne om mulighederne i forhold til den enkelte ansatte, herunder mulighederne for tilskud til hjælpemidler, personlig assistance og mentorstøtte. Derudover skal fleksjobambassadørerne hjælpe og rådgive de ledige fleksjobvisiterede til selv at være aktive i jobsøgningsprocessen. Ikast-Brande Frivillige Mentorkorps Ikast-Brande Kommune er i gang med at etablere et frivilligt mentorkorps med det formål at støtte sårbare unge i at opretholde en stabil hverdag og samtidig udvikle deres sociale relationer og kompetencer. På sigt øger det chancerne for, at det lykkes de unge at håndtere uddannelse og job. Se mere på Langtidsledighed Langtidsledighed opgøres som jobklare bruttoledige på a-dagpenge eller kontanthjælp, der har været ledige eller i aktivt tilbud i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger. Realkompetenceafklaring Alle, som vil i gang med en erhvervsuddannelse eller efteruddannelse, har mulighed for at få foretaget en realkompetencevurdering, som kan nedsætte uddannelsestiden. I realkompetencevurderingen tæller alle kompetencer med, uanset om de stammer fra erhvervserfaring, fritidsliv, hobbyer eller uddannelse. Ressourceforløb Reformen af førtidspension og fleksjob, som trådte i kraft den , betyder, at personer under 40 år ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. I stedet skal en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb udvikle deres arbejdsevne og hjælpe dem videre i livet. I ressourceforløbet, som varer op til fem år, får den enkelte en tværfaglig og helhedsorienteret indsats samt en koordinerende sagsbehandler. Fokus for forløbet er, at arbejdsevnen bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for hvilke aktiviteter, der sættes i gang. 24

25 Route 25 Et projekt som hjælper unge mellem 15 og 30 år, der har brug for ekstra støtte til at komme i gang med uddannelse eller job. Formålet med projektet er at udvikle en virksomhedsrettet og koordineret ungeindsats i kommunen. Indsatsen skal bygge på eksisterende ordninger og redskaber, og projektet skal derfor først og fremmest udbrede, udvikle og understøtte det, der i forvejen iværksættes overfor de unge i målgruppen. Se mere på Tilbagetrækningsreformen Aftale fra 2011 om fremrykning af den forøgelse af folkepensionsalderen, der tidligere var aftalt i Vel-færdsforliget fra 2006, afkortning af efterlønnen fra 5 til 3 år samt en seniorførtidspension for nedslidte. Ungdomsuddannelsesrådet Et råd som arbejder for et kompetenceløft blandt unge mellem 15 og 30 år i Ikast-Brande Kommune. Rådet understøtter en helhedsorienteret ungeindsats på tværs af faggrænser og organisatoriske skel. Rådet er sammensat af repræsentanter for folkeskolerne, ungdomsuddannelserne, VUC, produktionsskolen, UU samt unge- og arbejdsmarkedsområdet. Virksomhedscentre Et virksomhedscenter kan oprettes af en privat eller en offentlig virksomhed efter aftale med Jobcentret. I virksomhedscentret indgår ledige i løsning af arbejdsopgaver for virksomheden i virksomhedspraktik eller i et særligt tilrettelagt projekt. Målgruppen er de svageste ledige, som er langt fra arbejdsmarkedet. 25

26 Rådhusstrædet Ikast tlf: jobcenter@ikast-brande.dk