Unge Ledige på kanten af arbejdsmarkedet Langtidsledighed Virksomhedskontakt Flere unge skal have en uddannelse...

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2013

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Visioner for beskæftigelsesindsatsen... 4 Arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune... 5 Udfordringer... 6 Unge... 6 Ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 6 Langtidsledighed... 7 Virksomhedskontakt... 7 Beskæftigelsesindsatsen... 8 Flere unge skal have en uddannelse... 9 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet Færre og kortere sygedagpengeforløb Langtidsledigheden skal bekæmpes En særlig indsats for de udfaldstruede dagpengemodtagere En virksomhedsrettet indsats for langtidsledige En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Det Lokale Beskæftigelsesråds plan Budget for beskæftigelsesindsatsen i Mål for indsatsen i Side 2

3 Forord Arbejdsmarkedet er under konstant forandring. Størrelsen på virksomhedernes ordrebøger varierer i takt med den økonomiske udvikling, og efterspørgslen efter arbejdskraft ændrer løbende omfang og karakter. Samtidig er kravene til arbejdskraftens faglige og personlige kompetencer stigende, ligesom de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer hyppigt ændres. Omskifteligheden på arbejdsmarkedet stiller store krav til beskæftigelsesindsatsen, idet den i høj grad skal være dynamisk. Endvidere er det altafgørende, at indsatsen tager udgangspunkt i virksomhedernes og borgernes skiftende behov. Beskæftigelsesplan 2013 beskriver, hvordan Jobcentret vil tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen i det kommende år. Det overordnede formål med beskæftigelsesindsatsen i 2013 er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet samt sikre, at virksomhederne i og uden for kommunen kan få den ønskede arbejdskraft. Forudsætningerne, for at Jobcentrets indsats lykkes, er mange, men den vigtigste er et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde med andre centrale spillere på det lokale og regionale arbejdsmarked. Endvidere forudsætter det et tæt samarbejde på tværs af kommunens forskellige politikområder. Beskæftigelsesplan 2013 er udarbejdet i tæt dialog med Arbejdsmarkedsudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd. Planen er godkendt af Ikast-Brande Byråd. Birgit Thorup arbejdsmarkedschef Side 3

4 Visioner for beskæftigelsesindsatsen Ikast-Brande Byråd har formuleret en samlet vision for Ikast-Brande Kommune. Visionen fastlægger de overordnede retningslinjer for indsatsen på en række politikområder i perioden , herunder Arbejdsmarkedsområdet. På Arbejdsmarkedsområdet har Byrådet formuleret fire overordnede visioner for beskæftigelsesindsatsen i Ikast-Brande Kommune. De fire visioner er: 1. IBK har en arbejdsmarkedspolitik, der understøtter virksomhedernes dynamiske behov for personale med nye kvalifikationer. 2. Borgere, der har svært ved at blive forankret på arbejdsmarkedet, mødes med værdighed og forventning om, at de offensivt søger forankring i et arbejde. 3. IBK og de lokale virksomheder har en fælles, koordineret og målrettet indsats i forhold til opkvalificering af arbejdskraft, særligt den ufaglærte, til mindskelse af ungdomsarbejdsløshed og til fastholdelse af folk på arbejdsmarkedet. Sundhed og arbejdsmiljø er en naturlig del af arbejdsmarkedspolitikken i IBK. 4. Den enkelte virksomhed møder primært én kontaktperson i IBK, såvel som den enkelte borger primært har én kontaktperson. Foruden visionerne på Arbejdsmarkedsområdet har også visioner på andre politikområder betydning for beskæftigelsesindsatsen i 2013 og de følgende år, herunder visioner på eksempelvis børne- og ungeområdet. Side 4

5 Arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune Arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune har været under forandring i de senere år som følge af den økonomiske krise. I krisens første år faldt beskæftigelsen i Ikast- Brande med stillinger svarende til 6 procent. I 2010 vendte udviklingen, og også i 2011 har antallet af beskæftigede været stigende inden for nogle brancher. Stigningen er sket indenfor industrien, den private service og byggeriet. Udviklingen i antallet af beskæftigede har medført en forskydning inden for de enkelte brancher i Ikast-Brande Kommune. I starten af krisen faldt beskæftigelsen kraftigt inden for de private brancher, mens den steg i det offentlige, men i 2010 begyndte udviklingen at vende i nogle af de private brancher. Denne udvikling er fortsat i 2011 samtidig med, at der er sket et fald i antallet af ansatte i det offentlige. I de kommende 10 år står Midtjylland over for en række store investeringer i offentligt byggeri og infrastruktur, og der er derfor grund til at tro, at det seneste års positive udvikling indenfor byggeriet kan fortsætte i de kommende år. Den forventede vækst inden for byggeriet vil give beskæftigelse til både faglærte og ikke-faglærte. Tabel 1. Fakta om arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune 2011 Faktiske tal Ikast-Brande Udvikling det seneste år Jobcenterklynge* Faktiske tal Udvikling det seneste år Befolkning ,5 % ,3 % Arbejdsstyrke ,1 % ,7 % Beskæftigede ,1 % ,0 % Arbejdsløse 738-0,4 % ,1 % Udenfor arbejdsstyrken ,5 % ,3 % Erhvervsfrekvens 74,0 % -0,5 % -point - - Beskæftigelsesfrekvens 71,2 % -0,5 % -point - - Anm.: Kun personer i alderen år indgår i målingen. *Fanø, Hjørring, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer, Syddjurs og Sønderborg. Side 5

6 Udfordringer Efter nogle hårde år som følge af den økonomiske krise tyder meget på, at udviklingen på arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune er i bedring, og selvom situationen aktuelt er usikker, forventes beskæftigelsen i de kommende år at være stabil eller let stigende. Trods den øgede optimisme står Jobcenter Ikast-Brande også i 2013 og de kommende år overfor en række udfordringer, der stiller store krav til beskæftigelsesindsatsen. Udviklingen på arbejdsmarkedet betyder, at Jobcentret i de kommende år skal tilrettelægge indsatsen så den matcher de ledige og sygemeldtes ændrede behov samt den ændrede efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Nedenfor beskrives de vigtigste udfordringer i 2013 og de kommende år. Udgangspunktet for beskrivelsen er beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen i Med de udmeldte indsatsområder sætter beskæftigelsesministeren fokus på nogle af de væsentligste arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, som Jobcentret står overfor. Unge Den økonomiske krise har ramt de unge under 30 år særligt hårdt, og hvis ikke der gøres en ekstra indsats for de unge, vil der opstå en gruppe ledige, som har vanskeligt ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Selv når konjunkturerne for alvor begynder at vende, vil de unge ledige se sig overhalet af nye unge, som er mere efterspurgte på arbejdsmarkedet, hvis ikke der gøres en særlig indsats. Under den økonomiske krise er antallet af unge offentligt forsørgede i Ikast-Brande Kommune steget kraftigt, men i 2011 er udviklingen vendt, idet antallet af offentligt forsørgede unge er faldet 5 procent. Antallet af offentligt forsørgede unge ligger dog fortsat på et højt niveau. I januar 2012 var 746 unge i Ikast-Brande Kommune på offentlig forsørgelse, hvilket svarer til 12,1 procent af alle unge. Det er en lidt lavere andel end i de sammenlignelige kommuner. Knap 80 procent af de unge ledige i Ikast-Brande Kommune har ikke en uddannelse. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet I de kommende år vil et stigende antal personer forlade arbejdsmarkedet på grund af alder, og der vil ikke være en tilsvarende tilgang af yngre aldersgrupper til at erstatte Side 6

7 den arbejdskraft, der overgår til efterløn og pension. Denne udvikling betyder, at der i fremtiden bliver brug for alle kræfter på arbejdsmarkedet. I de senere år er antallet af personer, som tilkendes en førtidspension og dermed parkeres uden for arbejdsstyrken, dog vokset betydeligt. Aktuelt er 7 procent af befolkningen i Ikast-Brande Kommune på førtidspension. Det er en lidt lavere andel end i de sammenlignelige kommuner. I 2011 er det lykkedes at reducere tilgangen til førtidspension, men afgangen er stadig mindre end tilgangen, og det er derfor ikke lykkedes at nedbringe det samlede antal personer på førtidspension. Langtidsledighed Erfaringerne viser, at langtidsledighed øger risikoen for marginalisering på arbejdsmarkedet. Udviklingen på arbejdsmarkedet har betydet, at der siden 2008 er kommet flere langtidsledige, men i 2011 kunne der for første gang konstateres et fald i antallet af langtidsledige i Ikast-Brande Kommune. Antallet af langtidsledige faldt således med 23 procent, men andelen af langtidsledige i Ikast-Brande Kommune er stadig større end i sammenlignelige kommuner. Blandt de langtidsledige i Ikast-Brande Kommune er der især et stort antal seniorer samt faglærte og ufaglærte kvinder. Der er også en relativ høj langtidsledighed blandt uddannede unge og ufaglærte mænd. Virksomhedskontakt En væsentlig forudsætning for at lykkes med beskæftigelsesindsatsen er et tæt samarbejde med virksomhederne, som er dem, der har og skaber jobbene. I de seneste år har Jobcenter Ikast-Brande intensiveret samarbejdet med virksomhederne. Det aflæses blandt andet i, at antallet af personer i virksomhedsrettet aktivering er seksdoblet siden 2007, og i januar 2012 var 522 personer i virksomhedsrettet aktivering i Ikast-Brande Kommune. Det er især antallet af personer i privat virksomhedspraktik, der er steget. Det er sket som led i en målrettet strategi, idet alle erfaringer viser, at løntilskud og praktik i private virksomheder er nogle af de mest effektfulde tilbud. I 2013 vil Jobcenter Ikast-Brande bruge de seneste års gode erfaringer til at skabe et øget samarbejde med de private og offentlige virksomheder i kommunen. Side 7

8 Beskæftigelsesindsatsen Det overordnede formål med beskæftigelsesindsatsen i Ikast-Brande Kommune er at støtte alle borgere, der kan, i at gå i job eller uddannelse samt sikre, at virksomhederne får opfyldt deres behov for kvalificeret arbejdskraft. Jobcentret arbejder resultatorienteret sammen med borgere og virksomheder om at opfylde dette formål. Beskæftigelsesindsatsen vil i 2013 være målrettet de af beskæftigelsesministeren udmeldte indsatsområder. De fire indsatsområder er: Flere unge skal have en uddannelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentret vil herudover fortsat have fokus på sygedagpengeområdet. Årsagen er, at sygedagpengeområdet både antals- og budgetmæssigt udgør et stort og vigtigt område. Udgangspunktet for Jobcentrets indsats er et stærkt virksomheds- og uddannelsesfokus. Tilrettelæggelsen og prioriteringen af indsatsen tager afsæt i en screening af borgeren i den første personlige samtale. Jobcentret vurderer her, om borgeren selv vil finde eller vende tilbage til job inden for kort tid, eller om vedkommende er i risiko for at blive langtidsledig eller sygemeldt. Jobcentrets tilbud til ledige og sygemeldte er i høj grad individuelt tilrettelagte og differentierede i forhold til den enkeltes behov og muligheder. Jobcentret vil sikre, at minimumskravene for afholdelse af lovpligtige samtaler samt afgivelse af tilbud overholdes. Side 8

9 Flere unge skal have en uddannelse Unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden en uddannelse. Jobcenter Ikast-Brande vil derfor i samarbejde med UU Ikast-Brande arbejde for, at flest muligt unge tager en uddannelse, som kan sikre dem erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet. Med dette udgangspunkt har Jobcentret formuleret følgende målsætning: Mål 1: Uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse i jobcentret skal i december 2013 være på 26,6 procent svarende til en stigning på 4,7 procentpoint fra december 2011 til december Ungeområdet har højeste prioritet i Ikast-Brande Kommune, og der er et bredt politisk og administrativt fokus på den samlede ungeindsats. Internt i kommunen arbejdes der på at skabe en god, sammenhængende og koordineret ungeindsats ud fra den betragtning, at opgaven i forhold til de unge løses bedst på tværs af de eksisterende forvaltninger. I forhold til de eksterne interessenter er der etableret et Ungdomsuddannelsesråd og et Uddannelsesnetværk, som skal understøtte en helhedsorienteret ungeindsats på tværs af faggrænser og organisatoriske enheder. Jobcentret vil i ungeindsatsen have fokus på: En tidlig og differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte unges muligheder og ressourcer. Der arbejdes med klare mål og aftaler om progression. Unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse skal hurtigst muligt i job gennem en virksomhedsrettet indsats i form af jobformidling, korte og målrettede virksomhedspraktikker samt eventuelt job med løntilskud. Unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal have en intensiv vejledning og opfølgning i forhold til uddannelse og job. Målet er ordinær uddannelse. Målrettede og sammenhængende forløb med henblik på opkvalificering af personlige og faglige kompetencer evt. kombineret med virksomhedspraktik. Brug af mentorer. Samarbejde med lokale virksomheder samt andre relevante aktører på ungeområdet. Side 9

10 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet Et af de væsentligste mål med beskæftigelsesindsatsen er at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse. Det gælder ikke mindst antallet af personer, der via en førtidspensionering placeres permanent uden for arbejdsmarkedet. Jobcentret har formuleret følgende mål for indsatsen i 2013: Mål 2: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 57 personer i december 2013 svarende til et fald på 58,1 procent fra december 2011 til december Reformen på fleksjob- og førtidspensionsområdet skaber en vis usikkerhed i forhold til mulighederne for at indfri målsætningen, men Jobcentret vurderer umiddelbart, at målet er realistisk. For at begrænse tilgangen til førtidspension vil Jobcentret prioritere en forebyggende indsats for de grupper, der er i særlig risiko for at overgå til førtidspension. Det gælder især kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 samt sygedagpengemodtagere. Slutmålet i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 er altid ordinært job eller uddannelse. Undervejs vil det være nødvendigt at opstille delmål. Det afgørende i indsatsen er, at der hele tiden opnås progression hos den enkelte. For at sikre progression vil Jobcentret have fokus på: En helhedsorienteret indsats der tager højde for, at målgruppen ofte har sammensatte problemer. Om nødvendigt tager Jobcentret initiativ til supplerende indsatser, som igangsættes uden at beskæftigelsesindsatsen udsættes. En tidlig indsats med fokus på den enkelte borgers ressourcer og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet. En aktiv virksomhedsrettet indsats, hvor især de lokale virksomhedscentre spiller en central rolle. En beskæftigelsesfremmende indsats forud for eller sideløbende med den virksomhedsrettede aktivering for de personer, som har brug for afklaring eller personlig udvikling. Jobcentret vil udvikle og afprøve nye tilbud. Samarbejde med de lokale virksomheder med henblik på at skabe jobåbninger. Et koordineret samarbejde imellem de forskellige sektorer, som spiller en afgørende rolle i indsatsen for den enkelte borger. Side 10

11 Færre og kortere sygedagpengeforløb En anden vigtig målgruppe i bestræbelserne på at reducere tilgangen til førtidspension er sygedagpengemodtagerne. Jobcentret har formuleret følgende målsætning for målgruppen. Mål 3: Antallet af sygedagpengesager med varighed over 52 uger må maksimalt udgøre 40 i december Også i forhold til målsætningen på sygedagpengeområdet skaber reformen på fleksjobog førtidspensionsområdet en vis usikkerhed i forhold til mulighederne for at indfri målsætningen, men Jobcentret vurderer, at det er realistisk at holde antallet af langvarige sygedagpengesager på det lave niveau. Som for de andre målgrupper er slutmålet for sygedagpengemodtagerne tilbagevenden til ordinært job. Hvor det er muligt, hjælpes den sygemeldte tilbage til sin nuværende arbejdsplads. Hvor tilbagevenden til nuværende arbejdsplads ikke er muligt, vil der i indsatsen være fokus på nyorientering og opkvalificering med henblik på tilbagevenden til et nyt job. Omdrejningspunkterne for sygedagpengeindsatsen er: En tidlig indsats med fokus på en effektiv visitation tidligt i sygeforløbet og en hurtig afklaring. I sager, hvor der er risiko for et længere sygeforløb, vil jobcentret iværksætte tiltag med henblik på at minimere sygeforløbets varighed. Eksempler på mulige tiltag er afklaringsforløb, coaching, fysisk træning m.m. Brug af delvise rask-/sygemeldinger, hvor dette er muligt. Brug af mentorer. Brug af revalidering i sager, hvor tilbagevenden til nuværende job ikke er muligt. Et særligt fokus på de langvarige sager, herunder forlængelsespraksis. Evidensbaserede forsøgsprojekter for specifikke målgrupper, som afvikles af jobcentret selv eller i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Samarbejde med de lokale virksomheder omkring arbejdsfastholdelse og virksomhedscentre. Side 11

12 Langtidsledigheden skal bekæmpes De senere års stigning i antallet af langtidsledige udgør en stor samfundsmæssig udfordring, for jo længere ledighed, jo sværere er det at vende tilbage til beskæftigelse. Jobcentret har opstillet følgende målsætning for indsatsen imod langtidsledighed: Mål 4: Antallet af jobklare langtidsledige skal begrænses til 305 personer i december 2013 svarende til et fald på 21,6 procent fra december 2011 til december For at opnå målsætningen om at begrænse langtidsledigheden i Ikast-Brande Kommune vil Jobcentret både have fokus på at begrænse tilgangen til målgruppen samtidig med at antallet af personer, som allerede er i målgruppen, skal reduceres. I bestræbelserne på at opnå dette, vil Jobcentret prioritere: En tidlig indsats, hvor den ledige screenes i forbindelse med det første personlige møde med henblik på at vurdere, hvilken indsats der er behov for. En differentieret og målrettet indsats, som tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker, ressourcer og kompetencer. Et fokus på aktiv og målrettet jobsøgning. Jobcentret vil vejlede om jobmuligheder, jobåbninger samt geografisk og faglig mobilitet. En aktiv indsats som skal motivere og kvalificere de ledige til at rette fokus mod brancher med gode beskæftigelsesmuligheder. En virksomhedsrettet indsats med fokus på etablering af praktik-, løntilskuds- og voksenlærlingepladser. Samarbejde med lokale virksomheder om jobrotation. Øget brug af borger til borger kommunikation i netværksgrupper. En individuel og håndholdt indsats for de udfaldstruede dagpengemodtagere. Side 12

13 En særlig indsats for de udfaldstruede dagpengemodtagere I 2013 risikerer flere dagpengemodtagere end tidligere at ryge ud af dagpengesystemet som følge af den afkortede dagpengeperiode. Jobcenter Ikast-Brande vil sætte massivt ind for at hjælpe de ledige, der risikerer at opbruge retten til dagpenge. I Jobcentret er der oprettet at særligt jobberedskab bestående af medarbejdere, som har til opgave at yde en hurtig og intensiv hjælp til de ledige, der er på vej til at ryge ud af dagpengesystemet. Medarbejderne i jobberedskabet arbejder tæt sammen med den enkelte ledige omkring dennes ønsker og behov med et stærkt fokus på de muligheder, der aktuelt er på arbejdsmarkedet. Medarbejderne understøtter desuden den ledige i at se egne kompetencer og kvalifikationer i nye sammenhænge og udbrede sin jobsøgning. Med henblik på at skabe den altafgørende kontakt til virksomhederne kan jobberedskabet desuden tilbyde en virksomhedsopsøgende kontakt sammen med den ledige, et målrettet samarbejde med vikarbureauer samt hjælp til at etablere netværk. Jobberedskabet kan desuden gøre brug af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, opkvalificeringsjob, voksenlærlinge og jobrotation. For ledige over 55 år, som er omfattet af lov om seniorjob, vil jobberedskabet desuden være behjælpelige med ansøgning om seniorjob. En virksomhedsrettet indsats for langtidsledige Med aftalen Stærkere ud af krisen Bekæmpelse af langtidsledighed blev der i 2010 afsat en bevilling til jobcentrene til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter og til en tættere kontakt med langtidsledige og virksomheder. I 2013 udgør bevillingen til Jobcenter Ikast-Brande kr. Den ekstra virksomhedsrettede indsats for langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed ligger fint i tråd med Jobcentrets øvrige beskæftigelsesindsats, idet Jobcentret netop har fokus på den virksomhedsrettede opkvalificering i form af virksomhedspraktik og løntilskud, herunder oprettelse af virksomhedscentre. Side 13

14 For at kunne vurdere om den ekstra indsats har den ønskede effekt, har Jobcentret formuleret et overordnet mål for hele bevillingsperioden: Mål 5: Antallet af dagpenge- og kontanthjælpsforløb med varighed over 12 måneder skal begrænses til 420 forløb for jobklare borgere i december 2013 svarende til et fald på 16,7 procent fra december 2010 til december Jobcentret har valgt først og fremmest at fokusere på de jobklare dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Baggrunden er en forventning om, at den ekstra indsats vil have størst effekt for de jobklare borgere. De indsatsklare borgere vil dog fortsat være omfattet af en virksomhedsrettet indsats, idet denne målgruppe på baggrund af en konkret vurdering fortsat vil blive visiteret til virksomhedscentre. Jobcentret har foruden det overordnede mål formuleret mål for udvidelse af andelen af personer i virksomhedsrettede tilbud. Det første mål går på de ikke forsikrede ledige: Mål 6: Andelen af virksomhedsrettede aktiveringsforløb for jobklare kontanthjælpsmodtagere over 12 måneder skal i december 2013 udgøre 60 procent af alle tilbud svarende til en stigning på 50,5 procentpoint fra december 2009 til december For de forsikrede ledige har Jobcentret formuleret følgende målsætning: Mål 7: Andelen af private løntilskud for dagpengemodtagere over 12 måneder skal i december 2013 udgøre 25 procent af alle tilbud svarende til en stigning på 15,2 procentpoint fra december 2009 til december Med målet for de forsikrede ledige har Jobcentret valgt at fokusere på privat løntilskud. Jobcentrets erfaring er, at privat løntilskud er det redskab, der har den største effekt, og Jobcentret ønsker derfor at sætte målrettet ind i forhold til oprettelse af private løntilskudspladser. Jobcentret har anvendt den ekstra bevilling til blandt andet at ansætte af en ekstra virksomhedskonsulent, som har fokus på den virksomhedsrettede indsats med henblik på en styrket indsats for langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed. Virksomhedskonsulenten indgår i et team med Jobcentrets to øvrige virksomhedskonsulenter, som har særligt fokus på at opsøge og udvikle samarbejdet med områdets virksomheder. Side 14

15 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder En forudsætning, for at Jobcentret kan lykkes med at bringe ledige i job, er et bredt kendskab til det lokale arbejdsmarked samt en tæt kontakt og dialog med erhvervslivet. Visionen er, at Jobcentret skal være virksomhedernes foretrukne eksterne samarbejdspartner i forbindelse med rekruttering, rådgivning m.v., og Jobcentret vil derfor i 2013 udvikle og styrke samarbejdet med de lokale virksomheder. Målet er, at: Mål 8: Der skal indgås minimum 100 nye formelle samarbejdsaftaler med lokale virksomheder i Samarbejdet med virksomhederne vil sigte på, at de lokale virksomheder får adgang til kvalificeret arbejdskraft samtidig med, at de ledige får adgang til jobåbninger samt får optrænet kvalifikationer. Med samarbejdet vil Jobcentret desuden opnå, at sygemeldte fastholdes på arbejdspladsen, samt at der opnås gode effekter i beskæftigelsesindsatsen. Jobcentret vil tilstræbe en virksomhedsindsats, som understøtter virksomhedernes dynamiske behov, og Jobcentret vil tilbyde forskellige samarbejdsmodeller, som modsvarer virksomhedernes forskellige forventninger og behov. Omdrejningspunkterne for virksomhedsindsatsen vil være: En professionel og serviceorienteret kontakt til virksomhederne. Individuelt tilpassede samarbejdsaftaler med interesserede virksomheder. Gratis rekruttering af nye medarbejdere til virksomhederne. Afdækning og synliggørelse af jobåbninger. Afdækning af virksomhedernes aktuelle og fremtidige kompetencebehov. Den opsamlede viden anvendes i opkvalificeringen af de ledige. Fokus på virksomhedsrettet aktivering, herunder øget brug samt videreudvikling af de lokale virksomhedscentre. Samarbejde med virksomhederne om jobrotation. Samarbejde med virksomhederne om en tidlig indsats i forbindelse med opsigelser. Side 15

16 Det Lokale Beskæftigelsesråds plan Det Lokale Beskæftigelsesråd i Ikast-Brande Kommune har vedtaget en strategi- og handleplan for perioden til Visionen er, at alle unge skal have forudsætningerne for at blive aktivt deltagende samfundsborgere, og visionen udgør pejlemærket for det langsigtede arbejde med at løse den overordnede beskæftigelsesudfordring, nemlig at dække virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Der er udmeldt en foreløbig bevilling på kr. til rådets indsats i 2013, og rådet har besluttet, at indsatsen primært skal koncentrere sig om tre særlige indsatsområder. Det første indsatsområde er unge, og her vil rådet arbejde for, at der sker et kompetenceløft blandt kommunens unge. Med henblik på at sikre det ønskede kompetenceløft vil rådet i 2013 afsætte en pulje til projekter, som har til formål at sikre et kompetenceløft blandt unge mellem 15 og 30 år i Ikast-Brande Kommune. Rådet vil anmode om projektansøgninger inden for følgende områder: Forebyggelse i forbindelse med overgangen fra ung til voksen Flere unge skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse Iværksættelse af jobrotationsprojekter Det andet indsatsområde, som rådet vil have særligt fokus på i 2013, er erhverv. Her vil rådet tage initiativ til eller understøtte initiativer, der medvirker til at skabe overblik, effektivisere og forenkle kontakten til og dialogen med kommunens virksomheder. Målsætningen er, at Jobcentret skal være virksomhedernes foretrukne eksterne samarbejdspartner. For at understøtte denne indsats vil Det Lokale Beskæftigelsesråd i 2013 dedikere midler til en tovholder, som skal sikre fokus og koordinering af virksomhedsindsatsen. Det sidste indsatsområde for rådet i 2013 er etniske grupper. Rådet kan konstatere, at der er sket en stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse, og med henblik på at kunne iværksætte en målrettet indsats i forhold til målgruppen vil rådet foranledige, at der bliver gennemført en målgruppeanalyse. Analysen skal afdække målgruppens demografiske karakteristika samt udfordringer i forhold til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet. Foruden de tre særlige indsatsområder har rådet i 2013 afsat midler til indkomne ansøgninger, som ikke ligger indenfor indsatsområderne, men som rådet vurderer kan være med til at indfri visionen om, at alle unge skal have forudsætningerne for at blive aktivt deltagende samfundsborgere. Side 16

17 Budget for beskæftigelsesindsatsen i 2013 Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget 2013 mio. kr. * Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Driftsudgifter ved aktivering Udgifter (konto ) 39,5 Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp Udgifter (konto ) 62,8 Antal fuldtidspersoner 458,0 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Udgifter (konto ) 31,5 Antal fuldtidspersoner 265,6 Revalidering Udgifter (konto ) 31,2 Antal fuldtidspersoner 148,4 Løntilskud i fleksjob og skånejob samt ledighedsydelse Udgifter (konto ) 107,7 Antal fuldtidspersoner 588,2 Sygedagpenge Udgifter (konto ) 89,3 Antal fuldtidspersoner 437,2 Mentorordning Udgifter (konto og 017) 4,9 Forsikrede ledige m.v. Medfinansiering af dagpenge (det kommunale bidrag) Udgifter (konto ) 101,6 Antal fuldtidspersoner 752,5 Løntilskud m.m. forsikrede ledige Udgifter (konto ) 38,0 Antal fuldtidspersoner 213,0 Side 17

18 Hovedkonto 6. Administration m.v. Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Udgifter (konto ) 32,2 LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats * Opgørelsen omfatter kun udgifter og indtægter (dranst 1), men ikke statsrefusionen (dranst 2). Side 18

19 Mål for indsatsen i 2013 Id. 1 Mål Uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse i jobcentret skal i december 2013 være på 26,6 procent svarende til en stigning på 4,7 procentpoint fra december 2011 til december Status december ,9 2 Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 57 personer i december 2013 svarende til et fald på 58,1 procent fra december 2011 til december Antallet af sygedagpengesager med varighed over 52 uger må maksimalt udgøre 40 i december Antallet af jobklare langtidsledige skal begrænses til 305 personer i december 2013 svarende til et fald på 21,6 procent fra december 2011 til december Antallet af dagpenge- og kontanthjælpsforløb med varighed over 12 måneder skal begrænses til 420 forløb for jobklare borgere i december 2013 svarende til et fald på 16,7 procent fra december 2010 til december Andelen af virksomhedsrettede aktiveringsforløb for jobklare kontanthjælpsmodtagere over 12 måneder skal i december 2013 udgøre 60 procent af alle tilbud svarende til en stigning på 50,5 procentpoint fra december 2009 til december Andelen af private løntilskud for dagpengemodtagere over 12 måneder skal i december 2013 udgøre 25 procent af alle tilbud svarende til en stigning på 15,2 procentpoint fra december 2009 til december ,7 % 12,2 % 8 Der skal indgås minimum 100 nye formelle samarbejdsaftaler med lokale virksomheder i Side 19

20