[Det talte ord gælder] Tak for invitationen.

Transkript

1 [Det talte ord gælder] Tak for invitationen. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at I som socialrådgivere er en helt central faggruppe. Det gælder både, når sociale problemer skal opdages, forebygges og - ikke mindst - når de skal løses. I danner et værn og et sikkerhedsnet under de allersvageste borgere. I hjælper dem, der ikke kan selv, og som derfor har brug for samfundets hjælp. Jeg kan næsten ikke forestille mig en opgave, der er vigtigere, og vi er mange, der nærer en dyb respekt for jeres arbejde. I tilhører også en profession, der bliver stillet over for store udfordringer. En profession, hvor man ofte møder folk i krise. For et par uger siden var jeg på besøg hos et af Frelsens Hærs familieværksteder, hvor udsatte familier mødes for at få råd og vejledning, udveksle erfaringer og måske også skabe sig et netværk. En af de enlige mødre dér beskrev sit liv en balancegang på kanten af katastrofe. Det stiller høje krav til jeres indsats. For det er jo sjældent særlig enkelt at finde frem til den rigtige hjælp, så de

2 2 menneskelige katastrofer kan afværges og forebygges. Der er med andre ord rigtig meget på spil, når I udfører jeres arbejde. I er en del af en profession, der både kræver stor faglig indsigt i eget felt og evnen til tværfagligt samarbejde, hvis man skal nå sine mål. Jeg er helt klar over, at det ikke altid er verdens nemmeste job, I har. Men på trods af alle udfordringerne, har I jo også et spændende arbejde. I har mulighed for hver dag at være med til at gøre en forskel for andre mennesker. Og når det sker, må det være utroligt givende. I er helt centrale spillere på den socialpolitiske arena. Ikke bare enkeltvis, men også som profession og som faglig organisation. [Den økonomiske situation] Dansk Socialrådgiverforening står jo som et stærkt talerør både for jeres faggruppe, men også for de svageste i samfundet. Og jeg kan forestille mig, at der er mange af jer, der er her i dag, som er bekymrede over den trængte økonomiske situation, som præger mange kommuner i disse år. Den bekymring vil jeg gerne adressere. Vi må alle sammen indstille os på, at ressourcerne er knappe, og at der skal prioriteres. Nogle vil sige, at det ikke kan lade sig gøre inden for lovens rammer. Det er netop også derfor, at jeg gerne vil slå fast med syvtom-

3 3 mersøm, at loven SKAL overholdes: borgere i Danmark SKAL have den hjælp, de er berettiget til efter loven. Det gælder, uanset hvilken kommune man bor i - og uanset kommunens økonomi. De svageste borgere MÅ ikke blive taberne, når livremmen skal spændes ind i forbindelse med budgetlægningen. Og derfor har vi også et klagesystem, som er et ekstra sikkerhedsnet i forhold til, at alle også får den hjælp, som de har behov for. [Tidlig indsats og cost benefit] Men den økonomiske udvikling stiller krav til os alle sammen inklusive jer om, at vi tager ansvar for at få økonomi og faglighed til at hænge sammen. Vi skal bruge ressourcerne bedre, tænke nyt og målrette vores indsats. Det er også helt afgørende, at det sociale arbejde ikke reduceres til brandslukning. Vi skal reagere og rykke ud, før alarmklokkerne ringer panisk, og alle de røde lamper blinker. Forskningen viser jo samstemmende, at det er vigtigt at sætte ind tidligt med hjælp og støtte overfor udsatte borgere. Som tiden går, vokser problemerne sig større, og mulighederne for at rette op på problemerne bliver tilsvarende mindre. Der er absolut ingen, som vinder ved at vente.

4 4 Både Mødrehjælpen og Socialpædagogerne har i den seneste tid gennemført cost benefit-analyser, der viser, at der er store milliardbeløb at hente ved at prioritere den tidlige og forebyggende indsats. Og det er jo kun de økonomiske gevinster. Der er jo tilsvarende kolossale menneskelige gevinster ved at hjælpe nogen væk fra en konstant balancegang på kanten af katastrofe. De pointer har vi simpelthen ikke råd til at sidde overhørig. Vi har brug for ressourcerne til at sikre kvalitet i indsatsen fremadrettet i en tid, hvor vi ikke bare kan øge udgifterne i den offentlige sektor. I en tid, hvor vi har nået grænsen for, hvor meget vi kan og vil betale i skat. Og i en tid, hvor der kommer flere ældre medborgere, som får brug for hjælp fra det offentlige. Jeg synes også, at cost benefit-vinklen rammer helt plet i forhold til mine egne visioner for området. Vi skal have vendt økonomidiskussionen på hovedet. Det skal ikke handle om, hvorvidt vi har råd til den sociale indsats men at vi ganske enkelt ikke har råd til at lade være. Den tidlige og forebyggende indsats - som I jo er eksperterne i - fremstår måske nok dyr på den korte bane. Men

5 5 på den lange bane er både de menneskelige og økonomiske gevinster enorme også for kommunerne. [Nye veje: fokus på effekter og nytænkning] Det er altså nødvendigt at gå nye veje, hvis der skal være penge til at udvikle kvaliteten i den borgernære service fremadrettet. Det kræver et langt, sejt træk at få vendt både retorikken og visse steder også praksis. Og det vil være naivt at tro, at det kan klares i et snuptag. Det sociale område er jo kendetegnet ved, at det er et svært område at styre det kan vi ikke komme uden om. Vi har en rigtig god servicelov, der fastslår, at borgeren har ret til en individuelt tilrettelagt støtte, som er defineret ud fra den enkeltes behov. I Danmark accepterer vi ikke, at standardløsninger og metervarer skal være den hjælp, vi tilbyder de svageste. Men vi må indstille os på, at en fokuseret prioritering af midlerne er kommet for at blive. Det rummer store udfordringer. Først og fremmest skal vi blive bedre til at målrette indsatsen. Det forudsætter tre ting: For det første skal vi skabe nogle styringsmæssige rammer for det, vi gør. For det andet skal vi sætte større fokus på effekterne af den indsats, vi tilbyder borgerne. Og for det tredje skal vi have mere systematik ind i det sociale arbejde.

6 6 [Styring, dokumentation, effekter og systematik] Udvikling af styringsmæssige rammer er et helt overordnet redskab til at sikre kvaliteten i indsatsen i en tid, hvor ressourcerne er knappe. Og her er der måske nogen af jer, der stejler. For styring er et fy-ord blandt nogle professionelle måske også blandt nogle socialrådgivere. Det synes jeg er ærgerligt. For i min optik er der nemlig ingen modsætning mellem styring og kvalitet. Og de styringsmæssige rammer hverken kan eller skal afløse den faglighed, som I og andre faggrupper gør brug af i jeres daglige møde med borgerne. Det er også derfor, jeg bruger hver en lejlighed til at understrege vigtigheden af den konkrete, individuelle vurdering. Det er et bærende element i den sociale lovgivning. Men det betyder jo ikke, at der ikke kan opstilles lokale rammer for indsats. Et serviceniveau om man vil. Tværtimod fristes jeg til at sige, at der er behov for at udvikle rammer, så der sikres klarhed over de overordnede politiske og økonomiske mål og prioriteringer i kommunen. Rammerne er blandt andet med til at tydeliggøre ansvars-

7 7 fordelingen mellem politikere, sagsbehandlerne i forvaltningen og de leverandører, der leverer behandlingsindsatsen. Rammerne er en konkret tilkendegivelse af, hvordan kommunalbestyrelsen udfylder det råderum, som den sociale lovgivning overlader til den enkelte kommune. Med andre ord, hvordan lokalpolitikerne vil prioritere inden for rammerne af lovgivningen. Og det kan ikke siges nok: inden for rammerne af lovgivningen! Men min pointe er, at de lokalt fastsatte prioriteringer kan og bør danne grundlag for en åben og sund lokalpolitisk debat. Det bliver for eksempel muligt for borgere, medarbejdere og politikere at følge op på, hvordan det går med at opfylde målene og dermed skabe et kvalificeret udgangspunkt for at debattere, om mål og prioriteringer skal laves om. Det andet helt afgørende element er, at vi bliver bedre til at dokumentere, at den hjælp, vi giver, faktisk virker. Ellers kan vi ikke målrette hjælpen. Og jeg kan se i jeres politik-oplæg om styringen af den offentlige sektor, at vi heldigvis er helt enige om, at effektmåling og dokumentation skal integreres i det sociale arbejde.

8 8 Det lyder måske nok som en kedelig og kold djøf-agtig tilgang, der fuldstændig clash er med jeres varme hænder. Men jeg er meget uenig i at fremstille kolde og varme hænder som hinandens modsætninger. For når vi ikke dokumenterer og måler effekter og resultater, så kan vi jo kun sige, at vi gør en indsats over for nogle mennesker. Men vi kan ikke sige, om vi faktisk hjælper nogle mennesker. De kolde hænder er på den måde nogle gange en forudsætning for, at vi kan bruge de varme hænder bedst muligt nemlig der, hvor de gør den største forskel for borgeren. Men vi skal ikke have skabt et eksternt måletyranni, der er helt afkoblet fra den daglige praksis. Jeg er helt overbevist om, at vi kan forbedre indsatsen ved at gøre det til en integreret del af det sociale arbejde at sætte klare målsætninger for indsatsen, at arbejde systematisk for at nå målsætningerne og at måle resultaterne af den sociale indsats. For eksempel må en anbringelse aldrig være ren opbevaring. Vi skal altid sætte realistiske, men ambitiøse mål for barnet mål for barnets trivsel og udvikling, mål for barnets skolegang og uddannelse. De mål skal vi løbende

9 9 følge op på, så vi kan være sikre på, at vi når målsætningerne, og at barnet faktisk får det bedre. Vi skal med andre ord have rigtig høje ambitioner med vores indsats, og vi skal have modet til at forpligte os selv på de ambitioner. Det sociale område er jo typisk præget af komplicerede spørgsmål. Og det er for mig helt centralt, at vi er meget bevidste om, hvilken indsats vi vælger, og at vi vælger en indsats, der er baseret på den bedst tilgængelige viden. Det kræver også, at vi hele tiden holder os orienteret om, hvilken viden der findes, og gør op med gamle vaner, når det er påkrævet. [DUBU] Det tredje element, som jeg nævnte før, er, at vi skal have mere systematik ind i arbejdet. Noget af det, som jeg glæder mig meget til, er det nye IT-system DUBU, som skal hjælpe sagsbehandlere på børneområdet i det daglige arbejde. 34 kommuner har pt. givet tilsagn om at implementere DUBU. Målsætningen med DUBU er, at der vil ske et bedre match mellem behovet hos de udsatte børn og unge og den indsats, de bliver tilbudt, fordi sagsbehandlerne får et bedre overblik over både barnets behov og de mulige foranstaltninger. En anden målsætning er at lette den administrative byrde for sagsbehandlerne.

10 10 Med DUBU skal man nemlig kun arbejde i ét system. DUBU-systemet arbejder sammen med kommunens øvrige it-systemer, f.eks. økonomisystemer, journalark og Tilbudsportalen. Sagsbehandlerne skal derfor heller ikke indtaste de samme oplysninger flere gange eller skifte rundt mellem forskellige it-systemer. DUBU-systemet sikrer også, at data sendes til Ankestyrelsen og Danmarks Statistik. Også på voksenområdet samarbejder stat og kommuner om at udvikle et nyt og ambitiøst sagsbehandlingssystem, under det meget lidt mundrette navn DHUV. I projektet er sagsbehandlerne netop nu ved at teste en fælles udarbejdet sagsbehandlings- og udredningsmetode, der skal understøtte sagsbehandlerne i at igangsætte både fagligt og økonomisk rigtige indsatser. Tilbagemeldingerne fra de af jeres kolleger, der tester systemet, er meget positive. De oplever, at systematikken understøtter deres egen socialfaglighed og reelt forbedrer kvaliteten i sagsbehandlingen. Vi får også at vide, at systemet giver dem meget bedre mulighed for at opstille individuelle mål for indsatsen, så der kan følges mere systematisk op; både fagligt og økonomisk.

11 11 Som jeg ser det, er brugen af DUBU og DHUV en ren win-win-situation: vi sikrer en god sagsbehandling og bedre mulighed for opfølgning på indsatsen samtidig med, at sagsbehandlerne får mere tid til deres kerneopgaver. Systemerne fungerer som et smidigt arbejdsredskab i det daglige. Og samtidig kan de udgøre en vigtig del af den styringsmæssige ramme, jeg talte om lige før. Men med al denne her snak om styring, måling, effekter og systematik siger jeg bestemt ikke, at jeres praksiserfaringer ikke er vigtige. For det er de selvfølgelig, og det ville være helt hovedløst ikke at bruge dem. Mødet med den praktiske virkelighed og det faglige skøn er jo kernen i jeres faglighed. Men ligesom vi skal forholde os kritisk til den nye viden, der produceres, ligeså vel skal vi forholde os kritisk til de ting, vi tror virker. Vi må huske på, at der løbende tilvejebringes ny viden om effekterne af vores indsats, og vi skylder os selv og dem, vi hjælper, at tage den nye viden i brug. [Nytænkning] Det leder mig frem til en anden stor udfordring, der ligger foran os, der arbejder med det sociale område. Nemlig at vi skal blive bedre til at tænke nyt og kreativt. Altså ikke kreativt som i kreativ bogføring eller at snyde på vægten.

12 12 Men vi skal blive bedre til at tænke i alternative og nye løsninger. På børneområdet er der for eksempel stadig alt for få netværksplejeanbringelser i Danmark, hvis vi sammenligner os med udlandet. Og det ærgrer mig, når vi nu ved fra forskningen, at netværksanbringelser ofte giver bedre trivsel for børnene. Jeg ved godt, at forandring og nytænkning tager tid. Men jeg vil gerne være med til at give et skub i den retning, og jeg håber, at I vil være med. Det er i det hele taget vigtigt, at I med jeres ekspertise bruger jeres faglighed til at tænke nyt. I den nuværende situation kan man enten melde sig ud, gå i skyttegraven og læne sig tilbage og kritisere. Eller man kan være med til at tegne den nye bane op, hvis man er klar til at tænke ud af den traditionelle boks. Jeg er sikker på, at I har utroligt meget at bidrage med, og I kan bruges i en lang række sammenhænge, hvor man ellers ikke traditionelt har set socialrådgivere. [Socialrådgivere i dagtilbud og på skoler] Der kører jo for eksempel i øjeblikket en række projekter med socialrådgivere i dagtilbud og på skoler - projekter, som jeg er meget spændt på. Det er jo i dagtilbud og skoler, at stort set alle danskere har haft deres gang, og det er også der, man vil kunne møde børn og familier, hvor problemerne er ved at vokse. En af nøglerne til den tidlige

13 13 indsats ligger simpelthen her. Derfor skal vi også have socialrådgivere ind her, så de kan hjælpe med at opspore problemerne, før de eskalerer. Så I kan medvirke til, at vi får tidligt fat i dem, der ellers vil vokse op til et liv på kanten af katastrofe. Her håber jeg også, at vi har en fælles dagsorden, der handler om inklusion. For jeg har den klare opfattelse, at normalsystemerne skal inkludere de udsatte børn i fællesskabet. Og at man skal betragte specialområdet som en sidste udvej, når alle andre muligheder er udtømte. [Uddannelse og efteruddannelse] Nu har jeg været inde på en hel masse ting omkring mine tanker om udviklingen af socialpolitikken, både hvad angår nye rammebetingelser, nye tænkemåder og nye arbejdsområder, der vedrører jeres arbejde direkte. En hel del af mine visioner for det socialpolitiske område stiller nye krav til jer. Når verden forandrer sig, må vi forandre os med den. Når det gælder jeres arbejde, som er så vigtigt, og som har så stor betydning for så mange mennesker, er det helt afgørende, at I får de nødvendige redskaber til at følge med i den udvikling. For eksempel skal socialrådgiveruddannelsen forbedres med hensyn til at give mulighed for faglig fordybelse og

14 14 specialisering, at sætte øget fokus på forskning og evidens og at styrke de metodiske og analytiske færdigheder hos de kommende socialrådgivere. Med Barnets Reform er der også givet bedre muligheder for efteruddannelse af frontpersonalet på børne- og ungeområdet. [Afslutning] Som I nok kan fornemme hvis I ikke allerede vidste det i forvejen -, så er jeres område præget af både udfordringer og udvikling i øjeblikket. Og midt i den udvikling står I som socialrådgivere og skal hver dag balancere en række hensyn, hvor nogle af dem sikkert ikke altid opleves som om de trækker i samme retning. Faglige hensyn. Økonomiske hensyn. Politiske hensyn. Proceshensyn. Og sidst men ikke mindst praktiske hensyn. For jeg ved selvfølgelig godt, at én ting er at stå heroppe og tale om politiske visioner for socialpolitikken. Noget andet er at stå med de praktiske udfordringer, som I møder hver eneste dag. Men alligevel er jeg sikker på, at I formår at balancere alle de hensyn. Og det skal I have ros for. Som jeg sagde i begyndelsen af min tale, så har I ikke verdens nemmeste job. Det ved jeg. Men jeg ved også, at I ikke har valgt job-

15 15 bet for, at det skal være nemt. Men fordi I gerne vil gøre en forskel. Og det gør I hver eneste dag. Rigtig mange mennesker kommer væk fra kanten af katastrofe på grund af jeres indsats. Det skal vi bygge videre på og understøtte. Det er det engagement, I udviser, der skal være drivende for udviklingen - også når økonomien strammer til. For det er nemlig med udgangspunkt i engagementet og den faglige viden, vi kan sikre kvaliteten. Det kræver i anførselstegn bare, at vi tør være åbne for at tænke anderledes, og at vi fokuserer og målretter vores indsats, så den gør størst mulig gavn. Tak for ordet.