God sagsbehandlingspraksis. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "God sagsbehandlingspraksis. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger"

Transkript

1 God sagsbehandlingspraksis Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

2 Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen og KL. God sagsbehandlingspraksis er det andet af fem temaer, som behandles på regionale netværksmøder i 2007 og Inspirationshæftet indeholder en opsamling på de drøftelser, der har været på netværksmøderne og fremhæver eksempler på praksis i kommunerne.

3 Hvorfor på dagsordenen? Sagsbehandling er en kerneopgave i en børne- og familieafdeling. Sagsbehandlingen er de processer, der starter, når det er besluttet, at der skal igangsættes en undersøgelse af barnet, til der er truffet en afgørelse om indsatser og udarbejdet en handleplan og til den løbende opfølgning på indsatsen. God sagsbehandlingspraksis er, når disse processer fører til, at barnet får lige præcis den støtte og hjælp, det har behov for. Den bedst mulige støtte og hjælp til barnet er på alle måder det mest skånsomme for barnet og er ud fra samfundets synsvinkel den bedste måde at anvende ressourcerne på. Til at understøtte den gode sagsbehandlingspraksis, er der en række lovgivningsmæssige krav, der skal overholdes. Det er en ledelsesmæssig opgave at sikre god sagsbehandlingspraksis. Det forudsætter dialog mellem lederen og medarbejderne om, hvad der kendetegner god kvalitet i sagsbehandlingen og hvordan kvaliteten sikres i den daglige praksis. Et element heri er, at medarbejderne benytter fælles faglige metoder og standarder for sagsbehandlingen. Her er det vigtigt, at både metoder og standarder opleves som nyttige og meningsfulde for medarbejderne og at de understøtter og kvalificerer det socialfaglige arbejde. Ledelse af forandringer Dialog omkring udvikling af den gode kvalitet i sagsbehandlingen handler først og fremmest om at sætte fælles mål og standarder. Men kvalitet er ikke en stationær størrelse - det er noget, der ændres over tid. Derfor handler kvalitetsudvikling om løbende at udvikle praksis og at gøre tingene på nye måder. Det er lederens opgave at gå foran og at lede disse forandringer. Input til denne ledelsesopgave udgør første omdrejningspunkt i inspirationshæftet. ICS Integrated Children s System Dialog omkring udviklingen af den gode sagsbehandling handler om at skabe enighed om, hvordan man griber sagsbehandlingen an. Sagsbehandlingen skal afspejle en socialfaglig tilgang. ICS er en socialfaglig metode til at løfte kvaliteten i sagsbehandlingen. Erfaringer med ICS udgør det andet omdrejningspunkt i inspirationshæftet.

4 Mulige svar og løsninger med forandringsledelse At lede forandringer er en stor ledelsesmæssig udfordring, og der er mange elementer i forandringsledelse, man som leder skal være opmærksom på. Kaospilot eller tryghedsnarkoman? Forandringer opleves forskelligt af medarbejdere. Lederen skal derfor være bevidst om, at det, som for nogle medarbejdere virker som en attraktiv ændring, for andre kan virke som et stort tab. Og at det, som for nogle opfattes som en mindre forandring, for andre kan opleves som en meget voldsom forstyrrelse. hvor der er sket store forandringer af praksis, kan der være behov for ro og tryghed i en periode, så organisationen og menneskene i organisationen kan finde balancen og nyt fodfæste. Det stiller krav til, hvordan lederen tænker ledelse og forandringer. Mange kommuner har et ønske om at skabe mere ensartede sagsbehandlingsprocedurer. Det har bl.a. været et vigtigt element i de kommunesammenlægninger, som er sket. Samtidig har lovgivningen virket som en tilskyndelse til dette. Det gælder for organisationer, som for mennesker, at det er vigtigt at finde en balance mellem det kendte og det ukendte mellem orden og kaos. Efter en periode, Lederens dobbelte landskab Lederen arbejder i en form for dobbelt-landskab, hvor man både styrer efter målet og leder processen. Ledelsesprocessen præges af: det intuitive det subjektive og irrationelle det empatiske menneskesyn og filosofi Proces Ledelsesprocessen præges af: det analytiske det objektive og rationelle ledelseskoncepter og styringsteknologier Mål

5 Når lederen skal udvikle og forandre den eksisterende sagsbehandlingspraksis, er det vigtigt at kunne håndtere både den del af forandringsprocessen, som handler om at sætte nye mål for sagsbehandlingskvaliteten, og at kunne tilrettelægge en god proces hen mod de nye mål. Mens det at formulere præcise mål for den gode sagsbehandling kan foregå som en mere analytisk proces og ved brug af forskellige styringsværktøjer, vil selve tilrettelæggelsen og gennemførelsen af de nødvendige forandringsprocesser for at nå målet, være en mere irrationel og uforudsigelig proces. Lederen - og det at lede - bliver i denne del af forandringsprocessen det vigtigste værktøj. Sproget som et vigtigt ledelsesværktøj Sproget er et meget vigtigt ledelsesværktøj. Som leder skal man være bevidst om, hvordan man bruger sproget i forbindelse med forandringer i organisationen hvordan forandringen tales om i organisationen. Det er vigtigt, at lederen igennem sproget det verbale og non-verbale udtrykker, hvad det er forandringen positivt skal bidrage til i stedet for, hvilke negative ting forandringen skal forhindre. Et eksempel på, hvordan sproget kan gøre en forskel Personalet i afdelingen er samlet for at drøfte et forslag til en ny måde at fordele sagerne mellem medarbejderne. Forslaget er fremkommet efter et længere forløb, som har involveret både ledelse og medarbejdere. Lederen er klar over, at der blandt medarbejderne er nogle, som er bekymrede for, hvad forslaget vil indebære for deres hverdag. Lederen har i sin forberedelse til mødet analyseret, hvad det er for bekymringer, som forslaget vil blive mødt af og vælger at bruge sproget til at forholde sig til bekymringen uden at tale bekymringerne op. På mødet siger lederen: Vi har talt om, hvordan vi kan fordele sagerne på en ny og bedre måde, så vi i fællesskab får løst afdelingens opgaver. Vi vil alle gerne have mere tid til at tale med børnene og forældrene og også mere tid til vores samarbejdspartnere. Vores forslag om en ny måde at fordele sagerne på, skal give mere tid til det, som vi alle gerne vil have mere af. Forslaget går ud på En mere uforberedt og ureflekteret sætning kunne lyde således: Vi har længe talt om at fordele sagerne på en ny og anderledes måde. Jeg ved, at der er flere af jer, som er bekymret for, hvad en ny sagsfordeling vil betyde for jeres arbejde. Jeg vil godt understrege, at den nye sagsfordeling ikke vil give mere arbejde og en dårligere kvalitet i sagerne. Forslaget går ud på...

6 Problemer kan forstås som vores frustrerede drømme og håb Bjarne Agerlin Agerlin Consult De to eksempler viser, hvordan sproget kan få meget stor betydning for, hvordan medarbejderne oplever de forslag, som ledelsen ønsker at drøfte. Den første sætning udvider medarbejdernes blik for, hvad de kan få af gevinster ved forandringen. Den anden sætning fastholder et negativt billede af forandringen mere arbejde og dårlig kvalitet. Selvom lederen understreger, at der ikke bliver tale om mere arbejde og dårligere kvalitet, er det dét billede, som medarbejderne sidder tilbage med efter mødet. Vi mennesker kan nemlig ikke danne ikke-billeder! Lad problemerne komme frem i lyset! Det er vigtigt, at man som leder kan rumme at lytte til medarbejdernes frustrationer og frygt i forbindelse med forandringsprocesser. I stedet for at opfatte medarbejdernes frustrationer som udtryk for modstand mod forandringen, kan det være nyttigt for forandringsprocessen at se frustrationer som udtryk for ønske om at bevare det bedste af det bestående og som uforløste drømme om, hvordan det kunne være! Medarbejdere skal derfor kunne komme til orde med deres frustrationer og med deres drømme og håb, og lederen skal bruge disse til at finde frem til, hvor der hos medarbejderne er energi i forhold til forandringer af det bestående. Det er fremtiden, som er til forhandling De uforløste drømme og håb knytter sig til fremtiden. Derfor må forandringsprocesserne se fremad og ikke tilbage. Alt for meget fokus på fortiden spænder ben for forandringer i fremtiden. Det skyldes ikke mindst, at vores analyse og diskussion af fortiden ofte handler om, hvorfor vi gjorde som vi gjorde, hvorfor vi ikke vidste bedre og hvem der er skyld i, at det gik som det gik. Det er med til at forstyrre forandringsprocessen og skabe konflikter mellem de medarbejdere, som står for det nye og de medarbejdere, som opfattes som ansvarlige for det gamle. Hvis denne type konflikter skal undgås, er det vigtigt, at alle respekterer, at fortiden og nutiden ikke er til forhandling. At det alene er fremtiden, som skal forhandles og som kan ændres. Fortid Erfaringer Historier Viden og visdom Livet som læreplads Personlige facitlister Nutid Oplevelserne i nuet Fremtid Drømme og håb Visioner Forventninger Mål og ledestjerner

7 Selvom det er fremtiden, der er til forhandling, er det meget vigtigt at tage udgangspunkt i det kendte nu et i drøftelsen af, hvad der skal kendetegne den gode sagsbehandlingskvalitet i fremtiden. Der er tre vigtige trin i den gode forandringsproces, nemlig: 1. At forstå. Tal højt om det kendte, vent med det nye. Fokuser på, hvad der fungerer godt i dag og på, hvordan vi kan gøre mere af det, som vi allerede er gode til. 2. At forestille. Tal højt om de fremadrettede muligheder om drømmene og håbene. Fokuser på de nye muligheder og uforløste potentialer, som vi gerne vil udvikle. 3. At skabe. Tal højt om, hvordan vi når det, vi gerne vil i fremtiden. Fokuser både på det, som vi allerede er gode til og det nye. I forbindelse med netværksmøderne har der været peget på flere elementer, som kan bidrage til at udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen. Boksen nedenfor beskriver kort nogle af de forskellige forslag, som har været drøftet på møderne. Udarbejdelse af fælles skemaer og skabeloner for undersøgelse og handleplan I mange kommuner har man gode erfaringer med at udarbejde fælles skemaer og skabeloner for undersøgelse og handleplan. De fælles skemaer og skabeloner er med til at sikre en mere ensartet sagsbehandling og fungerer ofte som en strukturering af sagsforløbet. Desuden er det med til at sikre, at kommunen lever op til de formelle regler om samtykke, klagevejledning mv. Løbende sagsrevision Mange ledere har gode erfaringer med løbende at gennemgå et udsnit af de aktuelle børnesager. Sagsgennemgangen fokuserer både på, om de formelle regler er overholdt og om de lever op til afdelingens egne kvalitetsnormer. Mange ledere har gode erfaringer med at bruge tjeklister, som konkretiserer, hvilke kvalitetsregler og -normer sagerne vurderes ud fra. Det er med til at tydeliggøre, hvad lederen lægger vægt på i kvalitetsmålingen, og kan desuden bruges af medarbejderne som et selvevalueringsredskab. Faglig sparring og supervision Mange ledere bruger faglig sparring eller supervision, som metoder til at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen. Ofte er det lederen selv, som står for den faglige sparring af medarbejderne, men i nogle kommuner har man også gode erfaringer med at udpege faglige konsulenter eller områdeledere, som varetager den faglige sparring af medarbejderne. Den løbende sagsgennemgang kan bidrage med viden om, hvor der er behov for særlig fokus enten i hele afdelingen eller for den enkelte medarbejder. Den faglige sparring kan på denne måde blive mere målrettet og fokuseret.

8 Fordeling af sagerne I nogle kommuner har udviklingen af kvaliteten i sagsbehandlingen fået betydning for, hvordan man fordeler sagerne. En ny måde at fordele sagerne på kan få betydning for kvaliteten i sagsbehandlingen på flere måder. Dels kan en ny sagsfordeling sikre, at arbejdsbyrden fordeles mere hensigtsmæssigt i forhold til medarbejderne, og dels kan en ny sagsfordeling ske ud fra faglige hensyn om at samle forskellige sagstyper eller arbejdsprocesser hos få medarbejdere og derved øge specialiseringen. Sagsantallet Flere kommuner har opstillet mål for, hvor mange sager den enkelte medarbejder kan have i sin sagsportefølje. Nogle kommuner har i den forbindelse skelet til de anbefalinger, som Socialrådgiverforeningen er kommet med, mens andre kommuner har opstillet egne mål og standarder ud fra en vurdering af sagstyngde og -kompleksitet. Bestiller og udfører Nogle af de kommuner, som har valgt at sondre mellem bestiller og udfører, har brugt dette til at kvalificere sagsbehandlingen. Ved at fokusere på rollen som bestiller, er der sket en tydeliggørelse af opgaven med at undersøge og beskrive barnets behov, uden at skulle forholde sig til de mulige tilbud og løsninger. På denne måde bliver sagsbehandlingen mere målrettet og fokuseret. Mulige svar og løsninger ICS som fælles faglig metode ICS betyder Integrated Children s System og er en udløber af DUBU projektet (Digitalisering Udsatte Børn og Unge). ICS er en systematisk og helhedsorienteret sagsbehandlingsmetode. Systematikken i ICS understøtter et skarpt fokus på barnets udvikling (behov), forældrekompetencer (ressourcer) og barnets familieforhold (omgivelserne). Systematikken illustreres i en ICS-trekant. ICS-trekanten og hovedelementerne i ICS er beskrevet nærmere på Roskilde, Silkeborg og Middelfart er nogle af de kommuner, som har været med i udviklingen af DUBU og som har høstet erfaringer med at bruge ICS som en fælles faglig metode i børnesagsbehandlingen. Gevinster ved ICS på alle niveauer En af de væsentligste erfaringer med ICS har været, at ICS giver et fagligt og metodisk stærkere fodfæste for både ledere og medarbejdere på børne- og familie-

9 området. ICS bidrager både med systematik til sagsbehandlingen, men kvalificerer også de enkelte dele af sagsbehandlingsprocessen bl.a. gennem brug af fælles guidelines og redskaber. I Roskilde Kommunes Familieafsnit er ICS blevet brugt aktivt i forbindelse med kommunesammenlægningen. Alle medarbejdere har været på et 3 dages kursus, for at skabe en bedre socialfaglig fællesforståelse i arbejdet med udsatte børn og unge. ICS har også været brugt som afsæt til en mere systematisk tilgang til, hvem i den øvrige kommunale organisation, det er relevant at inddrage, så indsatsen kører i én retning og det fælles ansvar for de udsatte børn og unge fastholdes. For borgerne er gevinsten i ICS, at det giver en fælles ramme om undersøgelsesarbejdet på tværs af medarbejdere og skaber klarhed over, hvilke forskellige elementer der fokuseres på i undersøgelsesarbejdet. ICS-trekanten gør det muligt at visualisere og konkretisere undersøgelsesprocessen og medarbejderne oplever mere forståelse og mindre modstand hos børnene og forældrene, fordi dialogen bliver mere konkret. I Middelfart Kommune har det eksempelvis hjulpet til at løse en vanskelig sag med en mor. Da kommunen tog udgangspunkt i ICS-metoden i stedet for den mere traditionelle undersøgelsesmetode, oplevede de, at moren følte sig bedre hørt og forstået, fordi beskrivelsen kom hele vejen rundt om hende og hendes barns situation. Det åbnede døre, så der kunne iværksættes hjælp til barnet og familien. For politikerne i Silkeborg Kommune har gevinsten været, at ICS bruges som et konkret redskab til at gennemføre den sammenhængende børnepolitik på tværs af faggrupper og sektorer. Det giver politikerne indblik i, hvordan børnene, de unge og deres familier bliver mødt af de kommunale medarbejdere. ICS påvirker det at lede De kommuner, som allerede har gjort sig erfaringer med ICS har alle oplevet, at det får stor betydning for det at lede børne- og familieområdet, når man vælger at bruge en bestemt socialfaglig metode. ICS stiller krav til, at lederen: får alle medarbejdere med på vognen. Hvis ICS skal gøre en forskel, skal alle medarbejdere i afdelingen ville det! selv går foran, som et godt eksempel. ICS er ikke bare en metode, men også en tænkemåde, som lederen selv skal stå som en tydelig repræsentant for kan opmuntre og engagere, når gejsten er dalende. Engagementet og fokus er ofte størst i begyndelsen af en forandringsproces. Skal ICS integreres som en arbejdsmetode, skal lederen fortløbende kunne opmuntre og engagere! kan vise, hvordan ICS helt konkret gør en forskel for både børn og familier, medarbejdere og samarbejdspartnere. bidrager til, at rammerne understøtter ICS-metoden, hvilket kræver opbakning fra både den politiske og administrative ledelse i kommunen.

10 Servicestyrelsen Skibhusvej 52 B 5000 Odense C Tlf.:

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Struktur, organisering og arbejdsgange Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Handleplan og prioriterede indsatsområder på baggrund af BDO s anbefalinger Center for Unge (CFU)

Handleplan og prioriterede indsatsområder på baggrund af BDO s anbefalinger Center for Unge (CFU) Handleplan og prioriterede indsatsområder på baggrund af BDO s anbefalinger Center for Unge (CFU) 1. Indledning På baggrund af budgetstyringsanalysen og de heraf afstedkomne anbefalinger fra BDO, er følgende

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU Implementering og indhentning af gevinster Erfaringer fra DUBU Agenda Hvordan bidrager forandringsledelse til et vellykket projekt? Janni Bormann, Konsulent, KOMBIT DUBU implementering i praksis? Anders

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger Sundheds- og omsorgsområdet De kommunale tilsyn i plejeboliger Årsrapport 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Det overordnede formål med de kommunale tilsyn...3 3. Gennemførelse af det kommunale

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

FAMILIEAFDELINGENS UDVIKLINGSPLAN. Senest revideret 15.07.2014

FAMILIEAFDELINGENS UDVIKLINGSPLAN. Senest revideret 15.07.2014 FAMILIEAFDELINGENS UDVIKLINGSPLAN Senest revideret 15.07.2014 1 Udviklingsplan i Familieafdelingen i Halsnæs Kommune. I det følgende skitseres Halsnæs Kommunes udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Therese Marie Dyrby Fuldmægtig i Socialstyrelsen, Social- og Integrationsministeriet Overgange på dagsordenen Mange kommuner

Læs mere

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid Af Gert Dremark, Jørgen Gjengedal Madsen, Carsten Hornstrup og Thomas Johansen Januar 2014 Vi giver i denne artikel et bud på, hvordan man som skoleledelse

Læs mere

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Sønderborg Kommune: 76.000 indbyggere Socialpsykiatrien: 550 borgere + væresteder ca.150 borgere Rehabiliteringsstrategi Grundlæggende antagelser: Sønderborg Kommune

Læs mere

Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem. Task Force 1.10.2013 31.12.2015 styringsdokumenter

Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem. Task Force 1.10.2013 31.12.2015 styringsdokumenter MASTERPLAN Udviklingsplanen i forbindelse med Analaysen fra TASK FORCE Den Samlede indsats. Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem Task Force 1.10.2013

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40

Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40 Social- og Integrationsministeriet Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Puljens formål...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

National konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014

National konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014 National konference for VUM superbrugere Vejle, 7. Maj 2014 Har I med VUM fået et tættere samarbejde om brugerens forløb ml. forskellig afdelinger og på tværs af sektorer Oplever I, at udredninger og vurderinger

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Produktivt nærvær V I R K S O M H E D E N S B E R E D S K A B

Produktivt nærvær V I R K S O M H E D E N S B E R E D S K A B Produktivt nærvær V I R K S O M H E D E N S B E R E D S K A B Når virksomhedens produktive nærvær er i frit fald... Høj motivation Nedsat fokus Sygefravær + PRODUKTIVT NÆRVÆR Ledere og medarbejdere udfordres

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner

Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner LOS landsmøde 13. april - 2015 v. cand. psych. Jonas Funch & Kristoffer Wulff funch.wulff@gmail.com AGENDA FOR OPLÆGGET Jeres forventninger

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor

Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor Centerleder Områdeleder Sektionsleder Institutionsleder Idrætschef Gruppeleder Halinspektør Køkkenleder Pleje- og omsorgsleder Sjakbajs Tilsynsførende

Læs mere

Evaluering af ICS Integrated Children s System. Socialstyrelsen. April 2014 Evalueringsrapport

Evaluering af ICS Integrated Children s System. Socialstyrelsen. April 2014 Evalueringsrapport Evaluering af ICS Integrated Children s System Socialstyrelsen April 2014 Evalueringsrapport Kolofon Evaluering af ICS Integrated Children s System Udgivet af Socialstyrelsen Udgivelsesår: 2014 Forfatter:

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013

Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013 Retsudvalget, Skatteudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 401, SAU Alm.del Bilag 309 Offentligt Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013 Generelt om retssikkerheden

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Højgårdens børnehave Højgårdsvej 26 9640 Farsø

Læs mere

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard.

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard. 15-01-2009, Workshop Opsamling på workshop. Integrationsrådets organisering 2009. Indledning Integrationsrådet afholdt ekstraordinær workshop torsdag d. 15. januar 2009, for at tage stilling til rådets

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR SYGEDAGPENGEOMRÅDET JOBCENTER VEJEN

HANDLINGSPLAN FOR SYGEDAGPENGEOMRÅDET JOBCENTER VEJEN HANDLINGSPLAN FOR SYGEDAGPENGEOMRÅDET JOBCENTER VEJEN Status pr. 1.10.2014 Tidsplan: 1.april: Økonomiudvalget forelægges undersøgelsens resultater 8. april: Byrådet forelægges undersøgelsens resultater

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE SØGER TO STRATEGISK HANDLENDE KON- TORCHEFER

Læs mere

inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis

inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis De inddragende metoder inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis Bytur? Neglede lige 500 J Få inspiration og gode råd! Book en konsulent det er gratis! Har du brug for inspiration til arbejdet

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Afrapporter af genopretnsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune September Mål Handl Indikatorer Status Tid/Deadline Øget faglighed og opfølgn Socialfaglig ledelse, opnormer Medio august Bedre

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

11. marts 2013 Rapport. Socialfaglig gennemgang af bevillingssager på det specialiserede børne- og ungeområde i Hjørring Kommune

11. marts 2013 Rapport. Socialfaglig gennemgang af bevillingssager på det specialiserede børne- og ungeområde i Hjørring Kommune 11. marts 2013 Rapport Socialfaglig gennemgang af bevillingssager på det specialiserede børne- og ungeområde i Hjørring Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1. Formål 3 1.2. Sager omfattet af

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Overgrebspakken - Børn skal altid beskyttes: Vejledning til ansøgningspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.

Overgrebspakken - Børn skal altid beskyttes: Vejledning til ansøgningspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Overgrebspakken - Børn skal altid beskyttes: Vejledning til ansøgningspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system 15.25.11.40

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Dokumentation og evaluering. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

Dokumentation og evaluering. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Dokumentation og evaluering Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

FÆLLESMØDE NR. 5 MARTS,

FÆLLESMØDE NR. 5 MARTS, FÆLLESMØDE NR. 5 MARTS, 2007 Formål med fællesmøde nr. 5 At få indblik i: Hvad er forandringsledelse for en størrelse?. Hvordan en forandringsproces kan gribes an?. En forandringsproces fra det virkelige

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Nej

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Nej Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Sneglehuset Bøgevej 7 9670 Løgstør Normeret børnetal

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere