Faglig Årsmøde. 7. februar 2017 Videncenter Thy-Mors

Transkript

1 Faglig Årsmøde 7. februar 2017 Videncenter Thy-Mors

2 Velkommen v/ formand Leif Gravesen

3 Dagsorden Velkomst og orientering om ordstyrer og stemmetællere Beretning Planter & Miljø og Økonomi & Jura Valg Handelsstrategier v/ Robert Hove Strategi i praksis v/ Jørgen Lægaard Frokost Opfølgende debat v/ Jørgen Lægaard Tema Svin Tema Kvæg Pause Tema Planter Tak for i dag

4 Ordstyrer Stemmetællere

5 I sne står urt og busk i skjul I sne står urt og busk i skjul, det er så koldt derude, dog synger der en lille fugl på kvist ved frosne rude.

6 I sne står urt og busk i skjul Giv tid! giv tid! - den nynner glad og ryster de små vinger, - giv tid! og hver en kvist får blad, giv tid! - hver blomst udspringer.

7 I sne står urt og busk i skjul Giv tid! og livets træ bli'r grønt, må frosten det end kue, giv tid! og hvad du drømte skønt, du skal i sandhed skue.

8 I sne står urt og busk i skjul Giv tid! og åndens vinterblund skal fly for herlig sommer, giv tid, og bi på herrens stund, - hans skønhedsrige kommer. Tekst: B. S. Ingemann, 1831 Melodi: J. P. E. Hartmann, 1866

9 Søren Tølbøll, formand for Planter & Miljø

10 Mere gødning til rådighed

11 Randrup 14/ Dårlig start på 2016

12

13 Dårlig overvintring Skuffende udbytter

14 Mange grønne kerner Middel udbytte

15 Gode udbytter

16 Flere udfordringer: Snegle Svampe Skadedyr Kålbrok

17 Gode udbytter Lidt tungt fordøjeligt

18 Normalt udbytte god i forhold til 2015

19

20 Utilfredsstillende økonomi for planteavl i 2016

21

22 2 kr. pr. ha skal medfinansiere forsøg og udvikling

23

24

25 Samarbejdspartnere Tak til forsøgsværter Lokale grovvarefirmaer for samarbejde ved forskellige faglige arrangementer God vækstsæson 2017 Tak for ordet

26 Bjarne S. Gravesen, formand for Økonomi & Jura

27 Dagsorden 1.Driftsgrene 2.Indkomstgrupper 3.Ændringer i bidragssatser 4.Generationsskifte 5.Fremtiden 6.Aktiviteter Ø&J 2016

28 Driftsgrene Driftsgrenes bidrag til landbrugets samlede driftsresultater efter ejerløn mv. Heltidsbedrifter

29 Indkomstgrupper - kvæg

30 Indkomstgrupper - kvæg

31 Indkomstgrupper - svin Driftsresultater efter ejerløn mv. gns. pr. smågriseproducent, opdelt efter antal søer Driftsresultater efter ejerløn mv. gns. Pr. slagtesvineprod., opdelt efter antal slagtesvin

32 Indkomstgrupper - svin Driftsresultater efter ejerløn mv. - gns. pr. smågriseproducent, opdelt efter indkomst Driftsresultater efter ejerløn mv. - gns. pr. slagtesvineproducent efter indkomst

33 Indkomstgrupper - planter

34 Indkomstgrupper - planter

35 Ændringer i bidragssatser

36 Generationsskifte Sælgerpantebrev Vækstfonden Selskaber Andre investorer Medarbejdersuccession

37 Fremtiden Bunden er nået Prognose 2017 Fremgang Behov for investeringer Den finansielle verden har holdt hånden under erhvervet, men nu skal grebet løsnes. Investeringer Generationsskifte

38 SUMMAX Elektronisk faktura Elektronisk arkiv Antal SUMMAX brugere p.t. 83 Henvendelse til SUMMAX gruppen:

39 Mødeaktiviteter i Ø&J i 2016 Orienteringsmøde om Råvaremarkedet Møde med den finansielle verden Minkmøde Finansieringsmøde i samarbejde med Nykredit 3 stk. informationsmøder om Summax (earkiv og e-faktura)

40 Forslag og afholdelse af valg

41 På valg Svin Søren Nielsen (modtager ikke genvalg)

42 Ejner Hansen Forslag Svin

43 På valg Planter & Miljø Formand Næstformand Medlem Medlem Medlem Medlem Søren Tølbøll (modtager genvalg) Claus Stephansen Kurt F. Agerholm Mads Tjener Preben Nielsen Torben Karlshøj (modtager genvalg)

44 Forslag Planter & Miljø Søren Tølbøll Torben Karlshøj

45 På valg Økonomi & Jura Formand Næstformand Medlem Medlem Medlem Medlem Bjarne S. Gravesen Lars Oddershede Erling Futtrup (modtager genvalg) Laurits Mehlsen Mogens Balle Kristensen Ulrik Langballe (modtager genvalg) Mors-Thy Familielandbrug Niels Møller

46 Forslag Økonomi & Jura Erling Futtrup Ulrik Langballe

47 Optælling

48 Ejner Hansen Svin

49 Planter & Miljø Søren Tølbøll Torben Karlshøj

50 Økonomi & Jura Erling Futtrup Ulrik Langballe

51 Handelsstrategier v/ Robert Hove

52 Agenda Det er svært! Det ustyrlige marked Handel eller drift Hvor er potentialet størst Hvad er en handelsstrategi? Opfølgning og sparring Effekten af at følge en strategi Konklusion AgroMarkets

53 Agenda Det er svært! AgroMarkets

54 Strategi Hvorfor skal man have en strategi? Ganske enkelt...fordi det er svært AgroMarkets

55 Udvikling på handlede konti Rank og Saldo Højeste saldo Gennemsnit Laveste saldo AgroMarkets

56 Skal man handle mange / få gange Antal handler 300 Slutsaldo/antal handler ? Saldo AgroMarkets

57 Det er svært! Det ustyrlige marked Agenda AgroMarkets

58 Vinterhvede fordeling af afregningspris Højeste 25 % Midterste 50% Laveste 25 % Kilde Patriotisk Selskab AgroMarkets

59 Fremtiden kornpriser års sigt Elasticitet i pris følsomhed er intakt 10 år Nervøst marked Følsomt marked Stabilt marked AgroMarkets 59

60 Det er svært! Det ustyrlige marked Agenda Handel eller drift Hvor er potentialet størst AgroMarkets

61 AgroMarkets Beregning planteavler

62 VaR beregning MARKDRIFT Planteavler 165 ha. AgroMarkets/LandboThy

63 Emne Kalkulation rabatter - Std. Kalkule Ekstra rabat MARKDRIFT omkostninger Besparelse i kr. Udsæd 540 kr. 5 % 27 kr. Gødning 1200 kr. 5 % 60 kr. Kemi 1000 kr. 2 % 20 kr. Diverse stk. 200 kr Samlet styk. omk kr. 107 kr. Energi 500 kr. 4 % 20 kr. Maskinstation 350 kr. 2 % 7 kr. Vedligehold 600 kr Løn inkl. Ejer kr Ejendomsskat 500 kr Forsikring 135 kr. 5 % 7 kr. Div. 200 kr Samlet Kap. Omk. AgroMarkets/LandboThy kr. 34 kr. 141 kr.

64 kr ,00 kr ,00 kr ,00 AgroMarkets MARKDRIFT Maks udsving Risiko i % af saldo 165 ha kr./ha kr./ha kr kr./ha kr kr , kr./ha i ekstra rabat kr kr , kr./ha kr./ha kr kr ,00 kr kr./ha kr ,00 kr kr./ha kr ,00 kr % 7% 12% 15% 23% 30% 34% kr.- 1 ud af 2 år 2 ud af 3 år 3 ud af 4 år 4 ud af 5 år 9 ud af 10 år 19 ud af 20 år 29 ud af 30 år AgroMarkets/LandboThy

65 AgroMarkets/LandboThy Beregning slagtesvin

66 VaR beregning - SLAGTESVIN AgroMarkets

67 Kalkulation SLAGTESVIN Værdi produktionsfremgang Faktor Fra Til Forskel Indtægt Dødelighed 3,7 % -0,05 % 1%=6 kr. + 0,30 kr. Foderforbrug 2,84 FEsv -0,01 FEsv 0,1 FEsv=16 kr. + 1,60 kr. Kød procent 60,2 % +0,1 % 0,5%=6 kr. + 1,20 kr. Pris kr./100 kg 140 kr. - 1 kr. 1 kr.=1,80 kr. + 1,80 kr. Samlet indtægt 4,90 kr. AgroMarkets

68 kr ,00 kr ,00 kr ,00 AgroMarkets Slagtesvin Maks udsving Risiko i % af saldo slagtesvin. 4,90 kr./slagtesvin 77,86 kr. kr kr kr ,94 kr. 114,28 kr. kr ,00 40,98 kr. kr ,14 kr. kr kr ,00 25,06 kr. kr kr ,00 7,65 kr. kr % 9% 14% 18% 27% 35% 40% kr.- 1 ud af 2 år 2 ud af 3 år 3 ud af 4 år 4 ud af 5 år 9 ud af 10 år 19 ud af 20 år 29 ud af 30 år AgroMarkets

69 Det er svært! Det ustyrlige marked Agenda Handel eller drift Hvor er potentialet størst Hvad er en handelsstrategi? AgroMarkets

70 Hvad er en handels strategi Regler som er uafhængig af niveauet og konkrete kurser og priser Plan og regler som indstilles i forhold til niveauet interval Plan med konkret pris, omfang, hvem skal spørges m.v. AgroMarkets

71 Hvad er en handels strategi Regler som er uafhængig af niveauet og konkrete kurser og priser Hvad er en strategi? Eksempler Vi handler med trenden efter AgroMarkets købs og salgssignaler Vi anvender delsalg af afgrøder Bytter vi korn med foder eller raps med soja, eller køber og sælger vi uafhængig Vi anvender ikke future og optioner som værktøj i vores afdækning AgroMarkets

72 Hvad er en handels strategi Hvad er taktisk plan? Plan og regler som indstilles i forhold til niveauet interval Eksempler Overblik over hvilke mængder der skal købes og sælges i det kommende år Med udgangspunkt i strategien skal du tage stilling til hvordan de enkelte produkter skal handles Anvendes internt Risikoafdækning ud fra AM Strategi Udbud i skriftlig licitation Indkøb via rammeaftaler AgroMarkets

73 Hvad er en handels strategi Hvad er operationelle opgaver? Plan med konkret pris, og omfang Eksempler Konkret mængde til salg Skriftlig licitation Indhentning af pris Forhandling af betingelser AgroMarkets

74 Det er svært! Det ustyrlige marked Agenda Handel eller drift Hvor er potentialet størst Hvad er en handelsstrategi? Opfølgning og sparring AgroMarkets

75 Samspil mellem alle 3 niveauet Regler som er uafhængig af niveauet og konkrete kurser og priser Plan og regler som indstilles i forhold til niveauet interval Plan med konkret kurs, og omfang AgroMarkets

76 AgroMarkets Man skal en gang årligt evaluere sin strategi Lykkedes det man vil?

77 Samspil mellem alle 3 niveauet Regler som er uafhængig af niveauet og konkrete kurser og priser Plan og regler som indstilles i forhold til niveauet interval Plan med konkret kurs, og omfang AgroMarkets

78 Skriftlighed øger anvendelighed Vores strategi skal laves skriftlig for at sikre vi kan følge op og eventuelt lave optimering den kan kommunikeres til GårdRåd, og andre interessenter vi har konsekvens i vore handlinger Forbygge frustration og forvirring som utilsigtede påvirkningerne fra markedet og markedsdeltagerne kan give. Vi har en plan både for gevinst og tab inden vi handler AgroMarkets

79 Sparring Ring til en ven AgroMarkets

80 Agenda Det er svært! Det ustyrlige marked Handel eller drift Hvor er potentialet størst Hvad er en handelsstrategi? Opfølgning og sparring Effekten af at følge en strategi Konklusion AgroMarkets

81 HØST HØST HØST HØST HØST AgroMarkets

82 AgroMarkets Strategi.så lykkes det.

83 Strategi så lykkes det AgroMarkets

84 kr. / kg Sammenhold købspris med markedspris 4,00 Sojaskrå 3,50 3,00 2,50 2,00 1, Januar 2012 Januar 2013 Januar 2014 Januar 2015 Januar 2016 Januar Markedspris Købspris AgroMarkets

85 Agenda Det er svært! Det ustyrlige marked Handel eller drift Hvor er potentialet størst Hvad er en handelsstrategi? Opfølgning og sparring Effekten af at følge en strategi Konklusion AgroMarkets

86 AgroMarkets

87 Opsamling Fremtidens vinderhold vil bestå af den som Ved at markedet også er ustyrlig i fremtiden Ved at markedet vil i perioder være så ekstreme. At varen ikke kan produceres til markedsprisen. At varen ikke er rentabel at anvende. Kender omfanget af Deres risiko (VaR) Får lavet en skriftlig strategi. Erkender at også i fremtiden vil vi træffe vore beslutninger med vore følelser. AgroMarkets

88 Strategisk risikoafdækning i fremtiden Fremtidens strategi vil altid blive lavet skriftlig For at kunne følge op og eventuelt lave optimering For at kunne kommunikeres videre til GårdRåd, og andre interessenter For at sikre vi har konsekvens i vore handlinger Den taktiske og operationelle afdækning vil i højere grad blive udført sammen med 3. part. Fysisk afdækning vil altid fylde mest, men finansielle produkter som future og optioner blive et vigtigere værktøj end i dag. AgroMarkets

89 Strategi i praksis v/ Jørgen Lægaard

90 Frokost

91 Opfølgende debat v/ Jørgen Lægaard

92 Tema Svin Økonomiske opgørelser og prognoser v/ Morten Spanggaard

93 Regnskabsanalysen 2016 et samarbejde 120 regnskaber: 50 mælkeproducenter 50 svineproducenter 10 minkavlere 10 planteavlere

94 Søer og smågrise

95 Søer og smågrise Resultat Antal regnskaber Antal årssøer Antal ha Bruttoudbytte Dækningsbidrag Kap. omk. i alt Resultat af primær drift Resultat efter finansiering Resultat før skat Værdiændring Korrigeret Resultat før skat

96 Søer og smågrise Likviditet Antal regnskaber Antal årssøer Antal ha Resultat før skat Private udtræk inkl. skat & pension Fors. besætning og beholdning Likviditet før investeringer og afdrag Årets afskrivninger Overskudslikviditet

97 Fakta Søer og smågrise Udbytte nedgang på 8% i korn & 30 % i raps Prisstigning på 46 kr pr smågris Effektivitetsstigning på 1,2 gris pr årso Konsolidering på 688 t.kr kr i DB pr årsso 5 % prisfald på soja

98 Søer og smågrise

99 Slagtesvin Resultat Antal regnskaber Producerede slagtesvin Antal ha Bruttoudbytte Dækningsbidrag Kap. omk. i alt Resultat af primær drift Resultat efter finansiering Resultat før skat Værdiændring Korrigeret Resultat før skat

100 Slagtesvin Likviditet Antal regnskaber Antal årssøer Antal ha Resultat før skat Private udtræk inkl. skat & pension Fors. besætning og beholdning Likviditet før investeringer og afdrag Årets afskrivninger Overskudslikviditet

101 Slagtesvin

102 Fakta Slagtesvin Udbytte nedgang på 5% i korn & 34 % i raps Konsolidering på 114 t.kr. Prisstigning på 40 kr pr smågris Fremstillingspris på 10,19 kr. 130 kr i DB pr slagtesvin 5 % prisfald på soja

103 Tema Svin Strategi v/ N. C. Dørken

104 - 30 fesv Fesv/gris Kr/gris Sofoder Smågrisefoder Slagtesvinefoder I alt % forbedring 31,2 53,4

105 Hvad gjorde vi Start Indkøb sopolte Vaccination mod PCV2 og PRRS Optimere formalingsgrad. Begrænse foderspild Systematisk sortering af smågrise og slagtesvin. Søer ud lige efter fravænning Polte løbes ved 7,5 måned.

106 Hvad kostede det? Indkøb polte gav en stigning på 4 grise/årsso. Vaccination med virus ca 15 kr/gris Dødeligheden hos slagtesvin faldt 2 %

107 System i sigteprøver

108 Foderspild Regulering af foderautomater Plade under alle foderautomater

109 Sortering

110 Størrelse søer

111 Opnået forbedring 800 søer med leverede slagtesvin 35 fesv. pr produceret svin. Gns. foderpris 1,60 kr./fesv ,-

112 Hvad har vi lært? 1. Fokus på et problem giver forbedringer. 2. Få konkrete og realistiske mål virker bedst 3. Fælles fodslag med alle medarbejdere. 4. Opfølgning på handleplaner.

113 Tema Svin & Kvæg Miljø v/ Jørgen Røhrmann

114 Bliver det lettere Både ja og nej! Det er en stor lettelse, at areal og staldanlæg ikke længere skal godkendes samlet Men! Krav om reduktion af N-udledningen fastholdes Krav vedr. lugt til naboer fastholdes Krav om ammoniak til natur fastholdes Krav om BAT og reduktion af NH3 fastholdes Der regnes fremover på stipladser ikke dyr Men! Fremover krav på alle arealer

115 Gældende lovgivning Husdyrbrugloven fra 2006 med diverse ændringer og tilhørende bekendtgørelser. Ved miljøgodkendelse af husdyrbrug skal både dyreholdet og bedriftens arealer vurderes og godkendes i en samlet miljøgodkendelse. Der er nogle tekniske grænser vedrørende proceduren Anmeldelse op til 15 DE Tilladelse 10 op til 75 DE (25 DE for mink) Godkendelse 11 og 12 over 75 DE (over 25 DE for mink) Dyrehold op til 3 DE har ingen krav Denne procedure har vi været trætte af siden 1. jan. 2007

116 Ny husdyrregulering L 114 Forslag til lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love. (Ny regulering af husdyrbrug m.v. og indførelse af generelle regler for anvendelse af gødning på arealer og for husdyrbrug m.v. som udmøntning af dele af fødevare- og landbrugspakken samt ændringer som følge af VVM-direktivet m.v.).

117 Ikrafttræden, hvornår? Lovforslag Fremsat behandlet / henvist til udvalg Sat på dagsorden til 2. behandling Sat på dagsorden til 3. behandling Forventes at træde i kraft 1. august 2017 En række bestemmelser om arealerne forventes at træde i kraft 1. marts 2017

118 Genbrugslov med ny titel»lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.«loven omhandler tilladelse og godkendelse af husdyrbrug Loven omhandler udbringning af gødning plantedække på dyrkede arealer og efterafgrøder (fremover generelt). Der ses fremover på udbragte totalmængder af både N og P (altså også inkl. handelsgødning) Loven er i stort omfang en bemyndigelseslov, så ministeren skal udstede bekendtgørelser!

119 Godkendelse/Tilladelse Godkendelsesgrænsen fastsættes til en N- emission fra staldanlægget, der er større end kg efter anvendelse af virkemidler Dog > 750 stipladser til søer Dog > stipladser til slagtesvin Dog > stipladser til fjerkræ Andre produktioner under kg N kræver kommunens tilladelse. Produktioner på max 100 m² kræver ikke tilladelse (med enkelte undtagelser)

120 Fremtidens arealregulering Begrebet dyreenheder udgår Principielt må alle husdyrbrug fremover tildele 170 kg N/ha i husdyrgødning. Reglerne om 230 kg N (nuv. 2,3 DE) fortsætter for kvæg. Men!!! Mulighederne for fuld udnyttelse begrænses fremover af et P-loft

121 Arealregulering Kvælstof Efterafgrødekrav spredes nu ud på alle bedrifter >10 ha. Bliver generelt en skærpelse Men kan blive en lettelse for nogle bedrifter, der har fået godkendelse efter 1. januar 2007 med et væsentligt øget efterafgrødekrav udover nugældende PD-krav. En regulering med frivillige og obligatoriske efterafgrøder indføres

122 Arealregulering Fosfor Reguleringen kan virke lidt indviklet. Fosforreguleringen bliver en skærpelse for visse husdyrbrug. Der indføres udbringningsloft pr. ha. for den totalt udbragte mængde fosfor. Altså inkl. fosfor i handelsgødning

123 Generelt fosforloft på dyretyper Fra 1. august 2017 forventes følgende generelle nye fosforlofter at gælde: Husdyrgødning fra slagtesvin: 39 kg fosfor pr. hektar Husdyrgødning fra kvæg: Som hovedregel 30 kg fosfor pr. hektar Dog 35 kg P pr. ha, hvor 230 kg N-reglen anvendes Husdyrgødning fra fjerkræ og mink: 43 kg fosfor pr. hektar Handelsgødning og spildevandsslam: 30 kg fosfor pr. hektar I opland til visse fosforfølsomme søer fastsættes fra 2018 som hovedregel et fosforloft på 30 P/ha uanset gødningstype. I områder nær fosforsårbart vandmiljø - f.eks. de store og mest betydelige søer - bliver kravene til udbringning af fosfor skærpet fra Disse områder udgør cirka op til ¼ af det samlede landbrugsareal. Kilde: MST

124 Foderkrav slagtesvin i dag I dag standardtal 1,4 DE = 51,5 grise kg Standardfodring 2,84 Fesv/kg tilvækst 145,8 g totalproteing/fesv 4,8 g totalfosfor/fesv 90,55 kg N/DE => 126,8 kg N/ha 33 kg P/ha

125 Ny regulering slagtesvin Standardtal ved ny regulering Ved 170 kg N/ha => udbragt 44,2 kg P/ha Ved 150 kg N/ha => udbragt 39 kg P/ha Mulig udbringning: 60,7 svin/ha

126 Ny regulering slagtesvin Effektiv fodring svin kg 2,55 FE/kg tilvækst 145 g totalprotein pr FEsv 4,45 g P/Fesv 170 kg N => muligt 76,6 slagtesvin 39 kg P => muligt 81,0 slagtesvin Krav: Dokumentation ved velført E-kontrol!

127 Ny regulering søer/smågrise Tilladt udbringning af N: 170 kg/ha Fosforloft: 35 kg P/ha Standardfodernormer rammer loftet ved ca. 140 kg N. Flerfasefodring i sostaldene kan i begrænset omfang hæve udbringningen af N pr. ha. (Måske 145 kg N/ha)

128 Ny regulering køer Krav max. 30 kg P (35 kg ved særregel) Der sker ingen ændring, hvor der udbringes husdyrgødning efter den generelle regel om 170 kg N/ha. Stor race typisk udbragt kg P/ha Jersey typisk udbragt kg P/ha

129 Udbringning af 230 kg N/ha Stor race ved 230 kg N/ha Typisk udbringes kg P/ha Jersey ved 230 kg N/ha Typisk udbringes kg N/ha N-udbringningen må reduceres til kg N Anvendelse af startgødning med fosfor i majs. Reduktion i udbragt husdyrgødning til omkring 200 kg N/ha

130 Andre Husdyr Mink: 41 årstæver udbringer 43 kg P/ha» Svarer til 1,4 DE i dag.» Standardtal giver 168 kg N udbragt pr. ha.» (standard 119 kg N/DE) Kyllinger: 3808 kyllinger (35 dage) udbringer 43 kg P/ha» Svarer til 1,26 DE i dag» Standardtal giver 139 kg N udbragt pr. ha.» (standardtal 110 kg N/DE)

131 Tema Kvæg Økonomiske opgørelser og prognoser v/ Thomas Sandal Hansen

132 Kvæg

133 Kvæg konv. Resultat Antal regnskaber Antal årskøer Antal ha Bruttoudbytte Dækningsbidrag Kap. omk. i alt Resultat af primær drift Resultat efter finansiering Resultat før skat Værdiændring Korrigeret Resultat før skat

134 Kvæg konv. Likviditet Antal regnskaber Antal årskøer Antal ha Resultat før skat Private udtræk inkl. skat & pension Fors. besætning og beholdning Likviditet før investeringer og afdrag Årets afskrivninger Overskudslikviditet

135 Kvæg

136 Fakta Kvæg Konv. Udbytte nedgang på -16 % i korn (56 tdr.) Nulpunktspris 2,34 kr. Konsolidering på -406 t.kr. Fald på 2 % i foderpriser, soja, rapskager, melasse, roepiller Udbytte fremgang på +5 % i grovfoder (8.550 Fe) Stigning på 2 % i mælkeydelse ( EKM) Fald på 10 øre i mælkepris (2,16 kr.)

137 Kvæg økologisk Resultat Antal regnskaber Antal årskøer Antal ha Bruttoudbytte Dækningsbidrag Kap. omk. i alt Resultat af primær drift Resultat efter finansiering Resultat før skat Værdiændring Korrigeret Resultat før skat

138 Kvæg økologisk Likviditet Antal regnskaber Antal årskøer Antal ha Resultat før skat Private udtræk inkl. skat & pension Fors. besætning & beholdning Likviditet før investeringer og afdrag Årets afskrivninger Overskudslikviditet

139 Kvæg

140 Fakta Kvæg Økologisk Udbytte nedgang på -18 % i korn (46 tdr.) Nulpunkspris 3,10 kr. Konsolidering på 320 t.kr. Stigning på 3 % i mælkeydelse ( EKM) Udbytte fremgang på +3 % i grovfoder (6.600 Fe) Stigning på 25 øre i mælkepris (3,36 kr.)

141 Tema Kvæg Strategi v/ Michael Riis

142 Et spadestik dybere i grovfoderproduktionen

143 Rådgivningskoncept Hvor starter vi? Opgørelse over udbytter og kvaliteter samt omkostninger pr FE Målsætning for årets grovfoderproduktion, mængde og kvalitet. Hvordan kommer vi derhen? Handlingsplaner Opgørelse/refleksion hvad skal vi gøre anderledes næste år. Kåring af vinder.

144 Udbytte, FEN Græs udbytte Græs ,70 0,80 0,90 1,00 1,10 1,20 Produktionspris, kr/fen Ensileringsomkostninger, Græs L. D j e r n æ s C a r s t e n K i m K r i s t o f f e r M o r t e n R e n e K r i s t i a n H ø j l u n d

145 Majs 2015 A B C D E F Udbytte kg Stykomk. Kr./ha Egne mask. Kr./ha Maskinstation Kr./ha Maskinomk. I alt Fremstillingspris Kr./ha Kr./kg 1,11 1,15 1,68 1,70 1,86 1,95

146 Hvede 2015 A B C D E F G Udbytte kg Stykomk. Kr./ha Egne mask. Kr./ha Maskinstation Kr./ha Maskinomk. I alt Kr./ha Fremstillingspris Kr./kg 0,91 0,98 1,02 1,03 1,09 1,33 1,38

147 Kvalitet af grovfoder 2016 Afgrøde De ønskede kvaliteter, MJ/kg De realiserede kvaliteter, MJ/kg Spredning Gns. Spredning Gns. Græs 5,9-6,4*, 6,3 5,3-6,6 5,8 Helsæd 5,1-5,8 5,5 4,6-5,8 5,2 Majs 6,3-6,5 6,4 5,8-6,3 6,1

148 Aktiviteter

149 Udbytte pr mark

150 Samlet udbytte pr afgrøde

151 Vinderen kåres

152 Næste step - salgsafgrøder Et lignende koncept vil blive udviklet for salgsafgrøder Hvornår? Tja. Når der viser sig passende interesse fra jer til at optimere resultatet fra marken

153 Pause

154 Tema Planter Økonomiske opgørelser og prognoser v/ Morten Spanggaard

155 Planteavl

156 Planteavl Resultat Antal regnskaber Antal ha Bruttoudbytte Dækningsbidrag Kap. omk. i alt Resultat af primær drift Resultat efter finansiering Resultat før skat Værdiændring Korrigeret Resultat før skat

157 Planteavl Likviditet Antal regnskaber Antal ha Resultat før skat Private udtræk inkl. skat & pension Fors. besætning & beholdning Likviditet før investeringer og afdrag Årets afskrivninger Overskudslikviditet

158 Planteavl Jordleje grovfoder Omkost. pr. ha kr. Udbytte pr. ha FEN

159 Planteavl Jordleje korn og raps Omkost. pr. ha kr. Udbytte pr. ha. 66 tdr.

160 Fakta Planteavl Udbytte nedgang på -16 % i korn (57 tdr.) Konsolidering på -102 t.kr. Udbytte nedgang i raps på -16 % (36 tdr.) Salgspris korn 1,11 kr. (-6 %) Salgspris raps 2,62 kr. (-1 %)

161 Minkavl Minkpriser Minkpriser

162 Minkavl Resultat Antal regnskaber Antal tæver Antal ha Bruttoudbytte Dækningsbidrag Kap. omk. i alt Resultat af primær drift Resultat efter finansiering Resultat før skat

163 Minkavl Likviditet Antal regnskaber Antal tæver Antal ha Resultat før skat Private udtræk inkl. skat & pension Fors. besætning & beholdning Likviditet før investeringer og afdrag Årets afskrivninger Overskudslikviditet

164 Minkavl

165 Tema Planter Faglige Nyheder v/ Lars Skovborg

166 Hvorfor radrense Ukrudt koster udbytte i økologisk planteproduktion Ca. 0,18 hkg pr. ha pr. procent ukrudtsdækning ved skridning Særlig hvor der er en høj andel af frøukrudt som pileurt, agerkål og melder Radrenserne er blevet mere præcise, kamera- og GPS-styring Særlig i afgrøde med lav konkurrence evne eks. vårbyg og vårhvede

167 Anbefalinger før radrensning Lavt et jævnt og perfekt såbed Blindharv altid når ukrudtet er tråde i jorden. Ca. 5 7 dage efter såning Radrens 1-2 gange Fasthold plantetallet ved øget række afstand, afgrøden konkurrenceevne er afgørende

168 Tabel 8. Mekaniske ukrudtsbekæmpelsesstrategier i vårbyg. (P8, P9) Ukrudt, pct. dækning af jord Vårbyg Rækkeafstand, cm før 2. rensning før 3. rensning ved skridning 1) Råprotein, pct. af TS Udbytte 1), hkg pr. ha Nettomerudb. 2) hkg pr. ha Antal forsøg 4) Ubehandlet 12, ab 9,9 46,3-1 blindharvning 12, ac 10,0 47,0 0,4 1 blindharvning + 1 x ukrudtsharvning 12, ab 10,1 48,0 1,1 1 blindharvning + 2 x ukrudtsharvning 12, bd 10,1 47,7 0,4 Ubehandlet c 10,0 48,4-1 blindharvning c 10,1 49,0 0,3 1 blindharvning + 1 x radrensning d 10,1 51,7 2,0 1 blindharvning + 2 x radrensning e 10,3 47,9-2,9 1 x radrensning e 10,3 50,6 1,2 2 x radrensning e 10,3 51,9 1,4 3 x radrensning e 10,2 50,6-1,0 LSD 2,1

169

170

171 Konklusion Radrensning må ikke stå alene i ukrudtsbekæmpelsen Den grundlæggende kontrol med ukrudtet ligger i sædskiftet, afgrødevalget og godt håndværk Blindharv altid Radrensning og større rækkeafstand give mere råprotein i kernerne

172 Ukrudtskontrol via sortblandinger

173 Konklusion Udbyttet i blandingerne er højere end gennemsnittet af sorterne i blandingen Sorterne komplementerer hinanden og har et højere udbytte end sorterne i renbestand Den nye nr. sort DZ der er fremavlet til økologisk dyrkning har en bedre konkurrence evne overfor ukrudtet Hvis det er muligt vælg sortblanding

174 Tema Planter Faglige Nyheder v/ Ivan Immersen

175 Ny udbyttefremgang Har løbet fra Vinterhvede, Vinterraps og Vårbyg Formål: At afdække potentialet i dansk planteproduktion i en situation uden begrænsninger i form af gødningsnormer og restriktiv godkendelse af pesticider

176 Forsøgsoversigt 6 lokaliteter fordelt i hele Danmark 5 lokaliteter med JB lokalitet JB 1 Både almindelige små parceller og store parceller på 1000 m 2 Gødet med rigeligt fosfor og kalium Ukrudt og skadedyr bekæmpet så det ikke begrænser udbytte.

177 Vinterhvede 4 kvælstofniveauer og 4 niveauer af planteværn, herunder omfattende svampebekæmpelse og vækstregulering Kvælstof: Norm + 3 højere niveauer Planteværn: Basis + 3 højere niveauer af svampebekæmpelse og vækstregulering I 2015 og 2016 også ekstra mikronæring

178 Vinterhvede 2014: N-niveauer 145, 185, 225 og 255 Bedst: Basis planteværn og 185 N 2015: N-niveauer 155, 210, 240 og 345 Bedst: Basis planteværn og 155 N 2016: N-niveauer 180, 215, 245 og 350 Bedst: Basis planteværn og 180 N ved kornsælger og 215 N ved brug af protein

179 Sammendrag vinterhvede Kvælstof 190 N ved kornsælger og 210 N ved brug af protein Basis planteværn og dermed ingen gevinst ved ekstra svampebekæmpelse, vækstregulering og mikronæring.

180 Vinterraps 3-4 kvælstofniveauer og 4 niveauer af svampebekæmpelse, vækstregulering og mikronæring Kvælstof: Norm højere niveauer Planteværn: Uden, Basis, Basis + og Intensiv.

181 Vinterraps 2014: N-niveauer 190, 230 og 270 Bedst: Basis planteværn og 190 N 2015: N-niveauer 178, 220, 242 og 304 Bedst: Intensiv planteværn og 242 N 2016: N-niveauer 206, 220, 246 og 295 Bedst: Tysk behandling = meget svampebehandling, lidt vækstregulering og ingen mikronæring. 220 kg N

182 Sammendrag vinterraps Kvælstof gennemsnitlig ca. 220 kg N, men svinger meget Planteværn svinger meget, er meget afhængig af året

183 Vårbyg 3 kvælstofniveauer og 3 niveauer af planteværn Kvælstof: Norm + 2 højere niveauer Planteværn: Basis, Intensiv uden vækstregulering og Intensiv med vækstregulering og mikronæring

184 Vårbyg 2014: N-niveauer 115, 145 og 175 Bedst: Basis planteværn og 145 N 2015: N-niveauer 125, 175 og 230 Bedst: Basis planteværn og 125 kg N, dog 175 kg N og Basis planteværn ved høj kornpris 170 kr. 2016: N-niveauer 150, 190 og 230 Bedst: Basis planteværn og 150 N

185 Konklusion Godt med højere N-norm, det er der bundlinie i Basis planteværn generelt bedst, dog er vinterraps meget årsafhængig Mikronæring og ekstra vækstregulering er der generelt ikke bundlinie i

186 Tema Planter Faglige Nyheder v/ Michael Riis

187 Frivillig efterafgrøder

188 Sædskifte

189 Sædskifte Raps

190 Sygdomme i raps

191 Kålbrok

192 Procent af marker Sædskifte med raps, antal rapsfrie år, marker procent De fleste, ca. 30 pct., har 4 frie år mellem raps Konklusion: Der er flere, der skal ændre deres sædskifte

193 Olieræddike som efterafgrøde? Sortsforsøg: ingen eller svage angreb i olieræddike Tyskland: alle korsblomstrede efterafgrøder inkl. olieræddike frarådes i sædskifter med meget raps (3 rapsfrie år eller mindre) Årsag: vedligeholder mange rapssygdomme bl.a. kransskimmel, øget risiko for nye smitteracer af kålbrok, der angriber bl.a. olieræddike Anbefaling DK: undgå olieræddike i sædskifter med hyppig raps.

194 Sædskifte med raps og efterafgrøde Vinterbyg/tidlig vårbyg Vinterraps Vinterhvede + efterafgrøde (blanding korn) Havre/hestebønner Vinterhvede + efterafgrøde (blanding korn) Vårbyg

195 Økonomi i sædskifte? Sædskifte 1 Vinterraps 20 ha 40 hkg 275 kr. Vinterhvede 1. år 20 ha 90 hkg 110 kr. Havre 10 ha 68 hkg 100 kr. Hestebønne 10 ha 55 hkg 140 kr. Vinterhvede 1. år 20 ha 90 hkg 110 kr. Vårbyg, foder 20 ha 65 hkg 110 kr. Vårbyg, foder 20 ha 65 hkg 110 kr. Sædskifte 2 Vinterraps 24 ha 40 hkg 275 kr. Vinterhvede 1. år 24 ha 90 hkg 110 kr. Vinterhvede e. ko 24 ha 75 hkg 110 kr. Vårbyg, foder 24 ha 65 hkg 110 kr. Vinterbyg 24 ha 65 hkg 110 kr.

196 Samlet økonomisk resultat for markbruget 2017 Sædskifte 1 Sædskifte 2 Forskel Antal ha 120 ha 120 ha 0 ha Udbytte, kerne/frø kr kr kr. Udbytte, halm Udbytte i alt kr kr kr. Udsæd kr kr kr. Gødning kr kr kr. Planteværn kr kr kr. Diverse kr kr kr. Stykomkostninger i alt kr kr kr. Dækningsbidrag kr kr kr. Maskiner og arbejde kr kr kr. Tørring (korn i eget tørreri) kr kr kr. Resultat kr kr kr.

197 Efterafgrøder MFO: Pligtige: Frivillige: Brak på små og ukurante stykker der ligger afsides. Evt. hvor der tidligere var randzonepligt Tidlig såning og eventuelle opsparede Kr. 700 pr ha. NYT kan også tælle som 70% s afgrøder på kvægbrug 2

198 Sæson markbesøg Planlagte besøg giver resultat i forhold til ambulancebesøg hvor der slukkes brande Klippekort 5 el 10 timer, hvor hvert besøg afsluttes med at aftale tidspunkt for næste besøg Faste besøg f.eks. hver 14. dag Ring til din planterådgiver og aftal besøg for 2017

199 Opsummering Olieræddike er på vej ud i sædskifter med raps Stabile resultater med et godt sædskifte Strategi for efterafgrøder Markbesøg i 2017 God vækstsæson 2017

200 Tak for i dag!