Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Transkript

1 Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 13:00 Mødet afsluttet: kl. 14:15 Mødested: Rådhuset, Lokale 329 Fraværende: Louise Hvelplund pkt. 1-6 Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Handleplan for 2017 for strategi for digitalisering og velfærdsteknologi 2 2 Orientering om udstilling med småhjælpemidler 5 3 Opgørelse over klagesager for Årsberetning for utilsigtede hændelser i Godkendelse af aftale vedrørende fælles hjælperordninger til respiratorpatienter i eget hjem 16 6 Forslag til fysisk placering af indsats for borgere med komplekse funktionsbegrænsninger 19 7 Orientering for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 21

2 Side P Handleplan for 2017 for strategi for digitalisering og velfærdsteknologi Resumé I forlængelse af SÆHudvalgets godkendelse af Vision og strategi for digitalisering og velfærdsteknologi for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen for forelægges forslag til handleplan for Sagsfremstilling SÆHudvalget godkendte på møde den 27. september 2016 Vision og strategi for digitalisering og velfærdsteknologi for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen for , som fastlægger retningen for SÆHs arbejde med digitalisering og velfærdsteknologi. Til orientering er strategien vedlagt som bilag 1. Det blev endvidere besluttet, at SÆHudvalget i forlængelse af strategien skulle have forelagt en handleplan, som skal forelægges for SÆHudvalget en gang årligt i forbindelse med budgetprocessen. Forvaltningen har udarbejdet et forslag til en handleplan, som skal realisere strategien og dens mål. Handleplanen er i tråd med strategien, som er opbygget i 3 spor: 1. Velfærdsteknologi. 2. Information og digital borgerbetjening. 3. Optimering af IT-anvendelse og arbejdsprocesser. Inden for hvert af ovenstående spor har forvaltningen udarbejdet forslag til indsatser for 2017 samt pejlemærker for , se bilag 2. Indsatserne i 2017 er detaljeret beskrevet i bilag 3 med henblik på, at SÆHudvalget drøfter og godkender handleplanens indsatser i år 1. Pejlemærkerne for er nogle foreløbige ideer til indsatser og er på nuværende tidspunkt ikke udtømmende og detaljeret beskrevet. Pejlemærkerne for vil blive uddybet i forbindelse med de årlige budgetprocesser, og indsatserne i 2018 vil således blive konkretiseret og forelagt til drøftelse og godkendelse i SÆHudvalget i foråret 2017 i forbindelse med budgetprocessen. Det skal bemærkes, at indsatserne som udgangspunkt løber over flere år, og derfor har

3 omfanget af igangsatte indsatser i 2017 betydning for, hvor mange ressourcer der er i organisationen til nye indsatser i Side 3. Udover SÆH-udvalgets årlige drøftelse af handleplanen ifm. budgetprocessen involveres SÆHudvalget, inden nye projekter igangsættes, og når resultater af afprøvninger foreligger. Lovgrundlag Økonomi Digitalisering og velfærdsteknologi skal medvirke til at skabe balance i budgettet på SÆHområdet ved en rationel tilrettelæggelse og organisering af arbejdet samt ved at indføre velfærdsteknologi, der understøtter borgernes selvhjulpenhed og et selvstændigt liv. Strategien og handleplanen indgår som et centralt dokument i budget , og de økonomiske gevinster ved projekterne i handleplanen indgår som et element i den budgetopgave, som driftsområderne har i forbindelse med budgetstrategien ( reduktion). Handleplanens projekter i 2017 afholdes inden for de midler, der er afsat til digitalisering og velfærdsteknologi i Budgettet til digitaliseringsprojekter i 2017 er på 0,48 mio. kr. Derudover er der i budget 2017 afsat kr. til "Investeringsstrategi for bedre brug af hjælpemidler", hvorfra bl.a. indkøb af sensorbleer finansieres. Endelig er der afsat 2,3 mio. kr. i 2017 til indkøb af elektroniske nøgler i hjemmeplejen. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Strategien og handleplanen har til formål at skabe en lettere hverdag for medarbejderne ved at indføre digitale løsninger og velfærdsteknologier, som kan medvirke til at højne arbejdsglæden og forbedre det fysiske arbejdsmiljø ved at skåne medarbejderne for hårde og opslidende opgaver. På den lange bane kan teknologierne således medvirke til at reducere antallet af arbejdsskader og fastholde medarbejderne på arbejdsmarkedet. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Strategien og projekterne i handleplanen har positiv betydning for borgernes sundhed og sociale miljø ved at have fokus på at øge borgernes egenmestring, sundhed og livskvalitet. Strategien har ligeledes positiv indflydelse på miljøet ved

4 de indsatser, hvor der leveres ydelser over afstand (fx telemedicin, digital træning og online bostøtte), som vil medvirke til mindre transport og dermed mindre luftforurening. Side 4. Bilag Bilag 1: Vision og strategi for digitalisering og velfærdsteknologi for SÆHforvaltningen Bilag 2: Handleplan for Bilag 3: Beskrivelse af indsatser i Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at handleplanen for 2017 sendes til høring i OmrådeMED, Handicaprådet og Ældrerådet. Beslutning SÆH-udvalget godkendte indstillingen. Louise Hvelplund deltog ikke i punktets behandling

5 Side P Orientering om udstilling med småhjælpemidler Resumé På baggrund af gode erfaringer med en nuværende udstilling med småhjælpemidler på biblioteket i Hjørring opstilles der en tilsvarende udstilling på alle Hjørring Kommunes 5 biblioteker. Udstillingen flyttes rundt mellem bibliotekerne. Sagsfremstilling Med det formål at udbrede kendskabet til småhjælpemidler hos borgere i Hjørring Kommune blev der i foråret 2016 etableret en udstilling med almindelige småhjælpemidler på Hjørring Bibliotek, hvor borgere kan se, røre og afprøve hjælpemidlerne. En gang om måneden har udstillingen desuden været bemandet af en medarbejder fra henholdsvis Borgersundhed og Velfærdsteknologiteamet. Formålet med udstillingen har været: At skabe fokus på, at småhjælpemidler kan understøtte en selvstændig livsførelse, hvor borgere kan blive bedre i stand til at klare hverdagen. At udbrede kendskabet til hvilke hjælpemidler, der findes. At øge opmærksomheden på, at borger selv kan købe småhjælpemidler i almindelig handel. De småhjælpemidler, der har været vist frem på udstillingen, er 20 almindelige småhjælpemidler, som kan lette borgerne i hverdagen ift. spisesituationer, af- og påklædning, madlavning og badesituationer. Småhjælpemidlerne kan købes i almindelig handel. Forvaltningens oplevelse er, at udstillingen har været en succes. Den har været godt besøgt og har medvirket til at skabe større kendskab til og interesse for hjælpemidler. Udstillingen på biblioteket har givet mulighed for at komme i kontakt med borgere, som på nuværende tidspunkt ikke modtager kommunale ydelser, men som på sigt sandsynligvis vil have behov herfor. Rådgivningen til disse borgere om hjælpemidler kan derfor medvirke til at forebygge/udskyde disse borgeres behov for kommunale ydelser. Udstillingen på Hjørring bibliotek har også været besøgt af mange borgere, som er blevet opmærksomme på og rådgivet om mulige hjælpemidler til deres pårørende.

6 På baggrund af de nuværende erfaringer med udstillingen på Hjørring Bibliotek ønsker forvaltningen at fortsætte tilbuddet og rykke udstillingen endnu tættere på borgerne. Udstillingen flyttes derfor rundt mellem de 5 biblioteker i Hjørring Kommune, så der er mulighed for at komme i kontakt med endnu flere borgere. Fremover er udstillingen ca. 2 måneder hvert sted og er bemandet en gang om måneden, hvor borgerne kan få rådgivning om mulighederne inden for småhjælpemidler og velfærdsteknologi. Side 6../. Kendskabet til udstillingen herunder sted, dato og tidspunkt for bemanding - formidles via pressemeddelelse, sociale medier, kommunens hjemmeside, aktivitetscentrene, frivillige foreninger mm. Se opslag på kommunens hjemmeside, som angiver tid og sted for udstillingen Udstillingen har til formål at udbrede kendskabet til hjælpemidler og er i tråd med SÆH-udvalgets strategi for digitalisering og velfærdsteknologi, hvor et af indsatsområderne er Bedre brug af hjælpemidler, som handler om at gøre borgerne mest mulig selvhjulpne og forebygge/udskyde behovet for kommunale ydelser ved hjælp af hjælpemidler. Lovgrundlag Økonomi I forbindelse med etableringen af udstillingen er der indkøbt et mindre antal småhjælpemidler og materialer til i alt under 5000 kr., som afholdes inden for budgettet til digitalisering og velfærdsteknologi. Udstillingen har til formål at udbrede kendskabet til og brugen af hjælpemidler, hvilket skal medvirke til at forebygge/udskyde borgernes behov for visiterede ydelser på SÆHområdet og dermed reducere forvaltningens udgifter til fx sundheds- og plejeydelser. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser

7 Side 7. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Udbredelsen af hjælpemidler til borgere i eget hjem har positiv betydning for borgernes sundhed og trivsel, da hjælpemidlerne understøtter borgernes egenmestring, sundhed og livskvalitet. Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, At orienteringen tages til efterretning. Beslutning SÆH-udvalget tog orienteringen til efterretning Louise Hvelplund deltog ikke i punktets behandling

8 Side K Opgørelse over klagesager for 2015 Resumé Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget forelægges opgørelse over klagesager inden for sundheds-, ældre- og handicapområdet for 2015 til orientering. Sagsfremstilling Klagesager på sundheds-, ældre- og handicapområdet (SÆH-området) vedrører Servicelovens voksenområde, som SÆH-forvaltningen er ansvarlig for. I 2012 overgik behandlingen af klagesager fra det Sociale Nævn til Ankestyrelsen. I overgangsperioden blev der ikke opgjort klagesager for andet halvår af 2012 og første halvår af For at vise udviklingen i antal opgjorte klagesager på SÆH-området vil opgørelsen for 2015 blive vist i sammenhæng med tidligere års opgørelser over klagesager. Opgørelserne for 2012/2013 vil i denne forbindelse ikke være fuldt sammenlignelige med de øvrige års opgørelser. SÆHforvaltningen rekvirerer årlige opgørelser over klagesager hos Ankestyrelsen. I forhold til behandling af klagesager anvender Ankestyrelsen følgende betegnelser: Stadfæstelse: Kommunens afgørelse berigtiges, dvs. Ankestyrelsen er enig i, at det er den rigtige afgørelse over for borgeren. Ændring: Kommunens afgørelse omgøres, dvs. Ankestyrelsen er uenig i kommunens afgørelse. Hjemvisning: Kommunens afgørelse er fejlagtig, eller den hviler på et ufuldstændigt grundlag, som kan være en forkert i Serviceloven, manglende opdateret speciallægeerklæring eller nye oplysninger fra borgeren. Kommunen genoptager sagsbehandlingen og træffer ny afgørelse, som kan påklages af borgeren til Ankestyrelsen, såfremt denne nye afgørelse går borgeren imod. Afvisning: Ankestyrelsen afviser at behandle sagen, fordi sagen ikke kan påklages. Det kan især handle om serviceniveau, men også at den pågældende sag ikke hører under Ankestyrelsens kompetence. En afvisning kan også ske, hvis klagefristen er overskredet.

9 SÆH-OMRÅDETS SAMLEDE ANTAL KLAGESAGER FOR 2015 I nedenstående tabel fremgår det samlede antal afgjorte klagesager vedrørende Servicelovens voksenområde fra Side 9. * for første halvår af 2012 * for andet halvår af 2013 Tabellen viser, at antallet af stadfæstede klagesager udgjorde 65 % af de afgjorte sager i 2015, mens det i 2014 var 63 %. I stadfæstede sager har Ankestyrelsen afgjort, at SÆH-forvaltningens oprindelige afgørelser skal fastholdes. I 2015 var antallet af hjemvisninger på 20 % af klagesagerne, hvilket er et lavere niveau end i I 2011 var der et relativt højt antal klagesager, hvilket skal ses i sammenhæng med beslutningen om at ændre serviceniveauet for rengøring fra hver 14. dag til hver 3. uge. Denne ændring betød, at en del borgere påklagede deres afgørelser, og mange sager blev ændret eller hjemvist. KLAGESAGER VEDRØRENDE HJEMMEHJÆLP, REHABILITERING, BOTIL- BUD M.V. Den følgende tabel viser udviklingen af klagesager inden for områderne "hjemmehjælp, beskyttet beskæftigelse, botilbud, rehabilitering og personlig hjælp, ledsagelse m.v." * for første halvår af 2012 * for andet halvår af 2013

10 Tabellen viser, at der fra er sket et betydeligt fald i antallet af klagesager inden for de ovenstående områder. I 2011 lå niveauet på i alt 48 klagesager, hvilket er faldet til i alt 9 klagesager i Til sammenligning var der i 2014 i alt 14 klagesager inden for de specifikke områder. Side 10. KLAGESAGER VEDRØRENDE MERUDGIFTER, HJÆLPEMIDLER, BILER, BOLIGINDRETNING M.V. Nedenstående tabel viser udviklingen af klagesager inden for områderne "almene tilbud og husvilde, borgerstyret personlig assistance (BPA), merudgifter 100, behandling , selvudpeget hjælp, hjælpemidler, forbrugsgoder, biler, boligindretning, pasning af nærtstående (handicappede eller døende m.v.), magtanvendelse, tilbagebetalinger samt øvrige bestemmelser i Serviceloven". * for første halvår af 2012 * for andet halvår af 2013 Af tabellen fremgår det, at der i 2015 er sket et mindre fald i antallet af klagesager inden for ovenstående områder set i forhold til i Antallet af klagesager ligger i 2015 fortsat på et højere niveau sammenlignet med i 2011, hvor der i alt var 46 klagesager inden for områderne. De områder, der i særdeleshed skiller sig ud i forhold til antal klagesager i 2015 er: dækning af nødvendige merudgifter for borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse (Servicelovens 100), støtte til hjælpemidler (Servicelovens 112) og hjælp til køb af forbrugsgoder (Servicelovens 113). På området for merudgifter var der i 2015 i alt 20 klagesager, hvoraf 15 sager blev stadfæstet, 1 blev omgjort af Ankestyrelsen, 3 blev hjemvist og 1 blev afvist. I forhold til området for hjælpemidler var der i 2015 i alt 13 klagesager, hvoraf 11 sager blev stadfæstet, 1 blev omgjort af Ankestyrelsen, og 1 blev afvist. Inden for området for forbrugsgoder var der i 2015 i alt 9 klagesager, hvoraf 8 blev stadfæstet, og 1 blev afvist.

11 Der har i 2015 grundlæggende været et højt niveau af stadfæstede klagesager på de tre ovennævnte områder. Dette kan indikere, at SÆH-forvaltningen har et tilfredsstillende niveau i forhold til sagsafgørelser inden for disse specifikke områder. Side 11. Lovgrundlag Servicelovens voksenområde, der vedrører SÆH-forvaltningens ansvarsområde. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning SÆH-udvalget tog orienteringen til efterretning Louise Hvelplund deltog ikke i punktets behandling

12 Side K Årsberetning for utilsigtede hændelser i 2015 Resumé Årsberetning for utilsigtede hændelser i 2015 forelægges Byrådet til orientering. Sagsfremstilling Siden september 2010 har det været lovpligtigt at arbejde med utilsigtede hændelser (UTH). Utilsigtede hændelser er karakteriseret ved at omfatte hændelser, der forekommer i forbindelse med sundhedsfagligt arbejde hos borgeren. Formålet med at arbejde med utilsigtede hændelser er at lære af hændelserne for at undgå, at de gentager sig. På den måde er arbejdet med utilsigtede hændelser med til at sikre og udvikle kvaliteten i de sundhedsfaglige ydelser, som kommunen leverer til borgerne. Som udgangspunkt skal alle der leverer sundhedsfaglige ydelser indrapportere utilsigtede hændelser. I er det primært på Sundheds-, Ældreog Handicapområdet (SÆH-området), der leveres sundhedsfaglige ydelser, og det er også her indrapporteringskulturen af utilsigtede hændelser er bedst forankret. SÆH-området indrapporterer som forpligtet utilsigtede hændelser. Derfor afspejler årsberetningen stort set udelukkende hændelser, der er forekommet på SÆH-området. Byrådet forelægges en årlig status for utilsigtede hændelser. Dette er den tredje årsberetning for utilsigtede hændelser, som Byrådet behandler. ÅRSBERETNING FOR 2015 Årsberetningen viser, at der fra 1. januar 2015 til 31. december 2015 samlet er indrapporteret 1747 utilsigtede hændelser i (se bilaget). Der er indrapporteret 146 hændelser i gennemsnit pr. måned, og til sammenligning blev der i 2014 rapporteret 117 hændelser i gennemsnit pr. måned. I nedenstående diagram ses udviklingen i antallet af utilsigtede hændelser fra 2012 til De to tidligere årsberetninger ( ) omfatter hver en periode på 18 måneder, og indeværende årsberetning omfatter et år. Dette er relevant at være opmærksom på i en sammenligning af tallene.

13 Diagrammet viser, at der i 2012 og 1. halvår af 2013 blev indrapporteret 1212 utilsigtede hændelser, mens der i perioden 2. halvår af 2013 og 2014 var 2114 indrapporterede utilsigtede hændelser. I 2015 var antallet på Såfremt årsberetningen fra 2. halvår 2013 og 2014 omregnes til en etårig periode, vil der i 2014 have været 1409 indberettede utilsigtede hændelser. Det tyder herved på, at der er sket en mindre stigning i antal indrapporterede hændelser i 2015 sammenlignet med den forrige årsberetning. Denne stigning kan forklares med et øget kendskab til arbejdet med utilsigtede hændelser samt generelt øget fokus på patientsikkerhed. Side 13. Den typisk indrapporterede utilsigtede hændelse i i 2015 sker på et ældrecenter. Der har i alt været indrapporteret 1327 hændelser på ældrecentrene. De hyppigste hændelser er relateret til medicinering og herunder glemt medicin. I 2015 har der været 826 indberettede hændelser, som involverer medicin. Siden 2014 er hændelser relateret til medicin reduceret fra gennemsnitlig 83 hændelser pr. måned til gennemsnitlig 68 hændelser pr. måned i Det vurderes, at dette fald bl.a. kan tilskrives et særligt fokus på området igennem de seneste år. Gennem analyse af de utilsigtede hændelser relateret til medicinering kan det konstateres, at glemt medicin bl.a. kan forebygges ved hjælp af egenkontrol. Derfor har en række ældrecentre udviklet redskaber i form af afkrydsningslister, hvor medarbejderne sætter deres signatur efter midicingivning. De utilsigtede hændelser medfører oftest ikke forbigående eller varige skadevirkninger for den borger, som hændelsen vedrører. Dette er tilfældet i 99 % af hæn-

14 delserne. I enkelte tilfælde kan der være tale om alvorlige hændelser. I disse situationer undersøges de bagvedliggende årsager til hændelserne. Denne viden medvirker efterfølgende til en række tiltag, som har til formål at forebygge lignende utilsigtede hændelser. Uanset hvilke alvorlighedsgrad, som den utilsigtede hændelse har, finder der læring og forebyggelse sted. Side 14. FOKUSOMRÅDER I 2015 Fokusområderne i arbejdet med utilsigtede hændelser har i 2015 været: fortsat fokus på at udvikle patientsikkerhedskulturen kvalitetssikring af medicinområdet forebyggelse af tryksår forebyggelse af urinvejsinfektioner I 2015 har der været særligt fokus på at udvikle patientsikkerhedskulturen på Handicapområdet og i hjemmeplejen - i lighed med niveauet på ældrecentrene. SAMARBEJDE MED ANDRE SEKTORER Arbejdet med utilsigtede hændelser er gældende for alle sektorer, der leverer sundhedsfaglige ydelser. Det vil sige, at det også gælder eksempelvis apoteker, sygehuse, praktiserende læger og Falck. En del utilsigtede hændelser sker mellem sektorer, f.eks. ved ind- eller udskrivning fra sygehus. For at forebygge de tværsektorielle hændelser samarbejder med de andre sektorer i forskellige foraer. BORGERE KAN OGSÅ INDRAPPORTERE UTILSIGTEDE HÆNDELSER Det er en del af lovgivningen, at borgerne også kan indrapportere utilsigtede hændelser. På s hjemmeside er der informationer om denne mulighed og link til den elektroniske rapport, som skal udfyldes for at rapportere en hændelse. Det er ikke muligt at lave et udtræk af, hvor mange borgere, der selv laver indberetninger. Forvaltningen skønner, at der er tale om ganske få borgere, og der er kendskab til tre eksempler på dette. Lovgrundlag Sundhedslovens vedrørende patientsikkerhed. Økonomi

15 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Side 15. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Arbejdet med utilsigtede hændelser er med til at højne patientsikkerheden. Bilag Årsberetning for utilsigtede hændelser for Direktionen indstiller, at Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at orienteringen om årsberetningen for utilsigtede hændelser 2015 tages til efterretning. Beslutning SÆH-udvalget tog orienteringen til efterretning Louise Hvelplund deltog ikke i punktets behandling

16 Side G Godkendelse af aftale vedrørende fælles hjælperordninger til respiratorpatienter i eget hjem Resumé Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget forelægges aftale vedrørende fælles hjælperordninger til respiratorpatienter i eget hjem. Sagsfremstilling Blandt respiratorbrugere er der en gruppe borgere, der får ordineret respirationsbehandling i hjemmet og samtidig får tildelt hjælp efter serviceloven. Respirationsbehandling er en regional opgave, mens praktisk hjælp og bistand efter serviceloven ydes af kommunen. Ofte varetages disse opgaver i en fælles hjælperordning mellem kommune og region, således at ydelserne tilrettelægges som én ordning af hensyn til borgeren og en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse. I henhold til lovgivningen er Region Nordjylland og de nordjyske kommuner forpligtet til at indgå en aftale om den samlede tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger for borgere, der har hjælpere til respirationsbehandling i hjemmet efter sundhedsloven og hjælp efter serviceloven ( 83, 85, 95 eller 96). Vedlagt som bilag 1 er derfor en bilateral aftale mellem Region Nordjylland og omkring fælles hjælperordninger til respiratorpatienter i eget hjem. Aftalen er udviklet af Region Nordjylland og de nordjyske kommuner i fællesskab og er godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 28. november Aftalen træder dog først i kraft, når aftalen er godkendt i de enkelte kommuner og Region Nordjylland som en bilateral aftale mellem Region Nordjylland og den enkelte kommune. Aftalen omhandler Regionens og kommunens administration af fælles hjælperordninger til borgere med kronisk respirationsinsufficiens. Aftalen skal understøtte, at region og kommune tilrettelægger varetagelsen af fælles hjælperordninger på en hensigtsmæssig måde. Målene med aftalen er således størst mulig indflydelse for borgeren, behandling af høj kvalitet, forenklet administration og en bedre ressourceudnyttelse.

17 Ifølge aftalen fordeles udgifterne til de fælles hjælperordninger efter den fordelingsnøgle, som er fastsat i tidligere nævnte bekendtgørelse. Det betyder, at Region Nordjylland afholder 67 % af udgifterne og kommunen 33 %. Fordelingsnøglen gælder for alle fælles hjælperordninger i Region Nordjylland. Dog bemærkes det, at Region Nordjylland afholder 100 % af udgiften under indlæggelse. Side 17. Udover at fastslå finansieringsfordelingen mellem kommune og region klarlægger aftalen bl.a. følgende: Kompetenceniveauet for hjælpere fastlægges på det højeste niveau, som en af parterne kræver til opgaven uden ændring af fordelingen af udgifterne mellem parterne. Udgifterne til oplæringsforløb (løn til hjælpere under oplæring) fordeles således, at Region Nordjylland bærer 100 % af udgifterne under oplæringsforløb på Respirationscenter Vest, kommunen bærer 100 % af udgifterne til oplæring udenfor hjemmet i kommunale opgaver, mens udgifter til oplæring, som finder sted i hjemmet, deles efter fordelingsnøglen (jf. ovenfor). Såfremt en borger ønsker den kommunale ydelse leveret af en frit-valgs leverandør, beror det på en konkret vurdering, om den fælles hjælperordning skal opretholdes. Her har regionen efter en konkret vurdering ret til at forlange, at den fælles hjælperordning ophører, således at parterne leverer ydelserne med hver sine medarbejdere/leverandører. Aftalen gælder fra ovennævnte bekendtgørelses ikrafttræden den 31. august Dette gør sig gældende for både ordninger, som var etableret inden bekendtgørelsens ikrafttræden og for ordninger, som er indgået efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Det indgår dog i aftalen, at der alene efterreguleres i de bestående hjælperordninger mellem parterne med virkning fra 1. september Lovgrundlag Bekendtgørelse om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens. Vejledning om fælles hjælpeordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens.

18 Side 18. Økonomi har på nuværende tidspunkt 7 respiratorpatienter, der bliver omfattet af aftalen om fælles hjælperordninger i eget hjem (se bilag 2). Forvaltningen estimerer, at aftalen vil medføre en besparelse på 0,9 mio. kr. for Hjørring Kommune i Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Aftale vedrørende fælles hjælperordninger til respiratorpatienter i eget hjem 2. Aktivitet vedr respiratoraftale Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget godkender aftalen vedrørende fælles hjælperordninger til respiratorpatienter i eget hjem Beslutning SÆH-udvalget godkendte indstillingen Louise Hvelplund deltog ikke i punktets behandling

19 Side P Forslag til fysisk placering af indsats for borgere med komplekse funktionsbegrænsninger Resumé Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget forelægges forslag om, at den nye indsats for borgere med komplekse funktionsbegrænsninger placeres i Jernbanegade 8. Sagsfremstilling I henhold til s investeringsstrategi for at få flere i job og uddannelse arbejdes der på at få flere borgere på eller tættere på arbejdsmarkedet. I den forbindelse blev der i 2016 identificeret et behov for en indsats målrettet borgere, hvis fortsatte arbejdsmarkedstilknytning er helt eller delvis truet af væsentlig funktionsnedsættelse på baggrund af fysisk/psykisk/socialt sammensatte problemstillinger uden fyldestgørende objektive forklaringer (komplekse funktionsbegrænsninger). På møde den 1. november 2016 godkendte Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget, at indsatsen forankres i Hjørring Sundhedscenter med den bemærkning, at SÆH-udvalget ønskede at få forelagt forslag til den fysiske placering til godkendelse. Forvaltningen har efterfølgende besigtiget en række kommunale bygninger med henblik på at finde egnede lokaler til indsatsen. Lokalerne skal rumme 6 kontorarbejdspladser samt almindelige medarbejderforhold (f.eks. spiseplads). Derudover skal der være plads til individuelle samtaler, og der skal være et større lokale til gruppeaktiviteter. Forvaltningen vurderer, at kommunens bygning i Jernbanegade 8 matcher disse behov, og det anbefales derfor, at den nye indsats til borgere med komplekse funktionsbegrænsninger placeres i denne bygning. Lovgrundlag

20 Økonomi De årlige udgifter til lejemålet i Jernbanegade 8 beløber sig til: Side 20. Husleje kr. Forbrug ca kr. Rengøring ca kr. Udgiften finansieres af s investeringsstrategi for at få flere i job og uddannelse. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget godkender, at indsatsen til borgere med komplekse funktionsbegrænsninger placeres i bygningen i Jernbanegade 8 Beslutning SÆH-udvalget godkendte indstillingen Birthe Andersen kunne ikke tiltræde indstillingen Louise Hvelplund deltog ikke i punktets behandling

21 Side G Orientering for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget Udvalgsformanden Udvalgsmødet den 24. januar 2017 afholdes i Sundhedscenter Hjørring Udvalgsmedlemmerne Peter Duetoft rejste et spørgsmål om medarbejdere på botilbuds forsikringsmæssige dækning Direktøren Der blev udleveret notat vedr. julemarked på Lynggården

22 Side 22. Underskrifter Lilli Damsgård Christensen Mai-Britt Beith Jensen Erik Vadsager Louise Bilde Hvelplund Peter Duetoft Birthe Andersen Per Folden Hyldig