Dialog og deltagelse i byudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dialog og deltagelse i byudvikling"

Transkript

1 dialog og deltagelse i byudvikling 1

2 2 Forord Byer er for mennesker og skal være attraktive at bruge for mennesker. Det er Realdania Bys grundlæggende tilgang til byudvikling. Det forudsætter, at vi som byudviklere lytter til borgere og interessenters ønsker og behov fra de tidlige faser af byudviklingen. Netop fordi dialog og aktiv deltagelse i byudviklingen øger byens attraktivitet for dem, der bruger, udvikler og bygger byen. Udbyttet er dels en større forståelse og ejerskab for projektet, dels konkrete input til byudviklingen og dels et bedre grundlag for at skabe liv i området, allerede før de første bygninger er bygget. Faktorer, der bidrager til at skabe sammenhæng mellem den eksisterende by og nye byudviklingsområder, og som er værdiskabende også økonomisk. Skal byudvikling lykkes, er det afgørende, at dialog prioriteres og har kvalitet. Det kræver ressourcer i form af kompetencer, tid, penge og fysiske rammer. Dialog med borgere og interessenter, herunder bl.a. erhvervsliv og foreningsliv, gør det selvfølgelig ikke alene. Byudvikling er kompleks og kræver professionelle kompetencer, tværfaglig tilgang og faglig rådgivning igennem alle byudviklingens faser. Ved at insistere på dialog mellem de professionelle aktører og byens borgere og interessenter, skabes de bedste betingelser for at udvikle bæredygtige byer, hvor menneskers liv og udfoldelse er i fokus. I denne publikation præsenteres fire strategiske afsæt for arbejdet med dialog og deltagelse i byudvikling, og der gives konkrete eksempler på det udbytte, der kan komme ud af indsatsen. De fire afsæt er: Skab ejerskab og forankring gennem systematisk dialog og deltagelse Brug midlertidige aktiviteter som anledning til dialog deltagelse Etablér partnerskaber med lokale aktører Afstem forventninger gennem kommunikation og synlighed Anbefalingerne i publikationen bygger på de praktiske erfaringer, som Realdania By har gjort sammen med de kommunale og statslige partnere i byudviklingsprojekterne Køge Kyst, FredericiaC, Ringkøbing K, Kvæsthusprojektet samt Sankt Annæ Projektet, hvor også private bidragsydere deltager. Alle projekter lægger stor vægt på dialog med borgere og interessenter. Dialogen ses lige frem som en del af den motor, der er med til at drive projekterne frem mod konkretisering og realisering. Samtidig er den organisatoriske ramme, herunder selskabsmodel og styregrupper, i sig selv en ramme om dialog. Med denne publikation vil vi gerne dele viden og erfaringer til mulig inspiration for alle, der arbejder med byudvikling for og med mennesker. God læselyst! Mette Lis Andersen Direktør, Realdania By

3 Indhold 1 2 Skab ejerskab og forankring gennem systematisk dialog og deltagelse 4 Fagfolk, interessenter og borgere inspirerer hinanden Meningsforskelle er en naturlig del af dialogen Sankt Annæ følger op på dialogen Interview: Start dialogen tidligt og bliv ved! Brug midlertidige aktiviteter som anledning til dialog og deltagelse K øge Kyst investerer i en kulturpulje, en bylivskonsulent og en hal TRÅDEN syr Køge Kysts vision og Køge sammen Gule Hal har faste rammer for dialog og samarbejde Interview: Lyt til ildsjælenes ønsker og behov 3 Etablér partnerskaber med lokale aktører Grow Your City har slået rod i Fredericia Ildsjæle på seje hjul Fyr op under dialogen med radikale spørgsmål Interview: Nye rum for dialog om byens fremtid 16 4 Afstem forventninger gennem kommunikation og synlighed Kommunikationens første succes er, at den når modtageren Vi hører, hvad I siger, og vi beslutter med åbne øjne Evaluering der batter Interview: Vær i dialog med hele byen 5 Perspektiver for dialog og deltagelse Baggrund og fakta Om Realdania By Fakta om Realdania Bys partnerskabsprojekter Tak til Andre udgivelser

4 Baggrund I disse år ændres vores tilgang til byudvikling og vores forståelse for mulighederne i at arbejde strategisk med byudvikling. Det sker samtidig med, at flere og flere flytter til byerne, som dermed får større betydning i samfundet som rammer for menneskers liv og trivsel. Tidligere har byudvikling lagt meget vægt på de fysiske planer og strukturer, der primært blev til blandt planlæggere og fagfolk. Det er først i løbet af de sidste årtier, der for alvor er kommet fokus på, hvordan mennesker bruger byen. Hvad skaber gode rammer for arbejdsliv, hverdagsliv, erhvervsliv, kulturliv og fritid, hvordan reduceres forbruget af naturressourcer, hvordan skabes bæredygtige løsninger osv. Der er mange komplekse udfordringer forbundet med at udvikle moderne byer. Udfordringerne er komplekse hver for sig, men er ofte også indbyrdes forbundne. Løsningen af dem forudsætter derfor en tværfaglig dialog mellem fagfolk, men også en stadig dialog med borgere og interessenter. Og løsningerne kan kvalificeres ved, at aktivere og fremme samarbejdet mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Byudvikling kræver stillingtagen til de perspektiver og visioner, der ønskes opnået for den enkelte by eller bydel. Her er dialog med omgivelserne helt central, når visioner og perspektiver skal udfoldes og konkretiseres. Dialogen vil helt naturligt handle meget om, hvordan den færdige bydel skal se ud. Men dialogen kan med fordel også handle om midlertidige anlæg og aktiviteter, der skaber livskvalitet og værdi, før bygningerne står færdige. Dialog i Realdania Bys partnerskabsprojekter Realdania Bys erfaringer med dialog og deltagelse stammer fra et antal konkrete byudviklingsprojekter, der aktuelt er i proces forskellige steder i Danmark. Fælles for dem alle er: a t de er etableret i partnerskab - fortrinsvis - med kommuner, og at borgerdialog, interessentdialog, deltagelse, byliv og bæredygtighed i bred forstand indgår centralt i visionen for projekterne. Byudviklingsprojekterne gennemløber typisk en række faser, som har til hensigt at sikre, at visionerne gennemføres, og at byudviklingen fører til øget livskvalitet for alle i den nye bydel. Faserne kan variere og det afklares fra projekt til projekt og fra fase til fase, hvordan dialogen og deltagelsen bedst håndteres. Dialogen omfatter både borgere, interessenter, foreninger mfl., og vil ideelt set fortsætte også efter projektforløbets formelle afslutning. Det er Realdania Bys erfaring, at den løbende dialog skaber ejerskab, giver nyttige input, der kvalificerer projektet og samtidig styrker den sociale sammenhængskraft. Deltagelsen kan også være med til at skabe liv i bydelen allerede inden den egentlige anlægs- og byggefase.

5 Resumé D enne publikations tilgang til byudvikling bygger på den grundlæggende overbevisning, at byer er for mennesker og skal være attraktive at bruge for mennesker. Anbefalingerne i publikationen bygger blandt andet på de praktiske erfaringer, som Realdania By har gjort sammen med partnerne i byudviklingsprojekterne FredericiaC, Køge Kyst, Kvæsthusprojektet samt Sankt Annæ Projektet og Ringkøbing K. Når vi byudvikler, er det derfor vigtigt at lytte til borgere og interessenters ønsker og behov. Fra idéudviklingens tidlige faser, samt som en integreret del af det løbende samarbejde om udvikling af byen. Vi skal skabe attraktive rammer om dialogen og være opmærksomme på deltagelsen, når vi skaber byer, som rammer for menneskers liv og trivsel. Vi håber, at de konkrete projekteksempler og anbefalinger giver anledning til inspiration og dialog. Ligesom byer er i konstant udvikling, er viden om hvordan vi byudvikler for mennesker det også. Vi ser frem til at være medspiller og bidragyder i det videre arbejde med at udvikle rammerne for dialog og deltagelse i byudviklingen. Anbefalinger om dialog og deltagelse i byudvikling: 1 kab ejerskab og forankring gennem systematisk S dialog og deltagelse 3 Etablér partnerskaber med lokale aktører Åbne processer med plads til at diskutere på tværs af fagligheder og interesser giver et stærkt grundlag for ejerskab til et byudviklingsprojekt. Byer hænger sammen i kraft af de mennesker, der bruger dem, fællesskabet og tilliden imellem dem samt deres sociale interaktion. Skab dialog og møder mellem fagfolk, borgere og interessenter Lyt til borgere og interessenter med respekt Anerkend uro og konflikter og håndtér dem Skab grobund for netværk Giv ildsjælene plads Fyr op under dialogen med radikale spørgsmål 2 Brug midlertidige aktiviteter som anledning til dialog og deltagelse Sammen med brugerne er det muligt at skabe levende midlertidigt byliv, før den nye bydel står færdig. Det skaber værdi allerede på kort sigt, og både borgere, by og udviklere får værdi og glæde af det på lang sigt. Kvalificeret dialog og deltagelse kræver ressourcer Hold fast i den røde tråd Lav en kontrakt 4 Afstem forventninger gennem kommunikation og synlighed Byudviklingsprojekter skal kommunikeres. Synligheden er med til at engagere borgere og interessenter i dialog. Og sikre at rammerne er tydelige for dialogen. Kommunikér til modtageren Vær tydelig om roller og grænseflader Dokuménter dialogen, deltagelsen og indflydelsen

6 4 Kapitel 1

7 1 Skab ejerskab og forankring gennem systematisk dialog og deltagelse Kapitel 1 5

8 6 Kapitel 1 1 Skab ejerskab og forankring gennem systematisk dialog og deltagelse Å bne processer med plads til at diskutere på tværs af fagligheder og interesser giver det stærkeste grundlag for ejerskab til et byudviklingsprojekt. Det handler i mindre grad om metoder og formater for møder og i langt højere grad om at tage borgere og interessenter alvorligt og skabe plads til dem i processen. Det handler om at ville lytte og forstå samt at skabe kvalificerede rammer om dialog mellem fagfolks, interessenters og borgeres individuelle behov og synspunkter. Der er ikke altid let. Men når det lykkes, giver dialogen et bedre beslutningsgrundlag for bygherre og myndigheder. At meninger kan brydes er ofte berigende for forståelsen af og ejerskabet til projektet. Der kan og vil ofte opstå situationer, hvor modsatrettede synspunkter og interesser skaber uro eller konflikter omkring et byudviklingsprojekt. Også her kan dialogen give indsigt og åbne mulighed for at forstå, afklare interesser og løsningsrum samt træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Vel vidende at det ikke er det samme som, at alle altid kan få egne synspunkter tilgodeset. Anbefalinger i dette kapitel Skab dialog og møder mellem fagfolk, borgere og interessenter Lyt til borgere og interessenter med respekt Anerkend uro og konflikter og håndtér dem Ejerskab opstår kun, hvis borgere og interessenter oplever at blive taget alvorligt og få deres forslag behandlet med seriøsitet og respekt.

9 Kapitel 1 7

10 8 Kapitel 1 Fagfolk, interessenter og borgere inspirerer hinanden Alle synspunkter kan i sagens natur ikke tilgodeses i en byudviklingsproces. Hverken planlæggernes, rådgivernes eller borgernes. Processen og grundlaget for beslutningerne bliver til gengæld tydeligere, hvis der skabes kvalificeret dialog og møder mellem de professionelle fagfolk, interessenter og borgere igennem byudviklingsprocessen. Borgere og interessenter kan bl.a. give fagfolkene nyttig viden om, hvordan bydelen fungerer, ligesom de kan pege på behov for løsninger. Åbenheden i dialogen bidrager til at skabe kendskab og ejerskab til projektet og kan give egentlige input til de fremtidige løsninger. M ødet og dialogen mellem fagfolk og borgere kan med fordel foregå løbende igennem byudviklingsprojektet. Fra de første faser af idéudviklingen og videre under gennemførelsesfaserne. Følgende er eksempler på forskellige måder at gribe dialogen an på: I FredericiaC og Køge Kyst har der været afholdt borgermøder og interessentmøder både før, under og ved afslutningen af to internationale konkurrencer, hvor fire-fem faglige hold arbejdede sideløbende med at udvikle forslag til udviklingsplaner for de to bydele. Desuden har FredericiaC og Køge Kyst afholdt dialogmøder efter offentliggørelsen af de to projekters egne forslag til udviklingsplaner. Møderne har i flere tilfælde haft flere hundrede aktive deltagere i dialogen om byudviklingen. Og disse møder har haft en afgørende rolle ift. den positive stemning, der er skabt omkring projekterne. I Køge Kyst er Søndre Havnedag en event, som løb af stablen første gang i Her arbejder projektsekretariat, borgere, foreningsliv og erhvervsliv sammen om aktiviteter, der afspejler fortiden, nutiden og fremtiden i projektområdet. Samtidig skabes liv i projektområdet, allerede inden der bliver bygget. Havnedagen blev også brugt til at kommunikere Køge Kyst udviklingsplan, som var genstand for dialog i efteråret Havnedagen var så stor en succes, at den siden er gentaget i 2012 og 2013 og måske udvikler sig til en tradition. I FredericiaC byggede skolebørn i 2009 LEGO-versioner af den fremtidige bydel og dens liv forud for igangsættelsen af en international parallelkonkurrence. Flere af forslagene er efterfølgende blevet realiseret i en række midlertidige aktiviteter og faciliteter i projektområdet.

11 Kapitel 1 Det er erfaringen, at dialogen øger bevidstheden om projektet, fordi alle skal argumentere for deres ønsker og beslutninger. Andre gange bringer dialogen viden frem om mulige udfordringer for projektet. Det kan eksempelvis dreje sig om trafikforhold eller arrangementer, som årligt afholdes i området, og som borgerne gerne ser, der fortsat gøres plads til. Her får borgerne mulighed for at bidrage kvalitativt til beslutningsgrundlaget. 1 I 2009 inviterede FredericiaC alle børn og deres familier til at bygge deres drømmeby i LEGO-klodser. Borgere og interessenter kan i sagens natur ikke være eksperter vedr. de mere tekniske forhold. Den viden ligger hos de professionelle fagfolk. Her bidrager dialogen alligevel med transparens, fordi det bliver mere tydeligt for alle, på hvilket fagligt grundlag beslutninger bliver truffet. Det fremmer forståelsen hos de borgere og interessenter, hvis forslag ikke tilgodeses. Og det bidrager til at skabe en positiv stemning omkring projektet i byen og øger engagementet hos den enkelte, når man får mulighed for at blive hørt og bliver taget alvorligt. Vi har fået meget ud af at inddrage både borgere, eksperter, de forretningsdrivende og foreningerne i de samme processer. Nogle gange opstår idéer, som ingen rigtigt havde set komme. Som embedsmænd bliver vi mindet om kompleksiteten og de mange forskellige forventninger og behov, når vi udvikler byen. Dialogen klæder os bedre på, når vi arbejder med at skabe bedre byer og rådgiver det politiske niveau. Simon Kjær Hansen, centerchef, Center for Bydesign, Københavns Kommune, om dialogen i Sankt Annæ Projektet 1 TIP Skab dialog og møder mellem fagfolk, interessenter og borgere Det dynamiske samspil frigør flere idéer og skaber fælles ejerskab. Vær tydelig om rollefordelingen og husk argumenterne for trufne beslutninger. Rådgiverne er stadig de faglige eksperter, og beslutningstagerne har slutansvaret. Mødet mellem fagfolk og borgere kan give stort udbytte i alle faser af byudviklingen. Tilpas rammerne til målgruppen og det realistiske udbytte. 9

12 10 Kapitel 1 Meningsforskelle er en naturlig del af dialogen Forskellige interesser og ønsker til fremtidens by giver god næring til engagementet i dialogen. Fordi byudvikling er kompleks og langstrakt, kan der opstå mange spørgsmål og større eller mindre meningsforskelle undervejs. Her er det erfaringen, at det er bedre at anerkende meningsforskellene og gå ind i dialogen end at forsøge at begrave dem. H åndteringen af meningsforskelle er et vilkår for dialog og deltagelse. Hvordan det tackles bedst, må afgøres fra gang til gang alt efter sagen og konteksten. Større forandringer i et lokalområde kræver tid til ordentlige processer. En god dialog om konflikten kan være med til at kvalificere og styrke selve projektet og ejerskabet til projektet. Byudviklingsaktører, der ser det perspektiv, skal være parate til at tage dialogen. Også når den er skarp og starter i modvind. I Køge har der været, og er der fortsat, nogen bekymring for, om Køge Kyst projektet vil trække forretninger væk fra gågaden. Der er også mange forskellige ønsker til den fremtidige afvikling af trafikken i byen. De diskussioner går Køge Kyst ind i og giver plads til dem i dialogen. Ikke nødvendigvis for at få alle til at blive enige. Men fordi diskussionerne udtrykker anerkendelse af forskellige synspunkter og vurderinger, og fordi diskussionerne kan bidrage til at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. På Sankt Annæ Plads bliver der nedlagt parkeringspladser. Det blev besluttet i Københavns Borgerrepræsentation forud for Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet. Alligevel har nedlæggelsen af parkeringspladserne indgået i dialogen om de to projekter. Ikke som en beslutning, der kunne laves om, men som en anledning for borgerne og de lokale forretningsdrivende m.v. til at møde de relevante fagfolk og chefer fra kommunen, der har forklaret præmisserne for og konsekvenserne af beslutningen. Det har dels givet en bedre forståelse for projektets historik, dels har dialogen fået sat fokus på beboernes hverdag med indkøb, gæster, børn osv. Som konsekvens er projektet blevet tilført f.eks. flere aflæsningspladser og pladser til korttidsparkering.

13 Kapitel 1 1 Køge er en af Danmarks ældste købstæder og har et rigt handels- og byliv, bl.a. i den historiske gågade midt i byen. I de kommende år udvikler Køge Kyst et nyt handelskvarter i et område langs Køge station, der skal bidrage til at styrke Køge som en attraktiv handelsby. 1 Fredericias historiske bykerne har en helt særlig karakter i forhold til mange andre danske byer. Byen ligger beskyttet af et velbevaret voldanlæg og er anlagt efter renæssanceprincipper med retlinede gader og karrébyggeri i 2-3 etager. Det er vigtige karaktertræk for byen. I dialogen om FredericiaC s forslag til en udviklingsplan reagerede flere derfor mod placeringen af et større 5-6 etagers byggeri ved overgangen mellem den gamle og den nye bydel. Efterfølgende valgte FredericiaC at opbryde det oprindelige byggeri i en lavere og tættere punkthusbebyggelse, som passer bedre til byens øvrige skala. TIP Det kan godt være, at der kommer nogen konflikter undervejs men så tager vi dem. Vi tror på, at vi kan håndtere det hen ad vejen. Og vi tror på, at vi får opbygget en tillid, som gør, at småkonflikter undervejs ikke vælter hverken os, projektet eller den opbakning og det omdømme, der er skabt. Jes Møller, projektdirektør, Køge Kyst Anerkend uro og meningsforskelle og håndtér dem Forskellige og modsatrettede interesser kan frigøre energi og bidrage til engagementet og erkendelsen af, at alle ikke kan få deres vilje. Vær åben om forskellige vurderinger og synspunkter og diskuter præmisser og baggrund med borgerne. Følg op, så det er tydeligt, hvad meningsforskellene handler om, og hvad de betyder for projektet. 11

14 12 Kapitel 1 Sankt Annæ Følger op på dialogen Hvilken indflydelse har jeg egentligt?, spørger borgere og interessenter ofte i forbindelse med dialogen. Det besvares bedst ved at gøre så mange materialer som muligt tilgængelige. Ved at følge op på dialogmøder og processer. Og ved at være helt konkret om, hvor dialogen har påvirket løsninger og proces, og hvor den ikke har. Det tilgodeser den helt legitime forventning om at få svar på spørgsmålet. Både for de borgere, der har deltaget meget aktivt i dialogen, og for de der følger med på sidelinjen. D ialog er en væsentlig drivkraft i gennemførelsen af Sankt Annæ Projektet. Målet er at inddrage naboer og interessenter i et aktivt partnerskab om udviklingen af området omkring Sankt Annæ Plads og Kvæsthusmolen i København. Det afspejler sig blandt andet i, at der er blevet gennemført syv borgermøder i løbet af det år, udviklingen af dispositionsforslaget for pladsen har taget. Konkurrencematerialet, rådgivernes præsentationer og det færdige dispositionsforslag har været tilgængeligt på projektets hjemmeside. Efter hvert af borgermøderne er der blevet fulgt op med en skriftlig gengivelse af spørgsmål og svar fra mødet sammen med kvantitative evalueringer af det generelle informationsniveau og tilfredsheden med det netop afholdte møde. Det har fremmet gennemsigtigheden i, hvad der rent faktisk er blevet fremlagt og diskuteret ved møderne. Senere i processen har fokus rettet sig mere mod, hvordan borgerne reelt har haft indflydelse. Det er blandt andet sket ved at gennemgå, hvordan borgernes forskellige input og kommentarer har indgået i arbejdet. For eksempel var borgernes tilbagemeldinger i høj grad med til at bekræfte valget af Schønherr landskabsarkitekter som bylivsrådgiver. Og omvendt er argumenterne for valget af en smal fælles vejbane for både biler og cyklister, som den trafikalt sikreste og æstetisk set bedste løsning, blevet fremhævet som grundlag for beslutningen om denne løsning. Selvom nogle borgere ønskede en mere traditionel cykelsti. I den efterfølgende politiske behandling af Sankt Annæ Projektet i Københavns Kommune, har en beskrivelse af borgerdialogen indgået. Det er vurderingen, at dialogen og tilbagemeldingerne til borgerne har påvirket forståelsen af og medejerskabet til projektet positivt.

15 Kapitel 1 Det er vigtigt, at vi som beslutningstagere står til ansvar for de valg og fravalg, vi foretager. Dels er det sundt for os at reflektere over, hvad vi gør, og hvorfor. Dels skaber det en større forståelse hos borgerne for, at dialog ikke er det samme som altid at få ret. Ole Bach, direktør, Kvæsthusselskabet 1 1 Ét af formålene med Sankt Annæ Projektet er, at pladsen får et oplevelsesrigt byliv. 2 Der har været afholdt flere workshops og syv borgermøder i løbet af parallelopdraget om udviklingen af Sankt Annæ Plads. TIP 2 Lyt til borgere og interessenter med respekt Meld tilbage og omsæt. Det er afgørende, at udbyttet af dialogen er tydelig for deltagerne. Vær åben om at dialog med mange, ofte modsatrettede synspunkter indebærer, at der skal vælges og prioriteres. Tilbagemeldinger og prioriteringer skal gøres tilgængelige for andre end de, der selv deltager i processen. 13

16 14 Kapitel 1

17 Interview 15 Interview Start dialogen tidligt og bliv ved! Køge Kyst bliver udviklet over år. Det har gjort det særligt vigtigt at starte dialogen med borgere og interessenter tidligt for at skabe forståelse for og ejerskab til projektet, fortæller projektdirektør i Køge Kyst, Jes Møller. I Køge har man talt om det her projekt for byen og havnen i mange år, før Køge Kyst blev etableret som byudviklingsprojekt. De mange års tilløb har skabt en grundlæggende forståelse for projektet. Men for ikke så få havde det også ført til en oplevelse af, at det nok blev ved snakken. Vi har derfor skullet genstarte debatten i byen ud fra overskriften Nu er det nu. Vi startede dialogen så tidligt som muligt, bl.a. ved at bruge de begivenheder, som lå i konkurrencen om den nye bydel som naturlige anledninger til både at informere borgerne den ene vej, men også ved at tage imod borgernes input, ideer, forslag og bekymringer. Samtidig har vi taget hul på Etape 0 Livet før byen, der rummer en masse midlertidige aktiviteter i projektområdet. Vi går i dialog med borgere og potentielle brugere om, hvilke midlertidige aktiviteter der kan etableres, hvordan den færdige bydel skal se ud, og hvordan bylivet skal kunne udfoldes der. For Køge Kyst har den tidlige og løbende dialog og aktive deltagelse bidraget til, at der gradvist er flere og flere mennesker, som er blevet opmærksomme på, hvad projektet indeholder, og hvor de kan hægte sig på. Det har skabt en grundlæggende positiv stemning omkring projektet og et godt afsæt for dialogen også når der har været ting, som der har været uenighed om. Den åbne og løbende dialog har gjort det muligt for os at håndtere konflikter hen af vejen. Vi tror også på, at vi har fået opbygget en tillid, som gør, at småkonflikter undervejs ikke vælter hverken os, projektet eller den opbakning og det positive omdømme, der er skabt. Man kan ikke planlægge det her langt frem, så man må være beredt og reagere på det, der sker i byen. Det er dét dialog handler om: at vi i Køge Kyst evner at høre, hvad der bliver sagt, siger Jes Møller. I flere tilfælde har dialogen ført til, at Køge Kyst er blevet opmærksomme på holdninger og bekymringer, som har ført til justeringer i Køge Kysts forslag til en udviklingsplan. For eksempel valgte Køge Kyst en anden trafikbetjening af Søndre Havn, end den der først var på tegnebrættet pga. nogle meget stærkt formulerede bekymringer især om trafikbelastningen i byggeperioden. Men effekten af dialogen handler lige så meget om, om vi formår at skabe viden, interesse og et personligt engagement. Dét har vi opnået, men hvilke effekter det får på længere sigt, det kan vi kun gisne om. Det hænger også sammen med, hvor godt vi lykkes med at holde dampen oppe igennem årene og fastholde en god dialog og stemning omkring projektet, f.eks. når vi går i gang med at bygge. Og hvordan man gør det bedst, det går vi og øver os på nu, siger Jes Møller.

18 16

19 2 Brug midlertidige aktiviteter som anledning til dialog og deltagelse 17

20 18 Kapitel 2 2 Brug midlertidige aktiviteter som anledning til dialog og deltagelse D ialogen med borgere og interessenter vil i sagens natur fokusere på, hvordan den færdige bydel kommer til at se ud. Men også midlertidige aktiviteter og anlæg i projektområdet er vigtige emner for dialog og kan tilføre et byudviklingsprojekt værdi, lang tid før det er bygget. Midlertidige aktiviteter og anlæg kan etableres i dialog med borgere og brugere om, hvad disse har af ønsker, og i hvilket omfang de gerne selv vil deltage i etableringen og driften af de midlertidige aktiviteter. Dialogen kan både handle om her-og-nu nytten og om nogle af de midlertidige aktiviteter og anlæg måske kunne tænkes at indgå i en mere permanent udformning i de nye byrum. Det kræver gode organisatoriske rammer, kompetencer og ressourcer, hvis noget skal lykkes på bar mark. De frivillige, som ofte i høj grad bærer de midlertidige aktiviteter igennem, skal løbende engageres. Til gengæld er de med til at fremme arealernes attraktionsværdi, som trækker de næste borgere og endnu flere aktiviteter til. Jo mere professionelt dialogen foregår med deltagerne i de midlertidige aktiviteter, jo bedre kan det midlertidige komme til at spejle den fremtidige by. Det handler også om stille visse krav til aktiviteterne og forpligte deltagerne om driften af dem. Læs meget mere om midlertidige aktiviteter som aktiv strategi i byudviklingsprocesser i Realdania Bys publikation Midlertidige aktiviteter i byudvikling. Anbefalinger i dette kapitel Kvalificeret dialog og deltagelse kræver ressourcer Hold fast i den røde tråd Lav en kontrakt Sammen med brugerne er det muligt at skabe levende midlertidigt byliv, lang tid før den nye bydel står færdig. Det skaber værdi allerede på kort sigt, og både borgere, by og udviklere får værdi og glæde af det på lang sigt.

21 Kapitel 2 19

22 20 Kapitel 2 Køge Kyst investerer i en kulturpulje, en bylivskonsulent og en hal Hvor der er ledig plads, er der mulighed for midlertidige aktiviteter. De kan være givtige i sig selv, men kan også indgå i afprøvningen af fremtidige løsninger til den nye by. Det er også tilfældet i Køge Kyst, hvor der er investeret i gode rammer, ressourcer og kompetencer for at give aktiviteterne og dialogen ordentlig næring. Det giver bedre plads til det, ildsjælene og de frivillige er rigtig gode til: initiativet. Og det er med til at sikre, at engagementet og samarbejdet fastholdes, når det bliver vinter, nogle af deltagerne falder fra, eller fx driftsaftaler og praktikken begynder at fylde meget. T o af visionspunkterne for udviklingen af Køge Kyst projektet er, at byens borgere og øvrige aktører deltager aktivt i byudvikling og omdannelse og at kulturaktiviteter og -tiltag er drivkraft for byudviklingen. Dialog, deltagelse og kultur har været med til at understøtte den sociale bæredygtighed i projektets første år. Og vil være med til at løfte de øvrige visionspunkter, som bl.a. handler om at styrke Køge som attraktiv handelsby, udvikle infrastrukturen og gøre bæredygtighed til et bærende princip for byudviklingen. For at understøtte visionspunktet om, at kultur skal være drivkraft for byudviklingen, er en del af projektmidlerne øremærket til en kulturpulje. Midlerne fra kulturpuljen fører ikke kun til en stor mangfoldighed af aktiviteter og nye byrum, men bidrager også betydeligt til synlighed og branding. Det sidstnævnte aflaster marketingbudgettet, fordi dialogen om de midlertidige aktiviteter er med til at skabe kendskab og medejerskab over for potentielle beboere, handlende, investorer mfl. Projektsekretariatet har også en medarbejder, der blandt andet fungerer som people connector. Hun udgør kittet mellem borgerne, aktiviteterne og Køge Kyst projektets vision. Det er fx projektsekretariatet, der hjælper initiativtagerne til parkourbanen og dirt-jump banen med at realisere deres ideer. Både i forhold til myndighedsbehandling og når banen skal opføres. Her har Køge Kyst sørget for den indledende grovbearbejdning af arealet, inden initiativtagerne byggede selve banen.

23 Kapitel 2 1 Projektdirektør Jes Møller og chefkonsulent Siv Raun Andersen i dialog med en af brugerne af dirt-jump banen for bmx-cykler og mountainbikes i Køge Kyst. De midlertidige aktiviteter udspiller sig både under åben himmel og under tag. Gule Hal er en gammel industrihal i projektområdet. Den er blevet bragt i spil som en fleksibel multihal, hvor der er plads til næsten alle typer af aktiviteter og møder. I det åbne miljø opstår samarbejder og ideer mellem brugere og besøgende. Og aktiviteterne i hallen bidrager både til markedsføringen af Køge Kyst og til den positive oplevelse for deltagerne. Gule Hal har allerede udviklet sig til et væsentligt fixpunkt for dialogen og samarbejdet mellem borgere, fagfolk, foreninger, virksomheder og projektpartnerne. Ressourcer, rammer og kompetencer er afgørende forudsætninger for den gode borgerdialog. Især kompetencer inden for netværksledelse og processer er vigtige. Det supplerer de traditionelle og nødvendige bylivskompetencer til f.eks. fysisk planlægning og myndighedshåndtering. Og er med til at sikre, at borgere, foreninger og byens eksisterende netværk bliver inddraget aktivt i arbejdet, hvilket igen kaster værdifulde, nye netværk og initiativer af sig. TIP 1 For mange ildsjæle er de rigtige fysiske rammer og muligheden for økonomisk støtte naturligvis vigtig for at kunne realisere deres ideer. Men vi oplever også, at det er lige så vigtigt, at vi kan hjælpe ildsjælene med at knytte de rigtige kontakter til bl.a. andre frivillige eller myndigheder og evner at lytte til og støtte op om deres behov. Siv Raun Andersen, chefkonsulent, Køge Kyst Kvalificeret dialog og deltagelse kræver ressourcer Der skal være anvendelige fysiske rammer, kompetencer og også nogle penge til rådighed, hvis samarbejdet om de midlertidige aktiviteter skal have gode vækstbetingelser. Man kan komme langt for selv beskedne midler. Især fordi der opnås en mangfoldig effekt i form af de årsværk, de frivillige lægger i arbejdet. Det er afgørende at have dygtige kompetencer inden for planlægnings- og myndighedsrollen. Men det er også vigtigt at have gode folk i dialogog procesrollen. 21

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt. Skagafjördur den 15. juni 2011 / Peter Frost

Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt. Skagafjördur den 15. juni 2011 / Peter Frost Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt Søndre Havn 15 ha Stationsområdet 6 ha Collstrop 3 ha Boliger: 152.000 kvm Erhverv: 118.000 kvm Detail: 22.000 kvm Kultur: 15.000 kvm Offentlig

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN?

HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? 5. og 6. september 2014 i Bella Center HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? Mød 1.500 beslutningstagere fra alle landets almene boligorganisationer på Danmarks største messe for almene boliger. Over 50 udstillere

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus

Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus Interview Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus Mød KulturERhvervs medlem, Kim Bisgaard i et interview om hjertebarnet, Godsbanen

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer Byudvikling på havnearealer 26. maj 2015 2 Indhold 1. Sadolin & Albæk kort fortalt 2. Projekterfaring 3. Områdets kvaliteter 4. Potentiale 5. Havneprojekter 6. Anbefalinger 3 Sadolin & Albæk - kort fortalt

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 4, København, 2015-2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger

Læs mere