Dialog og deltagelse i byudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dialog og deltagelse i byudvikling"

Transkript

1 dialog og deltagelse i byudvikling 1

2 2 Forord Byer er for mennesker og skal være attraktive at bruge for mennesker. Det er Realdania Bys grundlæggende tilgang til byudvikling. Det forudsætter, at vi som byudviklere lytter til borgere og interessenters ønsker og behov fra de tidlige faser af byudviklingen. Netop fordi dialog og aktiv deltagelse i byudviklingen øger byens attraktivitet for dem, der bruger, udvikler og bygger byen. Udbyttet er dels en større forståelse og ejerskab for projektet, dels konkrete input til byudviklingen og dels et bedre grundlag for at skabe liv i området, allerede før de første bygninger er bygget. Faktorer, der bidrager til at skabe sammenhæng mellem den eksisterende by og nye byudviklingsområder, og som er værdiskabende også økonomisk. Skal byudvikling lykkes, er det afgørende, at dialog prioriteres og har kvalitet. Det kræver ressourcer i form af kompetencer, tid, penge og fysiske rammer. Dialog med borgere og interessenter, herunder bl.a. erhvervsliv og foreningsliv, gør det selvfølgelig ikke alene. Byudvikling er kompleks og kræver professionelle kompetencer, tværfaglig tilgang og faglig rådgivning igennem alle byudviklingens faser. Ved at insistere på dialog mellem de professionelle aktører og byens borgere og interessenter, skabes de bedste betingelser for at udvikle bæredygtige byer, hvor menneskers liv og udfoldelse er i fokus. I denne publikation præsenteres fire strategiske afsæt for arbejdet med dialog og deltagelse i byudvikling, og der gives konkrete eksempler på det udbytte, der kan komme ud af indsatsen. De fire afsæt er: Skab ejerskab og forankring gennem systematisk dialog og deltagelse Brug midlertidige aktiviteter som anledning til dialog deltagelse Etablér partnerskaber med lokale aktører Afstem forventninger gennem kommunikation og synlighed Anbefalingerne i publikationen bygger på de praktiske erfaringer, som Realdania By har gjort sammen med de kommunale og statslige partnere i byudviklingsprojekterne Køge Kyst, FredericiaC, Ringkøbing K, Kvæsthusprojektet samt Sankt Annæ Projektet, hvor også private bidragsydere deltager. Alle projekter lægger stor vægt på dialog med borgere og interessenter. Dialogen ses lige frem som en del af den motor, der er med til at drive projekterne frem mod konkretisering og realisering. Samtidig er den organisatoriske ramme, herunder selskabsmodel og styregrupper, i sig selv en ramme om dialog. Med denne publikation vil vi gerne dele viden og erfaringer til mulig inspiration for alle, der arbejder med byudvikling for og med mennesker. God læselyst! Mette Lis Andersen Direktør, Realdania By

3 Indhold 1 2 Skab ejerskab og forankring gennem systematisk dialog og deltagelse 4 Fagfolk, interessenter og borgere inspirerer hinanden Meningsforskelle er en naturlig del af dialogen Sankt Annæ følger op på dialogen Interview: Start dialogen tidligt og bliv ved! Brug midlertidige aktiviteter som anledning til dialog og deltagelse K øge Kyst investerer i en kulturpulje, en bylivskonsulent og en hal TRÅDEN syr Køge Kysts vision og Køge sammen Gule Hal har faste rammer for dialog og samarbejde Interview: Lyt til ildsjælenes ønsker og behov 3 Etablér partnerskaber med lokale aktører Grow Your City har slået rod i Fredericia Ildsjæle på seje hjul Fyr op under dialogen med radikale spørgsmål Interview: Nye rum for dialog om byens fremtid 16 4 Afstem forventninger gennem kommunikation og synlighed Kommunikationens første succes er, at den når modtageren Vi hører, hvad I siger, og vi beslutter med åbne øjne Evaluering der batter Interview: Vær i dialog med hele byen 5 Perspektiver for dialog og deltagelse Baggrund og fakta Om Realdania By Fakta om Realdania Bys partnerskabsprojekter Tak til Andre udgivelser

4 Baggrund I disse år ændres vores tilgang til byudvikling og vores forståelse for mulighederne i at arbejde strategisk med byudvikling. Det sker samtidig med, at flere og flere flytter til byerne, som dermed får større betydning i samfundet som rammer for menneskers liv og trivsel. Tidligere har byudvikling lagt meget vægt på de fysiske planer og strukturer, der primært blev til blandt planlæggere og fagfolk. Det er først i løbet af de sidste årtier, der for alvor er kommet fokus på, hvordan mennesker bruger byen. Hvad skaber gode rammer for arbejdsliv, hverdagsliv, erhvervsliv, kulturliv og fritid, hvordan reduceres forbruget af naturressourcer, hvordan skabes bæredygtige løsninger osv. Der er mange komplekse udfordringer forbundet med at udvikle moderne byer. Udfordringerne er komplekse hver for sig, men er ofte også indbyrdes forbundne. Løsningen af dem forudsætter derfor en tværfaglig dialog mellem fagfolk, men også en stadig dialog med borgere og interessenter. Og løsningerne kan kvalificeres ved, at aktivere og fremme samarbejdet mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Byudvikling kræver stillingtagen til de perspektiver og visioner, der ønskes opnået for den enkelte by eller bydel. Her er dialog med omgivelserne helt central, når visioner og perspektiver skal udfoldes og konkretiseres. Dialogen vil helt naturligt handle meget om, hvordan den færdige bydel skal se ud. Men dialogen kan med fordel også handle om midlertidige anlæg og aktiviteter, der skaber livskvalitet og værdi, før bygningerne står færdige. Dialog i Realdania Bys partnerskabsprojekter Realdania Bys erfaringer med dialog og deltagelse stammer fra et antal konkrete byudviklingsprojekter, der aktuelt er i proces forskellige steder i Danmark. Fælles for dem alle er: a t de er etableret i partnerskab - fortrinsvis - med kommuner, og at borgerdialog, interessentdialog, deltagelse, byliv og bæredygtighed i bred forstand indgår centralt i visionen for projekterne. Byudviklingsprojekterne gennemløber typisk en række faser, som har til hensigt at sikre, at visionerne gennemføres, og at byudviklingen fører til øget livskvalitet for alle i den nye bydel. Faserne kan variere og det afklares fra projekt til projekt og fra fase til fase, hvordan dialogen og deltagelsen bedst håndteres. Dialogen omfatter både borgere, interessenter, foreninger mfl., og vil ideelt set fortsætte også efter projektforløbets formelle afslutning. Det er Realdania Bys erfaring, at den løbende dialog skaber ejerskab, giver nyttige input, der kvalificerer projektet og samtidig styrker den sociale sammenhængskraft. Deltagelsen kan også være med til at skabe liv i bydelen allerede inden den egentlige anlægs- og byggefase.

5 Resumé D enne publikations tilgang til byudvikling bygger på den grundlæggende overbevisning, at byer er for mennesker og skal være attraktive at bruge for mennesker. Anbefalingerne i publikationen bygger blandt andet på de praktiske erfaringer, som Realdania By har gjort sammen med partnerne i byudviklingsprojekterne FredericiaC, Køge Kyst, Kvæsthusprojektet samt Sankt Annæ Projektet og Ringkøbing K. Når vi byudvikler, er det derfor vigtigt at lytte til borgere og interessenters ønsker og behov. Fra idéudviklingens tidlige faser, samt som en integreret del af det løbende samarbejde om udvikling af byen. Vi skal skabe attraktive rammer om dialogen og være opmærksomme på deltagelsen, når vi skaber byer, som rammer for menneskers liv og trivsel. Vi håber, at de konkrete projekteksempler og anbefalinger giver anledning til inspiration og dialog. Ligesom byer er i konstant udvikling, er viden om hvordan vi byudvikler for mennesker det også. Vi ser frem til at være medspiller og bidragyder i det videre arbejde med at udvikle rammerne for dialog og deltagelse i byudviklingen. Anbefalinger om dialog og deltagelse i byudvikling: 1 kab ejerskab og forankring gennem systematisk S dialog og deltagelse 3 Etablér partnerskaber med lokale aktører Åbne processer med plads til at diskutere på tværs af fagligheder og interesser giver et stærkt grundlag for ejerskab til et byudviklingsprojekt. Byer hænger sammen i kraft af de mennesker, der bruger dem, fællesskabet og tilliden imellem dem samt deres sociale interaktion. Skab dialog og møder mellem fagfolk, borgere og interessenter Lyt til borgere og interessenter med respekt Anerkend uro og konflikter og håndtér dem Skab grobund for netværk Giv ildsjælene plads Fyr op under dialogen med radikale spørgsmål 2 Brug midlertidige aktiviteter som anledning til dialog og deltagelse Sammen med brugerne er det muligt at skabe levende midlertidigt byliv, før den nye bydel står færdig. Det skaber værdi allerede på kort sigt, og både borgere, by og udviklere får værdi og glæde af det på lang sigt. Kvalificeret dialog og deltagelse kræver ressourcer Hold fast i den røde tråd Lav en kontrakt 4 Afstem forventninger gennem kommunikation og synlighed Byudviklingsprojekter skal kommunikeres. Synligheden er med til at engagere borgere og interessenter i dialog. Og sikre at rammerne er tydelige for dialogen. Kommunikér til modtageren Vær tydelig om roller og grænseflader Dokuménter dialogen, deltagelsen og indflydelsen

6 4 Kapitel 1

7 1 Skab ejerskab og forankring gennem systematisk dialog og deltagelse Kapitel 1 5

8 6 Kapitel 1 1 Skab ejerskab og forankring gennem systematisk dialog og deltagelse Å bne processer med plads til at diskutere på tværs af fagligheder og interesser giver det stærkeste grundlag for ejerskab til et byudviklingsprojekt. Det handler i mindre grad om metoder og formater for møder og i langt højere grad om at tage borgere og interessenter alvorligt og skabe plads til dem i processen. Det handler om at ville lytte og forstå samt at skabe kvalificerede rammer om dialog mellem fagfolks, interessenters og borgeres individuelle behov og synspunkter. Der er ikke altid let. Men når det lykkes, giver dialogen et bedre beslutningsgrundlag for bygherre og myndigheder. At meninger kan brydes er ofte berigende for forståelsen af og ejerskabet til projektet. Der kan og vil ofte opstå situationer, hvor modsatrettede synspunkter og interesser skaber uro eller konflikter omkring et byudviklingsprojekt. Også her kan dialogen give indsigt og åbne mulighed for at forstå, afklare interesser og løsningsrum samt træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Vel vidende at det ikke er det samme som, at alle altid kan få egne synspunkter tilgodeset. Anbefalinger i dette kapitel Skab dialog og møder mellem fagfolk, borgere og interessenter Lyt til borgere og interessenter med respekt Anerkend uro og konflikter og håndtér dem Ejerskab opstår kun, hvis borgere og interessenter oplever at blive taget alvorligt og få deres forslag behandlet med seriøsitet og respekt.

9 Kapitel 1 7

10 8 Kapitel 1 Fagfolk, interessenter og borgere inspirerer hinanden Alle synspunkter kan i sagens natur ikke tilgodeses i en byudviklingsproces. Hverken planlæggernes, rådgivernes eller borgernes. Processen og grundlaget for beslutningerne bliver til gengæld tydeligere, hvis der skabes kvalificeret dialog og møder mellem de professionelle fagfolk, interessenter og borgere igennem byudviklingsprocessen. Borgere og interessenter kan bl.a. give fagfolkene nyttig viden om, hvordan bydelen fungerer, ligesom de kan pege på behov for løsninger. Åbenheden i dialogen bidrager til at skabe kendskab og ejerskab til projektet og kan give egentlige input til de fremtidige løsninger. M ødet og dialogen mellem fagfolk og borgere kan med fordel foregå løbende igennem byudviklingsprojektet. Fra de første faser af idéudviklingen og videre under gennemførelsesfaserne. Følgende er eksempler på forskellige måder at gribe dialogen an på: I FredericiaC og Køge Kyst har der været afholdt borgermøder og interessentmøder både før, under og ved afslutningen af to internationale konkurrencer, hvor fire-fem faglige hold arbejdede sideløbende med at udvikle forslag til udviklingsplaner for de to bydele. Desuden har FredericiaC og Køge Kyst afholdt dialogmøder efter offentliggørelsen af de to projekters egne forslag til udviklingsplaner. Møderne har i flere tilfælde haft flere hundrede aktive deltagere i dialogen om byudviklingen. Og disse møder har haft en afgørende rolle ift. den positive stemning, der er skabt omkring projekterne. I Køge Kyst er Søndre Havnedag en event, som løb af stablen første gang i Her arbejder projektsekretariat, borgere, foreningsliv og erhvervsliv sammen om aktiviteter, der afspejler fortiden, nutiden og fremtiden i projektområdet. Samtidig skabes liv i projektområdet, allerede inden der bliver bygget. Havnedagen blev også brugt til at kommunikere Køge Kyst udviklingsplan, som var genstand for dialog i efteråret Havnedagen var så stor en succes, at den siden er gentaget i 2012 og 2013 og måske udvikler sig til en tradition. I FredericiaC byggede skolebørn i 2009 LEGO-versioner af den fremtidige bydel og dens liv forud for igangsættelsen af en international parallelkonkurrence. Flere af forslagene er efterfølgende blevet realiseret i en række midlertidige aktiviteter og faciliteter i projektområdet.

11 Kapitel 1 Det er erfaringen, at dialogen øger bevidstheden om projektet, fordi alle skal argumentere for deres ønsker og beslutninger. Andre gange bringer dialogen viden frem om mulige udfordringer for projektet. Det kan eksempelvis dreje sig om trafikforhold eller arrangementer, som årligt afholdes i området, og som borgerne gerne ser, der fortsat gøres plads til. Her får borgerne mulighed for at bidrage kvalitativt til beslutningsgrundlaget. 1 I 2009 inviterede FredericiaC alle børn og deres familier til at bygge deres drømmeby i LEGO-klodser. Borgere og interessenter kan i sagens natur ikke være eksperter vedr. de mere tekniske forhold. Den viden ligger hos de professionelle fagfolk. Her bidrager dialogen alligevel med transparens, fordi det bliver mere tydeligt for alle, på hvilket fagligt grundlag beslutninger bliver truffet. Det fremmer forståelsen hos de borgere og interessenter, hvis forslag ikke tilgodeses. Og det bidrager til at skabe en positiv stemning omkring projektet i byen og øger engagementet hos den enkelte, når man får mulighed for at blive hørt og bliver taget alvorligt. Vi har fået meget ud af at inddrage både borgere, eksperter, de forretningsdrivende og foreningerne i de samme processer. Nogle gange opstår idéer, som ingen rigtigt havde set komme. Som embedsmænd bliver vi mindet om kompleksiteten og de mange forskellige forventninger og behov, når vi udvikler byen. Dialogen klæder os bedre på, når vi arbejder med at skabe bedre byer og rådgiver det politiske niveau. Simon Kjær Hansen, centerchef, Center for Bydesign, Københavns Kommune, om dialogen i Sankt Annæ Projektet 1 TIP Skab dialog og møder mellem fagfolk, interessenter og borgere Det dynamiske samspil frigør flere idéer og skaber fælles ejerskab. Vær tydelig om rollefordelingen og husk argumenterne for trufne beslutninger. Rådgiverne er stadig de faglige eksperter, og beslutningstagerne har slutansvaret. Mødet mellem fagfolk og borgere kan give stort udbytte i alle faser af byudviklingen. Tilpas rammerne til målgruppen og det realistiske udbytte. 9

12 10 Kapitel 1 Meningsforskelle er en naturlig del af dialogen Forskellige interesser og ønsker til fremtidens by giver god næring til engagementet i dialogen. Fordi byudvikling er kompleks og langstrakt, kan der opstå mange spørgsmål og større eller mindre meningsforskelle undervejs. Her er det erfaringen, at det er bedre at anerkende meningsforskellene og gå ind i dialogen end at forsøge at begrave dem. H åndteringen af meningsforskelle er et vilkår for dialog og deltagelse. Hvordan det tackles bedst, må afgøres fra gang til gang alt efter sagen og konteksten. Større forandringer i et lokalområde kræver tid til ordentlige processer. En god dialog om konflikten kan være med til at kvalificere og styrke selve projektet og ejerskabet til projektet. Byudviklingsaktører, der ser det perspektiv, skal være parate til at tage dialogen. Også når den er skarp og starter i modvind. I Køge har der været, og er der fortsat, nogen bekymring for, om Køge Kyst projektet vil trække forretninger væk fra gågaden. Der er også mange forskellige ønsker til den fremtidige afvikling af trafikken i byen. De diskussioner går Køge Kyst ind i og giver plads til dem i dialogen. Ikke nødvendigvis for at få alle til at blive enige. Men fordi diskussionerne udtrykker anerkendelse af forskellige synspunkter og vurderinger, og fordi diskussionerne kan bidrage til at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. På Sankt Annæ Plads bliver der nedlagt parkeringspladser. Det blev besluttet i Københavns Borgerrepræsentation forud for Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet. Alligevel har nedlæggelsen af parkeringspladserne indgået i dialogen om de to projekter. Ikke som en beslutning, der kunne laves om, men som en anledning for borgerne og de lokale forretningsdrivende m.v. til at møde de relevante fagfolk og chefer fra kommunen, der har forklaret præmisserne for og konsekvenserne af beslutningen. Det har dels givet en bedre forståelse for projektets historik, dels har dialogen fået sat fokus på beboernes hverdag med indkøb, gæster, børn osv. Som konsekvens er projektet blevet tilført f.eks. flere aflæsningspladser og pladser til korttidsparkering.

13 Kapitel 1 1 Køge er en af Danmarks ældste købstæder og har et rigt handels- og byliv, bl.a. i den historiske gågade midt i byen. I de kommende år udvikler Køge Kyst et nyt handelskvarter i et område langs Køge station, der skal bidrage til at styrke Køge som en attraktiv handelsby. 1 Fredericias historiske bykerne har en helt særlig karakter i forhold til mange andre danske byer. Byen ligger beskyttet af et velbevaret voldanlæg og er anlagt efter renæssanceprincipper med retlinede gader og karrébyggeri i 2-3 etager. Det er vigtige karaktertræk for byen. I dialogen om FredericiaC s forslag til en udviklingsplan reagerede flere derfor mod placeringen af et større 5-6 etagers byggeri ved overgangen mellem den gamle og den nye bydel. Efterfølgende valgte FredericiaC at opbryde det oprindelige byggeri i en lavere og tættere punkthusbebyggelse, som passer bedre til byens øvrige skala. TIP Det kan godt være, at der kommer nogen konflikter undervejs men så tager vi dem. Vi tror på, at vi kan håndtere det hen ad vejen. Og vi tror på, at vi får opbygget en tillid, som gør, at småkonflikter undervejs ikke vælter hverken os, projektet eller den opbakning og det omdømme, der er skabt. Jes Møller, projektdirektør, Køge Kyst Anerkend uro og meningsforskelle og håndtér dem Forskellige og modsatrettede interesser kan frigøre energi og bidrage til engagementet og erkendelsen af, at alle ikke kan få deres vilje. Vær åben om forskellige vurderinger og synspunkter og diskuter præmisser og baggrund med borgerne. Følg op, så det er tydeligt, hvad meningsforskellene handler om, og hvad de betyder for projektet. 11

14 12 Kapitel 1 Sankt Annæ Følger op på dialogen Hvilken indflydelse har jeg egentligt?, spørger borgere og interessenter ofte i forbindelse med dialogen. Det besvares bedst ved at gøre så mange materialer som muligt tilgængelige. Ved at følge op på dialogmøder og processer. Og ved at være helt konkret om, hvor dialogen har påvirket løsninger og proces, og hvor den ikke har. Det tilgodeser den helt legitime forventning om at få svar på spørgsmålet. Både for de borgere, der har deltaget meget aktivt i dialogen, og for de der følger med på sidelinjen. D ialog er en væsentlig drivkraft i gennemførelsen af Sankt Annæ Projektet. Målet er at inddrage naboer og interessenter i et aktivt partnerskab om udviklingen af området omkring Sankt Annæ Plads og Kvæsthusmolen i København. Det afspejler sig blandt andet i, at der er blevet gennemført syv borgermøder i løbet af det år, udviklingen af dispositionsforslaget for pladsen har taget. Konkurrencematerialet, rådgivernes præsentationer og det færdige dispositionsforslag har været tilgængeligt på projektets hjemmeside. Efter hvert af borgermøderne er der blevet fulgt op med en skriftlig gengivelse af spørgsmål og svar fra mødet sammen med kvantitative evalueringer af det generelle informationsniveau og tilfredsheden med det netop afholdte møde. Det har fremmet gennemsigtigheden i, hvad der rent faktisk er blevet fremlagt og diskuteret ved møderne. Senere i processen har fokus rettet sig mere mod, hvordan borgerne reelt har haft indflydelse. Det er blandt andet sket ved at gennemgå, hvordan borgernes forskellige input og kommentarer har indgået i arbejdet. For eksempel var borgernes tilbagemeldinger i høj grad med til at bekræfte valget af Schønherr landskabsarkitekter som bylivsrådgiver. Og omvendt er argumenterne for valget af en smal fælles vejbane for både biler og cyklister, som den trafikalt sikreste og æstetisk set bedste løsning, blevet fremhævet som grundlag for beslutningen om denne løsning. Selvom nogle borgere ønskede en mere traditionel cykelsti. I den efterfølgende politiske behandling af Sankt Annæ Projektet i Københavns Kommune, har en beskrivelse af borgerdialogen indgået. Det er vurderingen, at dialogen og tilbagemeldingerne til borgerne har påvirket forståelsen af og medejerskabet til projektet positivt.

15 Kapitel 1 Det er vigtigt, at vi som beslutningstagere står til ansvar for de valg og fravalg, vi foretager. Dels er det sundt for os at reflektere over, hvad vi gør, og hvorfor. Dels skaber det en større forståelse hos borgerne for, at dialog ikke er det samme som altid at få ret. Ole Bach, direktør, Kvæsthusselskabet 1 1 Ét af formålene med Sankt Annæ Projektet er, at pladsen får et oplevelsesrigt byliv. 2 Der har været afholdt flere workshops og syv borgermøder i løbet af parallelopdraget om udviklingen af Sankt Annæ Plads. TIP 2 Lyt til borgere og interessenter med respekt Meld tilbage og omsæt. Det er afgørende, at udbyttet af dialogen er tydelig for deltagerne. Vær åben om at dialog med mange, ofte modsatrettede synspunkter indebærer, at der skal vælges og prioriteres. Tilbagemeldinger og prioriteringer skal gøres tilgængelige for andre end de, der selv deltager i processen. 13

16 14 Kapitel 1

17 Interview 15 Interview Start dialogen tidligt og bliv ved! Køge Kyst bliver udviklet over år. Det har gjort det særligt vigtigt at starte dialogen med borgere og interessenter tidligt for at skabe forståelse for og ejerskab til projektet, fortæller projektdirektør i Køge Kyst, Jes Møller. I Køge har man talt om det her projekt for byen og havnen i mange år, før Køge Kyst blev etableret som byudviklingsprojekt. De mange års tilløb har skabt en grundlæggende forståelse for projektet. Men for ikke så få havde det også ført til en oplevelse af, at det nok blev ved snakken. Vi har derfor skullet genstarte debatten i byen ud fra overskriften Nu er det nu. Vi startede dialogen så tidligt som muligt, bl.a. ved at bruge de begivenheder, som lå i konkurrencen om den nye bydel som naturlige anledninger til både at informere borgerne den ene vej, men også ved at tage imod borgernes input, ideer, forslag og bekymringer. Samtidig har vi taget hul på Etape 0 Livet før byen, der rummer en masse midlertidige aktiviteter i projektområdet. Vi går i dialog med borgere og potentielle brugere om, hvilke midlertidige aktiviteter der kan etableres, hvordan den færdige bydel skal se ud, og hvordan bylivet skal kunne udfoldes der. For Køge Kyst har den tidlige og løbende dialog og aktive deltagelse bidraget til, at der gradvist er flere og flere mennesker, som er blevet opmærksomme på, hvad projektet indeholder, og hvor de kan hægte sig på. Det har skabt en grundlæggende positiv stemning omkring projektet og et godt afsæt for dialogen også når der har været ting, som der har været uenighed om. Den åbne og løbende dialog har gjort det muligt for os at håndtere konflikter hen af vejen. Vi tror også på, at vi har fået opbygget en tillid, som gør, at småkonflikter undervejs ikke vælter hverken os, projektet eller den opbakning og det positive omdømme, der er skabt. Man kan ikke planlægge det her langt frem, så man må være beredt og reagere på det, der sker i byen. Det er dét dialog handler om: at vi i Køge Kyst evner at høre, hvad der bliver sagt, siger Jes Møller. I flere tilfælde har dialogen ført til, at Køge Kyst er blevet opmærksomme på holdninger og bekymringer, som har ført til justeringer i Køge Kysts forslag til en udviklingsplan. For eksempel valgte Køge Kyst en anden trafikbetjening af Søndre Havn, end den der først var på tegnebrættet pga. nogle meget stærkt formulerede bekymringer især om trafikbelastningen i byggeperioden. Men effekten af dialogen handler lige så meget om, om vi formår at skabe viden, interesse og et personligt engagement. Dét har vi opnået, men hvilke effekter det får på længere sigt, det kan vi kun gisne om. Det hænger også sammen med, hvor godt vi lykkes med at holde dampen oppe igennem årene og fastholde en god dialog og stemning omkring projektet, f.eks. når vi går i gang med at bygge. Og hvordan man gør det bedst, det går vi og øver os på nu, siger Jes Møller.

18 16

19 2 Brug midlertidige aktiviteter som anledning til dialog og deltagelse 17

20 18 Kapitel 2 2 Brug midlertidige aktiviteter som anledning til dialog og deltagelse D ialogen med borgere og interessenter vil i sagens natur fokusere på, hvordan den færdige bydel kommer til at se ud. Men også midlertidige aktiviteter og anlæg i projektområdet er vigtige emner for dialog og kan tilføre et byudviklingsprojekt værdi, lang tid før det er bygget. Midlertidige aktiviteter og anlæg kan etableres i dialog med borgere og brugere om, hvad disse har af ønsker, og i hvilket omfang de gerne selv vil deltage i etableringen og driften af de midlertidige aktiviteter. Dialogen kan både handle om her-og-nu nytten og om nogle af de midlertidige aktiviteter og anlæg måske kunne tænkes at indgå i en mere permanent udformning i de nye byrum. Det kræver gode organisatoriske rammer, kompetencer og ressourcer, hvis noget skal lykkes på bar mark. De frivillige, som ofte i høj grad bærer de midlertidige aktiviteter igennem, skal løbende engageres. Til gengæld er de med til at fremme arealernes attraktionsværdi, som trækker de næste borgere og endnu flere aktiviteter til. Jo mere professionelt dialogen foregår med deltagerne i de midlertidige aktiviteter, jo bedre kan det midlertidige komme til at spejle den fremtidige by. Det handler også om stille visse krav til aktiviteterne og forpligte deltagerne om driften af dem. Læs meget mere om midlertidige aktiviteter som aktiv strategi i byudviklingsprocesser i Realdania Bys publikation Midlertidige aktiviteter i byudvikling. Anbefalinger i dette kapitel Kvalificeret dialog og deltagelse kræver ressourcer Hold fast i den røde tråd Lav en kontrakt Sammen med brugerne er det muligt at skabe levende midlertidigt byliv, lang tid før den nye bydel står færdig. Det skaber værdi allerede på kort sigt, og både borgere, by og udviklere får værdi og glæde af det på lang sigt.

21 Kapitel 2 19

22 20 Kapitel 2 Køge Kyst investerer i en kulturpulje, en bylivskonsulent og en hal Hvor der er ledig plads, er der mulighed for midlertidige aktiviteter. De kan være givtige i sig selv, men kan også indgå i afprøvningen af fremtidige løsninger til den nye by. Det er også tilfældet i Køge Kyst, hvor der er investeret i gode rammer, ressourcer og kompetencer for at give aktiviteterne og dialogen ordentlig næring. Det giver bedre plads til det, ildsjælene og de frivillige er rigtig gode til: initiativet. Og det er med til at sikre, at engagementet og samarbejdet fastholdes, når det bliver vinter, nogle af deltagerne falder fra, eller fx driftsaftaler og praktikken begynder at fylde meget. T o af visionspunkterne for udviklingen af Køge Kyst projektet er, at byens borgere og øvrige aktører deltager aktivt i byudvikling og omdannelse og at kulturaktiviteter og -tiltag er drivkraft for byudviklingen. Dialog, deltagelse og kultur har været med til at understøtte den sociale bæredygtighed i projektets første år. Og vil være med til at løfte de øvrige visionspunkter, som bl.a. handler om at styrke Køge som attraktiv handelsby, udvikle infrastrukturen og gøre bæredygtighed til et bærende princip for byudviklingen. For at understøtte visionspunktet om, at kultur skal være drivkraft for byudviklingen, er en del af projektmidlerne øremærket til en kulturpulje. Midlerne fra kulturpuljen fører ikke kun til en stor mangfoldighed af aktiviteter og nye byrum, men bidrager også betydeligt til synlighed og branding. Det sidstnævnte aflaster marketingbudgettet, fordi dialogen om de midlertidige aktiviteter er med til at skabe kendskab og medejerskab over for potentielle beboere, handlende, investorer mfl. Projektsekretariatet har også en medarbejder, der blandt andet fungerer som people connector. Hun udgør kittet mellem borgerne, aktiviteterne og Køge Kyst projektets vision. Det er fx projektsekretariatet, der hjælper initiativtagerne til parkourbanen og dirt-jump banen med at realisere deres ideer. Både i forhold til myndighedsbehandling og når banen skal opføres. Her har Køge Kyst sørget for den indledende grovbearbejdning af arealet, inden initiativtagerne byggede selve banen.

23 Kapitel 2 1 Projektdirektør Jes Møller og chefkonsulent Siv Raun Andersen i dialog med en af brugerne af dirt-jump banen for bmx-cykler og mountainbikes i Køge Kyst. De midlertidige aktiviteter udspiller sig både under åben himmel og under tag. Gule Hal er en gammel industrihal i projektområdet. Den er blevet bragt i spil som en fleksibel multihal, hvor der er plads til næsten alle typer af aktiviteter og møder. I det åbne miljø opstår samarbejder og ideer mellem brugere og besøgende. Og aktiviteterne i hallen bidrager både til markedsføringen af Køge Kyst og til den positive oplevelse for deltagerne. Gule Hal har allerede udviklet sig til et væsentligt fixpunkt for dialogen og samarbejdet mellem borgere, fagfolk, foreninger, virksomheder og projektpartnerne. Ressourcer, rammer og kompetencer er afgørende forudsætninger for den gode borgerdialog. Især kompetencer inden for netværksledelse og processer er vigtige. Det supplerer de traditionelle og nødvendige bylivskompetencer til f.eks. fysisk planlægning og myndighedshåndtering. Og er med til at sikre, at borgere, foreninger og byens eksisterende netværk bliver inddraget aktivt i arbejdet, hvilket igen kaster værdifulde, nye netværk og initiativer af sig. TIP 1 For mange ildsjæle er de rigtige fysiske rammer og muligheden for økonomisk støtte naturligvis vigtig for at kunne realisere deres ideer. Men vi oplever også, at det er lige så vigtigt, at vi kan hjælpe ildsjælene med at knytte de rigtige kontakter til bl.a. andre frivillige eller myndigheder og evner at lytte til og støtte op om deres behov. Siv Raun Andersen, chefkonsulent, Køge Kyst Kvalificeret dialog og deltagelse kræver ressourcer Der skal være anvendelige fysiske rammer, kompetencer og også nogle penge til rådighed, hvis samarbejdet om de midlertidige aktiviteter skal have gode vækstbetingelser. Man kan komme langt for selv beskedne midler. Især fordi der opnås en mangfoldig effekt i form af de årsværk, de frivillige lægger i arbejdet. Det er afgørende at have dygtige kompetencer inden for planlægnings- og myndighedsrollen. Men det er også vigtigt at have gode folk i dialogog procesrollen. 21

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling

Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling v/ Chefkonsulent Peder Lind Pedersen, Realdania By Projektsekretær Britt Lindy Knudsen, FredericiaC Norske arkitekters landsforbund Oslo, 20.

Læs mere

Resumé af informationsmøde d. 30. okt. 2012 om Ringkøbing K.

Resumé af informationsmøde d. 30. okt. 2012 om Ringkøbing K. 20.11.2012 Bilag 3 Resumé af informationsmøde d. 30. okt. 2012 om Ringkøbing K. Sted: Generator, Kastengevej 3, 6950 Ringkøbing Program: Velkomst og præsentation Om Ringkøbing K i Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

LED VIDERE! REFLEKSIONER OVER LEDELSE GOD LEDELSE ER EN VI-DISCIPLIN

LED VIDERE! REFLEKSIONER OVER LEDELSE GOD LEDELSE ER EN VI-DISCIPLIN LED VIDERE! REFLEKSIONER OVER LEDELSE GOD LEDELSE ER EN VI-DISCIPLIN 12 REFLEKSIONER Egotrip eller fællesskab? Autoritet eller integritet? Feed forward! Led efter løsninger Kend din forretning Aktivér

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge Et af Danmarks største byudviklingsprojekter indledes i dag med en international konkurrence for tværfaglige teams om at udvikle det

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

2. partnerskabsmøde fredag d. 29. november

2. partnerskabsmøde fredag d. 29. november 1 Rammeprogram Tid Tema 10.00 Velkomst til 2. møde i partnerskabet for Projekt Månegris, v. enhedschef Anders Klöcker, NaturErhvervstyrelsen. Hvad er der sket siden sidste partnerskabsmøde, hvor er vi

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune

HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune > Holbæk Kommune Fakta om Holbæk Kommune Ca. 70.000 indbyggere 60

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK 06.01.2017 HØRINGSFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2017 2020 1 FORORD Det er med stor glæde, at jeg på vegne af Børne- og Skoleudvalget kan præsentere en ny sammenhængende børne- og ungepolitik, der skal

Læs mere

Notat. Vedr. SMARTE løsninger

Notat. Vedr. SMARTE løsninger Notat Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. SMARTE løsninger Vedlagte notat beskriver mulige spørgsmål og tilgange, der kan inspirere til hvordan parallelopdragets visioner og

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Det aktive byrum Status 2013

Det aktive byrum Status 2013 Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere